ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 14. juli 2011 (J.nr. 2010-0023252) Styrelsens afslag på ansøgning om dispensation til opbevaring af regnskabsmateriale i USA hjemvist til styrelsens fastsættelse af vilkår herfor. Bogføringslovens 12, stk. 4. (Mads Bryde Andersen, Marianne Fog Jørgensen, Carsten Møllekilde, Lise Høgh og Steen Mejer) Ved skrivelse af 1. december 2010 har advokat A på vegne af K ApS klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 4. november 2010 har nægtet at give selskabet dispensation til at opbevare dele af regnskabsmaterialet i USA. Sagens omstændigheder: I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 4. november 2010 hedder det: Faktiske forhold C søger på vegne af K ApS om tilladelse til at opbevare selskabets elektroniske regnskabsmateriale i USA. K ApS er 100 % ejet af det spanske selskab K1 S.R.L. K beskæftiger ca. 350 ansatte. Den daglige bogføring er outsourcet til B, som foretager bogføringen i Polen via online-adgang til selskabets it-systemer placeret i Danmark. Det oplyses i ansøgningen, at K s daglige bogføringstransaktioner lagres i SAP-systemet samt at andre elektroniske regnskabsmaterialer lagres i nogle øvrige it-systemer. Der er bl.a. tale om årsrapporter, selvangivelser m.v. Transaktionssporet for disse registreringer og en mængde andet elektronisk regnskabsmateriale vedrørende K ønskes opbevaret i USA. Endvidere oplyses det, at udskrivning i klarskrift er muligt fra selskabets adresse i Danmark, hvor systembeskrivelser ligeledes forefindes. Høring af øvrige myndigheder Ifølge bogføringsloven 12, stk. 1 skal en virksomheds regnskabsmateriale som udgangspunkt opbevares her i landet. Ifølge bogføringslovens 12, stk. 4 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde efter forudgående ansøgning dispensere fra lovens krav om opbevaringssted og således på baggrund af en ansøgning konkret give dispensation til opbevaring af regnskabsmaterialet (eller dele heraf) i udlandet. Ifølge bemærkningerne [Se L 50 fremsat den 16. november 2005, 2, nr. 3.] til lov nr. 245 af den 27. marts 2006, hvorved 12, stk. 4 blev ændret, kan der kun meddeles dispensation, såfremt;
- 2 -.. den bogføringspligtige formår at indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan måde, at danske myndigheder, herunder specielt told- og skatteforvaltningen, SØK og evt. Finanstilsynet vil kunne acceptere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeler dispensation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor anmodet Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet og SKAT om en udtalelse til brug for sagens afgørelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke fået oplyst andre myndigheder, som selskabet skal afgive regnskabsmæssige oplysninger til. Det forudsættes derfor, at der ikke er behov for at høre andre myndigheder. SKAT har ved skrivelse af den 20. september 2010 anført følgende: C har overfor Erhvervs- og selskabsstyrelsen oplyst, at selskabet ejes af et spansk selskab. Det indgår i den multinationale K-koncern, hvis ultimative moderselskab er K Corporation, der er hjemmehørende i USA og børsnoteret på Nasdaq. Selskabets aktiviteter er markedsføring af koncernens produkter og salg af konsulentydelser. Bogføringen er outsourcet til et firma, der foretager bogføringen i Polen. Registreringer foretages i et SAPsystem og i øvrige it-systemer. Selskabet ønsker nu at registreringerne og andet elektronisk regnskabsmateriale kan foregå i USA, således at de servere der opbevarer materialeplaceres i USA. Der vil fra selskabets adresse i Danmark være fuld terminaladgang, og der kan foretages udskrift i klarskrift. Der opbevares systembeskrivelse i Danmark i lighed med alt fysisk opbevaret bilagsmateriale. SKAT finder, at forudsætningerne for dispensation fra opbevaringskravet konkret ikke er til stede for så vidt angår den skatte- og afgiftsmæssige side af sagen, herunder: 1. Der ses at være konkrete eller væsentlige hindringer i SKAT s mulighed for at få udleveret materiale fra USA, idet der ikke med USA findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand på momsområdet, der svarer til reglerne i direktiv 76/308 (inddrivelsesdirektivet) og forordning 1798/2003 (bistandsforordningen). Vedrørende skatteområdet henvises til dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og USA, art. 26. 2. Der er efter SKAT s vurdering ikke øvrige konkrete eller væsentlige hensyn, der taler imod en dispensation. Sammenfattende kan SKAT ikke tiltræde at selskabet bevilges den ønskede dispensation. Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet har ved skrivelse af den 2. august 2010 anført følgende:
- 3 - Det skal indledningsvis bemærkes, at statsadvokaturen er opmærksom på Erhvervsankenævnets kendelse af 19. juni 2006 og 1. juli 2009. Det er fortsat statsadvokaturens opfattelse, at en dispensation til at opbevare regnskabsmateriale i USA som udgangspunkt kan have betydning for efterforskningsmulighederne for dansk politi. Som anført i bemærkningerne til 12 i bogføringsloven er der ganske særlige situationer, hvor den bogføringspligtige formår at indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan måde, at de efterforskningsmæssige hensyn i tilstrækkeligt omfang er tilgodeset. Det kunne f.eks. være situationer, hvor den bogføringspligtige regelmæssigt tilsender en kopi på papir eller edb-medie af det i udlandet opbevarede regnskabsmateriale til Danmark. Det fremgår af bemærkningerne, at såvel Danmark som det aktuelle land må ved opbevaring på en edb-server i udlandet tillade, at offentlige myndigheder på grundlag af en retskendelse benytter en direkte terminaladgang i samme omfang som den bogføringspligtige selv eller kan beslaglægge materialet. Uanset at en sådan terminaladgang findes i virksomheden omfattet af denne ansøgning vil de efterforskningsmæssige hensyn ikke i tilstrækkeligt omfang blive tilgodeset ved, at den bogføringspligtige har terminaladgang til regnskabsmaterialet, der udelukkende opbevares på en server i USA. Dette skyldes, at politiet ikke i forbindelse med en eventuel ransagning kan benytte sig af terminaladgangen, fordi et sådant indgreb må antages at være at sidestille med en ransagning på fremmed territorium, her USA. Dette må gælde uanset om virksomheden har givet samtykke på forhånd eller i den konkrete situation. Uanset om virksomheder som betingelse for dispensationsgivningen på forhånd har givet samtykke til ransagning af en server, der er placeret i udlandet, vil et sådant samtykke på ethvert givent tidspunkt kunne tilbagekaldes og allerede derfor i realiteten være uden virkning og betydning for politiets efterforskningsmuligheder. Statsadvokaturen har ved flere lejligheder forsøgt at indhente oplysninger fra myndighederne i USA omkring, hvorvidt amerikansk lovgivning accepterer, at dansk politi på baggrund af en dansk retskendelse har terminaladgang i samme omfang som hvis materialet befandt sig i Danmark. Hidtil har de amerikanske myndigheder imidlertid ikke svaret på statsadvokaturens henvendelser. I mangel af oplysninger om det modsatte må det derfor antages, at de almindelige regler for international retshjælp skal følges, dvs. at der skal sendes en retsanmodning til det
