NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns og Aarhus Kommuner et oplæg vedrørende problemstillingen med at skaffe billige boliger til hjemløse. Oplægget vedrørte i overvejende grad den private lejelovs muligheder for kommunal anvisning og de økonomiske rammer for byggeri af nye boliger. På baggrund af styregruppens debat om oplægget, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et notat om de muligheder, som kommunerne har for at tilvejebringe betalelige boliger til hjemløse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Social- og Integrationsministeriet har på den baggrund udarbejdet nærværende notat. Indhold: 1. Mulige boligløsninger for hjemløse 1.1 Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger 1.2 Udslusningsboliger i almene boligafdelinger 1.3 Bofællesskaber i almene boliger 1.4 Skæve boliger til hjemløse 1.5 Almene ungdomsboliger 1.6 Kommunal anvisning i privat udlejningsbyggeri 1.7 Botilbud oprettet i henhold serviceloven 2. Boligstøtte Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.dk
1. Mulige boligløsninger for hjemløse Nedenfor beskrives de muligheder kommunerne har for at tilvejebringe boliger til hjemløse, der omfatter følgende: Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Udslusningsboliger i almene boligafdelinger Bofællesskaber i almene boliger Skæve boliger til hjemløse Almene ungdomsboliger Kommunal anvisning i privat udlejningsbyggeri Botilbud oprettet i henhold serviceloven 1.1 Boliger i almene boligafdelinger Regler om anvisning almene boliger til målgruppen for dette notat er beskrevet i almenboliglovens 59, stk. 1-2, med tilhørende vejledning om udlejning af almene boliger mv. kap. 5.2-5.2.3. I henhold til 59, stk. 1, i almenboligloven skal en almen boligorganisation stille mindst hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunen mhp. løsning af boligsociale problemer. Dog kan dette efter aftale med boligorganisationen omfatte op til samtlige af boligorganisationens boliger, jf. 59, stk.2, i almenboligloven. Kommunen skal anvise den boligsøgende en bolig på baggrund af en individuel vurdering af den boligsøgendes økonomiske, sociale og boligmæssige behov. Desuden skal kommunen sikre sig, at den anviste boligsøgende kan betale den fastlagte leje for boligen. I henhold til almenboliglovens 59, stk. 2, 3. pkt., betaler kommunen lejen for de boliger, den anviser til, fra det tidspunkt, boligen er stillet til rådighed og frem til udlejningen af boligen finder sted (tomgangslejen), og garanterer desuden for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser, lejeren har ved fraflytning af boligen. I forhold til denne bestemmelse kan kommunen indgå aftale med boligorganisationen om at stille boliger til rådighed, der udlejes som selvstændige boliger til hjemløse med tilhørende bostøtte efter servicelovens 85 eller efterforsorg i henhold til servicelovens 110. I almene boliger er der ofte igangsat boligsociale aktiviteter, der supplerer bostøtten, som borgeren kan have i tilknytning til boligen. Samlet giver dette et godt fundament for, at borgeren kan bo i egen bolig. Det er muligt at holde husdyr i almene afdelinger, såfremt beboerne har vedtaget en husorden herom. 2 af 10
Personkredsen Denne boligtype er velegnet til hjemløse, der ikke har væsentlige misbrugsproblemer eller psykiske problemer, men som først og fremmest har behov for at etablere sig i egen bolig og deltage i et socialt fællesskab. Huslejeniveau: I gennemsnit 735 kr. pr. m² i 2013 (ekskl. el, vand og varme), svarende til ca. 3.000 3.600 kr. pr. måned (for en bolig på omkring 50-60 m²) 1.2 Almene udslusningsboliger efter almenboligloven 63 Regler om udslusningsboliger er beskrevet i almenboliglovens 63, lov om leje af almene boliger m.v. 4, stk. 3, lov om social service 163 a. og i Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven, Afsnit IV, kapitel 12). Herudover er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig nr. 1652 af 13. december 2006 og bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. 