Rusmiddelpolitik for Randers Kommune 2009-2013 Randers Kommune
Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handling kan ændre verden. I 2007 vedtog byrådet en række visioner for Randers Kommune frem mod 2016. De blev til i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommunens medarbejdere, interessegrupper, foreninger og privatpersoner. Som i det nævnte citat, er visionerne kun noget værd, hvis de følges op af handlingerne. Det arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af en lang række politikker, inden for kommunens forskellige serviceområder, er grundlaget skabt for det, der skal realisere visionerne: handling. De handlinger, som politikkerne skal resultere i, skal medvirke til at skabe rammerne for borgernes liv og den fortsatte positive udvikling i Randers Kommune. Overforbrug og afhængighed af rusmidler kan have store og meget negative økonomiske, sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for den borger, der direkte eller indirekte er berørt af problemet. Rusmiddelproblemer er desuden omgærdet af skam og skyld hos de berørte brugere og pårørende, og af tabuisering i det omgivende samfund. Dette er med til at stigmatisere og isolere en gruppe af mennesker, der er havnet i en ulykkelig situation. Det er derfor vigtigt for det første at forebygge, at mennesker udvikler et skadeligt forbrug af rusmidler og dernæst at hjælpe de, der allerede har fået problemet ind på livet. Det handler om generel oplysning, men også om at få øje på de borgere, der på forskellig vis befinder sig i en udsat position, og gribe ind, før rusmiddelproblemerne opstår. Det handler om, at vi alle bryder tabuet, ser rusmiddelproblemerne, og at vi handler på det, så den enkelte får hjælp til at forbedre sin livssituation. Ansvaret hviler på os alle, som kommunalt ansat og som borger i Randers Kommune, og rusmiddelpolitikken skulle gerne være en hjælp på vejen. Henning Jensen Nyhuus Borgmester 3
Visionen Randers Kommunes rusmiddelpolitik bygger på Randers Kommunes Vision 2016 for misbrugsområdet. Visionen indeholder nedenstående værdier og hovedmål, samt et antal midler til at nå målene: Værdier og hovedmål Borgere med misbrugsproblemer mødes med respekt for mennesket - og krav til ændret adfærd. Vi sikrer bo-, behandlings- og aktivitetstilbud, der er målrettet de allersvageste grupper. Der er udarbejdet en samlet misbrugspolitik, med fokus på forebyggelse og antallet af misbrugere er halveret i forhold til 2007 Randers Kommune er kendt for et lavt alkoholforbrug blandt unge. Antallet af unge stof/alkoholmisbrugere er halveret i forhold til 2007. Randers Kommune er kendt for at være offensivt involverende, når personer har misbrugsproblemer det være sig privat eller på arbejdspladser. I forhold til familier med misbrug arbejdes med et helhedssyn. Randers Kommune sætter behandlingen af den enkelte i fokus, men arbejder samtidig med familien som helhed. Der udvikles særlige tilbud for unge med misbrugsproblemer (op til 25 år) Vision 2016 skal skabe et tydeligt billede af fremtidens Randers Kommune med pejlemærket år 2016. Nærværende rusmiddelpolitik dækker perioden 2009-2013. Rusmiddelpolitikkens opgave er derfor at udstikke en kurs, der peger i retning af visionens hovedmål, men ikke nødvendigvis i sig selv fører hele vejen til opfyldelsen af målene. Visionen er i samarbejde med medarbejderne på kommunens behandlingstilbud og forsorgshjem blevet videreudviklet og konkretiseret i herstående politik med en række mål og konkrete indsatser for det videre arbejde og med et centralt fokus på forebyggelse og tværgående samarbejde. Midler Misbrugspolitikkens mål understøttes af et tværgående samarbejde, hvor aktørerne er arbejdsmarked, psykiatri, socialområde, foreningsliv, restaurationsliv, politiet etc. RK anvender alternative metoder - for at nedbringe misbrugsproblemer. 4
Hvad er misbrug? Begrebet misbrug kan opfattes eller defineres på mange måder. Det indeholder både individuelle, sociale, politiske og moralske aspekter. Misbrugsbegrebet kan endvidere dække over mange former for brug af rusmidler, illegale som legale; fra den almindelige, socialt accepterede brug til en decideret afhængighedsdiagnose. Man kan sige, at misbrugsbegrebet er en bred, subjektiv samlebetegnelse i feltet brug af rusmidler. I behandlingsregi opereres med diagnoser som skadelig brug og afhængighedssyndrom. Disse diagnosticeres i Danmark efter Verdenssundhedsorganisationen WHO s ICD-10 klassifikationer og diagnostiske kriterier. I den forbindelse læner begrebet misbrug sig op ad diagnosen skadelig brug. Der kan således være tale om brug/skadelig brug uden afhængighed, men ingen afhængighed uden et misbrug/en skadelig brug. I forebyggelse og behandling opereres yderligere med en række brugsbegreber; såsom brug, risikobrug, aktivt brugende, afholdende, kontinuerlig eller episodisk brug mm. Disse fungerer som hjælperedskaber i tilrettelæggelsen af forebyggende eller behandlende tiltag. Rusmiddelpolitikken forholder sig således bredt til alle former for brug af rusmidler. Legale som alkohol og medicin og illegale som blandt andet hash og de såkaldt hårde euforiserende stoffer. Skadelig brug er et brugsmønster af et psykoaktivt stof, som har haft en vis varighed, og som medfører, at helbredet klart påviseligt er skadet, fysisk og/ eller psykisk. Afhængighedssyndromet medfører en række adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener ved gentagen brug af et eller flere psykoaktive stoffer. Med diagnosen er man præget af en stærk trang til indtagelse af stoffet, svækket kontrol over forbruget, vedvarende brug trods erkendt skadevirkning og at trangen til stofindtagelse spiller en dominerende rolle med hensyn til tidsforbrug og prioriteringer. Fysiologisk er der tale om abstinenssymptomer, hvis man ikke indtager stoffet og toleransudvikling, så man har behov for større og større mængder for at opnå en virkning. 5
