Studieordning for ph.d.-uddannelsen ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet



Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Indberetning af halvårsrapport

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

UDKAST af 16. december 2014

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

VEJLEDNING. for ansøgere til VIP- og DVIP-stillinger DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Ilisimatusarfik. Indhold

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

Kommentarer til bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

Regelhåndbog for ph.d.-uddannelsen på Det Humanistiske Fakultet

Protokollat om ph.d.-stipendiater

VEJLEDNING. for ansøgere til VIP- og DVIP-stillinger

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Studieordning for ph.d.-studiet ved Copenhagen Business School. Indhold

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for ph.d. uddannelsen

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1)

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Opslag: Region Syddanmarks postdocpulje 2015

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

1. Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager følgende opgaver, jf. 29 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Ph.d.-afhandlingen. Indlevering af ph.d.-afhandlingen

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester

REGLER og STUDIEORDNING for ph.d.-uddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Regulativ om uddeling af KODA's kollektive båndmidler

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.

Fælles regler på Københavns Universitet vedr. tilmelding til undervisning og prøver samt krav til studieaktivitet

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

Forretningsorden for skolebestyrelsen ved Gerbrandskolen

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

Februar 2010 Forretningsorden for det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted Kommune

VEDTÆGT. for Gentofte Kommunes Ungdomsskole KAPITEL 1 UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN - SAMMENSÆTNING OG VALG. Stk. 1.

Studieordning for ph.d.-studiet ved Copenhagen Business School. Indhold

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

Bekendtgørelse om Revisornævnet 1

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Aktindsigt Relevante lovregler

Stk. 5 FIRST er åbent for optagelse af nye universitets - eller virksomhedsmedlemmer jf. 3 stk. 4.a.

Stk. 2. Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt ved udøvelse af forskning under vejledning.

Forretningsorden for Haderslev Katedralskole s bestyrelse

Vedtægt for Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) i Næstved Kommune

Forretningsorden for bestyrelsen for Fonden Settlementet på Vesterbro. Således vedtaget på bestyrelsesmødet den

VEJLEDNING I FORBINDELSE MED BEDØMMELSE OG FORSVAR AF PH.D.- AFHANDLING VED DET HUMANISTISKE FAKULTET

VEDTÆGT FOR REPRÆSENTANTSKABET FOR TV 2/FYN

Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Vedtægter for Djøf Advokat

H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK/KOMMUNAL vedrørende ikke-tjenestemandsansat personale

Køreplan vedr. doktorafhandling og forsvar, TEKNAT og SUND, 2013

Forretningsorden for. Viborg Byråd

Tildeling af 9 tilladelser til taxikørsel med vilkår.

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

Revideret August 2009

Studiefremdriftsreformen

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Phd-studerende i psykologi en overvejelse værd?

I af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

Bekendtgørelse for Færøerne om anerkendelse af psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

LOV nr 1362 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 3. august Kulturministeriet

O.13. Regulativ om afsked af kommunale tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed

04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

Retsinformation. Lovgivning som forskriften vedrører. LBK Nr. 452 af 24/06/1998. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.

Transkript:

Studieordning for ph.d.-uddannelsen ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Indledning I henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden fastsættes der følgende udfyldende bestemmelser om ph.d.-uddannelsen og erhvervelse af ph.d.-graden ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Ph.d.-bekendtgørelsen er en uddannelsesbekendtgørelse, hvis bestemmelser gælder i alle tilfælde, uanset ph.d.-uddannelsens finansieringsform. Studieordningen fastsætter de overordnede rammer for ph.d.-studiet ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Kapitel 1. Uddannelsens formål og struktur m.v. Formål 1. Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der har til formål i samspil med den internationale forskningsverden at uddanne forskere på internationalt niveau. Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt gennem udøvelse af aktivt forskningsarbejde under vejledning. Stk.2. Ph.d.-uddannelsen tager sigte på at opfylde nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft til forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i relation til universitet, andre institutioner, virksomheder og organisationer samt til andre offentlige og private funktioner, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Struktur 2. Ph.d.-graden tildeles som anerkendelse af, at den, der får graden tildelt, tilfredsstillende har gennemført en ph.d.-uddannelse, jf. dog 13, stk. 2, og ved en afhandling, som er forsvaret ved en offentlig forsvarshandling, har dokumenteret at være i stand til at gennemføre et videnskabeligt projekt ved selvstændig anvendelse af fagets videnskabelige metoder og derved har ydet en forskningsindsats svarende til international standard for ph.d.-grader inden for fagområdet. Stk.2. Tildelt ph.d.-grad giver ret til at anvende betegnelsen ph.d. Varighed 3. Ph.d.-uddannelsen er normeret til tre års heltidsstudier, jf. dog stk. 4, ud over niveauet for et gennemført kandidatstudium. Stk.2. Uddannelsen kan tilrettelægges som deltidsuddannelse. Dette forudsætter, at vedkommende er studerende på mindst halv tid. Når det er begrundet i særlige forhold, kan dekanen dispensere fra 3, stk. 2. Stk. 3. Et års heltidsstudier svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 4. SDU kan godkende, at ph.d.-uddannelsen har et mindre omfang for studerende, der på anden måde har erhvervet tilsvarende kvalifikationer. Dette forudsætter, at der kan meritoverføres ph.d.-kurser eller forskningsarbejde med henblik på reduceret studietid. Side 1 af 10

