Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Odense 2008 1 af 19

Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i Jura fra og med 1. september 2008. Studieordningen er godkendt den 18. december 2007 af Studieordningen er efterfølgende revideret: 18. marts 2008 Studienævn for Jura Odense 2008 2 af 19

Indholdsfortegnelse: 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL... 5 1.1 KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JURA... 5 2. TILRETTELÆGGELSE M.V... 6 2.1 UDDANNELSENS OPBYGNING... 6 2.1.1 Fagsammensætning... 6 2.1.2 Fagbeskrivelser og prøveformer... 6 2.2 TIDSFRIST FOR STUDIET... 7 2.2.1 Regler om studieaktivitet... 7 3. ADGANGSKRAV M.V.... 8 4. KANDIDATUDDANNELSEN... 8 4.1 NORMERING... 8 4.2 BETEGNELSE... 9 4.3 UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING... 9 4.4 PROJEKTORIENTEREDE FORLØB (PRAKTIK)... 10 4.5 STUDIEKREDSE (UNDERVISNINGSFORMER)... 11 4.6 SEMINAROPGAVE... 11 4.6.1 Emne... 11 4.6.2 Omfang og gruppearbejde... 11 4.6.3 Aflevering og bedømmelse... 11 4.7 KANDIDATAFHANDLING/SPECIALE... 12 4.7.1 Emne... 12 4.7.2 Udformning og gruppearbejde... 12 4.7.3 Tilmelding... 12 4.7.4 Bedømmelse af kandidatafhandling... 12 4.7.5 Procedurebeskrivelse (Beskrivelse af aftale/kontrakt, vejledningsplaner, afleveringsfrister m.v.)... 12 4.8 BESTÅKRAV M.V.... 13 4.8.1 Eksamensvægt og gennemsnitsudregning... 13 5. EKSAMEN M.V.... 14 5.1 PENSUMBESKRIVELSER... 14 5.2 ORDINÆR EKSAMEN... 14 5.3 REEKSAMEN... 14 5.4 SYGEEKSAMEN... 15 5.5 EKSAMENSBETINGELSER... 15 5.6 HJÆLPEMIDLER... 15 5.7 GRUPPEPRØVER... 15 5.8 STAVE- OG FORMULERINGSEVNE... 15 5.9 EKSAMENSSPROGET... 16 5.10 SÆRLIGE PRØVEVILKÅR... 16 5.11 INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER... 16 5.12 KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET... 16 5.13 ANTAL EKSAMENSFORSØG... 17 5.14 EKSAMENSTIL- OG AFMELDING... 17 5.15 LYDOPTAGELSE AF MUNDTLIGE PRØVER... 17 5.16 KLAGER OVER EKSAMEN... 18 Odense 2008 3 af 19

6. ANDRE BESTEMMELSER... 18 6.1 REGLER OM MERIT... 18 6.2 KLAGE... 19 6.3 OVERGANGSREGLER... 19 Odense 2008 4 af 19

1. Uddannelsens overordnede formål Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Jura er et fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med kandidatuddannelsen er: at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. at give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og videnskabelig metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til en ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 3 1.1 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i jura En samfundsvidenskabelig kandidat har udbygget viden om fagets grundlæggende teorier og metoder med videnskabelige metodiske kompetencer og viden indenfor et specifikt fagligt område, både hvad angår bredde og dybde. Kandidaten kan selvstændigt og systematisk strukturere og analysere teoretiske og praktiske samfundsvidenskabelige problemstillinger ved hjælp af avancerede teorier og metoder, opstille forslag til løsning, kommunikere denne samt forholde sig detaljeret og kritisk til den præsenterede løsning. En juridisk kandidat har kvalificeret og specialiseret juridisk indsigt og kan anvende denne på komplekse problemstillinger. En juridisk kandidat har følgende intellektuelle kompetencer: Kandidaten kan både individuelt og i samarbejde med andre arbejde målrettet og systematisk på tværs af juridiske discipliner. En juridisk kandidat har følgende faglige kompetencer: Kandidaten kan anvende juridisk metode på højt specialiseret niveau til at identificere og analysere komplicerede juridiske problemstillinger under hensyntagen til juraens nationale og internationale kontekst. Kandidaten kan mundtligt og skriftligt formidle komplicerede juridiske problemstillinger og sagligt argumentere for kvalificerede løsninger. Odense 2008 5 af 19

