LIVET efter Afghanistan
|
|
- Lucas Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIVET efter Afghanistan Fem procent af de danske soldater vender hjem fra mission i Afghanistan med tunge symptomer på PTSD og depressioner. Hvordan det går dem siden, ved Forsvaret ikke. Militærpsykologer efterlyser mere forskning. Hjemvendt Af Bille Sterll Lyden af en køleskabsdør, der smækker i, kan sende dem på maven ned under bordet. Det kniber med at sove om natten. At stå i en kø ved kassen i supermarkedet og vente volder dem besvær. De kan ikke rigtig koncentrere sig og glemmer helt almindelige ting. Og måske går det heller ikke så godt med jobbet og kæresten. Fem procent af de danske soldater, der har været på mission i Afghanistan, oplever alvorlige psykiske efterreaktioner, syv-otte måneder efter at de er kommet hjem. Det viser en ny undersøgelse, som har fulgt de 610 soldater, der var med hold 7 i Afghanistan fra februar til august Tilsyneladende betyder det ikke noget, om soldaterne er udsendt for første gang eller har været af sted flere gange, ligesom undersøgelsen heller ikke kan påvise, at kampsoldater bliver hårdere ramt på sjælen end soldater med mere praktiske opgaver ved fronten. - Det, der overrasker mig mest, er, at tidligere udsendelser ikke ser ud til at have nogen umiddelbar indflydelse. Der har været meget snak om det, og på den ene side giver det meget god mening, at jo flere gange man er udsat for traumer, jo mere belastet og sårbar bliver man. På den anden side kan der også ligge en beskyttende faktor i at have været af sted flere gange og kende sine egne reaktioner, siger psykolog Mette Bertelsen, som er undersøgelsesansvarlig ved Forsvarsakademiets Institut for Militærpsykologi. Fem procent lyder lavt i lyset af de drabelige historier, der gennem medierne når civile øjne og ører. Morgenavisen Jyllands-Posten har fortalt om soldaten, der efter tjeneste i Irak boede med sin hund ude i skoven. I marts sidste år blev en eks-soldat dræbt af politiet, da han angreb to betjente med en sabel. Og for få uger siden blev to tidligere udsendte fængslet og sigtet for et brutalt dobbeltdrab i Møgeltønder. - Vi har ikke på noget tidspunkt kunnet genkende det omfang, pressen lægger op til. Derfor er jeg heller ikke overra Psykolog nyt fotos: bam/scanpix
2 sket over resultaterne. Vi har lænet os op ad international viden, men det danske forsvar adskiller sig på flere områder fra det amerikanske og det britiske. Nu har vi for første gang reel viden om de danske forhold. Det er ikke en endegyldig sandhed, men et godt udgangspunkt at arbejde videre med, mener Mette Bertelsen. Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet. De 610 soldater har svaret på fem forskellige sæt af spørgeskemaer med et bredt udsnit af forskellige validerede, psykologiske test. Desuden blev 75 taget ud til et diagnostisk interview. Hele forløbet strækker sig over en periode på halvandet år. - I forhold til samfundsdebatten er det væsentligt, at det kun er fem procent af soldaterne, der ligger over den grænseværdi, vi har sat for, hvornår de er i farezonen for at have PTSD i klinisk forstand, siger professor Dorthe Berntsen fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, som er hovedansvarlig for undersøgelsens design og står for den forskningsmæssige forankring. Det er relativt få, selv om en del af de resterende 95 procent har mildere symptomer på PTSD eller andre eftervirkninger. Fra amerikanske undersøgelser ved vi, at 60 procent af befolkningen udsættes for egentlige traumer i løbet af deres liv, men temmelig få udvikler egentlig PTSD. Mellem fem og ti procent, alt efter om det er mænd eller kvinder. Flere har symptomer før afrejsen En del soldater har alvorlige symptomer på PTSD og depressioner allerede før afrejsen. Niveauet falder, mens de er af sted, for så at stige efter hjemkomsten og vokse, i månederne efter at soldaterne er kommet hjem. I undersøgelsen er grænseværdien for PTSD-symptomerne sat ved 44, målt på en skala fra 17 til 85. 