GRØN OMSORG Mette Puk Andersen og Susanne Bork Omsorgsorganisationernes Samråd Demenskoordinator Holmegårdsparken december 2007 Vejleder Mette Søndergård
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Baggrund... 3 Overvejelser... 4 Afgrænsning af emne... 4 Problemformulering... 5 Definition af ord... 5 Metoder... 6 Dataindsamling fra litteratur... 6 Kardex/Livshistorie... 6 Foto/video... 6 Egne observationer... 6 Parametre for egne observationer... 7 Målgruppe... 7 Kapitel 2 Præsentation af data... 8 Præsentation af beboerne... 8 Beskrivelse af turen til Fredensborg Esrum sø... 9 Egne observationer Fredensborg... 10 Beskrivelse af turen til Bredekærgård pr. Tranegilde, Ishøj... 14 Egne observationer Bredekærgård... 16 Litteraturdata... 22 Fysisk bevægelse... 22 Seks ud af ti faktorer som beskrevet i Grøn omsorg... 22 Aktivitet, begrebsdannelse... 23 Nydelse... 24 Stunder... 24 Overstimulering... 24 Reminicens... 25 Interaktion mellem mennesker med demens... 25 Psykologiske behov... 26 Kapitel 3 Diskussion/vurdering... 27 Parametre... 28 Psykologiske behov... 30 Aktivitet... 30 Stunder og overstimulering... 31 Hvad har overrasket os... 31 Kapitel 4 Konklusion/Perspektivering... 32 Konklusion... 32 Perspektivering... 33 Litteraturliste Bilag 2
Kapitel 1 Baggrund Vi er henholdsvis social og sundhedsassistent og ergoterapeut på Plejehjemmet Holmegårdsparken. I vores daglige arbejde er vi tilknyttet Aktivitetscenteret samt tre plejeafdelinger. Holmegårdsparken har 145 beboere. Der er 6 afdelinger fordelt på 3 bygninger med stueetage og 1. sal. Derudover er der et køkken, der leverer maden både i det daglige og ved ekstraordinære arrangementer, en Cafè og festlokaler. Teknisk afdeling og Rengøringsafdelingen har til huse i kælderetagen. Administrationen ligger i en bygning for sig. I tilknytning til plejehjemmet forefindes en kirkesal, hvor der er gudstjenester og bisættelser. Indimellem afholdes der koncerter i kirkesalen. Aktivitetscenteret er placeret i midten af de omkringliggende bygninger og har egen terrasse. Hele plejehjemmet er omgivet af en gammel park med grønne plæner og masser af blomster og store træer. Alle afdelinger har en udendørsterrasse, og 2/3 af boligerne har enten balkon eller en lille have. I parken er der et hønsehus med 4 høns og en hane, og en kaninpavillion med 3 dværgkaniner. Flere steder i parken eller på terrasserne har vi en helsegynge placeret. Holmegårdsparken råder i øvrigt over to busser med plads til ni personer i hver. Vi har også tre dobbeltcykler, hvoraf to er med hjælpemotor. Som en del af vores nuværende aktiviteter tilbyder vi beboerne gåture i parken og omkringliggende områder. Cykelture i nærområdet, busture til nær og fjern samt beboerferier er også en del af vores tilbud. Hvert forår afholdes en plantedag. Her kan beboerne være med til at købe planter og tilplante egne altankasser eller krukker. Når vejret tillader det, flyttes nogle af indeaktiviteterne udendørs, eksempelvis diverse boldspil og nydning på terrasserne. Det vi oplever hos vores beboere, når de kommer ud i naturen er glæde, spontanitet og genkendelse. Reaktionerne er ikke nødvendigvis altid positive, men der er en reaktion, som vi i denne sammenhæng ser som et væsentligt element. 3
Det, der har inspireret os til, at ville gå mere i dybden med emnet Grøn omsorg, er vores beboeres adfærd, når de deltager i udendørsaktiviteter. Plejehjemmets fysiske beliggenhed og nærmiljøet med skov og strand, giver os en oplagt mulighed for at bruge Grøn omsorg som en trivselsfremmende aktivitet. Overvejelser Vi har gjort os mange tanker om, hvordan vi mere målrettet kan anvende Grøn omsorg som hovedtema i vores aktivitetstilbud. Hvilken målgruppe kan vi nå? Skal det være en gruppeaktivitet og hvordan skal gruppesammensætningen så være? Kan det være en individuel aktivitet? Hvilken indflydelse har Grøn omsorg på deltagerens/-nes fysiske og psykiske velbefindende? Sker der for eksempel ændringer i bevægeligheden, balancen og udholdenheden fysisk? Øges bevægeligheden i forhold til at række ud efter noget, bøje sig ned, vove sig ud på mere usikker grund, blød skovbund og lignende? Udvises der glæde, nysgerrighed, spontanitet, initiativ eller eventuelt angst? Virker det for overvældende, er der for mange sansestimuli? Er Grøn omsorg altid entydig positiv? Påvirker den sansestimulering, der foregår via ændret terræn og underlag, samt via syns-, høre- og lugtesansen den fysiske og psykiske formåen? Kan der spores ændringer i stemningslejet? Er der tegn på et øget selvværd? Støtter det identiteten? Vil man kunne opleve ændringer i deltagerens/-nes sociale samvær? Opnås der kontakt med andre i gruppen? Udvises der interesse for omgivelserne og sker der interaktion mellem gruppedeltagerne? Øges/fremmes omsorgen for andre? Deltager den enkelte beboer i gruppen? Kan der fornemmes en stemning af sammenhørighed vi er i samme båd? Hvilke praktiske foranstaltninger skal man overveje, når man skal ud i naturen? Så som påklædning, fodtøj, briller/høreapparater og hjælpemidler. Hvordan vil Grøn omsorg blive modtaget på husplan hos henholdsvis beboere, pleje-/aktivitetspersonale? Vil der være beboere, der oplever, at det er for anstrengende, at skulle være udendørs i måske tre til fire timer uanset vejr sammen med andre fremmede og under ikke særlig komfortable forhold? Vil pleje-/aktivitetspersonalet kunne se mulighederne i sådant et tilbud eller vil man opfatte det, som en ekstra arbejdsopgave i en i forvejen presset hverdag? Afgrænsning af emnet 4
