Økonomisk prognose, marts 2014 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, PH.D. & CAND. SCIENT. OECON., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., MARIA R. KJELDSEN, STUD.POLIT, ASBJØRN HENNEBERG SØ- RENSEN, STUD. POLIT. Resumé: Godt i gang med 2014 er dansk økonomi fortsat præget af lav vækst, men i servicesektoren er der en rimelig optimisme at spore. De 5 år, der er gået siden finanskrisens start har været noget af en ørkenvandring for dansk økonomi. Den kvartalsvise vækst i det danske bruttonationalprodukt (BNP) har sejlet ind og ud af små recessioner uden rigtig at finde en fast retning. Afslutningen på 2013 med en negativ vækst i 4. kvartal på en halv procent stadfæstede, at 2013 blev endnu et lavvækst-år med en realvækst på kun 0,4 pct. i forhold til året før. På den måde blev 2013 ikke året, hvor dansk økonomi vågnede op til dåd. Dansk Erhvervs forventninger til de kommende år er noget højere, omend en behersket vækst på 1,3 pct. i 2014 og 1,6 pct. i 2015 ikke er imponerende, men dog kan være de første skridt på vej ind i den konjunkturgenopretning, som har været så længe undervejs. En vækst på 0,4 pct. i 2013 veksles til en noget højere om end stadig behersket vækst i 2014 og 2015 Det er glædeligt, at Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder opretholder den generelt positive stemning, som vi har set gennem de seneste medlemsundersøgelser. Et stort flertal af virksomhederne forventer øget omsætning, og blandt de eksporterende virksomheder er der en solid tro på fremgang i de næste tolv måneder sammenlignet med niveauet i de foregående tolv måneder. Ligeledes forventer et lille flertal af virksomhederne at skrue op for både beskæftigelse og investeringer. Dette billede stemmer rimeligt godt overens med de mere positive nøgletal, der har vist sig fra andre dele af økonomien igennem efteråret. Imidlertid er det stadig en mere tydelig positiv reaktion fra forbrugerne, der mangler for, at man kan konsolidere de optimistiske toner. Tabel 1 Forsyningsbalancen 2013-2015 Mia. kr. Real vækst 2013 2013 2014 2015 Privat forbrug 904,9 0,0 0,9 1,5 Offentligt forbrug 524,2 0,9 1,0 0,6 Faste bruttoinvesteringer 322,1 0,8 2,2 2,6 Lagerforøgelser 1) 1,7 0,2 0,0 0,0 Eksport af varer og tjenester 1017,9 1,0 2,6 3,6 Import af varer og tjenester 914,7 1,5 2,4 3,4 BNP 1858,8 0,4 1,3 1,6 Den økonomiske vækst forventes i 2014 og 2015 at blive mere solid, omend behersket. Fortsat lav inflation i udsigt Bruttoledighed (1.000 personer) 153 148 143 Inflation (pct.) 0,8 1,1 1,5 Kilde: Danmarks Statistik (2013) og Dansk Erhvervs egne skøn (2014-15). 1) Bidrag til realvækst i BNP. DANSK ERHVERV 1
Status og prognose for dansk økonomi Den lave økonomiske vækst i 2013 skyldes primært, at den indenlandske private efterspørgsel i form af det private forbrug og investeringerne lå underdrejet, mens eksporten og det offentlig forbrug holdt dansk økonomi oven vande. Forventningen er, at vi i de kommende par år vil se en mere solid vækst i den indenlandske efterspørgsel, der kan give den nødvendige støtte til genopretningen af dansk økonomi. Det private forbrug, der kun er vokset i et enkelt år siden finanskrisens start, må forventes at skulle give et væsentligt bidrag til væksten i de kommende år. Ligeledes ventes de faste bruttoinvesteringer at lægge betydeligt oveni de sidste par års spæde vækst til gavn for dansk økonomi. Betydningen af en solid vækst i den indenlandske private efterspørgsel ser man tydeligt ved at sammenligne Danmark med vores nærmeste nabolande Sverige og Tyskland, der er sluppet betydeligt mere heldigt gennem krisen blandt andet som følge af en mere solid udvikling i den indenlandske efterspørgsel. Øget indenlandsk privat efterspørgsel er nøglen til vækst fremadrettet Figur 1 Kvartalvis BNP 2007-2013, sæsonkorrigeret (mia. kr.) 500 490 480 470 