Lærerguide Beretning

Relaterede dokumenter
Lærerguide Beretning

Dorte Kamstrup Instruerende tekster

Lærerguide instruktion

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Sebastian og Skytsånden

Denne dagbog tilhører Max

Min morfar Min supermand

Lærerguide instruktion

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

/

Børnepanelrapport nr. 1: Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnenes bog. skolestart på. Mellervangskolen. Skrevet af børn til børn.

Emilies sommerferieeventyr 2006

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Stensnæsskolen. November Skolernes motionsdag. I dette nummer: Motionsdag 1 Naturvidenskabsfestival

Diktat 1. Navn. Klasse. Dato

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

Den Internationale lærernes dag

SAVANNENS DYR. Med klasse. Lavet af : Marcus Ankerdal, Philip Olrik, Asbjørn Arp og Silas Valentin

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Jeg besøger mormor og morfar

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Alle afgange er fra Cementen i Nyk. F..

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

KOMMENTARRAPPORT. Fænøsund Friskole Middelfart Kommune. Termometeret

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Sølvgades Skole. Trivsel

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

! " # # $ % & & ' " () * ' /

Evaluering af børnesamtalen

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

Centrets bedste Nyhedsavis

Balletastronauten og huskelisten

Lærerguide Fortælling

Evaluering af introugen 2014

Svarprocent og fordeling

VELKOMMEN TIL WINNIE.

Nyt fra SFO og skole

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Sproget i undervisningen

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Tilfredshedsundersøgelsen Mellemtrin. 1. Forberedelse inden overgang

Bilag 4: Mailkorrespondance

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

Det har gjort mig til den jeg er...

Skolebladet. Skolestart

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Bilag 2: Interviewguide

Lærerguide. beskrivende Informerende

Sorgen forsvinder aldrig

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Lærerguide Fortælling

Var giraffen opfundet i gamle dage?

20. DECEMBER. Far søger arbejde

Nyhedsbrev Espe Skole & Børnehave Juni 2018

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kragenyt august 2015 Indhold

KONTAKT 12/13 nr. 10 J U N I. Indhold: Aktuelt i juni s. 2 Nyt fra kontoret s. 3

Designeventyr Lær og leg med Nanna Ditzels design

Tidligere elever fortæller:

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig?

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Lørdagen. hardetaltidsjovtderude.duddihåber,hunkankomme

Hjælp dit barn med at lære

Tilrettelagt leg med børnemøder

Kapitel 1. Noget om årets gang

Min bog om Baunegård 1

24. DECEMBER SÅ BLIVER DET JUL

Juni - september. Nr. 2 Ribe-Nyt Årgang 2

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Hvorfor gør man det man gør?

Læringsmål. Materialer

Snevejr er sjovt! Henrik Weinkouff Skoleleder

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Et ønske gik i opfyldelse

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

BRUG BOLDEN, MOR. (og far) INSPIRATIONSKURSUS FOR MØDRE og fædre. -fra leg til landshold

Hvis I har lyst til at se mere om Esbjerg Evangeliet så ligger der en film på you tube, hvor en seminarielærer fortæller om tankerne bag dette store

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Transkript:

Lærerguide Beretning Det er en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem, at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige tekstdele med forskelligt formål. overskrift/rubrik orientering Hvem, hvad, hvor og evt. hvordan og hvorfor begivenhed 1 begivenhed 2 begivenhed 3 begivenhed kommentar En god beretning indeholder; en overskrift, en orientering, nogle tidsordnede begivenheder og en afsluttende kommentar. I beretningen er der forskellige udfordringer for eleverne. Det følgende er skrevet ud fra erfaringer med at arbejde med beretning i indskolingen og på mellemtrinnet. Overskrift/rubrik I forhold til overskriften vil eleverne gerne skrive Zoo, hvis de har været i Zoologisk have. Læreren skal vise eleverne, at det ikke skaber de rette forventninger til teksten hos modtageren, hvis der kun står Zoo. En rubrik til en beretning kunne i stedet være 3.c i Zoo eller Turen til Zoologisk have. Beretningen er nemlig ikke om zoo, men om den dag hvor 3.c var i Zoologisk have og om alle de ting de oplevede!