Overordnet vil vi gerne se nærmere på, hvilken indvirkning Grøn omsorg har på beboere med demens. Vi er specielt interesseret i, om man kan spore en indvirkning på beboerens fysiske og psykiske velbefindende, mobilitet og sociale adfærd. Vi vil gerne have klarlagt dette, før vi igangsætter en egentligt aktivitet med Grøn omsorg som hovedtema. Problemformulering Hvilken indvirkning har Grøn omsorg på den fysiske, psykiske og sociale trivsel hos beboere med demens? Definition af ord Grøn omsorg: er en metode, der anvender naturens ressourcer til at skabe trivsel for mennesker med begrænsninger i bevægelsesfriheden både fysisk, psykisk og socialt. Det er en måde at give følelsesmæssige oplevelser, hvor naturen, samvær med dyr, mødet med andre mennesker, påvirkning af sanserne, frisk luft og motion indgår. Med Grøn omsorg kan man påvirke igangsættelsen af målrettede og bevidste handlinger hos mennesker med demens. Grøn omsorg påvirker følelserne positivt gennem aktivitet og samvær med andre mennesker. Det kan være vejen til oplevelse af at være i live. (2) Trivsel: er at trives. Vi mennesker kan have ringe eller god trivsel på forskellige områder. Det er meget individuelt, hvad der gør, at mennesker trives. Det at trives er, når vi har det godt med, den vi er, der hvor vi er og med det vi gør. Når et menneske oplever følelsen af at trives, har det indvirkning på det enkelte menneskes samlede overskud. Ifølge Grøn omsorg (2, s. 22) er trivsel er en generel følelsesmæssig tilstand, hvor man blomstrer op og føler sig veltilpas. Demens: Demens er det forfald i hukommelsen og andre kognitive funktioner, som i sammenligning med personens tidligere funktionsniveau kan konstateres ved hjælp af en historie om præstationstab og ved abnormaliteter bemærket ved klinisk undersøgelse og neuropsykologiske prøver. En demens diagnose kan ikke stilles, når bevidstheden er svækket, eller når andre kliniske abnormaliteter forhindrer en tilstrækkelig vurdering af den mentale tilstand. Demens er en diagnose baseret på adfærd og kan ikke afgøres ved hjernescanning, EEG eller andet laboratorieudstyr, selvom specifikke årsager til demens kan identificeres ved hjælp af disse metoder. (3, s. 30, McKhann et al 1984) Diagnosen stilles efter ICD 10 (bilag 1). 5
Metoder: Dataindsamling fra litteratur: Demens efteruddannelse til social og sundheds personale, Rolf Bang Olsen, mfl. Grøn omsorg, Gerd Johnsen En revurdering af demens, Tom Kitwood Demens og Aktiviteter i et livshistorisk perspektiv, Mette Søndergaard Skovdagcentret Eghjorten Hillerød, Christine Swane Praktisk gerontopsykiatri, Niels Gulmann Demensguide, Kirsti Solheim Demens, P. Johannsen, m.fl. Ældre i bevægelse, Lis Vivi Fonnesbæk m.fl. Vi har valgt at søge viden i ovennævnte litteratur. Disse bøger berører hver især områder, der kan belyse vores problemformulering. Kardex / Livshistorie: Vil vi bruge til præsentation af deltagerne. Foto/Video: Vi vil gøre brug af øjebliksbilleder og små videoseancer til understøttende dokumentation for vores problemformulering. Billederne er taget i situationer, hvor det falder naturligt og så vidt muligt ikke virker forstyrrende. Vi har fravalgt egentlige videooptagelser med videokameraer, da vi har vurderet at det vil virke for forstyrrende. Egne observationer: Vi har planlagt to udflugter ud i naturen. Den ene tur bliver en skovtur til Esrum Sø ved Fredensborg. Den anden tur er en bondegårdstur til Bredekærgård i landsbyen Tranegilde ved Ishøj. Begrundelsen for vores valg af udflugtsmål er omgivelsernes forskellighed, som giver rig mulighed for at få stimuleret alle sanserne. Til det formål skal vi bruge Holmegårdsparkens bus. Gruppen skal bestå af fire beboere, to deltagerobservatører (Mette og Susanne) og en uvildig chauffør. Gruppesammensætningen skal bestå af beboere med forskellige grader af demens. Det vil være de samme beboere, der deltager fra gang til gang. Efter hver udflugt vil vi nedskrive vores observationer for den enkelte beboer. Vi vil bringe alle vore egne observationer på den enkelte som små historier, da vi syntes vi har 6
nogle historier at fortælle i en sammenhæng og helhed, som man vil gå glip af, hvis vi kun præsenterer fragmenter. På baggrund af forskellig litteratur som behandler begrebet Grøn omsorg (2) og omgivelsernes påvirkning aktivitetsbegrebet (1), vil vi med egne øjne observere beboernes reaktioner for, at afprøve aktiviteterne og teorierne i praksis. Vi har valgt at være deltagerobservatører, det vil sige, at man som observatør deltager i aktiviteten (6). Begrundelsen for dette er, at vi ønsker en så naturlig situation som muligt, der ligger så tæt op af den virkelighed, vi har i dagligdagen. Derfor har vi fravalgt at en af os gik fra som observatør, fordi det virker forstyrrende og flytter deltagernes fokus fra gruppen og hen på den, der står udenfor og ser på. Ulempen ved at være deltagerobservatører er risikoen for subjektivitet og for at påvirke deltagernes reaktioner i bestemte retninger. Fokus rettes mod indvirkningen på den fysiske, psykiske og sociale trivsel. Parametre for egne observationer For at kunne observere målrettet, har vi opsat følgende parametre for vores observationer. På det fysiske område har vi sat fokus på bevægelsen og sansningen. Indenfor det psykiske område har vi valgt at have fokus på livslyst og hukommelsen. På det sociale område har vi koncentreret os om dialogen/kommunikationen. Bevægelsen: Er i forhold til fysisk handlen, når man færdes frit i naturen, som giver anledning til mangeartede bevægelser. Sansningen: Sanseindtryk fra omgivelserne i form af høre-, lugte-, syns- og følesansen. Livlysten: Udtrykt ved smil/glæde, spontanitet og omsorg for andre. Hukommelsen: Udtrykt i genkendelsen, opmærksomheden/koncentrationen. Dialogen/kommunikationen: Interaktionen mellem deltagerne. Parametrene tager afsæt i de 10 faktorer som påvirkes af Grøn omsorg(2) Målgruppe: Ledere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere, der har berøringsflader med mennesker med demens. 7
