HVAD ER ET MENNESKE VÆRD? - STEMMER FRA NEDEN!

HVAD ER ET MENNESKE VÆRD? v a l g a v i s 2 0 1 1 - STEMMER FRA NEDEN!

INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 6 8 10 12 14 16 Forord Cases Artikel Interview Cases Artikel Cases Interview Birgitte Brekke Familiearbejde Lars Lydholm Kurt Pedersen Hjemløse Jann Sjursen Integration Allan HVAD ER FRELSENS HÆR? Frelsens Hær arbejder i over 120 lande og forkynder evangeliet på 175 sprog. Frelsens Hær har 15.422 menigheder i hele verden og har over en million soldater/medlemmer. Frelsens Hær har været aktiv i Danmark siden 1887. I dag har vi over 30 menigheder og 19 sociale institutioner og projekter. Hver dag året rundt får hundredvis af mennesker hjælp fra Frelsens Hærs væresteder, krisecentre, institutioner, herberg, genbrugscentre og menigheder. I 2010 fik 8337 familier julehjælp og 6908 børn og voksne modtog feriehjælp. Støt Frelsens Hær på netbank 4180-7001568 eller giro 7001568 Støt online og læs mere på www.frelsens-haer.dk Udgiver: Frelsens Hær Ansvarshavende redaktør: Lars Lydholm Redaktør: Margit Ernst Redaktionsgruppe: Birgitte Brekke, Katja Lund Knudsen, Lars Lydholm og Margit Ernst Layout: Jan Marseille Foto: Anders Kavin, Bent Dahl Jensen og Margit Ernst Tryk: Prinfo Paritas Frelsens Hær Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 2 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

FORORD GIV DIN STEMME TIL DIN NÆSTE Hvorfor udgiver Frelsens Hær en valgavis? Vi er upolitiske, og har været det i vores snart 125 års virke i Danmark. Svaret ligger i det, der har formet Frelsens Hær. Siden vores grundlæggelse i London i 1865 har vi, på grund af vores kærlighed til Gud, rakt hånden ud til mennesker i nød. Det var derfor Frelsens Hær blev til. børn - skal have så meget at kæmpe med. Vi håber, at du vil tænke på dem i denne valgkamp, og give dem din stemme! William og Catherine Booth, som grundlagde Frelsens Hær, gjorde det ud fra den overbevisning, at man som kristen ikke kan se på, at mennesker har det svært og lider nød, uden at gøre noget ved det. De følte, at datidens kirke ikke længere var relevant, at den ikke brød sig om de socialt dårligt stillede. En aften hvor William Booth gik en tur gennem Østlondon og så de forfærdelige forhold, som folk levede under, blev hans beslutning taget. Jeg har fundet min livsopgave, fortalte han til sin kone, da han kom hjem den aften. Det var starten på Frelsens Hær, som nu er en stor international bevægelse med arbejde i over 120 lande. William og Catherine Booth fandt ikke på noget nyt. De fulgte Jesu eksempel og kernen i Bibelens budskab. Da Jesus startede sit virke i Nazareth, benyttede han lejligheden til at fremlægge sin mission: Herrens ånd er over mig, fordi han har sendt mig for at bringe godt nyt til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. - Lukas, Evg. 4, 18-19. Hans mission var de åndeligt fattige med det gode budskab: du er elsket af Gud, og Gud ønsker, at du skal elske ham. Og så forstod han den byrde, det er for mennesker, som lever i social fattigdom. Han så på fattigdom som noget, der holder mennesker fangede, undertrykte. De må sættes fri, så de kan få et håb om en bedre fremtid. Jesu liv blev levet i kærlighed til Gud og med et hjerte fyldt af kærlighed til næsten - især til dem, som lider og bærer tunge byrder. I Jakobs brev i Bibelen, kapitel 2 vers 15, knyttes troen på Gud uløseligt sammen med handling og omsorg for dem, som lider nød. Der står: Hvis en bror eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer siger til dem: Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Når Frelsens Hær i dag sender denne valgavis ud, så gør vi det, fordi Jesu eksempel og vores kærlighed til Gud tvinger os. Vi kan ikke bare sidde inde med den viden, vi har, og ikke gøre noget ved det. Vi har kontakt med mange, mange familier i dagens Danmark, som har svært ved at skaffe det daglige brød og deres situation kræver handling af os. Når du læser historierne i denne avis, vil du blive grebet af dem og føle sorg over at så mange mennesker - og særligt at så mange Oberst Birgitte Brekke Landsleder Frelsens Hær i Danmark FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 3

CASES FAMILIEARBEJDE BØRNEMAD LEVER FOR BØRNEPENGENE Kvinden er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som selvstændig. Hendes søn blev indlagt efter et selvmordsforsøg. Han skærer i sig selv og har svære psykiske problemer grundet vold i hjemmet. Kvinden er blevet skilt fra sin voldelige ægtemand og underviser sin syge søn hjemme. Hun søger om tabt arbejdsfortjeneste, men får afslag på sin ansøgning. Hun har ingen anden indtægt end børnepengene. ET SYGT BARN ER IKKE EN UNDSKYLDNING (HVIS DU ER PÅ KONTANTHJÆLP) Kvinden er 28 år gammel og stærkt ordblind. Hun har to drenge hvoraf den ene lige har fået konstateret epilepsi. Drengen skal gennem en indkøringsfase med medicinen, og kvinden ringer derfor til jobcentret for at høre, om hun kan få udskudt sin samtale med dem. Efter hun har brugt sit taletidskort på at tale med jobcentret, uden at få en endelig accept af at hun kan blive væk, ender det med, at hun afleverer sin dreng i børnehaven for at tage til samtalen. Imens hun er væk får han to epileptiske anfald. Kvinden fortryder, at hun ikke blev væk fra samtalen, selv om det havde betydet, at de havde taget hendes kontanthjælp. Flere fattige familier finder mad i supermarkedernes containere. Mange har i perioder levet uden vaske-pulver, toiletpapir og shampoo K-KASSEN K-kassen er en enhed, der varetager opgaver omkring sanktionsafgørelser. Formålet ved at administrere sanktioner fra en selvstændig enhed væk fra borgerne, er at skabe en ensretning og effektivisering af sagsbehandlingen. HUN VIL HELLERE VÆRE BLEVET VED SIN VOLDELIGE ÆGTEMAND Da kvinden havde forladt sin voldelige mand, henvendte hun sig til kommunen for at få hjælp til en bolig. De kunne godt anvise en lejlighed, men den lå så langt væk, at hendes tre børn skulle skifte skole. Derfor fandt kvinden selv en lejebolig og søgte kommunen om hjælp til indskuddet. Hendes ansøgning blev afslået, men det lykkedes hende at sætte en aftale i stand med udlejer, 4 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 der indvilligede i, at hun afdrog indskuddet over tre måneder. I de tre måneder havde kvinden ikke penge tilovers til mad. Hun solgte sin hund og sin køkkenmaskine inden hun kontaktede Frelsens Hær for at få hjælp til at købe mad. Hun skriver blandt andet: >>Nu er jeg snart igennem de 3 måneder, men havde jeg vidst for måneder siden, hvad jeg ved nu, var jeg blevet hos min mand. Jeg vil faktisk hellere blive slået i ny og næ, end jeg vil ligge vågen om natten, fordi jeg simpelthen ikke ved, hvor jeg skal skaffe penge til aftensmad til mine børn.<<