Kapitel 2. Adgangskrav til ph.d.-uddannelsen m.v. Adgang 4. Adgang til ph.d.-uddannelsen skal niveaumæssigt baseres på et gennemført forudgående kandidatstudium. Stk. 2. Indskrivning på studiet forudsætter at der er tildelt et stipendium, eller der er indgået en finansieringsaftale. SDU skal sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for, at den enkelte ph.d.-studerende kan gennemføre ph.d.-uddannelsen som fastlagt i den enkeltes ph.d.-plan, jf. 8. Indskrivning til fakultetets forskeruddannelse sker efter ansøgning. Til vurdering af om en ansøgning kan imødekommes, nedsætter dekanen et udvalg på 3 medlemmer, som skal afgive en skriftlig indstilling til dekanen om, hvorvidt ansøgeren vil kunne indskrives. Bedømmelsen sendes til ansøgerne til orientering. På baggrund af udvalgets indstilling træffer dekanen afgørelse om, hvem der kan indskrives. I udvalgets vurdering indgår de opnåede karakterer i det tidligere studieforløb herunder specialekarakteren. Ansøger skal for hele kandidatuddannelsen (dvs. både bachelor- og overbygningsuddannelsen), ekskl. specialet, have opnået et vægtet karaktergennemsnit på mindst 9 1, og karakteren 10 i sit speciale. Herudover vurderes projektets relevans for forskningsområderne, eventuelt videnskabelige publikationer, samt et skøn over den studerendes mulighed for at gennemføre projektet inden for den fastsatte studietid. Interview med ansøgeren kan eventuelt indgå i vurderingen. Indskrivning forudsætter: 1) at ansøgeren skønnes at have de fornødne faglige forudsætninger for at kunne gennemføre studiet inden for normeret studietid, 2) at ph.d.-projektet ligger inden for fakultetets forskningsområde, og at der kan udpeges en fastansat hovedvejleder inden for det givne forskningsområde på lektor- eller professorniveau, 3) at der er tildelt et stipendium eller at der er indgået en finansieringsaftale. Stk.3. Der kan gives tilladelse til, at ansøgere med anden uddannelsesmæssig baggrund, som har erhvervet de nødvendige faglige forudsætninger for uddannelsen, kan indskrives. Der kan dog stilles krav om, at specielle faglige krav bliver opfyldt inden indskrivning eller sideløbende med studiet. Stk. 4. Ansøgningen sendes til dekanen i form af et særligt ansøgningsskema indeholdende følgende: Kopi af kandidatbevis, projektbeskrivelse, CV, oplysninger om erfaring med undervisning eller anden form for vidensformidling. Stk. 5. Efter regler fastsat af SDU i 4+4 ordningen, jf. Tillæg til ph.d.-studieordningen vedr. studerende på 4+4 ordningen, kan studerende, der endnu ikke har afsluttet en uddannelse svarende til en kandidatuddannelse, indskrives som ph.d.-studerende, men det skal sikres, at det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og samme niveau som beskrevet i 1 og 3. Stk. 6. Studerende, der er optaget i henhold til stk. 5, har ret til samtidig med indskrivning på en ph.d.- uddannelse tillige at være indskrevet på en kandidatuddannelse, og skal i så fald have mulighed for at afslutte denne. Stk. 7. Stipendier til ph.d.-studerende tilvejebringes enten ved finansiering fra fakultetet eller eksterne bevillingsgivere. Fakultetsstipendier opslås ved ledighed. Ansættelse som ph.d.-studerende sker i henhold til protokollat af 4. april 2003 mellem Finansministeriet og AC. Stk. 8. Ph.d.-studerende finansieret af fakultetsstipendier har i stipendieperioden en arbejdsforpligtelse på 840 timer fordelt over 3 år efter nærmere aftale. Arbejdsopgaverne kan bestå i undervisning, bistand til forskningsprojekter, formidling, vejledning og andet arbejde, der kan aflaste det videnskabelige personale bortset fra opgaver af administrativ karakter. Arbejdsopgaver for det første halve år aftales ved indskrivningen. De øvrige arbejdsopgaver planlægges i samarbejde med vejleder og institutleder og skitseres i ph.d.-planen senest 6 måneder efter indskrivning. 1 10 efter 7-trinsskalaen gældende pr. 1. september 2007 Side 2 af 10