460 450 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% Meget svagt økonomisk vækstbillede giver Danmark et BNP-efterslæb 440 430 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 Realvækst i forhold til kvartalet før, h. akse BNP (2013-priser) 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4-2,0% -2,5% -3,0% Kilde: Danmarks Statistik. Dansk økonomi har siden 2008 haft en utrolig skuffende BNP-udvikling og 2013 blev ikke undtagelsen fra dette billede, idet der var en meget beskeden vækst på blot 0,4 pct. i forhold til 2012, der med negativ vækst bestemt ikke var et imponerende udgangspunkt. Med den negative vækst i 4. kvartal 2013 har den kvartalsvise vækst været negativ i præcis halvdelen af de 22 kvartaler siden finanskrisens start i 3. kvartal 2008, mens der kun har været positiv vækst i 9 af kvartalerne, jf. figur 1. Hertil bør så lægges, at i de kvartaler, hvor væksten har været positiv, har den været meget beskeden og kun 3 gange været over en halv procent. Det har betydet, at det danske BNP-niveau (den blå kurve i figur 1) ved udgangen af 2013 stadig ligger væsentligt under niveauet fra 2007. Beregninger viser, at dansk økonomi har et BNP-efterslæb på godt 4,2 pct. svarende til godt 78 mia.kr. ved udgangen af 2013. Dansk økonomi ventes med en BNP-vækst på 1,3 procent i 2014 og 1,6 pct. i 2015 at komme betydeligt mere op i fart end det, som vi har oplevet de senere år i. Dette er faktisk en rigtig pæn økonomisk vækst for Danmark, når man sammenligner med de fore- DANSK ERHVERV 2
gående 6 år. Sammenligner man over en længere periode er det dog stadig ikke en prangende vækstrate, men det er i de senere år også blevet mere og mere tydeligt, at den nuværende økonomiske krise ikke er en, som man nemt slipper ud af. De forventede vækstrater er et resultat af de bedre vækstudsigter for vores store nærmarkeder, men også den hjemlige efterspørgsel vil bidrage gennem stigende niveau for privatforbrug og investeringer. På trods af dette vækstbillede for de kommende år, så vil dansk økonomi stadig ved udgangen af 2015 halte bagefter niveauet fra 2007, men efterslæbet vil trods alt være indsnævret til omkring 1,7 pct., svarende til godt 30 mia.kr., jf. figur 2. Figur 2 BNP-udvikling, 2000-2013 (mia. kr.) 2.000 1.950 1.900 1.850 1.800 BNP-efterslæb på 1,7 pct., i 2015 svarende til godt 30 mia. kr. BNP-efterslæb i 2015 på godt 30 mia.kr. i forhold til 2007 1.750 1.700 BNP 2013-priser BNP 2007 (2013-priser) 1.650 20002001200220032004200520062007200820092010 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne beregninger. Selvom det overordnede vækstskøn for 2014 stort set er opretholdt i forhold til Dansk Erhvervs december-prognose, så har der været behov for at tilpasse forventningerne til væksttempoet i de forskellige efterspørgselskomponenter i forhold til det billede, der nu tegner sig af den økonomiske udvikling. Især den fortsatte langsomme udvikling i privatforbruget indikerer, at væksttallene for det private forbrug vil ligge lavere i forhold til vores december-skøn. Til gengæld forventer vi en mere ekspansiv effekt fra det offentlige forbrug i 2014 baseret på de indgåede aftaler og den tekniske nedjustering af de nominelle forbrugsudgifter i 2013 og 2014. Det rekordstore og stigende overskud på handelsbalancen har til og med 2011 fungeret, som en god hjælpemotor for dansk økonomi, men svagere efterspørgsel i eurozonen har sat sit præg på dansk eksport, og væksten i eksporten har været noget lavere i de seneste par år. I 2014 forventer vi, at der kommer noget mere gang i eksporten, om end der stadig vil være et stykke vej op til fordums styrke. Til gengæld vil den svage indenlandske efterspørgsel fastholde importen på relativt lave vækstrater, hvorved handelsoverskuddet stadig forventes at blive en faktor i dansk økonomi. Ledigheden i 2014 forventes at slutte i et årsgennemsnit på omkring 148.000 personer, hvilket er godt 5.000 personer lavere end det forventede endelige niveau i 2013. Denne udvikling sker i høj grad i kraft af dagpengereformen, idet flere personer får et incitament til at komme i arbejde, men desværre også fordi flere fortsat vil trække sig ud af arbejdsmarkedet og dermed ikke vil blive registreret som ledige. I 2015 forventes den DANSK ERHVERV 3
økonomiske vækst at bidrage så meget, at der kommer et yderligere fald i ledigheden på 5.000 personer, således at den ender på omkring 143.000 personer. Det store lyspunkt i 2013 var inflationen, der da også endte på et historisk lavt niveau med et årsgennemsnit på 0,8 pct. Fremadrettet forventer vi et lidt højere inflationsniveau i 2014 på 1,1 pct. stigende til 1,5 pct. i 2015, hvorfor dansk økonomi også i de kommende år forventes at kunne høste fordelene af, at forbrugerne får en forøget købekraft af deres disponible indkomster. Det er dog værd at bemærke sig, at den lave inflation også har en negativ side, idet personer med gæld ikke i samme omfang får den hjælpende hånd, som de ellers får, når det beløb, som de skylder væk, bliver udhulet af en højere inflation. En længere periode med meget lav inflation er altså ikke nødvendigvis gavnlig, men indtil videre er det til fordel for forbrugerne, der oplever, at deres købekraft øges gennem reallønsstigninger. Beskæftigelse og ledighed Det samlede antal fuldtidsbeskæftigede steg i løbet af 2013 med næsten 20.000 personer, så beskæftigelsen i 4. kvartal 2013 var på 2.873.200 personer. De seneste kvartaler viser, at beskæftigelsen i den private sektor er begyndt at stige lidt, efter at have ligget underdrejet i en lang periode siden starten af 2010, jf. figur 3. En større stigning lader dog vente på sig, og det skyldes fortsat en haltende efterspørgsel på det danske arbejdsmarked. Danmark skal en del længere i den lange proces med genopretning til normale økonomiske vækstforhold, før vi vil se en mere signifikant beskæftigelsesfremgang. Fortsat lav inflation gavner forbrugernes købekraft Den private beskæftigelse i lille bedring, men har tabt 200.000 siden krisens start Figur 3 Beskæftigelsesudvikling 2007-2013, sæsonkorrigeret (antal personer) 2.150.000 950.000 2.100.000 2.050.000 2.000.000 900.000 850.000 1.950.000 800.000 1.900.000 1.850.000 1.800.000 Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse (h.akse) 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 750.000 700.000 Kilde: Danmarks Statistik. Siden oktober 2012 har der været et fald i den sæsonkorrigerede bruttoledighed på næsten 20.000 personer. Fra december 2013 til januar 2014 faldt bruttoledigheden hele 6.000 personer. Før man lader champagnepropperne springe for arbejdsmarkedet skal man dog holde sig for øje, at denne udvikling i høj grad er et resultat af institutionelle Reformer har den ønskede effekt, men giver også nogle statistiske skævheder DANSK ERHVERV 4
ændringer. Den kontanthjælpsreform, der delvist trådte i kraft ved årsskiftet, har en markant indflydelse på det store fald fra december til januar. Det sker, fordi flere overgår til nye ydelser eller helt mister retten til ydelserne, og derfor også falder ud af registreringssystemet. Det er samme mønster, der tegnede sig sidste år, da dagpengereformen trådte i kraft ved indgangen til det nye år, og påvirkede udviklingen i hele første halvår. At der i højere grad er tale om institutionelle effekter end faktiske ændringer på arbejdsmarkedet underbygges også af, at AKU-ledigheden siden sommeren 2013 har ligget stort set uændret. Figur 4 Udviklingen i bruttoledigheden 2007-2013 (antal personer) 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 Sæsonkorrigeret bruttoledighed Faktisk bruttoledighed 40.000 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Bruttoledighed er summen af nettoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt aktiverede. 