- 4 - pågældende land, som derefter skal tage stilling til, om retsskridtet kan foretages efter det pågældende lands retssystem. Det bemærkes i den sammenhæng, at samtlige lande uden for Skandinavien, hvorfra statsadvokaturen har fået svar på en lignende forespørgsel, har oplyst, at en sådan terminaladgang er i strid med deres lovgivning. Som yderligere konsekvens af det anførte, vil adgangen til at foretage ransagning på øjemedet i henhold til retsplejelovens 796, stk. 3 ikke længere være en mulighed i sager mod virksomheder, som har fået dispensation og dermed placeret måske afgørende - regnskabsmateriale i udlandet. Det må derfor antages, at en dispensation kan have betydning for efterforskningsmulighederne for dansk politi. Det bemærkes endvidere, at statsadvokaturen ikke er bekendt med konkrete og væsentlige hensyn, der taler imod dispensation for det pågældende selskab. Begrundelse for afgørelsen Ifølge bogføringsloven 12, stk. 1 skal en virksomheds regnskabsmateriale opbevares her i landet, jf. dog 12, stk. 2 5. Ifølge bogføringslovens 12, stk. 4 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde efter forudgående ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 3 helt eller delvis fraviges, dvs. styrelsen kan dispensere fra lovens krav om opbevaringssted og således på baggrund af en ansøgning konkret give dispensation til opbevaring af regnskabsmaterialet (eller dele heraf) i udlandet. Af bemærkningerne til bogføringslovens 12, stk. 4 (lov nr. 1006 af 23/12 1998/1 LF 63) fremgår det, at dispensation kun gives i de særlige tilfælde, hvor formålet med lovens bestemmelser især hensynet til offentlige myndigheders kontrolmulighed og politiets mulighed for at efterforske fuldt ud kan tilgodeses på en anden måde. Det er her forudsat at... -såvel Danmark som det aktuelle land tillader, at offentlige myndigheder, herunder fiskale myndigheder og politiet, efter indhentet retskendelse benytter en direkte terminaladgang i samme omfang som den bogføringspligtige selv. Som anført ovenfor er det således ifølge bemærkningerne til 12, stk. 4 en forudsætning for, at der kan gives dispensation, at de hørte myndigheder kan acceptere, at en dispensation gives i det konkrete tilfælde. Som anført ovenfor har SØK udtalt i deres høringssvar, at det er SØKs opfattelse, at en dispensation til at opbevare regnskabsmateriale i USA som
- 5 - udgangspunkt kan have betydning for efterforskningsmulighederne for dansk politi. SKAT udtaler, at de ikke kan tiltræde, at der meddeles dispensation i henhold til bogføringslovens 12, stk. 4. I deres høringssvar udtaler de, at der ses at være konkrete eller væsentlige hindringer i SKAT s mulighed for at få udleveret materiale fra USA, idet der ikke er retligt grundlag vedrørende gensidig bistand på momsområdet. Sammenfattende kan hverken SØK eller SKAT tiltræde, at vilkårene for, at selskabet bevilges dispensation, er til stede. SØK har i deres høringssvar redegjort for, at de ved flere lejligheder har forsøgt at indhente oplysninger fra myndighederne i USA omkring, hvorvidt amerikansk lovgivning accepterer, at dansk politi på baggrund af en dansk retskendelse har terminaladgang i samme omfang som hvis bilagsmaterialet befandt sig i Danmark. Hidtil har de amerikanske myndigheder imidlertid ikke svaret på henvendelserne. I mangel af oplysninger om det modsatte antager SØK derfor, at de almindelige regler for international retshjælp skal følges, dvs. at der skal sendes en retsanmodning til det pågældende land, som derefter skal tage stilling til, om retsskridtet kan foretages efter det pågældende lands retssystem. SØK bemærker endvidere i denne sammenhæng, at samtlige lande udenfor Skandinavien, hvorfra SØK har fået svar på en lignende forespørgsel, har oplyst, at en sådan terminaladgang er i strid med deres lovgivning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder det ikke på baggrund af SØKs høringssvar, godtgjort, at politiet har samme mulighed for at benytte en direkte terminaladgang i samme omfang som den bogføringspligtige selv, som forudsat i lovbemærkningerne. SKAT udtaler, at de ikke kan tiltræde, at der meddeles dispensation i henhold til bogføringslovens 12, stk. 4. I deres høringssvar udtaler de, at der ses at være konkrete eller væsentlige hindringer i SKAT s mulighed for at få udleveret materiale fra USA, idet der ikke er retligt grundlag vedrørende gensidig bistand på momsområdet. Sammenfattende kan hverken SØK eller SKAT tiltræde, at vilkårene for, at selskabet bevilges dispensation, er til stede. Ved Erhvervsankenævnets kendelse af den 19. juni 2006 vedrørende opbevaring i Tyskland, fik en virksomhed medhold i sin klage over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afslag på dispensation. Ved afgørelsen lagde Erhvervsankenævnet vægt på, at virksomhedens bilagsmateriale fysisk blev opbevaret i Danmark, således at det kun var den digitale dokumentation i form af databaser og sikkerhedsprocedurer mv. der opbevaredes i Tyskland og
- 6 - at det efter det oplyste uden videre var muligt at få adgang til denne dokumentation fra en server placeret i Danmark og nævnet fandt på denne baggrund, at der forelå en sådan ganske særlig situation, at der efter ankenævnets opfattelse burde meddeles dispensation efter bogføringslovens 12, stk. 4. Der er i nærværende sag tale om, at transaktionssporet og en mængde andet elektronisk bilagsmateriale ønskes opbevaret i USA. Af ankenævnets konklusion, jf. ovenfor fremgår det, at en af betingelserne for at opbevare den digitale dokumentation i udlandet er, at det fysiske bilagsmateriale opbevares i Danmark. I ansøgningen fra K ApS henvises til Erhvervsankenævnets kendelse af den 1. juli 2009 ved hvilken, der blev meddelt dispensation til, at et selskab kunne opbevare dele af sit elektroniske regnskabsmateriale i USA. Med henvisning til den pågældende afgørelse anfører I, at K har retskrav på dispensation, da de faktiske omstændigheder i de to sager er sammenlignelige. I denne sag ansøges der om, at det elektroniske regnskabsmateriale