Hvidbog Kommunalbestyrelsens behandling af høringssvar til s forslag til udviklingsstrategi 2008 FORESTIL DIG ET MODERNE DANSK TOSCANA... Februar 2008 Plan og kultur
Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 4 2. KOMMENTARER TIL VISIONEN... 5 2.1 OVERORDNEDE TILKENDEGIVELSER... 5 2.2 MILJØFOKUS EFTERSPØRGES... 6 2.3 TAG HØJDE FOR DE INTERNE FORSKELLE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE... 7 2.4 ÆLDRE ER IKKE NÆVNT I STRATEGIEN... 8 2.5 INFRASTRUKTUR SAVNES SOM FOKUSOMRÅDE... 9 2.6 HØRINGSFASEN OG BORGERINDDRAGELSEN... 10 2.7 SAMMENFATNING... 11 3. DE 8 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER... 12 3.1 INDSATSOMRÅDET BØRN & UNGE... 12 3.1.1 Ungdomshuse og klubmiljøer... 12 3.1.2 Talentskole... 13 3.1.3 Børne- og ungdomsevents... 13 3.1.4 Høj kvalitet i undervisningen... 14 3.1.5 Internationalisering EU volontør og sprogskoler...16 3.1.6 Andre tilknyttede emner eller forslag... 16 3.2 INDSATSOMRÅDET KULTUR & FRITID... 19 3.2.1 Fritidsstrategi 2007... 19 3.2.2 Fritids- og kulturevents... 20 3.2.3 Kulturstrategi... 20 3.2.4 Kunstmuseum... 20 3.2.5 Art Study Sydfyn... 21 3.2.6 Andre tilknyttede emner eller forslag... 21 3.3 INDSATSOMRÅDET SUNDHED & VELVÆRE... 24 3.3.1 Det mobile sundhedscenter... 24 3.3.2 Sunde måltider i skolerne... 24 3.3.3 Varmtvandsbassin på Midtfyns Fritidscenter og wellness... 25 3.3.4 Fra jord til bord... 26 3.3.5 Den spædbarnsvenlige kommune... 27 3.3.6 Den børnevenlige kommune... 27 3.3.7 Andre tilknyttede emner eller forslag... 27 3.4 INDSATSOMRÅDET FAABORG I FORANDRING... 29 3.4.1 Masterplan for byen... 29 3.4.2 Udvidelse af Faaborg Havn... 30 3.4.3 Ny Strandpark... 30 3.4.4 Kulturhus i Faaborg... 32 3.4.5 Nyt vandrehjem i Faaborg... 33 3.4.6 Andre tilknyttede emner eller forslag... 33 3.5 INDSATSOMRÅDET ATTRAKTIVE LANDSBYER OG LOKALSAMFUND... 35 3.5.1 Lokalt samarbejde og initiativ... 35 3.5.2 Etableringen af LAG (lokal aktionsgruppe)... 35 3.5.3 Landdistriktskoordinator... 36 3.5.4 Andre tilknyttede emner eller forslag... 36 3.6 INDSATSOMRÅDET SPÆNDENDE BY- OG BOLIGMILJØER... 40 3.6.1 Forskønnelser af bymiljøer... 40 3.6.2 Boligeksperimentet 20.10.2010 Bosætning Sydfyn... 40 3.6.3 Aktivitetscentre i de større lokalsamfund... 41 3.6.4 Arkitekturpolitik... 41 3.6.5 s Kunstfond... 42 3.6.6 Andre tilknyttede emner eller forslag... 42 3.7 INDSATSOMRÅDET FRILUFTSLIV, NATUR OG LANDSKAB... 43 3.7.1 Friluftsstrategi og friluftsturisme... 43 2
3.7.2 Landskabsplanlægning en del af plan 2009... 46 3.7.3 Jernbanestrækningen Korinth-Ringe... 46 3.8 INDSATSOMRÅDET DEN DIGITALE KOMMUNE... 48 3.8.1 Inspirationspanel... 48 3.8.2 Second life... 48 3.8.3 Digitale serviceydelser... 49 3.8.4 Hurtig udbredelse af bredbånd/fibernet... 49 4. KOMMUNEPLANSTRATEGIEN... 51 4.1 FASTLÆGGELSE AF BYROLLER OG BYUDVIKLING I DEN NYE KOMMUNE... 51 4.2 NY DETAILHANDELSPLANLÆGNING... 52 4.3 ØVRIGE FORHOLD AF BETYDNING FOR KOMMUNEPLANARBEJDET... 52 4.4 MASTERPLAN FOR FAABORG... 53 3
1. Indledning I forbindelse med s høring af forslaget til udviklingsstrategi har kommunen modtaget mange synspunkter og ideer. Kommunalbestyrelsen er glad for den store interesse for udviklingsstrategien og vil gerne takke for de mange indlæg. Kommunalbestyrelsen har på møde den 10. december 2007 behandlet de mange høringssvar. Resultaterne af denne behandling fremgår af denne Hvidbog - behandling af høringssvar til Faaborg- Midtfyn s udviklingsstrategi 2008. Høringsfasens forløb s forslag til udviklingsstrategi Forestil dig et moderne dansk Toscana... har været fremlagt i offentlig høring i perioden 1. juni til 10. august 2007. n har udsendt forslag til udviklingsstrategi til foreninger og institutioner i kommunen, og borgerne har kunnet se forslaget på kommunens hjemmeside samt rekvirere et eksemplar af forslaget på biblioteker, kommunens rådhus og i administrationsbygningerne. Med offentliggørelsen fulgte en opfordring til alle borgere om at komme med ideer og forslag. Der har i perioden været afholdt følgende debatmøder/aktiviteter: - Landsbydag på Krarup Friskole den 31. marts 2007 - Om udviklingsplaner og lokalsamfundspolitik, Krarup Friskole den 11. april 2007 - Workshop i Faaborg den 22. juni 2007 - fem kendte kommer til Faaborg - Strandvandring ved Langelinie, Faaborg den 26. juni 2007 - Borger- og debatmøde i Espehallen den 28. juni 2007 - Møde med Task Force Faaborg den 21. august 2007 Svar på de indsendte synspunkter en læsevejledning Der er indkommet 71 skriftlige høringssvar fra foreninger, institutioner og borgere. Disse høringssvar samt indsendte brevkort og uddrag af mødereferater fra Espehallen refereres i denne hvidbog med tilknyttede bemærkninger fra kommunen. Alle høringssvarene er opdelt emnevis efter indsatsområderne i udviklingsstrategien. Afsnit 2 - høringssvar der retter sig mod visionen. Afsnit 3 - høringssvar der retter sig mod de 8 strategiske indsatsområder. Afsnit 4 - høringssvar der retter sig mod kommuneplanstrategien. Denne opdeling betyder, at den enkelte borgers bidrag kan være refereret og behandlet flere steder. Høringssvarene er i den fulde ordlyd samlet i et særligt notat og er lagt på kommunens hjemmeside under udviklingsstrategien. De små tal i parentes (32) i skemaerne på de følgende sider angiver at synspunktet kan ses i sin helhed i eksempelvis høringssvar nr. 32 i det særlige notat med høringssvarenes fulde ordlyd. Venlig hilsen Kommunalbestyrelsen 4
2. Kommentarer til Visionen Visionen for : Forstil dig et moderne dansk Toscana har med det unikke øhav, den rige natur og den omfattende kulturarv noget ganske særligt at byde på. Vi tror på, at vi kan blive Danmarks svar på Toscana. En egn der er kendt for sit landskab og friluftsliv, sin kunst, kultur og arkitektur og ikke mindst sin madkultur. En egn der summer af moderne familier. Vi skal tilbyde et liv i to tempi. En tilværelse, hvor travl karriere og total afkobling kan gå op i en højere enhed. Som i Toscana skal man i kunne leve midt i det smukkeste landskab og tæt på alle de tilbud, der hører til en moderne tilværelse. Vi skal udnytte, at verden er blevet mindre i forhold til at skabe og tiltrække nytænkende virksomheder og udfordrende arbejdspladser, som yderligere kan fremme muligheden for at leve det moderne liv. Der er meget, der skal gøres for at give liv til visionen om et moderne dansk Toscana. Vi skal udvikle natur, kultur og fritidstilbud, der passer til moderne livsformer og fremtidens børnefamilier. Vi skal sætte fokus på børnene og skabe institutioner med høj kvalitet og masser af kreativ energi. Vi skal udnytte øhavet og de unikke landskaber, og vi skal øge tilgængeligheden til de forskellige friluftsaktiviteter i øhavet og landskaberne. Områdets spirende og gode fødevarekultur skal vi styrke yderligere. De større byer skal gøre en arkitektonisk og kunstnerisk forskel, og vi skal understøtte udviklingen af virksomheder i videns- og oplevelsesøkonomien. skal være en dynamisk og nyskabende arbejdsplads, der formår at imødekomme krav fra den moderne medarbejder. Vi skal være en kommune, der forstår betydningen af kommunikation, og vi skal gøre digitaliseringen til en aktiv medspiller i vores hverdag, der styrker nærheden til borgerne og de ansatte imellem. 