KONTANTHJÆLP & KONTANTHJÆLPSLOFT Hvis du har opholdt dig i Danmark i syv år inden for de sidste otte år kan du søge kontanthjælp, hvis du er fyldt 18 og i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. Når du har modtaget kontanthjælp i seks måneder bliver du omfattet af kontanthjælpsloftet, som betyder at boligstøtte og din særlige støtte bliver sat ned. MED BØRNENE PÅ HERBERG MENS DE VENTER PÅ AT SAGSBEHANDLINGEN AFSLUTTES Kvinden er depressiv og har ADHD. Hun har to piger, hvoraf den ene også har ADHD. Kvinden går af eget initiativ på familieskole med sine piger, ligesom hun forsøger at hjælpe andre, der er berørt af ADHD. Kvinden har i to måneder ikke modtaget sygedagpenge, fordi hun ifølge jobcentret ikke har returneret alle papirer korrekt. Ved henvendelse om overlevelseshjælp får hun at vide, at der er tre ugers behandlingstid. På spørgsmålet om hvad hun skal gøre, hvis hun bliver sat ud fra sin lejlighed med sine piger, svarer sagsbehandleren, at de må flytte på herberg. DET BEDSTE ER BØRNEHAVEN (FOR DER FÅR MAN MAD) Ægteparret har sammen fire børn. Faren har fået frataget sin kontanthjælp på grund af 450-timers reglen. Morens kontanthjælp dækker kun husleje, el og andre faste udgifter. De for- søger at skaffe mad fra dag til dag. Sværest er det i weekenderne, hvor børnene ikke får mad i daginstitutionen. SAGSBEHANDLEREN KAN TAGE PÅ FERIE, MEN DU KAN IKKE TAGE TIL ET MØDE VEDRØRENDE DINE TVANGSANBRAGTE BØRN Kvinden har to døtre, der begge er tvangsanbragt uden for hjemmet. I begyndelsen af foråret bliver hun indkaldt til en samtale med sin sagsbehandler. Da hun møder op og viser sekretæren indkaldelsen, får hun besked om, at sagsbehandleren er på ferie, men at hun vil blive ind- kaldt igen. Hun får en ny indkaldelse og møder op, men får at vide, at hendes sagsbehandler er syg. Den tredje indkaldelse, hun modtager, falder sammen med, at hun skal til møde i børne-/ ungeudvalget vedrørende sine to døtre, som er anbragt. Hun ringer til jobcenteret og beder om en ny tid. Hun bruger de sidste 98,- kroner på sit taletidskort på samtalen. Alligevel vælger kommunen den følgende måned at standse udbetalingen af hendes kontanthjælp med henvisning til, at hun var udeblevet uden grund. FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 5