Stk. 9. Der kan meritoverføres ph.d.-kurser eller forskningsarbejde med henblik på reduceret studietid forudsat ph.d.-kurserne er relevante for det pågældende projekt. Kapitel 3. Ph.d.-uddannelsens indhold m.v. 5. Ph.d.-uddannelsen tilrettelægges inden for ph.d.-programmer, som kan være: 1. Generelle programmer, der er knyttet til større enheder, fx fakultetet. 2. Mere specifikke programmer, fx knyttet til ph.d.-skoler eller netværk. Stk. 2. Programmer kan etableres i nationalt eller internationalt samarbejde med offentlige og private institutioner og virksomheder m.v. Stk. 3. Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der oprettet forskeruddannelser inden for følgende områder: 1. Erhvervsøkonomi. 2. Økonomi. 3. Statskundskab. 4. Jura. 5. Journalistik. Herudover vil der kunne gennemføres forskeruddannelser inden for fakultetets øvrige forskningsområder, hvor der kan stilles kvalificerede vejledere til rådighed, evt. i samarbejde med andre institutioner. Stk. 4. Den ph.d.-studerende skal med tilfredsstillende resultat, dvs. som bestået, gennemføre forskerkurser, der er godkendt af hovedvejlederen og ph.d.-studienævnet. Alle kurser skal have en evaluering, dvs. en bedømmelse af, hvorvidt indsatsen har været tilfredsstillende. Kursernes samlede omfang skal svare til ca. 30 ECTS-point. 1 ECTS-point svarer til 25-30 arbejdstimer. Forskerkurserne tilpasses den enkelte ph.d.-studerendes ph.d.-projekt. Kurserne kan bestå af kurser, seminarer, workshops og aktiv konferencedeltagelse. Der er i særlige tilfælde mulighed for, at formidlingskurser op til max. 3 ECTS kan indgå som del af kursusforløbet forudsat det faglige miljø anbefaler, og at den ph.d.-studerendes eget projekt indgår som del af kursusforløbet. Krav til kursernes fordeling: Metodekurser (min. 5 ECTS), fagspecifikke kurser (min. 10 ECTS), kurser med internationalt indhold (min. 10 ECTS), særlige kursusforløb herunder kandidatfag, selvstudium og konferencer (max. 15). Der kan ved indskrivningen dispenseres fra den nævnte struktur, ligesom den ph.d.-studerende kan søge merit for allerede gennemførte uddannelsesdele af ph.d.-uddannelsen fra andre institutioner. Stk. 5. Den ph.d.-studerende skal i løbet af studieforløbet præsentere sit ph.d.-projekt og fremlægge resultater og problemer i relation til arbejdet med afhandlingen på 3 obligatoriske seminarer. Den ph.d.-studerende skal fremlægge sit ph.d.-projekt på instituttet for sine medstuderende, vejledere og andre interesserede videnskabelige medarbejdere, og resultater og problemstillinger drøftes. Institutlederen godkender om seminarerne er forløbet tilfredsstillende. Stk. 6. Den ph.d.-studerendes ph.d.-projekt skal efter 1-1½ år efter studiestart evalueres. Målet med evalueringsprocessen er at sikre, at den ph.d.-studerende lever op til det der kan forventes efter 1-1½ års studieforløb, og at det anses for realistisk, at den ph.d.-studerende kan afslutte ph.d.-forløbet inden for normeret studietid. Ud over institutlederen og repræsentanter for forskningsgruppen, skal der være en form for eksternt element i evalueringsprocessen. Hvert forskningsområde udarbejder retningslinjer for evalueringsprocessen. Når det er begrundet i særlige forhold, kan ph.d.-studienævnet dispensere fra 5, stk. 4-6. Side 3 af 10

