Bilag 1: Oversigt over citater, fordelt på diskurs "Mere barsel til far" De måneder, de havde hjemme sammen, lagde virkelig grunden til deres usædvanligt gode forhold. Pludselig fik min mand sin søn fuldtid og ikke kun som weekendfar - hvilket man meget hurtigt bliver, når man har små børn og arbejder (Josefine Thrane Sletten - opinion) Fædre bruger mere tid med deres små børn. Så der er meget, der tyder på, at øremærket barsel passer fint med, hvordan moderne familier lever. Det er gammeldags at blive ved med at fastholde, at barsel er moderens ansvar. (AB) Ifølge Kenneth Reinicke er det, som de-finerer den nye farrolle, at de vil det hele. De går ikke og drømmer om at blive hjemmegående, de vil have en karriere, samtidig med at de er noget for deres børn. Han mener, at det er blevet en selvfølge, at man skal være sammen med sine børn og nyde den tid, man har sammen med dem»der skal ikke meget hyl til, før hans mor kommer rendende. Vi repræsenterer to forskellige tolerancer, og det tror jeg er vigtigt«, siger Martin Mårtensson, der er far til Malte på ni måneder»det må blive lidt farligere, når mødrene ikke er her«, siger Frederik Hertz Og de fleste mødre ville nok heller ikke have kunnet sidde stille særlig længe her i legestuen. For børnene får lov at kravle, næse først, ud af en kæmpe snurretop og videre ned i den anden ende af rummet, imens deres far sidder fordybet i samtale med en anden far, der har et helt tredje barn kravlende rundt på sig. Der er dog ikke megen gråd, det meste kan klares med en hurtig tur op på fars arm, et kys og så ned og lege videre. (Artikel, Gry Pauline Kofod) Søren Jepsen, der er far til et år gamle Ellen, har taget tre måneders barsel fra sit job som artdirector. og mener, at stemningen i fædregruppen nok er lidt mere løssluppen, end når mødrene mødes. Og så taler mændene også om andre ting end børnene og livet som far, selv om det også fylder en del.»vi snakker om søvn, bleskift og madvaner og alt det, men der er måske en forskel på, hvordan vi snakker om det«, siger Søren Jepsen. I dag har de sørme lært det, mændene, og at have en god far på barselorlov vil kun gøre barnet og børnene godt, og den alt dominerende Big Mother på hjemmefronten og visse steder i det offentlige rum, kunne måske ' trykkes lidt', hvis faderen fik mere indflydelse på sit afkom. (Karen West) Vi gør det måske ikke lige sådan, som I gjorde de første måneder, men vi gør det sådan, som vi synes, det er bedst for vores fælles børn. Mon ikke også den manglende barsel har betydning for mænds manglende søgning til pædagogstudiet? Mon ikke vores børn har bedst af at møde begge køn i deres tidlige år (Mads Eriksen og Jonas Orebo Pyndt)
Tanken om at sidde med 15 kvinder og synge babysange er grænseoverskridende for de fleste mænd. Men så længe vi barselsmænd er i så klart et mindretal, så får vi jo heller ingen stemme i forhold til, hvad der er gode babyaktiviteter. (Mads Eriksen og Jonas Orebo Pyndt) Først når vi vedkender os disse forskelle, har vi en mulighed for at opnå reel ligestilling og forstå kønnenes behov ved at skabe mere plads til feminine værdier i erhvervslivet - og få far til at ' kvinde sig op' og tage større ansvar i hjemmet. En forklaring på, at kvinder kaster håndklædet i ringen og går ned med stress, er muligvis, at karriereræset sker på bekostning af den humanistiske dimension af vores liv. Den dimension, vi lader folde sig ud derhjemme. Den lyst, der kommer til udtryk, når vi syr med perler og bager kanelsnegle, har langsomme dage med snak over lavendelfarvede duge. Den lyst, der ikke er plads til i det arbejdsliv, der er præget af maskuline værdiers jagen efter effektivitet, der ikke spørger til bløde værdier. (Anita Mac & Anne-Mette Michaelsen) Bente Hansen således:»jeg synes, det er en påstand, at kvinderne ikke vil give slip. Den diskussion har været der lige så længe, jeg kan huske, og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal stille op med den. Hvis kvinderne oplevede, at der både var vilje og evne til at deles om både ansvar og omsorg, så ville de nok få mere tillid til, at det ville blive gjort lige så godt, som de selv gør det. Som det ser ud nu, forstår jeg godt, hvis kvinderne tøver med at afgive domæne. Mændene vil så gerne være sammen med deres børn, men det kan de ikke. Vi er i Danmark meget fastlåst i nogle gammeldags idéer om mænd og kvinder. Vi har et arbejdsmarked, der er gennemsyret af en forældet tilgang til køn, hvor kvinder stadig får kvindejob, og mænd får mandejob. (Manu Sareen) Der foregår en stille revolution blandt mændene. De brænder ikke deres boxershorts i vrede, men de har bare et reelt ønske om at være sammen med deres børn. (Manu Sareen) Selvfølgelig skal forældre sammen finde en rimelig arbejdsdeling hjemme, men de har meget forskellige forudsætninger for at tage ansvar og indgå i familielivet. Vi har nogle forskellige forudsætninger i kraft af vores biologi. Kvinden kan have nemmere ved at lægge barnet til ro, fordi hun har ammet. Den slags forskelle synes jeg ikke, vi skal nivellere. Vi skal derimod acceptere, at ligestillingen måske ikke er fuldkommen synlig og til at tage at føle på. Fars deltagelse i familielivet vurderes ud fra en målestok, hvor lidt deltagelse altid vil være bedre end ingen deltagelse. Mens kvindernes deltagelse bliver vurderet ud fra, at hun er den hovedansvarlige. (Eva Viala) Mænd har ret til at være sammen med deres børn, og nu har vi ikke mere end fjorten dage reserveret til fædrene. Resten kan deles, og det ender som regel med at være kvinderne, der tager det meste. Det er ærgerligt, at mændene ikke får muligheden, og dette er lige så meget en opsang til kvinderne, der skal lære at give det fra sig. (Mette Kindberg) Graviditeten og rollen som far gør, at de stopper op og tænker, at der nødvendigvis må være flere dimensioner af livet, de skal udleve. Og det er her, nogle vil sige, at de i stigende grad bevæger sig ind på kvindernes område. (Kenneth Reinicke) 2
Det er let at tænke: ' Gud, alle mænd er ved at blive kvinder', men det passer jo ikke. Mænd er stadig i stor udstrækning fristet af de udfordringer, der er ved arbejdet, og de udfordringer, der er ved at gå ud og gøre karriere.«kenneth Reinicke tilføjer, at de fleste mænd stadig har mange overvejelser, når de går på barsel: Kan jeg sætte min udvikling her på standby? Mister jeg min plads i hierarkiet?. Hvis man har været på barsel, er der nogle, der hævder, at man blandt andet er bedre til at multitaske, og når man kommer tilbage, vil man være mere værd for sin arbejdsplads, forklarer Kenneth Reinicke (om mænd) Men over for barnet er det usselt at give op lige fra begyndelsen. Fædrenes fravær under barselsorloven grundlægger en ubalance, hvor mødrene vinder dominans over børnene. En trumf, de kan misbruge resten af børnelivet - til skade for både ungerne og mændenes selvværd. (Lars Trier Mogensen Havde seks måneder gamle babyer et sprog, ville de protestere mod denne naturstridige adskillelse fra deres mor; en adskillelse, som påvirker både deres helbred, sprog og motoriske udvikling negativt. (Kit louise Strand) Det taler ikke til mændenes fordel, at de i debatten om et konkret og specifikt tema som barsel er tavse og passive. Er det et vidnesbyrd om, at deres solidaritet vedblivende er rettet mod arbejdsmarkedet? Er det et vidnesbyrd om, at de faktisk ikke ønsker at tage deres fulde ret og ansvar i forhold til egen avl? Eller er mændene bange for at vise deres bløde sider og træde i karakter som fædre? (Anita Mac og Michaelsen)»Da Danmark har formel ligestilling, skal løsningerne som udgangspunkt ikke findes ved at ændre lovgivningen«. DET ER ÆRGERLIGT, at debatten på den måde begrænses. For har vi formel ligestilling, når mænd reelt ikke har samme adgang til barsel som kvinder? Ligestillings-og beskæftigelsesministeren vil svare, at mænd kan tage halvdelen af barslen. Javel, men for det første er det meget naturligt oftest den sidste del af barslen, som mænd kan tage. (Jytte Hinnerup, Ingenørforeningen) Det rammer nemlig kvinderne, når det altid er dem, der tager barslen,«siger Anette Borchorst og uddyber:»kvinder opfattes ikke som lige så god en arbejdskraft som mænd, fordi man forventer, de får børn og går på barsel. Og selv om det ikke er lovligt, sker det ofte, at kvinder ikke får mulighed for lønforhandling, når de kommer tilbage fra barsel (Anette Borchorst)»Mange arbejdsgivere har længe taget for givet, at den her byrde tager kvinderne da bare. Nu bliver tingene udlignet lidt, og så sidder nogen og bliver bekymret for deres egen gesjæft. Man har længe oplyst om mænds mulighed for at tage barsel, men det har rykket meget, meget lidt. Vi giver mændene en håndsrækning til at bryde den kultur«, siger han. (Manu Sareen) Ligestilling er ikke at blive tvunget tilbage på arbejde, hvis man hellere vil være sammen med sit barn, ej heller at blive tvunget til at gå hjemme med sit barn, hvis man hellere vil på arbejde. (Åse Merete Morsø) 3
Der er mindst to årsager til, at man ikke kan forvente sig, at forældre bliver ligestillede. For det første oplever mor og far ikke de samme krav til deres forældreroller, og for det andet er moderskabet blevet naturliggjort som noget, der har med køn og biologi at gøre. Og det gør det næsten uanfægteligt. (Eva Silberscmidt Viala)»Mor behøver ikke nødvendigvis at være den primære omsorgsperson, men det er klart, at hun ender som specialisten, når vi har indrettet vores samfund, som vi har. Vi har indrettet os på måder, som favoriserer en særlig arbejdsdeling mellem forældrene, og derfor kan det være utrolig vanskeligt for forældrene at praktisere, hvad vi kunne kalde traditionel ligestilling. Men det betyder ikke, at der ikke er sket noget på hjemmefronten i familierne, og at de ikke er ligestillede. (=) Det står jo ikke i regeringsgrundlaget for at genere folk. Vi skal have dette her, fordi det fremmer ligestillingen. Kvinderne kommer hurtigere tilbage til karrieren, der skabes en anden tilknytning mellem far og barn, og der er færre skilsmisser. Jeg kan godt forstå, at man kan være usikker på det, men det er en succes i de andre nordiske lande, hvor man har indført det. Der er det blevet helt naturligt,«siger ligestillingsminister Manu Sareen Mænd og børn har godt af det, fordi de har brug for at være mere sammen. Men det vil først og fremmest være til gavn for kvinderne: For hvordan man end vender og drejer barselsspørgsmålet, handler det om ligestilling. (Poul Aarøe Pedersen) Hvis der er lige stor risiko for en virksomhedsleder for, at begge køn går på barsel, så har vi allerede fjernet en forhindring. Jeg hører også mænd sige, at de gerne vil have barsel, men at det ikke er comme il faut i deres virksomhed. Så det ville give øget ligestilling til begge parter, (Susanne Hoeck) Debatten er helt forfejlet. Det bør nemlig ikke handle om at sikre mere ligestilling til kvinderne, men derimod til mændene - og herved starte en udvikling, der kan sikre en arbejdsmarkedskultur, hvor mænd bedre føler, de har ret til at bede om barsel. (Signe Mie Jensen og Tommy Petersen) Den skævvredne barsel sætter enhver kvinde i en udsat position - både dem som ønsker børn, dem som ikke ønsker børn, og dem som ønsker et arbejde og vil overveje alt andet senere. Den lange barsel gør nemlig enhver kvinde 25+ til risky business at ansætte. Det ved arbejdsgiverne godt. Derfor handler karrierevejledning for unge kvinder om»at få det til at ligne, at du ikke skal have børn (Julie Hassing) Så den øremærkede barsel er for mig ikke vigtig, fordi vi skal regulere os til faderlig tilknytning til barnet, men snarere sikre, at det er lige så ufordelagtigt at ansætte en ung mand som en ung kvinde i sin virksomhed og dermed skabe reel ligestilling med lige muligheder (Julia Lahme) Hvor er barnets tarv i denne debat? Lad os erkende, at mor og barn er knyttet sammen på en anden måde end far og barn. Sådan er det alene af den grund, at moderen har båret barnet i sig i ni måneder, født det og ammet det. (Åse Merete Morsø) 4
Mændene vil ligestillingen i samfundet. Det er samfundet omkring de mænd, der ikke kan følge med. For når fædre tager barsel, får de naturlig en aktiv rolle i hjemmet, og det vil skabe en større tilknytning til barnet og automatisk stille dem bedre i sager om skilsmisse og forældremyndighed. Men vigtigst af alt vil det influere på hele den måde, vi anskuer manden i samfundet. Han vil på den måde flytte sig væk fra rollen som en andenrangs omsorgsperson (Manu Sareen) "Valget er frit" Det lyder så godt og rigtigt, at det skal være en frivillig beslutning, men valget er jo ikke frit. Travle børnefamilier i dag har mindst brug for to ligestillede omsorgspersoner, der hver for sig kan tage fuldt ansvar for familiens trivsel og børnenes behov (Elisabeth Møller Jensen, tidligere direktør Kvinfo) Nå, ham skal vi altså ikke regne med, er oplevelsen, mange unge mænd bliver mødt med, hvis de melder ud til chefen, at de ønsker barselsorlov. Unge kvinder rammes som gruppe af samme fordom, men uanset om de får børn eller ej. (Elisabeth Møller Jensen) Det er jo sådan, at vi supergerne vil have, at mændene tager mere barselsorlov, og når man i undersøgelser spørger mændene, vil langt de fleste også gerne have muligheden. Så kan man sætte sig og vente på, at det sker, men det gør det bare ikke,«siger Manu Sareen, Læg også mærke til, at jeg siger "de første år". Far skal nok få sin andel de følgende år, og far skal ikke sættes ud af spillet. Han er selvfølgelig på banen, når der er behov for det, men hvordan man ordner sig i hjemmet må være op til den enkelte familie. (Åse Merete Morsø) Familierne har i dag frit valg til at fordele barsel mellem mor og far, men vælger ikke altid den fordeling, som feministerne mener, er det rigtige valg. Derfor skal der indføres tvang. Øremærkes tre måneders barsel til manden, vil det angiveligt blot betyde, at familien mister tre måneders barsel, som kvinden alternativt kunne have benyttet til familiens bedste. (Rasmus Ole Hansen) Jeg er sikker på, at de kvinder, som gerne vil hurtigt i gang med at arbejde, selv kan sikre en mere ligelig fordeling hjemme hos sig. Men mange kvinder har jo et ønske om at holde mege barselsorlov, og det skal de have lov til (Louise Schack Elholm) For det første baserer øremærkning sig på en formynderisk tanke om, at staten ved bedre end den enkelte og familien. Men familier er forskellige, og derfor indretter de sig også forskelligt, og det skal lovgivningen give plads til. (Lea Stentoft) Øremærket barsel ville gøre, at manden står stærkere over for arbejdsgiveren i forhold til at tage den barsel, der vil skabe større lighed i hjemmet. Men han ville også stå stærkere over for en hustru eller kæreste, der måske pr. automatik formodede, at hun skulle tage hele barslen selv. (Kenneth Reinicke) 5