2010M01 2010M04 Investeringer De faste bruttoinvesteringer var ude for et brat fald i starten af den økonomiske krise. Efter en lille genopretning frem mod 2. kvartal 2010 har investeringsniveauet ligget ret stabilt mellem 80 mia. kr. og 84 mia. kr., jf. figur 5. ii Denne udvikling ligner i høj grad den udvikling, som man havde i årene 2000 til 2005, hvor investeringsniveauet også lå og svingede omkring de 80 mia. kr. I det seneste kvartal så man et fald, som i høj grad var en korrektion tilbage til det jævne niveau efter, at kvartalet før var præget af en stor engangsinvestering. 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04 2011M07 2011M10 2012M01 2012M04 2012M07 2012M10 2013M01 2013M04 2013M07 2013M10 2014M01 De faste bruttoinvesteringer forventes fremover at stige afdæmpet med 2,2 pct. i 2014. Den lave stigningstakt skyldes den lave økonomiske aktivitet. Man vil stadig se lidt efterdønninger af de to store efterårsstorme og den dertilhørende stormflod fra 2013, hvilket især slår igennem på boliginvesteringerne. I 1999 så man en positiv effekt på investeringsniveauet som følge af december-orkanen, der havde virkning både i 1999 og 2000. Lille stigning i de faste bruttoinvesteringer I 2015 forventes en lidt større stigning i investeringsaktiviteten på 2,6 pct. Det sker som DANSK ERHVERV 5
en del af den forventede økonomiske genopretning. De fleste større virksomheder sidder efterhånden på en pæn egenkapital, men på grund af efterspørgselskrisen både i Danmark og på flere af vores vigtige eksportmarkeder, har virksomhederne ikke hidtil haft behov for at udvide deres produktion for at kunne følge med efterspørgslen. Den gryende genopretning i Danmark og specielt i udlandet vil forhåbentlig løsne op for denne knude, og derfor forventes en større stigning i investeringsniveauet i 2015 Figur 5 Faste bruttoinvesteringer 2007-2013, sæsonkorrigeret (mia. kr.) 110 105 Vækst i forhold til samme kvartal året før, højre akse Faste bruttoinvesteringer mv., mia. kr. (2013-priser) 15% 10% 100 95 90 85 5% 0% -5% -10% -15% 80-20% 75 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4-25% Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhverv. For de små og mellemstore virksomheder er problemet det modsatte. På grund af kreditopstramning hos pengeinstitutterne er det svært for de små virksomheder, der ikke har den nødvendige egenkapital, at lånefinansiere investeringer. Der er fortsat brug for, men stadig mangel på, risikovillig kapital til denne type investeringer. Der er dog tendens til, at finansiering til små og mellemstore virksomheder udenom bankerne vinder indpas, eksempelvis via crowdfunding og andre innovative finansieringsinstrumenter. Disse er dog stadig på et meget nyt stadie. Alternative investeringskilder kan være en vej frem Det private forbrug Privatforbruget forventes at stige med beskedne 0,9 pct. i 2014 og med 1,5 pct. i 2015. Disse forventninger skyldes meget blandede signaler i de indikatorer, der ligger tæt på privatforbruget. Forbrugertilliden sprang i juni op i positivt territorium, men efter stigningen kunne den ikke rigtigt fortsætte de fine takter, og selvom den stadig er i positivt område, er det ikke blevet til den ekstra stigning, der tilsyneladende skal til. De underliggende parametre viser også, at det i højere grad er andres økonomi folk er optimistiske omkring, og ikke i så høj grad deres egen. Før folk tør stole på deres egen økonomi er det svært at se, hvordan det private forbrug skal stige nævneværdigt. Dette under- Positive nøgletal mangler at smitte af på forbrugernes adfærd DANSK ERHVERV 6