3,3 procent af soldaterne lå over grænseværdien, før de blev sendt ud. 1,9 procent lå over, mens de var af sted. Umiddelbart efter at de var kommet hjem, lå 2,3 procent over, og det tal vokser så over tid til 5,1 procent syv-otte måneder efter hjemkomsten. Depressioner følger et tilsvarende mønster, og der er meget højt sammenfald mellem PTSD og depression. - De soldater, der kommer over grænseværdien på 44, har en funktionsnedsættelse. De har formentlig svært ved at opretholde et normalt liv. Blandt symptomerne er øget årvågenhed og forhøjet beredskab. Nogle har mareridt. De kan føle sig fremmede og afsondrede eller lide af søvnløshed. Det kan være vanskeligt for dem at stå i en kø i Føtex. Nogle kan meget vel gå på arbejde, men så har de måske problemer derhjemme, fortæller Mette Bertelsen. Mens symptomerne på PTSD vokser, i tiden efter at soldaterne er kommet hjem, får nogle det faktisk bedre, mens de er i krig. Det hænger ifølge militærpsykologen delvis sammen med de vilkår, de lever under i felten. Soldaterne er på en knivskarp opgave, som forenklet sagt handler om liv og død. - Når soldaterne er i krig, har de ikke tid til at være andet. Så er de optaget af det mest basale: at løse den opgave, de har. De skal passe på sig selv og på deres kammerater, og det lyder for mange som det mest forfærdelige her i livet. Men mange oplever en lettelse i det, fordi det er enkelt. Ikke fordi det er enkelt at gå i krig, det er forkert at tro. Men der er en enkelhed i, at man ikke skal forholde sig til rudekuverter, eller til sin mor, sin kæreste, sin uddannelse, aftensmaden du 4 Psykolog nyt
3 skal kun udføre din opgave. Mange af soldaterne er unge mænd, som godt kan lide, at der sker noget. Og de oplever, at de gør lige præcis det, de er bedst til, forklarer Mette Bertelsen. Grænseværdien 44 er den samme i flere andre studier, men ikke i alle. Mette Bertelsen henviser til en stor undersøgelse af engelske soldater, bragt i det britiske tidsskrift The Lancet. Her var grænsen sat ved 50: - Hvis vi havde sat cuttet samme sted, havde vi haft 2,4 procent i stedet for 5. Så vi ligger i den lave ende, siger hun. Psykologer efterlyser forskning Undersøgelsen stopper syv-otte måneder efter hjemkomsten. Hvordan det siden er gået soldaterne, ved Forsvaret ikke noget om, og der har hidtil ikke været ressourcer til at følge dem. Derfor efterlyser Institut for Militærpsykologi mere forskning på området. - Hvordan det ser ud om et halvt år, er der kun ét svar på: Vi ved det ikke. Men det er klart, at fordi symptomerne stiger til sidst, tænker man: Hvad så? Vi håber, at den nye veteranpolitik kan gøre det muligt for os at blive ved med at følge soldaterne fremover, siger Mette Bertelsen. Professor Dorthe Berntsen peger på, at kurven godt kan flade ud: - Nogle har det skidt, allerede inden de tager af sted. Og nogle af dem får det faktisk bedre, mens de er på mission, og lige når de kommer hjem. Men i månederne efter vokser symptomerne igen og ser ud til at vende tilbage til det gamle niveau. For dem, der først udvikler symptomer under selve missionen, er billedet mere usikkert. Vi ved, at PTSD som regel opstår inden for de første måneder efter en traumatisk oplevelse, så det mest sandsynlige er, at symptomerne holder op med at vokse. Men vi kan ikke vide det. Der er ikke mange studier, der løber over så lang tid. Psykolog nyt
4 Den danske undersøgelse kan ikke forklare, hvorfor danske soldater tilsyneladende kommer lettere gennem deres oplevelser i Afghanistan end udenlandske kolleger. Men i de snart 20 år, danske soldater har været udsendt til Balkan, Irak og Afghanistan, har meget flyttet sig også i Forsvaret. - Siden krigen i Irak har man været meget opmærksom på at tage hånd om folk. Alle soldater bliver undervist i stressog krisehåndtering, hver gang de skal af sted. Cheferne på missionen får særlig meget undervisning. Vi klæder dem på til at kunne se, hvornår folk har det dårligt, og til at anerkende og tage hånd om problemerne. Og det er min erfaring, at det er de danske soldater uanset rang rigtig gode til, siger Mette Bertelsen. Forsvarets psykologer rykker også ud, typisk seks-otte gange i løbet af det halve år, soldaterne er udsendt. Mette Bertelsen var selv i Afghanistan tre gange som krisepsykolog for hold 7. Svært at screene sig ud af problemerne Når 3,3 procent af soldaterne ligger over grænsen for PTSD, før de bliver sendt ud, rejser det spørgsmålet, om det også er de rigtige, der bliver sendt ud. Eller om nogle måske burde blive hjemme. Alligevel mener begge psykologer, det er så godt som umuligt at sortere psykiske problemer fra på forhånd. - Vi kan se tendenser, men derfra og til at pege på enkeltpersoner, er meget svært. Blandt de få, som har svære PTSDsymptomer, inden de tager af sted, har en betydelig større andel også svære symptomer, når de kommer