6. Uddannelsen omfatter: 1. Gennemførelse af et forskningsarbejde under vejledning (Ph.d.-projektet). 2. Udarbejdelse af ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet. 3. Gennemførelse med tilfredsstillende resultat af forskerkurser (Ph.d.-kurser), der er godkendt af hovedvejlederen og ph.d.-studienævnet. Kursernes samlede resultat skal svare til ca. 30 ECTSpoint. 4. Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ved ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner eller anden indenlandsk forskningsinstitution. Der bør tilstræbes, at der i studieforløbet indgår et længerevarende studieophold i et aktivt forskningsmiljø uden for SDU. Af hensyn til sikring af forskeruddannelsens internationale niveau bør der indgå et længerevarende studieophold af 3-6 måneders varighed ved en forskningsinstitution i udlandet i de tilfælde, hvor det har relevans for ph.d.-uddannelsen. 5. Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling, der så vidt muligt er relateret til den pågældendes ph.d.-projekt. Som udgangspunkt kan undervisning for instituttet, udarbejdelse af bøger, foredrag og posters, udarbejdelse af forskningsformidlende artikler, vejledning af studerende samt forskningsassistance godkendes som vidensformidling. Med hensyn til opfyldelse af formidlingskravet skelnes der mellem interne stipendiater og eksterne stipendiater. Interne stipendiater (universitets-, projekt- og rådsstipendiater) er omfattet af lønoverenskomstens krav om, at de i studieforløbet skal have tildelt arbejdsopgaver svarende til 840 timer, og den nødvendige vidensformidling vil som regel kunne opnås gennem undervisning for instituttet. Eksterne stipendiater (finansieret af midler udefra, og som har hovedarbejdsplads andetsteds, fx på en sektorforskningsinstitution) skal opfylde et formidlingskrav på min. 300 timer. Oplysninger om opfyldelse af ph.d.- bekendtgørelsens krav om opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling skal oplyses ved indskrivningstidspunktet eller ved indsendelse af ph.d.- planen, og skal bekræftes af hovedvejlederen. Stk. 2. SDU kan træffe aftale med nationale og internationale samarbejdsparter om oprettelse af ph.d.- kurser, som pointsættes med ECTS-point. 7. For hver ph.d.-studerende udpeger dekanen efter indstilling fra institutlederen: 1. En hovedvejleder, der har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse og som skal være ansat ved SDU, jf. dog stk. 2. 2. En projektvejleder, der er ansvarlig for vejledning i ph.d.-projektet. Projektvejlederen kan være identisk med hovedvejlederen. Gennemføres ph.d.-projektet uden for SDU, skal projektvejlederen normalt være ansat ved den institution, hvor projektet gennemføres. 3. Eventuelt en eller flere andre vejledere, der kan være ansat ved eller uden for SDU. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan dekanen dispensere fra denne regel. I disse tilfælde skal der indgås en skriftlig aftale mellem SDU og hovedvejlederens ansættelsessted, der sikrer, at SDU i forhold til det pågældende vejledererhverv kan udøve de samme beføjelser over for hovedvejlederen, som hvis denne var ansat på SDU. Stk. 3. De vejledere der udpeges skal godkendes som kvalificerede vejledere inden for de respektive fagområder. Hovedvejlederen og projektvejlederen skal have kvalifikationer svarende til professor-, lektor- eller seniorforskerniveau. Stk. 4. Hovedvejleder/projektvejleder inden for ph.d.-projektets forskningsområde udpeges blandt fakultetets professorer, docenter og heltidsansatte lektorer. Institutlederen er ansvarlig for, at de indstillede vejledere er fagligt kvalificerede inden for det respektive ph.d.-projekts forskningsområde. Institutlederen skal ved indstilling af vejleder tage hensyn til, hvor mange ph.d.-studerende vedkommende i forvejen er vejleder for og om vejlederen har de fornødne tidsmæssige ressourcer til at vejlede den ph.d.-studerende. Det er hovedvejlederens opgave nøje at følge den ph.d.-studerendes Side 4 af 10