2.1 Overordnede tilkendegivelser Kim Søby Jensen, Faaborg (8) Ebbe Andersen, Gislev (14) Skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskole (12) Lise-Lotte Liengaard, Kværndrup (21) Skoleledergruppen i (22) Faaborg Gymnasium (32) Fynsland, v/ Erik Sønderskov (41) Udkastet illustrerer god kvalitet, og man får en fornemmelse af, at Faaborg- Midtfyn vil noget. Det er gode tanker og visioner, der er lagt frem til debat. Der er behov for nye tiltag og nye idéer i vores samfund. Anerkender udviklingsstrategiens fokus på udvikling af kommunens bosætningskvaliteter og at der bør satses på driftige, innovative, nicheproduktionsvirksomheder for at tiltrække veluddannet arbejdskraft. Udviklingsstrategi 2008 er ambitiøs og spændende. Der bør i kommunen være plads til udviklingstiltag af en ikke ubetydelig størrelse. Det er rigtigt med fokus på bosætning og børn og unge. Glædeligt med kvalificeret og sammenhængende udviklingsstrategi. Finder overordnet at udviklingsstrategien er et godt og spændende forslag, der vil kunne få stor betydning for den fremtidige udvikling, såfremt der bliver sat handling bag ordene. 5
Borgergruppen for Højrups Fremme v/ Klaus Ellegaard (55) Lene Lorenzen, Faaborg (68) Susanne Pejstrup, Faaborg (10) Marius Jensen, Faaborg (11) Hanne Bøgholm Hansen og Kell Lauritsen, Faaborg (20) Lykke Debois, Faaborg (54) By og Landskab, v/ Phillip Rasmussen (65) I Højrup udlever man allerede Toscana-visionen! og Højrup vil gerne bidrage til realisering af flere af de strategiske indsatsområder. God vision og mange gode projektforslag men det bliver dyrt. En spændende Toscana-vision og hovedsigtet med fokus på smuk natur, mad kunst og kultur. De nævnte projekter har dog for meget karakter af kommunale vedligeholdelsesopgaver og alt for lidt visionær fremtidsudvikling. Ros til initiativet om udviklingsstrategi. Godt at der er sat økonomi på de konkrete projekter. Det burde stå skarpere, hvor vi skiller os ud fra andre kommuners løsninger (ikke en konsensusplan), og hvor man går ud over gængse normer for servicetilbud. Opfordring til i de kommende udviklingsstrategier at der sker en styrkelse af det regionale perspektiv (Sydfyn, Odense mv.) Et moderne dansk Toscana er et godt og velvalgt pejlemærke for fremtiden. De mange emner i udviklingsstrategien rummer en fare for at udvande indsatsen, og der kunne ønskes et stærkere fokus på de mest slagkraftige projekter. n har ikke råd til investeringer i udvikling og dermed en udviklingsplan, der skal finansieres ved besparelser på servicen og omstilling og effektivisering. Det er for spinkelt et grundlag. Visionen om at blive et dansk Toscana skal kunne ses i bybilledet og i landskabet. Kommunalbestyrelsen opfatter langt den overvejende del af de mange synspunkter både som en støtte til udviklingsstrategien og dens vision og perspektiv for udviklingen. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at det er vigtigt at den basale offentlige service er god. Men lige som i private virksomheder er det bydende nødvendigt, at en kommune med vores udfordringer investerer i udvikling. Alternativet er afvikling. Kommunalbestyrelsen opfatter således investeringer i udvalgte og velbegrundede udviklingsinitiativer som beskrevet i udviklingsstrategien som nødvendige, hvis kommunen også fremover skal have råd til et rimeligt niveau i de kommunale serviceydelser. Ønsket om en endnu mere målrettet og fokuseret vision og plan evt. suppleret med fokus på det regionale samspil, vil kunne indgå i den løbende revision af udviklingsstrategien. 2.2 Miljøfokus efterspørges Lars Barnebjerg, Faaborg (16) n kunne med fordel udvikle en miljøprofil og f.eks. markedsføre sig som fremtidens klimasamfund, i forbindelse med klimatopmøde i København 2009. 6
Danmarks Naturfredningsforening (46) SF- v/vagn Hansen, Årslev (49) By og Landskab, v/ Phillip Rasmussen (65) Lykke Debois, Faaborg (54) Udgangspunktet for kommunens visioner bør være de eksisterende kvaliteter: natur og landskaber, fortidsminder, slotte og herregårde, bymiljøer mv. Strategien skal støtte dette og ikke det modsatte. Miljøet bør prioriteres højere i udviklingsstrategien, da det fremover vil blive prioriteret højt, når man bosætter sig. I forbindelse med klimakonferencen i 2009 bør satse på en høj økonomisk vækst sammen med en Co2 indsats. Det vil være naturligt at skrive klimaforandringer og -udfordringer ind i strategien. Gode investeringer kan blive ødelagt af miljøforandringer. bør derfor sikre, at der er midler til anlæg og renovation som følge af klimaforandringerne. Natur og landskaber har en fremtrædende plads i visionen. Et sundt og godt miljø er en væsentlig forudsætning for at have en rig natur og mangfoldige, oplevelsesrige og karakteristiske landskaber. Kommunalbestyrelsen er dog enig i, at miljøet skal prioriteres højere, og at kommunen skal bidrage aktivt til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne. Miljøproblemstillinger vil således blive inddraget som et tværgående tema i alle relevante indsatsområder i den kommende revision af udviklingsstrategien. 2.3 Tag højde for de interne forskelle i Hanne Bøgholm Hansen og Kell Lauritsen, Faaborg (20) Torben Hansen, Faaborg (23) Poul Skrubbeltrang, Faaborg (35) By og Land Midtfyn, v/ Peter Flint Jensen (37) Byforum i Ringe, Max Ravn, Ringe (51) Man kunne overveje at prioritere service og indsatser for børnefamilier i Årslev og Ringe og indsatser for 60+ årige i Faaborg, hvor byen har meget stærk tiltrækningskraft. Der bør være større opmærksomhed på og respekt for de forskellige vilkår og muligheder i kommunen i nord og syd, så man opretholder en skelnen mellem udviklingsmulighederne på Midtfyn og Sydfyn. Hold fast i det bedste ved sognerådspolitikken. Faaborg skal først og fremmest være et rekreativt område. Man bør tage springet fuldt ud og erkende, at området kun skal bestå af lette industri- og turismeerhverv. Udviklingsstrategien indeholder ikke noget specifikt om Ringe, herunder bymidten. Visionen er nok mest orienteret mod Faaborg, de grønne bakker og kystlandskaberne. Og mindre mod det midtfynske område. n må ikke glemme, at væksten og omsætningen (og måske dynamikken) skabes i kommunens nordlige del. Måske kan visionen drejes og udbygges, så den også bliver et drømmebillede til inspiration også for Årslev, Ringe og Ryslinge. 7