Orienteringen Orienteringen er det sværeste ved beretningen, fordi den er udenfor tid. Med det menes, at der ikke er nogen handling i orienteringen. Eleverne vil gerne i gang med at berette om det de har oplevet med det samme. De skal lære, at orienteringen hjælper læseren til at forstå; hvem er hvor, hvornår, hvorfor og med hvem. Det duer ikke at starte med at skrive: Vi tog bussen, når læseren ikke ved, hvem der tog bussen hvorhen og hvorfor. En orientering kunne derfor være: eller 3.c var i Zoologisk have i sidste uge for at opleve savannens dyr. Torsdag d. 28.10 2012 tog 3.c til Zoologisk have i København sammen med nogle forældre for at se på dyr. Eleverne har brug for meget støtte og vejledning i at formulere/skrive orienteringen. Det er derfor godt, at bruge meget tid på denne del af beretningens struktur helt fra skolestart. Begivenheder De forskellige begivenheder skal bindes sammen i en tidsordnet rækkefølge. Mange elever vil bruge; og så, og så, og så, hvilket virker tungt og de kan få problemer med at holde teksten i gang. Derfor skal de lære at bruge tidsforbinderne; først, da, efter, derefter og til sidst. Det er en god ide at sætte tidsforbindere og billeder ind i et skema, før begivenhederne skrives. Støtten til indholdet i begivenhedsrækken og den sproglige hjælp i at kæde begivenheder sammen er på den måde tilgængelig for eleverne. Se side 8. Udfordringen i kommentaren er at få eleverne til at reflektere over den tur/oplevelse beretningen handler om. Det er en hjælp for eleverne, hvis klassen i fællesskab laver en plakat med ord, der kan bruges i kommentaren. Ellers bliver det ofte det var sjovt, der kommer til at afslutte alle beretninger!

Hvorfor arbejde med beretning? I indskolingen og på mellemtrinnet bruges der meget tid på den mundtlige beretning. Eleverne vil gerne berette om det, de oplever i skolen og i fritiden. Det er vigtigt, at kunne lytte og blive hørt af andre. Derfor er det også vigtigt at lære, hvordan man beretter, så andre forstår, hvad det er, man vil sige. Målet med at arbejde med beretningens struktur er ikke, at eleverne lærer beretning, men at de får hjælp til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om nogle oplevelser, de gerne vil dele med andre. De skal have mulighed for, at kunne deltage aktivt i det sociale liv, hvor det at høre og fortælle beretninger fra sit eget liv er en vigtig del. Lærerens rolle er, at vise hvordan en beretning bygges op. Lærerens støtte til den enkelte elev i at lave gode beretninger skal flettet ind i klassens øvrige aktiviteter, så det giver mening for eleverne. Godt i gang Det er en god idé at indtænke en progression i arbejdet med beretninger, hvor lærerollen ændrer sig fra at være rollemodel for eleverne til at blive støttende og igangsættende. 1. Læreren forklarer hvad en beretning er og læser/fortæller en højt for eleverne. (se side 4). Læreren viser, hvordan beretningen kan sættes ind i et skema, så det bliver tydeligt, hvilke dele den indeholder (se side 5) 2. Læreren skriver på smartboard/tavle en beretning om en tur/oplevelse. Eleverne får her vist af læreren, hvordan en beretning bygges op. (se side 6-7) 3. Elever og lærer skriver i fællesskab overskrift og orientering på smartboard/tavle om en tur klassen har været på. Eleverne får hver et beretningsskema. Læreren giver dem billeder fra turen og et ark med tidsforbindere, så eleverne får hjælp til at strukturere begivenhederne og binde dem sammen. De første gange kan eleverne mundtligt berette om begivenhederne. (se side 7) 4. Nu vil nogle elever kunne lykkes med selv at skrive en beretning. Men en del elever vil have brug for den støtte, som læreren giver i forbindelse med skema, ord og billeder igennem hele skoleforløbet. Skemaerne fra www.sprogoggenre.dk kan bruges til at gøre det tydeligt for eleverne, at de forskellige dele i beretningen har hver sin opgave.