arbejde, og der forudsættes at være en jævnlig kontakt i hele studieforløbet mellem den ph.d.- studerende og hovedvejlederen Derudover kan der udpeges en medvejleder, inden for et tilsvarende eller tilgrænsende forskningsområde. Er der tale om flere vejledere, skal der i aftalen om vejledningens form specificeres en rollefordeling mellem disse, og i hvilket omfang, de står til rådighed for den ph.d.-studerende. Stk. 5. Såfremt samarbejdet mellem den studerende og vejledere ikke fungerer tilfredsstillende, kan dette af hver af parterne indbringes for dekanen, som efter aftale med ph.d.-studielederen og den respektive institutleder kan udpege en eller flere nye vejledere. Kapitel 4. Gennemførelse af ph.d.-uddannelsen. 8. For hver ph.d.-studerende fastsætter SDU krav med hensyn til tilfredsstillende gennemførelse af ph.d.-uddannelsen i en forsknings- og uddannelsesplan (ph.d.-planen) indeholdende mindst: 1. Tidsplan. 2. Aftale om vejledningens form. 3. Plan for ph.d.-projektet. 4. Plan for ph.d.-kurser. 5. Plan for evt. ophold ved andre, herunder udenlandske, forskningsinstitutioner. 6. Plan for undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling. 7. Aftaler om ophavsret, hvis ph.d.-uddannelsen gennemføres i samarbejde med flere parter. 8. En finansieringsplan (budget). Stk. 2. Ph.d.-planen udarbejdes i samarbejde med hovedvejleder og indleveres senest 6 måneder efter ph.d.-studiets start typisk i forbindelse med 1. halvårsevaluering. Ph.d.-planen skal indeholde: 1) Status over studieforløbet i den forgangne periode, 2) Udtalelse fra hovedvejlederen, 3) Plan for afvikling af vidensformidling, kursusaktitiviteter samt udlandsophold. Stk. 3. Tidsplan for det samlede ph.d.-forløb, som redegør for færdiggørelsen af forløbets enkelte dele. Stk. 4. Aftale om vejledningens form. Det skal oplyses hvor mange vejledningstimer, der forventes pr. semester. Hvis der er tale om flere vejledere, skal der i aftalen specificeres en rollefordeling mellem disse, og i hvilket omfang, de står til rådighed for den ph.d.-studerende. Stk. 5. Plan for ph.d.-kurser. Kursusbeskrivelser for planlagte/gennemførte kurser samt dokumentation for gennemførte kurser skal vedlægges. Stk. 6. Plan for ophold ved andre nationale eller internationale forskningsinstitutioner. Stk. 7. Plan for afvikling af vidensformidling/arbejdsforpligtelser. Når det er begrundet i særlige forhold, kan ph.d.-studienævnet dispensere fra 8, stk. 2-7. Stk. 8. Aftaler om ophavsret. Gennemføres ph.d.-studiet i samarbejde med flere parter, skal ph.d.- planen inkludere en aftale om ophavsrettigheder og rettigheder til indsamlet datamateriale. Eventuelle indskrænkninger i ophavsrettigheder skal godkendes af dekanen. Stk. 9. Finansieringen af ph.d.-studiet skal være godkendt i forbindelse med indskrivningen. 9. SDU vurderer i henhold til 9a hvert halve år, om den ph.d.-studerende opfylder de krav, der er fastsat i ph.d.-planen, og justerer i fornødent omfang planen. Stk. 2. Vurderingen foretages på baggrund af en udtalelse fra hovedvejlederen, der efter drøftelser med den ph.d.-studerende og eventuelt øvrige vejledere ved sin underskrift bekræfter, at ph.d.-uddannelsen gennemføres i henhold til ph.d.-planen, eller skriftligt redegør for foretagne justeringer heri. Ved vurderingen af, om forløbet er tilfredsstillende, skal der tages hensyn til dokumenteret sygdom, til barselsperioder og til anden godkendt orlov. Den ph.d.-studerende skal have mulighed for inden for en frist på to uger at fremkomme med bemærkninger til udtalelsen. Side 5 af 10

