Inspektørens spalte... 3

2

Indholdsfortegnelse Inspektørens spalte... 3 Brandøvelse... 4 Skolefoto... 4 Pigefodbold... 5 Frieri... 5 Skridttællere... 6 Arbejdspladser... 6 Skolegård... 6 Mediestorm... 6 Klassedannelse... 7 Introtur... 7 Musikauktion... 7 Naturvejleder... 7 Udlicitering... 8 Juniorklub... 8 Sprogstart... 8 Jobrotationsprojekt... 8 Personalenyt... 9 Finale... 9 Bornholm 2013... 10 Naturen taler til den der lytter... 16 Nyt fra SFO.... 16 Juniorklubben Langå Et sted for børns fritid... 21 Den tyske besættelse af Danmark.... 23 Fakta om lektiecaféen... 27 3

Inspektørens spalte Brandøvelse En helt tilfældig dag i starten af september udbrød der pludselig brand i en af karnapperne. En eller flere af de sorte pc ere begyndte at smelte og røgudviklingen var voldsom og bredte sig hurtigt ud på gangen. Kontoret blev efter den rystende opdagelse informeret og straks herefter blev alarmen sat i gang. Snart vrimlede det med børn og voksne, som i rimelig ro og orden gik mod de to samlingspladser, hhv. ved Langå Idrætscenter og på boldbanen bag gymnastiksalene. Peter Andersen, Claus Christensen og undertegnede fungerede som sweepere, som sikrede, at alle rum og der er altså mange var tomme for intetanende børn og voksne. Operationen lykkedes, men der var skønhedspletter i beredskabet. Vi redigerer nu planerne, så vi er bedre rustet til at tackle situationen, uanset om det er en øvelse eller en rigtig katastrofe, som forhåbentlig aldrig rammer os. Skolefoto Den nye elevbog viser det, vi gerne vil bevare og beskytte. Først og fremmest alle børn og voksne, som er foreviget på alle siderne med klasserne og personalet. Dernæst matrikelnummerets bygninger, som i år pryder forsiden og faktisk ser pæn og harmonisk ud med godt 14.000 kvadratmeter under tag. Elevbogen er på få år blevet et populært og næsten uundværligt værktøj, når næsten 700 mennesker skal identificeres. 4

Pigefodbold Knapt så mange er der på det pragtfulde foto af 9. klasses fodboldpiger. De ser glade og stolte ud og det kan man godt forstå. Hvem ville ikke det efter at have vundet Randersmesterkabet? Samme dynamiske udstråling lyste op, da de højtråbende væltede ind på kontoret med pokalen i hånden. En smittende stjernestund og en oplevelse på det gode lager. Frieri En anden erindring fra samme lager stammer fra midtergangen. Her blev jeg holdt op af to små, søde piger. De spurgte høfligt, om de godt måtte spørge mig om noget og da de naturligvis - fik lov til det, kom spørgsmålet: Arne Wang, har du en kæreste?. Svaret var et smilende nej, hvorefter den ene af dem efter lidt fjantet betænkningstid kom med et nyt spørgsmål: Vil du så ikke gifte dig med mig?. Jeg skal ikke afsløre svaret, men i sådan en situation er det uendeligt svært at bevare det dårlige humør. 5