hjem. Omvendt er der nogle, der får det bedre af at være ude, og nogle, som først udvikler symptomer under missionen. Ud af dem, som har et højt niveau af PTSD syv-otte måneder efter hjemkomsten, er det kun en mindre andel, som havde et tilsvarende højt niveau, inden de tog af sted. Med de redskaber, vi har nu, er der derfor ikke meget fornuft i en egentlig screening. Omvendt synes jeg, man bør overveje, om det er rimeligt at sende folk ud, som allerede inden afrejsen lider af et højt niveau af PTSD og depression, siger Dorthe Berntsen. Et af formålene med undersøgelsen var at se på, om Forsvaret kunne sortere soldater fra, som ikke burdes sendes af sted, fortæller Mette Bertelsen: - Hvis vi screener soldaterne på forhånd, vil vi kun finde 6 Psykolog nyt
5 Fakta Om undersøgelsen ganske få af de soldater, der ender med at få det dårligt. Vi vil finde omkring en procent. Samtidig vil vi komme til at sortere lige så mange fra, der er falsk positive, som altså ikke får det skidt bagefter. Og den største del af de soldater, der får problemer bagefter, kan vi slet ikke sortere fra. De får problemer på baggrund deres oplevelser. Dem kan vi ikke finde på forhånd. - Vi kan aldrig undgå at få soldater hjem med psykiske traumer, når missionen er så hård som denne. Og med udgangspunkt i denne rapport er det svært at forestille sig, at man kan få det tal længere ned, så længe vi er i Afghanistan. Ifølge undersøgelsen udvikler soldater, der er udsendt første gang, hverken flere eller færre symptomer på PTSD og depressioner end dem, der har været ude flere gange. Der er heller ingen forskel på graden af symptomer hos soldater, der er i direkte kamp, og soldater, der løser andre opgaver. Halvdelen af holdet er kampsoldater, mens den anden halvdel servicerer kampsoldaterne. Og stik imod, hvad mange måske ville forvente, er kampsoldaterne ikke hårdere ramt af PTSD. - Måske er grunden, at opdelingen ikke er helt præcis. Mange af dem, der udsættes for traumer, er ikke kampsoldater. De kan være mineryddere eller sygepassere og har måske set og oplevet det samme som kampsoldaterne. Vi håber på at få mere præcise oplysninger, så vi kan se, præcis hvem der har været involveret i hvilke hændelser, fortæller Mette Bertelsen. Veteranpolitik på vej I år har psykologerne ved Institut for Militærpsykologi allerede fået omkring 800 henvendelser om tidligere soldater, heraf er mellem en tredjedel og en fjerdedel fra pårørende. Om de soldater, der henvender sig, så er dem, der har det værst og om de fem procent, som har alvorlige symptomer, får den nødvendige hjælp, ved Forsvarets psykologer ikke. Men de håber, at den nye veteranpolitik gør det muligt at følge bedre op på, hvordan det går de hjemvendte soldater. Regeringens veteranpolitik lægger op til øget fokus på både de fysiske og de psykiske sår, soldaterne vender hjem med. Det skal være lettere for soldaterne at få gratis psykologhjælp, psykiatrien skal udvikle særlige tilbud til veteraner, og den opfølgende indsats skal støttes. Pårørende og soldaternes fagforeninger har ved flere lejligheder efterlyst en mere opsøgende indsats over for de hjemvendte. Argumentet er, at nogle af de soldater, som har alvorlige psykiske problemer, hverken orker eller evner at søge hjælp. Soldaterne er undersøgt med en lang række validerede test inden udsendelsen, under udsendelsen, umiddelbart efter hjemkomst, 2-3 måneder efter og 7-8 måneder efter hjemkomst. Ved opfølgningerne efter hjemkomst var der et frafald på cirka 50 procent. Frafaldsanalyser viser, at der ikke er væsentlige forskelle mellem den gruppe af soldater, der har svaret på spørgeskemaerne efter hjemkomst, og dem, der ikke har. Undersøgelsen af gennemført af Institut for Militærpsykologi i samarbejde med Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet. Bag undersøgelsen står blandt andre ph.d., cand.psych. Yvonne Duval Thomsen (IMP), professor Dorthe Berntsen (AU) og ph.d., cand.psych. Mette Bertelsen (IMP). Hele undersøgelsen om udsendte soldater kan læses på Og Mette Bertelsen er på det rene med, at der formentlig går hjemvendte soldater rundt, som ikke får den hjælp, de har behov for. - Psykologhjælp skal bero på, at man er motiveret for at få hjælp. Vi er et tilbud, og der er ingen af de soldater, som bliver sendt ud i dag, der ikke ved, vi er der. Hvis man er til fare for sig selv eller andre og ikke er motiveret for at få hjælp, hører man under psykiatrien. Selv