Kapitel 2 Præsentation af data Præsentation af beboerne Eva Eva er en 84-årig gammel dame, som er vokset op i Nykøbing Mors. I barndomshjemmet var der syv børn. Eva har været gift, har en søn og en svigerdatter, men der er ikke nogle børnebørn. Eva har været indehaver af et parfumeri. Eva og hendes mand har haft en båd og brugt megen af deres fritid på at sejle. Eva har altid gået i kirke om søndagen. Giver udtryk for, at hun godt kan lide at komme ud i naturen og gå ture. Eva har en demens af Alzheimertypen. Syn og hørelse er alderssvarende. Går med rollator over kortere afstande. Bliver hurtig forpustet. Bruger en kørestol til de længere afstande. Birte Birte er en 91-årig gammel dame, som er vokset op i Silkeborg. Hun har en søster. Faderen døde da Birte var fire år. Moderen har derefter opdraget de to piger alene. Er uddannet fysioterapeut. Birte har været gift og der er en datter, som er præst. Holder meget af dyr og naturen og kan godt lide at have mennesker omkring sig. Har læst meget, tegnet og malet. Birte har en demens af Alzheimertypen. Syn og hørelse er aldersvarende. Bevæger sig frit uden brug af nogen form for hjælpemidler Flora Flora er 81 år. Hun er født i Næstved og er vokset op i en plejefamilie. Flora har været gift, og hun har fået 2 piger og 2 drenge. Hendes børn har været meget interesseret i heste, både rideskoleheste og væddeløbsheste. Børnene havde det først som hobby og siden hen som voksne, blev det deres erhverv. Så Flora har brugt meget tid på en nærtliggende rideskole og væddeløbsbane. Andre fritidsinteresser har været campinglivet med familiens campingvogn. Flora har arbejdet på et bryggeri. Floras syn og hørelse er alderssvarende. Flora bevæger sig frit uden brug af hjælpemidler. Flora har en demens af Alzheimertypen, men har nu også frontale deficit. Alma 8
Alma er 93 år. Hun er født og opvokset i Århus, som enebarn. Tæt på hendes barndomshjem boede hendes bedsteforældre, som ejede et stort gartneri. Her tilbragte Alma mange af sine skoleferier. Som helt ung pige har Alma arbejdet som ung pige i huset i Brasilien og siden hen i Hellerup. Hun har været gift og har en søn og en datter. Alma er meget interesseret i planter og blomster, endvidere meget glad for dyr. Holder af at komme ud og nyde solen og luften. Alma kan gå korte afstande med sin rollator Hvis det drejer sig om længere strækninger, gør hun brug af sin kørestol. Almas syn og hørelse er alderssvarende. Alma har en demens af Alzheimertypen. Beskrivelse af turen til Fredensborg Esrum Sø I dag den første november var vi på den første tur med fire beboere og tre personale fra Aktivitetscentret. Vejret var rimeligt, lidt lunere end de foregående dage, men overskyet og blæsende. Det regnede heldigvis ikke. Vi startede fra Holmegårdsparken og kørte ad Strandvejen forbi Knud Rasmussen til lidt syd for Rungsted Havn. Her drejede vi til venstre af Folehavevej. Skoven var en farveeksplosion af grønne, gule, orange, gyldne og røde gående over i mørkbrune farver. Hele denne farvepalet sluttede sig om os, hen over os, da vi kørte gennem skoven. Efter at have passeret Hørsholm Ridehus kom vi ind i et villakvarter, der sluttede med en stejl bakke, som mundede ud i et sving ved slotsøen i Hørsholm. Her lå kirken majestætisk på en lille halvø ude i de omkringliggende søer. På højre side havde vi de gamle bygninger som huser Jagt- og Skovbrugsmuseet. Derefter fortsatte vi gennem Hørsholm by. I Kokkedal drejede vi til venstre af Fredensborg Kongevej. Nu befandt vi os i lidt mere landlige omgivelser med gårde, husmandssteder, almindelige boliger og marker afbrudt af lidt skov hist og her. Vi fortsatte til Fredensborg, hvor vi kørte op mod slottet og fik kastet et blik på Fredensborg Slot. Her foregik der et vagtskifte. Vi fortsatte af Slotsvænget ned mod Sørup og Esrum sø. Vi parkerede bilen ved søen, hvor der var opstillet bænke. Vi kom alle ud af bussen og måtte sande, at her blæste det en halv pelikan, så vi tog madkurvene under armen og gik mod Skipperhuset og skoven. To af deltagerne gjorde brug af kørestol og to gik. På vejen fandt vi et lukket ishus, hvor der stod nogle borde og stole, som vi lånte. Der blev lagt dug på bordet og dækket bord. Vi havde heldigvis taget en del tæpper med så alle blev pakket godt ind, inden vi indtog vores medbragte madpakker. Da vi skulle lukke vores drikkevarer op, opdagede vi at øloplukkeren ikke havde fundet vej til vores bagage. Nu var gode råd dyre, men vi klarede situationen. Man kan vel åbne ved hjælp af en bordkant. 9