Stk. 3. Lever den ph.d.-studerende ikke op til kravene i ph.d.-planen, skal den pågældende gives et tilbud om inden for tre måneder at rette op på forholdet. Den ph.d.-studerendes svarfrist på dette tilbud er to uger, jf. 9a, stk. 3. Stk. 4. Er bedømmelsen efter stk. 1 eller den ny bedømmelse efter stk. 3 negativ, kan den ph.d.- studerende inden for en frist på en uge forlange, at sagen forelægges Akademisk Råd til endelig afgørelse, jf. 9a, stk. 3. Stk. 5. Tilbud efter stk. 3 om at rette op på forholdet i forbindelse med halvårsevalueringen kan kun gives en ph.d.-studerende én gang under den samlede ph.d.-uddannelse. 9a. Halvårsevalueringen sker ved at den ph.d.-studerende udarbejder en rapport til hovedvejlederen over studieforløbet i det pågældende semester vedrørende studieforløbet, kursusforløbet og ændringer heri, afvikling af arbejdsforpligtelser, skriftlig vurdering fra hovedvejleder med en indstilling til ph.d.- studienævnet om, hvorvidt studiet anbefales forlænget. Stk. 2. Halvårsevalueringen indsendes i tilfredsstillende form og indhold rettidigt til ph.d.-studienævnet via ph.d.-sekretariatet. Stk. 3. Hvis halvårsevalueringen er negativ, skal vejlederudtalelsen indeholde klare begrundelser herfor og angive, på hvilke punkter forløbet ikke har været tilfredsstillende, så den ph.d.-studerende bliver gjort opmærksom på de mangelfulde forhold på en sådan måde, at den ph.d.-studerende er i stand til at forholde sig konkret til disse. Ph.d.-studienævnet sender halvårsevalueringen til partshøring hos den ph.d.-studerende med en frist på to uger. Efter endt partshøring får den ph.d.-studerende et tilbud om tre måneder til at rette op på forholdet. Denne periode er indeholdt i studietiden, og forlænger ikke indskrivningsperioden. Tager den ph.d.-studerende imod tilbuddet om at genoprette studieforløbet, nedsætter dekanen efter indstilling fra institutlederen et bedømmelsesudvalg bestående af to fagkyndige bedømmere samt hovedvejlederen. Bedømmelsesudvalget skal opstille klare mål for, hvorledes den ph.d.-studerende inden for de tre måneder kan genoprette studieforløbet, og vurdere om der er behov for ændringer i ph.d.-planen. Ved udløbet af de tre måneder foretager bedømmerne en ny evaluering inden for en måned, hvor det vurderes om den ph.d.-studerende har opfyldt de opstillede mål og studieforløbet kan fortsættes. Hvis vurderingen er positiv fortsætter studiet efter planen. Hvis bedømmelsesudvalgets vurdering efter udløbet af de tre måneder fortsat er negativ, sender bedømmelsesudvalget en skriftlig begrundelse til dekanen, som efter partshøring bringer indskrivningen til ophør med månedens udgang. Den ph.d.-studerende kan inden for frist på en uge forlange at den negative vurdering forelægges Akademisk Råd med en høringsfrist på en uge. 10. Den ph.d.-studerende udskrives med månedens udgang i følgende tilfælde: 1. SDU vurderer, jf. 9 stk. 3, at den ph.d.-studerende ikke opfylder de krav, der er fastsat i ph.d.-planen, og den ph.d.-studerende ikke inden for fristen tager imod tilbuddet om at rette op på forholdet. 2. SDU vurderer efter udløbet af de tre måneder, jf. 9, stk. 3, at den ph.d.- studerende fortsat ikke opfylder kravene og den ph.d.-studerende ikke inden for fristen anmoder om, at den negative bedømmelse forelægges Akademisk Råd. 3. Akademisk Råd vurderer, at den ph.d.-studerende fortsat ikke opfylder kravene. Stk. 2. SDU underretter et eventuelt andet ansættelsessted om udskrivningen. 11. Hovedvejlederen afgiver senest samtidig med indlevering af afhandlingen en udtalelse om det samlede ph.d.-forløb, herunder om gennemførelse af ph.d.-planens enkelte dele, jf. 8. Hovedvejlederen inddrager en eventuel projektvejleder og andre vejledere i udformningen af udtalelsen, der opsummerer det samlede ph.d.-forløb. Side 6 af 10

