Retningslinjer for ph.d. uddannelsen



Relaterede dokumenter
Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen

Studieordning for ph.d.-uddannelsen ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Indberetning af halvårsrapport

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Opslag: Region Syddanmarks postdocpulje 2015

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

VEJLEDNING. for ansøgere til VIP- og DVIP-stillinger DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

UDKAST af 16. december 2014

Regelhåndbog for ph.d.-uddannelsen på Det Humanistiske Fakultet

Protokollat om ph.d.-stipendiater

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen. Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Juni 2015

protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Ph.d.-stipendiater

VEJLEDNING. for ansøgere til VIP- og DVIP-stillinger

Ilisimatusarfik. Indhold

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Studieordning for ph.d.-studiet ved Copenhagen Business School. Indhold

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Bekendtgørelse for Færøerne om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

Regulativ om uddeling af KODA's kollektive båndmidler

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

04.85 O.11 39/2011 Side 1. Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej Sorø

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2

4+4-ordningen på Aalborg Universitet

Februar 2010 Forretningsorden for det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted Kommune

Vejledende udtalelse om udenlandsk uddannelse

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Kvalitetsstandard for fleksjob

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1)

Referat af møde i Det psykologiske Studienævn torsdag den 17. marts 2005, kl i mødelokale 424, bygning 1481

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: / Ph.d.-udvalget holdt møde tirsdag den 22. februar 2011 og mandag den 28. februar 2011.

TILKALDEVIKARER OM TILKALDEVIKARER

2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet

Bekendtgørelse om åben uddannelse på videregående niveau

Ret til supplerende dagpenge

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: Ph.d.-studienævnet holdt møde mandag den 17. september 2007.

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Sygefraværspolitik i Statens Administration

FINANSMINISTERIET. Lønnede ph.d.-stipendiater. Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Forslag til principper for fremtidige internationaliseringsregler

Pjece vedr. barselsorlov

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

1. Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) varetager følgende opgaver, jf. 29 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud i Ishøj Kommune

Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen ved Graduate School, Arts

Vejledning til ledelsestilsyn

DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Forretningsorden for Haderslev Katedralskole s bestyrelse

Vedtægter for. Fonden Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

H O L S T E B R O K O M M U N E FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

Evalueringsplan for HHX

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fælles regler og retningslinjer for ph.d.- uddannelse på Københavns Universitet Vedtaget den 3. november 2014

VEDTÆGT FOR REPRÆSENTANTSKABET FOR TV 2/FYN

Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske ved Bispebjerg Hospital

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik

Samarbejdsaftale mellem Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Universitet

Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen

Retningslinjer for ansøgning om tilskud fra Sukkerroeafgiftsfonden for 2010

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

1.1 Organisationens navn er VIRKSOM med hjemsted i København.

Tildeling af 9 tilladelser til taxikørsel med vilkår.

V E D T Æ G T E R I N V E S T E R I N G S F O R V A L T N I N G S- S E L S K A B E T S E B I N V E S T A / S. for

Materiale til behandling af brev fra 12 private børnepassere

Studieordning for ph.d.-studiet ved Copenhagen Business School. Indhold

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Vedtægt for Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) i Næstved Kommune

Ergoterapeutforeningens selskab for ledere

Transkript:

Syddansk Universitet Retningslinjer for ph.d. uddannelsen Ph.d. skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Godkendt af dekanen 30. september 2008 (Revideret juni 2010) Side 1 af 37

1. FORMÅL, STRUKTUR OG ORGANISATION... 4 1.1. STRUKTUR... 4 1.2. PH.D. SKOLENS ORGANISATION... 4 1.2.1. Ph.d. skoleleder... 4 1.2.2. Ph.d. udvalget... 5 1.2.3. Fagudvalg... 5 1.2.4. Ph.d. skolens sekretariat... 6 INDSKRIVNING OG ANSÆTTELSE... 6 2. INDSKRIVNING... 6 2.1. Forudsætninger for indskrivning... 6 2.2. Ansøgning om tildeling af stipendium efter afsluttet kandidatuddannelse (5+3 ordningen)... 7 2.3. Ansøgning om tildeling af stipendium før afslutning af kandidatuddannelsen (4+4 ordningen)... 8 2.4. Ansøgning om indskrivning med ekstern finansiering uden ansættelse ved Syddansk Universitet... 9 2.5. Ansøgning om indskrivning som ErhvervsPhD studerende... 10 2.6. Meritoverførsel... 11 2.7. Indskrivning på deltid... 11 3. ØKONOMISKE FORHOLD UNDER PH.D. UDDANNELSEN... 12 3.1. Lønnet ph.d. stipendium efter 5+3 ordningen... 12 3.2. SU ph.d. stipendier og løn for ph.d. studerende under 4+4 ordningen... 12 3.3. Registrering og opgørelse af arbejdstimer... 13 3.4. Ekstern finansiering af ph.d. studiet... 14 3.5. Bibeskæftigelse... 14 4. ORLOV OG STUDIEAFBRYDELSE... 14 4.1. Studieophør... 14 4.2 Barselsorlov... 14 4.3. Orlov i forbindelse med sygdom... 14 4.4. Anden orlov... 15 4.5. Overskridelse af indskrivningsperioden... 15 STUDIEELEMENTER... 15 5. VEJLEDNING... 15 5.1. Udpegning af hovedvejleder og evt. medvejleder(e)... 15 5.1.1. Hovedvejleder... 16 5.1.2. Medvejleder(e)... 16 5.2. Vejlederes forpligtelser... 16 5.3. Den ph.d. studerendes forpligtelser i forhold til vejledning... 17 5.4. Vejlederskift... 17 6. KURSUSDEL (5+3 ORDNINGEN)... 17 6.1. Sammensætning af kursusprogram... 18 6.2. Godkendelse af kursusprogram og kurser... 18 7.OPHOLD VED ANDRE FORSKNINGSINSTITUTIONER... 19 8.VIDENFORMIDLING... 20 MILEPÆLE... 21 9. PH.D. PLANEN... 21 10.LØBENDE EVALUERINGER (5+3 ORDNINGEN)... 22 10.1. Førsteårsevaluering og ph.d. seminar... 22 10.1.1. Statusrapport... 22 10.1.2. Hovedvejlederudtalelse... 23 10.1.3. Ph.d. seminar og førsteårs evaluering... 23 Side 2 af 37

10.2. Andetårsevaluering... 24 10.3. Evalueringer ved ændring af ph.d. planen... 25 10.4. Vurdering af evalueringer... 25 10.4.1. Genopretningsperiode... 25 UDDANNELSENS AFSLUTNING... 26 11. Ph.d. afhandlingen... 26 11.1. Formelle krav til afhandlingen... 26 11.1.1. Medforfattererklæringer... 27 11.2. Indlevering af afhandlingen... 27 11.2.1. Varsling 2 måneder før aflevering... 27 11.2.2. Aktivitetsoversigt og hovedvejlederudtalelse... 27 11.2.3. Indlevering af afhandlingen... 28 12. BEDØMMELSE OG FORSVAR... 28 12.1. Bedømmelsesudvalg... 28 12.1.1. Nedsættelse af bedømmelsesudvalg... 28 12.1.2 Bedømmelsesudvalgets arbejde... 29 12.2. Den foreløbige bedømmelse af ph.d. afhandlingen... 29 12.3. Forsvaret... 30 12.3.1. Procedure for forsvar af ph.d. afhandlingen... 31 12.4. Tildeling af ph.d. graden... 31 12.5. Ph.d. bevis... 32 12.6. Dokumentation for gennemførte dele af ph.d. uddannelsen... 32 ØVRIGE BESTEMMELSER... 32 13. SÆRLIGE REGLER FOR 4+4 ORDNINGEN... 32 13.1. Del A... 32 13.1.1. Ph.d. plan og opdateret ph.d. plan... 33 13.1.2. Statusrapport og hovedvejlederudtalelse ved afslutning af Del A... 33 13.1.3. Kvalifikationseksamen og ph.d. seminar... 34 13.2. Del B... 35 13.2.1. Tredjeårsevaluering... 36 14. INDLEVERING AF PH.D. AFHANDLING UDEN FORUDGÅENDE INDSKRIVNING... 36 15. KLAGEVEJLEDNING OG DISPENSATION... 36 Side 3 af 37

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Uddannelsen sker efter bestemmelserne i ph.d.-bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008, som trådte i kraft den 1. februar 2008, samt ændringsbekendgørelse nr. 577 af 28. maj 2010, som trådte i kraft den 2. juni 2010. Nedenstående retningslinjer udbygger bekendtgørelsens bestemmelser. Ph.d.-studerende, der er begyndt på ph.d.-uddannelsen før den 1. februar 2008, har ret til at fuldføre ph.d.-uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002, men bedømmelse og forsvar af afhandlingen samt afgørelse om tildeling af ph.d.-graden sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008. Ph.d.-studerende, der er påbegyndt ph.d.-uddannelsen før 1. februar 2008, har mulighed for at søge ph.d.-skolelederen om at fuldføre ph.d.-uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 2008. 1. Formål, struktur og organisation Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.- studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Uddannelsen gennemføres hovedsageligt ved udøvelse af forskning under vejledning. 1.1. Struktur Ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udbydes ph.d.-uddannelse inden for fagområderne: Erhvervsøkonomi Journalistik Jura Samfundsvidenskab Statskundskab Økonomi (samfundsøkonomi) 1.2. Ph.d. skolens organisation Der er etableret én central ph.d.-skole under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som ledes af ph.d.-skolelederen. Alle ph.d.-studerende indskrives ved ph.d.-skolen på fakultetet og tilknyttes det institut, hvor hovedvejlederen er ansat. 1.2.1. Ph.d. skoleleder Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet udpeger en ph.d.-skoleleder for fakultetets ph.d.-skole for en 3-årig periode. Ph.d.-skolelederen refererer til dekanen. Ph.d.-skolelederen o Har det overordnede ansvar for ph.d.-skolens aktiviteter. Side 4 af 37

o Forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget planlægningen, udviklingen, kvalitetssikringen og evalueringen af ph.d.-uddannelsen. o Fastsætter interne retningslinjer og regler for ph.d.-skolen, herunder gennemførelse af ph.d.- uddannelsen og vejledning, efter forslag fra ph.d.-udvalget og godkendelse hos dekanen. o Udpeger hovedvejleder efter indstilling fra institutlederen. o Godkender indskrivning af ph.d.-studerende efter indstilling af fagudvalg som repræsentant for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget, jf. universitetslovens 16 b, stk. 4. 1.2.2. Ph.d. udvalget Ph.d.-udvalget består af fem repræsentanter for det videnskabelige personale og fem repræsentanter for de ph.d.-studerende, der vælges af og blandt disse. Ph.d.-udvalget o Indstiller formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og næstformand blandt de ph.d.-studerende i ph.d.-udvalget til dekanen. o Godkender ph.d.-planer. o Godkender ph.d.-kurser. o Godkender ansøgninger om merit og dispensation. o Udarbejder forslag til ph.d.-skolelederen om interne retningslinjer og vejledning. o Udtaler sig til ph.d.-skolelederen om evaluering af ph.d.-uddannelsen og ph.d.-vejledning. o Udtaler sig om sager af betydning for ph.d.-uddannelsen og ph.d.-vejledning, som dekanen eller den, som dekanen bemyndiger hertil, forelægger. o Indstiller sammensætning af bedømmelsesudvalg ved bedømmelse af ph.d.-afhandlingen til dekanen. 1.2.3. Fagudvalg Der er oprettet fagudvalg for hvert af ph.d.-skolens ph.d.-programmer dog et samlet for Statskundskab og Journalistik samt et tværgående fagudvalg for Samfundsvidenskab. Fagudvalgene består af 3-5 repræsentanter for det videnskabelige personale inden for det pågældende fagområde. Fagudvalgenes medlemmer er udpeget af ph.d.-udvalget efter indstilling fra institutlederne. Det pågældende fagområdes repræsentant i ph.d.-udvalget er født medlem og formand for fagudvalget. Fagudvalget for Samfundsvidenskab er sammensat af formændene for de fire øvrige fagudvalg med ph.d.-skolelederen som formand. Der er nedsat følgende fagudvalg: o Fagudvalg for Erhvervsøkonomi o Fagudvalg for Jura o Fagudvalg for Samfundsvidenskab o Fagudvalg for Statskundskab/Journalistik o Fagudvalg for Økonomi Fagudvalgene fungerer som repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget og bedømmer ansøgere i forbindelse med indskrivning af ph.d.-studerende. Institutlederen kan i forbindelse med sådanne bedømmelser udvide det respektive fagudvalg med én særlig fagkyndig repræsentant fra instituttet. Fagudvalgene kan høres om væsentlige faglige spørgsmål, herunder enkeltsager, af ph.d.-udvalget og ph.d.-skolelederen. Side 5 af 37

1.2.4. Ph.d. skolens sekretariat Ph.d.-skolens studieadministrative drift varetages af ph.d.-skolens sekretariat. Ph.d.-skolens sekretariat varetager følgende opgaver o Indskrivning af ph.d.-studerende. o Studieadministration af ph.d.-uddannelsen. o Studieadministrativ support og vejledning af potentielle og nuværende ph.d.-studerende. o Webredaktion af fakultetets ph.d.-website. o Sekretariatsbetjening af ph.d.-skoleleder, ph.d.-udvalg og fagudvalg. o Sagsbehandling og opfølgning på ph.d.-udvalgets beslutninger. o Igangsætning og opfølgning på ph.d.-udvalgets mål og strategier inden for ph.d.-området. o Koordinering og opfølgning på igangsatte aftaler og aktiviteter. o Sagsbehandling i forbindelse med ph.d.-afhandlinger herunder nedsættelse af bedømmelsesudvalg, modtagelse og distribution af ph.d.-afhandlinger. o Udstedelse af ph.d.-beviser. Indskrivning og ansættelse 2. Indskrivning 2.1. Forudsætninger for indskrivning Adgang til ph.d.-uddannelsen baseres niveaumæssigt på et gennemført relevant kandidatstudium. Indskrivning forudsætter at kandidatuddannelsen er gennemført med overbevisende resultat, det vil sige med karakterer i den øvre ende af karakterskalaen. Kandidatuddannelsen skal især dokumentere forskningsmæssige evner, og der lægges derfor særlig vægt på resultatet i specialet og andre avancerede selvstændige uddannelseselementer, samt relevante metodefag. Ansøgere med anden uddannelsesmæssig baggrund, som har erhvervet de nødvendige faglige forudsætninger, kan indskrives. Der kan dog stilles krav om, at specielle faglige krav bliver opfyldt inden indskrivning eller sideløbende med studiet. Indskrivning på ph.d.-studiet forudsætter, at der er tildelt et stipendium eller der er indgået en finansieringsaftale. Studerende, der endnu ikke har afsluttet en kandidatuddannelse, kan indskrives på ph.d.- uddannelsen, forudsat der er tildelt et stipendium efter 4+4 ordningen, jf. afsnit 2.3. Side 6 af 37