Efter vi havde spist, var alle med til at pakke sammen. Herefter fortsatte vi mod Skipperhuset, som lå nede ved søen. På vejen dertil passerede vi en masse ænder, blishøns og måger. Vi havde været forudseende og taget en stor pose tørt brød med. Alle undtagen en fik givet fuglene mad. Henne ved Skipperhuset var der trukket nogle både på land for vinteren. De lå udenfor to store sorte træhuse/skure. Ved Skipperhuset drejede vi op ad en stor allé, som førte op til slottet. Den var omkranset af skov på begge sider og her var der som tidligere en farveeksplosion i alle nuancer. Der var træer med vandris. Væltede gamle træer og stammer som var knækket i en storm og stod som nøgne søjler blandt de farvestrålende blade på de andre træer. Skovbunden var blød og der var mange smågrene. Allén var meget lang og gik opad mod slottet, så vi vendte om på halvvejen og gik tilbage til bussen. Vi ville egentlig have drukket kaffe, inden vi tog hjem, men det nåede vi ikke, da tiden løb fra os. Vi var vist også både lidt forfrosne og trætte. Vi kørte den samme vej hjem. Da vi havde kørt et lille stykke vej, begyndte det at regne. Turen varede cirka 4½ time. Egne observationer Fredensborg Eva Mens vi kører ser Eva ud og siger: Se, naih, hold da op, naih hvor flot og peger. Ser og kommenter mange gange farverne, landskaberne og husene, som vi passerer. Eva er vågen hele vejen på udturen. Synger med på Vi har en chauffør som kører trillebør og Nu falmer skoven trindt om land. Griner og smiler meget og er meget med. På turen op ad Strandvejen er Eva meget opmærksom på havnene og bådene. Både dem der er trukket på land og dem der ude på vandet. Fortæller at hun har haft båd i Skovshoved Havn. Da vi skal ud af bussen vil Eva ikke ud, hun kan ikke siger hun. Vi tilbyder, at hun kan komme over i en kørestol og blive liftet ud af bussen og med forsikring om, at vi er der og hjælper hende, kommer Eva ud af bussen. Ved bordet ved ishuset siger Mette, at Birte ligner en indianerhøvding, hvorpå Birte smiler, siger Ugh-Ugh og vinker. Eva puffer Susanne i siden, griner og siger: Den var god hvar. Eva griner, da vi snakker om, at vi er nødt til at tage nogle billeder af vores lille picnic, som bevis på, at vi har siddet ude i det vejr. Henne ved ænderne smiler Eva af de mange ænder og siger: Naih, se. Eva fordrer ikke ænderne og adspurgt om hun vil, siger hun nej tak. Eva følger med i fodringen og kommer med små kommentarer til de andre deltagere. Da vi går hen mod Skippehuset spørger Eva: Hvad mon de sorte huse bruges til, de er da gamle. Eva lægger også mærke til bådene ved søen og kommenter dem. 10
Da vi går op ad allén mod slottet er Eva opmærksom på, at tæppet hun har over benene ikke kommer ind i kørestolens hjul og retter det selv lidt til. Eva vil gerne op til slottet. Eva siger til mig: Nu er jeg ikke for tung for dig hvorpå jeg svarer: Nej. Anden gang siger hun: Nu er jeg vel ikke for tung ellers kan jeg godt gå lidt. Da vi kommer tilbage til bussen siger Eva: Hvor har vi haft det sjovt. Jeg er træt. Eva sover på hele turen hjem. Da vi holder for døren rejser Eva sig op med det samme og vil gerne ud af bussen. Siger tak for turen. Birte På hele turen er Birte vågen og kommenterer farveindtrykkene. Se, de forskellige farver, hvor er det smukt. Ved borddækningen sørger Birte for, at der kommer en blomst ved hver kuvert, som hun har plukket i en krukke, der står ved ishuset. Det blæser ret kraftigt selvom vi sidder i læ bag et pilehegn. Birte siger lige så tørt: Det er jo lige til at få lungebetændelse af. Birte får et stort tæppe svøbt omkring sig. Mette siger: Du ligner en indianerhøvding. Birte retter sig op i stolen, hun lægger armene over kors højt oppe på brystet, griner og siger: Ugh ugh og vinker til os. Da vi er færdige med frokosten bliver tæppet lagt i de rette folder sammen med Flora. Henne ved søen ved ænderne, hvor blæsten står lige ind siger Birte.: Det er ikke så godt det her. Går derefter over ved siden af, hvor der står nogle træer og hvor der er lidt mere læ og giver fuglene mad. På vejen hen mod Skipperhuset og langs allén op til slottet samler Birte. blade med forskellige farver, men af samme facon. Organiserer dem nærmest som spillekort i en bred vifte efter farve. Susanne plukker lav af et træ. Birte gør det samme og giver det til Susanne. Birte. bemærker at lavet vokser mest på den ene af side træet. Susanne siger: Måske er det den nordlige. Lavet bliver sendt rundt til de andre deltagere, som også kommenterer det. Birte. går på opdagelse men ikke længere væk end der er kontakt til os andre. Går hurtigt og stabilt selv på ujævn grund. Bøjer sig ned uden besvær efter blade, blomster, svampe og andre ting. På et tidspunkt går Birte. ind i skovkanten og plukker en stor flot svamp. Susanne følger med. Birte. vender sig om og siger til Susanne Den var knækket. Susanne siger: Hvor er den flot. Birte viser svampen til de andre. Birte vil gerne have svampen med hjem og går med den i hånden på resten af turen. Birte griner og smiler meget under hele turen. Slår flere gange følge med Flora. 11
På vejen hjem kommenteres husene i Fredensborg Birte. siger: De trænger til at blive repareret (der er flere, der er ved at blive renoveret). Er de mon beboede Da vi kører forbi Hørsholm Kirke bemærker Birte.: Jeg syntes, at jeg har været derinde. Alma Da vi starter på busturen tager Alma Mette i hånden og giver den et klem, hun smiler og siger: Hvis du vidste hvor meget jeg glæder mig. Alma sidder med et lille smil på læberne under det meste af køreturen, siger gange mange, hvor er det smukt. Peger ud på træerne og siger: Se de farver...hvor er det dog smukt. Spørger senere til hvad det er for en masse foto af børn, der hænger der. Retter det til foto af mennesker. Alma peger ud på de mange valgplakater, der er sat op på gadelygterne. Vi fortæller at det er valgplakater til det nært forestående folketingsvalg. Nååå siger Alma og kommenterer det ikke yderligere. Da vi nærmer os vores bestemmelses sted, smiler hun stort, da hun hører vi skal ud af bussen og gå en tur i skoven. Siger højt: Neeeej, skal vi virkelig ud, det er dejligt. Alma spiser godt til frokosten og spørger Flora om, de skal dele en