streges også ved, at eksempelvis detailhandlens omsætning fortsat er på en nedadgående kurs. Den faldende tendens er dog aftaget i løbet af 2013, uden dog at være vendt til vækst. Selvom flere vigtige parametre peger i den rigtige retning, så tyder alt på, at danskerne stadig har finanskrisen klart i erindring, samt at man ikke skal være blind for, at 5 år med økonomisk krise sætter sine spor. Derfor forventer Dansk Erhverv også, at det endnu vil tage noget tid at vende stemningen, og væksten i privatforbruget vil derfor først komme over 1 procent i løbet af 2015. så det kan tage lang tid før efterspørgselskrisen bliver løsnet op I 4. kvartal 2013 tog det private forbrug et gevaldigt dyk. Det skete som følge af de to storme, der udløste store forsikringsudbetalinger til husholdningerne. Dette tæller i statistiske opgørelser som negativt privatforbrug. Korrigeres der for dette forhold var der i 4. kvartal 2013 en lille stigning på 0,2 procent i det private forbrug. Figur 6 Privatforbrug 2007-2013, sæsonkorrigeret (mia. kr.) 240 235 230 225 220 215 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 Kvartalsvis vækst, højre akse Privatforbrug, mia. kr. (2013-priser) 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% -3,5% -4,0% Kilde: Danmarks Statistik. Der er også nogle faremomenter, der kan få de private forbrugere til at beholde pungen i lommen i endnu længere tid. Heriblandt kan nævnes en stigende rente. Lige nu betaler de danske boligejere en historisk lav rente på deres lån, og udgifterne til at eje et hus er således meget små. Det er til gavn for det private forbrug lige nu, fordi penge, der ikke går til at betale renter, kan gå til andet forbrug. Men på sigt vil de stigende renter, som typisk følger med en konjunkturgenopretning, tage noget af rådighedsbeløbet fra forbruget, hvilket vil lægge låg på et opsving i økonomien. Dette scenarie ligger dog noget ude i fremtiden og afventer stadig den første rigtig store forbedring i økonomien. Det offentlige forbrug De seneste tal for Nationalregnskabet viste en overraskende høj vækst i det offentlige forbrug på 0,9 pct. i fjerde kvartal. Dermed kunne man få mistanke om, at mønsteret fra 2013 vil gentage sig, således at vi i 1. kvartal vil se en lav vækst, eller måske ligefrem DANSK ERHVERV 7
et fald i det offentlige forbrug, som så efterfølgende vil stige hen igennem året, jf. figur 7. Denne udviklingen skyldes nok i høj grad den nye budgetlov, der har indført et kraftigt incitament for kommunerne til at overholde deres årsbudgetter. Indtil kommunerne i højere grad har lært at sprede deres udgifter henover året, vil man nok se lignende pludselige udsving fra kvartal til kvartal, især med et lavt forbrug i starten af året stigende til et højere forbrug sidst på året. iii Indførelsen af de nye udgiftslofter må forventes at give en bedre styring af udgifterne på alle niveauer, og regeringens ønske om at holde sig inden for de udstukne rammer for underskuddet på de offentlige finanser sætter sine grænser for den ekspansive effekt af de offentlige udgifter. Når det er sagt, så giver den moderat lempelige finanslov et positivt bidrag til den økonomiske vækst. Forventningen er, at det offentlige forbrug i 2014 vokser med 1,0 pct., hvorefter vi forventer, at det offentlige forbrug falder tilbage til den politisk udstukne kurs med en vækst på 0,6 procent i 2015. Hvordan det offentlige forbrug præcist vil udvikle sig afhænger dog meget af den vækstpakke regeringen har bebudet i løbet af foråret. De første antydninger siger, at pakken bliver pengeløs, og at det derfor ikke kommer til at påvirke det offentlige forbrug så meget. Figur 7 Offentligt forbrug 2007-2013, sæsonkorrigeret (mia. kr.) 134 132 130 128 126 124 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% 122 Kvartalvis vækst, h. akse Offentlig forbrugsudgift, mia. kr. (2013-priser) -2,0% -2,5% 120-3,0% 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 Kilde: Danmarks Statistik. Udenrigshandel og betalingsbalance Den økonomiske vækst var i 