Stk. 2. Ph.d.-studielederen vurderer på grundlag af hovedvejlederens udtalelse, jf. stk. 1, om den samlede ph.d.-uddannelse er tilfredsstillende gennemført. Finder ph.d.-studielederen, at dette ikke er tilfældet, kan den ph.d.-studerende inden for en frist på 8 hverdage forlange sagen forelagt Akademisk Råd. Kapitel 5. Ph.d.-afhandlingen. 12. Der er fastsat regler om udarbejdelse og indlevering af ph.d.-afhandlingen, herunder om på hvilke sprog, afhandlingen og et resumé kan være affattet. Afhandlingen skal normalt affattes på dansk eller engelsk og skal være ledsaget af en sammenfattende redegørelse (resumé) på dansk og engelsk. Engelsk resumé i elektronisk version skal indsendes til ph.d.-sekretariatet og vil blive lagt på fakultetets hjemmeside i forbindelse med offentliggørelse af tid og sted for ph.d.-forsvaret. Der henvises til Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet for uddybende vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar. Dekanen kan, når det er begrundet i særlige forhold, dispensere fra dette. Stk. 2. En afhandling kan ikke indleveres til bedømmelse af flere i fællesskab. Stk. 3. Hovedvejlederen kan godkende, at der i afhandlingen kan indgå manuskripter til eller allerede publicerede artikler. Hvis afhandlingen baseres på artikler, skal der indgå en sammenfatning, der redegør for de indbyrdes sammenhænge, viser progression og opsummerer de samlede forskningsresultater. Er dele af afhandlingen udarbejdet i samarbejde med andre, skal der følge erklæringer med fra hver af forfatterne om den ph.d.-studerendes andel i arbejdet. Stk. 4. Af hensyn til overholdelsen af ph.d.-bekendtgørelsens frister for bedømmelsesudvalgets foreløbige indstilling samt afviklingen af det offentlige forsvar skal ph.d.-studerende varsle instituttet om indlevering af afhandlingen i god tid og senest to måneder før forventet indleveringstidspunkt. Varslingen skal ske til hovedvejlederen, der hurtigst muligt kontakter institutlederen med henblik på at få udarbejdet et forslag til bedømmelsesudvalgets sammensætning, som skal godkendes af dekanen. Stk. 5. Afhandlingen indleveres i 6 eksemplarer. ErhvervsPhD-studerende indleverer i 8 eksemplarer. Efter tildeling af ph.d.-graden vil afhandlingen blive trykt i henhold til aftale mellem Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet og Syddansk Universitetsforlag. Der kan søges om fritagelse for denne form for offentliggørelse, når der foreligger særlige forhold. 13. Afhandlingen kan kun tages under bedømmelse, hvis SDU, jf. 11, vurderer det samlede ph.d.- forløb som tilfredsstillende gennemført, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Dekanen kan i særlige tilfælde beslutte, at en afhandling tages under bedømmelse, uden at forfatteren har gennemført en ph.d.-uddannelse, hvis forfatteren på anden måde har erhvervet kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Kapitel 6. Bedømmelsesudvalget. 14. Senest umiddelbart efter indlevering af afhandlingen nedsætter dekanen et sagkyndigt bedømmelsesudvalg bestående af tre medlemmer. Samtidig udpeger dekanen udvalgets formand og der fastsættes en frist på højst to måneder for udvalgets foreløbige indstilling. Stk. 2. Udvalgets medlemmer skal være professorer, fuldtidsansatte lektorer eller have tilsvarende faglige kvalifikationer. Mindst to af medlemmerne skal være udefrakommende, gerne fra udlandet. Den ph.d.- studerendes vejledere kan ikke være medlemmer af udvalget, men hovedvejleder og projektvejleder er tilforordnede udvalget uden stemmeret. Dette betyder fx, at hovedvejleder og evt. projektvejleder indkaldes til bedømmelsesudvalgets møder, orienteres om e-post korrespondance o.lign. Vejlederne deltager i bedømmelsesudvalgets arbejde bl.a. med henblik på at besvare eventuelle opklarende Side 7 af 10

