Økonomisk Prognose, juni 2015

Transkript

1 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 Økonomisk Prognose, juni 2015 Dansk økonomi bevæger sig stille og roligt fremad. Og med mindre, genopblusningen af den græske gældskrise og dennes mulige negative konsekvenser får fat, så forventes dansk økonomi at fortsætte sin fremfærd. Erhvervslivet mærker også de lidt bedre tider og har samlet set positive forventninger til udviklingen den kommende tid. De positive udsigter for dansk økonomi forventes at resultere i en ganske pæn økonomisk vækst på 1,6 pct. i år og 1,8 pct. i Optimisme vokser, men for tidligt at tale om egentligt opsving Dansk Erhverv har foretaget en konjunkturmåling blandt 425 medlemsvirksomheder omkring deres forventninger til den økonomiske udvikling de kommende 12 måneder. Den nedenstående figur viser udviklingen i nettotallene for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheders forventninger til de kommende 12 måneder for så vidt angår omsætning, antal ansatte og investeringsniveau. Der er vist resultater for målinger siden begyndelsen af Som det ses er det aktuelle niveau en smule lavere end for 1 år siden. Man kan i de seneste målinger iagttage tegn på fremgang og forventninger om bedre tider, hvilket også harmonerer med, at der har været vækst i dansk økonomi 7 kvartaler i træk. Dog er optimismen blandt medlemsvirksomhederne stadigvæk for begrænset til, at man kan tale om at erhvervslivet forventer et egentligt opsving set over de kommende 12 måneder. Positive forventninger i erhvervslivet Forventninger til udviklingen de kommende 12 måneder, nettotal for perioden % Ansatte Omsætning Investeringer 40% 30% 20% 10% 0% Flere positive målinger harmonerer med fremgang i dansk økonomi -10% Kilde: Dansk Erhverv, juni n=425, og tilsvarende forudgående målinger med identiske spørgsmål og et tilsvarende svargrundlag. Anm.: x-aksen viser den tidsmæssige udvikling fra 2013 til De markerede punkter på linjerne indikerer de fak- Side 1/9 Dato: 30. juni 2015

2 tisk foretagne konjunkturmålinger; i alt 3 årlige målinger. Nettotal: Andelen som forventer en stigning fratrukket andelen, som forventer et fald Flere resultater fra medlemsundersøgelsen Rækken af positive konjunkturmålinger cementer optimisme i dansk erhvervsliv, der afspejler at de centrale økonomiske nøgletal har rettet sig den senere tid, og en forventning om at den positive udvikling vil fortsætte. Hvad angår antal ansatte og investeringsniveau er en overvægt svarende til ca. hver femte virksomhed positiv. Størst er optimismen blandt eksportvirksomhederne, hvor to ud af tre forudser øget eksportsalg. Dansk eksport steg med 2,0 pct. i 1. kvartal, og medmindre den græske krise rammer realøkonomien i Europa hårdt, så ventes forsat pæn eksportvækst. Alt i alt viser konjunkturmålingen, at erhvervslivet overordnet set har positive forventninger til udviklingen de kommende 12 måneder. Omvendt er det trods alt forholdsvis afdæmpede resultater, der ikke tyder på, at erhvervslivet forventer en stor ketchupeffekt i forbrug og vækst, men snarere en fortsættelse af den gradvise forbedring af konjunkturerne. Erhvervslivets forventninger til de kommende 12 måneder, juni 2015 Omsætning 12% 33% 54% 42 pct. Ansatte 11% 33% 56% 22 pct. Investeringer 11% 31% 58% 20 pct. Eksport 7% 30% 63% 56 pct. Stige Uændret Falde Kilde: Dansk Erhverv, juni n=425, dog har kun 102 virksomheder eksportsalg Anm.: Der er stillet spørgsmålet Hvordan forventer du, at virksomhedens samlede omsætning/antal ansatte/niveauet af jeres investeringer/eksport vil udvikle sig de kommende 12 måneder, sammenlignet med de foregående 12 måneder? Nettotal: Andelen som forventer en stigning fratrukket andelen, som forventer et fald Forskelle mellem brancher Optimismen er ulige fordelt i erhvervslivet, og er mest udtalt i rådgivningsbrancherne, der rummer en lang række forskellige erhverv gående fra it-konsulenter til revisorer, mediebureauer, advokater og lignende rådgivere. Også engroshandlen er forholdsvis optimistisk. Forventningerne hos detailhandelsvirksomheder, der tidligere har været relativt negative og måske mest direkte har mærket til den tilbageholdende og afdæmpede købelyst blandt forbrugerne, er tilbage i positivt terræn, jf. tabel på næste side. Side 2/9

