Kære 9. klasse, kære dimittender

1 Kære 9. klasse, kære dimittender Først vil jeg naturligvis ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres hver gang en ny eksamen står for døren, og det grønne eksamensklæde ligger foran en. Sommerfugle i maven er nu afløst af glæde og lettelse det hele er veloverstået, og I går en lang og dejlig sommer og for de flestes vedkommende ferie i møde. Nyd den. Vi er dog lige knap færdige endnu. Jeg skal holde dimissionstalen for jer, og I skal have jeres flotte eksamensbeviser. I skal tage afsked med hinanden nogle af jer har gået på Th. Langs Skole i mange år og rigtig mange af jer er kommet til. Jeg kan huske et møde jeg var til sammen med jeres forældre, jeg tror, at det var i 5. klasse, nogle af jer forældre sidder her også i dag det var et af mine først år her på skolen som skoleleder. På det møde tiggede og bad jeres forældre mig om, om jeg da ikke kunne skaffe flere elever til denne her klasse, for det havde altid været sådan en lille klasse. Og det med de store klasser, det er jo så godt et princip. Jeg har ladet mig fortælle, at I startede i indskolingen bare med at være 9 børn, jeg tror, da jeg kom til, at I var lige omkring 15, og jeg ved, at det faktisk kun er Frederikke Maretti og Julie Draxbæk, som har holdt ved i alle årene altså helt fra starten i børnehaveklassen. Godt gået I to og jeres forældre. Det er dog meget a- typisk for vores klasser, at der ikke sidder flere fra tilbage fra børnehaveklassetiden. Tilbage til forældremødet i 5. klasse - jeg gjorde selvfølgelig, hvad jeres forældre bad mig om fandt mange flere elever, som gerne ville gå i jeres klasse neeejjjj, sådan var det nu nok ikke helt. Hvis jeg tager hele æren for, at der rent faktisk kom rigtig mange nye børn til jeres klasse, så tror jeg nok at jeg overdriver noget, for når vi har stor søgning til skolen, så er det, fordi vi har nogle dejlige elever, som jer og at vi laver en rigtig god skole, en skole som er et godt sted at lære og et godt sted at være - jeg kan huske, at jeg sammen med jer, der var her i 5. klasse og sammen med jeres lærere naturligvis arbejdede på, at I skulle være en Stjerneklasse på

2 skolen. I arbejdede hårdt på det, jeg snakkede med jer hver uge i en lang periode vi lavede diagrammer på tavlen og I GJORDE det I scorede jeres klasse og jeres klassekammerater højt I blev en Stjerneklasse ligesom I har været det siden og bestemt også har været det her i 9. klasse. Jeg tror, hvis Theodora kan se os et eller andet sted fra, så ville hun være stolt af jer og hun ville være stolt af sin skole. Jeg ved ikke, om I ved det, men det her skoleår blev faktisk et særligt år for vores grundlægger af skolen Theodora - Theodora Lang. Vi har måske altid vidst, at hun var noget særligt i sin tid i dag taler vi om forandringer, om en ny skolereform, som jeg tror kommer til at ændre den måde, børn skal gå i skole på, I har kun været med et enkelt år, så for jer har der ikke været den store forskel. MEN allerede den gang i 1882, hvor Theodora grundlagde Th. Langs Skole, fik hun en enestående mulighed for at forandre. Theodora var bare 27 år, da hun i 1882 fik en udfordring: nemlig at få styr på 16 uvorne piger, der ikke kunne lide at gå i skole. Opgaven lykkedes for hende. Hun fik styr på pigerne og fik skaffet flere elever til skolen, og efter ganske få år fik Theodora rejst en skole Th. Langs Skole med både privatbolig, kostafdeling og plads til stadig flere elever. En stor succes for frk. Lang og for byen. Året 2014 blev så det år hvor hun blev udnævnt som en af de 99 Lyserøde elefanter, og nu undres I nok, for hvem er de lyserøde elefanter, hvad taler jeg om? De 99 lyserøde elefanter er kvinder, der i Danmarkshistorien har gjort sig særligt bemærkede, de har været synlige og usædvanlige inden for hver deres arbejdsområde. Lyserød elefant er et udtryk Bodil Nyboe Andersen brugte i 1986, da hun blev ordførende direktør for Andelsbanken. Hun var i en forsamling af mænd med slips/snabel og derfor kom hun til at føle sig som en lyserød elefant. Jytte Hilden, tidligere kulturminister, Lene Frøslev og Kate Bluhme begge journalister fik ideen til at udpege de her 99 lyserøde elefanter og lavede en bog om dem, og for at nævne et par af de andre 99 lyserøde elefanter,

