Har du for meget radon? Enfamiliehus, dobbelthus, rækkehus

Har du for meget radon? Enfamiliehus, dobbelthus, rækkehus

For meget radon i hvert femte hus Omkring 350.000 husstande i Danmark skønnes at have radonniveauer over myndighedernes anbefalinger. Svendborg er et af de områder i landet, hvor der er meget radon. Radon er en radioaktiv luftart, der findes naturligt overalt i vores omgivelser. Der findes derfor ikke et hjem i Danmark, hvor der ikke også er radon. Oftest forekommer radon i vores boliger i så små mængder, at det kun har en meget lille betydning for vores helbred. Men i nogle tilfælde kan mængden af radon blive så kritisk, at den ikke længere er ubetydelig. I visse steder i landet, blandt andet i Svendborg-området, er radonniveauerne højere end i resten af landet. Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø samt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse kortlagde i 2001 radonforholdene i danske boliger. Undersøgelsen viste, at der er stor forskel på forekomsten af radon i boliger. Det skyldes blandt andet, at størsteparten af den radon, der trænger ind i huse stammer fra undergrunden, og undergrundens sammensætning varierer fra landsdel til landsdel. Undersøgelsen pegede også på, at det ca. er hver femte boligejer i Danmark, som har problemer med for meget radon i hjemmet. Det svarer til 350.000 husstande, hvoraf de fleste er enfamiliehuse, rækkehuse og kædehuse. Mængden af radon er typisk størst tættest på jorden, så bor du i etageejendom, er risikoen for meget radon i din bolig mindre, end hvis du bor i hus. Bor du i hus med kælder, vil koncentrationen dermed være størst i kælderen. Specielt ældre huse er i farezonen for høje koncentrationer af radon. Radonniveauet er typisk er lavere i huse opført efter 1998, hvor der for første gang blev indført krav til radonsikring i nybyggede enfamiliehuse. Undersøgelsen fra 2001 viste, at 4,6 procent af husene i Danmark svarende til 65.000 huse havde en koncentration af radon, der var højere end den daværende vejledende grænseværdi på 200 Bq/m 3. Becquerel pr. kubikmeter, forkortet Bq/ m 3, er den almindeligt anvendte måle-

enhed for antallet af radioaktive henfald, der sker pr. sekund. I oktober 2009 blev en grænseværdi på 100 Bq/m 3 indeluft skrevet ind i bygningsreglementet som et krav til nybyggeri. Realdania sætter fokus på radon for at flere skal kende til den sundhedsskade- lige luftart og få målt, hvor meget radon, de har i hjemmet. Da Svendborg er et af de steder i landet, hvor der er et højt radonniveau, udgiver Svendborg Kommune og Realdania i samarbejde denne brochure, der fortæller om radon og hvordan man finder ud af, hvor meget radon man har i hjemmet.

Sådan påvirker radon dit helbred Radon skader lungevævet, hvilket i værste fald kan forårsage lungekræft. Specielt rygere er i farezonen. Radon er en radioaktiv luftart, der udgør en risiko for dit helbred. Gassen bliver dannet i undergrunden, hvor grundstoffet radium henfalder. Langsomt siver gassen op over overfladen, hvor den bliver nedbrudt til andre radioaktive stoffer de såkaldte radondøtre som kan sætte sig på partikler som fx støv og røg. Når du trækker vejret og inhalerer de radioaktive partikler, kommer stofferne ned i lungerne, hvor en del af dem kan blive siddende og afgive ioniseret stråling. Den ioniserede stråling påvirker kroppens DNA, hvilket på længere sigt er med til at ødelægge cellerne. Du kan hverken føle, lugte, smage, høre eller se radon, og det giver hverken symptomer i form af hovedpine eller ondt i maven. Til gengæld kan radon forårsage lungekræft. Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon medvirkende til, at 300 mennesker i Danmark hvert år får konstateret lungekræft. Det svarer til, at cirka ni procent af alle lungekræftdiagnoser bliver stillet på baggrund af radonstråling. Risikoen for at udvikle lungekræft stiger, jo flere år du er blevet udsat for store mængder radonstråling. Nordiske studier peger på, at næsten to tredjedele af de radonrelaterede lungekræftdødsfald sker hos personer, der har været udsat for et strålingsniveau på mindre end 200 Bq/m 3. Den vejledende grænseværdi for radon i boligen er i dag sat til 100 Bq/m 3. Hvem skal være særligt opmærksom på radon? Rygere skal være særligt opmærksomme på at undgå radonstråling, da risikoen for at få radonrelateret lungekræft er 25 gange større for rygere end for personer, der aldrig har røget. Den øgede risiko hænger sammen med, at cigaretrøgen og radongassen forstærker hinandens skadelige effekter på kroppens levende celler. Ifølge Sundhedsstyrelsen er de sundhedsskadelige konsekvenser ved radonpåvirkning også betydelige for ikke-rygere.