samt anden dokumentation, som K opbevarer elektronisk i subsystemerne, kan opbevares i USA. Med henvisning til dels de indhentede høringssvar, hvori såvel SKAT som SØK udtaler sig imod, at der meddeles dispensation i den konkrete sag og dels bogføringslovens 12, stk. 4 samt bemærkningerne hertil, er det således Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse, at der ikke er hjemmel til at meddele dispensation i nærværende sag. Styrelsen skal hertil bemærke at bemærkningerne til bogføringslovens 12, stk. 4, jf. citatet ovenfor, indeholder en klar angivelse af, at dispensation alene kan meddeles i tilfælde, hvor de hørte myndigheder kan acceptere at dispensationen meddeles. I klageskrivelsen af 1. december 2010 har advokat A anført: Ved nærværende brev indbringer jeg på vegne af K i henhold til årsregnskabslovens 163 og bogføringslovens 12, stk. 6, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse for Erhvervsankenævnet. Jeg anmoder således om, at Erhvervsankenævnet ophæver Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, samt om, at Erhvervsankenævnet enten meddeler sådan dispensation, som K har ansøgt om ved Dispensationsansøgningen, eller hjemviser sagen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til fastsættelse af vilkår for en sådan dispensation, som der blev ansøgt om ved Dispensationsansøgningen. 1. Dispensationsansøgningen
- 7 - Dispensationsansøgningen vedrører ansøgning om tilladelse til, at K kan opbevare på servere i USA de dele af K s regnskabsmateriale, som opbevares i elektronisk form. En nærmere beskrivelse af, hvad der søges om tilladelse til, er indeholdt i Dispensationsansøgningen. Det fremgår bl.a. af Dispensationsansøgningen, at der fra K s hovedkontor i Danmark vil være fuld terminaladgang til de omhandlede it-systemer, herunder til alt regnskabsmateriale lagret i de pågældende systemer, ligesom hvis serverne var placeret i Danmark, og at det herunder også vil være muligt fra K s hovedkontor at foretage udskrift i klarskrift af det regnskabsmateriale, der lagres på serverne i USA. For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at det, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører nederst på side 1 i afgørelsen af 4. november 2010 om K ApS' opbevaring af årsrapporter og selvangivelser, ikke er en korrekt gengivelse af det, som fremgår af Dispensationsansøgningen. I Dispensationsansøgningen er blot anført (side 1 f.), at "Årsrapporter, selvangivelser osv. for K udarbejdes på grundlag af registreringerne i SAPsystemet." Supplerende kan k oplyse, at opbevaringen af årsrapporter og selvangivelser sker i fysisk form i Danmark, og disse typer af regnskabsmateriale henhører således ikke blandt det elektronisk opbevarede materiale, som Dispensationsansøgningen vedrører. 3. Begrundelse for klage Bogføringslovens 12, stk. 4, har følgende ordlyd: "Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde efter forudgående ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1-3 helt eller delvis fraviges." Til støtte for klagen over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse gør jeg på vegne af K overordnet gældende: 1. Der foreligger et sådant særligt tilfælde, at Dispensationsansøgningen skal imødekommes. 2. Det ikke er holdbart, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i sin afgørelse af 4. november 2010 anfører, at dispensation ikke kan gives i en sag, hvor SØK og/eller SKAT har udtalt sig imod dispensation. 3. Med henvisning til Erhvervsankenævnets praksis vedrørende sager om dispensation fra bogføringslovens 12, stk. 4, har K i henhold til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning krav på at blive meddelt sådan dispensation, som der er ansøgt om ved Dispensationsansøgningen. Ad 1 På vegne af K gør jeg gældende, at der foreligger et sådant særligt tilfælde, at Dispensationsansøgningen skal imødekommes.
- 8 - Af Dispensationsansøgningen fremgår, at ansøgningen alene vedrører tilladelse til opbevaring i USA af de dele af K s regnskabsmateriale, som opbevares i elektronisk form. Det fremgår videre af ansøgningen, at der fra K s hovedkontor i Danmark vil være fuld terminaladgang til det pågældende elektronisk opbevarede regnskabsmateriale, og at det herunder vil være muligt fra K s hovedkontor at foretage udskrift i klarskrift at det på serverne i USA lagrede regnskabsmateriale. På den baggrund må det lægges til grund, at muligheden for at tilgå det pågældende regnskabsmateriale i enhver praktisk forstand ikke vil være forringet i forhold til, hvad der ville gælde, hvis de servere, hvorpå det elektroniske lagrede materiale opbevares, var placeret i Danmark. Som anført i Dispensationsansøgningen er det herved også vurderingen, at det under de beskrevne omstændigheder må lægges til grund, at placeringen i USA af det elektronisk opbevarede regnskabsmateriale ikke vil have nogen indflydelse på K s muligheder for betids at efterkomme eventuelle anmodninger fra danske myndigheder i henhold til 15 i bogføringsloven. Der henvises i det hele til argumentationen i Dispensationsansøgningen. Ad 2 Som beskrevet i afsnit 2 ovenfor synes Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse i den foreliggende sag primært at være begrundet i, at styrelsen ikke mener, at der er hjemmel til at meddele dispensation i henhold til bogføringslovens 12, stk. 4, i en situation, hvor SKAT og/eller SØK ikke har kunnet tiltræde, at der meddeles dispensation. På vegne af K gør jeg gældende, at dette ikke er holdbart. I sin afgørelse henviser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til lovforarbejderne til bogføringslovens 12, idet det et sted i disse (se afgørelsen, side 2) er anført, at dispensationsadgangen i 12, stk. 4, kun er bibeholdt til situationer, hvor "den bogføringspligtige formår at indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan måde, at danske myndigheder, herunder speciel told- og skatteforvaltningen, SØK og evt. Finanstilsynet vil kunne acceptere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeler dispensation." Heroverfor skal for det første anføres, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen synes at tillægge lovbemærkningerne en overdreven retskildeværdi. Derudover synes styrelsen at overfortolke formuleringen "vil kunne acceptere". I denne formulering ligger vel ikke, at SØK og SKAT nødvendigvis skal have tiltrådt dispensationen, men blot, at der skal foreligge sådanne omstændigheder, at SØK og SKAT burde kunne tiltræde dispensationen. Endelig og vigtigst henviser jeg til den praksis, som er blevet udstukket ved Erhvervsankenævnets afgørelse af 19. juni 2006 i nævnets sag nr. 2005-
