Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Transkript

1 Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år gammel. Sofies sociale, kommunikative og sproglige kompetence, som allerede sås i hendes kommunikation med sit spejlbillede to år tidligere (beskrivelse B), kan hun nu anvende aktivt i et konstruktivt samspil med andre. Beskrivelsen bygger på en videooptagelse af 46 sekunders varighed. Hvad skete før og hvad skulle ske efter? Formålet med beskrivelsen 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Deltagere: Sofie, Pia (praktkant), Louise, Per. Udenfor kameravinklen sidder Anette (pædagog) og Jack til venstre og Bente (pædagog) til højre Beskriver Bente, kontaktpædagog (-s relation) Sted Lysegrøn stue Tidspunkt Februar, 2002 Varighed 46 sekunder Situation Morgensang i sofagruppen. Sammenhæng Vi har sunget flere sange. Sofie har deltaget aktivt. Det er nu blevet foreslået, at vi skal syngen slutsangen. Fokus på / særligt tema / spørgsmål / problemformulering/ Beskrivelsesmetode/medie - f.eks. løbende protokol, udskrift af video-/lydbånd, dagbogsnotat eller andet Bagefter synger vi slutsangen og går som vi plejer til bords for at spise moregnmad. At indkredse Sofies sociale, kommunikative og sproglige kompetence i en situation med deltagelse af flere såvel børn som voksne og samtidig få et indblik i, hvordan hun bliver forstået af andre. Udskrift af en videooptagelse. Kameraet har stået i reolen og optaget uden manuel betjening.

2 2. BESKRIVELSE OG UMIDDELBAR TOLKNING Line Handlinger og udsagn Vi sidder i sofagruppen. Fra venstre til højre i billedet ses Louise, Pia, Sofie og Per. Længere ude til venstre sidder Jack, som dukker frem ind imellem og længst ude til venstre og ikke synlig sidder Anette. Helt ude til højre sidder Bente med en guitar. Det meste af tiden kan man se hendes hænder. Morgensang er ved at være slut og vi skal til at synge slutsangen. Sofie fører sine hænder op foran sit ansigt og vender og drejer sine hænder. Hun viser sine fingre frem og siger: jaja. Anette siger. fingrene?. en ring? Samtidig begynder Per at synge: Nu er det altså slut. Bente siger til Per: Ja.Vi skal lige vente. Sofie kigger på Anette og holder sine fingre frem. Anette siger: Nåh, din neglelak.ja. Sofie smiler og siger: Najala. Per og Louise kigger hen på Anette. Det gør Sofie også. Så læner Per sig hen mod Sofie og ser på hendes hænder. Pia siger: Er den væk og kigger på Sofie. Sofie holder sine fingre op foran Pia. Louise kigger hen på Sofie. Pia spørger: Var det Anette, som gav dig neglelak på. Hun viser samtidig tegn til tale. Sofie smiler og siger: Ja. Per og Louise læner sig tilbage i sofaen. Bente siger: Og krøllet dit hår Louise holder sine fingre frem. Pia rører ved Sofies hår. Louise læner sig frem og kigger i retning af Sofie og Per, mens hun siger: Ikke mine negle. Sofie peger på sit hår og vender sig mod Pia. Pia siger: Det var så flot. Hun laver samtidig tegnet for OK. Louise holder igen sine fingre op og siger: Ikke mine negle. Bente siger: Louise har stadig røde negle. Sofie peger mod Louise og siger: Louise. najala. Intention og karakter Linie 1-8: Beskrivelse af situationen, da forløbet begynder. Sofie kommer i tanke om noget og vil fortælle noget. Det er nok episoden fra dagen før, hvor hun fik crepet hår og fik neglelak på. Anette gør forsøg på at gætte. Per vil gerne i gang med at synge. Bekræfter og bremser Per. Sofie insisterer på opmærksomhed om det hun vil fortælle. Anette forsøger igen at tolke. Sofie lyser op, da hun bliver forstået. De følger interesseret med. Per er også interesseret. Pia følger op på emnet. Viser, at lakken er væk. Udbygger historien verbalt og understøtter med tegn. Sofies ansigt stråler. Bente udbygger historien. Louise vil være aktivt med. Underbygger Bentes udsagn. Louise intensiverer sit ønske om aktiv deltagelse. Sofie følger op på Bente og Pia. Pia underbygger verbalt og med tegn. Louise insisterer på at få opmærksomhed. Bente bekræfter Louise. Sofie kommenterer Louises udsagn verbalt.

