Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 5 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 5 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 5 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 6 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.... 6 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 6 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 6 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 7 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 10 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen... 11 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer... 15 10.1. Kompetencedækning... 15 10.2. Inklusion... 16 2
1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Med folkeskolereformen har indholdet og udformningen af kvalitetsrapporten ændret sig. Fremover udarbejdes den hvert andet år i stedet for hvert år. Derudover har Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling oprettet en fælles databank (LIS), hvor relevant statistik kan trækkes. Data er for de fleste indikatorer til rådighed for de sidste tre skoleår. Derved bliver kvalitetsrapport 2.0 et bedre instrument til at følge faglig progression i folkeskolen. Alle tabellerne i de nedenstående afsnit er trukket primo december 2015 fra LIS og er således de nyeste tilgængelige data. Gladsaxe Kommune har igangsat omfattende forandringsprocesser i forhold til at imødekommende folkeskolereformens målsætninger om at, udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan, mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater og styrke tilliden til og trivsel i folkeskolen. Der er gennemført omfattende kompetenceudvikling for lærere, pædagoger og faglige ledere og igangsat et uddannelsesforløb for skolelederne. Derudover indgår Gladsaxe Kommune i 4-Kommune samarbejdet vedrørende Synlig Læring med Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Dette projekt blev igangsat med en kick-off dag ude på skolerne i august 2015 og vil være i gang de næste tre år. De mange nye initiativer, der også omfatter en digitaliseringsstrategi og en ny organisering af skoleledelserne, sker i dialog med Gladsaxe Læreforening, BUBL og lederforeningen, der igennem et fælles forståelsespapir har sat rammerne for driften og udviklingen af skolerne. Børne- og Kulturforvaltningen er opmærksomme på, at de mange forandringer tager tid før de er fuldt integreret i det enkelte barns skoledag og de derfor afspejles i skolernes faglige resultater og i forhold til trivselsmålingerne. 1.1 Kvalitetsrapportens indhold og fortrolige bilag Gladsaxe Kommune har 10 folkeskoler. I hovedrapporten vises data på kommune niveau. I bilag 2 er der for hver skole samlet relevante indikatorer for at vise den faglige og trivselsmæssige progression. Alle oplysninger på kommunalt niveau vedrørende de nationale test er underlagt fortrolighed og må ikke offentliggøres. Resultaterne er derved at finde i bilag 1. Både bilag 1 og 2 skal behandles på lukkede politiske udvalgsmøder. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten beskriver dernæst de resultater, der ligger til grund for byrådets vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten data for trivsel og for kompetencedækning. Kvalitetsrapporten inddrager ikke flere målinger end de, der er fastsat af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Fokus på folkeskoleområdet kan hastigt ændre sig og, hvad der er interessant at måle på i år er det ikke nødvendigvis om to år. Ved at begrænse parametrene bliver Kvalitetsrapporten et fokuseret redskab til at måle trivselsmæssig og faglig progression ved at anvende de samme indikatorer år efter år. Andre emner af interesse kan med fordel adresseres andre steder. Kvalitetsrapporten består af følgende materiale: 1. Kvalitetsrapport for 2015 (dette dokument) 2. Bilag 1: Fortrolige nationale måltal på baggrund af testresultater (de pågældende oplysninger indgår ikke ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 4. og 55b) 3
3. Bilag 2: Fortrolig information for hver skole (de pågældende oplysninger indgår ikke ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens 40 a, stk. 4 og 55b.) 4. Bilag 3: bestyrelsernes udtalelser. 5. Bilag 4: bestyrelsernes udtalelser, der går på de nationale test, der er underlagt fortrolighed. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Generelt ligger Gladsaxe kommune på alle målte parametre i Kvalitetsrapporten lige omkring landsgennemsnittet. I nogle tilfælde lidt over og i andre lidt under. Ifølge det nationalt fastsatte mål skal mindst 80 % være gode til at læse og regne i de nationale test: De konkrete resultater må ikke omtales eller offentliggøres. Men der kan på de fleste årgange ses bedre resultater end sidste år. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: De konkrete resultater må ikke omtales eller offentliggøres. Resultaterne er ikke entydige. På nogle årgange ses en stor stigning, mens der på andre årgange ses et stort fald. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling vurderer, at en del af årsagen til de store udsving kan findes i forhold omkring testopgaverne, hvorved en sammenligning over årene skal gøres med forsigtighed. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik: De konkrete resultater må ikke omtales eller offentliggøres. Resultaterne er ikke entydige. På nogle årgange ses en stor stigning, mens der på andre årgange ses et stort fald. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling vurderer, at en del af årsagen til de store udsving kan findes i forhold omkring testopgaverne, hvorved en sammenligning over årene skal gøres med forsigtighed. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag: Gladsaxe Kommune ligger meget tæt på landsgennemsnittet både, hvad angår de samlede bundne prøvefag, samt karaktergennemsnit i henholdsvis danske og matematik i 9. klasse. Derudover er alle tre gennemsnit steget en smule over de sidste tre år. Andelen med mindst 2 i både dansk og matematik: Gladsaxe Kommune ligger en smule over landsgennemsnittet. Der har været nogle udsving i andelen i de sidste tre år. Men der kan ses en stigning inden for det sidste år. Andelen af elever der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse: Andelen der påbegynder en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse er steget inden for de seneste tre år. Til gengæld viser tallene, at andelen der 9 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er faldende. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling vurderer via en fremskrivningsmodel, at ca. 77 % af eleverne, der afsluttede 9. klasse mellem 2012 og 2014 vil fuldføre en ungdomsuddannelse. Det ligger noget fra målsætningen om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Gladsaxe Kommunes tal ligger på landsgennemsnittet. Kompetencedækning: Gladsaxe Kommune ligger med 78,4 % et stykke fra målsætningen om at opnå en kompetencedækning på 85 % i 2016. Derudover ligger kommunen et stykke under landsgennemsnittet. Dog er andelen af planlagte timer med kompetencedækning steget i løbet af det sidste år. Inklusion: Gladsaxe Kommune inkluderer 95,6 % af eleverne i den normale undervisning mod en målsætning på 96%. Derved ligger kommunen en smule under målsætningen. Dog kan der over den tre årige periode ses en stigning i antallet af inkluderede elever. Trivsel: Gladsaxe Kommune ligger en smule under landsgennemsnittet, når man ser på den samlede indikator for trivsels mål. 4
3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultater findes i bilag 1 om nationale måltal. Oplysninger om nationale måltal er fortrolige og må ikke offentliggøres. 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater findes i bilag 1 om nationale måltal. Oplysninger om nationale måltal er fortrolige og må ikke offentliggøres. 5
5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Resultater findes i bilag 1 om nationale måltal og om nationale måltal opdelt efter forældres uddannelse. Oplysninger om nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For kommunerne bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Gladsaxe Kommune ligger på eller lige under landsgennemsnittet, som det kan ses i tabel 1. Landsgennemsnittene for de fire indikatorer er: faglig trivsel 3,7; ro og orden 3,7; social trivsel 4,1 og støtte og inspiration i undervisningen 3,3. 6
Tabel 1: Trivsel, gennemsnit pr indikator, Gladsaxe, 2014/2015 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. I tabel 2, 3 og 4 vises Gladsaxe Kommunes resultater for henholdsvis bundne prøvefag, dansk og matematik i 9. klasse for de sidste tre år. Hvad angår de bundne prøvefag i tabel 2 er der sket en lille stigning fra 2013/14 til 2014/15 og kommunen ligger således nu på landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet i dansk er derimod faldet en smule i samme periode og kommunen ligger en smule under landsgennemsnittet, som kan ses i tabel 3. Karaktergennemsnittet i matematik er steget med 0,4 fra 2013/14 til 2014/15. Landsgennemsnittet er dog også stedet i perioden og derfor ligger Gladsaxe Kommune under landsgennemsnittet, som det ses i tabel 4. 7
Tabel 2: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Gladsaxe Tabel 3: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Gladsaxe Tabel 4: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Gladsaxe 8
Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 5: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Gladsaxe år år år 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Bagsværd Buddinge Karaktergennemsnit Enghavegård Gladsaxe Grønnemose Mørkhøj Skovbrynet skole Stengård Søborg Vadgård Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel 7,9 7,3 0,6* 7,9 7,7 0,2 8 7,7 0,3 7,3 6,9 0,4 7 7 0 7,2 7,6-0,4 6,6 6,8-0,2 7,5 7 0,5 6,6 7-0,4 6,7 6,6 0,1 6,8 6,5 0,3 7,6 7,2 0,4 7,1 7 0,1 7,4 7,5-0,1 6,9 7,2-0,3 5,9 6,1-0,2 5,7 6,1-0,4 5,4 6-0,6 5,9 5,8 0,1 6 6 0 6 6 0 8 7,8 0,2 7 7,2-0,2 8,2 8,1 0,1 6,7 6,7 0 7,2 7,4-0,2 7,9 8,1-0,2 6,3 6,6-0,3 6,4 6,6-0,2 6,2 7,1-0,9* 9