Lykke Debois, Faaborg (54) Alle planerne i udviklingsstrategien skal tage højde for de forskelle, der er mellem land og by. Ikke grobund for en fælles identitet, men mulighed for en spændende og forskelligartet kommunen. Toscana-visionen med fokus på udvikling af gode og moderne bosætningsvilkår er tænkt som en vision for hele den nye kommune. Der er i udgangspunktet store forskelle på udviklingspotentialerne i den nydannede kommune bl.a. fra nord til syd, som ikke umiddelbart kan eller skal udlignes. Der er ligeledes forskel på mulighederne i by og på land. Visionen er ikke tænkt som en ensretning, men som udgangspunkt for udvikling af en mangfoldig og forskelligartet kommune med et samlet mål for øje. Således er det kommunalbestyrelsens mål, at den fælles vision for udviklingen i kommunen giver inspiration til alle i kommunen om at trække i samme retning, og at alle tager udgangspunkt i de enkelte områder, byer og landdistrikters helt særlige styrker og potentialer for at trække i den retning. Ligesom det italienske Toscana rummer store interne forskelle og alligevel udgør et stærkt brand i sin helhed, forestiller kommunalbestyrelsen sig, at visionen om et moderne dansk Toscana kan give inspiration til alle dele af kommunen og til at finde forskellige veje og løsninger på at realisere nye udviklingsinitiativer ud fra en fælles opfattelse af målet. 2.4 Ældre er ikke nævnt i strategien Kim Søby Jensen, Faaborg (8) Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge (30) Ældrerådet, Arne Malmos, Ringe (36) Fynsland, v/ Erik Sønderskov (41) Lykke Debois, Faaborg (54) Brevkort: Jens Led (100) Der mangler et emne om de ældre i kommunen. Der er en disharmoni mellem befolkningssammensætningen og fokus i udviklingsstrategien. Hvor er de ældre henne i udviklingsstrategien? Der er slet ikke fokus på service til de ældre. Kollektiv trafik, bomuligheder, kommunale arrangementer og plejemuligheder er slet ikke nævnt. Der mangler visioner omkring ældres forhold i kommunen, de er slet ikke nævnt som indsatsområde i strategien. Projekter om sund ældregeneration, udvikling på plejecentrene, pleje og omsorg i eget hjem og godt informationsniveau til ældre foreslås. Ældre indgår ikke som et separat strategimål. Der bor mange ældre i lokalområderne, og det er vigtigt, at der også skabes gode levevilkår for de ældste aldersgrupper i lokalsamfundene. n skal ikke sælges så smart og dyrt som muligt, men indrettes for de 50+ årige, hvilket er en gruppe, der helt ses bort fra i oplægget. Pensionisterne i kommunen bør kunne læse i udviklingsstrategien, hvilken senior/ældre politik har. Dette er vigtigt for bosætning i den tredje alder. 8
Det stærke fokus i udviklingsstrategien på børn og børnefamilier er ikke udtryk for en nedprioritering af initiativer for seniorer og ældre. Der ligger en stor udfordring for kommunen i at rette op på den skæve befolkningssammensætning i kommunen, hvor udviklingen i omfanget af erhvervsaktive voksne og børnefamilie går tilbage, og udviklingen i antallet af ældre stiger. Det er således en særlig udfordring for denne kommunen at gøre en særlig indsats for at tiltrække børnefamilier og andre voksne i erhvervsalderen, så kommunen nu og på længere sigt kan fastholde og udbygge servicen og tilbuddene også til de ældre. I udviklingsstrategiens indsatsområder for friluftsoplevelser, fritids- og kulturtilbud gives mange nye muligheder, som også seniorer og ældre i høj grad kan udnytte og have glæde af. Derudover vil spændende by- og boligmiljøer og attraktive landsbyer og lokalsamfund også være til glæde for de ældre. Så det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at de ældre i høj grad også vil få glæde af udviklingsstrategiens initiativer og projekter. 2.5 Infrastruktur savnes som fokusområde Susanne Møller Duus (29) Svend og Nina Lund, Faaborg (47) By og Landskab, v/ Phillip Rasmussen (65) Brevkort: Jens Led (100) Efter sammenlægningen er trafikken blevet enorm mellem vores store byer. Der bør derfor gøres noget ved infrastrukturen og den offentlige transport mellem Ringe og Faaborg samt udbygningen af cykelstierne mellem byerne. Mangler vision eller afsnit om infrastruktur. Forslår at der tages stilling til en hovedvej mellem Ringe og Faaborg og bro over Fynshav. Det er bemærkelsesværdigt, at trafikken har fået en så beskeden plads i oplægget. Den nye motorvej bør anvendes mere offensivt. Foreslår færger til Flensborg og Tårs. Fokus på trafikken til og fra Bøjden færgehavn og de landsbyer, som ligger langs hovedvejen Nyborg-Bøjden. Der skal tages hånd om den tunge trafik, der løber igennem byerne, fx omkørsler ved Korinth og Horne. Det er meget vigtigt at diskutere den fremtidige udvikling af kommunens infrastruktur. Fokus i udviklingsstrategien er overvejende på udviklingen af gode tilbud, der kan øge bosætningen i kommunen. Spørgsmålene om behovet for nye veje, havneudvidelser, flyvepladser mv. vil blive behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af den nye kommuneplan, hvor der er fokus på den fysiske planlægning. De ovenstående synspunkter og forslag i høringssvarene er noteret og vil blive behandlet i forbindelse med kommuneplanlægningen. 9