Hvordan forhindres skadelig brug/ afhængighed af rusmidler? Den allervæsentligste faktor, der har betydning for, om man udvikler en skadelig brug/ afhængighed af rusmidler, er den generelle fysiske og psykiske trivsel. Hvis man som kommune skal medvirke til, at borgerne ikke udvikler et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, skal man kort sagt arbejde på at sikre sig, at de har det godt og er rustet til at møde de udfordringer, livet byder dem. Udover det private ansvar hver enkelt borger har for sit eget liv, hviler denne opgave bredt på en lang række af de ydelser, kommunen leverer til borgerne fra fødsel til grav. Der skal sikres en god sundhedspleje, der støtter forældrene i at blive gode forældre. Daginstitutioner og skoler, der medvirker til at give børnene selvværd og mod på livet. Behandlingstilbud til mennesker med sygdom og i krise. En god ældrepleje, der yder tilstrækkelig omsorg og pleje. Denne helt grundlæggende primære indsats er for bred og omfattende at indskrive i en rusmiddelpolitik, men må i stedet omfattes af politikkerne for de respektive arbejdsområder som for eksempel en børn og ungepolitik, en skolepolitik, en ældrepolitik, en psykiatripolitik, en sundhedspolitik osv. Denne rusmiddelpolitik retter sig derimod mod de situationer, hvor en borger står i umiddelbar fare for at udvikle et skadeligt forbrug eller en afhængighed af rusmidler, eller hvor dette allerede forekommer, og der er behov for behandlingsmuligheder og/ eller andre hjælpeforanstaltninger. Desuden retter politikken sig mod at spotte de tilfælde, hvor børn og unge mistrives og derfor befinder sig i en særlig sårbar situation i forhold til rusmiddelproblematikker. Der er mange forskellige indgangsvinkler til brug af rusmidler og derfor også mange forskellige aktører på området. Randers Kommunes rusmiddelpolitik er udarbejdet i Social og Arbejdsmarkedsafdelingens regi, men de forebyggende initiativer har, udover deres placering på Center for Stofmisbrugsbehandling/ Ungekontakten, deres udgangspunkt i Børn og Skole samt Sundhed og Ældre, hvorfor repræsentanter fra disse afdelinger har været inddraget i udviklingen af politikken. Randers Kommunes rusmiddelpolitik omfatter alle borgere i Randers Kommune, men har særligt fokus på følgende fire målgrupper: Unge op til 25 år, der eksperimenterer med forskellige former for rusmidler som et led i socialiseringsprocessen i overgangen fra barn til voksen og som alene af den grund befinder sig i en sårbar periode. På dette tidspunkt i livet grundlægges de vaner og holdninger, der kommer til at præge forholdet til rusmidler fremover. Fokuspunktet for denne målgruppe er derfor at sikre udviklingen af et sundt og afbalanceret forhold til rusmidler, samt behandlingsmuligheder, der er tilpasset alder og livssituation. Desuden er der fokus på at sikre en hurtig indgriben i forhold til allerede eksisterende rusmiddelproblemer eller andre mistrivselsproblemer, 6
der kan føre til et skadeligt rusmiddelforbrug på et senere tidspunkt. Voksne over 25 år, som allerede har etableret et forhold til rusmidler, og hvor et almindeligt forbrug af forskellige årsager kan udvikle sig til et skadeligt forbrug og afhængighed. Fokuspunktet for denne målgruppe er at skabe grundlag for en hurtig indgriben overfor rusmiddelproblemer for derigennem at sikre opretholdelsen af sociale relationer, samt sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet. Familier med rusmiddelproblemer, hvor en hel families dagligdag er påvirket af problemet, og det derfor er vigtigt at forholde sig til hele familiens velbefindende. Fokuspunkterne for denne målgruppe er, udover behandlingen af rusmiddelproblematikken, at være opmærksom på de indbyrdes relationer i familien og de problemer, som forbruget medfører i den forbindelse. Socialt udsatte, der i mange tilfælde allerede har levet et langt liv med et skadeligt rusmiddelforbrug med deraf følgende fysiske, psykiske og sociale mén. Fokuspunktet for denne målgruppe er at sikre bolig-, beskæftigelses- og behandlingstilbud, samt generelle sundhedsforbedrende tilbud, der kan rumme de svære sociale og adfærdsmæssige problemer, mennesker i denne gruppe ofte har. Idet der i Vision 2016 er lagt særlig vægt på forebyggelse og på unge, fylder det forebyggende arbejde på ungeområdet forholdsvis meget i de indsatser, rusmiddelpolitikken lægger frem. 7