Skridttællere Midtergangen er 178 skridt fra den oplyste økse ved toiletterne til glaspartiet ved SFO. Sensationelt gælder det samme den anden vej. Hvis jeg skulle opnå den anbefalede dagsnorm på 10.000 skridt ved udelukkende at gå op og ned af midtergangen, skulle jeg gå turen 29 gange. Det gør jeg så ikke, men jeg kommer op på måltallet alligevel, selv om det nogen gange kan betyde et par nørdede ture rundt om spisebordet sidst på aftenen. Den udfordring har Margit Jespersen ikke. Hun er personalets absolutte topscorer med svimlende tal på mellem 20.- og 30.000. Vi deltager i en tre ugers konkurrence og når den slutter, indleveres skridttællerne til biblioteket. Herfra kan klasser låne dem, når de har lyst til at sætte fokus på motion. Arbejdspladser Motion er et af mange fokuspunkter i den kommende skolereform. Et andet felt i reformen er kravet om øget tilstedeværelse, som vi har taget forskud på ved at indføre længere arbejdsdage på skolen tirsdage og torsdage. Det giver gode muligheder for mødeaktiviteter, men det medfører naturligvis også øgede krav til faciliteter som egnede lokaler, møbler mv. Vi har heldigvis karnapper og andre mindre rum og har desuden indrettet et lokale med fem hæve-sænkeborde mv. Indtil videre virker det, som om det dækker behovet, men vi må se, hvordan det matcher de ønsker, der kommer, når reformen rulles ud til august. Skolegård Vi har meget længe haft et andet behov, som nu endelig bliver opfyldt. Flisebelægningen i den store skolegård bliver udskiftet i efterårsferien, så vi kan alle glæde os til at komme tilbage til en skolegård, som både er pæn og jævn. Det er dejligt at tænke på, at vi nu slipper for at sende kommunalpolitikere ud til fodboldkamp med den skumle bagtanke, at de sandsynligvis ville brække både arme og ben. Tværtimod kan vi nu sende venlige tanker til Laksetorvet. Mediestorm Den fiktive fodboldkamp ville nok have haft mediernes interesse, men selv om kampen er aflyst, har vi fået vældig opmærksomhed med en kulmination på tre uger, hvor skolen var i fjernsynet fem gange. TV2 Østjylland kæmpede med DR Ultra og P4 bød sig til med direkte radio fra matrikelnummeret. Emnerne var energi som eksempel på Randers Kommunes investeringsstrategi cykling fordi alle klasser er tilmeldt kampagnen Alle børn cykler og kostvaner, hvor 6. klasses elever kommenterede de nye anbefalinger for sund mad, som Sundhedsstyrelsen lancerede. En overgang spurgte flere elever, hvornår fjernsynet kom igen, men stormen har lagt sig. Naturligvis er det sjovt og lærerigt, men det er også udmærket med lidt arbejdsro. 6

Klassedannelse De tre nye 7. klasser er kommet fint i gang og er ved at finde deres nye identitet som fællesskaber. Joan Rasmussen, Susanne Brøndum Christensen, Ole Davidsen, Pernille Herløv Hansen og Lene Sørensen står sammen med andre dygtige kolleger i spidsen for projektet, som altid er udfordrende og spændende. Godt i gang er halvt fuldendt og alt tyder på, at vi også i dette skoleår har skabt muligheder for positiv udvikling både for den enkelte og for fællesskaberne, klasserne og årgangen. Introtur 29. august inviterede vi til den traditionelle introtur for nyansatte. Konceptet er ret enkelt og består af besøg på Langå Kulturhus bl.a. med kort gennemgang af områdets historie rundtur i byen og afslutning ved Gudenåen, hvor vi sejler op og ned, mens vi spiser sandwich og fortæller gode historier. Formålet er at ryste sammen og introducere området, så man får et indblik i skoledistriktets geografi, historie og aktuelle tilstand. Som næsten altid, var vi heldige med vejret, så vi fik en dejlig eftermiddag i godt selskab og solskin. Musikauktion Vejret betød ikke så meget, da Susanne Lund Hansen og Karen Fokdal tog til musikauktion i Holstebro. Danmarks største musikforretning Alfred Christensen var gået konkurs og der blev derfor afholdt auktion over forretningens utallige instrumenter og til faget hørende kabler, strenge, højtalere, værktøj og dimser. De to udsendte damer blev grebet af situationens fortættede stemning af røverkøb og viftede ivrigt med skilt nr. 147, hvorfor musiklokalet nu er udstyret med en mængde gode sager, som vi normalt knapt nok ville vove at drømme om. Herligt når der pludselig opstår chancer og nogen formår at gribe dem og dermed løfte et helt fagområdes undervisningsvilkår. Naturvejleder Det naturfaglige område styrkes med oprettelsen af en ny funktion som naturvejleder. Arbejdet består bl.a. i at være med i et naturfagligt arrangement for hver eneste klasse på hele skolen. Det kan være med fokus på dyrespor, blomster, insekter, økosystemer eller noget femte eller sjette og det skulle gerne betyde, at alle elever får en ny viden og en god oplevelse. Udover at være med i dette er det desuden tanken, at naturvejlederen også i en periode er med til at skabe liv i KE2, der er beregnet til naturfaglig underen. Per Gjættermann har fået den spændende kasket og der er allerede kommet lovende resultater af initiativet. 7