3 Samtidig laver hun tegnet for RØD. Pia laver tegnet for RØD og siger: Røde negle. Pia peger samtidig på sine negle. Sofie siger: Mig og laver samtidig tegnet for MIG. Pia siger: Også dig.. og mor har taget det væk, mens Sofie peger på sine negle og holder dem op foran Pia. Sofie kigger så på Bente og siger: Ja. Samtidig læner Per sig frem og tilbage og kigger. Bente spørger: Skal vi synge slutsangen. Sofie nikker og siger: Ja, mens hun laver tegnet for SLUT. Sofie understøtter med tegn. Understøtter kommunikationen. Sofie bringer samtalen tilbage til hende selv. Pia udbygger historien. Sofie bekræfter først over for Pia med kropssprog og så over for Bente med tegn. Bente mener, at Sofie er færdig med at fortælle sin historie. Det bekræfter Sofie.

4

5

6 3. ANALYSE A Forløbets/ scriptets/ fortællingens struktur Hovedhistorie, sidehistorier. Rammen om forløbet er den faste aktivitet morgensang, hvor vi sidder i en rundkreds i vores sofagruppe. Morgensamlingen er ved at være slut. Sofie har inden forløbet deltaget aktivt. Sofie kommer i tanke om noget hun vil fortælle og det er denne fortælling forløbet drejer sig om Fortællingen viser sig at handle om en fælles oplevelse fra dagen før. B Barnets tilstand og stemningen i situationen: 1. Barnets vågenhed, opmærksomhed, koncentration, tempo, intensitet, humør, andet. Skift undervejs. 2. Stemning/ atmosfære i situationen: Afslappet, rolig, stresset, urolig, andet. Afstemthed i forhold til barnet. Stemningsskift undervejs C Rettethed: 1. Barnets rettethed mod nogen eller noget Sofie er i godt humør. Hun er vågen og opmærksom. Hun følger godt med i det, der foregår og deltager aktivt. Sofies deltagelse og humør stiger i takt med, at vi forstår, hvad hun siger. Der er en meget rolig og afslappet atmosfære. Voksne og børn virker imødekommende over for Sofie og passer sig fint ind i forhold til hendes tempo, intensitet og humør. Da der er et vellykket og ubrudt samspil mellem Sofie og de andre under hele forløbet, er der ikke stillet skarpt på rettetheden undtaget Louises rettethed. Men den er til stede hele tiden, som en forudsætning for samspillet (se D). 2. Andres opfølgning af barnets rettethed 3. Andres rettethed mod barnet Louise er rettet mod Sofies fortælling: Barnets opfølg-

7 ning af andres rettethed D Initiativer: 1. Barnets selvstændige initiativer Sofies initiativ bliver grundlaget for det dominerende samspil, som varer hele forløbet. Initiativet tages i linie Andres opfølgning af barnets initiativer 3. Andres initiativer rettet mod barnet Louise tager flere initiativer med henblik på at blive aktiv deltager i samspillet: 37, og 44-45, hvor det endelig lykkes. 4. Barnets opfølgning af andres initiativer E Samspil: 1. Barnets forsøg på samspil 2. Andres opfølgning af barnets forsøg på samspil 3. Andres forsøg på samspil med barnet 4. Barnets opfølgning af andres forsøg på samspil Sofie forsøger at sætte at samspil i gang over et emne, der ligger hende på sinde: 9. Bente, Anette og Pia følger dels op på Sofies historie:15, 21, 42-43, 50-51,54, 60 Dels udbygger de historien: 28, 31-33, 36, 38, 46, 55 De andre børn følger ligeledes med i samspillet om end lidt mere passivt. Udover Louises ønske om at vise sin neglelak, registreres Per og Louise i linie 24, Louises forsøg på samspil er medtaget under: Andres initiativer rettet mod barnet. Sofies forsøg på samspil lykkes og samspillet forsættes ubrudt fra linie 9 til 63. F Kompetencer 1. Barnets kompetencer 2. Andres Forløbet giver bl.a. indsigt i Sofies følelsesmæssige, sociale, kommunikative, sproglige kompetence. Også hende overblik over et længere forløb (fortælling af en historie fra det virkelige liv) kommer tydeligt til udtryk. Sofies evne og motivation til selvstændigt at indlede en samtale med op til flere personer her både voksne og børn antydes fint. Hun er vedholdende for at blive forstået. Hun veksler mellem verbalt sprog, tegn til tale og kropssprog i sin kommunikation. Sofies kropssprog udtrykker tydeligt hendes følelsesmæssige kompetence. Den planlagte slutsang bliver udsat, da Sofie giver udtryk for at ville