2.2. Ansøgning om tildeling af stipendium efter afsluttet kandidatuddannelse (5+3 ordningen) Ledige stipendier udbydes af fakultetets institutter og annonceres løbende på universitetets hjemmeside. Ansøgningsfrister m.v. vil fremgå af stillingsopslaget. Der søges både om tildeling af stipendium og om indskrivning. Der skal benyttes et særligt ansøgningsskema. Ansøgningen skal vedlægges: Kopi af kandidatbevis inkl. eksamensresultater CV Projektbeskrivelse Oplysninger om erfaring med undervisning eller anden videnformidling Evt. publikationsliste Det er ofte en god idé at kontakte instituttet inden udarbejdelse af ansøgningen med henblik på nærmere oplysninger om instituttets forskningsprofil, baggrunden for stipendiet, vejledningsmuligheder m.v. Projektbeskrivelsen skal redegøre for hvilke forskningsspørgsmål der ønskes undersøgt, angive metode og teori samt skitsere en tidsplan for arbejdet, der viser, at det er realistisk at gennemføre ph.d.-projektet inden for en 3-årig periode. Ansøgninger bedømmes af det relevante fagudvalg, som repræsentant for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget. Fagudvalget udarbejder en skriftlig indstilling til institutlederen og ph.d.- skolelederen indeholdende for hver ansøger: En kort karakteristik af ansøgerens faglige kvalifikationer og ph.d.-projektet. En vurdering af ansøgernes mulighed for at gennemføre ph.d.-projektet inden for normeret studietid. Evt. særlige krav der må stilles til ansøgeren om tillægskurser eller lignende som forudsætning for at kunne gennemføre det pågældende ph.d.-forløb tilfredsstillende. Udvalgets bedømmelse sendes til den enkelte ansøger til orientering. På baggrund af fagudvalgets indstilling træffer ph.d.-skolelederen afgørelse om, hvem der er kvalificerede til indskrivning på ph.d.-uddannelsen. Dekanen træffer endelig beslutning om ansættelse af den ph.d.-studerende i samråd med institutlederen. Institutlederen kan vælge at indkalde kvalificerede ansøgere til interview før der træffes beslutning om ansættelse. Specielt for ansøgere med udenlandsk eksamen vil der normalt indgå interview for at sikre at ansøgeren behersker engelsk eller dansk på et tilfredsstilende niveau. Indskrivning kan finde sted fra den 1. eller 15. i en måned. Der foretages ikke indskrivning med tilbagevirkende kraft. Side 7 af 37

2.3. Ansøgning om tildeling af stipendium før afslutning af kandidatuddannelsen (4+4 ordningen) Ved tildeling af et stipendium efter 4+4-ordningen kan en studerende påbegynde ph.d.-uddannelsen før afslutningen af kandidatuddannelsen ved Syddansk Universitet. Det forudsættes, at ansøgere skal have erhvervet en bachelorgrad og have bestået 60 ECTS af en kandidatuddannelse. Den studerende er de første 2 år af studieforløbet indskrevet på både kandidat- og ph.d.-uddannelsen, og skal efter 2 år have opnået kandidatgraden. Herefter overgås til indskrivning som ph.d.-studerende for de resterende 2 år med henblik på erhvervelse af ph.d.-graden. Det er en forudsætning for indskrivning på 4+4-ordningen, at det hidtidige studieforløb på bachelorog kandidatuddannelsen er gennemført med et tilfredsstillende karakterniveau, og at det vurderes at ansøgeren efter maksimalt et års studium ville kunne opfylde de almindelige krav til indskrivning. Hvis den studerende kommer fra en anden uddannelsesinstitution, skal det respektive studienævn under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet endvidere godkende meritoverførsel af allerede beståede fag, før der gives tilsagn om indskrivning. Ledige stipendier udbydes af fakultetets institutter og annonceres løbende på universitetets hjemmeside. Ansøgningsfrister m.v. vil fremgå af stillingsopslaget. Det vil også fremgå, om der er mulighed for indskrivning under 4+4-ordningen. Der søges både om tildeling af stipendium og om indskrivning. Der skal benyttes et særligt ansøgningsskema. Ansøgningen skal vedlægges: Kopi af bachelorbevis CV Projektbeskrivelse Oplysninger om erfaring med undervisning eller anden videnformidling Evt. publikationsliste Udtalelse fra underviser eller vejleder fra instituttet Det forudsættes, at ansøgeren inden udarbejdelse af ansøgningen kontakter instituttet med henblik på nærmere oplysninger om instituttets forskningsprofil, baggrunden for stipendiet, vejledningsmuligheder m.v., og i den forbindelse anmoder en relevant underviser eller mulig ph.d.- vejleder fra instituttet om en udtalelse fra tidligere underviser eller vejleder om ansøgeres forskningsmæssige evner og om ansøger vurderes at have tilstrækkelig kendskab til teorier og metoder inden for det ansøgte fagområde. Projektbeskrivelsen skal redegøre for hvilke forskningsspørgsmål der ønskes undersøgt, angive metode og teori samt skitsere en tidsplan for arbejdet, der viser, at det er realistisk at gennemføre ph.d.-projektet inden for en 4-årig periode. Ansøgninger bedømmes af det relevante fagudvalg, som repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-valget. Fagudvalget udarbejder skriftlig indstilling til institutlederen og ph.d.- skolelederen indeholdende for hver ansøger: Side 8 af 37

En kort karakteristik af ansøgerens faglige kvalifikationer og ph.d.-projektet. En vurdering af ansøgernes mulighed for at gennemføre ph.d.-projektet inden for normeret studietid. Udvalgets bedømmelse sendes til den enkelte ansøger til orientering. På baggrund af fagudvalgets indstilling træffer ph.d.-skolelederen afgørelse om, hvem der er kvalificerede til indskrivning på ph.d.-uddannelsen. Dekanen træffer endelig beslutning om ansættelse af den ph.d.-studerende i samråd med institutlederen. Institutlederen kan vælge at indkalde kvalificerede ansøgere til interview før der træffes beslutning om ansættelse. Indskrivning kan finde sted fra den 1. eller 15. i en måned. Der foretages ikke indskrivning med tilbagevirkende kraft. 2.4. Ansøgning om indskrivning med ekstern finansiering uden ansættelse ved Syddansk Universitet Indskrivning uden ansættelse ved Syddansk Universitet forudsætter at udgifterne til ph.d.- uddannelsen finansieres på anden vis, typisk af en ekstern bevillingsgiver, der er en arbejdsgiver for den ph.d.-studerende. Fakultetet opkræver en studieafgift for indskrivning af ph.d.-studerende med ekstern finansiering. Der vil typisk blive opkrævet 50.000 DKK pr. år for vejledning, administration og bedømmelse af afhandlingen. Ansøgning om indskrivning med ekstern finansiering kan indsendes løbende. Der skal der benyttes et særligt ansøgningsskema. Ansøgningen skal indsendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Campusvej 55, 5230 Odense M. Ansøgningen skal vedlægges: Kopi af kandidatbevis CV Projektbeskrivelse Oplysninger om erfaring med undervisning eller anden videnformidling Evt. publikationsliste Udtalelse fra faglig kontaktperson fra det faglige miljø (institut), hvor projektet ønskes gennemført. Forhåndstilsagn vedrørende finansieringen af ph.d.-forløbet og oplysninger om kontaktperson hos den eksterne bevillingsgiver. Ansøgningen vil normalt først blive behandlet, når der er dokumentation for den fulde finansiering af ph.d.-forløbet, altså finansiering af den ph.d.-studerendes løn, studieafgiften, udgifter til udlandsophold og kurser samt udgifter til forskningsprojektet, for eksempel udgifter til dataindsamling og TAP-bistand. Side 9 af 37

