Referat DKF Mødegruppe: Bestyrelsen 5/2006 Dato: 24-25/11 2006. Sted:



Relaterede dokumenter
Referat DKF. Sted: PS: ønskede et større focus på KC på områder som stævnedeltagelse, trænerudvikling, træningsmængde og ledelse. Side 1 af

U12 betaler ½ pris til arrangører og DKF.

Kaproningsudvalget Aktiviteter 2007

Elitestrategi for TTC

BBU aktiviteter. Dansk Kano og Kajak Forbund Eftertryk tilladt med Side tydelig 1 kildeangivelse

ÅRET 2011 HAR VÆRET ET FANTASTISK ÅR FOR SAMMENSLUTNINGEN AF GLADSAXEKLUBBERNE 361, NYBRO-FURÅ OG GLADSAXE KANO- KAJAKKLUB.

Dansk Sportsdykker Forbund

Referat HB februar Scandic Odense Hvidkærvej Odense

Folkeoplysningsudvalget

Referat DKF. Hotel Scandic, Silkeborg

Referat af hovedbestyrelsesmøde Dansk Døve-Idrætsforbund

Referat DKF Mødegruppe: Bestyrelsen 4/2005 Dato: 15. september 2005 Sted:

Referat DKF. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 3. Godkendelse af referat Godkendt

Referat DKF Mødegruppe: BBU Børne- og breddeudvalget Dato: 14. jan Sted: Deltagere:

Spor 2: Bedre talentmiljøer og udvikling af sportsligt setup Talent og elitearbejde

Referat DKF. Dato: Søndag 29. nov Kl Sted:

Referat af FU-møde i Nyborg.

Referat. Hovedbestyrelsesmøde tirsdag den 23. maj 2017 kl i Rosportens Hus, Bagsværd

1.1 Aktionspunkter Gennemgang af listen. Det blev besluttet at flytte speed projektet over i projektstyringsskemaet.

Referat DKF Mødegruppe: Bestyrelsen 6/2007 Dato: 21. november 2007 Sted: Deltagere:

Talentcentre og kraftcentre

Referat af forbundsbestyrelsesmøde den 11. januar 2015

Dagsorden Afdeling Sport Dato

DANSK SKØJTE UNION Ansvars- og Kompetence katalog

Referat af Forbundsbestyrelsesmøde 1 /

Kasserer: - regnskabet er færdigt der mangler kun sidste godkendelser.

3. Regionale klubmøder De regionale klubmøder havde ikke haft optimal opbakning fra klubberne.

SPORTSPLAN FOR SPRINGNING 2015 JUNIOR- OG UNGRYTTERE

Referat fra UIGs aktivitetsmøde 23. oktober 2011

Dansk Sejlunions bestyrelse

Indledning... 2 Definering af elite... 2 Organisering... 2

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Referat Elite og Talentudvalg

Afbud: Torben, Badminton Bornholm Karl Chr. Thomsen, Kurt Wiell og Jeanette Lund Clausen deltog først dag 2

SPORTSPLAN FOR DRESSUR! 2014! PONY!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Målsætninger og retningslinier for elite- og talentudviklingen i DSqF

Referat Elite- og Talentudvalg

Bestyrelsesmøde 18. september 2006

Deltagere: Per Henriksen (PH), Torben V. Andersen (TVA), Jette Bergendorff (JB), Leif Hansen(LH), Jan Donde (JD) og Birgitte V. Andersen (BVA).

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt og annonceret efter gældende vedtægter.

Referat Riffel-Sektions Møde

Elitearbejdet i Dansk Orientering-Forbund

Badminton Danmark Hovedbestyrelsesmøde HB /2019 Onsdag den 04. juli Beslutningsreferat åben DAGSORDEN

KTU beretning KTU mener, at projektet virker urealistisk, og at vi først og fremmest skal forsøge at holde på de medlemmer, vi allerede har.

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Processen. Efterår Dialogmøder om talentarbejdet med LU. Efterår Åbent dialogmøde om talentarbejdet

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Bestyrelsesmøde Tid Torsdag d. 26. juni - kl Sted Idrættens Hus, mødelokale 2 Mødeleder Jens Terkelsen Referent Henriette Gilhøj

Referat af forbundsbestyrelsesmøde den 25. oktober 2014

AKTIVITETSMØDE Trampolin

Ansvars- og Kompetence katalog

Handlingsplan for DPF s eliteudvalg

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger

DKF forventer i 2008 at kunne tilbyde 3 nye uddannelser. En instruktøruddannelse, og en kajakpolotræneruddannelse.

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Klubudvikling og Uddannelse

Referat HB 02. Lørdag 12. oktober 2013 Hotel Scandic Odense

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

BBU aktiviteter. Dansk Kano og Kajak Forbund Eftertryk tilladt med Side tydelig 1 kildeangivelse

MÅLSÆTNINGER FOR K- AFDELINGEN STABIL TALENTUDVIKLING ELITE MILJØ

Referat DKF. Dato: Mandag 14. juni 2010 Kl Sted:

Handlingsplan for DPF s eliteudvalg

JCH medgav, at det er vigtigt, at politiske holdninger alene bør anføres, når disse fremsættes på mødet.