Udfordringer Organisationen I forbindelse med kommunalreformen og sammenlægningen af Randers Kommune med de omkringliggende kommuner er den tidligere organisation blevet opbrudt og en ny er under opbygning. Nye lokalområder er kommet til, og tidligere amtslige institutioner er flyttet til kommunens regi. Kommunalreformen giver mulighed for et helhedsorienteret arbejde, men skaber også et øget behov for koordinering og samarbejde mellem afdelingerne. I forhold til det rusmiddelforebyggende og behandlende arbejde, der fordeler sig på flere forvaltninger, skal det sikres, at den nødvendige koordinering finder sted. måske først viser sig mange år senere. Et øget fokus på skadelig brug af rusmidler kan tværtimod på kort sigt medføre en stigning i antallet af klienter der søger behandling og derfor umiddelbart se ud som en stigning i antallet af misbrugere, selvom det potentielt er et trin på vejen til en mindskelse af rusmiddelproblemet. Der er derfor et behov for at udbygge og forbedre dokumentationen af effekterne af de forskellige behandlingsformer og af det forebyggende arbejde, så man får et lidt klarere billede af forholdet mellem indsats og virkning. Dokumentation I forhold til at følge op på rusmiddelpolitikken og visionen om at halvere antallet af misbrugere ligger der en stor udfordring i overhovedet at finde gældende tal på området. Rusmiddelproblematikker er et tabubelagt område, præget af skamfuldhed hos misbrugeren og berøringsangst i omgivelserne. En stor del af misbruget foregår skjult og kan være vanskeligt at få frem i lyset, selv hvis man spørger direkte til det. Det er derfor vanskeligt at dokumentere antallet af borgere med et skadeligt forbrug eller afhængighed af rusmidler, og der må forudsættes et stort mørketal i forhold til de kendte tal. En anden udfordring er, at det er vanskeligt at måle effekterne af en holdningspåvirkende indsats. Det tager tid at påvirke kultur og vaner, og især hvad angår den forebyggende indsats er der tale om et langt, sejt træk, hvor resultatet 8
Unge Her står vi nu Ifølge Sundhedsstyrelsens MULD-undersøgelser (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag) er der i perioden 2000-2006 sket et fald i unges alkoholforbrug. Udviklingen er gået i retning af, at en større del af de unge har et lavt alkoholforbrug, mens en mindre del har haft et forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne. Denne tendens ses især blandt drengene og i de yngre aldersgrupper, hvilket også betyder, at en større del af de unge har en senere alkoholdebut end tidligere. Når det gælder unges forbrug af stoffer er forbruget næsten konstant, men dog stadig højt. Polariseringen mellem unge med en sen rusmiddeldebut og et lavt forbrug og unge med en tidlig debut og et alarmerende højt forbrug, tegner et billede af vidt forskellige grupper af unge med forskellige problematikker, der derfor også stiller krav om forskellige tilgange og indsatser. Den store majoritet er velfungerende unge, der har det godt og som har et godt forhold til forældre, venner og skole. Her er opgaven at hjælpe de unge med at etablere et godt og afbalanceret forhold til rusmidler. Midlerne her er en generel holdningsbearbejdning overfor de unge og forældrene, både direkte og gennem medarbejdere i skoler og klubber. Herudover er en begrænsning af de unges adgang til primært tobak og alkohol også et effektivt middel. En mindre gruppe af de unge har en række forskellige problemer, der gør dem ekstra sårbare i forhold til rusmiddelproblematikker. I mødet med denne gruppe må fokus være på at arbejde med hele den palet af problemer, den unge har, dels for at hindre et misbrug i at udvikle sig, dels for at behandle et allerede opstået misbrug. I Randers Kommune har vi allerede nu en bredt arbejdende forebyggende indsats rettet mod samtlige unge. Indsatsen har udgangspunkt i Skole, Socialforvaltning og Politi-samarbejdet (SSP), i Ungekontakten på Center for stofmisbrugsbehandling, samt i Sundhedshuset. SSParbejdet er netop under reorganisering for at tilpasse arbejdet til den nye kommunale struktur, så SSP-netværket og dermed det forebyggende arbejde når ud i alle kommunens lokalsamfund. Blandt andet er der oprettet et netværk af lokale SSP-medarbejdere, der har til opgave at gribe ind overfor begyndende rusmiddel- og kriminalitetsproblemer ude i lokalsamfundet. For at begrænse de unges brug af rusmidler arbejder man i Uddannelsesrådets regi på fælles rusmiddelpolitikker for ungdomsuddannelserne i Randers, så der for fremtiden vil være ens retningslinjer for området på de forskellige ungdomsuddannelser i kommunen. Der er ikke noget overblik over, hvor mange grundskoler, der har udarbejdet en rusmiddelpolitik. Gennem projektet Sport uden baner er der i de lokale idrætsforeninger i Randers sat fokus på unges forbrug af rusmidler i foreningslivet, og enkelte foreninger har i forbindelse med projektet udarbejdet rusmiddelpolitikker. Projektet er dog stadig begrænset til idrætsforeningerne. I SSP-regi er der udviklet et samarbejde med re- 9