ARTIKEL DER ER BRUG FOR VARME HÆNDER OG IKKE KOLDE SKULDRE Frelsens Hær møder hver dag mennesker i mange forskellige livssituationer. Alle skal mødes med varme og med respekt. Frelsens Hær arbejder ud fra et kristent værdigrundlag, som siger, at alle mennesker har værdi. Det betyder, at mennesker ikke alene skal måles på, hvor meget de yder - alle mennesker har også værdi i sig selv. Det er en vigtig pointe at have med sig, når man med jævne mellemrum læser om en ny undersøgelse eller statistik, som viser, at behovet for hjælp eller fattigdommen er steget. Bag hvert tal i en sådan statistik gemmer der sig et konkret menneske og en konkret skæbne. Det er nogle af disse skæbner, som vi gerne vil konkretisere i denne avis. Behov for en fattigdomsgrænse og en samlet strategi Frelsens Hær er i disse år udfordret af, at alle former for hjælp er i vækst. Behovet for hjælp stiger og stiger. Det får os til at konkludere, at der er et stigende fattigdomsproblem. Det er grunden til, at Frelsens Hær har efterlyst fastlæggelsen af en fattigdomsgrænse gerne med en kombination af fattigdomskriterier samt en samlet strategi til bekæmpelse af den stigende fattigdom. Julehjælp og feriehjælp er steget Frelsens Hær har over det seneste årti oplevet en meget markant stigning i behovet for hjælp. Det er en stigning, som har betydet, at Frelsens Hær har måttet ændre og målrette nye tilbud specielt til fattige familier. Udviklingen i julehjælpen siden år 2000 har set således ud: År København Hele landet 2000 1060 familier 3906 familier 2004 2000 familier 5282 familier 2008 2330 familier 6303 familier 2010 2720 familier 8337 familier Frelsens Hær har altid uddelt julehjælp, men da julehjælpen steg og steg, måtte vi erkende, at det ikke var nok blot at møde disse familier en gang om året i december. Familierne er ikke kun fattige i december - de er fattige hele året rundt. Derfor begyndte vi at fokusere meget på familiearbejdet med familiekonsulenter, familieværksteder, feriehjælp til udsatte familier etc. Alt sammen fordi vi sad med en fornemmelse af, at der var sket et skred i samfundet, og der var et stigende fattigdomsproblem for netop udsatte familier. Et andet eksempel på stigningen i behovet for hjælp er feriehjælpen, hvor tallene ser således ud: År 2007 4571 2008 4922 2009 6470 2010 6908 Personer på lejr/udflugt Dette er nogle få eksempler på stigningen i behovet for hjælp. En stigning, som får os til at slå alarm og appellere til politikerne om at tage socialpolitikken alvorligt. Overraskende hvor fattig man kan være I forbindelse med at Frelsens Hær ændrede strategi, og satte fokus på fattige familier, blev der også igangsat en ekstern evaluering af familiearbejdet. Evalueringsrapporten er interessant læsning, fordi den afslører, at selv folk med stor erfaring indenfor det sociale arbejde blev overrasket over problemets omfang: Før man sidder der, møder familierne, hører historierne og får hverdagsbillederne på deres virkelighed. Før man ser menneskerne bag alle begreberne; kaosfamilie, fattige familier, socialgruppe 4 og 5 og familier på kanten af samfundet, så kan det være svært at forstå, hvor store sociale problemer, der er tale om, og hvor fattig man faktisk kan være også i Danmark.. Det vurderes, at Frelsens Hærs familiekonsulenters familiearbejde retter sig mod en gruppe, som i mange andre henseender er overset. Frelsens Hærs familiearbejde hjælper dem, der falder udenfor kategori.(spuk rapport s.40) De fattige blev fattigere Det er interessant, at en stor del af stigningen i Frelsens Hærs julehjælp skete, mens der var et historisk opsving i Danmark. Danmark manglede ledige hænder, men de familier, som Frelsens Hær mødte, havde allerede hænderne fulde af problemer. Det er familier, som har andre problemer end blot ledighed. De oplevede, at der blev skåret og strammet i ydelserne med indførsel af f.eks. kontanthjælpsloft og starthjælp. Når vi så på det i Frelsens Hær, så var fornemmelsen ikke, at der blev mange flere fattige, men at de fattige blev fattigere. I årene med opsving kom der ikke markant flere ansøgninger om julehjælp, men de, som søgte om julehjælp, var blevet fattigere, og Frelsens Hær var derfor nødt til at hjælpe en større andel af ansøgerne. Nu er der også blevet flere fattige Oplevelsen er nu, at der også er sket en voldsom stigning i antallet af fattige. Det er en kombination af de lave sociale ydelser og en verdensomspændende krise med stigende arbejdsløshed til følge. Antallet af ansøgninger om julehjælp er f.eks. steget fra ca. 7000 i 2008 til over 11.000 i 2010. Men jeg mener ikke, som man nogle gange hører, at den stigende fattigdom alene skyldes den økonomiske krise. Fattigdomsproblemet voksede også i årene med opsving. Der blev de fattige fattigere. Efter den økonomiske krise indtraf, kom der så også flere fattige til folk, som blev arbejdsløse etc. Beskæftigelsespolitik kan ikke erstatte socialpolitik Den øgede kontakt med familierne har afsløret, at de ofte har mange andre udfordringer end blot manglende beskæftigelse. De har brug for hjælp til at sortere i og strukturere deres liv. Det er familier, hvis liv er præget af stress, personlige og familiære 6 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

Frelsens Hærs julehjælp er steget markant de senere år. vanskeligheder, isolation og til tider kaos. Det er kendetegnende, at mange af familierne lever med en diagnose enten hos forsørgeren selv eller hos et eller flere af børnene. Det er familier, som lever med flere former for samtidige belastninger. Belastninger i form af dårlig økonomi, psykisk og fysisk handicap, vold, diagnoser, alkohol, anbringelser etc. Fra politisk hold har man via kontanthjælpsloft, starthjælp m.v. gerne ville sikre, at det gav økonomisk overskud at være aktiv på arbejdsmarkedet. Problemet er, at det også kræver et fysisk og psykisk overskud at være aktiv på arbejdsmarkedet. En mor, hvis liv og familie er præget af kaos, kan ikke altid også overskue eller umiddelbart magte et arbejde. Familier, hvis liv er præget af diagnoser, brudte relationer og kaos kan ikke blot trues eller tvinges i arbejde. Derfor er socialpolitik noget andet og mere end blot beskæftigelsespolitik. Hvis man kun ser socialpolitikken i en beskæftigelsesmæssig optik, så er der nogle blinde vinkler, som man ikke får med. Man efterlader de svageste familier i et fatalt tomrum. Når hjælpen så kommer, så er det ofte for sent, og den forkerte hjælp som gives. Det offentlige system bliver en modspiller i stedet for en medspiller. Målet må være at hjælpe alle til et bedre og mere tåleligt liv, men det er ikke altid lig med et arbejdsliv. Vi tror ikke, at beskæftigelsespolitik kan erstatte socialpolitik. Udgangspunktet må tages i den enkelte persons eller families situation. Vi skal hjælpe folk til at genopdage og genopbygge egne ressourcer. Men vi tror, at vejen til arbejdsmarkedet er længere end mange tror, og for nogle er den for lang. De skal ikke tvinges eller trues i arbejde, men have hjælp til et bedre liv i den hverdag, der nu engang er deres. Den stigende fattigdom er også lovgivningsbestemt. Der er derfor behov for at vurdere både ydelser og en samlet strategi for bekæmpelse af fattigdommen. Der er behov for et gennemgående eftersyn af socialpolitikken, så ingen lades i stikken. Et samfund måles på, hvordan det behandler sine svageste medborgere. Her er der behov for, at vi alle rækker de svageste en varm hånd og ikke blot giver dem en kold skulder. Ingen drømmer om at blive eller at være et socialt tilfælde. Når en familie så alligevel havner i kaos, så må man erkende, at der kan være lang vej tilbage til arbejdsmarkedet, og for nogle vil den vej også være for lang. Lars Lydholm Informations- og forvaltningschef FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 7