Strategi for DPF s Eliteudvalg

Klubudvikling og Uddannelse

Referat DKF. Hotel Scandic, Roskilde

DGF s eliteudvalg 1. september 2014

SPORTSPLAN FOR DRESSUR 2016 Senior

DCUF ELITESTRATEGI 2018

5. Udvalget for Professionel Håndbold (til drøftelse) a. Næste møde den 4. april besøg af EDU og Disciplinærinstans

Referat DKF Mødegruppe: Bestyrelsesmøde Dato: 27. marts 2009

Roskilde Elite- og Talentråd NOTAT: Halvårlig evaluering af elitesportsaftalerne

Samlet årsresultat

Kim indledte med at konstatere, at repræsentantskabsmødet var lovligt indkaldt, og at materialet til mødet var rettidigt udsendt.

Dansk Sejlunions bestyrelse

MG bød velkommen til mødet med en speciel velkomst til Steffen og Alice som fremover inviteres til vores møder (som en del af turneringsteamet).

Generalforsamling (afdelingsmøde) i AAIG Atletik, Tri og Motion (forkortet ATM) Torsdag den 30. marts 2017 kl

Mad Nærmere information følger kort efter tilmeldingsfristen. Der vil være egenbetaling.

Atletikafdelingens beretning for 2018.

Long Track Speed Skating

Nedenstående skema anvendes i forbindelse med de halvårlige evalueringer af elitesportsaftalen, og evalueringen er delt op i to dele:

Referat - bestyrelsesmøde i Dansk Atletik Forbund november 2010 i Århus

Referat af generalforsamling i Seniorsektionen afholdt den 17. april 2018 på Årslev Kro.

Møde i Vejle Kraftcenter s styregruppen d Møde med DFK

BESLUTNINGSREFERAT Forbundsbestyrelsesmøde nr. 3 / 8. April

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl

Dagsorden. Hovedbestyrelsesmøde på mail i perioden til

Vandpolo. Område møde. Søndag 26. April

BESLUTNINGSREFERAT Forbundsbestyrelsesmøde nr. 2 / 1. februar

Bestyrelsesseminar DPF

Referat HB 04. Lørdag den 6. februar 2016 Aarhus Stadionhal Kl

Referat af DFSU repræsentantskabsmøde 2013 i Aalborg

1. Ordinær generalforsamling d. 30. april 2014 for Kano og Kajakklubben S8

Kommissorium for KU. Kontaktperson til DFfR s bestyrelse

Evaluering af elitesportsaftaler Roskilde Håndbold

Dansk Sportsdykker Forbund

Danmarks Brydeforbund

HB /17. Onsdag den 29. juni 2016 Hotel Scandic Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV Kl Deltagere

Transkript:

Referat DKF Mødegruppe: Bestyrelsen 5/2006 Dato: 24-25/11 2006. Sted: Hotel Scandic, Kettevej 4, 2650 Hvidovre Deltagere: Ole Tikjøb (OT), Vibeke Preisler (VP), Jan Munkholm (JM), Peter Nielsen (PN), Jan Darfelt (JD), Anne-Mette Meinert Mortensen (AMM), Finn Larsen (FL) og Nanna Ilmer (NI) Fra sekretariatet: Christian Jacobsen (CJ) og Hanne Bloch (HB) Ansvarlige benævnes med initialer. Afbud: Ingen. FL deltager fredag og indtil kl. 10.00 lørdag. Referent: HB Referatudkast godkendes senest: 13.12.06 Referat udsendes: 14.12.06 Nr. Punkt Kommentar/beslutning/opgave 1. Godkendelse af referat Der var alene indkommet en enkelt korrektion til referatet fra PN. Referatet herefter formelt godkendt.. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt uden tilføjelser. OT roste CJ for gennemarbejdningen af materialet. 3. Orientering fra FU a. Formandens orientering OT ønskede Mette Barfod og Anne Lolk tillykke med verdensmesterskabet på marathon. Sekretariatet: CJ er kommet rigtigt godt i gang og der er mange administrative opgaver. Halvtidsstillingen som pro (PR + Marketing) oprettes ikke. Pernille Hasløv er pr. 1. oktober 2006 ansat som fuldtids breddekonsulent. Stillingen som sportskoordinator er nedlagt og erstattes af en sportschefstilling. Kontrakten vedr. denne stilling er endnu ikke færdigbehandlet. Den stjålne lejede bil: DKF har foreslået mødedatoer med udlejningsfirmaet, men har ikke fået svar endnu. DKF s bus: Bussen har en skade. Reparationsudgiften kendes ikke p.t. Marathon World Cup 2007: En planlagt World Cup i Shanghai er blevet aflyst og muligheden for placering i Skanderborg vil blive undersøgt. Udmeldte klubber: Mariager Kajakklub har udmeldt sig af DKF med virkning fra 31/12-06. Bagsværd Sø: Søens fremtid i forbindelse med amtets nedlæggelse er stadig uafklaret. Der er aftalt møde med DFfR den 14/12, hvor der udarbejdes en skriftlig aftale om fælles intentioner. Københavns Havn: PN oplyste, at der har været afholdt dialogmøde med Københavnerudvalget om de mange mulige projekter i havnen. JD supplerede med, at DIF har deltaget i et møde med havnen og Lokale- og Anlægsfonden. Der er udskrevet en arkitektkonkurrence om et kajakhus med støtte fra DIF, Havnen og Lokale og Anlægsfonden. Det er endvidere besluttet at bygge et fælles søsportshus ved Prøvestenen. Intentionen er at forære køberne af lejligheder i området en idrætsforening. Der er udarbejdet en beskrivelse af mulige kano/kajak-arrangementer i havnen. Arrangementerne skal ikke drives af DKF, men af interesserede klubber i området. b. Regionale klubmøder CJ oplyste, at møderne generelt havde været gode og man havde følt sig velkommen. Formen kan diskuteres med hensyn til indhold, men det er vigtigt at fortsætte med disse møder. Måske skal man starte lidt tidligere i 2007. CJ Side 1 af 10 14-12-06