- 9-0003623 samt især Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. juli 2009 i nævnets sag nr. 2008-0017409. Begge de nævnte sager vedrører ligesom den foreliggende sag ansøgninger om tilladelse til opbevaring af elektronisk opbevaret regnskabsmateriale i udlandet. Den første af sagerne angik tilladelse til opbevaring på servere i Tyskland, mens den anden sag ligesom den foreliggende sag angik tilladelse til opbevaring på servere i USA. I begge sager fremgik det, at der i Danmark var etableret en online-adgang til de elektroniske registreringer, således at det fra Danmark var muligt online at tilgå det i udlandet lagrede regnskabsmateriale. Også dette svarer fuldstændig til, hvad der er beskrevet i Dispensationsansøgningen. I begge de nævnte sager gjaldt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oprindelig afslog de pågældende virksomheders ansøgninger, men at Erhvervsankenævnet ophævede afgørelserne og hjemviste sagerne til styrelsen til fastsættelse af vilkårene for dispensation. Det er i den forbindelse interessant, at det i begge de to ovennævnte afgørelser gjaldt, at en af eller begge de nævnte myndigheder i deres høringssvar havde udtalt sig imod en dispensation. I afgørelsen fra 2006 vedrørende opbevaring i Tyskland forholdt det sig således sådan, at SØK havde udtalt sig imod, at der blev givet dispensation, idet SØK fra de tyske myndigheder havde fået oplyst, at Tyskland ikke tillader terminalefterforskning på baggrund af en dansk retskendelse. I afgørelsen fra 2009 vedrørende opbevaring i USA havde såvel SKAT som SØK udtalt sig imod, at der blev givet dispensation. Ved gennemlæsning af afgørelsen kan det konstateres, at disse indsigelser var baseret på helt den samme argumentation som de indsigelser, der i den nu foreliggende sag er fremsat af SKAT og SØK i deres respektive høringssvar, se herom afsnit 2 ovenfor. I begge sager var Erhvervsankenævnets argumentation for, at der skulle meddeles dispensation, at ansøgningerne udelukkende vedrørte elektronisk opbevaret regnskabsmateriale, samt at det efter det oplyste var muligt uden videre at tilgå det elektronisk opbevarede regnskabsmateriale fra Danmark. Under disse forhold fandt Erhvervsankenævnet, at der forelå en sådan særlig situation, at der burde meddeles dispensation. Det må således konstateres, at der foreligger helt klar praksis fra Erhvervsankenævnet for, at dispensation i henhold til bogføringslovens 12, stk. 4, kan gives, selvom SØK og/eller SKAT i deres høringssvar har udtalt sig imod en dispensation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen må anses for at være forpligtet til at indrette sig på Erhvervsankenævnets praksis. Det forekommer således ikke holdbart, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til trods for Erhvervsankenævnets nævnte praksis ved sin afgørelse af 4. november 2010 vedrørende K synes at fastholde et princip om, at det skulle være helt
- 10 - udelukket, at der kan gives dispensation i tilfælde, hvor SKAT og/eller SØK har udtalt sig imod en dispensation. Ad 3 På K s vegne gør jeg gældende, at K i henhold til den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning har krav på at blive meddelt sådan dispensation, som der er ansøgt om ved Dispensationsansøgningen. Der henvises herved igen til de to ovennævnte afgørelser fra Erhvervsankenævnet. I Dispensationsansøgningen har jeg på K s vegne gjort gældende, at de faktiske præmisser for ansøgningen er sammenlignelige med dem, der gjorde sig gældende i de to nævnte sager fra Erhvervsankenævnet. Dette fastholdes. I særdeleshed synes der ikke at være nogen som helst relevant forskel på de præmisser, der er beskrevet i K s ansøgning, og de faktuelle forhold, som lå til grund for den ansøgning, som Erhvervsankenævnet tog stilling til ved sin nævnte afgørelse fra 2009. Herved fremhæves især: - I begge tilfælde er der tale om, at dispensationsansøgningen alene vedrører opbevaringen af elektronisk opbevaret regnskabsmateriale. - I begge tilfælde vedrører dispensationsansøgningen tilladelse til opbevaring i USA. - I begge tilfælde fremgår det af dispensationsansøgningen, at det omhandlede elektronisk opbevarede regnskabsmateriale vil kunne tilgås online fra Danmark via terminaladgang. Hertil kan så føjes, jf. det ovenfor anførte, at i afgørelsen fra 2009 havde SØK og SKAT fremsat de samme indsigelser over for en dispensation, som de nævnte myndigheder har givet til kende i relation til K s ansøgning. Dette til trods besluttede Erhvervsankenævnet som nævnt, at der skulle meddeles dispensation. Det fremgår ikke klart af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 4. november 2010, om styrelsen mener, at der er nogen egentlig relevant forskel på sagen vedrørende K og den nævnte sag, hvor Erhvervsankenævnet i 2009 besluttede, at der skulle meddeles dispensation, og hvad en sådan relevant forskel i givet fald skulle gå ud på. Styrelsen anfører dog på side 6 i sin afgørelse nogle betragtninger om, at styrelsen finder, at der er en forskel i forhold til den sag vedrørende opbevaring i Tyskland, som Erhvervsankenævnet afsagde kendelse i den 19. juni 2006. Således anfører styrelsen: "Der er i nærværende sag tale om, at transaktionssporet og en mængde andet elektronisk bilagsmateriale ønskes opbevaret i USA. Af ankenævnets konklusion, jf. ovenfor [konklusionen fra afgørelsen af 19. juni 2006 vedrørende opbevaring i Tyskland] fremgår det, at en af be-
- 11 - tingelserne for at opbevare den digitale dokumentation i udlandet er, at det fysiske bilagsmateriale opbevares i Danmark." Denne formulering giver K anledning til at tro, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen muligvis har misforstået Dispensationsansøgningen. Af Dispensationsansøgningen fremgår klart : "Det bemærkes også, at nærværende ansøgning udelukkende vedrører tilladelse til at opbevare i udlandet de dele af K s regnskabsmateriale, som opbevares i elektronisk form i SAP-systemet og de Øvrige ITsystemer. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at den systembeskrivelse, der er refereret til i 10, stk. 3, i bogføringsloven, opbevares af K i klarskrift i Danmark. Det bemærkes også særligt, at K har oplyst, at K opbevarer alt fysisk opbevaret bilagsmateriale i henhold til reglerne i bogføringslovens 12, stk. 1-3. Nærværende dispensationsansøgning vedrører således ikke opbevaring af det fysiske bilagsmateriale, men udelukkende placering i USA, af den it-platform, hvori det elektronisk opbevarede regnskabsmateriale opbevares." Det understreges således, at Dispensationsansøgningen udelukkende vedrører tilladelse til at opbevare i USA de dele af K s regnskabsmateriale, som opbevares i elektronisk form. Ligeledes understreges det, at K i Dispensationsansøgningen har oplyst, at alt fysisk opbevaret bilagsmateriale opbevares i henhold til hovedreglerne i bogføringslovens 12, stk. 1-3. Der er altså ikke tale om, at K ønsker tilladelse til at opbevare fysisk opbevaret bilagsmateriale i USA. Dette synes igen at være fuldstændig sammenligneligt med de forhold, som gjorde sig gældende i den sag vedrørende opbevaring i USA, hvor Erhvervsankenævnet i 2009 besluttede, at der skulle gives dispensation. Det fremgår således af Erhvervsankenævnets kendelse i den pågældende sag, at klagerens advokat i sagen i klageskrivelsen af 11. august 2008 anførte: "Dispensationsanmodningen vedrørte alene regnskabsmateriale, der ikke opbevares fysisk. Fysisk regnskabsmateriale vil fortsat blive opbevaret i Danmark. Adgang til det regnskabsmateriale, der ikke opbevares i Danmark, vil blive sikret ved etablering af on-line adgang, der altid vil være tilgængelig i Danmark." På baggrund heraf fastholder K, at K også på grundlag af den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning har et retskrav på at få meddelt sådan Dispensation, som K har ansøgt om ved Dispensationsansøgningen. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 10. januar 2011 udtalt: Sagens faktiske omstændigheder
- 12 - På vegne af K ApS anmodede advokat A ved brev 1. juli 2010 styrelsen om dispensation til at opbevare den del af K s regnskabsmateriale, som er lagret i selskabets SAP-system og øvrige it-systemer, i USA. Det oplyses, at alt øvrigt fysisk bogføringsmateriale opbevares på selskabets adresse i Danmark, samt at det vil være muligt for de danske myndigheder at få online-adgang til it-systemerne hos K ApS i Danmark og adgang til at udskrive det ønskede materiale. Systembeskrivelse vil tillige blive opbevaret på selskabets danske adresse. På baggrund af ansøgningen skrev styrelsen den 27. juli 2010 til henholdsvis SKAT og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), idet styrelsen anmodede de to myndigheder om at afgive en udtalelse til brug for sagens afgørelse. SØK afgav udtalelse til brug for sagen ved brev af den 2. august 2010 SKAT afgav udtalelse til brug for sagen ved brev af den 20. september 2010 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gav ved afgørelse af den 4. november 2010 afslag på ansøgningen Sagens retlige omstændigheder Ifølge bogføringsloven 12, stk. 1 [lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med senere ændringer] er det hovedreglen, at en virksomhed skal opbevare sit regnskabsmateriale her i landet, jf. dog 12, stk. 2 5. I 12, stk. 2 5 er der fastsat bestemmelser, der giver mulighed for, at regnskabsmaterialet i kortere eller længere tid kan opbevares i udlandet. Ifølge bogføringslovens 12, stk. 4 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde efter forudgående ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 3 helt eller delvis fraviges, dvs. styrelsen kan dispensere fra lovens krav om opbevaringssted og således på baggrund af en ansøgning konkret give dispensation til opbevaring af regnskabsmaterialet (eller dele heraf) i udlandet. Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til bestemmelsen (L 63 FT 1998/99), at: Efter forslagets stk. 4 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dispensere fra kravene i forslagets stk. 1 3. Denne dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde, hvor formålet med lovens bestemmelser især hensynet til offentlige myndigheders kontrolmulighed og politiets mulighed for at efterforske fuldt ud kan tilgodeses på en anden måde. For at kunne meddele dispensation er det forudsat - både i relation til regnskabsmateriale for danske og udenlandske aktiviteter - at såvel Danmark som det aktuelle land tillader, at offentlige myndigheder, herunder fiskale myndigheder og politiet, efter indhentet retskendelse benytter en direkte terminaladgang i samme omfang som den bogfø-
- 13 - ringspligtige selv. Dette forudsættes også, hvor der er adgangsbeskyttelse med passwords, krypteret indhold og lign., jf. forslagets 15. Også andre relevante forhold kan tages med i betragtning i den konkrete situation. Ifølge bemærkningerne til lov nr. 245 af den 27. marts 2006 (L 50 FT 2005/06), hvorved 12, stk. 4 blev ændret, er det en forudsætning for at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan meddele dispensation, at de hørte myndigheder kan acceptere at en sådan dispensation gives. Således fremgår følgende af bemærkningerne til 12, stk. 4: Samtidig bibeholdes den konkrete dispensationsadgang i stk. 4, men kun til ganske særlige situationer, hvor den bogføringspligtige formår at indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan måde, at danske myndigheder, herunder specielt told- og skatteforvaltningen, SØK og evt. Finanstilsynet vil kunne acceptere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeler dispensation. Styrelsens vurdering Det er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at bogføringslovens formål med opbevaring af regnskabsmateriale ikke blot er en funktion i forhold til eventuel revision af årsrapporten samt skatteansættelse, men også generelt for myndigheders kontrol af virksomheder. Loven tager derfor ikke alene sigte på virksomhedernes egeninteresse i at opbevare dokumenter for at gennemføre transaktioner. Det er derfor også styrelsens vurdering på baggrund af ovenstående bemærkninger til bogføringslovens 12, stk. 4, at hensigten med 12, stk. 4 har været, at dispensation alene kan meddeles i ganske særlige situationer, hvor i hvert fald følgende betingelser er opfyldt: 1. formålet med lovens bestemmelser især hensynet til offentlige myndigheders kontrolmuligheder og politiets mulighed for at efterforske fuldt ud kan tilgodeses på anden måde end ved opbevaring i Danmark, 2. såvel Danmark som det aktuelle land tillader, at offentlige myndigheder, herunder fiskale myndigheder og politiet, efter indhentet retskendelse benytter en direkte terminaladgang i samme omfang, som den bogføringspligtige selv og 3. de hørte danske myndigheder vil kunne acceptere, at der meddeles dispensation. Af bemærkningerne til 12, stk. 4 er der, efter styrelsens opfattelse, lagt op til et meget snævert anvendelsesområde for meddelelse af dispensation, og kun, hvor bogføringslovens krav fuldt ud er tilgodeset på anden vis. Danmark og det aktuelle land skal derfor tillade, at offentlige myndigheder benytter en direkte terminaladgang, som der tilsvarende findes, hvis serveren var placeret i Danmark. En sådan tilladelse vil medføre, at bogføringslovens krav fuldt ud vil være tilgodeset.
