Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og på landet. Der blev ikke talt om fag, men opremset en række færdigheder, som børnene skulle lære: Religion, Skrivning og Regning samt Læsning [og] ordentlig Sang som anordningen for landsbyskolerne lød. Mens børnene lærte at læse, kunne læsningen dog bruges til også at give dem viden om en lang række andre emner, og anordningen krævede, at der særligt skulle læses bøger, hvis indhold kunne gøre børnene klogere. Ved læsning skulle derfor bruges bøger, der danne Børnenes Sindelag, og som indeholde et kort begreb om deres Fædrelands Historie og Geographie, samtidig bør der ved al Underviisning søges Leilighed til passende Forstandsøvelser for de unge. For at opnå dette benyttede man i udstrakt grad Læsebøger dvs. bøger, der indeholdt tekster om alt mellem himmel og jord, i en stigende sværhedsgrad. Børnene i en klasse kunne befinde sig på meget forskelligt trin ift. læsefærdighed, men da der i læseundervisningen ikke var tale om klasseundervisning i moderne forstand, gjorde det heller ikke noget, at børnene ikke nødvendigvis havde den samme læsebog. De havde ofte arvet en fra forældre eller søskende, eller kunne låne en, hvis skolen var så heldig at have nogle eksemplarer til rådighed. Nogle Læsebøger var dog mere udbredte end andre, og særligt Peder Hjorts læsebog, der bar titlen Den danske Børneven, var utrolig populær og kom i adskillige udgaver hele vejen op gennem 1800-tallet fra sin udgivelse i 1839. Den danske Børneven indeholdt meget forskellige teksttyper fra korte ordsprog, morsomme historier, gåder, lange geografiske og naturhistoriske tekster og en del historisk og bibelsk stof. Netop fordi datidens undervisning var en blanding af individuel overhøring, læsen-indenad og måske fælles fortælling eller undervisning fra lærerens side, er det svært at kopiere og fuldstædig beskrive, hvordan der er blevet undervist efter Hjorts læsebog. Vi har valgt en række tekster, som stadig kan vække genklang hos nutidens børn, og måske give dem et mere nuanceret indtryk af datidens skolegang. Det gælder bl.a. de gåder som Hjorts læsebog også indeholder. Vi ved ikke præcist, hvordan de er indgået i undervisningen, men de er formentlig med i bogen for både at anspore børnene til selve det at læse, og som de forstandsøvelser som lovgivningen også fordrede. 1

Det væsentligste mål med skolens undervisning var at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangeliske-christelige lære. Det religiøse stof blev indlært i religionstimerne, men også via læsebogen. Her var en lang række historier med moralsk indhold, der med konkrete eksempler lærte børnene næstekærlig og retskaffen opførsel. Det kunne være fortællinger om, hvordan en gruppe børn hjalp et fattigt eller sygt barn eller om børn, der udviste godhed mod en tigger eller et forkomment dyr. Forbillederne var naturligvis kristne: Den barmhjertige samaritaner og Jesus selv. I 1800-tallets sidste halvdel begyndte den moralske opdragelse af børn i skolerne ikke kun at handle om at behandle andre mennesker godt. Historier om børns godhed eller grusomhed over for dyr blev i stigende grad brugt som pædagogisk virkemiddel, for at lære børn passende opførsel. Denne tendens blev yderligere forstærket af grundlæggelsen af Dyrenes beskyttelse i 1870erne, der efter udenlandsk forbillede distribuerede noveller med lignende indhold, agiterede over for lærere og oprettede børneklubber. Logikken var klar: For at blive et godt medmenneske som voksen, måtte man være god mod dyrene som barn. Digteren Kaalund var en af initiativtagerne til oprettelsen af Dyrenes Beskyttelse og hans digte var, ligesom læsebogens moralske historier, stærkt medvirkende til, at børnene lærte at tage hensyn til dyrs smerte og følelser særligt moderfølelsen som i digtet Den Dræbte And. Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist i skolen i 1860erne-70erne. Vi har valgt at arbejde med Kaalunds dyrefabler og lade børnene høre nogle af disse, da disse et tidstypiske for den børnelitteratur, der var at finde i 1800-tallet. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem datidens børnelitteratur. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til et udvalg af Kaalunds dyrefabler og mulighed for at arbejde med genfortælling og tolkning af disse. 2

Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 45 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: 1.-3. klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Børneliv i 1860erne-70erne Skolen udvikling i 1860erne-70erne Litteratur i folkeskolen. Børnelitteraturen og skolen historisk set. Læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at lytte opmærksomt til læreren og andre elever i klassen. Eleverne får mulighed for at veksle mellem at lytte og ytre sig. Eleverne får mulighed for at forudsige tekstens handling ud fra titlen. Eleverne får mulighed for at sætte tekstens tema i relation til eget og andres liv. Eleverne får mulighed for at sammenligne en teksts tematik med oplevelser, vedkommende selv har haft. Eleverne får mulighed for at anvende og opnå viden om enkle førlæsestrategier. Eleverne kan selv stille spørgsmål om, hvad ord betyder. Eleverne kan understrege sjove og underlige ord i et digt for børn og samtale herom. Eleverne kan samtale om ukendte ord ved dialogisk oplæsning, hvor læreren læser højt og spørger ind til ord og handling. Eleverne kan forstå betydningen af indholdsord i konteksten. Eleverne har viden om tekstens struktur. Eleverne kan forstå tekstens sammenhæng og handling. Eleverne kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse. Eleverne kan tegne handlingsforløbet i en tekst i tegneseriefelter. Eleverne kan forbinde tekstens emne med egen viden og erfaring. Eleverne har viden om enkle refleksionsspørgsmål og kan stille underne spørgsmål til teksten. 3

Eleverne får mulighed for at læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Eleverne får mulighed for, på baggrund af oplæst litteratur, at finde ord, der rimer og beskrive digtes opbygning. Eleverne får mulighed for at vise, at de kan følge forløbet i en fortælling/oplæsning. Eleverne får mulighed for at beskrive sproglige træk i Kaalunds digte. Eleverne får mulighed for at udpege centrale elementer i teksten og arbejde med at finde hovedindhold. Eleverne får mulighed for at udtrykke deres opfattelse af teksten og begrunde denne. Eleverne får mulighed for at finde passende tillægsord som udtryk for deres holdninger til teksten og begrunde deres holdninger med eksempler fra teksten. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af perioden børnelitteratur og undervisningen, der i perioden blev anvendt. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Lad eleverne få læst digtene op eller lad dem selv læse disse. Undervisningen foregik ofte som samtaler eller spørgsmål/ svar med læreren ud fra den konkrete tekst. Ligeledes blev eleverne overhørt i, om de kunne gengive digtet korrekt. Der var ofte små skriveøvelser indlagt i undervisningen. Udform evt. en lille diktat på baggrund af de to digte. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden, anskuelsesundervisningen og de opstillede læringsmål. 4

Undervisningslektion Start lektionen med at introducere begrebet børnelitteratur. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad dette begreb dækker over. Lad eleverne komme med konkrete bud på den børnelitteratur de kender. Lad eleverne komme med bud på, om de kender børnelitteratur, der er skrevet for mange år siden og som man stadig læser for børn i dag. Tal med eleverne om, at H.C Andersen skrev sine eventyr i 1800-tallet. Lad eleverne komme med forslag på eventyr, der er skrevet af H.C. Andersen. Introducer eleverne for Hans Vilhelm Kaalund, fortæl kort om, at han levede i samme tid som H.C Andersen og skrev dyrefabler for børn. Læs mere under supplerende baggrundsmaterialer. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan undervisningen foregik i perioden 1860erne-70erne og det barnesyn der var. Introducer eleverne for de tekster, I skal arbejde med i denne lektion. Lad eleverne på baggrund af titlen, Den dræbte And, komme med deres bud på, hvad teksten handler om. Udlever digtet Den dræbte And af Kaalund til eleverne. Læs teksten højt. 1.-2. klasse Lad derefter de større elever læse teksten selv, mens man til de mindre elever kan læse teksten igen. Lad de større elever strege i teksten, og markere de ord de ikke forstår. Lad de mindre elever række hånden i vejret, når der læses et ord de ikke forstår. Stop gerne op undervejs og tal med eleverne om indholdet og betydningen af det læste. Lad eleverne finde passende tillægsord som udtryk for deres holdninger til teksten og begrunde deres holdninger med eksempler fra teksten. Lad eleverne finde de ord i teksten, der rimer. Tal med eleverne om, hvorfor de rimer. Læs teksten højt for de mindre elever, og lad dem række hånden i vejret, når de har identificeret to ord, der rimer. Lad eleverne læse teksten igen, og lad dem øve sig på at kunne genfortælle denne så korrekt som det er muligt. Til de mindre elever, kan man læse teksten højt igen og derefter bede dem om at fortælle historien med deres egne ord. Tal med eleverne om tekstens budskab og tolkningen af dette. Lad eleverne komme med deres bud på dette. Lad eleverne udpege centrale elementer i teksten og finde tekstens hovedindhold. 5