stauratørerne i Randers Kommune med henblik på at sikre en fælles koordinering i forhold til blandt andet brugen af rusmidler i festmiljøet i Randers. I forhold til gruppen af sårbare unge arbejder Ungeteamet med mentorer, der støtter op omkring unge, der f.eks. er på vej ud i problemer omkring rusmidler eller kriminalitet. Herudover arbejder gadeplansarbejdere på en mere uformel basis med at opsøge unge i ungdomsmiljøerne. Desuden har man oprettet tværfaglige netværksgrupper, der har til formål at sikre en sammenhængende indsats overfor børn og unge med særlige behov. Grupperne koordinerer dels på et overordnet plan, dels i forhold til enkelte børn eller grupper af børn, der kan vække bekymring. Netværksgrupperne skulle gerne opfange eventuelle problemer så tidligt, at de ikke udvikler sig til for eksempel et misbrug, men en forudsætning for dette er, at de faglige medarbejdere kender de faresignaler, de skal være opmærksomme på. Ungekontakten under Center for Stofmisbrugsbehandling yder rådgivning og vejledning til unge under 25 år og deres forældre i forbindelse med ungdomsproblematikker. Desuden underviser forebyggelseskonsulenterne i rusmiddelproblematikker på kommunens grundskoler. I forhold til forældrene har man tidligere arbejdet med forældreinddragelse parallelt med undervisningen af de unge. Denne inddragelse er i dag blevet nedprioriteret for at kunne nå ud på de nye skoler, der er kommet til efter kommunesammenlægningen. Egentlig misbrugsbehandling af unge varetages af Center for Stofmisbrugsbehandling og Alkoholbehandlingen. Center for Stofmisbrugsbehandling tilbyder et helhedsorienteret ambulant behandlingstilbud med mulighed for psykiatrisk og psykologisk udredning. Tilbuddet benytter sig af blandt andet forældreinddragelse i arbejdet og baserer sig på den systemisk anerkendende tilgang. Alkoholbehandlingen tilbyder ambulante samtaler, medicinsk behandling og psykiatrisk-psykologisk udredning. I forhold til den enkelte sag samarbejdes mellem behandlingsinstitutionerne, familieafdelingen og andre implicerede afdelinger. Samarbejdet kan dog udvikles yderligere, så alle implicerede kender deres opgave i samarbejdet. Byrådets mål: De unges forbrug af rusmidler nedsættes, og debutalderen for afprøvning af rusmidler hæves. Unge med rusmiddelproblemer sikres en tidlig, fagligt kvalificeret og helhedsorienteret indsats. Det vil vi gøre: Vi gør undervisning i kriminalitet og rusmiddelforebyggelse obligatorisk. Kriminalitets- og rusmiddelforebyggende emner gøres til en skal-opgave i de timeløse fag på grundskolerne i Randers Kommune, så det sikres, at alle børn og unge i Randers Kommunes grundskoler modtager denne undervisning. Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole. Vi udvikler og kvalificerer det lokale SSParbejde. SSP-medarbejdere og andre relevante ressourcepersoner på skolerne kvalificeres til at undervise i rusmiddelforebyggelse, så der på hver skole findes ressourcepersoner, der kan varetage opgaven. Desuden gennemgår alle SSP-medarbejdere et grundkursus, så der sikres et fælles udgangspunkt og ensartede kompetencer for arbejdet. Endelig udvikles et idékatalog til brug for det samlede præventive arbejde i grundskolen. Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole. Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejdsmarked. Vi inddrager forældrene i det forebyggende arbejde Forældreinddragelsen/ undervisningen i grundskolen med fokus på unges brug af rusmidler udbygges med henblik på udviklingen af et fælles holdningsgrundlag for forældrene. Herudover arbejdes der med at udvikle nye initiativer, der kan appelere til 10
forældrene på en anden måde end de traditionelle forældremøder. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole. Vi ansvarliggør skoler, foreninger og restaurationer i forhold til unges brug af rusmidler. Der arbejdes målrettet hen imod, at alle grundskoler i Randers Kommune udarbejder en rusmiddelpolitik. Desuden arbejdes der på at udbrede projektet Sport uden baner til alle relevante foreninger og ad den vej anspore foreningerne til at udvise et ansvar i forhold til de unges brug af rusmidler. Endelig arbejdes der på at udvikle og udvide samarbejdet med restauratører og andre bevillingshavere i kommunen med blandt andet tilbagevendende information om problemstillingen. Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole. Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejdsmarked, Fritid og Kultur. Vi følger udviklingen af unges rusmiddelforbrug i Randers. Med henblik på at få mulighed for at vurdere effekten af de generelle forebyggende indsatser følges de unges forbrug af alkohol og andre rusmidler gennem jævnligt tilbagevendende og sammenlignelige undersøgelser, der har fokus på udbredelse, forbrugsmønster, debutalder mm. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole. Vi ruster frontpersonale til at genkende rusmiddelproblemer hos unge Der arbejdes hen imod at alle kommunalt ansatte, der gennem deres arbejde har kontakt til børn og unge, som fx lærere, klubansatte, skolelæger og sundhedsplejersker lærer, hvordan de kan spotte børn og unge med mistrivselsproblemer og begyndende rusmiddelproblemer og informeres om de relevante handlemuligheder samt støtte- og behandlingstilbud. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole. Vi forbedrer det tværfaglige samarbejde omkring unge med rusmiddelproblemer. Der oprettes et forum, bestående af repræsentanter for Ungekontakten, Ungeteamet, Familieafdelingen, Psykiatrien og andre relevante aktører, der mødes med fast interval og udveksler erfaringer samt diskuterer snitflader i relation til behandlingen af unge med rusmiddelproblemer. Gruppen udarbejder forløbsprocedurer for behandlingen af unge med misbrug, så ansvars- og opgavefordelingen mellem de forskellige afdelinger afklares. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre. Vi udvikler misbrugsbehandlingen af unge. Den nyeste viden om behandling af unge med et skadeligt forbrug og afhængighed af rusmidler inddrages i en løbende udvikling af behandlingen i retning af en stadigt mere effektiv behandling. I forbindelse hermed arbejdes der målrettet på at forbedre det helhedsorienterede arbejde med de øvrige problemer, den unge har. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre. Vi synlig- og tilgængeliggør kommunens tilbud til unge med rusmiddelproblemer. Der udarbejdes en intern oversigt over Randers Kommunes tilbud til unge med rusmiddelproblemer og de faglige netværksgrupper og andre diskussionsfora på området med henblik på en afklaring af opgave- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige afdelinger. Desuden udbygges kommunens hjemmeside med en side om rusmiddelproblematikker, der er umiddelbart tilgængelig og let at finde fra forsiden. Siden har links til relevante eksterne hjemmesider som eksempelvis Ungekontakten. Endelig arbejdes der på at gøre kommunens forebyggelses- og behandlingstilbud for unge tilgængelige for alle. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre. 11
Familier Her står vi nu Vi har ingen præcise tal for, hvor mange familier i Randers, der er påvirket af rusmiddelproblemer, men ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelse Risikofaktorer i barndommen havde 60.000 danske børn under 18 år i 1999 en far eller en mor, der var indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Dette svarer omregnet til Randers-tal til over 1000 børn. Dette tal omfatter kun de alvorligste tilfælde. Det omfatter således ikke alkoholikere, der ganske vist har været indlagt, men ikke i den forbindelse fået nogen alkoholrelateret diagnose, og heller ikke de mange alkoholikere, der ikke har været indlagt men fx kun har konsulteret egen læge, et alkoholambulatorium, alkoholbehandling eller slet ikke har søgt behandling i forbindelse med deres alkoholmisbrug. Til denne gruppe kommer så børn af forældre med stofmisbrugsproblemer. Der er altså efter al sandsynlighed mange børn i Randers, der lever med rusmiddelproblemer tæt inde på livet. Følgerne af at vokse op i en familie med rusmiddelproblemer er alvorlige. Mange af de børn, der vokser op i en familie med alkoholmisbrug får senere hen problemer af følelsesmæssig, intellektuel, social eller adfærdsmæssig karakter og har eller får behov for forskellige former for støtte. Sandsynligheden for selv at udvikle rusmidddelproblemer er også væsentligt større for børn der er opvokset med problemet, og mange får i det hele taget et problematisk forhold til rusmidler. Der er derfor god grund til at gribe ind overfor børn i familier med rusmiddelproblemer, ikke kun ved at behandle forældrenes misbrug, men også direkte overfor de skader, børnene kan udvikle i forbindelse hermed. Et andet aspekt af problematikken famlier med rusmiddelproblemer er forældre til unge eller voksne misbrugere, der også kan have brug for hjælp, både til at støtte deres barn i den svære situation og til at beskytte sig selv i forhold til misbruget. Randers Kommune har en række tilbud til både børn og voksne, der er pårørende til borgere med rusmiddelproblemer. I forhold til børn af voksne med misbrug er der i familieafdelingens regi oprettet et tilbud til børn af psykisk syge forældre. Da der ofte er et overlap mellem psykiatriske problemer og rusmiddelproblemer vil nogle af disse psykisk syge forældre have et problematisk forhold til rusmidler. Alkoholbehandlingen inddrager i det omfang, det er muligt børn af misbrugere i behandlingen af forældrene. Der er derudover et løbende samarbejde med familieafdelingen i forhold til familier med alkoholproblemer. På Center for Stofmisbrugsbehandling er der i dagbehandlingen oprettet netværksgrupper for unge stofmisbrugere, der har gennemført et behandlingsforløb. Denne gruppe har ofte misbrugende forældre. Tilbuddene dækker dog ikke i dag det reelle behov, og der mangler en systematisering og koordinering af tilbuddene, så det sikres, at alle får den nødvendige hjælp. 12
I forhold til voksne pårørende giver Ungekontaktens hjemmeside gode råd til, hvordan forældre kan tackle deres børns rusmiddelforbrug, herunder råd om, hvordan et eventuelt skadeligt forbrug eller afhængighed kan håndteres. Herudover tilbyder Ungekontakten anonym rådgivning, som kan benyttes både af de unge, men også af pårørende til unge med rusmiddelproblemer. Byrådets mål: Børn i familier med rusmiddelproblemer tilbydes en tidlig og fagligt kvalificeret indsats Voksne pårørende tilbydes relevant og faglig kvalificeret hjælp andre og opleve, at de ikke er alene med problemet. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole. Vi udvikler tilbuddene til voksne pårørende Det undersøges, hvordan tilbuddene til voksne pårørende kan gøres mere synlige, så tilbuddet når ud til alle med behov, og det overvejes, om tilbuddene kan udvikles yderligere. Det vil vi gøre: Vi ruster frontpersonale til at spotte børn i familier med rusmiddelproblemer Kommunalt ansatte, der gennem deres arbejde har kontakt til børn og unge, som fx pædagoger, lærere, skolelæger og sundhedsplejersker lærer, hvordan de kan spotte børn, der lever i familier med rusmiddelproblemer. Desuden informeres de om de relevante handlemuligheder, forpligtelser og behandlingstilbud. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sundhed og Ældre. Vi sørger for, at børn af mennesker med misbrug også får hjælp og støtte I behandlingen af misbrugere arbejdes hen imod at inddrage børnene gennem blandt andet familiesamtaler, hvor børnene kan komme til orde og opleve, at også deres problemer bliver set og hørt. Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole. Vi giver børn af misbrugere et netværk af ligesindede. Der oprettes netværksgrupper for børn og unge fra familier med rusmiddelproblematikker, hvor de kan dele deres oplevelser med 13
Voksne Her står vi nu Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse Hvordan har du det? fra 2006 opererer med begrebet risikabelt alkoholforbrug som et mål for antallet af personer med et alkoholproblem. Risikabelt alkoholforbrug er defineret i tre forskellige kategorier: Rusdrikkeri, hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede 5 genstande ved en enkelt lejlighed. Storforbrug, hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede ugentlige genstandsgrænse, der er 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. Og endelig afhængighed, der måles på blandt andet i hvilke situationer, man drikker alkohol. Ifølge denne undersøgelse har 28 % af de 25-79 årige mænd i Randers Kommune mindst én form for risikabelt alkoholforbrug. Tallene varierer fra 21 % i Ringkøbing-Skjern til 42 % på Samsø og øvrige øer, og Randers ligger således forholdsvis lavt uden dog at ligge signifikant under gennemsnittet. Når det gælder kvinderne, har 10 % af de 25-79 årige kvinder i Randers Kommune mindst én form for risikabelt alkoholforbrug. Også her ligger Randers forholdsvis lavt uden at ligge signifikant under gennemsnittet. Tallene varierer fra 7 % i Ringkøbing-Skjern til 18 % på Samsø og øvrige øer. Årligt er omkring 200 klienter i behandling i Alkoholbehandlingen i Randers Kommune. Disse tal tyder på, at der går mange mennesker rundt i Randers med et ubehandlet alkoholproblem. Tal fra Sundhedsministeriet viser, at gennemsnitligt en trediedel af alle klienter, der er indskrevet i ambulant alkoholbehandling, lider af personlighedsforstyrrelse. Denne målgruppe de såkaldt dobbeltbelastede har på grund af kompleksiteten af problemer sværere end gennemsnittet ved at profitere af og gennemføre behandlingen og kræver en særlig indsats. I forhold til stofmisbrugere vurderer Statens Institut for Folkesundhed, at der er 27.000 stofmisbrugere i Danmark. Omregnet til Randerstal svarer det til cirka 463 personer. Center for Stofmisbrugsbehandling i Randers Kommune har årligt omkring 200 klienter. Også her må der gå en del ubehandlede personer rundt, selvom det dog ikke er så mange som for alkoholmisbrugernes vedkommende. En forholdsvis overset problemstilling i misbrugssammenhæng er afhængighed af angstdæmpende medicin de såkaldte benzodiazepiner. Sundhedsstyrelsen fraråder brug af sovemedicin i mere end 2 uger og nervemedicin i mere end 4 uger. Mange mennesker, der i en periode har brug for nerve- eller sovemedicin bruger det dog i meget længere tid, nogle i mange år, og udvikler i den forbindelse en egentlig afhængighed af lægemidlerne. Hvor mange Randers borgere, der er afhængige af angstdæmpende medicin, ved vi ikke, men det er et område, der kræver opmærksomhed. Der ligger alt i alt en stor opgave i at få de mange med et ubehandlet misbrugsproblem i behandling. Det drejer sig om for det første at 14
få kontakt til misbrugerne og for det andet at få dem motiveret til at gå i behandling. Det forebyggende arbejde i forhold til gruppen af voksne udføres primært af Sundhedshuset, der blandt andet holder foredrag og hjælper private virksomheder med at udarbejde alkoholpolitikker og Alkoholbehandlingen, der på opfordring tager ud og holder foredrag samt afholder temadage på sundhedsuddannelserne. Det forebyggende arbejde i forhold til voksne er dog ikke sat i system. Selve misbrugsbehandlingen varetages for alkoholmisbrugeres vedkommende af Alkoholbehandlingen og omfatter blandt andet afrusning, ambulante samtaler, medicinsk behandling og psykologiske/ psykiatriske udredninger. Det er også alkoholbehandlingen, der tager sig af de borgere, der henvender sig med et misbrug af angstdæmpende medicin. I forhold til gruppen af dobbeltbelastede samarbejder Alkoholbehandlingen i Randers med Alkoholbehandlingen i Århus og døgnbehandlingsinstitutionen Ringgården med henblik på udvikling af metoder til at fastholde dobbeltbelastede i behandling. Behandlingen af Stofmisbrugere varetages af Center for Stofmisbrugsbehandling og omfatter blandt andet afgiftning, udredninger, ambulant behandling samt dag- og døgnbehandling. Byrådets mål: Antallet af borgere med mindst én form for risikabelt alkoholforbrug reduceres Borgere med et skadeligt forbrug eller afhængighed af rusmidler tilbydes en tidlig, fagligt kvalificeret og helhedsorienteret indsats Det vil vi gøre: Vi synlig- og tilgængeliggør behandlingstilbuddene til borgere med rusmiddelproblematikker. Randers Kommunes hjemmeside udvides med en side om misbrug, der er umiddelbart tilgængelig og let at finde fra forsiden, og som har links til relevante eksterne hjemmesider om forebyggelse og behandling. Desuden udarbejdes der skriftligt informationsmateriale målrettet den brede befolkning, og der arbejdes på at informere samarbejdspartnere om tilbuddene. Endelig arbejdes der på at gøre kommunens tilbud til mennesker med rusmiddelproblematikker tilgængelige for alle. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked Vi udvikler det opsøgende arbejde Det undersøges, hvordan det opsøgende arbejde kan udvikles og systematiseres med det formål at udbrede kendskabet til behandlingstilbuddene til så mange som muligt og med henblik på at etablere kontakt til de, der ikke i dag søger behandling. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked Vi uddanner nøglepersoner til at genkende og håndtere misbrugsproblemer Offentligt ansat sundhedspersonale med borgerkontakt som eksempelvis læger, sygeplejersker og medarbejdere på ældreområdet, samt offentligt og privat ansatte medarbejdere i de arbejdsmarkedsforberedende aktiviteter uddannes til at genkende og håndtere rusmiddelproblematikker. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre. Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejdsmarked Vi ruster arbejdspladserne til at håndtere rusmiddelproblemer. Der udvikles en rusmiddelpolitik gældende for alle kommunens arbejdspladser. Desuden udvikles samarbejdet med de private virksomheder med henblik på at udvikle rusmiddelpolitikker på de private arbejdspladser. I forbindelse hermed arbejdes der på at udvikle netværk af nøglepersoner, der er rustet til at gribe ind overfor begyndende alkoholproblemer hos en medarbejder. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre 15
Vi udvikler misbrugsbehandlingen så kvaliteten øges. Den nyeste viden om misbrugsbehandling, herunder viden om medicinafhængighed, inddrages i en løbende udvikling og kvalificering af behandlingen i retning af en stadigt mere kvalificeret og evidensbaseret behandling. Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmarked 16
Socialt udsatte Her står vi nu Antallet af socialt udsatte borgere i Randers Kommune er svært at gøre op, ikke mindst fordi det afhænger af, hvordan man definerer det at være socialt udsat. Gruppen af socialt udsatte omfatter en forskelligartet gruppe af borgere, der har så massive og langvarige problemer relateret til eksempelvis rusmiddelproblematikker, hjemløshed og sindslidelser, at de befinder sig i en meget udsat social position sammenlignet med gennemsnittet af borgere. Mange har svært ved at fastholde en bolig, fordi deres holdning til det at bo ligger for langt fra, hvad omgivelserne vil acceptere. Resultatet er et liv på farten mellem forskellige mere eller mindre tilfældigt bekendte, forsorgshjem, fængselsophold, hospitalsophold og perioder på gaden. Mange har et dårligt helbred. Det er hårdt at leve i lang tid med utilstrækkelig ernæring, et massivt overforbrug af alkohol eller andre rusmidler og eventuel hjemløshed. Dertil kommer, at mange i denne gruppe har svært ved at overholde en aftale hos lægen eller tandlægen og måske føler sig dårligt tilpas i omgivelserne på en sundheds- eller lægeklinik, og derfor ikke kommer i behandling for de sygdomme, de burde. Desuden er der i denne målgruppe en stor gruppe af personer med ikkediagnosticerede psykiatriske problematikker og andre lidelser, som ikke modtager behandling for deres lidelse. Der er derfor behov dels for hjælp til at etablere kontakt mellem brugerne og det etablerede sundhedssystem, dels for en forbedret udredning af målgruppen. I Randers Kommune har vi allerede en lang række botilbud til socialt udsatte borgere. Udover Hjørnestenens akuttilbud og Ladegårdens botilbud for ældre misbrugere har vi en række skæve boliger, målrettet misbrugere og andre socialt udsatte, der ikke kan fastholde en almindelig bolig. På Perron 4 bor ofte lidt ældre hjemløse med misbrug, i Åbo er det personer med både misbrug og en psykiatrisk diagnose, og endelig er der igangsat et projekt med byggeri af skæve boliger til unge socialt udsatte. Der er dog stadig mangel på boliger til målgruppen. Dels er der en gruppe af misbrugere med en voldsom og problemfyldt adfærd, der ikke kan rummes i de eksisterende tilbud, og som derfor mangler et tilbud. Dels er der behov for flere boliger til dobbeltdiagnosticerede, og endelig er der behov for flere permanente boliger til de borgere på forsorgshjem, som ikke kan klare sig i egen bolig. Misbrugsbehandlingen af gruppen af socialt udsatte varetages af Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling, blandt andet i form af substitutionsbehandling af stofmisbrugerne. Desuden har Center for Stofmisbrugsbehandling indgået et succesfuldt samarbejde med Kriminalforsorgen og Randers Arrest om misbrugsbehandling af indsatte misbrugere. Et lignende projekt er under udvikling i forhold til alkoholbehandling. I alkoholbehandlingens regi har man gennem de sidste år haft et ambulant gruppebehandlingstilbud daggruppen, målrettet socialt udsatte mennesker med massiv alkoholproble- 17