1, stk. 8, hvad angår økonomisk refusion til lejeren i udslusningsboligen. I henhold til 63 i almenboligloven kan en kommune indgå en aftale med en almen boligorganisation om at stille ledige almene familieboliger til rådighed for kommunen som udslusningsboliger for personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter servicelovens 107 & 110 (se nedenfor). Der er tale om selvstændige boliger i almene boligafdelinger, der udlejes på vilkår fastsat i 1, stk. 8, i almenboligloven, hvorefter lejelovens regler om bl.a. opsigelse og oprykningsret kan fraviges. Varigheden af lejemålet kan således aftales mellem kommunen og beboeren ved lejemålets indgåelse. Med henblik på at gøre det økonomisk muligt for en tidligere beboer i et botilbud omfattet af 107 og 110 i serviceloven at bebo en sådan udslusningsbolig, ydes der økonomisk refusion til lejeren i udslusningsboligen. Refusionsbeløbet udgør forskellen mellem, hvad udgiften ville være i et 107 og 110 botilbud, og de udgifter, som beboeren har som lejer i en udslusningsbolig - heraf udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser omfattende varme, el, vand i henhold til kapitel 10 i den almene lejelov og forsyning af fællesantenneanlæg og adgang til elektronisk telekommunikationstjenester efter kapitel 11 i samme lov. Refusionsbeløbet udbetales til lejeren af kommunen uden forudgående ansøgning herom. Det er betingelse for udbetaling af refusion, at lejeren har ansøgt om boligstøtte til udslusningsboligen, der modregnes i beregningen af refusionsbeløbet til lejeren. Kommunen betaler desuden lejen for de boliger, den anviser til fra det tidspunkt, boligen er stillet til rådighed, og frem til udlejningen af boligen finder sted (tomgangslejen) og garanterer desuden for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser for lejeren ved fraflytning af boligen jf. 63, stk. 3. Personkredsen Denne boligtype er velegnet til hjemløse, der skal flytte fra botilbud omfattet af 107 og 110 i serviceloven, og som ikke har væsentlige misbrugsproblemer eller psykiske problemer, men som først og fremmest har behov for at etablere sig i egen bolig og deltage i et socialt fællesskab. Huslejeniveau: Svarende til boligafgiften i servicelovens 107 og 110 botilbud (gennemsnit). 3 af 10
1.3 Bofællesskaber i almene boliger Reglerne om bofællesskaber er beskrevet i 51, stk. 2 og 3, i almenboligloven, i bekendtgørelse om udlejning af almene boliger 1, stk. 10, 2. pkt., samt i Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven, Afsnit I, kapitel 3). Boligstøttereglerne for de særlige kollektive bofællesskaber er nærmere beskrevet i kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte, herunder særligt 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, samt i kapitel 12 a i vejledning om individuel boligstøtte, hvortil der henvises. To muligheder for bofællesskaber i almene boliger Kollektive bofællesskaber kan etableres enten ved boligorganisationens udlejning af almene boliger direkte til et kollektivt bofællesskab eller ved udlejning til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der herefter videreudlejer til et kollektivt bofællesskab Ifølge almenboliglovens 51, stk. 2, kan en almen boligorganisation udleje almene familieboliger til kommunalbestyrelsen og regionsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige behov, jf. kapitel 4 a i lov om individuel boligstøtte. Ifølge almenboliglovens 51, stk. 3, kan en almen boligorganisation ligeledes med kommunalbestyrelsens godkendelse og efter aftale herom udleje almene familieboliger til den type bofællesskaber, som er nævnt i 51, stk. 2. De regler, der gælder vedrørende kommunens betaling af tomgangsleje og garanti for istandsættelse ved fraflytning, gælder tilsvarende for disse boliger, jf. 59, stk.1, pkt. 3-5, i almenboligloven. Udlejning gennem kommunen/regionsrådet Udlejningen efter 51, stk. 2, sker via kommunen eller