INTERVIEW MAN RÆKKER HAM DA EN HÅND OG TRÆKKER HAM OP Kurt Pedersen, leder af Frelsens Hærs omsorgstjeneste Når man sidder og læser de personhistorier, som bliver bragt her i avisen, så kan man godt spørge sig selv om det ikke er selvforskyldt, at folk fx bliver frataget deres kontanthjælp eller mister deres bolig. Har de ikke selv være ude om det? >> Jo, men det har de da. I en eller anden forstand er de da selv ude om det. Kvinden, der ikke dukker op til en samtale, eller manden der er alkoholiker. Selvfølgelig er de da selv ude om det. Det kan godt være, der er en grund, men de er selv ude om det. Men det fritager os ikke fra vores pligt til at hjælpe dem. Man går jo heller ikke forbi en mand, der er faldet i vandet og siger. Det var ærgerligt. Du skulle have lært at svømme inden du faldt i. Man rækker ham da en hånd og trækker ham op. Og så bagefter kan man lære ham at svømme. Men du er altså nødt til at få ham op på land først. Det nytter ikke noget, at du står og viser ham svømmetagene, mens han ligger dernede og kæmper for sit liv.<< Men hvad nu hvis han ikke rigtig er ved at drukne. Hvis det bare er noget han lader som om. Der har jo været meget fokus på om udsatte borgere snyder. Hvordan oplever du det? >>Mit indtryk er ikke at udsatte snyder mere end andre grupper i samfundet. Det er meget Man går jo heller ikke forbi en mand, der er faldet i vandet og siger. Det var ærgerligt. Du skulle have lært at svømme inden du faldt i. Man rækker ham da en hånd og trækker ham op. sjældent, at jeg oplever snyd. Der har jo fx lige været oversvømmelse i København og der er forsikringsselskaberne jo også meget opmærksomme på om folk snyder. Og det er der selvfølgelig nogen, der gør, men jeg tror, det er de fleste, der ikke gør. Og så er der sikkert også dem, der ikke skadesanmelder selv om de rent faktisk har fået ødelagt værdier. Dem hører man bare ikke så meget om. Og sådan er det også med udsatte. Men derfor kan man jo ikke lade være med at hjælpe eller med at udbetale forsikringer.<< Til gengæld har der ikke været så meget fokus på at belyse fattigdommen i Danmark. De socialpolitiske reportere er stort set skåret væk fra dagbladene, og i den evalueringsrapport som netop er blevet lavet af SPUK beskrives fattigdom i Danmark i høj grad som et skjult problem. Hvad tror du, det betyder? >>Jamen jeg tror, det har stor betydning. Det er et område, der ikke bliver særligt godt belyst, og politisk er der jo ikke så meget mening i at rette ind overfor en gruppe, der ikke bliver hørt, og som ikke har en vigtig samfundsmæssig funktion. Det er rimeligt smertefrit at skære ned på de svageste. Hvis de hjemløse strejker, så er der ikke så mange, der får ødelagt deres arbejdsdag af at hus forbi ikke kommer på gaden. Det er noget andet, hvis oliechaufførerne strejker.<< Hvis du fik en tryllestav med magi nok til at ændre en ting, hvad skulle det så være? >>Det skulle være det personlige skøn og en holdningsændring i hele systemet. Hvis jeg kunne ændre noget, så var det der, jeg ville starte. Hvad er ideen med at 8 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

sende en på 63 år i aktivering? Og hvad er ideen med at sende folk i arbejdsprøvning igen og igen. Jeg har haft en, der havde været sendt i arbejdsprøvning fem gange. Hver eneste gang med samme konklusion: han kunne ikke varetage et arbejde. For at det ikke skal være løgn så blev han også sendt i arbejdsprøvning en sjette gang og denne gang var det endda et sted, hvor han havde været i arbejdsprøvning tidligere.<< Men er det ikke godt, at borgerne ikke bare sættes på passiv forsørgelse? >>Jo, det er det. Men problemet er, at man rammer de svage, som faktisk ikke er i stand til at arbejde. Den personlige vurdering findes ikke, og jeg kan ikke se, hvilket formål det tjener at Den personlige vurdering findes ikke, og jeg kan ikke se, hvilket formål det tjener at blive ved med at sende meget svage borgere i aktivering gang på gang. Som jeg ser det tjener det kun et eneste formål: at fratage dem den sidste rest af selvværd blive ved med at sende meget svage borgere i aktivering gang på gang. Som jeg ser det tjener det kun et eneste formål: at fratage dem den sidste rest af selvværd.<< Og her til sidst, hvis du kunne bruge den tryllestav lidt på mig, er der så noget, jeg ikke har spurgt om, som du synes er vigtigt? >>Jamen det går lidt i forlængelse af mit svar på dit spørgsmål før. Når de nye socialrådgiverstuderende starter, så kommer de her på Omsorgstjenesten og tilbringer et par timer med mig, og så plejer jeg altid at bruge meget tid på at fortælle, at jeg er socialrådgiver. Jeg er ikke sagsbehandler. Og du kan sige, at det bare er ord, men det er ikke bare ord længere. Mange borgere oplever jo slet ikke engang, at de har en sagsbehandler. De skal hele tiden forklare deres sag til en ny. Før i tiden var der en sagsbehandler, der tog ansvar. Nu har du jobcenter, socialcenter og ydelsesservice, og det er forskellige mennesker, du taler med hver gang. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke engang altid selv holde rede i det. Jeg har været ude for, at jeg har måttet sende samme brev vedrørende en borger til alle tre instanser, fordi jeg simpelthen var i tvivl om, hvem der sad med ansvaret i den specifikke situation. Hvis jeg ikke engang kan finde ud af det, hvordan kan vi så forvente at vores mest udsatte borgere skal kunne?<< FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 9