Udlicitering ISS har pr. 1. oktober overtaget rengøringen af skolen. Vi har hørt om flere positive end negative erfaringer fra andre skoler og håber, vi kan spare penge og fastholde rengøringsstandarden. Vi har holdt en hyggelig, men også lidt vemodig afskeds-frokost med Christina Møller Andersen, Rrustem Kuligi, Veronika Lovin, Rose Mwema, Angela Olsson og Susanne W. Pedersen. Fem af dem har valgt at sige ja tak til tilbuddet om at fortsætte hos ISS, så det vil også fremover være kendte ansigter, som sørger for, at den gode skole også er en ren skole. Juniorklub Linn Derås er ny leder af juniorklubben. Lisbeth Erfurth Gaba fik fuldtidsstilling indenfor sygeplejeområdet og gav derfor stafetten videre efter flere års dygtig indsats. Birgitte Kvist Tessin og Helena E. Lundsgaard Schmidt sørger nu for sammen med Linn Derås at juniorklubben fortsat er et attraktivt fritidstilbud for alle piger og drenge på mellemtrinnet. Faciliteterne i Langå Idræts Center lægger op til sport og bevægelse, men der sker også mange andre spændende ting, som fjerner fordommen om opbevaring og passiv hygge. Jeg vil varmt anbefale et besøg for selv at opleve, hvad afdelingen egentlig tilbyder. Sprogstart Vi har i år valgt at starte med engelsk i 2. klasse og tysk i 6. klasse. Det er et år tidligere end normalt, men vi mener, der er god grund til at indlede den del af lærdommen tidligere. De første erfaringer viser da også, at eleverne er klar til udfordringen og vi flugter desuden skolereformens snarlige krav om engelsk i 1. klasse og tysk i 5. klasse. Vi får således introduceret den del af reformen etapevis og bliver klædt bedre på til at tilrettelægge how we begin og wie wir fangen an. Jobrotationsprojekt Vi deltager i et kommunalt projekt, hvor en række lærere får mulighed for at uddanne sig i inklusion og klasseledelse. De får et PD-modul på otte uger og den viden, de derved erhverver sig, skal naturligvis sprede sig til os alle, så vi bliver endnu dygtigere. Stine Guldborg, Majken Vestergaard, Anne-Mette Floor, Thomas Sejersen, Pia Nørgaard Jensen og Sara Kamp skal af sted og deres timer varetages af Henriette Frederiksen og Tanja Skovfoged. Vikarerne har allerede været her og vi føler os sikre på, at vi har ansat de rigtige, som på en ordentlig og kvalificeret måde kan sørge for, at undervisningen holder den sædvanlige standard. Projektet er nøjere beskrevet på hjemmesiden. 8

Personalenyt Når vi starter igen efter den velfortjente efterårsferie, må vi desværre kigge forgæves efter Elsebeth Larsen og Ruth Lorentzen. De er så trådt over i de aktive seniorers rækker efter rigtig mange års engageret og dygtig indsats. Fagområderne har primært været dansk og matematik, men viften har været bred med mange hjertebørn som skolebiblioteket, I-klassen og diverse støttefunktioner. En del af Elsebeths funktioner på skolebiblioteket overtages af Ole Breer og nyansatte Anders S. Christensen træder til i nogle af Elsebeths andre funktioner samt i Ruths skema. Finale Jeg glæder mig til endnu engang at affyre startpistolen til motionsløbet lige inden efterårsferien. Det høje brag signalerer, at vi igen har timer med frisk luft og et fællesskab i bevægelse og det er samtidig et varsel om, at vi meget snart alle har en velfortjent pause i det spændende skoleliv. God efterårsferie ønskes af Arne Wang skoleinspektør 9

Bornholm 2013 Mandag 2/9. 2013 Klokken 11:00, mødtes hele klassen på Langå Station. Der skulle vi med tog til Høje Tåstrup, det tog nok 4 timer. Klokken 15:04 ankom vi med tog til Høje Tåstrup. Derfra skulle vi med bus til Ystad, og fra Ystad tog vi med færgen til Bornholm. På færgen fik vi aftensmad. Vi mødte andre børn, som også skulle til Bornholm. Da vi ankom til Bornholm, holdt der en bus, som skulle køre os til hytterne. Da vi var nået til hytterne, var det ikke, som vi havde forestillet os. Det var nogle små hytter, og selve stedet var rigtigt grimt, men alt det skyldtes, at vi så det i mørket. 10 Tirsdag 3/9. 2013 Tirsdag, dagen efter ankomsten, fik vi lov til at sove længe. Senere fik vi brunch, og derefter skulle vi lave en madpakke, som vi skulle have med op på Hammerknuden. (Hammerknuden er en stor rundklippe, som ligger længst mod nord. På Hammerknuden finder du Bornholms største sø, som kaldes Hammersøen. Det er også der, hvor du bl.a. kommer til Salomons Kapel, der er en kirkeruin fra 1300 tallet. Naturen på Hammerknuden er rig på planter og andet dyreliv. På Hammerknuden kommer man f.eks. også forbi Opalsøen, som opstod efter et granitbrud. Om sommeren