Hvornår er en radonmåling aktuel? Radon er primært et problem i et ældre enfamiliehus, men radon kan også være et problem i nybyggeri. Bliver der røget indendørs i dit hjem, bør du måske overveje en radontest en ekstra gang. I udgangspunktet er en radonmåling mest aktuel, hvis du bor i hus, da størsteparten af den radon, du finder i indeklimaet stammer fra jorden. Bor du fx i lejlighed, vil radon have sværere ved at finde vej ind i dit hjem. Derudover har følgende betydning: Beliggenhed. Ligger dit hus i et område, hvor mange huse har et højt indhold af radon i indeluften, eller i et område, hvor jordforholdene gør, at der er meget radon i undergrunden, vil risikoen være større. Husets form. Bor du i etplanshus, vil radon trænge direkte op i beboelsesdelen af dit hus. Har du kælder eller krybekælder, vil kælderen i nogle tilfælde kunne fungere som en buffer for radonindtrængning. Byggeår. Bor du i et nyere hus opført efter kravene i bygningsreglementet, BR10, er risikoen lavere. Utætheder i konstruktioner mod jord. Er der tydelige utætheder i husets konstruktioner mod jorden, kan radon nemmere trænge ind. Det sker gennem revner, sprækker og ved rørgennemføringer. Mange gange kan utæthederne dog være svære at se, da de ofte er skjult af en gulvbeklædning. Anvendelse af huset. Radonniveauerne er ofte højest i kælderen. Så bruger du din kælder til kontor eller hobbyrum, vil det være en god idé at få lavet en radonmåling.

Sådan fungerer en radonmåling En radonmåling bør foretages i vinterperioden og er nem at udføre. Bestil din test, sæt målere op og vent 2-3 måneder. Send målerne til analyse få uger efter har du dit resultat. For at få et retvisende resultat af din radonmåling er det vigtigt, at du måler ved hjælp af en metode, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at du opnår det mest pålidelige og retvisende resultat af din måling ved hjælp af sporfilmmetoden, som udføres med et dosimeter. Et dosimeter er en lille boks af plastik, hvori der sidder en plastikfilm. Hver gang dosimeteret bliver udsat for radon, bliver der efterladt et lille mærke i filmen. Det er antallet af disse små mærker, der danner grundlag for dit måleresultat. Hvornår er det bedst at måle radon? Det er bedst at lave radonmålingen i fyringssæsonen det vil sige i perioden fra oktober til april hvor temperaturforskellen mellem ude og inde er størst. Når indetemperaturen er højere end udetemperaturen, bliver lufttrykket lavere inde i huset end udenfor. Det lavere tryk får huset til at fungere som en støvsuger, der suger jordluft indeholdende radon til sig. Det, kombineret med at vinterperioden er den tid på året, hvor der luftes mindst ud, gør, at radonindholdet i boliger er højest i de kolde måneder. Radonmåling trin for trin Bestil en radontest hos et firma, der sælger dosimetermålere eller på www.radonfrithjem.dk. Stil målerne op, når du modtager dem. Sørg for at følge den medfølgende vejledning. Send målerne til analyse, når du har målt i to-tre måneder. Brug den svarkuvert, der er fulgt med målerne. Fire til seks uger senere vil du modtage resultatet.

På baggrund af målingerne bliver husets årsmiddelværdi beregnet. Den viser, hvor udsat du er for radonstråling, og ikke mindst om du bør gøre noget aktivt for at nedbringe niveauet. Det kan godt lade sig gøre at beregne årsmiddelværdien med målinger foretaget i sommerperioden. Men da sommermålinger er behæftet med større usikkerhed, kan det bedst betale sig at lave målingerne om vinteren. For det bedste resultat bør målingen minimum vare to måneder. Det skyldes, at mængden af radon kan variere over tid.

Kontaktoplysninger Svendborg Kommune ErhvervsKontakten Ramsherred 5, 2.sal indgang C 5700 Svendborg Telefon: 62 23 33 33 www.svendborg.dk/borger/byg-og-bo E-mail: byg@svendborg.dk Åbningstider: Mandag - onsdag 9.00-15.00 Torsdag 10.00-16.30 Fredag 9.00-14.00 Udgivet i samarbejde med: www.radonfrithjem.dk svb 3357