UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

Relaterede dokumenter
ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september København, september

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

ledige skulle overgå til job enten gennem NRS jobordrer, eller i forlængelse af tværkommunale kursuskøb og efterfølgende job.

1. Antal etablerede selskaber

Danske virksomheders kreditværdighed

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. august 2009

Integrationsgrunduddannelsen IGU Nyeste udvikling

Analyse fra Bisnode Credit

Hvad har vi opnået? Resultater for

Analyse fra Bisnode Credit

Gazellerne i Midtjylland 2017

583 konkurser og nye selskaber i september

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Konkursanalyse marts 2015

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Danske virksomheders kreditværdighed

Konkursanalyse februar 2015

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Januar Side 1 af 10.

Danske virksomheders kreditværdighed

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. Februar 2018

10 år efter finanskrisen

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske virksomheder I SAMARBEJDE MED EXPERIAN.

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Danske virksomheders kreditværdighed

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 3. kvartal Side 1 af 8.

Danske virksomheders kreditværdighed

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Elektroniske netværk og online communities

Konkursstatistik december 2014

Nordjyske virksomheders brug af jobrotation

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Finansiering hos SMV er

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Konkursanalyse, juli 2012

Juli 2014 Danske virksomheders kreditværdighed. Analyse fra Bisnode BISNODE DANMARK A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

Konjunkturbarometer nr

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

INTEGRATIONSGRUNDUDDANNELSE: DELTAGELSE OG AFGANG. November 2017

Danske virksomheders kreditværdighed

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010

Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 3. kvartal 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S. Oktober 2015.

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1. Bech-Bruun Intelligence. Persondata og it-sikkerhed

Til kamp for øget produktivitet

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

Konkursanalyse juni 2014

Konkursanalyse Marts 2013

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

Rekrutteringsanalyse 2013/14

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

Virksomhedernes kendskab til euv

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

Grafer til Syddansk Vækstbarometer

Analyse af Iværksætterselskaber.

Ref. MBH Selvstændige Djøf undersøgelser

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Konjunkturbarometer nr

Konkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Ledelse og organisation af fremtidens udfordringer på ældreområdet

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Konjunkturbarometer nr

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

Fortsat færre konkurser men også færre nye virksomheder

Elevundersøgelse

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Digitalisering af danske virksomheder

Andel af virksomheder der er gået konkurs, i forhold til antal aktive virksomheder i de respektive områder - i promille.

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Juni 2016 Kun hver 10 ende SMV er bruger den offentlige erhvervsservice.

Transkript:

ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Konklusion... 5 Hvor meget bliver sociale medier anvendt?... 5 Skaber de sociale medier øget læring og dermed værdi?... 6 Hvor nyttige er sociale medier... 6 3. Anvendelse af sociale medier... 7 Meget høj anvendelse 99 %... 7 De hyppigste anvendte værktøjer... 7 Politikker, ubekymret for brugen og store forventninger til fremtiden... 8 4. Sociale medier og læring... 9 De hyppigste anvendte værktøjer til læring... 9 I hvilket omfang har I integreret SM i følgende læringsprocesser?... 10 5. Sociale medier og HR... 12 Sociale medier anvendes til HR opgaver... 12 De hyppigste anvendte værktøjer i HR...13 6. Appendix - Deltagernes profil... 16 Aldersfordeling - generationer... 14 Beskæftiget som... 14 Antal ansatte... 15 Funktionsmæssig fordeling... 15 Geografisk fordeling... 15 Branchefordeling... 16 2

1. Indledning Social Business Learning har for 2. år udarbejdet en elektronisk spørgeundersøgelse for at kortlægge brugen af de sociale medier i Danmark. Inspireret af input fra Jane Hart på vores seminar den 4. oktober 2011 definerer vi sociale medier som teknologier designet til: 1. Forbedre produktivitet 2. Finde og anvende information 3. Deltage i og fremme sociale netværk 4. Skabe og dele information Figur 1: Den intelligentes guide til sociale medier ifølge Jane Hart Formålene med undersøgelsen er at få et overblik over sociale mediers anvendelse i forbindelse med HR, læring og vidensdeling. I rapporten vil vi referere til den tilsvarende undersøgelse foretaget i december 2010. Flere af spørgsmålene er identiske med den forrige undersøgelse og vi har derfor haft mulighed for at sammenligne svarerne. I den forrige undersøgelse opdelte vi svarene mellem en privat og en arbejdsmæssig. Dette gjorde undersøgelsen lang og forskellen mellem besvarelserne var ikke så store. Vi har derfor slået de to områder sammen og taget den kommercielle del ud. I stedet har vi tilføjet 2 nye separate afsnit om læring og HR, da vi sidste gang kunne fastslå at der inden for disse områder var store udviklingspotentialer. Vi har arbejdet målrettet på at få flere personer inden for disse områder til at besvare dette års undersøgelse. 3