kan man prøve Danmarks længste svævebane her, hvor man bliver kastet ud i 50 meters højde. Derefter svæver man de næsten 300 meter hen over Opalsøen kun iført badetøj, skræk og gåsehud). Turen dertil var på gåben, og vi nød vejret og udsigten til alle sider. Vi gik hele Hammerknuden rundt. Det var nok noget af det fantastiske, vi alle havde set. Da vi kom ned fra Hammerknuden, fik vi os lige en lille is. Så var det ellers bare med at komme op igen til Hammershus. (Hammershus er en ruin, som blev opført i ca. midten af 1200 tallet i middelalderen. I midten af 1700 tallet besluttede man at rive borgen ned igen, og det gav indbyggerne på øen mulighed for at få billige byggemateriale. I 1800 tallet blev man enige om, at nedrivningen skulle stoppes, og Hammershus blev fredet. I dag er Hammershus det mest besøgte sted af turister på Bornholm). Da vi var nået op på toppen af Hammershus, ventede vi ca. en time på en guide, som skulle vise os rundt. Vi skulle på guidet tur med flagermuslygter. Guiden fortalte os om Hammershus, hvad den blev brugt til og om, hvilke mennesker, som boede der før i tiden. Senere var vi inde i selve ruinen. 11

Onsdag 4/9. 2013 Onsdag, dagen efter vi havde været Hammerknuden rundt, skulle vi på heldagstur med bus Bornholm rundt. Vi var tidligt oppe, og allerede kl. 9:00 holdt bussen uden for lejren. Første skulle vi ned til Jons Kapel.( Jons Kapel er en 22 meter høj klippe, som ligger på Bornholms veskyst. En lang trappe fører ned til klippen. Når du når helt ned af trappen, er der en lille grotte, hvor Jon har stået og råbt til bornholmerne, om at de skulle omvende sig til kristendommen). Da vi gik ned til selve Jons Kapel, talte jeg trappetrinene. Der var 222 trin i alt. Det var en hård omgang. Da vi var færdige med Jons Kapel, tog vi tilbage til bussen, hvor vi derefter kørte til Olsker kirke.( Olsker kirke er en af rundkirkerne på Bornholm. Den ligger i byen Olsker på det norlige Bornholm, og er den højeste af rundkirkerne. Men samtidig ligger den også på en 122 meter høj bakke). Da vi kom ind i selve kirken, var der egentlig ikke særlig meget at tage sig til, men utroligt at se den måde kirken var bygget på. Man kunne komme op på anden og tredje stokværk, dvs. anden og tredje etage. Derefter gik vi udenfor og kiggede på, hvad der var rundt omkring. Efter at have set kirken, tog vi tilbage til bussen. Vi kørte til Dueodde strand. Dueodde er Bornholms sydligste strand og den meste populære strand på øen.( Engang var stedet plaget af sandflugt, men problemet løste man ved at plante skovfyr i klitterne. Dueodde har Danmarks fineste sand. I Dueodde finder du også Danmarks højeste fyrtårn). Da vi kom ned til vandet, badede Krille, Sune, Anders og jeg. De, som ikke badede, soppede i vandkanten. Vi hoppede fra klitterne og rullede os i sandet og hyggede os. 12

Fra Dueodde strand kørte vi til Rokkestenen. Rokkestenen er en 35 ton tung sten, som gletsjere efterlod. Den kaldes Rokkestenen, fordi den kan rokke. Da vi nåede hen til selve stenen, prøvede vi alle sammen at få den til at rokke. Til sidst lykkedes det os ved at stå oven på den, og så hoppe lidt. Vi fik også taget en masse billeder. Da vi var færdige ved Rokkestenen, tog vi tilbage til bussen, hvor vi derefter kørte til Svaneke.( Svaneke er en by på Bornholms østkyst, og den regnes for at være en af Danmarks smukkeste byer. De fleste turister, som tager til Bornholm, kommer netop forbi Svaneke, hvor man også kan se en bolsjefabrik, et bryghus og glaspustning). Da vi ankom til Svaneke, gik vi først samlet hen for at se bolsjefabrikken. Da vi havde set det, fik vi lov til at gå selv. Jeg gik sammen med Krille Sune og Raif. Vi kiggede i forskellige butikker, der var ikke rigtig noget interessant. Derefter tog vi over til pølsevognen og fik os en lille hotdog og pomme frites. Omkring kl. 16:20 var det afgang tilbage til lejren. Christiansø 5/9. 2013 Torsdag, fire dage efter ankomsten, skulle vi til Christiansø.( Christiansø og Frederiksø er Danmarks østligste øer, som ligger omkring 20 km fra Bornholm. Selve øens navn stammer fra kongen Christian den 5. Øen ligger ved en masse andre øer, som til sammen kaldes Ertholmene, men kun to af dem er beboelige. Det er Christiansø og Frederiksø. De to øer er forbundet med en 30 meter lang fodgængerbro.). Der var afgang fra Allinge kl. 12: 30. Da vi ankom til Christiansø, stod der en guide og ventede på os. Guiden fortalte os om historien på øerne bl.a. om en fæstning, som ligger hele vejen rundt omkring øen. (Fæstningen blev bygget i 1684, og der blev bl.a. også bygget en base. Fæstningen og basen, blev bygget, så man kunne holde øje med svenskerne på lang afstand). Kort efter skulle guiden have en anden klasse, og derfor fik vi en anden 13