hvis vi besøgte alle de soldater, som har været udsendt i Balkan, Irak og Afghanistan, tvivler jeg på, at vi kunne nå dem alle. Det tager tid at omstille krop og sjæl fra kampberedskab til at være hjemme igen. Når et hold i dag vender hjem fra mission, bliver alle soldater beordret på særlige akklimatiseringsprogrammer. Forsvarets psykologer tilbyder både gruppesamtaler og individuelle samtaler til alle. Der er mødepligt, men hvis soldaterne ikke møder op, er der ingen, der henter dem. I ugerne op til rapportens offentliggørelse blev Mette Bertelsen kimet ned af journalister. Da rapporten så kom med den konklusion, at fem procent af soldaterne udvikler svære symptomer på PTSD, gav det kun få og korte nedslag i medierne. Men Mette Bertelsen mener, at det stadig er en stor opgave at sikre, at soldaterne kommer ordentligt hjem: - Det er i omegnen af 60 mand, som kommer hjem med symptomer på PTSD og depressioner hvert år. Dem skal vi være særligt opmærksomme på, og vi skal blive ved med at interessere os for, hvordan vi kommer i kontakt med dem, og den behandling, vi tilbyder. Hvis vi ser tilbage på de mange missioner, danske soldater har deltaget i, så er der del soldater, som har psykiske problemer. Så selv om tallene er lave, kan Forsvaret ikke læne sig tilbage. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening Psykolog nyt
VETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER
VETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER Viden om ISAF 7_v15.indd 1 16-10-2014 09:31:35 2 Viden om ISAF 7_v15.indd 2 16-10-2014 09:31:35 INDHOLDSFORTEGNELSE VIDEN OM VETERANER...5 RESULTATER...6 PTSD-SYMPTOMER...6
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,
Læs mereBesøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag
Glæde Forskning TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen, får mennesker
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?
ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereManuskript Alejandro, case 1
Manuskript Alejandro, case 1 Hvert år forlader over 120.000 mennesker Guatemala. De flygter gennem Mexico hvorfra de forsøger at krydse grænsen til USA. Størstedelen tilhører Guatemalas oprindelige befolkning,
Læs mereBøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen
14. trin. II 28. august 2016 Sundkirken 10 Salmer: 739 Rind nu op i Jesu navn 658 Når jeg er træt og trist 298 Helligånden trindt 157 Betesda-søjlernes buegange 373 Herre, jeg vil gerne tjene 568 Livsalige
Læs mereBilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereguide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereTrivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015
Trivselsmåling 2015 (medarbejdere) SEPTEMBER 2015 Introduktion Kære leder og medarbejdere Her er resultatet af årets trivselsmåling. Trivselsmåling 2015 giver et øjebliksbillede af trivslen på jeres og
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereBilag 3 Fokusgruppeinterview A
Bilag 3 Fokusgruppeinterview A 21. april 2016 Interviewer (I) Projektmedarbejder 1 (P1) Projektmedarbejder 2 (P2) Projektmedarbejder 3 (P3) Interviewer præsenterer dagsordenen for interviewet og case om
Læs mereBilag 10. Interview med Arda
Interview med Arda 5 10 15 20 25 30 Cecilia: Vil du ikke starte med at fortælle lidt om din motivation for at søge ind til Politiet? Arda: Min motivation for at søge ind til Politiet Der er rimelig mange.
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereIda har en kanin på fritidshjemmet. Den hedder Nuser. Carlo har et marsvin. Det hedder Sjove. De har ingen dyr derhjemme. Deres mor kan nemlig ikke tå
En sød snude Ida og Carlo går hjem fra fritidshjemmet. Klokken er fire om eftermiddagen. Det er en forårsdag. I morgen begynder påskeferien. Ida går i tredje klasse på Kastanjehøj-skolen. Carlo er hendes
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereEr du mand for dit helbred?
Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.
Læs mereTransskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs merePinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298
Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, 283-291,292 (alterg.), 298 Lad os bede! Kære hellige ånd, tak fordi Du er hos os som vor ledsager gennem livet. Vi beder dig: bliv hos
Læs mereIdentitet og autenticitet
Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereSognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.
Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter. Vi er faktisk ved at anskaffe én til kirken, - en hjertestarter - så vi kan sætte ind,
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereKonfirmationsprædiken: Store bededag
Konfirmationsprædiken: Store bededag Kære konfirmander, familier og venner I midten af september mødtes vi; konfirmanderne og jeg til den første undervisningstime her i Jægersborg Kirke, og nu er der gået
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs mereDu, Herre Krist, min frelser est til dig jeg håber ene.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 10. JULI 2016 7. SETRIN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Præd. 3,1-11; Rom. 8,1-4; Matth. 10,24-31 Salmer: 751,337,41,655,518 Salmer Krarup: 2,41,655,518 Du,
Læs merebørns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE
børns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE indhold VELKOMMEN: BØRNSRETTIGHEDER... BESKYTTER DIG MOD MERE END DU TROR SIDE 3 INDEN DU GÅR I GANG MED BOGEN SIDE 4 RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU, ER RETTEN
Læs mereRetspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i måne...
Page 1 of 6 Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i månedsvis Af: Marie Barse 16. april 2015 kl. 03:47 Når retspsykiatriske patienter, som lægges i bælte, kæmper imod og reagerer med
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?
København, januar 1012 FSR survey januar 2012 ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER? www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereManuskript Jennifer, case 2
Manuskript Jennifer, case 2 Koncentrationslejre for kvinder. Seksuelt slaveri. Systematisk voldtægt, misbrug og bortførelse af især kvinder fra landets oprindelige mayabefolkning. Disse forbrydelser fandt
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereFilm (spilletid: 2 min.)
Film (spilletid: 2 min.) Film: Tænk. Hvis det er dig Aarhus Universitet har lavet en film om starten på et muligt studieliv på universitetet. Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om filmen og
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereI nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og
Indhold Forord 7 At få børn at blive forældre 11 At vælge på barnets vegne 19 Praktiske ting forud for dåben 29 Dåben i kirken 35 At oplære sit barn i kristen tro 67 Forældre forbilleder 95 Til videre
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereHELE DANMARK SIDDER OG SER MED
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE SOM MEDIECASES HELE DANMARK SIDDER OG SER MED Børn og unge som mediecases FORORD: VI SKAL PASSE SÆRLIGT GODT PÅ BØRN OG UNGE I MEDIERNE
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereForældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 7. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereLivsstilscafe Brevforslag
LIVSSTILSCAFE BREVFORSLAG Deltager Henviser Egen læge Livsstilscafe Brevforslag Deltagerbrev 1 Afklarende samtale Invitation til samtale Afklarende samtale i Deltagerbrev 2 Kursusstart Kursusindkaldelse
Læs mereTømrerbranchens udfordringer og muligheder
Tømrerbranchens udfordringer og muligheder Træsektionens temamøde 2016 Tømrerbranchens udfordringer og muligheder marts 2016 side 2/12 Udfordringer og muligheder Generelt I figur 1 og 2 ses det, at der
Læs mereTekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37
Tekster: 3. mos 19.1-2.9-18, Gal. 2. 16-21, Luk 10.23-37 Salmer: Vejby 9.00: 749 I østen stiger 493 Gud Herren så 164 Øjne, I var lykkelige (Mel. Egmose) 518 På Guds nåde Lihme 10.30: 749 I østen stiger
Læs mereBruger Side 1 04-10-2015 Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 18. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 22,34-46.
Bruger Side 1 04-10-2015 Prædiken til 18. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 22,34-46. Må man stjæle en andens småkager? Hun havde god tid, det var hendes fridag, og hun ville bruge den på at ose
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mere2. Der tilbydes PREP-parkurser kursus i Praktisk Redskab til Engageret Parforhold. Der forventes gennemført kurser for ca. 36 par om året.
Notatark Sagsnr. 27.27.00-G01-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 14.4.2016 Evaluering april 2016 - PREP og parterapi Der opleves stigende udfordringer med problemer i parforholdet og samlivet, som påvirker
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mere8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651
1 8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Sommerferietid. Søndag,
Læs mereWORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1
WORKSHOP BLIV FRI for ryg-problemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG Side 1 Bliv fri for rygproblemer med pilates Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have.
Læs mereOM VOLD TIL 7. 10. KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 3 Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent på computeren, kan du
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs merePERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL
114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk
Læs mereTransskribering af interview med Aya
Transskribering af interview med Aya [00:00:18.04] Interviewer 1: Så vi taler med mennesker, der har været anbragte og hvordan det er at være anbragt og den overgang der er og overgangen til eget liv og
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereRigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15
Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er
Læs mere