- 14 - SØK har i deres høringssvar af 2. august 2010 udtalt, at det er SØKs opfattelse, at en dispensation til at opbevare regnskabsmateriale i USA som udgangspunkt kan have betydning for efterforskningsmulighederne for dansk politi. SØK redegjorde for, at de ved flere lejligheder har forsøgt at indhente oplysninger fra myndighederne i USA omkring, hvorvidt amerikansk lovgivning accepterer, at dansk politi på baggrund af en dansk retskendelse har terminaladgang i samme omfang som, hvis bilagsmaterialet befandt sig i Danmark. Hidtil har de amerikanske myndigheder imidlertid ikke svaret på henvendelserne. I mangel af oplysninger om det modsatte, antager SØK derfor, at de almindelige regler for international retshjælp skal følges, dvs. at der skal sendes en retsanmodning til det pågældende land, som derefter skal tage stilling til, om retsskridtet kan foretages efter det pågældende lands retssystem. SØK bemærker endvidere i denne sammenhæng, at samtlige lande uden for Skandinavien, hvorfra SØK har fået svar på en lignende forespørgsel, har oplyst, at en sådan terminaladgang er i strid med deres lovgivning. SKAT har i denne sag udtalt, at der er konkrete eller væsentlige hindringer i SKAT s mulighed for at få udleveret materiale fra USA, idet der ikke i forhold til USA findes noget retligt instrument vedrørende gensidig bistand på momsområdet, der svarer til reglerne i direktiv 76/308 (inddrivelsesdirektivet) og forordning 1798/2003 (bistandsforordningen). Der er efter SKATs vurdering ikke øvrige konkrete eller væsentlige hensyn, der taler imod en dispensation, men sammenfattende kan SKAT ikke tiltræde, at selskabet bevilges den ønskede dispensation. Ingen af de tre ovenstående betingelser for dispensation er opfyldt i denne sag. For så vidt angår særligt betingelse nr. 2, har det efter det oplyste ikke været muligt for politiet at få klarhed over, hvorvidt den angivne terminaladgang faktisk vil kunne påregnes imødekommet fra de amerikanske myndigheder. I mangel af positivt svar herpå samt de negative udtalelser fra lande uden for Skandinavien, finder styrelsen, at det må antages for givet, at en sådan adgang ikke vil blive tilladt. Selv om der i overensstemmelse med det af klager oplyste, hvor der som udgangspunkt er terminaladgang til serveren i USA fra Danmark, vil denne adgang, ifølge det af SØK oplyste, være betinget af, at de amerikanske myndigheder imødekommer en anmodning om terminalefterforskning. En sådan accept fra de amerikanske myndigheder skal ifølge SØK foreligge, uanset om virksomheden i øvrigt har givet eller giver samtykke til en sådan ransagning eller ej. Med henvisning til de klare bemærkninger til bogføringslovens 12, stk. 4 og den heri anførte betingelse om at dispensation kun kan gives, hvis de hørte myndigheder vil kunne acceptere, at en sådan dispensation gives, finder Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke, at der i denne sag er hjemmel til at imødekomme ansøgningen.
- 15 - Det samme gør sig efter styrelsens vurdering i øvrigt gældende, for så vidt angår den af klager nævnte kendelse, der blev afsagt af Erhvervsankenævnet den 1. juli 2009. SØK har ved mail af 6. januar 2011 bekræftet, at SØKs tidligere skrivelse af 13. oktober 2009 til Erhvervsankenævnet på baggrund af ovennævnte kendelse fra 1. juli 2009, fortsat er deres gældende udtalelse. I udtalelsen fremgår det, at Statsadvokaturen er uenig i den i kendelsen udtrykte praksis og forståelse af dispensationsreglen. Ved skrivelse af 11. februar 2011 har advokat A yderligere anført: For så vidt angår Erhvervs- og Selskabsstyrelsens redegørelse skal jeg indledningsvis bemærke, at indholdet af min klageskrivelse af 1. december 2010 er fejlagtigt refereret i styrelsens redegørelse. I styrelsens brev anføres på side 4, andet afsnit, at det i klageskrivelsen er anført, at det af sagen omhandlede elektronisk opbevarede regnskabsmateriale er tilgængeligt fra Danmark "via terminaler hos [andet selskab]". Dette er ikke korrekt. Nærværende sag vedrører K, og det, der fremgår af klageskrivelsen, er, at der fra K s hovedkontor i Danmark vil være terminaladgang til det omhandlede elektronisk opbevarede regnskabsmateriale. De argumenter, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anført i sit brev af 10. januar 2011 til støtte for styrelsens indstilling om stadfæstelse, er i al væsentlighed de samme som dem, styrelsen allerede anførte i afgørelsen af 4. november 2010. Heroverfor henholder K sig til de anbringender, som er anført i min klageskrivelse af 1. december 2010. Supplerende bemærker jeg som følger på vegne af K: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anfører i sit brev af 10. januar 2011 (side 5-6), at det er styrelsens vurdering, at dispensation i henhold til bogføringslovens 12, stk. 4, alene kan meddeles i ganske særlige situationer, hvor "i hvert fald" følgende betingelser er opfyldt: "1. formålet med lovens bestemmelser især hensynet til offentlige myndigheders kontrolmuligheder og politiets mulighed for at efterforske fuldt ud kan tilgodeses på en anden måde end ved opbevaring i Danmark, 2. såvel Danmark som det aktuelle land tillader, at offentlige myndigheder, herunder fiskale myndigheder og politiet, efter indhentet retskendelse benytter en direkte terminaladgang i samme omfang som den bogføringspligtige selv og