sandwich. Deltager i snakken omkring bordet smiler, nikker samtykkende til det, der bliver sagt. Adspurgt om hun fryser, svarer hun: Nej jeg har det pragtfuldt. Almas tørklæde er gledet ned af hovedet og tilbydes hjælp til at få det bundet igen. Alma afslår, siger hun gerne vil mærke vinden i håret. Henne ved ænderne deltager Alma aktivt i fodringen, brækker først et lille stykke af som hun kaster hen til ænderne. På grund af den kraftige modvind, kommer brødet dog ikke så langt. Alma griner og siger: Ha, det kom tilbage igen. I næste forsøg har hun brækket en masse små bidder brød af og kaster nu en hel håndfuld brød ud til ænderne. Denne gang når brødet sit bestemmelsessted. Alma holder fast i denne taktik resten af den tid, vi står og fodrer. Da vi går hen imod Skipperallén vil Alma gerne lidt op at gå. Alma får en hånd til at komme op af kørestolen. Da hun er kommet op at stå, siger hun: Neej, det er ikke godt. Jeg må hellere sætte mig igen. Lidt senere vil Alma gerne prøve at komme op og gå lidt igen. Denne gang går det meget bedre. Da vi ikke har Almas rollator med, tilbyder vi, at hun kan bruge kørestolen som rollator. Det vil Alma gerne. Alma tilbyder nu vores chauffør at sidde i kørestolen, så hun kan køre med hende. Chaufføren undslår sig, siger at hun helst vil gå, siger at hun kommer til at fryse, hvis hun skal sidde stille. Alma siger: Ja, og hvorfor tror du, jeg ville op og gå. Alma blinker til chaufføren. Alma insisterer forsat på, at chaufføren skal sætte sig i kørestolen. Da 12
chaufføren stadig prøver at undslå sig, siger Alma til hende: Vil du ikke godt sætte dig. Jeg har brug for din vægt, så kørestolen ikke løber fra mig. Chaufføren siger OK og sætter sig. Alma går nu i meget rask tempo med chaufføren i stolen. Hun går med rank ryg og smiler. Da vi når ned til Skipperhuset, er Alma meget forpustet. Adspurgt om hun vil have sin siddeplads tilbage, svarer hun: Ja, det vil da være rart. Chaufføren takker for køreturen. Alma griner og nikker. Alma er vågen på hele hjemturen, spørger flere gange til, hvor vi er. Da vi når Klampenborg siger hun til de andre: Nu er vi snart hjemme. Da vi er vel ankommet til HP, bliver hun fulgt tilbage til afdelingen. Alma guider os tilbage til afdelingen. Rækker hånden til venstre, når vi skal dreje til venstre og så fremdeles. Alma siger: Der er da noget, jeg kan. Flora Under køreturen synger Flora med på sangen Vi har en chauffør.. Kommentere i starten lyden af flasker, der ligger og klirrer rundt i bagagerummet. Flora får hele bussen til at grine, da hun med et smil siger, at det ikke er hende, der klirrer. Er meget opmærksom på det hun ser, og har mange kommentarer til det vi passerer. Huse der er lettere forfaldne, velholdte huse, en bil der holder parkeret på en mark. Flora kommenterer de andre bilister og deres placering i trafikken, følger med i chaufførens kørsel. Siger at træerne er da pæne, da medpassagererne roser naturens efterårsfarver. Er vågen og nærværende på udturen. Ved frokosten hjælper Flora til med at dele tallerknerne rundt. Spiser et par sandwich og deler en sandwich med Alma. Får hjælp af personalet til at dele sandwichen.. Bliver tilbudt en Øl, smiler og siger ja tak til en Bajer. Denne drikkes direkte af flasken, selvom der står glas til at drikke af. Flora er med i snakken omkring bordet og smiler meget. Hjælper til med at rydde sammen efter frokosten. På den efterfølgende gåtur går Flora en del sammen med Birte. De siger noget til hinanden, smiler og nikker mens de snakker. Da Flora får øje på ænderne i søen, siger hun: Iihhhhhhh, neeeeeej, seeeeeee, griner og peger på de mange ænder. Deltager i fodringen af ænderne, snakker til ænderne og sørger for at alle de ænder, der står omkring hende, får brød. En and napper ud efter en anden and. Flora siger: Nå, nå, nå, opfør jer ordentlig, og du der...hold op med det griner og siger: Sikken en dum and. Står længe og fodrer og taler med ænderne. Da vi passerer roklubben, begynder hun at tælle 1, 2, 3, 4 og så videre, peger og siger: Der er 12 både. 13
Da vi når slotsalléen, ser Flora et træ, der ligger væltet inde i skoven Vil ind og se nærmere på det, går væk fra stien og ind i skoven sammen med Susanne. Kommenterer at her er blødt, men at det nok er godt nok, at gå her. Træder også på en stor gren, der ligger gemt under bladene, konstaterer: Nååå, det er bare en gren. Får øje på nogle bregner og siger: Se, de er helt friske. På hjemturen er Flora vågen hele vejen. Taler lidt med Birte. Kommenterer ikke helt så meget som på udturen. Da vi er kommet tilbage til Holmegårdsparken, hjælper Flora Birte med at lægge de medbragte tæpper pænt sammen. Da Flora skal tilbage til sin afdeling, er hun gået hen til elevatoren og står og venter på den skal komme. Går så tilbage til Birte. igen og siger med et smil: Tak for i dag. Gruppesammenhænge: Flora og Birte finder hinanden De følges ad på en del af turen, står sammen og kigger udover søen og kommenterer udsigten. De lægger tæpper sammen og snakker sammen i bussen på hjemturen. Alle er nærværende ved frokosten og der grines meget i gruppen. Der er en fornemmelse af sammenhørighed. Nogle sjove bemærkninger gives der respons på. Alle hjælper hinanden med at rydde op nogle lægger tæpper sammen, andre krammer papir, smider i papirkurv, samler krus og tallerkner og flasker sammen. Alle enige om at de er nogle seje damer. Der gives udtryk for megen glæde til trods for vejret. Der er ingen, der beklager sig. Alle deltager og er nærværende på hele turen. Hjemturen var lidt mere tam alle var trætte og en enkelt faldt i