3 Forventninger i udvalgte brancher, nettotal, juni 2015 Rådgivning Engros Detail Transport Omsætning 71 pct. 52 pct. 34 pct. 14 pct. Ansatte 48 pct. 29 pct. 7 pct. 7 pct. Investeringer 27 pct. 27 pct. 10 pct. 7 pct. Antal virksomheder Kilde: Dansk Erhverv, juni n=425. Dog kun vist for udvalgte brancher med et rimeligt svargrundlag Nettotal: Andelen som forventer en stigning fratrukket andelen, som forventer et fald Rådgivningsbrancherne har generelt klaret sig relativt godt gennem de svære år med krise i dansk økonomi. Det skyldes ikke mindst, at de typisk er mindre konjunkturfølsomme, eftersom der også vil være brug for rådgivningsydelser såsom revision og advokathjælp i dårlige tider. Samtidig har den overordnede økonomiske udvikling i dansk økonomi vist, at der er et væsentligt vækstpotentiale i de forskellige dele af servicesektoren, og herunder ikke mindst i rådgivningserhvervene. Især optimisme i rådgivningserhvervene Engrossektoren fungerer som bindeleddet mellem producenterne og virksomheder, der har et behov for forskellige produkter og services fx i deres produktion, videresalg og til brug internt i organisationen. Derfor er grossisterne afhængige af, at der er gang i det danske erhvervsliv, så efterspørgslen efter de tjenester, de kan tilbyde, øges. De bedre økonomiske nyheder sætter gang i efterspørgslen i erhvervslivet, hvilket engrossektoren er godt placeret til at være blandt de første til at nyde godt af. Detailhandlen er en branche, der er helt afhængig af købelysten blandt de danske forbrugere. Under de senere års krise har forbruget ligget underdrejet, hvilket har bevirket, at detailhandlens økonomiske konjunkturvurderinger har været meget afdæmpede. Konjunkturmålingen viser dog, at der er en tro på en begyndende vending mod bedre tider og større købelyst. Transporterhvervet har de mest afdæmpede økonomiske forventninger, der som samlet betragtning kun er svagt positive. Det bekræfter resultatet fra tidligere målinger, hvor transportsektorens økonomiske forventninger har været svingende, men typisk blandt de mindst optimistiske brancher. Desuden har transportsektoren tidligere nydt godt af den danske eksportvækst, som øger behovet for transporttjenester, men selvom eksportudviklingen fortsat bidrager med fremgang har eksportudviklingen været mere blandet på det seneste. Også positive takter i detailsektoren vidner om tro på, at forbrugerne så småt er ved at blive mere købelystne Side 3/9

4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 Dansk økonomi bevæger sig stille og roligt frem BNP: Den samfundsøkonomiske vækst endte i 2014 med at blive på 1,1 pct. Dette er ikke en imponerende vækstrate, men stadig en markant ændring i forhold til 2012 og 2013, hvor BNP hhv. faldt og stod helt stille. Der har, frem til 1. kvartal 2015, de seneste 7 kvartaler været positiv vækst målt fra kvartal til kvartal, hvilket ikke er set siden årtusindeskiftet. Dansk økonomi er slået ind på et positivt vækstspor og er kommet godt i gang med 2015 Dansk økonomi ser således ud til at være slået ind på et positivt vækstspor, og er også kommet ganske fornuftigt i gang med Der er således begrundet håb om, at dansk økonomi omsider er klar til at trække sig selv ud af den økonomiske lavvækstfælde, som vi har befundet os i siden Vi forventer, at 2015 med en vækst på godt 1,6 pct. bliver året, hvor dansk økonomi slipper fri af de senere års lavvækst, og dermed begynder at hente ind på det vækstefterslæb, som år med krise har skabt. Det positive vækstbillede, forventer vi, bliver forstærket i 2016, således at dansk økonomi endelig får lukket det gab, der har været op til niveauet for bruttonationalproduktet i 2007 året før finanskrisen ramte. Kvartalvise og årlige reale vækstrater , 1. kvartal 4% Realvækst i forhold til kvartalet før Årlig realvækst i pct. i forhold til året før 2% 0% -2% -4% -6% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (NKN1). Eksport: Det er fortsat sådan, som det har været siden krisens start i 2008, at det er eksporten af varer og tjenester, der holder hånden under dansk økonomi. Med en flot realvækst på omkring 6 pct. siden 2007, har eksporten af varer og tjenester, der udgør mere end halvdelen af dansk økonomi, sikret, at det ikke er gået værre med den økonomiske vækst i Danmark. Eksporten er naturligvis meget følsom overfor, hvordan det går økonomisk i omverdenen. Da EU og specielt Tyskland oplevede en mindre vækstafmatning henover sommeren sidste år i kølvandet på udbruddet af handelskonflikten med Rusland, tabte dansk eksport efterfølgende pusten. Svækkelsen af euroen og dermed danske kroner har imidlertid givet medvind til danske virksomheder på En solid vækst i eksporten siden 2007 har holdt hånden under dansk økonomi, men der kan lure flere udfordringer i den kommende tid Side 4/9