8 kompetence til at imødekomme barnets kompetencer. G Sammenfatning af analysen - dvs. punkterne A til F. fortælle noget. De voksne spørger fint ind til, hvad Sofie vil fortælle og er samtidig gode til at udbygge fortællingen. De voksne anvender såvel verbalt sprog som tegn til tale. De andre børn viser ligeledes interesse for Sofies fortælling og Louise vil endda deltage aktivt i samspillet mellem Sofie og de voksne. Sofie er særdeles oplagt og deltager aktivt under hele morgensamlingen. Hun viser initiativ til at snakke om en fælles oplevelse fra dagen før. Hun fastholder emnet til hun bliver forstået og viser tydeligt glæde, da det lykkes. Hun formår at inddrage hele gruppen og har samtidig overskud til at lytte og forholde sig til de andre, mens hun fortæller. Dvs. at hun giver og modtager på én og samme tid. Sofies begrænsede talesprog opvejes ved flittig brug af tegn til tale og et tydeligt kropssprog, hvilket medvirker til det vellykkede samspil. At samspillet lykkes skyldes også, at omgivelserne giver Sofie plads og tid, samt at de voksne kombinerer talesproget med tegn til tale.

9 4. VURDERING OG PERSPEKTIVERING 1. Forforståelsen af barnets særlige problemer/behov 2. Nye indsigter som beskrivelsen og analysen har afdækket 3. Pædagogiske forslag/ behov for ændret praksis. Forslag til kommende beskrivelser Sofie har diagnosen Downs syndrom og hun er ikke alderssvarende i sin udvikling. Hun har et sparsomt talesprog. Hendes leg og samvær med andre er hæmmet p.g.a hendes sproglige og kommunikative begrænsning. Sofie bruger tegn til tale som hovedsprog, hvilket kræver, at omgivelserne ligeledes har kendskab til tegn til tale for at kunne forstå hende. Sofies humør kan være stærk svingende. Typisk går Sofie ikke selv aktivt ind i fælles aktiviteter. Sofie er særdeles oplagt og deltager aktivt under hele morgensamlingen. Hun viser initiativ til at snakke om en fælles oplevelse fra dagen før. Hun fastholder emnet til hun bliver forstået og viser tydeligt glæde, da det lykkes. Hun formår at inddrage hele gruppen og har samtidig overskud til at lytte og forholde sig til de andre, mens hun fortæller. Dvs. at hun giver og modtager på én og samme tid. Sofies begrænsede talesprog opvejes ved flittig brug af tegn til tale og et tydeligt kropssprog, hvilket medvirker til det vellykkede samspil. At samspillet lykkes skyldes også, at omgivelserne giver Sofie plads og tid, samt at de voksne kombinerer talesproget med tegn til tale. Hvis der er de rette sociale rammer omkring Sofie, samtidig med at hun er i godt humør, kan der etableres en godt samspil med hende. Derfor er det vigtigt at de voksne bevidst skaber situationer, hvor denne sociale og kommunikative kompetence kan udfoldes. Samtidig skal de voksne være lydhøre overfor Sofies udsagn og spørger sig ind til meningen, hvis den ikke umiddelbart er forståelig. Her er det fortsat nødvendigt at være konsekvent med hensyn til at lade talesproget ledsage af tegn til tale. Sofie har en mappe, hvori der er billeder af oplevelser og beskæftigelser, som betyder noget særligt for hende. Det er oplagt at fortsætte med at bruge mappen især i forbindelse med aktiviteter, hvor andre børn også deltager. På den måde kan den være med til at sætte gang i flere samtaler, som Sofie finder interessante. Som oplæg til en kommende beskrivelse af Sofie vil vi foreslå at filme hende i en legesituation med et eller flere børn sammen med en voksen for på den måde at følge hendes sociale og kommunikative udvikling.

10 R E T T E T H E D I N I T I A T I V E R S A M S P I L Barnets rettethed: Barnets opfølgning: Barnets initiativer: Barnets opfølgning: BARNET Barnets forsøg på samspil: 9-11 Barnets opfølgning: 19-20, 22, 25, 29, 34, 41, 47-49, 52-53, 56-58, Andres opfølgning: ANDRE Andres rettethed mod barnet: 30 Andres opfølgning: Andres initiativer rettet mod barnet: 37, 39-40, Andres opfølgning: 15, 21, 24, 26-27, 28, 31-33, 36, 38, 42-43, 46, 50-51, 54-55, 60 Andres forsøg på samspil, der omfatter barnet: