Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2-årigt hf Naturfag Eva D. Egeberg, Susanne B. Hansen, Lene R. Østerbye 3R Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Vand Fødevarer Særfaglige forløb Energi og teknologi Side 1 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Indhold Vand Biologi til tiden (2005 2. udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: 14-15, 117-127, 130-140, 169-172. Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side 65 81 Aurum (2006), K. Rongsted Kristiansen, G. Cederberg. s. 6-8, 13-14, 18-19, 28-38, 40-51, 59-62, 64-66, 72-75 Øvelser Fotosyntese og respiration (eksamensøvelse). Mikroskopi af celler Nedsivning til grundvand (eksamensøvelse) Grundvand og Forurening i Albertslund Måleøvelse med vand (introduktionsøvelse til lab) Salt i vand (fældningsreaktioner og inddampning) Fællesfaglig: Vurdering af Vejleå, herunder makrofaunaindeks, måling af strømningshastigheden i åen og måling af ph (eksamensøvelse i biologi). Supplerende stof: Lærernoter: Jordbund og porøsitet Omfang Særlige fokuspunkter 27 timer, 27 timer, 27 timer Økosystemer og dyr og planters tilpasning til miljøet. Fødenet. Vurdering af vandløb. Fotosyntese og respiration. Næringsrige og næringsfattige vandløb og søer. Restaurering. Eukaryote og prokaryote celler. Vandets kredsløb Vandbalanceligningen Side 2 af 9
Nedbør Grundvand Nedsivning: Porøsitet/Permeabilitet Forureningstyper (punkt-, flade-, linjeforurening) Vandmiljøplaner Grundstoffer og det Periodiske system Mikro- og makroniveau, afstemning af reaktionsskemaer Ioner og Ionforbindelser Vand som kemisk stof Væsentligste arbejdsformer Projekt, klasseundervisning og gruppearbejde. Side 3 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 2 Indhold Fødevarer Kernestof: Biologi til tiden (2005 2. udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: 19-50. Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side 83 103, 105-108 (minus grå boks side 105-106),153-163 Aurum(2006), K. Rongsted Kristiansen, G. Cederberg S. 122-133, 136-138 Øvelsesvejledning omhandlende fedtstoffer, samt henvisning til Biologi til tiden Supplerende stof: Avisartikel, Weekendavisen 30.10 2015: Det er jo Herligt. Øvelser Kostanalyse (eksamensøvelse). Hjertets opbygning Befolkningspyramider Den Demografiske transition (eksamensøvelse) Tyggegummi og Chokolade Stoffers blandbarhed Fedt i chips Fællesfagligt projekt om kroppen (Minievalueringsopgave). Fremstilling af PowerPoint præsentation af minievalueringsopgaven, under anvendelse af figurmateriale. Fremlæggelse for resten holdet. Side 4 af 9
Omfang Særlige fokuspunkter 27 timer, 27 timer, 27 timer. Fordøjelse og blodsukkerregulering. Opbygning og nedbrydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. Enzymer. Hjertets opbygning og blodkredsløbet. Det store og lille blodkredsløb. Lungernes opbygning og funktion. Aerob og anaerob respiration. Motions betydning for kroppen. Livsstilsygdomme, bl.a. Diabetes og blodpropper. Befolkningsudvikling, den demografiske transitionsmodel Middellevealder og livsstil Sundhed i I- og U-lande Befolkningspyramider Fødevareproduktion: Dyrkningsproblemer i syd, overproduktion i nord. Erhvervsudvikling Kovalent binding Molekylers form Elektronegativitet Polær- og ikke- polær binding Blandbarhed Fedtstoffer og kulhydrater Væsentligste arbejdsformer Projekt, klasseundervisning, gruppearbejde. Side 5 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 3 Indhold Særfaglige forløb Kernestof: Biologi til tiden (2005 2. udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: 14-15, 85, 89, 101-116, 150-153. Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side 32-34, 48-63. Aurum (2006), K. Rongsted Kristiansen, G. Cederberg. S. 95-115. 119-120. 197-200, 202-207, 213-216. Supplerende stof: Film: En ubekvem sandhed (om Al Core) af Davis Guggenheim Film: Klimamysteriet (om Henrik Svensmark) af Lars Oxfeldt Mortensen Øvelser Blodtypebestemmelse (eksamensøvelse). Klimazoner og Plantebælter Grønlandspumpen (eksamensøvelse) Chlorid indhold i havvand Krystalvandindhold i kobbersulfat Omfang 12 timer. 12 timer Side 6 af 9
Særlige fokuspunkter 12 timer DNA og RNA. Kromosomer og gener. Arvelighed. Dominante og recessiv gener. Krydsningsskemaer og stamtræer. Klima og plantebælter Hydroterm figurer Kulstofkredsløbet Drivhuseffekten Havstrømme Overordnet vejrdannelse Mængder og masser Stofmængde koncentration Kemisk analyse herunder titrering Væsentligste arbejdsformer Projekt, klasseundervisning, gruppearbejde. Side 7 af 9
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 4 Indhold Energi og teknologi Kernestof: Biologi til tiden (2005 2. udgave), L. A. Egebo, P. Paludan-Müller, K. C. Torp og S. Ussing. Side: 141-149, 154-158, 173-181. Alverdens Geografi (2008, 1. udgave), E. Sanden, A. Witzke, K. Duus og J. Ranfelt. Side 223 238 (minus grå box side 230) Aurum (2006), K. Rongsted Kristiansen, G. Cederberg S. 141-158, Basis Kemi C (2010 1. udgave), H. Mygind, O.V. Nielsen, V. Axelsen. S. 127-132. Øvelser Gærs aktivitet (eksamensøvelse). Indvinding af olie fra kalk. (eksamensøvelse). Heptans reaktion med dibrom Supplerende stof: Film: Klima, klima hvor svært kan det være? Alternative energiformer i Danmark. LINK: https://vimeo.com/mediehuset/review/153230313/244e95115e Fællesfagligt projekt: Evalueringsopgaven. Side 8 af 9
Omfang Særlige fokuspunkter 24 timer, geografi: 24 timer, kemi: 24 timer. Mikroorganismer og deres vækstbetingelser. Bioteknologi. Gensplejsning og GMO i forhold til traditionel avl. Gæring. Udnyttelse af organismer til brugbare produkter. Kulstofkredsløbet og Drivhuseffekten (fortsættelse af det særfaglige forløb) Energityper (fossile og vedvarende) Olie dannelse Danmarks energiforbrug Carbonhydrider (hovedvægten lagt på alkaner) Kemiske egenskaber (forbrændingsreaktion og substitutionsreaktion) Fysiske egenskaber Raffinering af råolie Væsentligste arbejdsformer Projekt, klasseundervisning, gruppearbejde. Side 9 af 9