- 16-3. de hørte danske myndigheder vil kunne acceptere, at der meddeles dispensation." I sammenhæng hermed anfører styrelsen, at samtlige lande uden for Skandinavien, hvorfra SØK har fået svar på forespørgsler om, hvorvidt de pågældende lande accepterer, at dansk politi på baggrund af en dansk retskendelse har terminaladgang i samme omfang, som hvis regnskabsmaterialet befandt sig i Danmark, har oplyst, at en sådan terminaladgang er i strid med de pågældende landes lovgivning. Desuagtet har jeg ved telefonisk henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for nylig fået oplyst, at det på nuværende tidspunkt er styrelsens praksis, at der faktisk almindeligvis bliver meddelt dispensationer til opbevaring i udlandet af elektronisk lagret regnskabsmateriale, hvis ellers opbevaringslandet er et EU-land. Dette sker altså, selvom det øjensynlig forholder sig sådan, at det kun er de Skandinaviske lande, som tillader, at dansk politi på baggrund af en dansk retskendelse kan benytte sig af terminaladgang i samme omfang, som hvis regnskabsmaterialet befandt sig i Danmark. I forhold til EU-lande er det således tilsyneladende sådan, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeler dispensationer, selvom de betingelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ellers i brevet af 10. januar 2011 gør gældende "i hvert fald" skal være opfyldt, før der kan gives dispensation, ikke alle er opfyldt. Derved gør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forskel på ansøgninger vedrørende EU-lande på den ene side og ansøgninger vedrørende USA på den anden side. Styrelsen har således tilsyneladende anlagt en praksis, hvorved man har sat sig mellem to stole: På den ene side respekterer styrelsen i sin praksis men kun for så vidt angår EU-lande Erhvervsankenævnets afgørelse af 19. juni 2006 i nævnets sag nr. 2005-0003623, hvori nævnet besluttede, at der skulle gives dispensation til opbevaring af elektronisk regnskabsmateriale i Tyskland, selvom SØK havde udtalt sig imod en tilladelse, idet de tyske myndigheder havde oplyst, at Tyskland ikke tillader terminalefterforskning på baggrund af en dansk retskendelse. På den anden side nægter styrelsen at indrette sin praksis i henhold til Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. juli 2009 i nævnets sag nr. 2008-0017409, hvor nævnet fandt, at der skulle gives dispensation til opbevaring i USA af elektronisk opbevaret regnskabsmateriale. På vegne af K gør jeg gældende, at der ikke er noget grundlag for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på denne måde gør forskel på EU-lande og USA. Som anført i klageskrivelsen af 1. december 2010 gør K bl.a. gældende, at K med henvisning til netop Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. juli 2009 i sidstnævnte sag har krav på at blive meddelt dispensation, idet der ikke synes at være nogen relevant forskel på de faktuelle præmisser, der er beskrevet i K s ansøgning om dispensation, og de faktuelle præmisser i den sag, som Erhvervsankenævnet tog stilling til ved sin nævnte afgørelse.
- 17 - Jeg har noteret mig, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen da heller ikke i sit brev af 10. januar 2011 har anført noget til støtte for, at der skulle være nogen relevant forskel på de forhold, der er beskrevet i K s ansøgning, og de forhold, som forelå i den sag, hvori Erhvervsankenævnet afsagde sin afgørelse af 1. juli 2009. Den eneste bemærkning, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i sit nævnte brev har anført vedrørende Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. juli 2009, er således følgende : "Det samme [dvs. de forhold, som ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bevirker, at K s dispensationsansøgning ikke bør imødekommes] gør sig efter styrelsens vurdering i øvrigt gældende, for så vidt angår den af klager nævnte kendelse, der blev afsagt af Erhvervsankenævnet den 1. juli 2009." Erhvervs- og Selskabsstyrelsen synes altså at være af den formening, at Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. juli 2009 er forkert. Heroverfor skal jeg på K s vegne afslutningsvis bemærke som følger: (a) K finder Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. juli 2009 korrekt. Jeg har noteret mig, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i brevet af 10. januar 2011 henviser til et som bilag 9 til brevet vedlagt brev af 13. oktober 2009 sendt fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet til Erhvervsankenævnet. I dette brev har statsadvokaten anført, at det er statsadvokatens opfattelse, at både Erhvervsankenævnets afgørelse af 19. juni 2006 (vedrørende opbevaring i Tyskland) og Erhvervsankenævnets afgørelse af 1. juli 2009 (vedrørende opbevaring i USA) er afsagt på baggrund af en fejlopfattelse af politiets muligheder for at foretage ransagning af en server, der befinder sig i udlandet. De i brevet nærmere anførte begrundelser for, at politiets efterforskningsmuligheder begrænses, hvis der gives dispensation til placering af regnskabsmateriale på servere i udlandet, er imidlertid i alt væsentligt de samme, som blev anvendt af SØK i sidstnævntes høringssvar i de to nævnte sager, og som også er anvendt af SØK i det høringssvar, SØK har afgivet i forbindelse med K s dispensationsansøgning. Disse argumenter har Erhvervsankenævnet således allerede taget stilling til og tilsidesat, først i nævnets afgørelse af 19. juni 2006 og sidenhen igen i nævnets afgørelse af 1. juli 2009. Der ses ikke at være passeret noget siden den 1. juli 2009, som skulle kunne føre til, at Erhvervsankenævnet skulle ændre sin praksis. Den praksis, som Erhvervsankenævnet påbegyndte ved sin afgørelse af 19. juni 2006, og som nævnet fulgte op på ved den afgørelse af 1. juli 2009, som specifikt vedrørte USA, må således stå ved magt. (b) K gør som anført gældende, at der ikke er nogen relevant forskel på de forhold, der er beskrevet i K s ansøgning, og de forhold, der er beskrevet i den sag, hvori Erhvervsankenævnet afsagde sin afgørelse af 1. juli