Ansøgninger bedømmes af det relevante fagudvalg, der udarbejder skriftlig indstilling til institutlederen og ph.d.-skolelederen indeholdende: En kort karakteristik af ansøgerens faglige kvalifikationer og ph.d.-projektet. En vurdering af ansøgernes mulighed for at gennemføre ph.d.-projektet inden for normeret studietid. Evt. særlige krav der må stilles til ansøgeren om tillægskurser eller lignende som forudsætning for at kunne gennemføre det pågældende ph.d.-forløb tilfredsstillende. Udvalgets bedømmelse sendes til ansøgeren til orientering. På baggrund af fagudvalgets indstilling træffer ph.d.-skolelederen afgørelse om ansøgeren er kvalificeret til indskrivning på ph.d.-uddannelsen. Institutlederen beslutter om projektet ligger inden for instituttets forskningsplan og at der er vejledningskapacitet til rådighed. Institutlederen og/eller ph.d.-skolelederen kan vælge at indkalde en kvalificeret ansøger til interview før der træffes beslutning om indskrivning. Specielt for ansøgere med udenlandsk eksamen vil der normalt indgå interview for at sikre at ansøgeren behersker engelsk eller dansk på et tilfredsstilende niveau. Indskrivning kan kun finde sted, hvis ph.d.-skolelederen finder ansøgeren er kvalificeret og institutlederens indstilling er positiv. I forbindelse med indskrivning som ph.d.-studerende med ekstern finansiering indgås der en kontrakt mellem de relevante parter. Kontrakten udarbejdes af ph.d.-skolens sekretariat og underskrives af dekan, ph.d.-skoleleder, institutleder, ekstern bevillingsgiver og den ph.d.-studerende. Formålet med kontrakten er at fastsætte de generelle samarbejdsvilkår ved uddannelsens start herunder finansieringsvilkårene. Det skal fremgå hvordan de forskellige udgiftsposter til projektet finansieres, og hvor den ph.d.- studerende have sin daglige arbejdsplads. Projektet kan ikke igangsættes før kontrakt og indskrivning er på plads. Indskrivning kan finde sted fra den 1. eller 15. i en måned. Der foretages ikke indskrivning med tilbagevirkende kraft. 2.5. Ansøgning om indskrivning som ErhvervsPhD studerende Et ErhvervsPhD-projekt er et særligt, virksomhedsrettet ph.d.-projekt. Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde mellem en privat virksomhed, en ErhvervPhD-studerende og et universitet. Som supplement til det faglige miljø enten i virksomheden eller på universitetet, kan der tilknyttes en offentlig videninstitution en såkaldt tredjepart. Som ErhvervsPhD-studerende ansættes man i en privat virksomhed og indskrives på universitetet. Nærmere oplysninger om ErhvervsPhD-ordningen kan hentes på ErhvervsPhD-ordningens hjemmeside: http://fi.dk/forskning/erhvervsphd Side 10 af 37

Ansøgning om godkendelse af et ErhvervsPhD-projekt skal sendes til Forsknings- og Innovationsstyrelsen på et særligt ansøgningsskema, som kan hentes på: http://fi.dk/forskning/erhvervsphd/ansoegning-og-skemaer Et ErhvervsPhD-projekt skal godkendes af både Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet før indskrivning kan finde sted og projektet påbegyndes. Ansøgningen til Forsknings- og Innovationsstyrelsen skal derfor udarbejdes i samarbejde med den potentielle universitetsvejleder, som forinden har indhentet accept fra institutlederen til at stille sig til rådighed som vejleder, og til at projektet passer til instituttets forskningsprofil, samt instilling fra fagudvalget som repræsentant for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget om at vedkommende kan indskrives. Kontakt til et relevant institut og en potentiel universitetsvejleder kan eventuelt fås ved henvendelse til ph.d.-skolelederen. Hvis ErhvervsPhD-projektet godkendes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, skal kopi af ansøgningen samt godkendelsen fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen sendes til ph.d.-skolens sekretariat med henblik på endelig godkendelse af indskrivningen. Når ph.d.-skolens sekretariat har modtaget tilsagnsskrivelse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og ph.d.-skolelederen har godkendt indskrivningen efter indstilling fra fagudvalget, fremsendes indskrivningsbrev til den ErhvervsPhD-studerende. Projektet kan ikke igangsættes før indskrivning er på plads. Indskrivning kan finde sted fra den 1. eller 15. i en måned. Der foretages ikke indskrivning med tilbagevirkende kraft. 2.6. Meritoverførsel Der kan på ansøgningstidspunktet søges om meritoverførsel for projektrelevant forskning, relevant erhvervsarbejde efter kandidateksamen og/eller ph.d.-kurser gennemført før ph.d.-studiestart under forudsætning af at de ikke indgår i kandidatuddannelsen. Meritoverførsel vil medføre en tilsvarende reduktion af stipendieperioden. Ansøgning om merit behandles af ph.d.-udvalget. 2.7. Indskrivning på deltid Ph.d.-uddannelsen tilrettelægges normalt som et heltidsstudium, men kan i særlige tilfælde tilrettelægges som et deltidsstudium. Begrundet ansøgning om indskrivning på deltid skal indsendes til dekanen via ph.d.-skolelederen vedlagt indstilling fra institutlederen og aftales individuelt i forbindelse med indskrivningen. Et ph.d.-studium på deltid må normalt højst vare 6 år. Vilkårene for deltidsindskrivningen fastlægges i aftale mellem den ph.d.-studerende, evt. den eksterne samarbejdspartner og fakultetet. Side 11 af 37

3. Økonomiske forhold under ph.d. uddannelsen 3.1. Lønnet ph.d. stipendium efter 5+3 ordningen Ansættelse som lønnet ph.d.-stipendiat sker i henhold til cirkulære af 11. januar 2006 om overenskomst for Akademikere i staten bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiat. Protokollat findes på: http://www.perst.dk/db/filarkiv/12811/004-06.pdf Overenskomsten gælder for alle stipendiater der lønnes af universitetet: Universitetsstipendiater, som er tildelt fakultetsstipendier Projektstipendiater, som finansieres via eksterne midler, som er fremskaffet som led i et forskningsprojekt på et institut Rådsstipendiater, som af et råd eller fond er blevet tildelt et forskningsstipendium af relevans for et eller flere forskningsområder på et institut. I henhold til overenskomsten skal den ph.d.-studerende opfylde ph.d.-bekendtgørelsens krav, og har endvidere pligt til i løbet af ansættelsesperioden at udføre arbejdsopgaver svarende til 840 timer. Opgaverne kan bestå af undervisning, formidling eller andre faglige opgaver. Der kan i særlige tilfælde bevilges reduktion i de 840 timer med tilsvarende reduktion i lønnen. Vedrørende løn, pension og øvrige ansættelsesforhold henvises til de til enhver tid gældende overenskomster og organisationsaftaler. 3.2. SU ph.d. stipendier og løn for ph.d. studerende under 4+4 ordningen Studerende, der samtidig er indskrevet på en kandidatuddannelse og ph.d.-studiet (4+4 ordningen) kan få SU til kandidatuddannelsen efter de almindelige betingelser for SU indtil kandidatuddannelsen er afsluttet. Stipendiet består af et SU-ph.d.-stipendium og et lønnet ph.d.-stipendium. Den studerende modtager de første to år af studiet SU-ph.d.-stipendier indtil kvalifikationseksamen er bestået og kandidatgraden er opnået. SU-ph.d.-stipendiet udgør maksimalt 48 stipendieklip. Stipendieklippene udbetales månedsvis forud. Herudover modtager den studerende løn for 280 timers arbejdsopgaver. Efter kvalifikationseksamen er bestået overgår den studerende til lønmodtagerstatus. Den studerende har rettigheder og pligter (mht. orlov, barsel, sygdom, studieforsinkelser m.v.) som almindelige SU-modtagere indtil kvalifikationseksamen er bestået. Vedrørende løn, pension og øvrige ansættelsesforhold efter overgang til lønmodtagerstatus henvises til de til enhver tid gældende overenskomster og organisationsaftaler. Side 12 af 37