CASES HJEMLØSE HELLERE EN SOFA I KØBENHAVN END OVERFØRSELSINDKOMST PÅ LOLLAND Den unge kvinde er af anden etnisk herkomst. Hendes familie slog hånden af hende, da hun blev gravid. Da hun henvendte sig på kommunen for at høre, om de kunne hjælpe hende med en bolig, fik hun at vide, at hun var for velfungerende til at komme på deres akutliste eller til at blive henvist til et af deres tilbud for unge mødre. Sagsbehandleren foreslog hende, at hun flyttede væk fra København, hvor der er masser af ledige boliger. Kvinden vil imidlertid gerne blive i København, da hun læser til bioanalytiker her og gerne vil fortsætte på studiet. Kvinden endte med at sove på en sofa hos en veninde, og her bor hun stadig to måneder efter fødslen. Scan denne kode med din smartphone og kom med på besøg hos Frelsens Hærs nødherberg, Den Kolde Næse, på Amager. Hjemløse i samtale på Frelsens Hærs nødherberg TEAM-TANKEN SYSTEMFEJL Sagsbehandlingen er organiseret i teams, sådan at den enkelte borger er knyttet til et team og ikke til en enkelt sagsbehandler. Team-tanken vandt oprindeligt indpas for at effektivisere sagsbehandlingen og for at skabe en vidensdeling mellem sagsbehandlerne vedrørende de borgere, som det enkelte team har ansvaret for. Manden er enlig forsørger for to børn på 8 og 12 år. Han er på kontanthjælp og har en fast aftale med jobcentret om, at han opdaterer sit CV hver mandag. Han har det sidste år ofte oplevet problemer med jobcentrets server, som enten har været nede eller ikke har registreret ham. Det har betydet, at udbetalingen af hans kontanthjælp har været ustabil. Senest fik han 1. juli reduceret sin kontanthjælp, og 1. august fik han slet ingen udbetaling. Manden har ikke været i stand til at betale sin husleje. Han har talt i telefon i over 2 timer med jobcentret og med ydelsesservice for at få klarhed over, om udbetalingen af hans kontanthjælp genoptages 1. september, men uden held. 10 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

HAN HAR BOET PÅ HERBERG I 6 ÅR Manden gik konkurs med sit IT-firma på grund af paranoid skizofreni. Han har svært ved at komme uden for en dør og kan ikke varetage et almindeligt arbejde i sin nuværende tilstand. Han er på kontanthjælp og bor på et herberg. Han er skrevet op til en beskyttet bolig, men har kun fået tilbud om bosteder for kronisk sindslidende med misbrug eller tilbud, som han ikke har råd til at betale. Han har indtil videre boet på herberget i 6 år. Per er hjemløs og sover på Frelsens Hærs herberg. Scan denne kode med din smartphone og se hans egne optagelser fra en dag på gaden. Frelsens Hærs nødherberg har for første gang holdt åbent om sommeren TVANGSFLYTNING HVOR SKAL HUN VÆRE? Manden kom til Danmark i 70 erne. Han er uddannet sølvsmed og gartner, men begyndte at drikke da hans hustru døde for 15 år siden. Han er svært alkohol dement og hører stemmer. Han har boet i samme kommune, siden han kom til landet, og det er her, han har hele sit netværk. På grund af sit misbrug ender han på gaden, og efter en periode som hjemløs, får han plads på et herberg i en ny kommune. Efter manden har boet et år på herberget, engagerer hans hjemkommune sig for første gang i hans sag: de sender et brev om at han ikke længere er berettiget til kontanthjælp i kommunen, fordi han er flyttet, samt en besked om, at det påhviler herberget og den nye kommune at finde et egnet sted til ham at bo. Kvinden er incestoffer, misbruger, lettere retarderet og kæmper med svære psykiske belastninger. Hendes børn er i pleje på Grønland, hvor hun selv kommer fra og har boet det meste af sit liv. I hendes første tid i Danmark levede hun som sofasover. Det vil sige, at hun prostituerede sig selv fra nat til nat for at få et sted at sove. Efter en periode på gaden fik hun plads på det herberg, hvor hun nu har boet i to år. Fordi hun kæmper med flere belastninger har det ikke været muligt at finde et egnet tilbud til hende inden for kommunen. FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 11