En juridisk kandidat har følgende praktiske kompetencer: Kandidaten kan udarbejde et kvalificeret beslutningsgrundlag og træffe en saglig begrundet afgørelse. Kandidaten kan anvende sin specialiserede viden på tværs af juridiske discipliner samt yde rådgivning på baggrund heraf. 2. Tilrettelæggelse m.v. Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studie-ordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 2.1 Uddannelsens opbygning 2.1.1 Fagsammensætning Den studerende sammensætter et studieprogram svarende til 120 ECTS. Uddannelsen omfatter følgende: Obligatorisk modul: Obligatoriske fag (30 ECTS) Valgfags-modul: Valgfag (60 eller 30 ECTS) Speciale-modul: Kandidatafhandling/speciale (30 eller 60 ECTS (eksperimentel karakter, se yderligere i fagbeskrivelsen)) 2.1.2 Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Odense 2008 6 af 19

Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig. Ansvarligt institut. ECTS-point (årsværksværdi). De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og -sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-trins-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid det aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, medmindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra Studienævn for Jura for fag, som ikke udbydes på eget studium. 2.2 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Den juridiske kandidatuddannelse er normeret til 2 år. 2.2.1 Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for to sammenhængende år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag i kraft af merit. Inden toårsfristens udløb, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Odense 2008 7 af 19

Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. 3. Adgangskrav m.v. Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Adgang til den juridiske kandidatuddannelse har den, som har bestået den juridiske bacheloruddannelse eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet. 4. Kandidatuddannelsen 4.1 Normering Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 Odense 2008 8 af 19

4.2 Betegnelse Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.jur. (Candidatus/ Candidata juris). Uddannelsens engelske betegnelse er LL.M. (Master of Laws). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 32 4.3 Uddannelsens sammensætning Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Kandidatuddannelsen omfatter følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTSpoint, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for specialet. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter kandidatuddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21 Kandidatuddannelsen sammensættes som følger: Odense 2008 9 af 19

Obligatorisk modul: Obligatoriske fag 30 ECTS: 10 ECTS Procesret og anden konfliktløsning (konstituerende) 10 ECTS Skatteret (konstituerende) 10 ECTS Økonomi: Regnskabsforståelse (udbudt af Studienævn for Jura) Rets- og kontraktsøkonomi (udbudt af Studienævn for Jura) eller Udvalgte fag udbudt af Statskundskab (se fagudbuddet på Statskundskabs hjemmeside) Valgfags-modul: Valgfag: 60 ECTS (Heraf minimum 40 ECTS konstituerende juridiske valgfag) - Minimum ét valgfag skal være engelsksproget. - Hvis kandidatafhandlingen/specialet skrives på engelsk fritages den studerende for at tage et engelsksproget valgfag. - Udlandsophold, hvor fag på et af hovedsprogene indgår, kan erstatte et engelsksproget valgfag. Valgfagsudbuddet vil fremgå af oversigter på hjemmesiden under Cand.(jur.)-uddannelsen. Siden opdateres to gange årligt. Speciale-modul: Kandidatafhandling/speciale (konstituerende): 30 ECTS 60 ECTS (såfremt kandidatafhandlingen/specialet er af eksperimentel karakter, se yderligere i fagbeskrivelsen) 4.4 Projektorienterede forløb (Praktik) Formålet med projektorienterede forløb er at integrere praktiske og juridiske problemstillinger i kandidatuddannelsen. Projektorienterede forløb kan omfatte op til 6 måneders studierelevant arbejde (praktik) hos danske eller udenlandske virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer eller andre institutioner. I forbindelse med et projektorienteret forløb udarbejder den studerende en seminarlignende, fagligt relevant opgave vedrørende et emne, som har relation til det projektorienterede forløb. Afhængigt af det projektorienterede forløb og opgavens længde kan det godkendes med 10 eller 20 ECTS. For 10 ECTS kræves en opgave på ca. 10 sider og for 20 ECTS en opgave på ca. 20 sider. En opgave på 10 ECTS erstatter et valgfag og en opgave på 20 ECTS erstatter to valgfag. Der kan højest gennemføres et projektorienteret forløb. Der er ikke tilknyttet egentlig faglig vejledning. Inden det projektorienterede forløb påbegyndes, skal det forhåndsgodkendes af en vejleder, der samtidig indvilliger i at bedømme opgaven, og af den praktikansvarlige (blanket kan findes på nettet). Derefter skal det projektorienterede forløb godkendes af Studienævn for Jura. Ansøgningen skal vedlægges en skriftlig bekræftelse fra praktikstedet, indeholdende en kort beskrivelse af arbejdets art, angivelse af de tidsmæssige rammer herfor samt kontaktperson på praktikstedet. Odense 2008 10 af 19