I skoleåret 2014/15 havde Vadgård skole en socioøkonomisk reference, der var statistisk signifikant. ns karaktergennemsnit er lavere end tallet for socioøkonomisk reference og markeret med en stjerne, hvilket betyder at skolens elever klarer sig dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Bagsværd skole havde i skoleåret 2012/13 en socioøkonomisk reference, der var positivt statistisk signifikant, hvilket betyder skolens elever klarer sig bedre end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 6: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Gladsaxe år 2012/2013-2014/2015 Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Bagsværd 7,9 7,5 0,4* Buddinge 7,2 7,3-0,1 Enghavegård 6,9 7,0-0,1 Gladsaxe 7,0 6,6 0,4* Grønnemose 7,2 7,4-0,2 Mørkhøj 5,7 6,3-0,6* Skovbrynet skole 6,0 6,0 0,0 Stengård 7,8 7,8 0,0 Søborg 7,3 7,5-0,2 Vadgård 6,3 6,8-0,5* Tabellen viser den samlede socioøkonomiske reference for en treårig periode. Bagsværd og Gladsaxe skoler har en positiv signifikant forskel, der betyder at skolerne klarer sig bedre end skoler på landsplan med samme baggrund. Mens Mørkhøj og Vadgård skoler har en negativ samlet signifikant forskel, der betyder at skolerne klarer sig dårligere end skoler på landsplan med samme baggrund. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. 10
Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Tabel 7: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Gladsaxe Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Tabel 7 viser andelen af elever i Gladsaxe Kommune, der har opnået karakteren 2 i både dansk og matematik i 9. klasse set over en tre årig periode. Andelen er steget fra 2013/14 til 2014/15, men er dog ikke så høj som den var i skoleåret 2012/13. Alle tre år ligger kommunen en smule over landsgennemsnittet. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse 11
I tabel 8 og 9 kan ses andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter henholdsvis tre og 15 måneder efter endt 9. klasse. I tabel 8 konstateres det, at en stigende andel af elever tager på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse (sammenlagt 42,5 % i 2012, 43 % i 2013 og 44 % i 2014). Fordelingen mellem søgningen til Gymnasiale uddannelser og Erhvervsfaglige uddannelser er stort set konstant. I tabel 9 kan ses andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Den samlede andel svinger lidt fra år til år. Samlet er 83,9 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse efter endt 9. klasse i 2013. Det tal ligger noget fra målet om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Tabel 8: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Gladsaxe Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Tabel 9: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Gladsaxe Note: År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Ministeriet for børn, undervisning og ligestillings såkaldte profilmodel. 12
Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Tabel 10: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Gladsaxe Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Ministeriet for børn, undervisning og ligestillings profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, 13
som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Tabel 10 viser fremskrivningen for Gladsaxe Kommune. Her er forudsigelsen at ca. 77 % af eleverne, der afsluttede 9. klasse mellem 2012 og 2014 vil fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Også dette tal ligger noget under målsætningen om, at 95 % af en årgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse. Gladsaxe Kommunes tal ligger lige på landsgennemsnittet. Tabel 11: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Gladsaxe Tabel 11 viser, at færre elever er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter endt grundskole. Således var tallet 80,4 % i 2010/11 mod 77,2 % i 2012/13. Tabellen viser også at færre har påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter endt grundskole. Fra 2011/12 til 2012/13 ses også en stigning i antallet, der har afbrudt ungdomsuddannelsen. For alle indikatorer ligger Gladsaxe Kommune lige omkring landsgennemsnittet. Tabel 12: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Gladsaxe 14
Tabel 12 viser, at fastholdelsen har svinget en smule i de målte år. Derudover kan konstateres, at Gladsaxe Kommune ligger en anelse under landsgennemsnittet. Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/2011 30/9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion, da det er de fokuspunkter Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling har fastsat, der kommer til at gælde i de førstkommende år. 10.1. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetencer eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetence dækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Her er målet at kompetencedækningen når op på mindst 85 % i 2016, mindst 90% i 2018 og fuld kompetencedækning i 2020, svarende til at 95% af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende niveau. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. 15
Tabel 13: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Gladsaxe Som det kan ses i tabel 13 ligger Gladsaxe Kommune et stykke fra målsætningen om at opnå en kompetencedækning på 85 % i 2016. Derudover ligger kommunen et stykke under landsgennemsnittet. Dog er andelen af planlagte timer med kompetencedækning steget i løbet af det sidste år. 10.2. Inklusion Indikatoren inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den alsmindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. Som tabel 14 viser, er Gladsaxe ikke helt på 96 %, men der kan dog ses en progression over de sidste tre år. Tabel 14: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Gladsaxe Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. 16
Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. 17