ARTIKEL ALLE MENNESKER ER VÆRDIFULDE! Alle mennesker har uendelig stor værdi, uanset hvem de er, og hvad de gør! Menneskeværd skal derfor ikke gøres op i kroner og ører og i, hvad den enkelte bidrager med som borger, skatteyder, velfærdsnyder eller som familiemedlem, ven, kæreste osv. Vores menneskesyn skal derfor rumme respekt og omsorg for alle de mennesker, der ikke skal eller ikke kan være på arbejdsmarkedet af mange forskellige årsager. Respekten og omsorgen er udtryk for en grundlæggende solidaritet med hinanden. I vores moderne samfund kan skattebetalingen betragtes som et solidarisk bidrag til fællesskabet, hvor de stærke skuldre bærer mest. Det skattefinansierede velfærdssamfund frikøber os ikke fra vores forpligtelser som enkeltpersoner til at tage os af vores medmennesker, men det giver os en forventning om, at samfundet sikrer forsørgelsen og yder omsorg for de, der har behov. Mennesker har behov for forsørgelse, bolig, sundhed og noget at lave. Det gælder alle mennesker også socialt udsatte mennesker. Det er de fleste enige i, men når det kommer til, hvad der er et rimeligt minimum skilles vandene. Desværre er der alt for mange mennesker, som skal leve for et minimum, som er under det rimelige. Fattigdom i Danmark Fattigdom er også i Danmark et alt for stort problem og desværre stigende. Når økonomien strammer til og besparelser er nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen, så rettes blikket ofte mod de ydelser, der kommer de dårligst stillede til gode. Det indgik i genopretningsaftalen fra 2010 at skære i børnefamilieydelserne til familier med 3 eller flere børn. Selv om der er loft på og langsom indfasning, så sendes børnefamilier ud i fattigdom. Med de politiske aftaler fra sommeren 2011 får sanktionsskruen et vrid mere, så kontanthjælpsmodtagere, der misser at møde op til en aktivering, nu potentielt kan sendes på starthjælp i 6 mdr. Det kommer også til at sende mennesker ud i fattigdom forslaget er beregnet til at spare det offentlige for 88 mio. kr. Desværre er der ikke en tilstrækkelig bred folkelig forståelse for, hvor ringe økonomiske vilkår samfundet byder nogle af de mest udsatte borgere. Rådet for Socialt Udsatte har fået igangsat et forskningsprojekt i konsekvenserne af de laveste sociale ydelser (kontanthjælpsloftet, starthjælp, 300/450-timers reglen). Disse lave ydelser skulle give modtagerne incitament til at finde arbejde. De virker bare ikke sådan. Undersøgelserne viser, at ca. en fjerdedel af modtagerne kommer i job i løbet af en årrække, men det gælder også modtagere af almindelig kontanthjælp. De lave ydelser er ikke et kærligt skub, der får mennesker i job, men de skubber mennesker ud over kanten. Rådets undersøgelser viser, at de ramte af de laveste ydelser først og fremmest har helbredsproblemer og dernæst mangler fornødne kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. En dårlig familieøkonomi løser ikke helbredsproblemer, snarere tværtimod. Som eksempel så er starthjælpen til en enlig ikkeforsørger 6.472 kr. om måneden før skat. Efter skat og boligudgift er der næsten ingen ting til mad, tøj, medicin, transport og andre helt basale fornødenheder. 450-timers reglen nu 225-timers reglen - er endnu barskere. Den fjerner kontanthjælpen til den ene ægtefælle i en familie, så familien skal leve af det halve af det, der normalt anses for et minimumsbudget. De lave ydelser får mennesker til at miste modet, give op og resignere. Undersøgelser viser, at mange socialt udsatte mennesker har svært ved at forstå, hvad der faktisk sker med beregningen af deres kontanthjælp. De registrerer, at der er færre penge, men forstår ikke hvorfor. Rådet for Socialt Udsatte vil have afskaffet de laveste sociale ydelser, dvs. kontanthjælpsloftet, nedsættelsen af hjælpen efter 6 måneder, starthjælp og introduktionsydelsen og den særlige 450/225-timers regel, der fjerner den ene kontanthjælp til et ægtepar, hvis ikke begge ægtefæller har haft mindst 450/225 ordinær beskæftigelse inden for det seneste år. De ydelser er så lave, at mennesker ikke kan leve rimeligt for pengene. Fattigdomsgrænse nødvendig I forhold til bunden for de laveste sociale ydelser bør der laves en fattigdomsgrænse, der baserer sig på et minimumsbudget. Vi må som bl.a. svenskerne sikre os, at det laveste økonomiske sikkerhedsnet, dvs. kontanthjælpen, rent faktisk sikrer mennesker, at de kan overleve. Kontanthjælpen skal kunne imødekomme udgifterne til et realistisk budget for mad, husleje, medicin og andre helt basale fornødenheder. De lave ydelser er ikke et kærligt skub, der får mennesker i job, men de skubber mennesker ud over kanten Rådet har også peget på det særlige problem, at kontanthjælpsmodtagere, der evt. kan arbejde nogle få timer ugentligt får under 10 kr. pr. arbejdstime til sig selv pga. modregning i kontanthjælp, skat, boligstøtte mv. Det er alt for ringe en motivation. Rådet har derfor foreslået, at der skal laves et socialt skatteloft, så der altid er minimum 30 kr. per 100 tjente kr. ved selvfundet arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelserne af konsekvenserne af de laveste sociale ydelser iværksat af Rådet for Socialt Udsatte viser, at en del socialt udsatte faktisk ikke modtager den hjælp, som de efter lovgivningen har ret til. Det politiske fokus er på, om nogen snyder sig til sociale ydelser. Snyd er naturligvis uacceptabelt, men det er også et problem, at nogen får mindre, end de burde 12 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

have efter lovgivningen. Der er behov for mere uafhængig rådgivning og opfølgning. Gældsbarrieren er blevet højere Et andet område, hvor der er behov for rådgivning af socialt udsatte er i forhold til gæld. Gæld er et meget stort problem for socialt udsatte og ofte en stor barriere i forhold til at komme ud af en socialt udsat position. Det har Rådet gjort opmærksom på ved mange lejligheder. Svarene fra Regering og Folketing har været blandede. En tidligere positiv tilgang til problemstillingen er nu afløst af stramninger og ophævelse af tidligere lempelser. Kontanthjælpsmodtagere og andre med tilsvarende lav indkomst har i en periode været friholdt for lønindeholdelse i forbindelse med afdrag på forfalden gæld til det offentlige. Der har også i en periode været regler, der friholdt personer for at betale af på flere offentlige gældsposter samtidig, altså betale af på fx gæld for DSB-bøder og samtidig gæld som følge af skyldige børnebidrag. Folketinget vedtog i foråret 2011 en ændring af inddrivelsesloven, så der nu kan trækkes i kontanthjælp og andre lave indkomster til afdrag på gæld som følge af DSB-bøder, licens, p-bøder mv., og så der kan ske lønindeholdelse både i forhold til DSB-bøder og andre afgifter og gæld til det offentlige som følge af skattegæld, børnebidrag mv. Gældsbarrieren er blevet højere! Strategi for fattigdomsbekæmpelse Der er behov for en samlet strategi til bekæmpelse af fattigdom. Strategien skal lægge stor vægt på at hjælpe mennesker på fode igen. Der skal investeres meget mere i rehabilitering, både rehabilitering til selvforsørgelse, hvis det er realistisk, men som minimum til at få det bedre. Dette forudsætter et opgør med sanktionspædagogikken, der driver alt for meget af aktiveringsindsatsen en aktivering som Rigsrevisionen har påvist skader mere, end den gør gavn. Det forudsætter også en anden tilgang til at tilgive fortidens synder, der let bliver til alt for store barrierer gæld er blot ét eksempel i denne sammenhæng. Strategien skal også rumme fastlæggelse af fattigdomsgrænser. Der skal som nævnt være en grænse for de laveste sociale ydelser, og der skal være fattigdomsgrænsen, som politik- ken skal måle sig op mod. Der skal skabes gennemskuelighed omkring konsekvenserne for fattigdom af den økonomiske politik. Ligesom regeringen skal redegøre for administrative konsekvenser eller miljømæssige konsekvenser, så bør der også i forbindelse med lovforslag gøres rede for konsekvenser for fattigdommen. Bliver der flere eller færre fattige som konsekvens af forslaget? Rådet for Socialt Udsatte har som mandat at være talerør for socialt udsatte dvs. mennesker med komplekse sociale problemer bl.a. som følge af sindslidelse, misbrug, hjemløshed og prostitution. Der er på alle fronter mange ting at tage fat på. Indsatser er udsat for et massivt økonomisk pres i kommunerne. Ændringer i refusionsprocenter på aktiveringsindsatser resulterer i, at kommuner skærer social aktivering af udsatte væk. Der bliver endnu færre tilbud til socialt udsatte. Der er brug for flere! andre socialt udsatte har givet mange vigtige indspark til debatten. I mange kommuner oprettes der nu lokale udsatteråd, som giver forum for en lokal debat om indsatsen i kommunen. Det er vigtigt, at dette bliver udbredt til mange flere kommuner, helst alle kommuner. Jann Sjursen, Formand for Rådet for socialt Udsatte I den forbindelse er det vigtigt, at de udsattes stemmer bliver hørt og styrket i samfundsdebatten. Brugerorganisationerne for hjemløse, sindslidende og FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 13