Ved det projektorienterede forløbs afslutning indleveres opgaven til Studiesekretariatet for Jura. Opgaven videregives til bedømmelse ved vejlederen, som indstiller til Studienævn for Jura med hvilken ECTS-værdi, det projektorienterede forløb kan indgå i studieforløbet. Forløbet bedømmes internt med Bestået/Ikke bestået. 4.5 Studiekredse (undervisningsformer) Hvert semester udbydes et antal valgfag på Cand.jur. og Cand.merc.(jur.) Det afgøres på grundlag af tilmeldingerne til fagene, hvilke fag der gennemføres på sædvanlig måde, dvs. med forelæsninger. I de fag, hvori der er få tilmeldte studerende, oprettes der enten læsegruppe, eller faget kan læses som selvstudium. Oplysninger, om hvilken undervisningsform fagene udbydes som, kan findes i læseplanen på hjemmesiden. En læsegruppe tilbydes undervisning i 15 x 45 min. På et indledende møde vil underviseren oplyse, hvornår undervisningen vil finde sted. Information om tidspunkt for det indledende møde vil blive offentliggjort på Blackboard. Læses faget som selvstudium, tilbydes der undervisning i 8 x 45 min. På et indledende møde vil underviseren oplyse, hvornår undervisningen vil finde sted. Information om tidspunkt for det indledende møde vil blive offentliggjort i Blackboard. 4.6 Seminaropgave 4.6.1 Emne Som led i Cand.jur.-uddannelsen kan der i stedet for ét valgfag (10 ECTS) udarbejdes en seminaropgave. Emnet for seminaropgaven vælges af den studerende inden for de fagområder, der er godkendt på Cand.jur.-studiet. Emnet godkendes af en vejleder, som efter aftale skal vejlede og bedømme opgavebesvarelsen, og af den linjeansvarlige. Tidligere opgavebesvarelser må ikke indgå i seminaropgaven. Tidligere opgavebesvarelser kan forlanges indleveret samtidig med en seminaropgave. Hvis seminaropgaven afleveres samtidig med kandidatafhandlingen, skal seminaropgavens problemstilling ligge uden for kandidatafhandlingens område. Ved fornyet eksamensforsøg skal der skrives en ny opgavebesvarelse. Opgaven kan udarbejdes inden for samme emneområde som den forudgående opgave. 4.6.2 Omfang og gruppearbejde Vedrørende omfang henvises til fagbeskrivelsen. 4.6.3 Aflevering og bedømmelse Vedrørende aflevering og bedømmelse henvises til fagbeskrivelsen. Odense 2008 11 af 19

4.7 Kandidatafhandling/speciale Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat for specialets omfang, og som gælder for heltidsuddannelser. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21 4.7.1 Emne Som afslutning af Kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) udarbejdes en kandidatafhandling/speciale i et emne, der kan falde inden for såvel juridiske som ikke-juridiske emner af nærliggende betydning for det juridiske arbejde. Emnet for kandidatafhandlingen/specialet godkendes af en vejleder. Specialets forsvar kan tidligst finde sted den eksamenstermin, hvor den studerende er indstillet til eksamen i de sidste fag på uddannelsen. Bachelorprojekt, afløsningsopgaver, skriftlige hjemmeopgaver, seminaropgave og eller praktikopgave, der tidligere er indleveret til bedømmelse på dette eller andre studier, må ikke indgå direkte i kandidatafhandlingen/specialet. Er der elementer fra et af de nævnte arbejder i kandidatafhandlingen/specialet, kan disse forlanges indleveret samtidig med afhandlingen. 4.7.2 Udformning og gruppearbejde Vedrørende udformning af kandidatafhandlingen/specialet og gruppearbejde henvises til fagbeskrivelsen. 4.7.3 Tilmelding Efter emnevalg skal en vejlederaftale udfyldes og underskrives samt afleveres på studiesekretariatet. Se endvidere fagbeskrivelsen. 4.7.4 Bedømmelse af kandidatafhandling Vedrørende bedømmelse af kandidatafhandlingen/specialet henvises til fagbeskrivelsen. 4.7.5 Procedurebeskrivelse (Beskrivelse af aftale/kontrakt, vejledningsplaner, afleveringsfrister m.v.) Vedrørende procedurebeskrivelse henvises til vejledningen og vejlederaftalen. Odense 2008 12 af 19