guide, som var mor til hende, vi havde før. Hun fortalte en masse fra hendes barndom bl.a. om Doktor Dampe. Doktor Dampe, var den første Demokrat i Danmark. Senere var vi på museet i Lilletårn, som ligger på Frederiksø. Der så vi en masse ting fra gamle dage. Da vi var færdige på museet, tog vi over og fik os en lille is. Derefter var det ellers bare hjemad med færgen. 14 Gudhjem 6/9 2013 Dagen efter vi havde været på Christiansø, var det egentligt meningen, at vi skulle have rejst hjem. Men da vi fik endnu en dag, tog vi en cykeltur til Gudhjem. Gudhjem er en by på Bornholm med en masse stejle gader. I Gudhjem er der bl.a. et røgeri, hvor man kan få en bornholmer specialitet nemlig Sol over Gudhjem. Det er også fra Gudhjem, at turister og lejrskoler kan tage med båd til Helligdomsklipperne. Det tog sin tid at cykle dertil, fordi vi hele tiden holdt pauser. Da vi endelig ankom dertil, satte vi vores cykler i den vestlige del af byer. Så gik vi på gåben ind til byen og ventede på båden, som skulle sejle os til Helligdomsklipperne. Der gik ikke længe, før båden kom. Mens vi sejlede, fortalte kaptajnen nogle historiske ting om klipperne.( Helligdomsklipperne er nogle klippeformationer, som ligger 5 km nord for Gudhjem). Jeg hørte ikke, hvad han sagde, fordi jeg var så træt. Da vi havde set klipperne, sejlede vi tilbage til Gudhjem. Derefter tog vi ind til en restaurant, hvor vi alle fik noget at spise. Da vi var færdige med at spise, fik vi lov til at gå selv. Vi var inde og se på en masse ting i forskellige butikker. Vi gik ind i en butik med caps, hvor flere af os købte caps. Derefter tog vi ind til en iskiosk, hvor jeg købte verdens største is. Isen kostede 120 kr. De andre, som jeg var sammen med, hjalp til med at købe isen. Da vi havde købt den, var det ellers bare med at spise den så hurtigt som muligt, inden den smeltede. Det tog

mig 18 minutter at få den spist, og rekorden er på ca. 3 minutter. I starten smagte den godt, men til sidst var jeg lige ved at brække mig. Da jeg havde spist den, fik jeg det så dårligt, at jeg tror, at jeg brækkede 2 liter is op. Senere på dagen skulle vi hjem igen. Hjemturen til Langå. 7/9 2013 Lørdag den 7/9 skulle vi tidligt op, for vi skulle hjem. Vi skulle op kl. 7:00 og pakke alt, der var vores. Kl. 9:00 kom der en bus, og hentede os. Chaufføren, som kørte bussen, var den samme, som hentede os, da vi ankom. Vi kørte med bussen til Rønne, hvor vi derefter skulle med en færge til Ystad. Da vi ankom til Rønne, gik der ikke så lang tid, før færgen kom. Vi fik alle sammen en billet, som vi skulle vise for at komme med færgen. Senere fik vi morgenmad på færgen. Maden bestod af mange forskellige ting, som man selv kunne vælge imellem. Senere måtte vi gå selv og se, hvad der var rundt omkring, og ca. 1 time efter ankom vi til Ystad. Fra Ystad havde vi meget travlt. Vi havde kun 18 minutter til at nå et tog til KBH. Da toget kom, steg vi på, og vi sad alle sammen i den samme vogn. Det tog ikke så lang tid, som jeg havde regnet med for at komme til KBH. Da vi steg af toget i KBH, var der ca. en times ventetid på toget, som vi skulle med til Langå. Vi sad og ventede utålmodigt på at toget skulle komme. Endelig kom toget. Vi gik samlet ind, og derefter var det bare med at komme hjemad. I toget til Langå så jeg ikke, hvad der skete rundt om mig, fordi jeg sov næsten hele vejen. Men endelig var vi i Langå. Forældre stod og ventede lige uden for døren, for de var glade for at se os igen, og vi var glade for at være hjemme. I hvert fald var jeg glad for endelig at være i Langå, efter flere timers kørsel i toget. Turen på Borholm har været en fantastisk oplevelse. Der er ingen tvivl om at, hvis man kunne gøre det igen, så er vi alle med på den. Majaliwa/ Mac 6.B 15