Derfor er det også meget positivt at 57 % har besvaret HR delen, hvilket også indikerer at de sociale medier har fået meget større udbredelse inden for HR end det tidligere var tilfældet. Udsendelse af invitationer til undersøgelsen er foretaget i marts 2011 af Social Business Learning, som er et netværk af virksomhederne: ASTD Danmark strandgaard & co VidenDanmark Human Resources Helmann HRS Vores besvarelser repræsenterer 134 virksomheder. Vi har gjort denne rapport nem at læse, ved at give korte kommentarer til de enkelte resultater. Vi håber du vil går glæde af den. 4

2. Kort konklusion på undersøgelsen Anvendes de sociale medier på dagens arbejdspladser? Og vil de i stigende grad blive afgørende for at forbedre læring, vidensdeling og øget produktivitet? For at få besvaret disse og andre interessante spørgsmål om sociale medier har Social Business Learning udarbejdet den 2. spørgeundersøgelse for at belyse, hvordan organisationer bruger og vil bruge disse teknologier. Undersøgelsen indikere at selv efter at anvendelsen er øget markant, og der er stærke relationer mellem at anvende sociale medier og rapporteret læring og produktivitet, er der stadig et stort uudnyttet økonomisk potentiale i anvendelsen af disse teknologier, da mange organisationer endnu ikke fuldt ud har integreret og formaliseret brugen af sociale medier på arbejdspladsen. Q. Hvor meget bliver sociale medier anvendt? 99 % har svaret, at de anvender sociale medier. Tilsvarende svar fra sidste undersøgelse var 91 % procent. De sammenlignende svar fra forrige undersøgelse bliver i resten af rapporten oplyst i parentes lige efter dette års svar. Tidsforbruget på sociale medier er også steget markant. 46 % (22%) har svaret at de anvender mere end ½ time om dagen, og 90% svarer at de anvender Google søgemaskine dagligt, og 57% (30%) svarer at de anvender sociale netværk som Facebook og LinkedIn dagligt. Det er en gennemgående tendens, at alle værktøjer bliver anvendt dagligt med ca. den dobbelte svarprocent i forhold til foregående undersøgelse. Efter vore beregninger bruger de adspurgte 43 minutter om dagen på sociale medier og 16 minutter af dem anvendes til læring. Formålet med at anvende sociale medier er fortsat domineret af at opbygge netværk og få faglige kontakter. 87 % har svaret i nogen grad eller højere grad til, skarpt forfulgt af formålet at få ny viden og lære nye færdigheder med 83% af deltagerne. I forhold til foregående undersøgelse er det en markant øget udvikling, da besvarelserne dengang lå på ca. 50 %. På trods af den stigende anvendelse i forbindelse med læring, er der stadig plads til udvikling, da 61% (40%) svarer at sociale medier ikke anvendes nok til læring. For de 16 anvendelser som vi spurgte ind til i undersøgelsen, fandt vi en signifikant sammenhæng mellem i hvilken grad respondenterne bruger sociale medier som værktøjer til forskellige arbejdsrelaterede formål, og i hvilken grad de siger at de sociale medier giver dem mulighed for at få arbejdet gjort bedre, mere effektivt og lære nyt. Med andre ord viser det sig at sociale medier har potentiale til at blive værdifulde produktivitetsforbedrende teknologier. Gennemgang af spørgsmål samt kommentarer 5