2.6 Høringsfasen og borgerinddragelsen Karsten Auerbach, Faaborg (4) Aino Kann Knudsen, Faaborg (40) Lise-Lotte Liengaard, Kværndrup (21) Danmarks Naturfredningsforening (46) Kritik af arrangementet med de 5 kendte, og at høringsperioden ligger i sommerperioden. Forslår at bruge metoder og personer fra klynk til kreativitet - en bedre og aktiverende dialogform. Foreslår, at man via interview finder frem til, hvorfor tilflyttere har valgt. Kritik af arrangementet med de fem kendte, idet deres fokus på Faaborg som et sted at bo var meget negativt. Deres indlæg var meget traditionelle med et provinsfokus på Faaborg, som bar præg af deres storbytilværelse. Ros til borgermødet i Espehallen. Det var en dejlig levende aften, en engagerende form, som borgerne skal lære at vænne sig til og bruge og udnytte. Er utilfredse med, at høringsfasen lå hen over sommerferien 2007, idet meget foreningsarbejde kører på vågeblus i denne periode. n vil medgive, at det kan virke uheldigt, at debatperioden har ligget hen over sommerferien, men det er alligevel kommunens vurdering, at hensynet til at kunne få udviklingsprojekterne behandlet og tidsmæssigt koordineret med budgetlægningen har vægtet så højt, at ulempen har måttet accepteres. n vurderer, at de fem kendte har bidraget med god inspiration samt tankevækkende og kreative bidrag om udviklingen af Faaborg. Arbejdet i Task Force Faaborg har da også haft glæde af de fem kendtes ideer, og har her givet anledning og inspiration til at udvikle spændende og mere konkrete ideer. n vil løbende arbejde på at udvikle spændende dialogprocesser med borgerne, og derfor er det glædeligt, at der har været meget positive tilbagemeldinger omkring formen på borgermødet i Espe. 10
2.7 Sammenfatning Opsamling på høringssvarene Der er generelt en stor opbakning i høringssvarene til kommunens initiativ om at formulere en samlende vision for kommunen, udpegning af markante indsatsområder og beskrivelse af konkrete projekter med angivelse af den økonomiske størrelsesorden for gennemførelsen. Der peges fra et mindretal på nogle svagheder og mangler i visionen (manglende miljøfokus, for lille hensyntagen til de store interne forskelle i kommunen, slet intet fokus på seniorer og ældre og manglende behandling af den nødvendige udvikling i infrastrukturen i kommunen). Flere beklager, at en debatperiode løber henover sommerferien. Tilbagemelding fra Det glæder kommunalbestyrelsen, at Toscana-visionen og udviklingsstrategien er blevet så godt modtaget. Debatten i lokalpressen og de her refererede høringssvar giver kommunalbestyrelsen anledning til at fastholde sin formulering af Toscanavisionen som den samlende vision for kommunen, og dermed et fokus på indsatser, der vil medvirke til at udvikle kommunen som et moderne og attraktivt bosætningsområde med mulighed for et liv i to tempi. Udviklingsstrategien for 2008 er vedtaget, og den prioriterer indsatsområder og projekter for 2008. Når udviklingsstrategien for 2009 skal udarbejdes vil der være rum for, at nye indsatsområder kan blive inddraget. Kommunalbestyrelsen tager hvert år stilling til indsatsområderne i udviklingsstrategien, og på den måde behandles forslag om andre indsatsområder såsom miljø, infrastruktur, ældre og interne forskelle i kommunen, der er fremkommet af høringssvarere. Borgere og andre interessenter opfordres derfor til løbende at kommentere udviklingsstrategiens indsatsområder og projektforslag. 11
3. De 8 strategiske indsatsområder 3.1 Indsatsområdet Børn & unge I Udviklingsstrategien står der følgende om det strategiske indsatsområde Børn & Unge: Gode vilkår for børn og unge står centralt i kommunens vision. Vi skal skabe trygge, udfordrende og kreative rammer, der sikrer, at børn og unge trives godt og får de bedste forudsætninger for at matche fremtidens krav om kreativitet og viden. Gennemgangen af høringssvarene er opdelt efter de 6 projektforslag, der er i udviklingsstrategien under børn og ungeindsatsen. Der er tilføjet et ekstra afsnit, som behandler de høringssvar, der vedrører andre end de seks på forhånd foreslåede projekter. 3.1.1 Ungdomshuse og klubmiljøer s Ungdomsskole (15) Børne- og ungemiljøer er et vigtigt indsatsområde. Klubtilbuddet har meget forskellige forhold i kommunen og det er vigtigt at opprioritere der, hvor tilbud i tidsrummet 14-17 mangler. I ungdomsmiljøerne bør man tænke i sammenhænge mellem undervisning og ungdomsmiljøer, især for de grupper, som mangler fodfæste i uddannelsessystemet. Den brede sammensætning af interesser og ressourcer, der er hos eleverne i 10 kl., bevirker, at denne gruppe kunne fungere som et bærende element i et ungdomsmiljø. Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge (30) Faaborg Gymnasium (32) Byforum i Ringe, Max Ravn, Ringe (51) Der bør være ungdomsskoler eller klubber i alle områder. Dertil er der brug for lokaler til aktiviteter for unge, der har anderledes interesser. Filmværksted i samarbejde med ungdomsskolen efter Station Next modellen, som skal skabe et mere attraktivt fritidsmiljø for børn og unge. Det hilses velkommen, at der er planer om at etablere et ungdomshus for de unge i Ringe. Ringe Byforum vil gerne være behjælpelig med at finde de rette lokaler. Kommunalbestyrelsen prioriterer udviklingen af et godt ungdomsmiljø i kommunen højt. Derfor er der afsat 7,5 mio. kr. til etableringen af et ungdomsmiljø i Ringe og 1,35 mio. kr. til Klub Årslev, som er et tilbud til unge i alderen 14-17 år. Ungdomsskolens muligheder for at tilbyde et attraktivt ungdomsmiljø bliver dermed væsentligt forbedret. Ligeledes bliver projektet Station Next - et tilbud til unge filmtalenter - igangsat på Faaborg Gymnasium. Forslaget om organiseringen af 10. klasse vil indgå i den igangværende skolestrukturanalyse. 12
3.1.2 Talentskole s Ungdomsskole (15) Faaborg Gymnasium (32) Skolebestyrelsen ved Tre Ege Skole (58) Danmarks Naturfredningsforening (46) God ide at nytænke ressourcefordelingen så unge med særlige talenter kan få tilbud via en talentskole. Vil gerne indgå i samarbejde med at udvikle en talentskole. Art Study Sydfyn er et oplagt udgangspunkt. At tilknytte en mentor til de mest talentfulde inden for musik, kunst og teater må ikke gå ud over den hjælp, som de elever, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, har brug for. God ide med en talentskole for de kreative fag som dans, drama, musik og film, men det bør også udbygges med science og naturområdet. Kommunalbestyrelsen er enig i ovennævnte betragtninger. Det er imidlertid også kommunalbestyrelsens vurdering, at ungdomsskolen de kommende år bør koncentrere sig om at få etableret de nye ungdoms- og klubtilbud, hvorfor etablering af en talentskole vil blive genbehandlet, når ovennævnte tilbud er veletablerede. Arbejdet med Art and Stage Study Sydfyn er igangsat af det fælles sydfynske udviklingssamarbejde SUS. Der er endvidere taget kontakt til gymnasiet. 3.1.3 Børne- og ungdomsevents Skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskole (12) Skolebestyrelsen ved Horne Skole (13) Alternative muligheder i basisydelsen bør prioriteres frem for enkeltstående events. Mange spændende projekter og events, som er gode at sætte i værk, men det må ikke flytte fokus fra kerneydelserne, som er det, der tiltrækker veluddannede børnefamilier. Kommunalbestyrelsen er meget optaget af, at kerneydelsen i skolerne har et særdeles højt niveau, og andre tiltag vil derfor altid være et supplement til en kerneydelse af høj kvalitet. Kommunalbestyrelsen har afsat midler til en byrumsmusical i 2008 og vil endvidere arbejde for at igangsætte andre børnekulturevents i 2008. 13