Introducér evt. eleverne for teksten til Spurven. Lad de større læse teksten og læs den højt for de mindre elever. Arbejd med teksten som ovenstående med Den dræbte And. Tal med eleverne om tekstens budskab og tolkningen af dette. Lad eleverne komme med deres bud derpå. Tal med eleverne om moralen i teksten at være god mod dyr. Lad eleverne byde ind med deres egne historier /erfaringer med dette. Hvis tiden tillader det, kan eleverne evt. tegne handlingsforløbet i en tekst i tegneseriefelter. Afslut evt. lektionen med at introducere eleverne for nogle af de gåder og evt. ordsprog, der fandtes i Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1969. Lad eleverne prøve at tyde disse. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. 3. klasse Lad eleverne læse teksten igen. Lad dem markere de ord, de ikke forstår. Lad eleverne byde ind med de ord, de ikke forstår, og lad klassens andre elever byde ind med forklaringen på disse, hvis de kan dette. Lad eleverne læse teksten igen, og lad dem øve sig på at kunne genfortælle denne så korrekt, som det er muligt. Tal med eleverne om, at man i perioden brugte meget af undervisningen på at lære udenad. Kunne man ikke sin tekst, kunne dette resultere i straf. Tal med eleverne om tekstens budskab og tolkningen af dette. Lad eleverne komme med deres bud på dette. Lad eleverne udpege centrale elementer i teksten og finde tekstens hovedindhold. (Man kan herefter lade eleverne, i par, skrive eller digte deres egen tekst med sammen budskab. I dette oplæg har vi valgt at lade lektionen være lidt mere tidstypisk, og fortsætte som nedenfor). Introducér evt. eleverne for teksten til Spurven. Arbejd med teksten som ovenstående med Den dræbte And. Tal med eleverne om moralen i teksten at være god mod dyr. Lad eleverne byde ind med deres egne historier /erfaringer med dette. Hvis tiden tillader det, kan man lade eleverne indøve teksterne og derefter afholde en lille diktat, hvor de enten skal kunne skrive hele teksten fra Den dræbte And, eller udvalgte ord/ sætninger fra de to tekster. Afslut evt. lektionen med at introducere eleverne for nogle af de gåder og evt. ordsprog, der fandtes i Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1969. Lad eleverne prøve at tyde disse. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6

Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne kan finde passende tillægsord som udtryk for deres holdninger til en tekst og begrunde deres holdninger med eksempler fra teksten. B. Eleverne kan høre, at ord rimer og identificere disse i teksten. C. Eleverne kan genfortælle teksten med fokus på tekstens hovedindhold og kan skelne mellem hovedhandling og sidehandlinger i en fortælling. Tegn på læring A. Eleverne kan finde passende tillægsord som udtryk for deres holdninger til en tekst og begrunde deres holdninger med eksempler fra teksten. Niveau 1: Eleven begrunder mundtligt sin holdning til en tekst ved at vælge tre ud af fem på forhånd givne tillægsord. Niveau 2: Eleven finder selv tre forskellige tillægsord som udtryk for sin holdning til en tekst og begrunder mundtligt valget. Niveau 3: Eleven finder selv fem forskellige tillægsord som udtryk for sin holdning til en tekst og skriver en vurdering med begrundelser. Materialer: Kopier af teksten til Den dræbte and og Spurven. Ide til at lave små sorte skrivetavler Det kan være dyrt at købe små trætavler til alle elever. Disse tavler kan man selv fremstille, enten ved at male små udskårne stykker træ med tavlelak eller man fremstille dem af papkasser. Brug en kraftig papkasse og klip denne op i stykker på ca. 18 25 cm. Man kan enten male stykkerne med tavlelak eller klistre skrivbar wallpaper på. Begge dele fås i Panduro Hobby. Klip små rengøringssvampe op i fire stykker og udlevér disse til eleverne sammen med tavlen og et stykke kridt. Kommentarer/ideer 7

Ordsprog og gåder fra Peder Hjorts Den danske Børneven Der var også mere muntre indslag i bogen, fx en side med Gåder og lystige spørgsmål som fx Hvornår gør tænderne ondt på haren? svaret, som børnene selv skulle regne ud, var: Når hunden bider. Her et par eksempler på disse gåder: Hvornår gør tænderne mest ondt på haren? når hunden bider Hvem kan spadsere rundt på marken uden at forlade sit hus? sneglen Hvad ligger mellem Roskilde og København? vejen Her et par eksempler på ordsprog: En fugl i hånden er bedre end ti på taget Blind høne finder også et korn Lige børn leger bedst Den som vil spise kernen må knække nødden Små klokker har også lyd Downloade original tekster fra Peder Hjorts Den danske Børneven her De omskrevne tekster findes i kopisiden sidst i dette oplæg. Side 41 fra Peder Hjorts Den danske Børneven 1869. 8