udarbejder en evaluering af møderne. Den netop afholdte Havkajakhøring havde haft deltagere fra hele landet og man havde fået gode input til det videre arbejde med aktiviteter for havkajakroerne. 4. Økonomioversigt a. Balance Efter få opklarende spørgsmål blev balancen taget til efterretning. b. Resultat salg af lejlighed En redegørelse vedr. det afsluttede salg af lejligheden til Peter Martinek blev taget til efterretning. 5. Evaluering af 2006 og nyt fra udvalgene a. BBU Status fra PN: Generelt set har året været præget af for mange planlagte aktiviteter. Der har ikke været ressourcer til at være udfarende nok i forhold til at få klubberne til at påtage sig de forskellige aktiviteter, hvilket har betydet mange aflysninger. DBC blev gennemført med en enkelt aflysning i Hellerup, der skyldtes de store algeforekomster. Desværre blev det samlede deltagerantal væsentligt lavere end de tidligere år - 211 mod 344. Det er ikke umiddelbart muligt at konstatere årsagen. Det lykkedes kun at finde arrangør til det ene U10 stævne, og det blev aflyst på grund af for få tilmeldte. De planlagte workshops blev afviklet med et modificeret indhold, idet de oprindelige instruktører alligevel ikke kunne påtage sig opgaven. Det blev i stedet for med Martin Rose og 6 landsholdsroere som oplægsholdere, og det viste sig at konceptet virkelig kunne få folk af huse. Indholdet henvendte sig både til børne/ungdomsroeren og klubtræneren, og på de to workshops i Bagsværd og Vejle deltog henholdsvis 57 og 45 roere/trænere - ren succes! Det lykkedes ikke at finde arrangører til de to planlagte UHA-stævner. Ud af de 10 planlagte "Kom i gang - BU" lykkedes det kun at få afholdt de to. De to instruktører/forfattere kunne simpelthen ikke afse tid nok. De 5 "Kom i gang - VOKSNE" blev til gengæld afholdt med stor succes. De tilbagemeldinger jeg har fået tilkendegiver klart et behov og en interesse for området. De 5 tilbud om hjælp til at komme i gang med handicaproning var der ingen interesse for overhovedet. Der blev afholdt en enkelt havkajakdag i Stege med 2-3 deltagere. Der har ingen interesse været for tilbuddet. Til gengæld tyder det på, at det nyetablerede havkajaktræf i Jyllinge kan blive en god tilbagevendende begivenhed. Der deltog ca. 40 personer. Der blev afholdt en enkelt klubdag i Viborg med god succes. Omtalen i Nyhedsmagasinet har gjort, at andre klubber har udvist interesse. Generelt set har der ikke været ressourcer til at være udfarende nok til at få afviklet alle aktiviteter. Samtidig har det nok ikke været klart nok for klubberne, at de selv havde mulighed for at byde ind på aktiviteterne. Det store antal aktiviteter har nok også været lige ambitiøst nok. Frem for at få en enkelt klub til at interessere sig for f.eks. en klubdag, vil vi i 2007 på forhånd have aftaler på plads med to arrangørklubber. Alle klubber vil herefter blive inviteret til at deltage. Alle aftaler for 2007 er stort set på plads på nuværende tidspunkt. Der mangler lige en endelig konfirmation på datoerne for de to klubdage fra arrangørklubberne. Herudover mangler et tilsagn fra en klub om endnu et havkajaktræf, således at vi kan udbyde to af slagsen. På udvalgssiden er det lykkedes at engagere endnu to personer, idet Lone Bro Madsen fra Vallensbæk og Michelle Pedersen fra Jyllinge Sejlklub har sagt ja til at indgå i udvalget. Af nyt i 2007 kan nævnes: Et muligt klubhusprojekt i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden (LOA) Aktiviteter i Københavns Havn i samarbejde med DIF og havnen samt Klubvækstprojektet i BBU-regi. PN supplerede status med følgende bemærkninger: Klubvækstprogrammet vil henvende sig til klubber med minimum 75 medlemmer og vil formentlig strække sig over 2-3 år. Mødet med LOA havde været spændende. Projektet omhandler spændende klubhusbyggeri, hvor vand og landanlæg sammentænkes. BBU kan på længere sigt bruge disse erfaringer. LOA vil gerne, at projektet også skal være åbent for den uorganiserede idræt, hvilket DIF har sagt klart nej til. BBU vil i 2007 fokusere på færre tiltag på baggrund af erfaringerne i 2006. Status taget til efterretning. b. PU Side 2 af 10 14-12-06