Figur 2: I hvilken grad bruger du sociale medier til følgende formål? % Fordeling på de 4 svarmuligheder (resten har svaret slet ikke ) Q. Skaber de sociale medier øget læring og dermed værdi? 90 % af respondenterne anvender sociale medier til læring og 25 % mere end 30 minutter om dagen. Dette kombineret med at 61 % siger, at de ikke bruger det nok til læring indikerer, at vi kan forvente et øget fokus på at få mere effektive læringsprocesser via sociale medier, og respondenterne mener ligeledes, at deres organisationer skal bruge sociale medier mere. Q. Hvor nyttige er sociale medier Deltagerne i undersøgelse blev også bedt om at angive i hvilket omfang sociale medier hjælper dem med at lære og arbejde mere effektivt. Her ser vi en markant ændring i besvarelserne i retning af øget effektivitet. Forrige gang svarede 1/3 slet ikke på spørgsmålene. Denne gang er det under 1/10. Figur 3: I hvilken grad hjælper sociale medier dig med at opnå følgende? % fordeling af besvarelserne inden for de 4 svarkategorier (resten er slet ikke) 6

3. Anvendelse af sociale medier Meget høj anvendelse 99 % 99 % (91 %) har svaret, at de anvender sociale medier. Tidsforbruget på anvendelsen af sociale medier er også steget markant. 46 % (22 %) har svaret, at de anvender mere end ½ time om dagen, men det mest hyppige er 10-20 min. dagligt brug. Figur 4: Hvor meget tid bruger du i gennemsnit PR. DAG på sociale medier? % fordeling af besvarelserne inden for de 6 svarkategorier 45 % anvender sociale medier mellem 1 og 10% af deres arbejdstid. 22% anvender over halvdelen af deres arbejdstid på sociale medier. Formålet med at anvende sociale medier er fortsat domineret af at opbygge netværk og få faglige kontakter ifølge tidligere afsnit. De hyppigste anvendte værktøjer 90 % svarer, at de dagligt anvender Google søgemaskinen, hvilket gør den til årets topscorer også i kraft af, at alle svarer, at de anvender dette værktøj. Alle 100% (50%) svarer også, at de anvender sociale netværk (LinkedIn, Facebook). Ud af disse gør 57% det dagligt. Det er en også en stor fremgang i forhold til sidste undersøgelse. De delte medier (YouTube, Flickr, SlideShare) er der lidt færre som har svaret, at de anvender i forhold til foregående undersøgelse. De anvendes til gengæld meget oftere. Det er en gennemgående tendens, at alle værktøjer bliver anvendt oftere. Specielt den daglige anvendelse har ca. den dobbelte svarprocent i forhold til foregående undersøgelse. Det er desuden bemærkelsesværdig hvor lidt Twitter anvendes og det samme kan siges om webinarer. 7

Figur 5: Hvor ofte bruger du følgende teknologier? Procentfordeling på de 3 svarmuligheder (resten er aldrig eller kender ikke) Politikker, ubekymret for brugen og store forventninger til fremtiden Der er sket en stigning af antallet af formelle politikker om sociale medier i virksomhederne, da 36 % (26%) svarer, at de har en sådan, og af dem som ikke har påtænker 17% (19%) af få en. I 29% af respondenternes organisationer har man udpeget en ansvarlig for sociale medier. Og vi er ved at vænne os til brugen af sociale medier, da 60 % (50%) svarer, at de er ubekymrede for at anvendelsen kan give personlige problemer på arbejdspladsen. Forventninger til det fremtidige brug er høje, da 58 % (35%) forventer at brugen stiger meget i virksomheden de næste 3 år, og 27% (40%) mener at brugen vil stige lidt. Den andel som mener, at brugen vil være uændret eller falde, er gået fra 25% til 15%. 8