Kvindernes ansvarsfølelse over for børnene og hjemmet udspringer af en social forventning. Den gamle lov om forældremyndighed er et meget godt udtryk for, at forventningen er, at det ansvar hviler på kvinder. Ligesom sundhedsplejerskernes praksis retter sig mod mødrene og i mindre grad mod mændene. Og fødselsforberedelse handler om kvinder, og kvinderne er mere aktive i daginstitutionernes bestyrelser. Familier, venner og ikke mindst arbejdspladser forventer, at det er kvinderne, som tager orloven. mener Steen Baagøe Nielsen Folk vil ikke finde sig i, at mændene tvangsmæssigt skal væk fra arbejdsmarkedet for at passe børn, når der er mangel på arbejdspladser. Mændene tror, at det er et privilegium at være på arbejdsmarkedet hele tiden, mens kvinderne passer børn. (Henning Jørgensen) Det er et overgreb på den enkelte familie og et indgreb i borgernes menneskeret. I et civiliseret samfund burde det være selvfølgeligt, at den enkelte borger har ret til at indrette sig, som man har lyst til. (Mie Harder) Øremærket barsel vil betyde, at den administrerende direktør eller eksportsælgeren skal ud at trille med barnevogn et halvt år, mens hans kone, der passer et job som f. eks. socialrådgiver, skal tvinges tilbage på arbejde efter et halvt års barsel, selvom hun både har båret, født og ammet barnet, og i mange tilfælde har brug for at rekreere sig ovenpå fødsel og manglende nattesøvn. (Kit Louise Strand) MEN NÅR jeg reagerer, er det, fordi politikerne i den her sag går langt over stregen i forhold til at blande sig i, hvordan jeg administrerer min tid og mit samvær med mit barn. BILLEDLIGT talt svarer lovforlaget til, at politikerne møder op på alle fædres arbejde og beder dem gå hjem, fordi de mener, at vi bruger for lidt tid på at være sammen med vores børn (Michael Lykke) Fædres selvstændige rettigheder tales ofte ned som formynderisk, gammeldags og indblanding i familiens beslutninger, men etiketten tvang havner sjældent på øremærkningen af barsel til mor på i alt 14 uger. Den betragtes som givet. Alt det på trods af at vi jo kan se, at mænd i dag reelt ikke har muligheder for at tage den barsel, de ønsker, og på trods af at forholdene i vores nordiske naboer viser, at når muligheden er til stede, så griber mænd den gerne. (Pernille Vigsø Bagge, Bente Sorgenfrey) Hvor er detfrie valg, når en far oplever, at chefen ikke forstår hans ønske om at holde barselsorlov ud over de to uger, loven giver ham ret til? (Henny fiskbæk Jensen)»Det kan handle om flere ting. Blandt andet kulturen på arbejdspladsen og økonomi. Ofte er det dyrere for familien, hvis manden vælger at tage orlov. På den måde tvinges kvinden, hvilket ikke er godt for nogen af parterne,«siger Trine Nyegel Er det så ikke rimeligt, at vi som samfund sætter nogle kriterier, der kan være med til at fremme en ligelig kønsfordeling, som vi som samfund jo ønsker, i de danske virksomheder (Karen Riis-Jørgensen) Spørgsmålet er ikke kun, hvordan vi får fædrene til at tage mere barsel. Spørgsmålet er også, hvad der skal til for at få kvinderne til at give afkald på den (Michael Lykke) 6
Til kvinderne vil vi gerne sige, hold fingrene fra vores barsel. Giv slip, og lad os mænd komme til. (Mads Eriksen og Jonas Orebo Pyndt) Det skyldes især, at denne model ikke er velset på mandens arbejdsplads - skal du have orlov for at gå hjemme med dit barn??? - så er man sat i bås og har vist sit ambitionsniveau over for arbejdsgiver. (Josefine Thrane Sletten) Mennesket er nemlig et pattedyr, og det betyder, at det er hunnen, der føder ungerne, og at ungerne dier ved moderen. Når vi taler om mennesker, er det altså kvinden, der føder barnet og moderen, der ammer barnet. End ikke talrige forskere og såkaldte ligestillingsforkæmpere har kunnet ændre på det faktum...når alt kommer til alt, har de fleste kvinder et tættere forhold til