3.1.4 Høj kvalitet i undervisningen Mere fokus på kerneydelserne Skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskole (12) Skolebestyrelsen ved Horne Skole (13) Skoleledergruppen i (22) Høj basisydelse skal sikres ved loft over klassestørrelse og solidt grundtimetal. Der mangler fokus på kerneydelserne som timetal, klassestørrelser og lokaler og ikke kun på naturfagsområdet. Skolelederne anbefaler, at der sikres et solidt grundtimeantal i skolerne, og at klassestørrelsen er på max 24 elever i klassen, hvorved der kommer høj kvalitet i grundydelsen. Foreslår tidlig læsestart, hvor læseindlæringen intensiveres de 3 første skoleår, og idræt for alle på mellemtrinnet med 2 ekstra timer idræt om ugen. Det er vigtigt, at der løbende sikres en optimal balance mellem fokus på indhold og vilkår for kerneydelsen og igangsætning af nye projekter. I kommunen er det sikret, at der gives vejledende timeantal på alle skoler. Som led i at udvikle en højere kvalitet i skolernes læseindsats, arbejdes der konkret med at uddanne læsevejledere på alle skoler i kommunen. Efter- og videreuddannelse Skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskole (12) Skolebestyrelsen ved Horne Skole (13) Skoleledergruppen i (22) Faaborg Gymnasium (32) Skolebestyrelsen ved Tre Ege Skole (58) De decentrale institutioner skal have tilført tilstrækkelige ressourcer til efterog videreuddannelse via fuld kompensation til vikardækning. Glæder sig over at der er fokus på efteruddannelse af lærere og ledere. Uddannelse af lærerne er et centralt indsatsområde, og der bør gives kompensation til vikardækning. Bakker op om at øge efteruddannelsen i folkeskolen og øge andelen af liniefagslærere. Bakker op om at styrke undervisningen i lærernes liniefag. Kommunalbestyrelsen anerkender, at der er behov for vikardækning, når lærere skal efter- og videreuddanne sig. Således kompenseres skoler med 10.000 pr. modul/pr. lærer, der uddanner sig til læsevejleder. Undervisningsministeriet har afsat 0,8 mio. kr. til linieuddannelser af lærere i. Lokale midler til vikardækning er en forudsætning for at aktivere puljen fra ministeriet. I udviklingsstrategien bliver der afsat 0,2 mio. kr., som suppleres af yderligere intern finansiering. 14
Science området og netværk fokus på naturfag Skolebestyrelsen på Nordskolerne, Broby (5) Skoleledergruppen i (22) Faaborg Gymnasium (32) Skolebestyrelsen ved Broskolen (48) Skolebestyrelsen ved Tre Ege Skole (58) Faaborg Gymnasium (32) Friluftsrådet Sydfyn, v/ Per Brunsgaard (64) Er enige i, at science området er vigtigt, men den overordnede humanistiske vinkel i undervisningen bør ikke underbetones i forhold til enkelte undervisningsfelter. Med den særlige indsats på naturfagsområdet bør der ske en udbygning af de faglige netværk på dette område samt generelt. Herunder bør netværket mellem folkeskole og ungdomsuddannelser styrkes. Fokus på science er positivt, men en renovering af naturfagslokalerne er nødvendig. som science-kommune giver et godt udgangspunkt for samarbejde mellem grundskole og gymnasiet. Ser gerne, at samarbejdet med gymnasiet styrkes for at højne kvaliteten i undervisningen. Naturfag skal styrkes via et tættere samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier. Modellen fra Science Lab kan overføres til andre områder, hvorved gymnasiet kan fungere som ressourcecenter i flere sammenhænge. Eksempelvis kan elever fra grundskolens ældste trin få tilbud om valgfag på gymnasiet i samarbejde mellem folkeskolelærere og gymnasielærere. Bakker op om at naturfagsundervisningen bliver optimeret. Kommunalbestyrelsen har tilført projektet som Science 0,3 mio. kr. Der er allerede etableret netværk mellem Faaborg Gymnasium (ScienceLab) og Midtfyns Gymnasium (MfG LAB) og de omkringliggende skoler. Netværkene vil fremadrettet blive udvidet og udviklet. Skolerne og gymnasierne har aftalt, at samarbejdet fortsætter. Kontaktudvalget mellem gymnasier og folkeskoler har ligeledes planer om, at samarbejdet gradvis skal udvides til at omfatte de humanistiske fag. Angående renovering af naturfagslokalerne se neden for afsnit 3.1.7. Læringsformer Skolebestyrelsen ved Horne Skole (13) Skolebestyrelsen ved Broskolen (48) For at følge samfundets udvikling skal der være fokus på alternative læringsformer, og der skal sættes ressourcer af til det. Høj kvalitet kræver dygtige lærere og variation i læringsmidlerne, hvorved undervisningen i højere grad kan rettes mod den enkelte. 15
Der findes en udviklingspulje for skolerne i kommunen, hvor projekter med fokus på udvikling af kvalitet, nye metoder og nytænkning kan søge om støtte. 3.1.5 Internationalisering EU volontør og sprogskoler s Ungdomsskole (15) Bakker op om en international vinkel, idet de unge skal kunne begå sig ude i verden og lære, hvordan opgaver kan løses på tværs af grænser og kulturer. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på vigtigheden af at have et internationalt perspektiv i kommunen. Der udarbejdes i foråret 2008 en strategi for internationale aktiviteter i kommunen 3.1.6 Andre tilknyttede emner eller forslag Fysiske rammer og bygninger Skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskole (12) Skolebestyrelsen ved Broskolen (48) Ønske om gode fysiske rammer for undervisningen, som understøtter ønsket om høj kvalitet. Bygningerne trænger til et løft, og det er et akut tema. Undervisningsmiljøer er afhængigt af gode faciliteter, hvor der plads til kreativitet og eksperimenter. Det kan også skabe mulighed for, at alle aktiviteter foregår samlet på skolen. Kommunalbestyrelsen er enig i, at tidssvarende bygninger er væsentlige for god undervisning, og der er i hhv. 2007 og 2008 afsat 2,0 mio. kr. til renovering af naturfagslokaler i skolerne. Skolevæsenet bør derfor ansøge med et samlet anlægsprojekt for bedre naturfagslokaler og -inventar til budgettet for 2009. En yderligere bygningsgennemgang af skolerne afventer skolestrukturanalysen. 16