regionsrådet, som herefter videreudlejer til bofællesskabet/de enkelte bofællesskabsdeltagere. Kommunen eller regionsrådet fungerer hermed som fremlejer, hvorved de enkelte beboere i bofællesskabet får status som fremlejetagere. Hvis boligorganisationen lejer en bolig til en lejer, der ikke har til hensigt selv at anvende boligen til beboelse, f.eks. en kommune eller et amt, der videreudlejer, betragtes dette pr. definition som et erhvervslejeforhold, jf. almenboliglovens 45, stk. 2, 2. pkt., og bekendtgørelse nr. 648 af 25. juli 1995 af lov om lejeregulering i erhvervslokaler m.v. med senere ændringer. Boligorganisationen og kommunen/regionsrådet aftaler selv de nærmere forhold vedr. lejeforholdet. Det følger af lejeforholdet, at det er kommunen henholdsvis regionsrådet, der betaler husleje og istandsættelsesudgifter ved fraflytning i den situation, hvor kommunen eller regionsrådet står som lejer. Den enkelte bofællesskabsdeltager betaler leje til kommunen eller regionsrådet i overensstemmelse med den indgåede lejeaftale mellem den pågældende og kommunen/regionsrådet. Lejefastsættelsen i fremlejeforholdet (mellem kommune og bofællesskabsdeltageren) følger reglerne i den almindelige lejelovgivning. Beboerdemokratiske rettigheder fastholdes ved lejeforholdet og udøves af bofællesskabet og dets medlemmer. Det enkelte bofællesskab kan dog ikke tildeles flere stemmer end øvrige husstande (dvs. normalt to stemmer pr. husstand). Forholdet er i øvrigt reguleret af lejelovgivningen. 4 af 10
Udlejning gennem boligorganisationen Boligerne lejes ud direkte til et kollektivt bofællesskab ved, at boligorganisationen indgår lejeaftale med bofællesskabet som helhed og/eller de enkelte medlemmer af bofællesskabet. Hvis der lejes ud direkte til bofællesskabet, er det en forudsætning, at kommunalbestyrelsen godkender udlejningen på forhånd. Det er kommunens ansvar at påse, at bofællesskabet kun omfatter boligsøgende, der opfylder kravene til at bo i denne type bofællesskab, dvs. mindst tre personer med særligt socialt behov samt eventuelle nærtstående til disse, jf. ovenfor. Ved direkte udlejning gælder reglerne om kommunens betaling af leje og om kommunal garanti for istandsættelse ved fraflytning på samme måde som ved kommunal anvisning efter lovens 59, stk. 1. Øvrige vilkår Det enkelte bofællesskab skal omfatte mindst tre personer, som opfylder betingelserne for at kunne flytte i et kollektivt bofællesskab, dvs. som har det særlige sociale behov herfor, jf. ovenfor. Den bolig, der udlejes til bofællesskabet, skal omfatte mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere (et fællesrum). Boligstøtteregler Der forefindes særlige boligstøtteregler for bofællesskaber, hvorefter støtten beregnes individuelt for den enkelte beboer i bofællesskabet, og støtte ydes, selv om beboerne deles om et fælleskøkken. Personkredsen Det er kun kollektive bofællesskaber for beboere med særligt socialt betingede behov for at bo i bofællesskab, der er omfattet af mulighederne i 51, stk. 2 og 3. Personkredsen til de særlige bofællesskaber er personer, som ønsker at flytte i bofællesskab, og som har et særligt socialt betinget behov for at bo i en bofællesskabsbolig. Det er kommunalbestyrelsen/regionsrådet, der vurderer, om den pågældende ansøger skønnes at have behov for at bo i et bofællesskab af denne art. Huslejeniveau: 2.400-3.200 kr. pr. måned (før boligstøtte pr. boligstøttemodtager ved et bofællesskab på fire personer i en ca. 140 m2 lejlighed). 1.4 Skæve boliger Regler om skæve boliger er hjemlet i 149 a i almenboligloven, og nærmere regler er beskrevet i bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) nr. 138 af 17. februar 2009, ændret ved bekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2011 samt i Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven (Vejledning nr. 4 til serviceloven, Afsnit IV, kapitel 13). Der er afsat en pulje på finansloven, hvorfra kommunerne kan søge om støtte til etablering af skæve boliger til hjemløse. 5 af 10