2013 gået lidt ned i kadence hos vores to største samhandelspartnere i Sverige og Tyskland. På den baggrund har eksportvæksten de seneste år været betydeligt mere afdæmpet, jf. figur 8. Fra andet kvartal 2009 til 2. kvartal 2011 steg eksporten med 10 pct., mens den fra andet kvartal 2011 og frem til 3. kvartal 2013 blot steg med 2,5 pct. Importen er i de samme perioder steget med henholdsvis 10,6 pct. og 2,1 pct. Seneste kvartal var dog præget af, at stormene i 2013 krævede forsikringstjenester i udlandet, der regnskabsteknisk sænker importen. Mange år med massive danske overskud i samhandlen med udlandet DANSK ERHVERV 8
Figur 8 Udenrigshandel: Varer & tjenester 2007-2013, sæsonkorrigeret (mia. kr.) 280 270 260 250 240 230 220 210 200 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 Eksport af varer og tjenester, mia. kr. 2013- priser Import af varer og tjenester,mia. kr., 2013- priser 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 Kilde: Danmarks Statistik. Den danske eksport nyder dog stadig godt af en produktsammensætning, som ikke er særlig konjunkturfølsom. Nødvendighedsvarer som medicin og andre farmaceutiske produkter, samt fødevarer udgør en relativt stor del af den danske eksportportefølje. Væksten i importen har været meget moderat de seneste to år. Det skyldes den lave danske indenlandske efterspørgsel, både hos de private og offentlige virksomheder og de private forbrugere. Samtidig betyder det, at der har været et betydeligt handelsoverskud i lang tid, hvilket har medført et rekordstort overskud på betalingsbalancen. Dansk Erhverv forventer, at eksporten stiger med 2,6 pct. i 2014, for derefter at stige 3,6 pct. i 2015 i takt med, at den internationale økonomi begynder at vinde momentum. Den forventede importvækst ligger en anelse lavere med 2,4 pct. i 2014, og et plus på 3,4 pct. i 2015. Der vil derfor nok gå en rum tid, før vi ser en måned med handelsunderskud. Udviklingen i verdensøkonomien BNP i eurozonen forventes at stige moderat med 1,0 pct. i 2014. Som sædvanlig er det Tyskland, der med en forventet vækst på 1,8 procent trækker et stort læs. Det er også hjulpet på vej af den tyske økonomis markante størrelse i forhold til de andre økonomier i Eurozonen. En risikofaktor ligger i, om den franske økonomi kan fortsætte sin økonomiske udvikling. Der er tegn på, at netop franskmændene måske står foran en opbremsning. Lav eksportvækst i 2014, men større positiv udvikling i 2015 Forventet positiv udvikling i eurozonen, men små skridt fremad I Sverige ventes væksten i 2014 at ende på 2,3 pct. Sverige er kommet hurtigere ud af krisen end mange andre lande. Dermed forventes den økonomiske vækst hos vores to nærmeste handelspartnere igen at komme op på et relativt højt niveau. Især sammenlignet med en europæisk økonomi, der ikke har set prangende økonomisk udvikling i de sidste fem år. DANSK ERHVERV 9
Norge har klaret sig ganske pænt gennem krisen i høj grad takket være Nordsøolien. Desværre er nordmændene ikke så store aftagere af danske varer, som deres umiddelbare nærhed ellers burde tilsige. I USA forventes det, at økonomien efterhånden har ramt et stabilt opsving. Det skal dog blive spændende at se, hvorvidt USA kan holde de økonomiske hjul i gang, efterhånden som det månedlige støtteopkøb af statsobligationer fra FEDs side udfases yderligere. Mere positive toner fra USA, men der er stadig risikofaktorer, der lurer Tabel 2 Forventet økonomisk realvækst for udvalgte eksportmarkeder 2014-2015 Land Andel Danmarks samlede vareeksport i 2012 Forventet BNPvækst, 2014 (pct.) Forventet BNPvækst, 2015 (pct.) Tyskland 15,2 1,8 2,1 Sverige 13,1 2,3 2,8 Storbritannien 9,3 2,3 2,4 USA 7,4 2,9 3,0 Norge 6,8 2,2 2,5 Kina 2,9 7,5 7,5 Eurozonen 33,9 1,0 1,4 Kilder: Økonomisk Redegørelse 2013, Eurostat, OECD Economic Outlook, Danmarks Statistik, EUkommissionens