Som ph.d.-studerende med lønmodtagerstatus er der i ansættelsesperioden pligt til at udføre arbejdsopgaver svarende til 840 timer. Timerne fordeles med 280 timer under SU-ph.d.-stipendiet og 560 timer under det lønnede stipendium. Opgaverne kan bestå af undervisning, formidling eller andre faglige opgaver. Der kan i særlige tilfælde bevilges reduktion i de 840 timer med tilsvarende reduktion i lønnen. 3.3. Registrering og opgørelse af arbejdstimer Pligtarbejdet udføres ved det institut, hvor den ph.d.-studerende er ansat og efter nærmere aftale med instituttet og med inddragelse af ph.d.-vejlederen. Pligtarbejdet skal så vidt muligt være relevant i forhold til den ph.d.-studerendes projekt, forskningsinteresser og karriereplaner. Det skal tidsmæssigt placeres, så det kan passes ind i ph.d.-planen, og må ikke ødelægge den ph.d.- studerende mulighed for at gennemføre sit projekt, deltage i kurser og komme på udlandsophold. Instituttet er ansvarlig for løbende at registrere hvilke arbejdsopgaver der er udført og sørge for en opgørelse af timetallet, og løbende at informere den ph.d.-studerende og hovedvejlederen om det registrerede og planlagte pligtarbejde, eksempelvis i forbindelse med MUS-samtaler, langtidsplanlægning, normopgørelse eller lignende. Timetal for arbejdsopgaver opgøres som følger: Undervisning: 5 timer pr. konfrontationstime. Instruktorater: 2,5 timer pr. konfrontationstime. Vejledning: Alle timer i forbindelse med forberedelse, møder, opfølgning og eksamination. Forskning/udredning/forskningsassistance: Alle timer medregnes, hvis der er tale om arbejde, som ikke direkte er afhandlingsrelevant. Fremlæggelser: Alle timer medregnes herunder forberedelse og præsentation. Medlemsskab af ph.d.-udvalget eller deltagelse i udvalgsarbejde ved fakultetet: Alle timer medregnes eller en fast normsats pr. opgave. Den ph.d.-studerende kan ikke varetage opgaver af administrativ karakter. I tilfælde af uenighed mellem instituttet og den ph.d.-studerende og/eller hovedvejlederen om arten, omfanget eller den tidsmæssige placering af pligtarbejdet, træffer dekanen endelig afgørelse vedrørende pligtarbejdet i samråd med ph.d.-skolelederen. Side 13 af 37

3.4. Ekstern finansiering af ph.d. studiet Ved finansiering af ph.d.-studiet helt eller delvist fra ekstern bevillingsgiver, indgås en aftale mellem dekan, ph.d.-skoleleder, institutleder, ekstern bevillingsgiver og den ph.d.-studerende om finansieringen af ph.d.-studieforløbet. 3.5. Bibeskæftigelse Under særlige omstændigheder kan ph.d.-skolelederen give tilladelse til bibeskæftigelse af mindre omfang, såfremt bibeskæftigelsen har faglig relevans for ph.d.-projektet. Det kan eksempelvis være til afslutning af en arbejdsopgave, som er påbegyndt inden bekræftelse på indskrivning til ph.d.- uddannelsen er modtaget, Tilladelsen bevilges af ph.d.-skolelederen efter begrundet ansøgning fra den ph.d.-studerende vedlagt indstilling fra hovedvejleder og institutleder. 4. Orlov og studieafbrydelse 4.1. Studieophør Hvis den ph.d.-studerende ønsker at afbryde ph.d.-studiet, skal det meddeles skriftligt til ph.d.- skolens sekretariat. 4.2 Barselsorlov Ph.d.-studerende der er ansat ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, skal give skriftlig besked om barselsorloven senest 3 måneder før forventet fødsel til institutlederen, personalekontoret og ph.d.-skolens sekretariat. Ph.d.-studerende er omfattet af de overenskomstmæssige barselsregler. Information om gældende regler for barsel og adoption kan hentes på personalekontorets hjemmeside: http://intern.sdu.dk/enheder/personale/barsel_og_adoption/ Ph.d.-studerende, som er indskrevet uden ansættelse ved Syddansk Universitet skal give ph.d.- skolens sekretariat skriftlig besked om afholdelse af barselsorlov. Herefter forlænges indskrivningen tilsvarende. 4.3. Orlov i forbindelse med sygdom Efter ansøgning til dekanen via ph.d.-skolelederen kan der gives orlov, hvis den ph.d.-studerende har været sygemeldt og gives forlængelse af studiet. Der gives ikke forlængelse af ph.d.-studiet for sygdom under 1 måneds varighed. Side 14 af 37

4.4. Anden orlov Under særlige omstændigheder kan der bevilges anden orlov fra ph.d.-studiet efter begrundet ansøgning til ph.d.-skolelederen vedlagt indstilling fra hovedvejlederen og institutlederen til fx anden midlertidig ansættelse, forudsat orlovsperioden har faglig relevans i forhold til ph.d.-projektet. Dekanen træffer i samråd med ph.d.-skolelederen afgørelse om, hvorvidt der kan bevilges orlov og sender skriftlig meddelelse til den ph.d.-studerende. 4.5. Overskridelse af indskrivningsperioden Hvis ph.d.-afhandlingen ikke er indleveret ved udløb af den normerede studietid får den studerende besked om at ansøge ph.d.-skolelederen om udsættelse af afleveringsfristen for indlevering af ph.d.- afhandlingen, og dermed forlængelse af indskrivningsperioden. Ansøgningen skal indeholde tidsplan for det videre arbejde med afhandlingen og angive en forventet dato for indlevering af afhandlingen. Ansøgningen skal vedlægges indstilling fra hovedvejleder og institutleder. Hvis afhandlingen ikke er indleveret ved forlængelsesperiodens udløb, får den studerende besked om, at indskrivningen bringes til ophør. Hvis ph.d.-skolelederen ikke modtager ansøgning om udsættelse af afleveringsfristen, og dermed forlængelse af indskrivningsperioden, udsender ph.d.-skolens sekretariat meddelelse om, at indskrivningen bringes til ophør, hvis ph.d.-afhandlingen ikke er indleveret senest 6 måneder efter udløb af normeret studietid. Studieelementer 5. Vejledning 5.1. Udpegning af hovedvejleder og evt. medvejleder(e) I forbindelse med indskrivning af ph.d.-studerende udpeger ph.d.-skolelederen en hovedvejleder efter indstilling fra institutlederen. Institutlederen skal ved godkendelse af hovedvejleder tage hensyn til, hvor mange ph.d.-studerende vedkommende i forvejen er hovedvejleder for, og om hovedvejlederen har de faglige og vejledningsmæssige kompetencer samt de tidsmæssige ressourcer som vejledningen kræver. Efter indstilling fra det respektive fagudvalg eller institutlederen eller på eget initiativ kan ph.d.-skolelederen desuden udpege en eller flere medvejledere. For ph.d.-studerende under ErhvervsPhD-ordningen skal der udpeges en hovedvejleder fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet samt en medvejleder, som er tilknyttet den virksomhed, hvor den ph.d.-studerende er ansat, og som har virksomhedsrelevant forskningserfaring inden for det pågældende fagområde. Side 15 af 37

5.1.1. Hovedvejleder Hovedvejlederen skal være en anerkendt forsker inden for det relevante fagområde og have kvalifikationer svarende til professor-, lektor- eller seniorforskerniveau, være ansat ved Syddansk Universitet og tilknyttet ph.d.-skolen. Hovedvejleder skal have vejledningskvalifikationer, eksempelvis have gennemgået Syddansk Universitets ph.d.-vejlederkursus. Hovedvejlederen har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse. 5.1.2. Medvejleder(e) Medvejledere skal være forskningsmæssigt kvalificerede inden for et tilsvarende eller tilgrænsende fagområde. Medvejleder kan være på adjunktniveau. Institutlederen skal ved indstilling af medvejleder tage hensyn til, hvor mange ph.d.-studerende vedkommende i forvejen er vejleder for, og om vejlederen har de fornødne tidsmæssige ressourcer til at vejlede den ph.d.-studerende. Under særlige omstændigheder kan ph.d.-skolelederen godkende, at der udpeges medvejledere, som ikke er fastansat ved Syddansk Universitet. Dette sker efter ansøgning, og det skal fremgå af ansøgningen, hvilke særlige grunde der er for ønsket om tilknytning af en ekstern medvejleder og vedlægges dokumentation for at den eksterne medvejleder er kvalificeret inden for det relevante fagområde. Ph.d.-skolelederen godkender tilknytning af ekstern medvejleder efter indstilling fra institutlederen. 5.2. Vejlederes forpligtelser Vejlederfunktionen er det vigtigste element i ph.d.-forløbet. Vejledningen omfatter information og rådgivning om alle aspekter af ph.d.-uddannelsen med fokus på faglig vejledning i forbindelse med forskningsaktiviteterne. Hovedvejlederen har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse, jf. ph.d.-bekendtgørelsens 8. Hovedvejlederen er ansvarlig for: At gennemlæse og kommentere ph.d.-projektet. At være i jævnlig kontakt med den ph.d.-studerende, og virke som sparringspartner på forskningsprojektet. At ph.d.-planen udarbejdes og fremsendes, og at udarbejde en udtalelse i forbindelse med ph.d.-planen, jf. afsnit 9. At orientere den ph.d.-studerende om relevante kurser og konferencer og udforme indstillinger til ph.d.-udvalget vedrørende godkendelse af kurser, jf. afsnit 6. At bistå den ph.d.-studerende med etablering af kontakter til relevante nationale og internationale forskningsmiljøer. At rådgive den ph.d.-studerende om, hvordan arbejdsforpligtelsen/videnformidlingselementet kan indpasses i studieforløbet. At udarbejde de regelmæssige evalueringer og medvirke til ph.d.-seminaret, jf. afsnit 10. Herunder at tage initiativ til at informere ph.d.-skolelederen og evaluere forløbet ved ændringer af ph.d.-planen, jf. afsnit 10.3. Side 16 af 37

At udarbejde den afsluttende hovedvejlederudtalelse, der opsummerer det samlede ph.d.- forløb ved indlevering af ph.d.-afhandlingen, jf. afsnit 11.2.2. At deltage i bedømmelsesarbejdet og ph.d.-forsvaret, jf. afsnit 12.1.2 og 12.3. Medvejledere bistår hovedvejlederen. Medvejleders opgaver aftales ved udpegningen, og vil normalt omfatte faglig sparring på udvalgte dele af forskningsprojektet. Et godt ph.d.-forløb kræver, at der for ph.d.-uddannelsens start etableres et velfungerende samarbejde mellem den ph.d.-studerende og hovedvejlederen, hvor den ph.d.-studerende og hovedvejlederen afstemmer krav og forventninger til hinanden. En beskrivelse af de gensidige krav og forventninger til vejledningsforløbet - herunder forventninger til vejledningens form og omfang skal fremgå af ph.d.-planen. Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af vejledningen, da vejledningsbehovet kan variere gennem ph.d.-forløbet, men det forventes at hovedvejlederen følger den ph.d.-studerendes arbejde nøje i hele studieforløbet. Hovedvejlederen bør løbende være i tæt dialog med den ph.d.- studerende om, hvordan projektet skrider frem, samt i hvilket omfang, der er behov for justeringer af projektet samt ph.d.-uddannelsens øvrige elementer (kurser, undervisning, ophold i andre forskningsmiljøer m.v.). I forbindelse med de regelmæssige evalueringer skal det oplyses, hvordan vejledningen er forløbet og hvilket omfang den har haft. 5.3. Den ph.d. studerendes forpligtelser i forhold til vejledning Den ph.d.-studerende er forpligtet til: At kontakte hovedvejlederen i god tid i forbindelse med udarbejdelsen af ph.d.-planen og de regelmæssige evalueringer. At indsende kursusaktiviteter til godkendelse i ph.d.-udvalget løbende. At holde vejleder(ne) orienteret om projektets forløb. At sørge for at aftale vejledningsmøder, dagsorden, aftale deadlines, sende tekster til feedback m.v. 5.4. Vejlederskift Ph.d.-skolelederen kan ved egen drift eller efter anmodning fra den ph.d.-studerende godkende udskiftning af hovedvejleder eller medvejledere, eller udpege supplerende medvejledere. Det skal fremgå af ansøgningen til ph.d.-skolelederen, at den ph.d.-studerende, institutlederen, den hidtidige og nye vejleder har accepteret vejlederskiftet. 6. Kursusdel (5+3 ordningen) Den ph.d.-studerende skal i henhold til ph.d.-bekendtgørelsens 7, stk. 2 gennemføre ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point. 1 ECTS-point modsvarer en arbejdsindsats på Side 17 af 37

25-30 timer Kurserne skal godkendes af hovedvejlederen og ph.d.-udvalget.. Det anbefales at kursusdelen gennemføres inden for de første 1½-2 år af uddannelsen. For studerende på 4+4 ordningen gælder særlige regler, jf.afsnit 13. 6.1. Sammensætning af kursusprogram Ph.d.-kurserne skal være på et højere fagligt niveau end den adgangsgivende kandidatuddannelse, medmindre særlige faglige hensyn fordrer, at dette princip fraviges. Som ph.d.-kurser kan indgå: Egentlige ph.d.-kurser udbudt af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, af forskeruddannelsesprogrammer som fakultetet deltager i eller samarbejder med eller af andre danske eller udenlandske institutioner, fx i forbindelse med udlandsophold. Forsknings- og Innovationsstyrelsens Erhvervskursus for ErhvervsPhD-studerende (7,5 ECTS). Andre kurser der er særligt relevante i forbindelse ph.d.-projektet, fx kurser i IT eller statistisk metode. Aktiv deltagelse i seminarer, workshops eller konferencer. (Konferencedeltagelse med præsentation af paper kan maksimalt medregnes med 2 ECTS). Syddansk Universitets kursus i formidling for ph.d.-studerende, der udbydes en gang årligt (3 ECTS). Selvstudium/læsekursus under vejledning af en underviser. Det er et krav, at der indgår en form for evaluering eller eksamen i forbindelse med et sådant forløb. Kursusprogrammet tilpasses den enkelte studerendes projekt og forskningsmæssige interesser Hovedvejleder skal påse, at der er tilstrækkelig faglig spredning i kursussammensætningen og at de planlagte kurser er relevante og på et højt fagligt niveau. Mindst halvdelen af kursusprogrammet (15 ECTS point) skal bestå af egentlige ph.d.-kurser med fagligt indhold. Formidlingskurser (Syddansk Universitets kursus, kurser i academic writing og lign.) kan maksimalt udgøre 3 ECTS point. Kurser i undervisningsmetode kan ikke indgå. Kandidatfag kan indgå, når hovedvejleder skønner, at det er relevant for projektet. Ph.d.- skolelederen kan dispensere fra ECTS-fordelingen. Ph.d.-kurser udbudt af fakultetet annonceres på ph.d.-skolens hjemmeside. Oplysninger om kursusudbud ved andre nationale eller internationale uddannelsesinstitutioner og forskeruddannelsesprogrammer kan bl.a. søges via hjemmesidens link. 6.2. Godkendelse af kursusprogram og kurser Kursusprogrammet indgår som en del af ph.d.-planen (jf. afsnit 9), der godkendes af ph.d.-udvalget. Ofte er det ikke muligt at lægge et fuldt detaljeret kursusprogram, da forskerkurser ofte udbydes Side 18 af 37