Status fra AMM: PU afholdt møde d. 8. november. Referat udsendes senest d. 22.november. Kajakpoloudvalget er nu blevet suppleret med Bjørn Drube fra Flensborg. Bjørn er ansvarlig for breddegruppen. Martin Dagnæs overtager ansvaret for jurygruppen fra Sanne Johansson, der ved næste årsmøde ikke ønsker genvalg til poloudvalget. Bredde: Bjørn har sammen med Pernille fået taget fat på breddeopgaverne og sammen med resten af gruppen er der lagt planer for den kommende sæson. Breddegruppen har mange opgaver, og gruppen har behov for flere til at hjælpe med opgaverne. Der er sat navne på mulige emner, der kan supplere breddegruppen. De bliver kontaktet af Bjørn eller Pernille. Kajakpolosættet er meget efterspurgt, og der er lavet låneaftaler 1 år frem. P.t. er det i Korsør, som har haft stor succes med aktiviteten. På deres kajakpolodage har der været stor tilstrømning, og folk har stået i kø for at komme på vandet. Deres hjemmeside er allerede fyldt med billeder af kajakpoloaktiviteter. Pernille følger op med et klubbesøg, med udgangspunkt i at hjælpe dem med at komme næste skridt videre. Polosættet består af trailer med 9 kajakker og derudover udstyr til 10 spillere. Der skal gerne findes penge til indkøb af den sidste og manglende kajak inden årsskiftet. Der har i september været afviklet 3 workshops i hhv. Næstved, Hellerup og Herning. Der er ved at komme godt gang i aktiviteterne rundt omkring, så det ser ud til, at det er 1000 rigtigt AKTIVE polospillere vi har opnået i DKF. Skoleturneringen, som var en del af ansøgningen Kajakpolo i focus, vil være en af de store breddeaktiviteter i 2007. Der vil blive gjort en særlig indsats for at få øget antallet af spillere på dame- og juniorsiden. Dette ved direkte henvendelse, når der er tilbud til de 2 målgrupper. PR arbejdet med fremstilling af en DVD er startet. Den DVD der produceres, skal indeholde spændende visuel præsentation af sporten og tilhørende træningsøvelser og ideer. Desuden spilleregler m.m. DVD en tænkes uddelt i et eksemplar til alle klubber og vil derudover kunne købes i DKF. Landshold: Landsholdsgruppen afholder møde d. 18. november. Her skal bl.a. det fremtidige samarbejde med sportschefen drøftes, ligesom gruppen skal finde en løsning for U21 holdet. Der har været træningssamlinger på både herre- og damesiden siden hjemkomsten fra VM. På herreholdet er 1 spiller stoppet, og holdet er suppleret med 1 ny spiller. Der arbejdes meget målrettet frem mod EM 2007. Dameholdet har også haft udskiftning, idet 2 har valgt at stoppe helt og 3 holder pause. Der er kommet en del nye og knap så erfarne spillere med på holdet, som nu skal arbejde med at opnå et højt fælles niveau ambitionerne for 2007 er som følge heraf sænket i forhold til 2006. U21 holdet har hele efteråret lidt under trænerens uventede afgang. Der har ikke været afviklet samlinger siden VM, og spillerne afventer tilkendegivelse af, hvad der skal ske fremover. Landsholdsgruppen er p.t. ved at finde nyt træneremne. En forælder har tilbudt sin hjælp med alt det praktiske i forbindelse med stævner og samlinger. Turnering: Danmarksturneringen er netop afsluttet, og de første officielle DIF mestre er fundet. Det blev både i herre og damerækken de samme hold som sidste år: Odense damer og Holte herrer. På juniorsiden blev Flensborg vindere. Danmarksturneringen har haft helt overvældende tilslutning i år. Der har været spillet i 3 herrerækker, 1 damerække samt 1 juniorrække. Oprettelsen af 2. division har vist sig at kunne tiltrække flere hold. Der arbejdes med en ny struktur til næste års turnering. Det er ønskeligt, at så mange kampe som muligt har betydning for det endelige resultat. Samtidig skal der også arbejdes på, at man får flest mulige kampe med jævnbyrdige hold i specielt damerækken hvor der er stor niveauforskel. Serie Øst og Vestturneringen skal til at starte op med en ny sæson. Igen i år håber vi selvfølgelig, at de nye hold vil få glæde af de 2 turneringer, der netop er skræddersyet til dem. Dommere: Dommergruppen er ved at få indhentet opgaven med at få uddelt certifikater, dommerkort og trøjer til uddannede dommere. Den næste store opgave er at få revurderet allerede uddannede dommere. Lovudvalgsgruppen har opfordret til, at kajakpolo har en person med i arbejdet med DKF s love. Vi finder en, som vil tage sig af de ændringer, der måtte komme på kajakpoloområdet og som Nina kan holde kontakt med. Der er udarbejdet 2 projektforslag til kajakpoloaktiviteter i Københavns Havn. AMM supplerede med følgende: Målet om mindst 1000 aktive polospillere var nået. Frem for at satse hårdt på at Side 3 af 10 14-12-06