NATUREN TALER TIL DEN DER LYTTER Naturen taler til den der lytter I kan ikke fange miiiiiiig Forstærket fangstsigte!? Hallo deroppe!?...keep it fair, okay? Arghhh.. vandet er gået!!! Altså jeg er bare den flotteste korsedderkop i Langå, er det virkelig rigtigt, at mit billede kommer i skolebladet? X-klassens børn ved bådpladsen i Langå, hvor naturvejleder ved Langå Skole, Per Gjættermann, delte gavmildt ud af sin omfattende viden. Børnene kiggede ivrigt på skorpionstæger, rygsvømmere, vandkær, en korsedderkop, fisk, bær, blomster og diverse planter, mens Per forklarede alle de sjove, spændende og ofte vældigt overraskende sammenhænge, som naturen byder på. X-klassens faste natur/tekniklærere, Gertrud og Ole B., kan varmt anbefale en inspirerende tur med naturvejlederen. Børn og voksne i Satellitten ønsker jer en rigtig dejlig efterårsferie! 16

Nyt fra SFO. Nu er SFO s sommerlejr ganske vist ikke nogen nyhed mere, men vi vil alligevel benytte chancen til at vise lidt billeder fra tre gode ture med henholdsvis 3. kl., Hvepsereden og Boblerne. 3. kl. skulle først have en overnatning i SFO, hvor de sov i telte i Fritterskoven. Dagen efter blev de kørt ud i det blå. Det var en overraskelse, at deres anden overnatning skulle foregå i Skandinavisk Dyrepark. Det var en god oplevelse med hygge blandt dyrene. Boblerne og Hvepsereden havde begge to overnatninger på Over Koen ved Farsø. En stor lejrskole med god plads både inde og ude og lige ved Limfjorden. Der var rigtig mange børn af sted med højt humør, og der var fuld gang i leg og aktiviteter. Nu er det hverdag igen og vi er stadig mange børn. Faktisk så mange at vi pr. 1. oktober genåbner Hottentotterne som stue, for 2. og 3. kl. Vi har i dagligdagen mange aktiviteter i gang, f.eks.: - Mandag er bål-dag, med forskellige retter på menukortet. - Torsdagen er helliget vores rollespil, som er den eneste store aktivitet denne dag. - Vi har mange børn, der gerne vil bevæge sig, derfor går vi ofte i gymnastiksalen. - For de børn, der gerne vil fordybe sig i de mere stille aktiviteter, har vi blandt andet vores sy-værksted. Børnene leger og danner venskaber på tværs af klasser og alder. Stuerne er den trygge base for børnene, men de vil fortsat være åbne, så man kan være der, hvor ens venner er. 17