Supplement til de gymnasiale ungdomsuddannelser Skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskole (12) Skoleledergruppen i (22) Nye tilbud inden for basisydelser kunne være værkstedsskoler og alternative skoleformer som supplement til traditionelle ungdomsuddannelser. bør udvikle praktiske ungdomsuddannelser til dem, som ikke går videre i gymnasial retning, enten i tilknytning til gymnasiet eller i en selvstændig enhed sammen med ungdomsskolen. De indkomne forslag vil indgå i de videre overvejelser vedrørende strukturen på kommunens 10. klasse tilbud. Andre forslag og kommentarer Susanne Kristensen, Nr. Broby (7) Dagplejemødre skal sikres pasningsmuligheder tæt på deres bopæl/arbejdssted som en del af ansættelsesforholdet. Dette vil sikre at det fremover er attraktivt at arbejde som dagplejemor. Der er et grundlæggende princip i pladsanvisningen, at alle bliver tilbudt en pasningsmulighed så tæt på bopælen som muligt. Dagplejemødre bliver behandlet som alle andre, der søger pasningsmulighed. Skolebestyrelsen på Nordskolerne, Broby (5) Mindre skoler kan med fordel modtage specialopgaver såsom taleklasser og læseklasser. Dette vil understøtte elevgrundlaget og dermed fastholde de små lokalskoler. Forslaget vil indgå i de fremtidige overvejelser angående kommunens skolestruktur. Skolebestyrelsen ved Broskolen (48) Skolefritidsordningen bør administrativt flyttes fra førskoleområdet til skoleområdet. Det vil styrke indskolingen, og fritidsordningen kan i højere grad være ramme om fritidstilbud til eleverne fra 4. årgang og frem. Denne administrative ændring er blevet foretaget, og høringssvaret er dermed imødekommet. 17
Skolebestyrelsen ved Tre Ege Skole (58) Der er brug for styrkelse af de brede tilbud indenfor musik og idræt (musikskolen skal styrkes og flere musiktimer i skolen) samt flere idrætstimer på alle klassetrin. Timeantallet vil ikke blive øget, men i kommune er det sikret, at der gives vejledende timeantal på alle skoler. Lykke Debois, Faaborg (54) Holger Pedersen, Årslev (61) Vigtigt at investere i gode skoler og institutioner, da det er grundlaget for, at børn og unge får kompetencegivende uddannelser. Der er mange friskoler i kommunen, og det skal vi være stolte af. De mange valgmuligheder for borgerne skal ses som et gode i. Kommunalbestyrelsen tager de indkomne høringssvar til efterretning, og de vil indgå i det videre arbejde med skolestrukturanalysen og arbejdet i landdistrikterne. Danmarks Naturfredningsforening (46) Der bør være naturbaser i forbindelse med børnehaver og skoler. Konkret bør man arbejde for flere naturbørnehavner, hvor gamle Faaborg var en af dem med flest i landet. n har i dag én decideret naturbørnehave (i Årslev). Men i alle de gamle kommuner er der flere daginstitutioner med udegrupper, som lever dele af deres dagligliv i skoven eller udendørs. I takt med, at efterspørgselen efter daginstitutioner med vægt på udeliv eventuelt vil stige, vil kommunen tage initiativ til at øge andelen af institutioner med fokus på udendørs aktiviteter. D. Chr. Hjelm, Hågerup (70) Brevkort: Ivan Gammelgaard (100) Idé om trafikskoleanlæg for børn evt. ved Jysk Sengetøjslager i Faaborg. Et lille køreanlæg, hvor børn trygt kan lære at færdes i trafikken og lære færdselsreglerne på en lukket bane. Bakker ideen om at etablere en trafikskole op. Børnene skal have mulighed for at lære at færdes sikkert i trafikken. Kommunalbestyrelsen er enig i, at den type af projekter, der kan forbedre børns færden i trafikken, er ønskeligt for kommunen. Der er brug for, at projektet belyses yderligere med hensyn til finansiering, indretning og driften af et sådant anlæg. 18
3.2 Indsatsområdet Kultur & fritid I Udviklingsstrategien står der følgende om det strategiske indsatsområde Kultur & fritid: Kultur- og fritidstilbud bliver vigtigere og vigtigere i forhold til at tiltrække nye borgere. Gode kultur- og fritidstilbud skaber kvalitet i hverdagen og er med til at gøre kommunen synlig overfor omverdenen. Vi skal både udvikle og støtte vores unikke foreningsliv og udvikle nye markante kulturtilbud. Gennemgangen af høringssvarene er opdelt efter de 5 projektforslag, der er i udviklingsstrategien under kultur- og fritidsindsatsen. Der er tilføjet et ekstra afsnit, som behandler de høringssvar, der vedrører andre end de fem på forhånd udvalgte projekter. 3.2.1 Fritidsstrategi 2007 Ringe Svømme klub, Troels Stubager, Ringe (42) Idrætssamvirke, Jørgen Ivan Hansen (43) Vejle-Allested, borgermøde v/ Lis Huge (56) Det falder helt i klubbens ånd, at arbejder for at forbedre vilkårene for det frivillige foreningsliv. Foreningerne skal have gode, sikre tilskudsregler og velholdte, udbyggede faciliteter. Intentionerne om at udbygge og modernisere faciliteterne må ikke blot være ord på papir, der skal ske noget. bør satse på kvalitet frem for kvantitet, da det er svært at møde alle behov i indretningen af faciliteterne. Bakker en indsats for eliteidræt op, men svært at se, hvor midlerne skal komme fra, idet kommunen skal spare. Idrætssamvirket melder sig på banen som samarbejdspartner i arbejdet med en ny fritidsstrategi. Mange dyrker idræt i Vejle-Allested, men der mangler kulturelle tilbud og mere alsidige motionstilbud. Hallen mangler at blive gjort færdig, og der er behov for et motionscenter. Forslår at lave et multihus, som kan rumme en lang række aktiviteter, så der er tilbud ud over sport til de unge efter skole. Kommunalbestyrelsen er enig i, at der skal sættes handling bag ordene, og derfor er der afsat 0,9 mio. kr. i 2008 til opfølgende aktiviteter i fritidsstrategien. I henhold til udbygning af faciliteterne er der afsat 2 mio. kr. til anlæggelse af kunststofbaner, herunder også minibaner. Samtidig med udarbejdelsen af fritidsstrategien foregår der en halanalyse af samtlige haller i kommunen. Dette analysearbejde vil danne grundlag for at prioritere renoveringen og udviklingen af kommunens idrætsfaciliteter. Midler til renovering af lokale aktivitetscentre hentes under spændende by- og boligmiljøer. 19