CASES INTEGRATION For nogle koster en kop kaffe og en bolle et månedsbudget 225-TIMERS REGLEN 225-timers reglen betyder, at hver ægtefælle skal dokumentere, at de har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 måneder, for at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp. Reglen gælder også for ægtepar på kontanthjælp, der har modtaget kontanthjælp i sammenlagt et år. HUN VIDSTE IKKE HUN VAR I AKTIVERING Kvinden er 47 år gammel og af afrikansk afstamning. Hun er enlig mor til 4 børn og taler dårligt dansk. Inden jul modtager hun et brev om, at hun fra begyndelsen af januar skal møde på en bestemt adresse kl. 9. Da hun kommer, bliver hun tilbudt kaffe og en siddeplads. Her bliver hun siddende til kl. 14, hvor hun får at vide, at hun godt må gå hjem. 1. februar får hun standset 14 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 sin kontanthjælp fordi hun uden gyldig grund var udeblevet fra aktivering. Kvinden havde ikke forstået, at hun var i aktivering, og at hun skulle være gået ind i et tilstødende lokale for at logge ind på en computer og opdatere sit CV. I slutningen af maj måned kontakter kvinden Frelsens Hær. Kvinden har ikke haft en indtægt i flere måneder og kommer med en bunke papirer. I et af brevene står der, at kvinden og hendes fire børn står for at blive sat ud af deres lejlighed grundet manglende huslejebetaling.

MAN BEHØVER IKKE FORSTÅ, HVAD DER STÅR FOR AT SKRIVE UNDER Manden er 50 år og kommer oprindeligt fra Tyrkiet. Han har haft sin egen grillbar i 26 år og har været selvforsørgende indtil 2006, hvor han får en diskusprolaps. Han går i behandling og tager medicin, men smerterne bliver gradvist værre frem mod 2010. I perioden har han været i arbejdsprøvning og praktikforløb i en restaurant. Da han skal til møde på jobcentret vedrørende et fleksjob, som han helt åbenlyst ikke magter, sender Frelsens Hær en bisidder. Frelsens Hær annoncerer overfor jobcenteret, at der vil være en bisidder med under mødet og anmoder om en tolk under samtalen. Anmodningen om tolk bliver ikke imødekommet, og bisidderen får ikke lov til at komme ind i lokalet før en halv time inde i mødet, hvor manden har underskrevet fleksjobaftalen. Frelsens Hær får efterfølgende manden indstillet til en undersøgelse, der viser operationskrævende problemer i ryg og skulder samt en knoglesygdom. 46 KRONER OM MÅNEDEN Kvinden med anden etnisk baggrund har arbejdet det meste af sit liv som rengøringsassistent og pædagogmedhjælper. Hun har været alene med tre børn, som alle er flyttet hjemmefra og klarer sig godt. For 9 år siden fik kvinden en depression, som har bidt sig fast, og som betyder at hun er selvmordstruet. Kvinden lider af migræne og en stofskif- tesygdom, som betyder, at hun ikke kan arbejde. Hendes sygdom gør, at hun ikke er i stand til at overskue sin egen situation. Hun har ikke fået hjælp til at søge om førtidspension, finde en billigere bolig eller med bare at få et medicinkort. Hun har 46 kroner om måneden, når de faste udgifter er betalt. HALVDELEN AF ET MINIMUMSBUDGET Kvinden kom til Danmark i 1978, hvor hun blev familiesammenført med sin mand, der arbejdede på fabrik. Siden 1990 har deres arbejdssituation været ustabil, og i foråret 2011 mister hun sin kontanthjælp på grund af 450/225-timers reglen. Kvinden har været i praktik og job med løntilskud, men har ikke kunnet finde et ordinært arbejde. Indtil det lykkes for hende at skaffe sig et arbejde, må hun og hendes mand finde ud af, hvordan de skal leve for halvdelen af et minimumsbudget. De må nok også indstille sig på, at de kommer til at leve sådan i en lang periode, for hvem vil mon ansætte en ufaglært, ældre kvinde, der taler dårligt dansk og mangler en fortand, men til gengæld har sukkersyge og gigt? HJERTEOPERERET OG UDSKREVET TIL GADEN Ægteparret kommer fra Bulgarien. Konen er ingeniør og manden er røntgenspecialist. Parret arbejdede sidste sommer for en gartner på Vestsjælland, hvor de havde en arbejdsdag på 10-14 timer for 60 kroner i timen. Manden blev i juli 2010 ramt af en blodprop i hjertet og opereret på Rigshospitalet. Herefter blev parret fyret af deres danske arbejdsgiver, som samtidig afviste at udbetale deres løn. De havde tilsammen 100.000 kroner til gode. Da manden bliver udskrevet fra hospitalet, har de ingenting. Parret kontakter kommunen, som siger, at de ikke kan hjælpe, og foreslår parret at rejse tilbage til Bulgarien. Parret har imidlertid ikke penge til billetten og bor i lufthavnen i 10 dage, indtil de bliver bortvist. De får herefter kontakt til Frelsens Hær, der hjælper dem og betaler en billet tilbage til Bulgarien. Gennem fagforeningen 3F får parret tilkendt erstatning på 40.000 kroner. STARTHJÆLP Starthjælp gives til udlændinge der ikke kommer fra Norden eller EU/ EØS og som har afsluttet deres integrationsprogram. Gifte eller samlevende personer, der er fyldt 25 år modtager 5.367 kr. før skat. Hvis der er børn i hustanden er der mulighed for at få forsørgertillæg på 1.342 kr. for gifte og samlevende forældre. En husstand kan højest få to forsørgertillæg. FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 15