spørgsmål om det bagvedliggende ph.d.-forløb og den faglige progression i den ph.d.-studerendes forskningsprojekt. 15. Bedømmelsesudvalgets sammensætning meddeles forfatteren, som inden for en frist på 1 uge kan gøre indsigelse mod medlemmerne. Stk. 2. Udvalgets endelige sammensætning meddeles forfatteren, som herefter inden for en frist på 1 uge har mulighed for at trække afhandlingen tilbage fra den foreløbige bedømmelse. Kapitel 7. Den foreløbige bedømmelse af ph.d.-afhandlingen. 16. Bedømmelsesudvalget afgiver en foreløbig begrundet enig indstilling eller flertalsindstilling om afhandlingen i den foreliggende form er egnet for tildeling af ph.d.-graden. 17. Er afhandlingen efter indstillingen i 16 egnet, meddeles dette forfatteren via ph.d.-sekretariatet, der sender en kopi af indstillingen til forfatteren. Stk. 2. Bedømmelsesudvalgets formand kan, hvis det ikke medfører forsinkelse af forsvaret, i begrænset omfang tillade ændringer eller suppleringer af afhandlingen forud for eller i forbindelse med forsvaret. Formandens tilladelse til at den ph.d.-studerende foretager mindre ændringer/tilføjelser skal være meddelt i den foreløbige indstilling. 18. Er afhandlingen efter indstillingen i 16 ikke egnet, skal indstillingen tillige omfatte en enig indstilling eller en flertalsindstilling, der kan danne baggrund for dekanens afgørelse, om afhandlingen kan indleveres igen i revideret form inden for en frist, der skal være på mindst tre måneder. Stk. 2. Dekanen meddeler snarest forfatteren, at afhandlingen ikke i den foreliggende form kan danne baggrund for et forsvar, og hvilken afgørelse, der er truffet i henhold til stk. 1. Afhandlingen returneres til forfatteren. Stk. 3. Såfremt afhandlingen indleveres igen i revideret form, bedømmes den af det tidligere nedsatte bedømmelsesudvalg, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Kapitel 8. Forsvar af ph.d.-afhandlingen. 19. Ph.d.-afhandlingen forsvares efter regler fastsat af SDU ved et offentligt forsvar. SDU skal sørge for, at afhandlingen er tilgængelig for interesserede i rimelig tid før forsvaret. Resumé af afhandlingen offentliggøres på ph.d.-hjemmesiden. Reglerne fremgår af Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Når det er begrundet i særlige forhold kan dekanen dispensere fra denne vejledning. Kommentar [s1]: Indsæt link til denne vejledning 20. SDU fastsætter tid og sted for det offentlige forsvar. Tidspunktet skal aftales mellem bedømmelsesudvalget, den ph.d.-studerende og institutlederen og udmeldes via ph.d.-sekretariatet. Stk. 2. Forsvaret finder sted efter bedømmelsesudvalgets afgivelse af den foreløbige indstilling og senest fire måneder efter indlevering af afhandlingen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis det er nødvendigt af hensyn til overholdelse af reglerne om offentliggørelse i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner eller i lov om arbejdstagers opfindelser eller særlige forhold gør sig gældende, kan SDU beslutte, at forsvaret udskydes. En udskydelse af forsvaret forudsætter en gensidig aftale mellem parterne, herunder om, hvornår forsvaret kan finde sted. 21. Ved forsvaret skal forfatteren have lejlighed til at redegøre for sit arbejde, og skal forsvare sin afhandling over for bedømmelsesudvalgets medlemmer. Institutlederen leder forsvarshandlingen og kan give tilladelse til at komme med indlæg under forsvaret. Side 8 af 10

Kapitel 9. Tildeling af ph.d.-graden. 22. Bedømmelsesudvalget skal umiddelbart efter forsvaret afgive indstilling om, hvorvidt ph.d.- graden bør tildeles, jf. 2, stk. 1. 23. Er udvalgets medlemmer ikke enige om at afgive indstilling om, at ph.d.-graden bør tildeles, underretter SDU straks forfatteren herom. Stk. 2. Udvalget afgiver herefter snarest en foreløbig indstilling, som forfatteren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge, hvorefter udvalget afgiver endelig indstilling. 24. Ph.d.-graden tildeles, hvis der foreligger indstilling om tildeling af ph.d.-graden fra mindst to af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Stk. 2. Indstiller kun et af medlemmerne, at ph.d.-graden tildeles, kan Akademisk Råd med et flertal på 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer beslutte, at afhandlingen tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg, hvis forfatteren anmoder herom inden for en frist på 8 hverdage. Stk. 3. Foreligger der ikke indstilling herom fra nogen af bedømmelsesudvalgets medlemmer, kan afhandlingen ikke tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg. 25. Afgørelse om tildeling af ph.d.-graden træffes snarest muligt efter bedømmelsesudvalget har indgivet endelig indstilling. 26. SDU udsteder bevis for ph.d.-graden. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk og skal indeholde oplysninger om fagområdet og emnet for afhandlingen. Beviset ledsages af et bilag indeholdende oplysninger om gennemførte forskerkurser, vidensformidling samt udlandsophold/miljøskift. 27. Til ph.d.-studerende, som ikke får tildelt ph.d.-graden, udsteder SDU efter anmodning fra den ph.d.-studerende dokumentation på både dansk og engelsk for de dele af ph.d.-uddannelsen, som er tilfredsstillende gennemført. Kapitel 10. Andre regler. 29. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan tillade fravigelse af bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002, når det er begrundet i usædvanlige forhold eller som led i forsøg. I sidstnævnte tilfælde fastsætter Ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsform. 30. Rektor kan, hvis der i et enkelt tilfælde foreligger ganske særlige forhold, godkende fravigelser fra bekendtgørelsen efter forslag fra Akademisk Råd. 31. Fakultetets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til dekanen, der afgiver udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst to uger. SDU sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Side 9 af 10

Kapitel 11. Ikrafttræden og overgangsregler. 32. Bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden trådte i kraft den 1. maj 2002. Stk. 1. Nærværende studieordning træder i kraft den 1. maj 2007. Studerende, der inden den 1. maj 2007 er indskrevet til ph.d.-uddannelsen fortsætter uddannelsen efter den hidtil gældende studieordning af 20. februar 2003. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet den 23. april 2007 Side 10 af 10