få endnu flere spillere, vil PU koncentrere sig om gode aktiviteter for de spillere vi har nu. PU vil afholde et poloseminar i februar i lighed med havkajakseminaret. Polo-DVD en er under færdiggørelse og udvalget leder efter en U21 træner. Beretningen taget til efterretning. c. MU NI oplyste, at man vedrørende Esrum Sø og Arresø er i gang med at undersøge reglerne for habitatområder. Man kommenterer desuden de bekendtgørelser, der i øjeblikket kommer fra amterne i forbindelse med disses nedlæggelse, bl.a. vedr. Suså, Gudenå og Varde Å. Amterne har skudt med spredehagl i forbindelse med EU beskyttelsesområder. Der afholdes miljøseminar i januar 2007 i Odense. Invitation udsendes snarest. Et par udvalgsmedlemmer har ytret ønske om gerne at ville afløses. Orienteringen taget til efterretning. d. KU FL oplyste, at de nye udvalgsmedlemmer nu deltager aktivt i arbejdet. Det nye DM-program blev brugt ved DM på Bagsværd Sø, og man er i gang med forhandlingerne om køb af programmet. Dansprintløbene de tidligere DM-pokalløb - har været meget synlige i år og har haft mange deltagere. Af udvalgets aktiviteter i 2006 mangler nu kun Pigesamling og Ergometer DM. Ergometer DM afholdes den 6. januar 2007 i Rødovre Centrum. På det nordiske møde blev der aftalt fælles stævneaktivitet og der planlægges ligeledes fælles nordisk lederseminar i Sverige i januar 2007. Konceptet for fælles nordiske ergometerløb er ikke færdigudviklet. Orienteringen taget til efterretning. e. EA I en pause i BE-mødet var Martin Elleberg Petersen, som er konsulent for DKF i Team Danmark, inviteret til at fortælle om præmisserne for tildeling af TDmidler. Bestyrelsen erklærede sig tilfredse med redegørelsen. Der var udsendt 2 notater til bestyrelsesmedlemmerne: 1. Notat vedr. Eliteseminar den 28. oktober 2006: Kraftcentrene i Århus, Maribo, Gladsaxe og København var repræsenteret, eneste KC der ikke deltog, var Holstebro / Vest. Udover Kraftcentrene deltog Thomas Gjerlufsen og Thor Nielsen, samt Ole Tikjøb og Christian Jakobsen fra DKF. I alt 23 deltagere der var med til at gøre dagen, til en meget positiv oplevelse. Jan Darfelt (JD) bød velkommen, gennemgik dagens program og baggrunden for dette initiativ. Efterfølgende blev DKF s elitepolitik gennemgået. Morten Rodtwitt (MR) præsenterede planerne for 2007, samt indholdet af samarbejds-aftalen med Team Danmark. Efterfølgende præsenterede MR perspektiv 2016, som er en vurdering af det sportslige potentiale i et 10 årigt perspektiv, med et oplæg til en Elitestrategi, der har det formål at sikre en maksimal udnyttelse af det sportslige potentiale. Perspektiv 2016 er vedlagt dette notat til orientering. Efter frokosten var der lagt op til debat, om den fremtidige kano / kajak elitesatsning i DKF, med udgangspunkt i DKF s elitepolitik og perspektiv 2016. Nedenfor følger de statements der kom frem under drøftelserne: Flagskibet i DKF er elitepolitikken / elitesatsningen (kano/kajak), hvorfor de fremtidige økonomiske prioriteringer, bør afspejle dette Der er bred opbakning til de højeste målsætninger Fuld opbakning til kontingentforhøjelser, for at finansiere elitearbejdet, og at man må acceptere de konsekvenser der må medfølge Der skal være konsensus mellem ambitioner og ressourcer, hvis ressourcerne ikke kan findes må ambitionerne nedjusteres Der mangler en politisk udmelding om, hvad man vil Det er en god plan, vi er blevet præsenteret for Det kan være hensigtsmæssigt, at udlicitere en del af landsholdsaktiviteterne (U16, U18 og U23) til klubber / Kraftcentre Det der skal være med til at sikre det fremtidige niveau, er udvikling af Side 4 af 10 14-12-06