med forholdsvis kort varsel, og det er så op til hovedvejlederen og den ph.d.-studerende løbende at finde frem til relevante kurser, så ph.d.-planen kan udfyldes. De enkelte kurser og andre aktiviteter skal godkendes af ph.d.-udvalget, når de er gennemført. Ved ansøgning om godkendelse skal benyttes et særligt skema. På skemaet skal anføres, hvem der er udbyder af aktiviteten, og hvilken ECTS-point værdi, der foreslås. Skemaet underskrives af den ph.d.-studerende og hovedvejlederen. Der skal vedlægges fagbeskrivelse eller lignende og dokumentation for at aktiviteten er gennemført/bestået. Ph.d.-udvalget tager ved godkendelsen stilling til, hvor mange ECTS-point hver aktivitet kan indgå med ud fra følgende principper: For kurser udbudt af forskeruddannelsesprogrammer, hvor fakultetet deltager, benyttes den af forskeruddannelsesprogrammet fastsatte ECTS-værdi. 1 ECTS-point svarer til ca. 25-30 timers arbejde. Konferencer hvor den ph.d.-studerende fremlægger papir, svarer normalt til 2 ECTS-point. Kurser på kandidatniveau, der er relevante for projektet, vurderes til halvdelen af de ECTSpoint der gælder for kandidatstuderende. På de enkelte fagområder kan der være specifikke krav til kursusprogrammets sammensætning, herunder krav om at bestemte kurser indgår. Det samlede kursusprogram afrapporteres endeligt ved den afsluttende hovedvejlederudtalelse, jf. afsnit 11.2.2. 7.Ophold ved andre forskningsinstitutioner I henhold til ph.d.-bekendtgørelsens 7, stk. 2 skal den ph.d.-studerende deltage i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner. Den ph.d.-studerende skal som led i ph.d.-uddannelsen indgå i flere aktive forskningsmiljøer, og skal derfor i en del af ph.d.-perioden opholde sig ved en anden forskningsinstitution. Af hensyn til uddannelsens internationale niveau bør der normalt være tale om et længerevarende studieophold af 3-6 måneders varighed ved en udenlandsk forskningsinstitution, der er fagligt relevant for ph.d.-studiet. Hovedvejlederen skal sikre, at den ph.d.-studerende får lejlighed til at skabe kontakter til aktive forskningsmiljøer uden for Syddansk Universitet. Hovedvejlederen benytter typisk sine nationale og internationale netværk i forbindelse med planlægningen af den ph.d.-studerendes studieophold ved andre internationale eller nationale forskningsmiljøer. Ophold ved andre forskningsmiljøer skal godkendes af hovedvejlederen og institutlederen og skal fremgå af ph.d.-planen. Hvis opholdet ikke er endeligt planlagt i forbindelse med ph.d.-planen, skal det fremgå af planen, hvornår udlandsopholdet forventes planlagt. Oplysninger om udlandsopholdet skal fremsendes til ph.d.-skolelederen, når det er endeligt planlagt. Side 19 af 37

Hvis et længerevarende udlandsophold ikke er muligt eller hensigtsmæssigt, skal dette begrundes i ph.d.-planen og der skal samtidigt redegøres for planerne for, hvorledes ph.d.-bekendtgørelsens krav om forskningsmiljøskifte afvikles. Ophold ved andre forskningsinstitutioner afrapporteres endeligt ved den afsluttende hovedvejlederudtalelse, jf. afsnit 11.2.2. 8.Videnformidling Den ph.d.-studerende skal i løbet af ph.d.-forløbet opnå erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er relateret til ph.d.-projektet. Afhængigt af den ph.d.-studerendes ansættelsesforhold (jf. afsnit 3), karriereplaner og projektet kan forskellige former for formidling være relevant. Som videnformidling kan eksempelvis indgå: Undervisning Deltagelse i pædagogisk uddannelse og vejledning Vejledning af studerende Udarbejdelse af formidlende bøger, bogbidrag, artikler, kronikker eller posters ErhvervsPhD-studerendes erhvervsrapport Formidlende foredrag Arbejdsopgaver af administrativ karakter kan ikke indgå. Ph.d.-studerende der skal undervise eller i øvrigt er interesserede kan modtage vejledning i undervisning fra fagansvarlige og andre faste undervisere. De har også mulighed for at deltage i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets kursus i undervisning for nye undervisere. Tidsforbruget herved kan medregnes som videnformidling, og kan for ansatte ph.d.-studerende indgå som en del af arbejdsforpligtelsen. Det samlede omfang af videnformidling skal svare til mindst 300 arbejdstimer uanset den ph.d.- studerendes ansættelsesforhold. Tidsforbruget for undervisning opgøres efter principperne for opgørelse af arbejdstid for ansatte ph.d.-studerende (jf. afsnit 3.3.). Tidsforbruget for Erhvervsrapporten er fastsat til 120 timer. For de øvrige aktiviteter registreres det faktiske tidsforbrug. For ph.d.-studerende under ErhvervsPhD-ordningen kan det aftales mellem ph.d.-skolelederen, institutlederen og samarbejdspartneren, at erfaring med undervisning og videnformidling opfyldes ved aktiviteter hos samarbejdspartneren. Planer for afviklingen af ph.d.-bekendtgørelsens bestemmelse om opnåelse af erfaring med undervisning eller anden form for videnformidling skal fremgå af ph.d.-planen (jf. afsnit 9), og skal godkendes af ph.d.-udvalget. Ofte er det ikke muligt at lægge en detaljeret plan, og det er så op til hovedvejlederen og den ph.d.-studerende løbende at udfylde planen. Side 20 af 37