efterårsprognose og Dansk Erhverv. Så længe den indenlandske private efterspørgsel i Danmark ikke er stærkere, så er den danske eksport fortsat meget vigtig for den økonomiske fremdrift. De fem øverste lande i tabel 2 aftager godt 52 procent af vores eksport, derfor er det også vigtigt for Danmarks eksport, at disse lande har et sundt økonomisk klima. Det bemærkes også, at fire ud af vore fem største samhandelspartnere ligger uden for eurozonen (Sverige, Storbritannien, USA og Norge), hvilket betyder, at Danmark gennem faldende eurokurs iv alt andet lige opnår forbedret konkurrenceevne over for disse lande. Godt 34 pct. af den danske vareeksport går til lande, der ligger i eurozonen, hvor krisen stadig har et vist tag, omend vi forventer en afdæmpet vækst på 1,0 pct. i 2014, og 1,4 pct. i 2015. 52 pct. af vareeksport går til fem lande DANSK ERHVERV 10
Konjunkturmåling: Optimisme i serviceerhverv Dansk Erhverv offentliggør som en del af den økonomiske prognose en medlemsundersøgelse, der belyser den aktuelle situation i servicesektoren og erhvervslivets forventninger til de kommende 12 måneder. 501 virksomheder har givet deres syn på fremtiden Virksomhederne har positive forventninger til de kommende 12 måneder. I alt forventer 48 pct. en stigning i omsætningen, mens 15 pct. vurderer, at deres omsætning vil falde i løbet af de næste 12 måneder, som vist i den nedenstående figur. Netto (andel, der forventer en stigning, fratrukket andelen, der forventer et fald) er det således 33 pct., der forventer en stigende omsætning i 2014. Figur 9 Forventninger til de kommende 12 måneder, sammenlignet med de foregående 12 måneder Omsætning 15% 38% 48% Netto 33 % Halvdelen af eksportvirksomhederne forventer fremgang i eksporten i de næste 12 måneder Ansatte 12% 22% 65% Netto 10 % Investering 15% 26% 59% Netto 11 % Eksport 8% 41% 51% Netto 43 % Den vil stige Den vil være uændret Den vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, februar 2014. n=501. Anm.: Spørgsmål om eksport kun besvaret af virksomheder, der har eksportsalg De positive forventninger afspejler sig ligeledes i, at en overvægt svarende til omkring hver tiende virksomhed forventer at øge antallet af ansatte og investeringsniveauet. Det tyder på, at der samlet set er en behersket optimisme omkring 2014. Blandt eksporterende virksomheder er optimismen væsentligt mere udtalt. Som vist er det hver anden virksomhed, der forventer at øge sit eksportsalg, mens kun 8 pct. forventer en nedgang i deres eksport. Det afspejler både, at dansk eksport længe har oplevet en gunstig udvikling trods indenlandsk lavvækst, og at de virksomheder, der har opbygget eksportsalg, typisk også er større og mere velkonsoliderede virksomheder. Den forventede omsætningsfremgang er tilsyneladende ikke nok til at hæve antallet af ansatte Forskelle mellem brancher Der er væsentlig forskelle på, hvorledes medlemsvirksomhederne inden for forskellige brancher oplever og vurderer den aktuelle økonomiske situation. Størst optimisme er der i engros- og rådgivningsbrancherne, mens der er mere afdæmpede forventninger DANSK ERHVERV 11
inden for detail- og transportbranchen. Dette er opsummeret i tabellen nedenfor. Tabel 3 Forventninger til de kommende 12 måneder, nettotal Omsætning Ansatte Investeringer Detailhandel 16 % -14 % 1 % Engroshandel 53 % 41 % 21 % Transport 15 % -1 % 4 % Rådgivningserhverv 62 % 37 % 25 % Anm.: Der er vist udvalgte brancher. Detailhandel n=152, Engroshandel n=78, Transport n=116 og Rådgivningserhverv n=58. Rådgivningserhvervene er de mest optimistiske i servicesektoren Detailhandlen er en meget konjunkturafhængig branche, hvilket afspejler sig i branchens vurdering af de kommende 12 måneder. Detailomsætningen har været kontinuerligt faldende over de senere år. Forbrugertilliden er steget over det seneste halve år, men endnu har det ikke