4. Sociale medier og læring Hvor meget af den tid vi anvender på sociale medier anvender vi til læring? På samme måde, som vi har spurgt, hvor meget tid bruger du i gennemsnit pr. dag på sociale medier, har vi spurgt hvor meget tid bruger du i gennemsnit pr. dag til læring på sociale medier? Figur 6: Hvor meget tid bruger du i gennemsnit PR. DAG til LÆRING med sociale medier? % fordeling af besvarelserne inden for de 6 svarkategorier 10 % svarede, at de ikke anvender SM til læring, og størstedelen anvender under 10 minutter 27% eller mellem 11 og 20 minutter 34%. Hvis vi omregner ovenstående til minutter, så betyder det, at de deltagende/adspurgte gennemsnitlig anvender 43 minutter om dagen på sociale medier hvoraf 16 minutter af dem går til læring. På spørgsmålet om virksomhedens anvendelse af sociale medier til læring, svarer over 60%, at de ikke anvender det nok, og til spørgsmålet om i hvilket omfang sociale medier har bidraget til øget læring virksomheden, svarer 91%, at det har det i et eller andet omfang. Virksomhederne har angiveligt en overbevisning om at SM er værdifuldt til at øge læringen, da hele 84% har svaret, at deres organisation støtter og fremmer uformel læring, tilsvarende svarer 83% - ja til spørgsmålet om har du personligt brugt sociale medier og netværk til at fremme dine professionelle færdigheder og ressourcer. De hyppigste anvendte værktøjer til læring Google søgemaskine, sociale netværk og delte medier var de mest anvendte SM værktøjer og samme rækkefølge blandt de 3 meste benyttede ser vi også, når vi spørger til læring. På 4. og 5. pladsen kommer så Wiki er og Webinar / Webkonferencer og skubber instant messaging services (Skype, MSN etc.) ned på 6. / 7.pladsen, dette afhængig af anvendelse eller hyppigheden af anvendelsen, hvor de konkurrerer med blogs. Igen under den begrænsede anvendelse af Twitter og webinarer, hvilket betyder at der er et stort uudnyttet potentiale. 9

Figur 7: I hvilken udstrækning benytter du følgende sociale medier til læring? Procentfordeling på de 3 svarkategorier (resten er aldrig eller kender ikke) Q. I hvilket omfang har I integreret SM i følgende læringsprocesser? Omfanget er højest inden for personlig udvikling, da over 60 % i nogen grad har anvendt sociale medier til at dygtigøre sig personligt. På de øvrige forskellige anvendelser er der ikke den store spredning inden for de forskellige uddannelser, da 10 uddannelser ligger på en svarprocent mellem 46 og 60 procent. Den eneste anvendelse, som skiller sig lidt ud er de tekniske uddannelser, som ligger nede på 36 %. 10

Figur 8: I hvilket omfang har I integreret SM i følgende læringsprocesser? Procentfordeling på de 4 svarkategorier (resten er slet ikke) 11

5. Sociale medier og HR En af konklusionerne i den foregående undersøgelse var, at HR var den funktion som havde oplevet mindst udbytte af sociale medier, samt den funktion som mindst anvendte sociale medier. Derfor har vi i denne undersøgelse tilføjet et helt afsnit med HR spørgsmål, og det er meget positivt at over 57 % af respondenterne har besvaret spørgsmålene i dette afsnit. Sociale medier anvendes til HR opgaver Figur 9: I hvilken grad anvendes sociale medier til følgende HR opgaver Procentfordeling på de 4 svarkategorier (resten er slet ikke) I spørgeskemaet havde vi listet 18 HR opgaver. Over 82 % anvender sociale medier til rekruttering. Udvælgelse af kandidater ligger også højt med over 63% Omkring 50 % svarer, at de anvender SM til information af medarbejdere og i forbindelse med projektarbejde. Derefter falder omfanget, da besvarelserne i form af i meget høj grad og i høj grad er ubetydelige, og besvarelserne i nogen grad og i mindre grad ligger mellem 28% og 45% på de i grafen afbilledet opgaver. De resterende 6 opgaver er hovedsageligt besvaret med i mindre grad og med svarprocenter under 20. 12

De hyppigste anvendte værktøjer i HR Det mest anvendte værktøj inden for HR er LinkedIn, som bliver anvendt af over 87 %, hvilket stemmer fint overens med, at vi lige har set at 82% har svaret at de løser rekrutteringsopgaver med sociale medier. Google søgemaskine har også høj udbredelse, og flest har svaret at de anvender det i meget høj grad. Facebook bliver også anvendt af over 50 %, dog ikke i så høj en grad. Dernæst kommer YouTube og Wiki er med en anvendelse omkring de 40 %, efterfulgt af Skype og Dropbox omkring de 30 %, og resten ligger under 20% med størstedelen af svarene i kategorien: i mindre grad. Figur 10: I hvilken grad anvendes disse platforme indenfor HR-området? Procentfordeling på de 4 svarmuligheder (resten har svaret slet ikke ) 13