Denne beretning er til højtlæsning for eleverne. På næste side sættes den ind i et skema, der tydeliggør, de forskellige dele en beretning indeholder. En søndagsudflugt i Zoologisk Have I sommerferien var jeg med min familie i Zoologisk Have, for at se på dyr. Først kiggede vi på pingvinerne. Det var sjovt. Jeg syntes, de var utrolig søde. Bagefter gik vi over til bjørnene. Da vi kom derhen, så jeg først ingen bjørne. Jeg blev så ked af det, at jeg var lige ved at græde. Da løftede jeg hovedet og fik øje på en stor brun bjørn, der luntede højt oppe på et bjerg. Den så frygtindgydende ud, men bagved den store bjørn, fik jeg øje på en supernuttet unge. Jeg ville så gerne fodre den, men det måtte man ikke. Da vi ikke ville se mere på bjørnene, spiste vi vores madpakker. Vi havde lækre sandwich og saftevand med. Min mor havde også chokoladekiks til dessert. Det var rigtig hyggeligt. Efter frokosten gik vi rundt og så på alle de andre dyr. Der var mange sjove dyr, og jeg så nogle arter, jeg slet ikke kendte. Til sidst var vi nødt til at tage hjem, for Zoologisk have lukkede. Jeg syntes, det havde været en rigtig spændende dag, og jeg håber, at vi snart skal dertil igen.

Rubrik En søndagsudflugt i Zoologisk Have Orientering I sommerferien var jeg med min familie i Zoologisk Have, for at se på dyr. Begivenhed 1 Først kiggede vi på pingvinerne. Det var sjovt. Jeg syntes, de var utrolig søde. Begivenhed 2 Bagefter gik vi over til bjørnene. Da vi kom derhen, så jeg først ingen bjørne. Jeg blev så ked af det, at jeg var lige ved at græde. Da løftede jeg hovedet og fik øje på en stor brun bjørn, der luntede højt oppe på et bjerg. Den så frygtindgydende ud, men bagved den store bjørn, fik jeg øje på en supernuttet unge. Jeg ville så gerne fodre den, men det måtte man ikke. Begivenhed 3 Da vi ikke ville se mere på bjørnene, spiste vi vores madpakker. Vi havde lækre sandwich og saftevand med. Min mor havde også chokoladekiks til dessert. Det var rigtig hyggeligt. Begivenhed 4 Efter frokosten gik vi rundt og så på alle de andre dyr. Der var mange sjove dyr, og jeg så nogle arter, jeg slet ikke kendte. Begivenhed 5 Til sidst var vi nødt til at tage hjem, for Zoologisk have lukkede. Jeg syntes, det havde været en rigtig spændende dag, og jeg håber, at vi snart skal dertil igen.

Rubrik En hyggelig dag i Bob bon land Orientering Sidste søndag var jeg i Bon Bon land sammen med min familie. Det er vi altid, når min mormor har fødselsdag. Det syntes hun er en hyggelig tradition og det syntes jeg også. Begivenhed 1 Først prøvede vi blæksprutten. Jeg er blevet lidt stor til at prøve den, men min kusine grinede meget. Hun er 4 år. Begivenhed 2 Bagefter gik vi hen og prøvede dragen. Den kører meget hurtigt, men jeg syntes den er sjov. Begivenhed 3 Da vi havde prøvet dragen, gik vi hen til vandrotten. Min mormor blev våd og det syntes min morfar var sjovt. Jeg kan bedst lide der, hvor rotten hænger ud fra en kran. Begivenhed 4 Til sidst spiste vi frokost og legede på karrusellen inden vi tog hjem. Det havde været en hyggelig dag og jeg glæder mig allerede til næste år.

Rubrik Turen til Zoo Orientering 3.årgang tog til Zoologisk have, for at lære om dyr. Begivenhed 1 Først Begivenhed 2 Da Begivenhed 3 Senere Begivenhed 4 Til sidst