barnet de første år. Læg mærke til, at jeg siger "de fleste" og ikke "alle", for vel er der undtagelser, men man kan altså ikke løbe fra kønnenes biologi og kønnenes forskellige moder-og faderfølelser. De fleste mænd gider ikke små børn i samme grad som kvinder. Sådan er det også bare. Vi er nemlig pattedyr. (=) (Åse Merete Morsø) I STEDET for at møde familierne med yderligere lovgivning kunne man gøre mere ud af noget så gammeldags som øget oplysning og gode argumenter. Og så stole på, at folk er kompetente nok til at tage beslutningerne, uden at Christiansborg bliver taget med på råd. F. eks. kunne man gøre det klart for kvinder, hvor meget barsel påvirker udbyttet af deres løn og pension på langt sigt. Man kunne gøre det klart for cheferne, hvor gode muligheder der er for refusion. Og man kunne klæde fædrene bedre på til at rette ryggen over for kollegaernes overbærende og let hånlige smil (Kommunkations konsulent Michael Lykke) I SAMME ÅNDEDRAG bør vi have blik for de sociale normer, der eksisterer i nogle kredse, hvor det anses for koldt og kynisk, hvis kvinden ' kun' vælger et halvt års barsel eller mindre. Disse normer bør brydes, så den gode mor ikke per definition er hende, der tager den lange barsel og derefter hengiver sig til en stilling på deltid i det offentlige. Det samme gælder de normer, der kan forhindre mænd i at tage barslen. For eksempel med fokus på den arbejdspladskultur, der hersker i flere mandsdominerede fag, hvor barsel for mænd anses som nærmest naturstridigt. Men ansvaret for den del ligger i en vedvarende, rummelig debat og civile og lokale initiativer. Staten skal aldrig gå ind og definere, hvad det gode,»ligestillede«liv er for den enkelte (Lea Stentoft) Der er flere grunde til kvindernes manglende kampgejst. For det første er arbejdsmarkedet ikke attraktivt, så længe der fokuseres på maskulin stræben efter kvantitet og effektivitet uden tanke på kvalitet og værdi. Det gælder for socialrådgiveren, der brænder for at hjælpe de svageste, men må finde sig i at bruge tid på kontrollere i stedet for at hjælpe. Det gælder også for den regnskabsuddannede kvinde, der hver dag må finde sig i maskuliniserende logikker og værdier på jobbet. (Anita Mac & Anne-Mette Michaelsen)»De kvinder, der vil bidrage til den ligestillede familie og ikke tage så meget barsel, rynker samfundet på næsen af. Det er ikke faren, der sætter grænser, for han vil gerne være mere med. Det er derimod samfundet - kvinder forventes at give omsorg, som et bevis for sin kærlighed til sit barn og sin mand.mens vi klapper i hænderne, fordi far tager mere barsel, bliver der samtidigt set skævt til kvindens fravalg. Der kommer kvinden i en stor konflikt med sig selv. (Anita Mac & Anne-Mette Michaelsen) 7
Barslens afledte skadevirkninger for kvinders arbejdsliv er blandt andet opstået, fordi samfundet ikke i tilstrækkelig grad tilbyder tilgængelig kvalitetsbørnepasning, som matcher virkeligheden, hvor kvinder i stor udstrækning arbejder - også på skæve tidspunkter. (Ida Haugen) Vi vil have lige løn, lige rettigheder og lige fordeling af pligter i hjemmet, men børn og barsel - det er overvejende vores. Mange kvinder mener, at børn hører ind under deres helt private ejendomsret, og at mænd nærmest skal ansøge dem om at få lov at være far til deres egne børn,«"siger hun..det er stadig kvinder, der går mest på deltid og arbejder i det offentlige og henter flest gange, ligesom vi tager mest barsel og oftest barnets første sygedag. Jeg så gerne, at vi fik gjort lidt op med den forestilling om at være den primære forælder, ikke mindst fordiden er usolidarisk over for mændene, og vigtigst af alt: unfair over for de børn, hvis forhold til faren forringes.. (Anne Sophie Hermansen 8