INTERVIEW Allan bor med sin datter i en lejlighed i Glostrup. Han er uddannet smed og har arbejdet på byggepladser i 25 år, indtil han for seks år siden fik en rygskade. Hvordan husker du din sidste periode på arbejdsmarkedet? >>Det var en svær periode. Jeg havde jo arbejdet i mange år som facademontør, hvor jeg blandt andet var med til at bygge det Kongelige Bibliotek. Min sidste opgave som facademontør var ude i lufthavnen, men under det arbejde blev mine rygsmerter så stærke, at jeg søgte arbejde på et mindre værksted. Det var mens jeg var her, at ryggen sagde helt stop. Jeg fik stadig flere og flere smerter, der strålede udi ben og arme. Til sidst havde jeg så mange smerter, at jeg næsten ikke kunne gå på toilettet, for at sige det som det var. Da jeg så blev undersøgt viste det sig, at jeg havde en diskosprolaps, og at brusken i 3., 4. og 5. ryghvirvel var slidt helt væk.<< Og så var du nødt til at stoppe med dit arbejde. Hvordan oplevede du det? >>Jeg har altid troet på systemet, og jeg kontaktede kommunen med en tro på, at de ville støtte op om at få mig på benene så hurtigt som muligt. Men den tro har jeg ikke mere. Den har jeg mistet.<< og det går ud over klienterne og deres sagsforløb. Jeg alene har haft syv sagsbehandlere, og det er kun vedrørende min sag. << Hvad mener du med, at du har haft syv sagsbehandlere vedrørende din sag? >>Jamen så har jeg også en for min datter og en oppe på socialservice, fordi jeg er enlig far og på kontanthjælp, og så har jeg en i familieafsnittet, fordi jeg er enlig far til en datter, som er afklaret med ADHD. Det har været et slagsmål, at få det til at køre. Samtidig har jeg jo også min datter at tænke på. Der har også været en skolepsykolog inde over. Og så for at det ikke skal være løgn når man er i aktivering så får man en arbejdsmarkedskonsulent tilknyttet. Og hver gang, der kommer en ny person, skal han eller hun sættes ind i sagen, og det har de ikke mulighed for at gøre. Jeg har været ude for Jeg har altid troet på systemet, og jeg kontaktede kommunen med en tro på, at de ville støtte op om at få mig på benene så hurtigt som muligt. Men den tro har jeg ikke mere. Den har jeg mistet. Hvordan kan det være? >>Jeg følte mig mistænkeliggjort og nedgjort, og det gør jeg stadig den dag i dag. De har så stor udskiftning i sagsbehandlerne. Det er jo belastende, fordi hver gang du får en ny sagsbehandler, så skal den sagsbehandler sætte sig ind i sagen, og de har ikke den tid der skal til for at sætte sig ind i hver klients sygdomsforløb. Det er ikke sagsbehandlerens skyld. Det er systemet. Sagsbehandlerne får flere og flere sager, og de bliver færre og færre til at tage sig af dem. Det er klart, det går ud over deres arbejdsindsats, at konsulenten ikke engang havde min sagsmappe med til et møde. De kan ikke sætte sig ind i, hvad det er for et menneske, de snakker med. Altså, hvad den person har været igennem. Det har de simpelthen ikke overskud og energi til.<< Hvordan har det påvirket din sag? >>Jeg har blandt andet været sendt ud i aktiveringsforløb, som min ryg ikke har kunnet klare. Jeg har været i Grønt Sjak og på lager. Jeg kalder det hvid slavehandel. Hvis vi ikke er aktiverede, så er vi dyrere for kommunen, for så får 16 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 tasja a Allan og N de ikke så meget i refusion fra staten. Man kan godt lidt få den tanke, at alt hvad der kan krybe og gå skal i aktivering. Ikke fordi jeg siger, at sagsbehandlerne kun tænker i penge. De er jo bare pressede oppefra. Det, der undrer mig, er hele det der kontrolsystem. Jeg kan godt forstå, at der skal være kontrol, men jeg kan ikke forstå, at de ikke kan se på det enkelte menneske. Når man nu har et langt og fysisk krævende arbejdsliv bag sig, som jeg har. Eller hvis man er i behandling for cancer for den sags skyld - så kan du såmænd også blive sendt i aktivering. De bygger jo bare problemerne endnu mere op, end de hjælper. Det er næsten ikke til at holde ud. Jeg føler mig mistænkeliggjort, og jeg tror jeg snakker for alle, der har været igennem det her forløb. Vi føler os mistænkeliggjort. Som om jeg bare ønsker at sidde på min flade og blive forsørget af det offentlige Det er jo ikke det, der er snak om. Det jeg allerhelst vil, det er jo at komme tilbage til byggepladsen, men det kan jeg bare ikke.<< Hvad har hele det her forløb betydet for dig? >> Jamen oveni det her kom så, at Natasja ikke så sin mor i en periode på 1½½ år, fordi hun var syg. De ser hinanden igen, men ikke fast. Det er når hendes mor har overskud. Og så har jeg en dreng, der er i familiepleje. Han er frivilligt an- bragt, fordi jeg simpelthen ikke har overskud til at have ham hjemme nu, hvor jeg har så mange ting at slås med. Han har det bedre, hvor han er nu. Jeg synes, det har været en kamp at køre flere parallelle forløb med forskellige sagsbehandlere og hele tiden blive bedt om at dokumentere ting, som der allerede er dokumenteret. Hele forløbet har gjort, at jeg gik ned med flaget for at sige det lige ud. Jeg fik en massiv depression, som jeg stadig er medicineret for.<< Hvad håber du på nu? >>Jeg er ved at søge førtidspension, og det betyder, at jeg ikke bliver sendt ud i aktivering lige med det samme. Og så har jeg i en periode haft den samme sagsbehandler på jobcenteret. Det giver lidt ro. Og det er faktisk det, jeg håber, der kan blive nu. Lidt ro.<< Jeg har været ude for at konsulenten ikke engang havde min sagsmappe med til et møde. De kan ikke sætte sig ind i, hvad det er for et menneske de snakker med. Altså, hvad den person har været igennem. Det har de simpelthen ikke overskud og energi til.