matik. Tilbuddet har vist sig succesfuldt, idet en stor del af klienterne i gruppen har reduceret deres alkoholforbrug væsentligt eller helt er stoppet med at drikke. Tilbuddet har dog ikke ressourcemæssig kapacitet til at dække behovet for behandling af målgruppen. I forhold til klienter med dobbeltdiagnoser (misbrug og psykiatrisk diagnose) er behandlingsmulighederne yderst begrænsede. Traditionelt behandles psykiatriske lidelser og misbrug i hvert sit system. Dette har nogle fordele, men især for mennesker med skizofreni er det uhensigtsmæssigt. Der arbejdes på at skabe et integreret behandlingstilbud til denne gruppe, hvor medarbejdere fra behandlingsområdet i tæt samarbejde med ansatte i psykiatrien planlægger relevante behandlingstilbud til dobbeltdiagnoseklienter. En mulighed kunne være oprettelsen af et lokalt, misbrugspsykiatrisk team. Lægefaglig og sundhedsfremmende behandling varetages af læger, sygeplejersker, psykologer og psykiatere, der er tilknyttet forsorgshjemmene eller ansat af Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling. Der mangler dog i øjeblikket ressourcer til især lægefaglig, neurologisk og psykiatrisk udredning, hvilket blandt andet medvirker til at forlænge opholdstiden på akuttilbudene. Antallet af brugere på akuttilbuddene, der forlader tilbuddene uden en langsigtet handleplan reduceres. Det vil vi gøre: Vi sikrer socialt udsatte borgere en bolig, der er tilpasset deres behov. Botilbuddene til socialt udsatte differentieres yderligere, så der til alle i målgruppen kan findes en permanent bolig med den nødvendige grad af praktisk og social støtte. Blandt andet bygges boliger målrettet socialt udsatte med en voldelig og udadreagerende adfærd, der ikke kan rummes i de eksisterende tilbud. Herudover forbedres boligforholdene på Hjørnestenens akuttilbud. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre. Vi forbedrer udredningen af socialt udsatte. Der oprettes en enhed til udredning af enkeltpersoner i målgruppen. Målet er at sikre en hurtig og fyldestgørende lægefaglig, psykiatrisk eller anden udredning og diagnosticering med henblik på at differentiere hjælpen yderligere og sikre relevant behandling. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre. Desuden har Randers Kommune en række væresteder og beskæftigelsestilbud til målgruppen. På værestedet Perron 4 aktiveres hvert år 200 borgere i målgruppen i en egentlig beskæftigelsesmæssig aktivering. Herudover fungerer Slotsgården som et være- og aktivitetstilbud i tilknytning til Hjørnestenen. Endelig er der til gruppen af unge socialt udsatte oprettet projektet Stop Struggling Along, der har til formål at koordinere arbejdet omkring denne gruppe. Byrådets mål: Alle kommunens socialt udsatte kan rummes i kommunens egne tilbud Den generelle sundhedstilstand hos socialt udsatte borgere forbedres Vi hjælper målgruppen til kontakt med det etablerede sundhedsvæsen. Der iværksættes et projekt med henblik på at højne brugernes generelle sundhedstilstand. Projektets mål er at gøre brugernes kontakt til sundhedssystemet mere regelmæssig, samt at øge brugernes bevidsthed i forhold til blandt andet kost, motion, tobaksrygning og rusmidler. Desuden arbejdes der på at uddanne internt og eksternt sundhedspersonale i kontakten med denne særlige målgruppe. Herudover iværksættes et projekt, der har til formål at forbedre tandsundheden hos socialt udsatte. 18
Vi følger udviklingen i målgruppen. Vi vil følge udviklingen i målgruppens sammensætning og generelle sundhedstilstand blandt andet ved at lave målgruppeanalyser i forhold til de forskellige tilbud og ved at kommunens sundhedskonsulenter med jævne mellemrum udarbejder sundhedsprofiler for brugerne på kommunens forsorgshjem. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre Vi forbedrer det tværfaglige samarbejde omkring socialt udsatte. Der er oprettet et team for socialt udsatte, der skal koordinere samarbejdet mellem de mange forskellige instanser og afdelinger, der arbejder omkring socialt udsatte borgere. Desuden arbejdes der på at forbedre koordineringen af samarbejdet mellem psykiatrien, misbrugsbehandlingen og Region Midtjylland omkring de misbrugere, der har en psykiatrisk diagnose. Herudover udarbejdes en intern oversigt over Randers Kommunes tilbud til socialt udsatte med henblik på en afklaring af behovet for nye tilbud. Endelig udarbejdes en oversigt over de faglige netværksgrupper og andre diskussionsfora på området med henblik på en afklaring af opgave- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige afdelinger. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre, Børn og Skole. Vi tilpasser misbrugsbehandlingen til målgruppen. Der eksperimenteres med nye typer af behandlingstilbud til gruppen af socialt udsatte, eventuelt i forbindelse med de eksisterende væresteder eller forsorgshjem. Formålet er at sikre, at alle i målgruppen kan få et relevant og egnet behandingstilbud. 19
www.randers.dk Februar 2009 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers Tlf. 8915 1215 www.randers.dk