- 18-2009 vedrørende opbevaring i USA. Dette synes også at være anerkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. (c) Som følge af (a) og (b) ovenfor sammenholdt med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning har K krav på at blive meddelt sådan dispensation i henhold til bogføringslovens 12, stk. 4, som K ansøgte om ved sin ansøgning af 1. juli 2010. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved skrivelse af 28. februar 2011 heroverfor bemærket: Klager gør bl.a. gældende, at styrelsen ikke har noget grundlag for at gøre forskel på ansøgninger, hvor serveren påtænkes placeret inden for EU med ansøgninger, som vedrører opbevaring i et tredjeland. Klager henviser til de to kendelser fra henholdsvis 2006 vedrørende Tyskland og 2009 vedrørende USA. Styrelsen finder ikke, at det er muligt at sammenligne de to kendelser. Når der er tale om opbevaring inden for EU, er der som oftest ikke nogle hindringer i at få udleveret materialer, hvorfor SKAT i deres høringsbreve til ansøgninger, hvor opbevaringen påtænkes inden for EU, udtaler, at de ikke har nogen indvendinger imod, at der meddeles dispensation. Modsat er tilfældet vedrørende opbevaring af regnskabsmateriale i et tredjeland, såsom USA. I disse tilfælde udtaler SKAT sig imod, at der meddeles dispensation, idet der ikke er noget retligt instrument til at få udleveret det omhandlende materiale. Klager er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger. Ankenævnet udtaler: Ifølge bogføringslovens 12, stk. 1, skal en bogføringspligtig virksomheds regnskabsmateriale opbevares her i landet. Med regnskabsmateriale forstås i medfør af bogføringslovens 3, stk. 1, bl.a. 1) registreringer, herunder transaktionssporet, jf. 4, stk. 1, 2) eventuelle beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, jf. 14, stk. 2, 3) eventuelle beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, jf. 14, stk. 3, 4) bilag og anden dokumentation, jf. 5, 5) oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, jf. 4, stk. 2,
- 19-6) regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og 7) eventuelle revisionsprotokoller. Ifølge lovens 12, stk. 2, kan regnskabsmateriale for indeværende og forrige måned dog opbevares i udlandet, såfremt den bogføringspligtige overholder de i 12, stk. 2, nr. 1-3, anførte betingelser. Ifølge stk. 4 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i særlige tilfælde tillade, at bestemmelsen i stk. 1 helt eller delvis fraviges. Ifølge stk. 5 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler om, at regnskabsmaterialet uden forudgående ansøgning kan opbevares i udlandet. Ved Erhvervsankenævnets kendelser af 19. juni 2006 (j.nr. 2005-0003623) og 1. juli 2009 (j.nr. 2008-0017409) har nævnet omgjort Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afslag på dispensation efter bogføringslovens 12, stk. 4. Den foreliggende sag er indbragt for Erhvervsankenævnet parallelt med en række andre sager, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, uanset Erhvervsankenævnets førnævnte kendelser, har nægtet en sådan dispensation. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ses ikke at have følt sig forpligtet af den ved nævnets kendelser udstukne praksis, hvorved bemærkes, at faktum i de nu indbragte sager i alt væsentligt er sammenfaldende med faktum i Erhvervsankenævnets kendelser fra 2006 og 2009. Af bemærkningerne til den dagældende bogføringslovs 12, stk. 4 (lovforslag nr. L 63 fremsat den 28. oktober 1998), fremgår blandt andet: Efter forslagets stk. 4, 1. pkt. kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dispensere fra kravene i forslagets stk. 1-3. Denne dispensation kan kun meddeles i de særlige tilfælde, hvor formålet med lovens bestemmelser - især hensynet til offentlige myndigheders kontrolmulighed og politiets mulighed for at efterforske - fuldt ud kan tilgodeses på anden måde. For at kunne meddele dispensation er det forudsat at såvel Danmark som det aktuelle land tillader, at offentlige myndigheder, herunder fiskale myndigheder og politiet, efter indhentet retskendelse benytter en direkte terminaladgang i samme omfang som den bogføringspligtige selv.
- 20 - Af bemærkningerne til den nugældende 12 i bogføringsloven (lovforslag nr. L 50 fremsat den 16. november 2005, 2, nr. 3) fremgår blandt andet: Siden bestemmelsens ikrafttræden den 1. juli 1999 har administrativ praksis vist, at stort set kun ansøgninger om dispensation til opbevaring af regnskabsmateriale i de nordiske lande er blevet imødekommet. Den stramme administrative praksis skyldes, at opbevaring af regnskabsmaterialet udenfor de nordiske lande i henhold til oplysninger fra Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet kan medføre efterforskningsmæssige problemer for politiet. Dette enten fordi der ikke er etableret det nødvendige samarbejde med det pågældende land om udveksling af oplysninger og materiale i straffesager, eller fordi det ud fra en konkret vurdering ikke skønnes hensigtsmæssigt, at den pågældende virksomhed opbevarer sit regnskabsmateriale i udlandet. Der modtages således en række henvendelser og ansøgninger om dispensation til opbevaring af materialet uden for de nordiske lande, hvor ansøgeren, hvis denne var bekendt med administrativ praksis, må formodes at ville undlade dispensationsansøgning. Med henblik på at reducere virksomhedernes administrative byrde ved at udarbejde en ansøgning om dispensation fra bogføringslovens opbevaringsbestemmelser, foreslås det i stk. 5, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, at regnskabsmaterialet uden forudgående ansøgning kan opbevares i oplistede nordiske lande. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse. I bekendtgørelsen vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter drøftelser med en række offentlige myndigheder fastlægge en liste over de lande, hvor opbevaring af regnskabsmateriale ikke længere vil være betinget af en ansøgning om dispensation. Samtidig bibeholdes den konkrete dispensationsadgang i stk. 4, men kun til ganske særlige situationer, hvor den bogføringspligtige formår at indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan måde, at danske myndigheder, herunder specielt told- og skatteforvaltningen, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet og evt. Finanstilsynet vil kunne acceptere, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddeler dispensation. Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) har i stort set enslydende skrivelser afgivet i de påklagede sager anført, at det må antages, at en dispensation kan have betydning for efterforskningsmulighederne for dansk politi. I skrivelserne anføres det, at det fortsat er SØKs opfattelse, at en dispensation til at opbevare regn-