6. Appendix - Deltagernes profil Der er indkommet 151 (116) brugbare besvarelser repræsenterende 134 (80) virksomheder. Aldersfordeling - generationer Fordelt på generationer følger denne undersøgelses besvarelser næsten den samme fordeling som tilsvarende undersøgelse foretaget i USA i foråret 2010 med 3.760 besvarelser. Figur 11: Aldersfordeling Generation 2012 2010 Y født efter 1981 1 % 5 % X født 1965-1981 52 % 46 % Baby boomere - født 1946 1964 42 % 48 % Traditionelle født før 1946 5 % 1 % Total 100 % 100 % Beskæftiget som Vi har også i år spurgt til titel/rolle i virksomheden. Med den øgede fokus på HR i år har vi indføjet 4 nye titler, som ikke var med i den foregående års undersøgelse, og hele 35% har svaret at de kommer fra disse områder. Figur 12: Beskæftigelsesfordeling Beskæftiget som 2012 2010 CEO / adm. direktør 11 % 7 % Partner / Ejer 10 % 7 % Direktør 4 % 9 % HR chef 13 % HR Partner 5 % HR Konsulent 16 % Personalechef 1 % Funktionschef 4 % 23 % Afdelingsleder 3 % 9 % Teamleder 1 % 6 % Medarbejder 15 % 29 % Andet 17 % 9 % Total 100 % 100 % 14

Antal ansatte Årets undersøgelse er blevet besvaret af langt flere og mindre virksomheder end den tidligere. Ca. 10 % er flyttet fra gruppen over 1.000 medarbejdere til grupperne under 50 medarbejdere. Figur 13: Fordeling af antal ansatte Antal ansatte i din organisation 2012 2010 1-9 25 % 18 % 10-49 13 % 9 % 50-99 7 % 6 % 100-199 9 % 9 % 200-499 11 % 15 % 500-1000 7 % 6 % Over 1000 29 % 38 % Total 100 % 100 % Funktionsmæssig fordeling Ca. 50 % af besvarelserne kommer fra HR funktionen og administration, hvilket er omtrent samme fordeling som i den foregående undersøgelse. Figur 14: Funktionsfordeling Funktionsfordeling 2012 2010 Direktion 20 % 18 % HR / personale / uddannelse 49 % 36 % Administration / økonomi / IT 4 % 15 % Indkøb / logistik / supply chain / distribution - 3 % Produktion / kvalitet 2 % 6 % Marketing / salg / service / reklamation 8 % 10 % Produktudvikling / forskning 5 % 3 % Andet 13 % 9 % Total 100 % 100 % Geografisk fordeling Geografisk er der lidt mere spredning på deltagerne denne gang, hvor Sjælland kun udgør omkring 55 % mod tidligere 68%. Figur 15: Geografisk fordeling Region 2012 2010 Hovedstaden 44 % 54 % Sjælland 11 % 14 % Nordjylland 3 % 4 % Midtjylland 18 % 9 % Syddanmark 20 % 15 % Øresundsregionen 2 % 3 % Andet 2 % 2 % Total 100 % 100 % 15

Branchefordeling Branche fordelingen er også identisk med fordelingen fra Danmarks statistik. Det er interessant at se at det øget antal deltagere også har medført en stor tilvækst i gruppen for undervisning og konsulentvirksomheder. Figur 16: Branchefordeling Branche 2012 2010 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 1 % 1 % Råstofudvinding 1 % 3 % Fremstillingsvirksomhed (incl. lægemiddelindustri) 11 % 11 % El-, gas- og fjernvarmeforsyning 2 % 22 % Engroshandel og detailhandel 3 % 3 % Transport og godshåndtering 1 % 3 % Information, kommunikation og IT 11 % 11 % Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 6 % 7 % Fast ejendom - 1 % Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 3 % 2 % Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 1 % 1 % Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 4 % 3 % Undervisning og konsulentvirksomhed 39 % 22 % Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 3 % 4 % Kultur, forlystelser og sport 2 % 1 % Andre serviceydelser 12 % 4 % Total 100 % 100 % 16

2012 Social Business Learning socialbusinesslearning.dk