Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion



Relaterede dokumenter
Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Efterafgrøder strategier

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Sådan styres kvælstofressourcen

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Rodudvikling og vand

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Plantens liv under jorden

Foders klimapåvirkning

C12 Klimavenlig planteproduktion

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Alternative jordbearbejdningsmetoder. Hans Keminks idé - første gang demonstreret i 1976

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Afgrødernes næringsstofforsyning

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Bibestøvning og økonomi

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Danske forskere tester sædskifter

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE


Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Transkript:

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link: www.plen.ku.dk

Biologi + teknologi + management Innovation

De lavt hængende frugter Tidshorisont 1-5 år

Højere hængende frugter Tidshorisont 3-10 år

Droner Big Data Manage ment Jord Teknik Afgrøde Klima Miljø

Præcis ukrudtsbekæmpelse Kamera Billede Analyse Kort Rasmussen et al. 2013

a Præcis gødskning Kamera Billede Analyse Kort

Stribeforsøg Big Data Sort A Sort B Sort C Behandling A Behandling B Behandling C Sted og dato Dias 8

Effektiv udnyttelse af naturens ressourcer 9

Sorter x Miljø x Management Precipitation Biotic factors Fungal pathogens NUE WUE RUE Soil structure Biotic + abiotic factors (soil)

Effektiv Ressource Udnyttelse LUE Biomasse / optaget lys Effektiv Planteproduktion WUE Biomasse / optaget vand NUE Biomasse / ptaget næringsstoffer

Biomasse Farvestoffer Smagsstoffer Aromastoffer Lægemiddelstoffer Andre stoffer lie Høst Lagring Modning Transport Bioteknologi C 6 C 5 Syngas Fibre Brændstoffer Kemikalier Materialer Lignin Jordforbedring Rest Fødevarer Foder Fødevare- og foderkomponenter Rest Reaktor rg. affald Biogas Syngas BIREFINING ALLIANCE: Mikael Bonde 2012

Halmudbytte kg tørstof/ha K K 14 vinterhvedesorter og triticale

Halmudbytte kg tørstof/ha K 100 kg N/ha 160 kg N/ha 200 kg N/ha K Schjørring et al. 2013

Kerneudbytte K kg kerne/ha K BIREFINING ALLIANCE Schjørring Mikael Bonde 2012 et al. Feb 22013 1

Højere hængende frugter Tidshorisont 3-10 år

Planter producerer > 200.000 naturstoffer H H H H N Me N CH 3 Quinin N Malaria - kinabark H Morfin Smerte/bedøvelse opium valmue H N Vinblastin N H N H H H N H Kendte lægemidler H H H Digitoxin H Cancer - vinca Hjertesygdomme - fingerbøl CH H H Salicylsyre Cannabinol Møller et al. 2012 Smerte & inflammation - piletræet Kvalme (kemoterapi, AIDS) - hamp

JS8 Planter producerer > 200.000 naturstoffer H H H H N Me N CH 3 N H H N N H N H H H N H Store molekyler H H H H CH H H

Dias nummer 18 JS8 Rigtig godt du visuelt uddyber hvad du mener med store molekyler! For ikke alle kan associasere store molekyler med opbygningen af et stof samt forstå havd det betyder de er komplekse. Det illustrerer du bedre her! Jesper Svensgaard; 11-01-2014

Naturlige forsvarsstoffer Grønalger Biopesticider Lægemidler

JS9 Naturlige forsvarsstoffer Kålplanter Glucosinolater Halkier et al. 2013 Raps

Dias nummer 20 JS9 Glucosinolater kender landmænd hvis de putter rapsfrø i munden. Det er den bitre smag som også smages når man tygger på rosenkål og ligende. Så smagsmæssigt kan man være interesseret i at slippe af med glucosinolater, men som forsvarsstof i planten vil stoffet tjene et vigtigt formål. Jesper Svensgaard; 11-01-2014

Nyttige mikroorganismer

Nyttige mikroorganismer - Mikroorganismer + Mikroorganismer - Mikroorganismer Mette Nicolaisen & Stefan lsson (2012)

Nyttige mikroorganismer Svampeinfektion -39 % Bladlæsioner -56 % Svampesklerotier -38 pr. m2 Levende sklerotier -48 pr. m2 Udbytte + 7 kg/ha Mette Nicolaisen & Stefan lsson (2012)

Bedre rødder Dresbøll og Thomsen 2013 Roddybde ved høst Dybde Planteart 25 cm Løg 50 cm Porre Selleri Salat Ærter Kartofler 100 cm Rajgræs Kløver Vårhvede/vårbyg Gulerod Blomkål/Broccoli >150 cm Rødbeder Vinterhvede Sukkerroer >250 cm Cikorie Hvidkål Vinterraps

Bedre rødder Sted og dato Dias 25 Thorup-Kristensen et al. 2012

Tak for opmærksomheden Læs mere: www.plen.ku.dk Sted og dato Dias 26