søvn. Beskrivelse af turen til Bredekærgård Tranegilde pr. Ishøj I dag den fjortende november var vi på den anden tur med tre beboere og tre personale fra Aktivitetscentret. Der var kun tre beboere med, den ene ville ikke med, da hun var svimmel og utilpas. Vejret var koldt og blæsende, men solen skinnede. Vi startede fra Holmegårdsparken og kørte til Klampenborgvej, hvor vi kørte mod Lyngby. Her drejede vi til venstre af motorvejen mod syd. Vi fortsatte et længere stykke af motorvejen og kom forbi meget vejarbejde på begge sider af vejen. Der var mange støjafskærmninger, der tog udsigten til det omkringliggende landskab. I starten af motorvejen var der mange industribygninger, høje skorstene og bymæssig bebyggelser. Længere mod syd, lidt før vi kørte af motorvejen, var der mere landligt, med hegn af træer og marker. Det dukkede op jo nærmere Tranegilde vi kom. Tranegilde er den nærmestliggende landsby til Bredekærgård. Vi kørte ind på Tranegilde Bygade og snart dukkede Bredekærgård op. Gården kan dateres tilbage til 1624, hvor Christian den IV overtog Bredekærgård. Den har 14
siden da været på skiftende hænder. I 1989 åbnedes den som arbejdende landbrugsmuseum. Gården drives som man gjorde det i årene fra 1930-50. På de omkringliggende marker var der både får, heste, grise og langhåret kvæg. Vi parkerede bussen foran gården og steg ud. To af beboere gjorde brug af en kørestol, mens den tredje gik. Det første vi fik øje på var en indhegning med heste. Den lå i umiddelbar nærhed af portindgangen til gården. Herfra fortsatte vi ind gennem porten og ind på gårdspladsen, som var belagt med toppede brosten. Midt i gården blev vi mødt af et højt træ med bænke bygget omkring. Gården er firlænget med et hovedhus i gule mursten og røde vinduer. De andre længer er hvidpudsede med røde vinduesfag. Indgangen til stalden lå i længen overfor hovedhuset. Vi gik ind og kiggede i stalden, men fandt ingen dyr hjemme. Pludselig lød der et højt kobrøl. Vi gik efter lyden og fandt frem til stalden, hvor der stod en enlig ko og brølede. Her var også to sortbrogede grise. Efter et længere ophold her, gik vi videre ud af en anden port. Herfra kunne vi se en stor lade som vi gik over imod. På vejen over til laden fik vi øje på flere dyr. Det var en flok geder på fire til fem stykker, flere af dem med store horn. Vi gik nu ind i laden og her var der alle mulige landbrugsmaskiner/- redskaber, kar og tønder, koldrulle, hestevogne og meget andet, som vi kiggede på. Vi fortsatte nu videre over til gederne, hvor nogle af os gik ind i indhegningen, mens andre valgte at blive udenfor og kigge på. Da vi havde været der et stykke tid, gik vi videre af den lettere mudrede sti forbi nogle brune og hvide høns hen til en stor indhegning med en lille sø i midten. Her var masser af kaniner af forskellige racer. Ænder var der også en del af. Lige ved siden af kaninerne var der forskellige hønsebure. Et af dem var beboet af en meget stor race af høns. Vi fortsatte herefter hen til et hus, der blev kaldt Børnehuset. Det havde vi fået lov at bruge til at spise frokost i. Op til Børnehuset var der en stejl trappe med syv trin og et gelænder i hver side. Vi gik ind og fik sat os tilrette omkring et bord og dækkede det med en rødternet dug. Madkurvene blev hentet og vi spiste vores medbragte sandwich. På denne tur blev der også tid til kaffen og lidt sødt. Mens vi spiste frokost kunne vi sidde og kigge ud og over på et ridehus. Der gik en mand og arbejde på noget ved ridehuset. På et tidspunkt blev to køer og to kalve gennet hjem fra marken. De passerede tæt forbi Børnehuset, hvor vi sad og spiste. Efter frokost gik vi tilbage forbi kaninerne og gederne, hen forbi laden og tilbage til stalden, hvor alle køerne nu stod. Vi ville egentlig gerne lige kigge ind i stalden igen, men holdt os tilbage, fordi der var en af køerne, der havde revet sig løs og gik frit omkring derinde. Nu blev det tid til at vende næsen hjemad til Ordrup. På hele turen hjem var alle vågne. Vi kørte samme vej hjem som ud. Turen varede 4½ time. 15
Egne observationer Bredekærgård Alma Alma er vågen på hele udturen. Først på turen snakker hun lidt med Eva. Alma smiler og nikker til Eva. Det er mest Eva der taler. Det varer ikke længe før Eva falder i søvn. Alma sidder alt den tid, vi kører på motorvejen og kigger ud af vinduet. Da vi nærmer os landsbyen Tranegilde kommenterer Alma husene og landskabet. Vel ude af bussen siger Alma Hvor er her dog dejligt, se himlen. Alma smiler og rækker ud efter Mettes hånd. Da vi går over mod hestene ved folden, gør vi holdt og sammen med de andre, står vi og kigger på hestene. Inde på gårdspladsen kører vi hen over de toppede brosten. Alma griner og siger: Bom, bom, bom, bom, her skal man sørme holde fast. Alma smiler og nikker, mens Eva fortæller om træet der stod i hendes skolegård. Mens vi går rundt inde på gårdspladsen, bøjer Alma nakken tilbage, trækker vejret dybt ind og siger højt: Ahhh, hun ser på Mette og siger: Hvor er luften dejlig... og lyset er vidunderligt. Hun lukker øjnene et kort øjeblik og vender ansigtet op mod solen. Da vi kommer hen til stalden, lyder der et meget højt dyrebrøl inde fra mørket. Alma siger højt: Der skal jeg ikke ind. Vi står bagerst i gruppen sammen med Flora. Dem der er nået længere ind i stalden fortæller os nu, at det bare er en ko, der står og brøler. Adspurgt om Alma hellere vil være udenfor, svarer hun: Nej, nej lad os gå ind, det er jo bare en ko Koen forsætter med at brøle højt. Alma ryster på hovedet og siger: Sikken et spektakel den dog laver og nikker hen