Skæve boliger er selvstændige boliger med eget bad, toilet og køkken på 40-50 m2. En ejendom omfattende skæve boliger kan som regel omfatte op til 15 skæve boliger. Der kan ydes støtte på op til 400.000 kr. pr. bolig fra puljen. Den resterende anskaffelsessum for boligerne finansieres ved realkreditlån med kommunal garanti. Denne finansiering gør det muligt at opnå et huslejeniveau der ligger på mellem 2500-3000 kr. pr. måned. Der ydes støtte fra puljen til: Nybyggeri. Erhvervelse og efterfølgende ombygning af en eksisterende ejendom, såfremt ejendommen ikke opført med offentlig støtte. Ombygning, herunder på- og tilbygning af eksisterende ejendomme. Ejere af ejendomme, hvortil der er ydet støtte i medført af byggestøtte, kollegiestøtte- ældrebolig eller boligbyggerilovgivningen samt almenboligloven kan få tilsagn om støtte fra puljen til ombygning af disse ejendomme. Er den pågældende ejendom, der søges støtte til, beboet, skal de pågældende lejeres rettigheder iagttages ved ombygningen. Til støtte for beboerne kan der tilknyttes støtte ved en social vicevært 1. Til støtte hertil kan der fra puljen søges op til 300.000 kr. pr. år over en tre-årig periode, hvorefter det forventes, at kommunen overtager den fulde finansiering af ordningen. Det er kommunerne selv, der træffer beslutning om, hvem der skal bo i de skæve boliger, herunder træffer beslutning om, hvorvidt der kan holdes husdyr i ejendommen. Kommunens visiterer den enkelte borger til en skæv bolig på baggrund af en individuel vurdering af den enkeltes behov for en sådan bolig. I kommunens behandling af sagen bør indgå en vurdering af følgende: Borgerens behov for støtte i boligen Borgeren mulighed for indpasning og samspil med de øvrige beboere i ejendommen, der anvises til. I det tilfælde af, at der er tilknyttet en social vicevært til ejendommen, der anvises til, bør kommunen inddrage denne i sin visitation til boligerne. Skæve boliger kan oprettes af kommuner, regioner, almene boligorganisationer, selvejende institutioner eller andre private aktører. De kan dog kun drives af kommuner, regioner og almene boligorganisationer. At være beboer i en skæv bolig under en almen boligorganisation giver ikke adgang til at blive skrevet op på oprykningslisten i boligorganisationen. 1 De sociale viceværters arbejdsfunktion består i at løse boligsociale opgaver, og kan bestå af 1. Støtte i forhold til løsning af praktiske opgaver 2. Konfliktmægling med videre for at bevare relationerne beboerne imellem 3. Gennemførelse af fælles aktiviteter fx. Udflugter 4. Individuel støtte i hverdagen 5. Brobygning til fx det kommunale system 6. Koordination med samarbejdspartnere 6 af 10
Ansøgning om tilskud til skæve boliger sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Læs mere på http://www.mbbl.dk/boliger-til-saerlige-grupper/skaeve-boliger-til-saerligt-udsatte. Personkredsen Denne boligtype er velegnet til hjemløse med massive misbrugsproblemer og/eller psykiske problemer, der vanskeliggør, at de kan bo i en normal bolig. Husleje: kr. 3.000-3.500 kr. pr. måned. 1.5 Almene Ungdomsboliger Regler om udlejning af almene ungdomsboliger er beskrevet i almenboliglovens 4 og 52-53a, bekendtgørelse om udlejning af almene boliger, kapitel 3 og vejledning om udlejning af almene boliger, kapitel 6. Almene ungdomsboliger udlejes til unge under uddannelse samt unge med særlige sociale behov. Kommunen kan endvidere beslutte, at op til hver fjerde ledige almene ungdomsbolig stilles til rådighed for kommunens løsning af boligsociale problemer. I lighed med, hvad der gælder for almene familieboliger, betaler kommunen lejen for de boliger, den anviser til, fra det tidspunkt, boligen er stillet til rådighed, og frem til udlejningen af boligen finder sted (tomgangslejen) og garanterer desuden for opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser, lejeren har ved fraflytning af boligen. Almene ungdomsboliger må ikke overstige 50 