Kraftcentrenes rammer At egenbetalingen til landsholdsaktiviteterne fjernes det dræner klubbernes muligheder for at udvikle lokalt Den økonomiske støtte til Kraftcentrene skal bevares, det binder samarbejdet tættere sammen og Kraftcentrene kan ikke klare sig selv At det er vigtigt at synliggøre mål på alle niveauer, for at skabe bredere opbakning og tættere samarbejde U16 og U18 landsholdsarbejdet SKAL fungere og pengene til trænerløn bør findes, for at sikre kontinuiteten i arbejdet DKF bør sikre, at der er en optimal struktur på alle niveauer, og at der bliver arbejdet med individuelle træningsplaner på højeste niveau fra trænerens side, da vi ikke må miste nogen talenter Det er vores konklusion på Eliteseminaret, at der er fuld opbakning fra de kap interesserede klubber, til at arbejde med de højeste ambitioner, og til at hæve kontingentet betragteligt for at finansiere dette. At der er stor begejstring over det sportslige potentiale i et 10 årigt perspektiv, og en tro på at indholdet af strategioplægget, kan sikre en maksimal udnyttelse af dette potentiale. 2. DKF s elitesatsning perspektiv 2016 Dansk Kano og Kajak Forbund har en lang historie / tradition for, at være med helt fremme hvor medaljerne til EM, VM og OL overrækkes. Det er efterhånden nogle år siden, at navne som Arne Nielson, Christian Frederiksen, Thor Nielsen og Jesper Staal var dem, der prægede den internationale kano og kajak elite, og var landskendte i Danmark for deres præstationer. Vi vil gerne tilbage til denne status og vi har alle muligheder for at lykkes! Da der i processen i, at skabe konsensus mellem målsætninger og rammer / vilkår (ressourcer), ligger et større salgsarbejde med at skabe vilje, tro og tillid til en større elitesatsning blandt DKF s klubber, er det nødvendigt at udarbejde en klar strategi og handlingsplan for satsningens arbejde og prioriteringer. Det er derfor planlagt, at den kommende sportschef skal udarbejde en elitestrategi, hvor udgangspunkterne er nedennævnte afsnit: RESULTATMÆSSIGT POTENTIALE: Når vi tager de aktive, der er indplaceret på Elitecentret i dag, samt de aktive vi forventer at rekruttere til Elitecentret de næste 2 3 år, vurderer vi følgende resultatmæssige potentiale: OL 2008 udtagelse af 3 både OL 2012 1 2 medaljer OL 2016 2 3 medaljer For 90 % af de aktive, der i dag er indplaceret på Elitecentret, der er født i 1984 1986, er det vores mål at de fastholder deres elitesportskarriere frem til OL 2016. Det er kombinationen af deres evner / talent / indstilling, deres alder, nuværende internationale resultatniveau, træningsbaggrund samt konkurrencemæssige erfaring, der giver os troen på ovennævnte resultater. Endvidere siger erfaringen os, at de mest succesrige år, målt på resultater, er i alderen 28 32 år med minimum 10 12 års trænings- og konkurrencebaggrund. De 2 3 aktive vi forventer at rekruttere til Elitecentret i løbet af de næste 2 3 år, er alle på medalje niveau til junior (U18) EM og VM. DANSK KANO OG KAJAK FORBUNDS ELITEPOLITIK: DKF skal i nært samarbejde med Team Danmark arbejde for at sikre deltagelse ved EM, VM og OL, samt andre internationale konkurrencer på højt niveau. DKF skal sikre de økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der skal til for at gennemføre elitepolitikkens mål og de opstillede handlingsplaner. (Bestyrelse, eliteansvarlig, landstræner, sportschef og kraftcentre/kraftcentertrænere) (DKF budget og TD støtte) Der bør ske en prioritering af ressourcerne, således at de målrettes mod de discipliner, hvor potentialet vurderes at være størst - fokus på OL distancer kortbane DKF vil arbejde for, at sikre talentudvikling og rekruttering til landsholdet gennem arbejde i elitecenter og kraftcentre, samt ungdom/junioraktiviteter ELITESTRATEGI / HANDLINGSPLAN 2016: Med ovennævnte resultatmæssige potentiale i betragtning, samt DKF s elitepolitik, udarbejder sportschefen en elitestrategi / handlingsplan inden 31. december 2006. Elitestrategien / handlingsplanen bygges op omkring ovennævnte resultatmæssige potentiale, som skal betragtes som målsætninger. Det er Elitestrategiens / handlingsplanens formål, at skabe yderligere struktur, samt sikre den mest effektive udnyttelse af elitesatsningens ressourcer og derigennem opnåelse af Side 5 af 10 14-12-06

målsætningerne ved: at sikre de bedst mulige træningsfaciliteter på Elitecentret: o trænerressourcer o træningsudstyr o materiel at sikre en individuel karriereplan for de aktive på Elitecentret, med et holistisk perspektiv: o en kontinuerlig sportslig udvikling, via resultatmål og procesmål o der gør det muligt at gennemføre uddannelse / job samtidig med en elitesportskarriere o et økonomisk tilskud, der sikrer optimale vilkår og en lang karriere samtidig med en personlig og social udvikling at sikre en international senior sæsonplan på højeste niveau o der sikrer maksimal konkurrenceerfaring at sikre en optimal planlægning af Elitecenter træningslejre o ca. 15 uger / år at sikre et højt idrætsmedicinsk serviceniveau: o fysioterapeutisk assistance i forbindelse med forebyggelse af skader og skadesbehandling o ugentlig massage, der nedsætter restitutionstiden o akut lægepraktisk behandling at sikre en troværdig talentudvikling o via udarbejdelse af et aldersrelateret træningskoncept o via fortsat udvikling af Kraftcentrene frem mod fuldtidsansatte trænere evt. i samarbejde med kommunerne o via trænings- og konkurrenceaktiviteter for U16, U18 og U23 landshold delmål; at fastholde U18 landsholdets resultater på højeste internationale niveau (finale) med potentiale for medaljer o via et aktivitetsniveau på maraton, primært for de aktive i alderen 18 23 år der ikke indgår i Elitecentrets satsning, som skal motivere til en maksimal træningsindsats frem mod en rekruttering til Elitecenter / kortbane at sikre en effektiv eliteadministration FINANSIERING / FORANKRING: Det er klart, i arbejdet på at opnå målsætningerne i perspektiv 2016, bliver en af de største udfordringer i fremtiden for DKF, at udvikle det økonomiske grundlag for en optimal elitesatsning. Team Danmark spiller en central rolle i arbejdet på, at udvikle det økonomiske grundlag, hvorfor det vil være naturligt at forelægge Team Danmark målsætningerne, strategien / handlingsplanerne og drøfte perspektivet for den fremtidige Team Danmark støtte. For DKF s eget vedkommende, skal finansieringsdelen af elitesatsningsbudgettet stige betragteligt i en periode over de næste 5 år. På et eliteseminar for Kraftcenterklubberne samt øvrige interesserede den 28. oktober 2006, blev ovennævnte mål, strategioplæg og budgetudkast præsenteret, og responsen fra de inviterede personer var stor begejstring, med et klart signal til DKF s bestyrelse om, at det er den vej man vil. Der er udarbejdet et estimat på et optimalt satsningsbudget: 2007 kr. 4.000.000,- 2012 kr. 5.100.000,- Skal satsningsbudgettet stige med kr. 2.000.000,- i løbet af de næste 5 år, forudsætter det en fortsat stærk opbakning fra Team Danmark med et signal om en interesse i, at investere yderligere ressourcer i elitesatsningen i DKF. Det forudsætter endvidere, at elitesatsningen forankres yderligere i klubberne i DKF. Det er i denne forankring, at økonomien til den fremtidige elitesatsning skal sikres, muligvis ved at beslutte en betragtelig forøgelse af det årlige kontingent til DKF, på årsmødet / repræsentantskabsmødet i marts 2007. For at lykkes med denne politiske forankring, kræver det en øget kommunikation og information om elitearbejdet i DKF samt en klar og tydelig præsentation af fremtidens Elitestrategi, hvor målsætninger og handlingsplan motiverer et flertal af klubberne, til at bakke yderligere op om elitearbejdet i DKF. JD supplerede med følgende: Det havde været et godt eliteseminar og der er et stort engagement i de kraftcentre, der deltog i seminaret, hvilket afspejles i de gode aktivresultater. Der var stor tilslutning fra seminarets deltagere til DKF s elitesatsning perspektiv 2016. Der havde været afholdt styregruppemøde med Team Danmark, hvor også OT deltog. Der var en positiv dialog, og hvis topplaceringerne finder sted, vil Team Danmark naturligvis følge op med ændret økonomisk Side 6 af 10 14-12-06