3. kl. lejr. Fritterskoven. Skandinavisk Dyrepark 18

Hvepselejr. Badning. Frokost i det grønne. 19

Boblelejr. Kagespisning. 20

Juniorklubben Langå Et sted for børns fritid Så er vi kommet godt i gang med det nye skoleår. Her ovre i klubben, er det dog, fritid der gælder. Juniorklubben er et sted hvor man kan slappe af efter skole, hygge sig med de andre børn, eller være med til nogle af de mange aktiviteter vi tilbyder. Vi er efter sommerferien begyndt med månedsplan igen, da vi synes det er en god måde at strukturere aktiviteter på, den findes på hjemmesiden, under juniorklubben. Som en ny ting er klubben også begyndt at bruge intranet til at sende beskeder til forældrene, en nem og god måde at kommunikere på, når man ikke ses hver dag. Det er vigtigt at påpege at ALLE aktiviteter i klubben er frivillig, så selv om der står at vi skal have konkurrencer, madklub, ned i hallen for bevægelsesaktiviteter osv. osv. kan man sagtens lade være, vores erfaring er nu at børnene gerne vil være med, men klubben er et fristed! Børnene har fri fra skolen, og her i klubben bestemmer man over sin egen fritid. Gode ideer, medbestemmelse og demokrati er noget vi sætter højt. Som ny klubleder er jeg blevet taget rigtigt godt i mod, og jeg er taknemlig og stolt over mit nye arbejde. For at præsentere mig selv kort; Jeg er en frisk nordmand/kvinde på 30år, uddannet pædagog, har boet i Randers i 5år. Som professionel og som menneske, er jeg en der forsøger at se muligheder, fremfor begrænsninger. Specielt optaget er jeg af at klubben skal være et sted hvor man trives, er glad og hvor der er rum for forskellighed. Jeg interesserer mig for sundhed og livsglæde, sundhed har mange sider, og indebærer også at man bliver set og forstået, så man kan vokse som menneske. Juniorklubben Langå er bygget op af engagerede mennesker, og det kan man tydelig mærke. Det er et godt sted at være. Klubben fylder til januar 5år, og vi er begyndt at forberede fødselsdagsfesten i form af at nogle af vores kreative børn Mads og Kasper har designet et nyt klublogo. Vi har gang i mange andre spænende projekter. Vi har blandt andet lige deltaget i lasergame mesterskab for juniorklubberne i Randers, haft poolparty, været til biograf premiere på filmen The Antboy, og haft overnatning i klubben. Vi har også haft åbent hus for 4.klasse, som var en sjov dag fyldt med konkurrencer og hotdogs. I oktober måned skal vi blandt andet bage for en sag. Juniorklubben Langå ønsker at vise engagement og støtte en god sag, hvilket jo kan gøres på så mange måder. Men det handler om at give noget af sig selv til sine medmennesker, og udvikle forståelsen af, at der findes mange der ude, der ikke altid har det så nemt. I oktober er vi med i bag for en sag, der støtter børns vilkårs børnetelefon, der hvert år hjælper 30 000 børn og unge med problemer. Vi bager og sælger til forældre og lærere, hvor vi giver indtægterne til børns vilkår. Det er snart efterårsferie, og der skal vi rigtig efterårshygge, og tager nogle ture ud af huset. Der er åbent fra 9-14 (fri.13.30) I Juniorklubben er børn, forældre og kollegaer altid velkommen på besøg. Døren er altid åben, vi ses! Et godt efterår ønskes til jer alle. De bedste hilsner fra Linn Derås Olsen 21

Glimt fra juniorklubben 22

Den tyske besættelse af Danmark. Af Søren Nørgaard (Langå Skole 1962 1992) Datoen var den 9. april 1940. Det var en dejlig varm forårsmorgen, men diset. Vi kunne høre en stærk, buldrende motorlyd fra snesevis af flyvemaskiner lige hen over os, men på grund af disen vidste vi ikke, hvad der var på færde. Senere på formiddagen hørte vi i radioen, at tyske tropper havde besat Danmark. De maskiner, vi havde hørt, var på vej nordpå for at tyskerne også kunne besætte Norge. Maskinerne havde ikke brændstof nok til at flyve helt fra Tyskland til Norge, så de landede i Ålborg lufthavn for at tanke op. Lufthavnen var da allerede besat af tyske faldskærmssoldater. Danmark var nu besat og det fik selvfølgelig stor indflydelse på vores hverdag. Det første vi mærkede til var mørklægningen. Alle vinduer skulle være dækket med mørklægningsgardiner, når der var lys indenfor. Intet lys måtte skinne ud og intet lys måtte vises. Prøv at forestille jer at gå en tur på Bredgade i Langå eller et hvilket som helst andet sted en mørk nat. Alt ville være mørkt, ingen lys i butiksvinduerne eller i husene, ingen tændte gadelygter, alt kulsort. I ville synes, det var en mærkelig fornemmelse. Begrundelsen for mørklægningen var at gøre det vanskeligere for engelske bombemaskiner at finde og bombardere flyvepladser og andre tyske anlæg. Det har været svært at orientere sig i byerne. Mange kom til skade ved at gå ind i lygtepæle og vejskilte. For et par dage siden hørte jeg på TV, at under mørklægningen var der faldet 14 mennesker i Randers havn og 7 af dem var druknede. På grund af krigen var stort set al handel med udlandet umuligt. Så der var mange madvarer vi ikke kunne købe, og det vi kunne købe var rationeret. Staten udstedte derfor rationeringsmærker, som skulle afleveres ved køb. Nogle af de ting man slet ikke kunne få var udenlandsk tobak, sæbe, kaffe, appelsiner, bananer og andre lignende produkter. Som I kan se på rationeringsmærkerne fortsatte rationeringerne flere år efter krigens ophør. Det meste af hvad vi dyrkede og producerede i Danmark skulle sendes til Tyskland. Det drejede sig mest om kød, smør, korn og æg, så derfor var også dansk producerede fødevarer rationeret. 23