m2. Personkredsen Ungdomsboliger kan anvendes til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov for en sådan bolig og kan således, jf. almenboliglovens 52, stk.1 og 3, anvendes af kommunerne til løsning af kommunens boligsociale problemer i forhold til unge mennesker. Huslejeniveau: ca. kr. 3.000 kr. pr. måned (ekskl. el, varme og vand) 1.6 Kommunal udlejning af boliger i privat udlejningsbyggeri Regler om kommunal udlejning af boliger i privat udlejningsbyggeri er beskrevet i bekendtgørelse af lov om kommunal anvisningsret I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om anvendelse af reglerne om kombineret udlejning i ét eller flere områder jf. almenboliglovens 51b og 59, stk. 4, kan kommunen indgå aftale med en privat udlejer om kommunal anvisning til dennes boliger med henblik på at løse kommunens boligsociale problemer. Anvisningen kan højst omfatte hver fjerde ledige bolig i ejendommen. Det er muligt indenfor denne ramme at indgå aftale om, at anvisningen angår et bestemt antal lejligheder i ejendommen. Derved kan kommunen sikre sig at få anvisning til den type bolig, der bedst dækker dens behov i forhold til 7 af 10
ansøgergruppen fx til mindre lejligheder, hvis målgruppen er hjemløse. En sådan aftale skal mindst omfatte to lejligheder, og ejendommen, det vedrører, mindst have otte lejligheder. Kommunalbestyrelsen skal offentligt opfordre samtlige ejere af private udlejningsejendomme til at byde ind fx ved annoncering i dagspressen med henvisning til kommunens hjemmeside om yderligere information om ordningen. En aftale med en privat udlejer kan højst have en periode af 6 år, og der kan efterfølgende ikke indgås en ny aftale med denne ejer. Kommunen udbetaler en godtgørelse for de lejligheder, den råder over, med et beløb fastsat af kommunen, med statslig refusion. Den statslige refusion af godtgørelsen kan maksimalt udgøre 30.000 kr. pr. lejlighed. Anvisningsloven har kun været anvendt i et endog meget beskedent omfang i de seneste 10 år, hvorfor der er ringe erfaringer med anvendelsen af ordningen, fx i forhold til hjemløse. Personkredsen Boligerne kan anvendes til hjemløse, der ikke har væsentlige misbrugsproblemer eller psykiske problemer, men som først og fremmest har behov for at etablere sig i egen bolig og deltage i et socialt fællesskab. Huslejeniveau: I gennemsnit ca. 800 kr. pr. m² i 2013 (ekskl. el, vand og varme), svarende til ca. 3.300 4.000 kr. pr. måned (for en bolig på omkring 50-60 m²) (alt afhængig af beliggenhed og kvalitet). 1.7 Botilbud omfattet af servicelovens 107, 108 og 110 Brug af 107 midlertidige boformer I henhold til 107 i serviceloven kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. I disse typer af tilbud er der mulighed for at arbejde med brugernes problematikker omkring fx stofmisbrug eller psykiske problemer. Ifølge stk. 2. skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens 107 til: 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Anvendelsen af servicelovens 107 skal ses i sammenhæng med andre botilbud og indsatsformer, herunder egen bolig efter almenboligloven gennem den kommunale boliganvisning, med eventuelt dertilhørende bostøtte. Midlertidige botillbud efter servicelovens 107 skal også ses i sammenhæng med botilbud til længerevarende/varigt ophold, herunder både boliger efter almenboligloven og 8 af 10
botilbud efter servicelovens 108. I praksis vil det ofte være borgerens behov for serviceydelser i boligen, der vil være afgørende for visitationen til det konkrete botilbud. Brug af 108 længerevarende boformer I henhold til servicelovens 108 skal kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. I den forbindelse kan nævnes, at der gennem de senere år blandt andet er sket en udbygning af de alternative plejehjem som er henvendt til særlige målgrupper, fx misbrugere, herunder psykisk syge misbrugere, der efter et mangeårigt (fortsat) misbrug og ofte et langt liv på gaden udvikler plejebehov fra en forholdsvis tidlig