Ved første- og andetårsevalueringerne informeres ph.d.-skolelederen om de gennemførte formidlingsaktiviteter og planerne for resten af ph.d.-perioden. Den samlede videnformidlingsindsats afrapporteres endeligt ved den afsluttende hovedvejlederudtalelse, jf. afsnit 11.2.2. Milepæle 9. Ph.d. planen Ph.d.-planen er en samlet plan for ph.d.-projektet og de øvrige elementer der indgår i ph.d.- uddannelsen. Ph.d.-planen skal være godkendt af ph.d.-udvalget senest 3 måneder efter ph.d.- uddannelsen er påbegyndt, jf. ph.d.-bekendtgørelsens 9. Ph.d.-planen skal sikre en hurtig forventningsafklaring mellem den ph.d.-studerende og hovedvejlederen om projektet, vejledningen og uddannelsen i øvrigt. Ph.d.-planen skal være så præcis som det er muligt, men kan løbende justeres og præciseres - eksempelvis i forbindelse med første- og andetårsevalueringerne. Det vil sige, at planer for ophold på andre forskningsinstitutioner, kursusdeltagelse, afhandlingens form m.v., der ikke er på plads efter 2 måneder, efterfølgende kan tilføjes. Ph.d.-planen skal underskrives af hovedvejlederen, den ph.d.-studerende og institutlederen og skal være ph.d.-skolens sekretariat i hænde senest 2 måneder efter ph.d.-uddannelsens start. Ph.d.-planen godkendes af ph.d.-udvalget. Den godkendte ph.d.-plan danner grundlag for den løbende evaluering af ph.d.-projektet og - studiets fremdrift. Ph.d.-planen må gerne bygge på hele eller dele af den projektbeskrivelse, som indgik i ansøgningen til ph.d.-projektet. Ph.d.-planen skal indeholde: 1. Oplysning om fagområde, instituttilknytning og evt. tilknytning til et forskeruddannelsesprogram. 2. Tidsplan for det samlede ph.d.-forløb, som redegør for færdiggørelsen af forløbets enkelte dele. 3. Aftale om vejledningens form. Det skal oplyses, hvor mange vejledningstimer, der forventes pr. semester. Hvis der er tale om flere vejledere, skal der i aftalen specificeres en rollefordeling mellem disse, og i hvilket omfang, de står til rådighed for den ph.d.- studerende. 4. Plan for ph.d.-projektet. Projektbeskrivelse for forskningsprojektet, herunder angivelse af forskningsspørgsmål, teori og metode samt beskrivelse af eventuelle delprojekter og milepæle. 5. Plan for afhandlingens form (monografi eller artikler). Side 21 af 37

6. Plan for ph.d.-kurser, jf. afsnit 6. Sammensætningen af ph.d.-kurser skal ske i samråd med hovedvejleder. Fagbeskrivelser for planlagte kurser skal om muligt vedlægges. 7. Plan for deltagelse i aktive forskermiljøer herunder ophold ved andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner, jf. afsnit 7. 8. Plan for videnformidling, jf. afsnit 8.. 9. Aftaler om ophavsret. Gennemføres ph.d.-studiet i samarbejde med flere parter, skal ph.d.- planen inkludere en aftale om ophavsrettigheder og rettigheder til indsamlet datamateriale. Eventuelle indskrænkninger i ophavsrettigheder skal godkendes af dekanen efter indstilling fra ph.d.-skolelederen. Hvis ikke særlige forhold gør sig gældende, skal afhandlingen offentliggøres. 10. En finansieringsplan (budget). Finansieringen af ph.d.-studiet skal være godkendt i forbindelse med indskrivningen. Det skal fremgå om forskeruddannelsen finansieres af interne eller eksterne midler. 11. Udtalelse fra hovedvejleder om ph.d.-planen og den ph.d.-studerendes forudsætninger i forhold til planen, herunder en vurdering af om det er realistisk at den ph.d.-studerende kan gennemføre planen inden for ph.d.-perioden. 10.Løbende evalueringer (5+3 ordningen) I henhold til ph.d.-bekendtgørelsens 10 skal det regelmæssigt i løbet af ph.d.-uddannelsen vurderes, om den ph.d.-studerende følger ph.d.-planen. 10.1. Førsteårsevaluering og ph.d. seminar Efter det første års ph.d.-studium gennemføres første regelmæssige evaluering af ph.d.-forløbet. Denne evaluering danner baggrund for en vurdering af fremskridt og opnåede resultater og giver mulighed for at justere planerne for den resterende studieperiode. Evalueringen baseres på en statusrapport fra den ph.d.-studerende og hovedvejlederen, en vejlederudtalelse fra hovedvejlederen og to evaluatorers vurdering af skriftligt materiale udarbejdet af den ph.d.-studerende, der præsenteres på et seminar. 10.1.1. Statusrapport Senest 12 måneder efter indskrivning på ph.d.-studiet skal den ph.d.-studerende og hovedvejlederen fremsende en statusrapport til ph.d.-skolens sekretariat. Denne rapport skal omfatte: Cirka ½-1 sides beskrivelse af den hidtidige forskningsindsats på ph.d.-projektet (fremskridt, resultater, eventuelle forhindringer) og forskningsplanerne for den resterende del af ph.d.- perioden - herunder en beskrivelse af eventuelle justeringer i forhold til ph.d.-planen. Ph.d.-udvalgets blanket med oplysninger om gennemførte og planlagte kurser, formidlingsaktiviteter, udlandsophold, afvikling af arbejdsforpligtelse for ansatte ph.d.- studerende samt oplysninger om vejledningens form og omfang. Side 22 af 37

Oplysninger om hvem der skal være evaluatorer og hvornår ph.d.-seminaret forventes afviklet. Eventuelt andre oplysninger, der kan være relevante for vurderingen af forløbet. Rapporten udarbejdes af den ph.d.-studerende og hovedvejlederen i fællesskab. Det er hovedvejlederens ansvar at den indsendes rettidigt 10.1.2. Hovedvejlederudtalelse Sammen med statusrapporten fremsendes en udtalelse fra hovedvejlederen med en vurdering af det hidtidige forløb og eventuelt planlagte justeringer og ændringer i forhold til ph.d.-planen, samt en vurdering af den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen i henhold til ph.d.-planen. Udtalelsen skal enten bekræfte, at ph.d.-uddannelsen gennemføres i henhold til ph.d.-planen, eller redegøre for nødvendige justeringer. Den ph.d.-studerende skal have en kopi af udtalelsen, og har inden for 2 uger mulighed for at fremkomme med bemærkninger til udtalelsen. 10.1.3. Ph.d. seminar og førsteårs evaluering For at styrke grundlaget for den endelige førstårsevaluering og for at give et bredt grundlag for eventuelle justeringer i ph.d.-projektet inddrages to evaluatorer en fra instituttet og en unden for Syddansk Universitet - i forbindelse med førsteårs evalueringen. Evaluatorerne udpeges af institutlederen efter anmodning og indstilling fra hovedvejlederen, eventuelt i samarbejde med andre vejledere. Evaluatorerne skal være professorer, fuldtidsansatte lektorer eller have tilsvarende faglige kvalifikationer inden for det relevante fagområde. Mindst en af evaluatorerne skal være udefrakommende. Evaluatorer, vejledere og ph.d.-studerende aftaler et tidspunkt for ph.d.-seminaret. Seminaret skal normalt holdes ca. 12-14 måneder efter indskrivning, men kan udskydes, eksempelvis af hensyn til evaluatorerne eller den ph.d.-studerendes udlandsophold. Seminaret skal være holdt senest 18 måneder efter indskrivning. Instituttet sørger for at der reserveres et passende lokale til seminaret og annoncerer seminaret på instituttets hjemmeside. Evalueringen baseres på skriftligt materiale udarbejdet af den ph.d.-studerende. Materialet kan eksempelvis være (udkast til) en eller flere artikler eller kapitler, der forventes at indgå i den endelige afhandling. Det kan også være andet skriftligt materiale udarbejdet som del af ph.d.- projektet (fx detaljeret forskningsplan, spørgeskemaer, interview-guides, dataoversigter, teorioversigter, eller lignende). Materialet skal give evaluatorerne mulighed for at vurdere forskningsdesignet og de foreløbige resultater, og have et omfang på ca. 20-50 sider. Det skriftlige materiale fremsendes efter aftale til evaluatorerne sammen med ph.d.-planen og statusrapporten i god tid inden seminaret, således at evaluatorerne har mulighed for at sætte sig ind i materialet. Side 23 af 37