Der var derfor mange ting, man ude på landet selv begyndte af forarbejde og fremstille. Det var selvfølgelig en stor fordel at bo på landet med hensyn til dyrkning og fremstilling af fødevarer til privat forbrug. Danmark var en kaffedrikkende og storrygende nation, så kaffe blev fremstillet ved f.eks. at riste bygkorn i en ovn. Det stank forfærdeligt. Det blev blandet med f.eks. cikorierødder. Det eneste der var fælles med rigtig kaffe var farven og absolut ikke smagen. Folk begyndte også at dyrke tobak. Resultatet kan aflæses på de navne vi gav den hjemmedyrkede tobak, f.eks. fimseshag eller prutskimelauge. Min første smøg var tørrede kirsebærblade rullet ind i avispapir. Det var ikke nogen nydelse. På landet var vi som sagt på mange måder bedre stillet med madvarer, end man var i byerne. Vi havde kød, mælk og æg, og dyrkede selvfølgelig kartofler, gulerødder, kål m.m., så vi led ingen nød. Store mængder af produkter skulle som sagt sendes til Tyskland og det var f.eks. forbudt møllerne at male hvedekorn til brødmel. Det danske politi skulle kontrollere, at der ikke var sække med mel i møllerne. På vor egn ringede betjenten til møllerne og fortalte, at han kom og kontrollerede den næste dag. Mølleren og naboerne havde så god tid til at fjerne sækkene. Det gjorde nu ikke så meget om kornet var blevet konfiskeret, for den danske hvede var ikke særlig velegnet til bagning. Min mor prøvede flere gange. Store flotte og gyldne brød kom ud af ovnen, men når ende skorpen blev skåret af, flød indmaden ud som en vælling og kun skorpen stod tilbage. Den smagte til gengæld ganske godt. En ting vi børn hurtigt kom til at mangle var cykeldæk. Det var umuligt at få cykeldæk, så når vi kunne skimte slangen gennem det tyndslidte dæk, viklede vi snore omkring stedet, men det holdt ikke ret længe. Nogle brugte reb som dæk, andre fik strimler af gamle bildæk til at sætte på fælgene. Man kan vist godt kalde det en rystende oplevelse at bruge sådanne dæk. Manglen på cykeldæk medførte mange cykeltyverier. Det var svært at opklare disse tyverier og andre lovovertrædelser, da ca. 2000 dansk politibetjente i september 1944 blev deporteret til den tyske koncentrationslejr Buchenwald. Rationeringsmærkerne var også eftertragtede tyvekoster. To af krigsvintrene var meget kolde og med meget sne. På grund af en stærk storm lå sneen i store driver omkring husene, mens der ingen sne var på markerne. Vi kælkede fra toppen af lade taget ned på gårdspladsen. Sneen lå så højt, at vi var nødt til at kravle for at komme under telefontrådene. Det var strengt forbudt at komme i nærheden af el-ledningerne. Da TV og computere ikke var opfundet skulle vi underholde os selv. Der var mange træer omkring gården, og dem kravlede vi meget i. Vi byggede platforme og legede Tarzan. Vi skød meget med slangebøsse og bue og pil og om aftenen spillede vi meget rundbold. Vi hjalp selvfølgelig også meget til med arbejde på gården. Da vi hver dag hørte og læste om krigen, kom det til at præge vores lege. Vi legede krig med vores trægeværer og altid englændere mod tyskere. Det var ofte svært at finde tyskere til et helt hold, men vi store drenge kunne sagtens overtale de mindre drenge til at være tyskere. Tyskerne byggede en baraklejr et par kilometer fra mit hjem, så vi så tyske soldater hver dag og de blev hurtig en del af vores hverdag. Da de opførte sig pænt, havde vi børn et relativt godt forhold til dem, og vi var egentlig ikke bange for dem. En gang legede vi med rigtige tyske soldater. En gruppe, som vi havde set og mødt mange gange kom gående forbi gården. Vi lå inde mellem træerne med vores trægeværer og begyndte at skyde på dem. Grinende hoppede soldaterne ned i en grøft, tog deres geværer, sigtede på os og nøjedes heldigvis med at sige bang - bang, ligesom vi gjorde. Derefter vinkede de til os og gik videre. De havde måske selv børn på vores alder. Tyske soldater skræmte os som sagt ikke, mens der var en del russere i tysk uniform, frivilligt eller tvunget. Dem var vi bange for. De var tit berusede og truende. Deres lyst til alkohol var stor. De brød f.eks. ind i biologilokalet på en realskole, tog præparaterne, snoge, hugorme, frøer og andre smådyr op af glassene og brugte spritten til spiritus. Ikke særlig 24