3 så I har et indblik i det fine selskab, for det synes jeg faktisk, at det er, så er der så prominente kvinder som: Vores tidligere statsminister: Helle Thorning Schmidt I skuespillerverdenen er det navne som Bodil Ipsen, Susanne Bier og Sofie Gråbøl. Og så er der vores forhenværende politimester Hanne Bech Hansen. Om vores Theodora står der i bogen, at hun var en skolefrøken, der var pioner med vilje og magt, at hun byggede sit eget imperium op og vandt her i Silkeborg. Så altså ligesom Helle Thorning og Sofie Gråbøl så er Theodora altså også en Lyserød Elefant. Forandringer og udfordringer skaber muligheder, det gjorde de for Theodora, det gør de også for jer. Theodora, hun var dygtig til at udnytte dem, det synes jeg også, at vi er på skolen. Det skal I også være. En epoke en tid jeres historie på Th. Langs Skole går på hæld. De fleste af jer skal tage afsked med Th. Langs Skole, og jeg synes, at det er meget vemodigt at skulle sige farvel til jer, og jeg er helt sikker på, at I også synes, at det er vemodigt at skulle tage afsked i dag både med skolen, med hinanden og med jeres lærere, selv om jeg jo fuldt ud er helt klar over, at I selvfølgelig glæder jer til det nye liv, I skal i gang med. I slutter et grundskoleforløb efter 10 års skolegang det første lange skoleliv er slut. For de fleste af jer starter et nyt skoleliv en ungdomsuddannelse går i gang. 10. klasse, efterskole, gymnasiet, handelsskolen eller noget helt andet. Jeg vil på Th. Langs Skoles vegne ønske jer alle sammen rigtig god vind, og jeg håber inderligt, at I glæder jer til det, I hver især har valgt og til det videre liv, der ligger uden for Th. Langs, og jeg håber, at I føler, at I er rustede til det ansvar, der følger med, og at vi har været med til at påvirke jer i en positiv retning. For et par år siden holdt en af vores 9. klasses elever en dimissionstale til sine kammerater, hvor hun reflekterede lidt over, hvad det egentlig er, at man får med sig, når man har gået på Th. Langs. Jeg spurgte hende, om

4 jeg måtte bruge uddrag af hendes tale det måtte jeg gerne, og nu skal i høre: Jeg tror, at vi alle kan være enige om, at vi er meget forskellige. Vi har forskellige holdninger, lever forskellige liv og har forskellige drømme. Der er én der vil være stewardesse. Der er et par stykker, der vil være brandmand. Der er mange, der vil være millionærer. Men der er én ting vi alle har til fælles. Vi har alle været en del af det her. Vi har alle været en del af det fællesskab, der er i denne klasse på Th. Langs. Vi har været her, og vi har sat vores eget præg på skolen vi går på og de mennesker vi omgås. Vi har alle skabt dette fællesskab, sammen med de lærere der har undervist os og vejledt os. Og nu hører dette fællesskab op. Vi vil stadig mærke det, men selve fællesskabet forsvinder. Vi er mange der ikke ses igen efter sommerferien. For nu går vi, for første gang i flere forskellige retninger. Indtil nu har vi været på den samme rejse, en rejse der er blevet planlagt for os. Og det er nu, at vi selv fortsætter rejsen. Nu skal vi selv planlægge, selv vælge. Flere fra klassen har sagt, at vores fællesskab er stærkt, men er blevet endnu stærkere de sidste par måneder. Og vi ved alle sammen hvorfor. Det er fordi vi ikke ses igen efter sommerferien, vi ser ikke hinandens ansigter så snart skolen starter. Vi kommer måske til at se hinanden på gaden, måske gå over og spørge hvordan det går, nogle vil måske bare nikke en enkelt gang eller sende et smil. Selvfølgelig er der også nogle, der holder fast, nogle der holder kontakten. Men det er dem vi ikke snakker med så tit, vi tænker meget på, de her måneder. Vi kommer ikke til at høre hendes usædvanlige grin, eller hans latterlige kommentarer, der fik hele klassen til at grine engang. Det er farvel til individer og det er farvel til fællesskabet. Nu skal vi ud og hilse på andre individer, skabe os et nyt fællesskab, med fremtidige venner. Vi skal opleve ting, uden hinanden. Og selvom vi er triste glæder vi os. Vi glæder os alle til at starte på ny, starte forfra, møde nye mennesker, få nye oplevelser.