indplacering. JD har haft møde med Peter Martinek, der har store ønsker om aktiviteter og øget økonomi, men Peter er bekendt med og accepterer de givne rammer. Peter og Morten Rodtwitt supplerer hinanden godt i arbejdet med de aktive. Kommentarer: Det forventes, at klubberne har forståelse for den ekstraordinære økonomiske satsning på eliten i 2007 i forbindelsen med kvalifikationen til OL 2008, men det er klart, at der skal være en vis sammenhæng med forbundets øvrige aktiviteter. Orienteringen taget til efterretning. f. Lovudvalg Nina Nielsen havde indsendt et notat, hvoraf fremgår, at udvalget p.t. består af Nina og Lau Larsen. Der er udarbejdet lovforslag vedr. beklædningsreglerne ved DM, som fremsættes på årsmødet i 2007. Forslag til regler vedr. Veteran-DM udarbejdes først efter et prøve-dm i 2007. Notatet taget til efterretning. 6. Sager til drøftelse a. Sponsor / marketing I en pause i BE-mødet præsenterede et sponsorformidlingsfirma et oplæg om mulighederne for at indgå et samarbejde omkring sponsorater til DKF. Bestyrelsen besluttede efterfølgende at bede om et konkret oplæg til behandling i forretningsudvalget og efterfølgende forelæggelse på BE-mødet i januar. b. Presse Punktet, der omhandler formidling af resultater til pressen, udskydes til behandling på næste BE-møde. Der bør i øvrigt udarbejdes en holdlederpjece, hvor det bl.a. fremgår, at holdlederen står for information om resultater. c. TD samarbejde (Martin Elleberg Petersen) Se under pkt. 5 e. d. Rekruttering til bestyrelse / udvalg BBU har suppleret sig med 2 nye medlemmer. Et rundspørge viste, at BEmedlemmerne ønsker genvalg på nær et par enkelte, der overvejer situationen. Man skal se sig om efter afløsere på sigt, og måske kan der blive tale om følordninger. e. Politisk placering af konkurrence i havkajak BBU og KU drøfter placeringen og kommer endvidere med forslag til klassificering af havkajakker til BE-mødet i januar. f. Årsmøde / temadag Der fremkom flere input til temadagen. Flemming Jørgensen er tovholder på temadagen og CJ er tovholder på årsmødearrangementet. g. Udformning/deadline fælles aktivitetskatalog Deadline for materialet er den 15/12 2006. Layout i lighed med Nyhedsmagasinet. Miljø indgår først i kataloget fra 2008, men udvalgets arbejde omtales. CJ oplyste, at Danske Bank har ydet et tilskud til trykning af en kalender i A2 format til udsendelse til klubberne. Kalenderen kan også i et mindre format sælges til medlemmerne. 7. Sager til beslutning a. Kriterier for udpegning af årets klub Et par nye kriterier blev nævnt og to fjernet. Når beregningerne er udført, forelægges Top 5 på BE-mødet i januar. b. Oplæg fra arbejdsgruppen til egenbetaling Side 7 af 10 14-12-06