Fabler for børn Børnelitteraturen havde sin ubetingede guldalder fra 1820 til 1880. I 60 år var den præget af det hyggelige, det nære og det smukke, som fortrinsvis blev fortalt i fabler og eventyr. Mange af de værker, der har overlevet, stammer fra den tid. Det gælder eksempelvis H.C. Andersens eventyr, Ingemanns morgensange, Christian Winthers Flugten til Amerika, Peters Jul og H.V. Kaalunds fabler. Der gik ikke en aften i det pæne borgerhjem, hvor man ikke havde gæster og højtlæsning og klaverspil. Højtlæsning kom til at betyde utrolig meget og fremmede de små korte og ofte rimede fortællinger og fabler. Forfatteren H.V. Kaalund var fascineret af tidens strømninger og skrev bl.a. en fabel, hvor dyrene mødes for at gøre oprør mod mennesket. Professor i Børnelitteratur Torben Weinreich udtaler: Den retorik H.V. Kaalund bruger i denne fabel, kunne være skrevet af Marx og Engels. Det er ren revolution. Kaalund skrev fablen i 1845. Så tre år før det kommunistiske manifest findes revolutionsretorikken allerede i dansk børnelitteratur. Fjorten år før Darwin skrev Arternes oprindelse, skrev Kaalund en tekst i et månedsskrift for børn, hvor han præsenterede en arveligheds- og udviklingslære, der peger i retning af, at mennesket i virkeligheden er en abe. Fabler og eventyr dominerede børnelitteraturen, indtil børneromanen slog igennem omkring 1900 og blev den altdominerende genre frem til 1960 erne. En fabel er en fortælling, der ofte er satirisk og moraliserende, med dyr som hovedpersoner. Fablerne har næsten altid en meget tydelig morale i deres budskab og er ofte karakteristiske udstillinger af menneskelige dårskaber. Blandt kendte fabeldigtere kan nævnes Æsop og La Fontaine. Fabler for børn af Hans Vilhelm Kaalund, består af 50 fabler med to sekslinjede strofer, dog skiller tre sig ud ved kun at have én strofe med 12-14 linjer, heriblandt Den dræbte And, som nok uden tvivl er en af de mest kendte fabler skrevet af H. V. Kaalund. Det er i overvejende grad trygge universer Kaalund beskriver, hvor der ofte henvises til venskab og det er i overvejende grad trygge universer Kaalund beskriver, hvor der ofte henvises til venskab og moderlig omsorg. 9

I udgivelsen Fabler for børn er der skrevet et indledningsdigt. Første strofe lyder: Det er den herligste Tidsfordriv, At agte paa Dyrenes Færden og Liv! At se, hvor de flokkes om Menneskets Hytte, Nogle til Glæde og Andre til Nytte, I Skov, paa Mark, i Stald og i Bur, Hvert med sin egen Drift og Natur. Digtet sluttes med det manende Og derfor skal Mennesket Dyret agte, / Og gjerne dets venlige Færd betragte. Læs mere om H.V. Kaalund her Kaalunds dyrefabler. Læs de orginale tekster her Supplerende baggrundsartikler m.m. Børneliv i 1860erne-70erne Skolens udvikling i 1860erne-70erne Børnelitteraturen får sit eget værk, artikel udgivet af Politikken 2006. Læs den her Litteratur i folkeskolen af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Børnelitteraturen og skolen historisk set, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Biedermaier af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Dansk børnelitteraturs historie mellem kunst og pædagogik af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Kanon i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her 10

Kopiside Hans Vilhelm Kaalund: Fabler for børn (1845) Oprindelsesland: Danmark I Skoven risled den klare Å; En blodig Vildand bag Sivet lå, Af Jægerens Bøsse var den dræbt, Den havde sig hen til Reden slæbt. Nu stod omkring den de Ællinger små, De kunne det slet ikke ret forstå, De krøb under Vingen, men den var slap -»Vågn op, søde Moder, rab, rab, rab, rab!«så åbnede de alle Smånæbbene vidt:»vi er så sultne, giv os lidt!«men moderløs vare de arme små - O, har du en Moder, da skøn derpå! Hans Vilhelm Kaalund: Fabler for børn (1845) Oprindelsesland: Danmark En Spurveunge, en nøgen en, Med store Øjne og lange Ben, Faldt ned fra Taget. Den lille Dreng Af Uld den redte så blød en Seng Han madede den med Gryn på Tungen, Og større og større blev Spurveungen. Og da den så fik Fjer på sin Krop, Da byggede den ude i Træets Top. Den frygtede ikke sin lille Ven, Men flagrede kærlig til ham hen. Hver Aften, når han kom hjem fra Skolen, Den kvidrede sin Tak til ham i Solen. 11