4.8 Beståkrav m.v. En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller -3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Jf. Karakterbekendtgørelsen 14-17 Kandidatuddannelsen er bestået, når der i hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller bedømmelsen Bestået. Det kan fastsættes, at to deleksaminer i et fag skal bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 02 uden oprunding. Se fagbeskrivelse for det enkelte fag. 4.8.1 Eksamensvægt og gennemsnitsudregning Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning afhænger af fagets ECTS-værdi og indregnes som her beskrevet: 10 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0. 5 ECTS indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 0,5. Seminaropgave: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 1,0. Specialet: indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten 3,0 eller 6,0 hvis det er af eksperimentel karakter. Odense 2008 13 af 19

5. Eksamen m.v. For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøver har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 5.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum oplyses på internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Når særlige omstændigheder begrunder det kan Studienævn for Jura beslutte at ændre eksamensformen. 5.3 Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere reeksamen i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen vil blive offentliggjort efter afmeldingsfristens udløb (cirka 4 dage før reeksamen). Når særlige omstændigheder begrunder det kan Studienævn for Jura beslutte at ændre eksamensformen. Odense 2008 14 af 19

5.4 Sygeeksamen Sygeeksamen bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning, vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. Sygeeksamen afholdes på samme tidspunkter som reeksamenerne, hhv. februar og august. Prøveform- og bedømmelsesform vil blive offentliggjort efter afmeldingsfristens udløb (cirka 4 dage før sygeeksamen). 5.5 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. 5.6 Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere, usb-nøgle o.lign. Hjælpemidler, der enten i eller uden for lokalet kan anvendes til at kommunikere med, eller som kan virke forstyrrende, f.eks. computere, printere, telefoner o.lign., må aldrig medbringes, med mindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. 5.7 Gruppeprøver Ved gruppeprøver skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres. Det skal således fremgå, hvilke dele af opgaven, hver studerende er ansvarlig for. Hvis den studerende ønsker dette, skal universitetet sikre, at den studerende får mulighed for at aflevere en individuel opgavebesvarelse. 5.8 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelse af kandidatspeciale og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 11 Bedømmelsen af speciale og større skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om omfattende og/eller markante afvigelser fra normal sprogbrug. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. Odense 2008 15 af 19

5.9 Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5 5.10 Særlige prøvevilkår Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 32 Den studerende kan ved fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse søge Studienævn for Jura om f.eks. forlængelse af eksaminationstid. 5.11 Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder kandidatafhandling/speciale. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6 5.12 Karakter eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 10 Odense 2008 16 af 19

5.13 Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 5.14 Eksamenstil- og afmelding Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist. Universitetet kan dispensere fra tilmeldingsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Fristen for rettidig afmelding er ugedagen før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før. 5.15 Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 28 Odense 2008 17 af 19

5.16 Klager over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 6. Andre bestemmelser 6.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og 72 Odense 2008 18 af 19

6.2 Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til Universitets- og Bygningsstyrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 76 6.3 Overgangsregler Der afholdes sidste gang eksaminer efter den hidtidige studieordning ved sommereksamen 2010. Findes der i nærværende ordning et fag med tilsvarende indhold men ny titel erstatter dette fag det oprindelige, og der eksamineres altid efter det nyeste pensum. Se konkrete fagbeskrivelser for de relevante fag. Studerende, der har påbegyndt studiet efter tidligere studieordninger, og som ønsker at overgå til nærværende ordning, skal søge Studienævnet herom. Når en studerende er overgået til nærværende studieordning, er det ikke muligt efterfølgende at vende tilbage til en tidligere ordning. Der eksamineres maksimalt 3 eksamensterminer efter de enkelte fag er udbudt for sidste gang. Har den studerende ikke fuldført sin uddannelse inden udfasning, henvises til, at den studerende skal søge Studienævnet, som vil afgøre hvilke fag eller studieordning der kan erstattes med. Odense 2008 19 af 19