alder. Disse tilbud sigter generelt på varigt eller længerevarende ophold med henblik på, at brugerne kan få den pleje, de vanskeligt kan få på midlertidige boformer, og som grundet målgruppens karakteristika er vanskelig at rumme i de plejeboliger, herunder plejeboliger efter almenboligloven, der generelt er til rådighed for personer med et varigt plejebehov. Brug af 110 midlertidig boformer Efter servicelovens 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i en boform kan ske ved selvmøderprincippet eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene. Lederen af boformen har visitationsretten, og som udgangspunkt kan en hjemløs borger ikke afvises på grund af pladsmangel med mindre, der kan findes anden passende hjælp (herunder optagelse i andet 110-regi). Det er en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold i en boform efter servicelovens 110. Ved optagelsen bør opmærksomheden derfor rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en kortere eller længerevarende periode. I disse tilfælde skal der henvises til bo- og behandlingstilbud, som er tilrettelagt særligt for disse målgrupper. 2. Boligstøtte Reglerne om boligstøtte fremgår af lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 14. juni 2011. Boligstøtte er delt op i to ydelser, boligydelse og boligsikring. For at få boligydelse skal man være folkepensionist eller være tildelt førtidspension efter reglerne fra før 1. januar 2003. Boligydelse gives både til lejere, andelshavere og ejere. Er man lejer, får man boligydelse som et tilskud, der ikke skal betales tilbage. Hvis man er ejer eller andelshaver, får man boligydelse som et lån, der skal tilbagebetales, når man flytter fra boligen. For at få boligsikring, skal man være lejer. Er man tildelt førtidspension efter reglerne fra 1. januar 2003, kan der også søges boligsikring til ejer- og andelsboliger. 9 af 10
For at få boligstøtte skal boligen som udgangspunkt have eget køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb. Der kan ikke ydes boligstøtte til beboere i boformer efter serviceloven. Efter kapitel 4 a i boligstøtteloven kan man få boligstøtte til kollektive fællesskaber, som opfylder lovens bestemmelser. Boligstøtte beregnes ud fra husstandens indkomst, huslejens størrelse og boligens størrelse. Boligstøtte gives kun til et vist antal m2. Hvis man er enlig, kan man få boligstøtte til en bolig på op til 65 m2. Er der børn eller andre voksne i boligen, lægges der 20 m2 til pr. person. Bor der f.eks. to personer i en lejlighed på 100 m2, bruges kun 85/100 af huslejen til beregning af boligstøtte. Beregning af boligydelse Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den side 75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg på 6.100 kr. og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 144.300 kr. Indkomstgrænsen forøges, hvis der er børn i husstanden. Man skal selv betale et beløb svarende til 11 pct. af husstandsindkomsten og altid mindst 15.300 kroner om året. Man kan maksimalt få boligydelse til en årlig husleje på 81.000 kroner, og boligydelsen må ikke udgøre mere end 42.720 kroner om året. Maksimumsbeløbene forhøjes dog i nogle tilfælde, f.eks. hvis der er børn i boligen. Der er ikke noget maksimum for boligydelse, hvis man bor i en almen bolig eller ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, og boligen er anvist af kommunen. Beregning af boligsikring Boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse 133.500 kr. Indkomstgrænsen forøges, hvis der er børn i husstanden. Man skal selv betale et mindstebeløb af huslejen. Dette beløb er 22.500 kr. om året. Man kan maksimalt få boligsikring til en årlig husleje på 74.900 kr. Dette maksimum forhøjes dog med 5 procent for hvert barn i husstanden op til fire børn. Man kan højst modtage 39.516 kr. i boligsikring om året. Er der ikke børn i husstanden, kan boligsikringen ikke udgøre mere end 15 pct. af huslejen. Dette gælder dog ikke førtidspensionister. 10 af 10