mod koen. Alma kigger hen mod grisene. Da vi kommer hen til dem, bøjer hun sig frem mod dem, stikker sin hånd ind gennem tremmerne, og klør dem på trynen. Alma snakker til grisene, siger de er fine og griner da Eva synger og alle har krølle på halen. Inde i laden ser vi på en gammel koldrulle. Eva fortæller og demonstrerer, hvordan rullen virker. Alma smiler og nikker til Eva, mens hun fortæller. Alma kommentere nogle hestevogne, der står inde i laden. Hun siger de er blanke og flotte. Da vi går videre over mod gederne, spørger vi Alma, om ikke hun kunne tænke sig at komme lidt op at gå. Næ, tak svarer Alma og peger ned på den mudrede sti. Vi foreslår, at Alma kan gå ude i siden, hvor der er græs og mere tørt. Alma siger igen: Nej tak, jeg sidder godt her. Da vi har gået lidt, spørger Alma: Er jeg meget tung...for så kan jeg da godt gå lidt. 16
Næhhh, hvor er de fine Alma peger ind på gederne. Alma vil ikke med ind til gederne. Hun bliver udenfor sammen med Eva, mens vi andre går ind til gederne. Alma og Eva sidder uden for indhegningen og kigger. Alma vinker ind til os. Hun siger noget til Eva og de griner begge to. Åhhh, hvor er de søde, Alma bøjer sig frem og prøver at nå en kanin med fingerspidserne. Hun læser højt op af de skilte der sidder på hegnet Dværgkaniner, Løvehoved. Vi snakker om, at vi også har kaniner på Holmegårdsparken. Ovre ved hønsene siger Alma: Sikke nogle store nogen og sikke nogle flotte fjer... de er sørme store. Alma gentager flere gange de er sørme store, og sikken en flot farve. Over ved Børnehuset skal vi op af en trappe, der er lidt stejl. Alma spørger: Skal jeg op af den. I rolig tempo går vi op af trappen. Alma holder fast i gelænderet på den ene side af trappen. På den anden side af Alma går Susanne. Alma holder Susanne under armen og langsomt går de op af trappen. Ved næstsidste trin, inden de er helt oppe, stopper gelænderet. Alma står lidt og kigger. Flora som allerede er kommet op og står og venter på reposen, rækker hånden frem mod Alma og siger: Tag min hånd. Flora støtter Alma det sidste trin op. Ja tak, jeg kan godt spise en til Alma tager en sandwich mere, siger de smager godt. Deler en sandwich med Flora. Smiler meget under frokosten Alma siger mange gange under frokosten: Hvor er her dejligt, hvor har vi det dog godt. Alma roser traktementet og spørger, hvem der har lavet maden. Alma kommenterer lokalet vi sidder i, siger at plakaterne, der hænger på væggen, er flotte. På vejen tilbage til bilen, spørger Mette Alma, om hun lige vil holde madkurven for sig et øjeblik. Alma får madkurven på skødet, da jeg lidt efter vil flytte kurven, siger Alma: Den sidder fint her og holder fast i hankene. Alma holder kurven, til vi er tilbage ved bussen igen. Da vi går tilbage over brostenene på gårdspladsen får Alma øje på et ur, der sidder højt oppe over porten, Alma peger op på uret og siger: Se, det gamle ur, det er vel nok fint. Da vi næsten er helt henne ved bussen siger Alma: Nu vil jeg gerne op og gå lidt På hjemturen sidder Alma og kigger ud af vinduet, taler indimellem lidt med Eva. Alma er vågen på hele hjemturen Eva Da vi når landsbyen Tranegilde vågner Eva, som ellers har sovet på det meste af udturen. Eva siger med det samme: Naih, se der de gamle små huse, naih, hvor er det fint. Får øje på en hest. Naih, hvor er den sød. 17
På vej ud af bussen spørger Eva, om hun må komme indenfor på gården. Spørger flere gange: Tror I, vi må komme indenfor. Eva får igen øje på hesten i folden ved indgangen til gården. Kommenterer pelsen og siger at den er flot og ser blød ud. Snakker til hesten og siger til den: Hvor er du fin. Da vi går over mod porten til gården, spørger Eva igen, om vi må komme indenfor. Da vi kommer ind på gårdspladsen siger Eva straks: Naih, sådan en havde vi hjemme i skolegården. (et stor træ med bænke rundt om) Der er nogen derinde siger Eva, da der lyder et højt brøl. Vi står ved indgangen til stalden, hvor der ikke umiddelbart ses nogle dyr. Chaufføren går længere ind og kan se, at der er dyr. Der står en meget højtbrølende ko længere inde stalden. Vi gør et lille holdt i en døråbning. Eva trækker sig i et splitsekund tilbage i kørestolen, men lader sig ellers ikke mærke med noget. Eva griner og siger åh, til den brølende ko. Får nu øje på grisene og siger: Naih, hvor er I søde, griner meget. Bemærker at de ser anderledes ud end grise, man er vant til. Snakker til dem og synger: Og alle har krølle på halen. Eva kigger på et skilt, der hænger over koen. Den hedder Fie siger Eva. Mette siger Hej, Fie. Koen brøler og vender hovedet mod os. Eva udbryder Se, naih den lystrer, naih det var da skægt. Kølen brøler højt igen og Eva siger til den: Åh, det må du ikke sige. Du må ikke være på Det er forbudt. Mette siger Vi vil ikke have det. Vi vil have ro i stalden. Flora svarer: Det vil vi. Mette peger nu på grisene og siger: De går rigtig og hygger sig. Flora svarer: Ja, det gør de. Eva siger: Jeg tror godt, de kan lide, at der kommer nogle og ser. Koen brøler igen. Eva siger til den: Jah, hvorfor laver du sådant et spektakel. Vis os hvad du kan. Koen brøler endnu en gang og Mette siger til den: Fie, hvad er der Fie Eva siger til den: Ja, hvad er det for et spektakel, du laver Da vi går ud af stalden vil Eva gerne tilbage til gårdspladsen med bænkene. Vi går først over mod en stor lade, hvor Eva får øje på at der er flere dyr. Naih, der er geder, siger Eva og griner. Vi går ind i laden, hvor Eva hurtig får øje på en gammel koldrulle. Eva peger og siger: Sådan en har vi haft, hjemme hos mor. Fortæller nu: Vi havde en rullekone ovre på den anden side. Vi havde ingen rulle hjemme, så vi gik over på den anden side og gav hende penge for at rulle vores ting og det blev faktisk pænt. Eva viser os, hvordan rullen bruges. Eva rækker ud efter rullen. Kan ikke nå den bliver kørt tættere på. Tager fat i håndsvinget og kører rullen rundt. Rullen er tung og Eva må lægge hele sin vægt i for at dreje den rundt. Og rundt kommer den. 18