3.2.2 Fritids- og kulturevents Byforum i Ringe, Max Ravn, Ringe (51) Ringe savner Midtfynsfestivalen, der er brug for et musikspillested i Ringe med plads til optræden for et større publikum. ns er opmærksom på behovet, og forslaget vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelsen af kulturstrategien, hvor der er afsat 0,5 mio. kr. til opfølgende aktiviteter. Af konkrete events er der afsat 0,25 mio. kr. til afholdelse af DM i landevejscykling i 2008. 3.2.3 Kulturstrategi Brevkort: Lis Hauge (100) Der skal satses på kultur lokalt og ikke kun de store projekter. En måde at udvikle det er at åbne op på lokale institutioner som skoler, højskoler og biblioteker, som skaber samarbejde på tværs. Kommunalbestyrelsen har afsat 0,5 mio. kr. til opfølgende aktiviteter inden for kulturområdet. Forslaget om fokus på de lokale projekter vil blive medtaget i det videre arbejde med kulturstrategien. 3.2.4 Kunstmuseum Steen J. Outzen, Horne (1) Karsten Auerbach, Faaborg (4) Ebbe Andersen, Gislev (14) Forslag om et helt nyt malerimuseum for Fynbomalernes efterkommere. Siden 1929 er samlingen ikke blevet udvidet, og det nye museum skal dermed skabe Faaborg Ny Kunstsamling. Har en række idéer til, hvordan Kunstmuseet kan udvikles. Et børnekunstmuseum, hvor fantasiens betydning er i fokus. Det kan samtidig have fokus på og udnytte friskolelivet i området. Desuden forslag om præsentation af nutidig sydfynsk malerkunst med fokus på perioden efter de fynske malere. Varm anbefaling af at et af de første tiltag på kulturområder skal være etablering af et museum for naivistisk kunst i Ryslinge. Dette kan også være 20
med til at øge bosætningskvaliteterne i det midtfynske område. Paul Hegedahl, Horne (44) Med udgangspunkt i en gammel jødisk kirkegård i Faaborg kan man lave et kulturmuseum, der fortæller om jødiske borgere i Faaborg og deres indflydelse gennem tiden. Der er afsat 0,3 mio. kr. i 2008 til nærmere analyse af udviklingsmulighederne for kunstmuseet i Faaborg, og de indkomne ideer vil blive medtaget i dette arbejde. Ideen om at fokusere på den jødiske historie i Faaborg er sendt videre til kulturhistorisk museum. Dertil er der afsat 0,15 mio. kr. til belysning af alternative placeringer af et museum for naivistisk kunst. Intentionerne i Ryslinge er taget til efterretning. 3.2.5 Art Study Sydfyn Karsten Auerbach, Faaborg (4) s Ungdomsskole (15) Er ophavsmand til idéen om Art Study Sydfyn og vil gerne deltage i udvikling af idéen til konkrete handlinger. Kreativitet skal være i højsæde og koblingen til erhvervslivet skal opkvalificere kommunen til at tage del i oplevelsesøkonomien. Ser mulighed for et kreativitets-college i Faaborg om nogle år. Bakker op om at etablere fyrtårne inden for sport, design, uddannelse og kunst, der formidles ud over Fyns grænser. Det sydfynske udviklingssamarbejde er en god løftestang. Art and Stage Study Sydfyn er et tiltag i regi af Syddansk Udviklingssamarbejde (SUS), og ideerne i de indkomne høringssvar vil blive medtaget i det videre arbejde i SUS. Fyrtårnstankegangen er en væsentlig del af kommunens arbejde med udarbejdelsen af kultur-, frilufts- og fritidsstrategierne. 3.2.6 Andre tilknyttede emner eller forslag Fritidsområdet Krarup/Espe Foldbold (9) Foreslår et projekt, hvor der bliver bygget et nyt stadionanlæg med træningsbaner og nye omklædningsfaciliteter i forbindelse med Espehallen. Det skal imødekomme det stigende pladsproblem, som Krarup/Espe Fodbold oplever, men vil også kunne benyttes som legeplads/aktivitetsplads for dagplejemødre og en ny ungdomsklub. 21
Lokalrådet for Rolfsted Sogn (59) Midtfyns Fritidscenter (45) Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge (30) Susanne Møller Duus (29) s Ungdomsskole (15) Hanne Bøgholm Hansen og Kell Lauritsen, Faaborg (20) Søren Clemmensen, Ringe (24) Friluftsrådet Sydfyn, v/ Per Brunsgaard (64) Ferritslev Fritidshus og Rolfhallen er samlingssted for lokalsamfundets aktiviteter. Det er derfor vigtigt for områdets mulighed for at tiltrække bosættere, at disse tilbud fastholdes. Især Ferritslev Fritidshus har behov for en ny fast scene, som kan give endnu bedre vilkår for at tiltrække flere attraktive arrangementer. Forslag om at samle og udvide aktiviteter indenfor fitness, wellness og overnatningsmuligheder mv. i Midtfyns Fritidscenter, som kan gøres til en stor dynamisk faktor i kultur- og fritidslivet i det midtfynske område. Ønsker en principbeslutning om fællesarealer i de små samfund. Fx i Korinth er der stationspladsen, byparken og kulturhuset. Vigtigt at idrætsfaciliteterne er tidssvarende i de aktive samfund. Forslag om et nyt vandhus inspireret af Assens. Her kan man samle en række vandaktiviteter, så hver enkelt klub ikke står med ubenyttede lokaleressourcer. Gode fritidstilbud kan på sigt hæve uddannelsesniveauet, idet gode fritidsinteresser forebygger kriminalitet og misbrug igennem sunde netværk mellem unge og voksne. Samarbejder mellem skoler, SFO og idrætsforeninger eksemplificeret ved projektet Børn i Bevægelse kan danne udgangspunkt for dette. Ser gerne, at man bedre kan finde oplysninger om foreningslivet og foreslår, at man på en hjemmeside kan finde oplysninger om foreningerne og deres aktiviteter. Forslår, at man udarbejder årskort, der dækker aktiviteter i hele kommunen. Eksempelvis adgang til svømmehallerne og andre motionsformer. Det skal gøres attraktivt for foreningerne at lave tilbud for seniorer, dvs. personer over 60. Et forslag hertil er at lave tilskudsmodellen om, så foreninger får en økonomisk gevinst ved at udbyde disse aktiviteter. er med sin varierede natur og gode kystområder velegnet til at afprøve nye aktiviteter på fritidsområdet. Det er dog også vigtigt at eksisterende aktiviteter, som ikke har fået så meget støtte, får hjælp, idet en lang række klubhuse rundt omkring er i dårlig stand. Skyde- og motorsporten har særligt dårlige kår. Der bør derfor arbejdes på at bevare de eksisterende baneanlæg til skyde- og motorbaner. I forlængelse af den igangværende halanalyse af kommunens idrætsfaciliteter vil der blive taget stilling til konkrete projekter i forhold til haller og klubhuse. Der er i 2008 afsat 2 mio. kr. til renovering af aktivitetsog idrætscentre. Moderniseringsprojekter af større omfang og nye anlæg afventer prioriteringerne i fritidsstrategien. Ordninger med ét årskort eller lign., der kan benyttes til en række aktiviteter forskellige steder i kommunen, indgår i arbejdet med fritidsstrategien. Ideen om ét årskort til flere motionsformer er således med i det videre arbejde med fritidsstrategien. Der er i øjeblikket ikke planer om at kigge på skydeanlæg og motorbaner, men i anden fase af halanalysen vil der blive igangsat en lokale og anlægsanalyse, hvor bl.a. klublokaler og fodboldbaner vil blive gennemgået. 22