manifesteret sig i voksende salg. Der er imidlertid en tro på, at det vil begynde at ske igennem 2014. Sideløbende med det regner branchen dog også med at fortsætte tilpasningen i form af en reduktion af antal ansatte. Netto 16 pct. af detailvirksomhederne forventer således omsætningsfremgang, mens netto 14 pct. forventer at reducere medarbejderstyrken. Engrosbranchen har samlet set positive forventninger til de kommende 12 måneder. Godt halvdelen af grossistvirksomhederne forventer en stigning i omsætningen og to ud af fem forventer en stigning i antal ansatte i 2014. En ud af fem forventer at øge investeringsniveauet de kommende 12 måneder. Optimismen i branchen skal ses i forhold til, at branchen blev særligt hårdt ramt af krisen og tvunget til at foretage mange tilpasninger, men den er siden kommet på fode igen og har den senere tid klaret sig bedre end samfundsøkonomien som helhed. Transportbranchen har overvejende positive forventninger til 2014, og netto 15 pct. forventer således en fremgang i omsætningen. Omvendt er forventningerne væsentligt mindre positive end nogle af de andre brancher. Som underleverandør af transportydelser er transportsektoren afhængig af udviklingen i andre dele af økonomien, og så længe der ikke forventes et egentligt generelt opsving, så er det ikke overraskende, at sektoren er tilbageholdende med at øge investeringsniveauet og arbejdsstyrken. Rådgivningserhvervene, der bl.a. omfatter it-virksomheder, konsulenthuse og revisorer, er den mest positive branche i konjunkturanalysen. Der forventes både stor fremgang i omsætningsudvikling, beskæftigelse og investeringsniveau de kommende 12 måneder. Det hænger blandt andet sammen med, at branchens virksomheder er knap så konjunkturfølsomme som i mange andre erhverv, da der er behov for eksempelvis konsulentbistand og revisionsydelser uanset, hvordan den økonomiske situation ser ud. Fakta om konjunkturmålingen Dansk Erhvervs konjunkturanalyser baserer sig dels på nøgletallenes udvikling og dels på erhvervslivets forventninger til fremtiden, der afdækkes igennem medlemssurveys. Medlemsundersøgelsen blev gennemført i februar 2014 blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Der er i alt indsamlet 501 besvarelser. DANSK ERHVERV 12
REDAKTION Økonomisk prognose er udarbejdet af cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D. & cand. scient. oecon., økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand. scient. pol. og makroøkonomiske medarbejdere Asbjørn Henneberg Sørensen, stud. polit., og Maria Ramsø Kjeldsen, stud. polit. Redaktionen er afsluttet 10.marts 2014. FAKTA OM MEDLEMSUNDERSØGELSEN Medlemsundersøgelsen, der udgør grundlaget for den økonomiske prognose er gennemført i september 2013 blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Svarprocenten var 9, hvilket er normalt for den slags undersøgelser. Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os. Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem. PRESSEKONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Michael H.J. Stæhr på mjs@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 62 54. SLUTNOTER i Prognosen er udarbejdet dels ud fra Dansk Erhvervs medlemsvirksomheders besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse i februar 2014 og dels under forudsætning af bekendtgjort økonomisk politik i prognose-perioden. ii Kronebeløbene for bruttoinvesteringerne er for sammenlignelighedens skyld angivet i faste 2013-priser. iii Der kan dog også til dels være en mere regnskabsteknisk forklaring på de store udsving i det offentlige forbrug i de seneste kvartaler, men disse plejer at forsvinde med revisioner af nationalregnskabstallene. iv Danmark fører som bekendt fastkurspolitik overfor euroen, hvorfor faldende eurokurs automatisk resulterer i faldende effektiv kronekurs også. DANSK ERHVERV 13