5 Vi er mange der har oplevet, at klassen og Th, har forandret os, alle dem jeg har snakket med, har sagt til det bedre. Vi er stadig os selv, men vi er modigere nu, vi tror mere på vores evner, vi kender mere til livets udfordringer. Vi skal nu bruge det vi har lært af skolen, af lærerne og af hinanden til at komme videre. Og det er det vi skal nu, videre. Det her tænker jeg også en af jer kunne have sagt. Det er store, smukke ord, som jeg tror, at I kan identificere jer med både hver især men også som klasse. Jeg tror og håber, at I tager mange gode oplevelser og mange gode minder med her fra Th. Langs. Kig godt på hinanden en sidste gang, send et smil til hinanden og tag det med ud i verden. Smil og glæde gør altid livet lettere og sjovere også på jeres videre vej. Et smil koster intet, Men giver så meget, Det gør den rig, som modtager det Uden at gøre den fattigere som giver det Det kræver blot et øjeblik Men mindet om det kan Ofte leve for bestandig. Alligevel kan det ikke Købes, tigges, lånes eller Stjæles, for det har kun værdi Når det gives. Nogen er for trætte til At give dig et smil Men giv du dem et For der er ingen, som Trænger mere til et smil End den som ikke længere Har et smil at give andre.

6 Tag de gode venskaber med, som I har stiftet gennem barndomsårene og forsøg at holde kontakt med hinanden, når I nu flyver herfra i alle retninger. Lev livet med omhu og omtanke giv noget til de fællesskaber, som I skal ud i og tag det bedste med fra fællesskaberne. Det er stærkt at kunne give andre, men det er også stærkt at kunne modtage af andre. Tro på jer selv på den I hver især er og med det I hver især kan bidrage med - tro på, at I hver især kan noget væsentligt og noget helt unikt tro på, at I kan drive det vidt. Det tror jeg. Det er umuligt sagde Tvivlen Det er alt for farligt sagde Frygten Det er unødvendigt sagde Fornuften Gør det alligevel hviskede Hjertet Følg jeres hjerte. Se jer godt for ude i verden. Pas godt på jer selv. Grib mulighederne. Vi vil glæde os til at følge med på sidelinjen. Vi vil glæde os til at få besøg af jer, og vi vil glæde os til at møde jer og høre om jeres videre færden, og vi vil glæde os til at høre om jeres utallige succeser. Mon en af jer sidder dernede som en lyserød babyelefant, eller en lyseblå babyelefant, drengene må også være med mon nogle af jer kommer til at skabe noget, der er større end det, Theodora gjorde i sin tid? Endnu en gang til lykke med jeres eksamensbevis og held og lykke på jeres videre vej. Kære forældre. Gør hvad I kan for fortsat at være det vigtigste element i jeres børns fortsatte liv og i jeres børns netværk.

7 Lyt til dem, tal med dem, trøst dem og giv dem glæder. Vær med til at give dem mod og livsduelighed, vær med til at gøre dem til et helt og unikt menneske. Tak for lån af jeres børn - det dyrebareste I har, tak for samarbejdet og jeres tillid, tak for jeres engagement i jeres børns skolegang, det har været fantastisk. Tak til lærerne for det arbejde, I har ydet. Tak for jeres engagement og indsats. Vi kan være stolte over det punktum, som sættes nu. Jeg synes at alle vi voksne skal rejse os op og udbringe et trefoldigt leve for de unge mennesker. De unge mennesker længe leve: Hurra, hurra, hurra Jeg har en kuvert til jer med jeres eksamensbeviser jeg kalder jer op en og en og så til sidst samles I på scenen, hvor vi til sidst kan få et gruppebillede af jer. Tine 2014-15