Vi ser på andre landbrugsmaskiner med drejehjul specielt en maskine til at lave hakkelse Eva siger: Det var ikke sådan en rulle vi havde Taler om rullen i lang tid efter. Et andet sted i laden peger Eva på en harve og spørger: Hvad er det for en med de der lys Susanne svarer: Er det mon en harve? Ja, siger Flora. Eva siger: Nåh ja, det er det da. Udenfor laden er der en indhegning med geder med store horn. Naih, se der er geder griner Eva, Der skal jeg ikke ind. Hun vil hellere sidde tæt ved hegnet og kigge sammen med Alma. Eva kommenterer gedernes forskellige farver og kan bedst lide en mørkebrun med lange horn. Henne ved kaninerne siger Eva: De må da være gift og peger på to kaniner, der ligger tæt op af hinanden. Ved Børnehuset går Eva fint med støtte af en arm fra personale op af trappen. Da Eva kommer ind i huset, lægger hun hånden på Floras arm og siger: Det er godt, du er der. Under frokosten spørger Mette om, der er nogen, der er fra landet. Det er jeg siger Eva, Jeg er fra Nykøbing Mors. Eva fortæller, at de boede på en gård. Først siger hun, at der ikke var dyr og retter det senere til, at der var dyr. Adspurgt svarer hun, at hun ikke skulle passe dyrene. Hendes mor ville ikke have, at hun skulle arbejde på gården. Eva spiste 3 ½ sandwich. Den ene deles med Alma. Roser maden og siger den smager godt. Eva siger Det er dejligt med en varm kop kaffe. Det varmer om fingrene, at holde kruset. Efter maden sidder Eva med lukkede øjne. På vej ud af Børnehuset går Eva fint med støtte af personalet ned af trappen. Tilbage igen på gårdspladsen siger Eva Naih, sådan en (bænken omkring træet) havde vi i skolegården. Der sad vi. På hjemturen er Eva vågen hele vejen. Hjemme rejser hun sig hurtigt op og siger: Jeg vil gerne ud. Da vi træder indenfor siger Eva: Hvor er her dejligt varmt. Helt hjemme siger Eva: Tak for turen, hvor var det dejligt. Flora Flora er vågen på hele udturen. Hun kommenterer og peger, vejarbejdet det er grimt, de store lastbiler, de er lange, bygningerne de er kedelige og de mange skorstene de er høje og medtrafikanterne der er mange. Kommenterer chaufførens kørsel: Nå, nå, nu skal du ikke vælte hækken. Flora går ud af bussen uden hjælp. Da personalet går ind i bussen igen for at hjælpe Alma ud, følger Flora efter og sætter sig igen ind i bussen. Får øje på hesten, går hen til hegnet og klapper den på mulen, siger den er varm og blød. Snakker til hesten og imiterer hestelyde (Pruuuh) og griner. 19
På vej ind gennem porten ser Flora en kasse, der hænger på væggen med brochurer. Flora spørger: Må jeg tage. Tager en og går med den i hånden resten af turen. Inde på gårdspladsen kigger Flora rundt på bygningerne og siger de er pæne. Ovre ved stalden stiller hun sig bagerst i gruppen. Da koen brøler højt siger Flora Ja, det er flot. Går ind i stalden som den sidste. De første fem minutter inde i stalden, står Flora stadig bagerst i gruppen. Mette prøver at træde til siden, så Flora kan komme frem, men Flora bliver stående bag Mette. Som den første peger Flora og siger: der er nogle små der ovre. Går nu frem og helt ind i stalden. Går hen til grisene og klør dem på panden og trynen. Snakker til grisene, griner og imiterer griselyde. Flora ser på koen, men går ikke hen til den. Inde i laden siger Flora: Mælkejunger og peger op mod loftet, hvor de står. Flora går rundt og ser lidt på de ting, der opbevares i laden, men hun kommenterer dem ikke. Går på et tidspunkt væk fra gruppen, stiller sig i porten, læner sig op ad portåbningen, og kigger ud. Henne ved gederne vil Flora gerne med ind. Hun går tæt på gederne og snakker til dem. Siger at den der ligger ned, er den flotteste. Flora griner og siger til geden: Du er ligeglad med os, du ligger bare der. Flora bliver inde hos gederne et pænt stykke tid. Kaninerne er søde. Hop, hop siger Flora. Hun bukker sig ned stikker fingrene ind gennem hegnet for at ae kaninen. Læser skiltet højt, hvor der står fodring forbudt. Vil gerne ind til kaninerne, men lågen er låst. Flora peger på en kanin og siger: Den kan man skære midt over og sætte sammen igen. Kaninen hun peger på er helt sort med en aftegning som et hvidt bælte hele vejen om mave og ryg. Mette svarer: Jamen så vil kaninen jo blive helt sort, hvortil Flora svarer: Ja, netop og griner højt. Rap, rap, siger hun til ænderne og griner. Ovre ved Børnehuset er Flora den, der er først oppe af trappen. Hun bliver stående oppe på reposen og venter. Da Alma går op af trappen, rækker Flora sin hånd ud til Alma og siger: Tag mig i hånden. Flora trækker Alma op af det sidste trin. Inde i huset er Flora den første, der får lagt overtøjet. Hun siger henvendt til Eva, da hun kommer ind og lægger sin hånd på Floras arm. Jeg skal passe på jer. Under frokosten bemærker Flora, at der står en enkelt øl på bordet. Siger: Hvem mon drikker øl. Flora åbner øl og vand for de andre med sikker hånd. Flora siger: Det er en god leverståhej med et grin på, da hun smager på sandwichen. Flora kommenterer det, der sker udenfor vinduerne. Der står en mand på en stige op ad laden og arbejder Han har slået sine hænder de er helt hvide siger Flora. Vi snakker om, at han nok har handsker på. 20