Erfaringerne fra projektet Børn i bevægelse vil blive inddraget i det videre arbejde med fritidsstrategien. En del af arbejdet med fritidsstrategien bliver at vurdere, hvorvidt Faaborg- Midtfyn Ordningens tilskudsmodel matcher befolkningens nye idrætsvaner. Man kan i udmøntningen af fritidsstrategien forestille sig, at der oprettes puljer eller andet rettet mod ældreidræt eller andre gruppers behov for nye aktiviteter. Den nye hjemmeside www.detmobilesundhedscenter.dk oplyser under menuen Aktiviteter om de tilbud, foreningerne i kommunen har. Derudover arbejdes der på at lave en oversigt over alle foreninger i kommunen på kommunens hjemmeside. Kulturområdet Biblioteket, Musikskolen og Faaborg Kulturhistoriske museer (19) Lykke Debois, Faaborg (54) Midtfynsbanen v/ Bjarne Jørgensen Odense (63) Forslag om fælles kulturtiltag, kulturuge eller lignende, der involverer alle lokalsamfund i kommunen. Temaarrangementer på bibliotekerne og museerne med musikalske indslag. En fælles kulturportal på nettet. Stabilitet i tilbudene er vigtigt. At kæmpe for væresteder og lokaler hvert år går ud over tilbuddene i biografer, musikforeninger og kunstforeninger. Bakker op om at bevare Helios, hvilket vil skabe sammenhæng mellem museer, spisesteder og underholdning i Faaborg. Foreslår at lave skiltning til sådanne ruter. Banestrækningen mellem Ringe og Faaborg bør genoprettes. Linien er en bevaringsværdig del af vores kulturarv, og strækningen kan fungere som et kulturmiljø, der tiltrækker turister og formidler kulturhistorie i forhold til bosætning. De indkomne høringssvar vil indgå i det videre arbejde med kulturstrategien, hvor der er afsat 0,5 mio. kr. til opfølgende aktiviteter i 2008. Vedrørende Helios er projektet for en fremtidig løsning ikke færdig. For bemærkninger til banestrækningen se afsnit 3.7.4. 23
3.3 Indsatsområdet Sundhed & velvære I Udviklingsstrategien står der følgende om det strategiske indsatsområde Sundhed & velvære: Sundhed og velvære er blevet en central del af det moderne liv. Det handler både om at være sund og rask og i bredere forstand om at leve et godt liv. Vi skal derfor arbejde med sundhed og velvære på en måde, der både handler om sundhed, idræt, fødevarer og velværekultur. Gennemgangen af høringssvarene er opdelt efter de 6 projektforslag, der er i udviklingsstrategien under sundhed og velvære. Der er tilføjet et ekstra afsnit, som behandler de høringssvar, der vedrører andre end de seks på forhånd udvalgte projekter. 3.3.1 Det mobile sundhedscenter Susanne Møller Duus (29) Lykke Debois, Faaborg (54) Sygehuset i Faaborg kunne blive et rigtig godt sted med et sundhedscenter. Sats på de mange borgere, som føler sig utrygge ved den lange vej til sygehusene, giv dem tryghed ved et sundhedscenter. Et mobilt sundhedscenter - en sundhedsbus - er i sig selv ikke en tilstrækkelig løsning. Det bør være en del af et fast og veludbygget sundhedscenter med høj kvalitet. Faaborg Sygehus bør købes af kommunen, da det har potentialet til at rumme et moderne kommunalt sundhedshus. Der er afsat 0,33 mio. kr. i udviklingsstrategien til køb af Sundhedsbussen. Denne bevilling gør Det mobile sundhedscenter til en permanent ordning. er geografisk set en stor kommune, og Det mobile sundhedscenter gør det muligt at komme rundt til borgerne i hele kommunen. Et supplement med et sundhedscenter med fast matrikel i Faaborg vil få svært ved at tilgodese borgere i andre dele af kommunen samtidig med, at det driftsmæssigt kan være en dyr løsning. afventer i øvrigt resultatet af debatten omkring den fremtidige sygehusstruktur. 3.3.2 Sunde måltider i skolerne Skolebestyrelsen ved Faaborg Sundskole (12) Alle børn i kommunen skal have et dagligt, sundt måltid mad i skolen (henvisning til italiensk praksis). bør være kendt som en egn med fokus på sammenhængen mellem uddannelse, sundhed og velvære. 24
Skoleledergruppen i (22) Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge (30) Skolebestyrelsen ved Broskolen (48) Skolebestyrelsen ved Tre Ege Skole (58) Midtfyns Fritidscenter (45) SF- v/vagn Hansen, Årslev (49) Skoleledergruppen bakker op om, at der til hvert barn gives en daglig grovbolle og et stykke frugt. skal være garant for sund mad i skolerne. Dette er vigtigt for at kunne tiltrække børnefamilier. Ser gerne en kommunal politik for sund skolemad, hvorved alle elever sikres muligheden for sund mad i skolen. Alle børn skal have et gratis, sundt måltid mad i skolen. Vil arbejde for at ændre kostvaner hos børnene og tilbyde sund mad. Et dagligt gratis måltid mad i skolerne sikrer, at børn af forældre med en svag økonomi også får adgang til sund mad. Sund mad styrker koncentrations- og indlæringsevnerne. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af en genovervejelse af projektet Sunde måltider i skolerne ikke fundet det muligt at etablere en tilfredsstillende ordning inden for de økonomiske rammer i Udviklingsstrategien. En fremtidig ordning skal have den rette kvalitet og et udbytterigt omfang, og derfor er der brug for yderligere stillingtagen til mulighederne for at etablere en ordning. De 0,2 mio. kr., der var afsat, er derfor flyttet til projektet Den børnevenlige kommune, hvor de skal gå til konkrete tiltag, der kan forbedre rammerne for børn og unges sunde liv. 3.3.3 Varmtvandsbassin på Midtfyns Fritidscenter og wellness Ringe Svømme klub, Troels Stubager, Ringe (42) Midtfyns Fritidscenter (45) Byforum i Ringe, Max Ravn, Ringe (51) Lene Lorenzen, Faaborg (68) Ringe Svømmeklub bakker helhjertet op om opførelsen af et varmtvandsbassin. Et nyt varmtvandsbassin vil tiltrække nye medlemmer til klubben ikke blot babyfamilier, men også personer med behov for genoptræning. Svømmeklubben melder sig til at leje et nyt bassin. Er enige i, at der bør bygges et varmtvandsbassin i Midtfyns Fritidscenter, og i forlængelse heraf vil Midtfyns Fritidscenter aktivt arbejdet for at samle og udbygge wellness- og sundhedstilbud. I relation til det konkrete forslag om et varmtvandsbassin forslås at lave en lille sundheds/velvære klynge i Ringe med Ringe Sygehus (rygcenter og hjerneskade), fysioterapeuter, fitness, massage og genoptræning, varmtvandsbassin mv. Der kan skabes mange arbejdsplader inden for wellness trenden, hvilket kan skabe efterspørgsel efter hele året. 25