2007 Forslag: For sæsonen 2007 foreslås følgende takster til egenbetaling pr. stævnearrangement: 2006 2007 Ungdom (NM) 650,- 750,- Junior 1.000,- 1.000,-Senior (EM, VM) 1.500,- 1.500,- Senior world cup (inkl. træningslejr) 6.500,- Senior TL 1 (63 dage) 6.000,- Senior TL 2 (14 dage) 1.500,- Der opkræves deltagerbetaling ved alle stævnearrangementer incl. VM. Bestyrelsen vedtog enstemmigt forslaget. c. Godkendelse af terminslisten 2007 Udkastet til terminslisten blev efter et par enkelte rettelser enstemmigt vedtaget. Terminslisten offentliggøres i Nyhedsmagasinet. d. Jubilæumsfonden forslag til emner 2007 Det blev besluttet, at bestyrelsens forslag er havkajakaktiviteter. Andre forslag kan indsendes til sekretariatet senest en uge før årsmødet. e. Strategiproces for DKF mod 2017 Alle var enige i PN s notat vedr. nødvendigheden af gennemførelse af en langsigtet strategiproces for anvendelsen af DKF s begrænsede midler. Det blev besluttet, at sekretariatet i samarbejde med en DIF-konsulent udarbejder 7-8 scenarier, der forelægges til behandling af bestyrelsen i forbindelse med BEmødet i januar. I februar informeres klubberne om resultatet, således at der kan finde en debat sted på årsmødet. b. Beslutning af ramme- og mødeplan for 2007 for bestyrelsen (form, terminer etc.) FU arbejder videre med oplægget til datoer og indhold. Godkendes på BE-mødet i januar. c. Opgavefordeling i bestyrelsen Udsat til behandling på BE-mødet i januar. d. DKF indtræden i selvejende institution Sea Challenge Fyn Eventen har tidligere ligget i amt- og kommuneregi. Der er nu udarbejdet forslag til vedtægter for en selvejende institution med en bestyrelse på 3 personer fra hhv. Sport Event Fyn, DKF og DFfR. Bestyrelsen besluttede at DKF indtræder i samarbejdet og at PN bliver bestyrelsens DKF-repræsentant. e. DFfR henvendelse vedr. uddannelse i havkajak Bestyrelsen besluttede enstemmigt, at det skal pointeres overfor DFfR, at havkajakaktiviteter i specialforbundsregi alene sorterer under DKF. DFfR s medlemmer er velkomne til at deltage i DKF s kurser. f. Oplæg til uddannelse Bestyrelsen behandlede dels et oplæg fra Uddannelses-udvalget dels et supplement til oplægget fra CJ. CJ s forslag omhandler opdeling i 5 søjler: Træneruddannelse, Instruktøruddannelse, Lederuddannelse, Officialuddannelse og egentlige egenfærdighedskurser, som var blevet efterspurgt ved de regionale møder. Bestyrelsen vedtog CJ s oplæg. Ændringerne for træner- og instruktøruddannelserne kan først træde i kraft fra 2008. Egenfærdighedskurserne skal ses som et tilbud i forhold til de klubber, der ikke selv magter opgaven. Følgende beslutningsoplæg blev vedtaget: Principielt godkendes at uddannelsens omfang øges med mere teori og mere Side 8 af 10 14-12-06

specifikt målrettet de enkelte bådtyper. Klubinstruktør (de første 2 kurser) må om nødvendigt udvides til 3 weekender (nu 2). Træneruddannelse må om nødvendigt udvides op til 4 weekender (nu 2), for at nå en dybere faglig viden om fysiologi, anatomi, træningsplanlæg-ning og pædagogik. Principgodkendelse af støtte til efteruddannelse i DKF-regi af egne instruktører. Efteruddannelse af instruktører godkendes af UU og chefkonsulenten. Hvis UU er inhabil af chefkonsulenten og den økonomiansvarlige. Uddannelsesplaner fremlægges på en workshop på årsmødet 2007. Den nye uddannelse præsenteres på årsmødet 2008. Uddannelsesudvalget skal fremover primært være udviklende. Driftsopgaver håndteres af sekretariatet. Uddannelsesudvalget konsulteres når der er driftsspørgsmål, der berører det faglige indhold. Bestyrelsen afviste, at kurserne skulle subsidieres. Uddannelsesområdet er forankret hos JM og PN. g. Jættemærkepoint Bestyrelsen tilsluttede sig et oplæg fra Lau Larsen om ændringer i pointgivningen. Forslaget fremsættes på årsmødet. Kajakpolo kan ikke udløse jættemærke-point, da der er tale om en decideret holdsport. AMM udarbejder særskilt anerkendelsessystem for polo. h. Veteran DM KU udarbejder forslag til regler til forelæggelse på BE-mødet i januar. i. Beklædningsregulativ Det af lovudvalget udarbejdede forslag fremsættes på årsmødet. Der skal informeres om reglerne i Nyhedsmagasinet og i invitationer, program m.v. 8. Budgetbehandling a. Budget 2007 Efter en debat blev budgetforslaget, der resulterer i et underskud på kr. 100.000,00, enstemmigt vedtaget. Bemærkninger: Begrundelsen for størrelsen af egenbetaling for pololandsholsdeltagelse er, at man vil satse på bredden også. Der er store udgifter til kortbaneeliten i år forud for OL, hvor der skal kvalificeres. Det har ikke været populært at fjerne løn til junior- og ungdomstrænerne. Der arbejdes ihærdigt med indberetning af alle nøgletal til DIF. Der håbes på en øget indtægt i 2008. Man vil til årsmødet fremsætte forslag om, at der oveni startafgiften til DM lægges et gebyr på kr. 10,00, der skal tilfalde DKF. b. Kontingentoplæg for 2008 CJ havde udarbejdet flere kriterier for kontingentberegning. Efter en debat blev det vedtaget, at der udarbejdes 3 forslag, hvoraf det ene forslag er en generel forhøjelse. Det andet forslag tager hensyn til differentiering mellem små og store klubber, medens det 3. forslag særligt vil belaste de store klubber. c. Nye indtægtskilder CJ havde haft møde med en ung mand med idrætsuddannelse, der kan ansættes med et månedligt jobtilskud. FU og CJ blev bemyndiget til at arbejde videre mod en jobaftale med vedkommende. Blandt emnerne for personens arbejdsopgaver kan nævnes: Rokurser i samarbejde med uddannelsesudvalget, oplevelsesture, havkajakaktiviteter, tilbud til efterskoler og højskoler, tilbud til ikke-medlemmer om foredrag, kurser m.v. Ordningen skal drives på delvis kommerciel basis. 9. Eventuelt Intet. OT takkede for et godt møde med gennemarbejdede oplæg og gode beslutninger. Side 9 af 10 14-12-06

Side 10 af 10 14-12-06