5 andre markeder, hvorfor eksporten også i 2015 ser ud til at kunne lægge en fast bund under dansk økonomi. Der kan dog fortsat lure nogle farer for dansk eksport og dermed dansk økonomi. Dels vil en optrapning af EU s handelskonflikt med Rusland kunne påvirke dansk eksport direkte, men også mere indirekte via en vækstafmatning i flere af de andre EU lande, således som vi så det henover sommeren og efteråret sidste år. En anden usikkerhedsfaktor er problemerne med at finde en løsning på Grækenlands store gældsproblemer. Hvis Grækenland går statsbankerot og ender med at udtræde af euroen, så burde det ikke direkte få den store betydning for dansk økonomi, men når det er sagt, så er det svært præcist at vurdere, hvordan de finansielle markeder vil reagere på en sådan udtræden. Umiddelbart burde de finansielle markeder have indbygget et sådant scenarie i priserne, men Grækenlands mulige udtræden af euroen kan alligevel godt få stor betydning for euro-kursen og dermed for kursen på danske kroner, ligesom der igen vil kunne opstå et spekulativt pres på kronen, hvilket alt sammen kan få betydning for dansk eksport. På trods af den usikkerhed, der hersker, så forventes eksporten igen i år at skulle holde hånden under dansk økonomi med sit bidrag til væksten, der dog forventes suppleret af noget mere støtte fra den indenlandske efterspørgsel, end det vi har været vant til de senere år. Med baggrund i dette forventer vi en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) i 2015 på 1,6 pct., mens væksten i 2016 med 1,8 pct. bliver en anelse højere. Dansk økonomi kommer mere op i fart, og i løbet af næste år lukkes gabet op til niveauet fra Det betyder, at den reale værdi af den samlede produktion i Danmark ved udgangen af 2016 endelig kommer over niveauet ved indgangen til finanskrisen i Hvis man vil kan dette betragtes som den første milepæl for dansk økonomi i genopretningen af økonomien, men der er stadig et stykke vej op til de senere års målsætning om en gennemsnitlig økonomisk vækst på 2 pct. af BNP årligt frem mod Eksporten vil fortsat bidrage til væksten, men den indenlandske efterspørgsel forventes også at bidrage i større grad i de kommende år Den nedenstående tabel opsummerer Dansk Erhvervs vækstskøn og forventninger til den økonomiske udvikling de kommende år. Forsyningsbalancen Mia. kr. Årlig real vækst i pct Privat forbrug 901,6 0,6 1,6 2,0 Forbrugsudg. i non-profit inst.( NPISH) 1) 30,1-2,2 0,0 0,0 Offentligt forbrug 513,4 1,4 1,0 0,3 Faste bruttoinvesteringer 358,7 3,7 2,2 3,5 Lagerforøgelser 1) 11,2 0,3 0,0 0,0 Anskaffelser minus afhændelser 1) 2,9 0,0 0,0 0,0 Eksport af varer og tjenester 1030,2 2,6 2,9 3,6 Import af varer og tjenester 928,9 3,8 2,8 3,8 BNP 1919,2 1,1 1,6 1,8 Bruttoledighed (1.000 personer) Inflation (pct.) 0,6 0,7 1,5 Kilde: Danmarks Statistik (2014) og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). 1) Bidrag til realvækst i BNP. I 2015 og 2016 forventes en kraftigere indenlandsk efterspørgsel at give en noget større økonomisk vækst, end vi har været vant til de senere år. Der er desuden udsigt til faldende ledighed og fortsat lav om end stigende inflation Side 5/9

6 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 Indenlandsk efterspørgsel Den indenlandske efterspørgsel ventes i de kommende år at trække en større andel af væksten, dels i form af en stærkere indenlandsk privat efterspørgsel fra især forbrugerne, men også i form øget offentligt forbrug. Det private og offentlige forbrug bidrager til vækst Stigningstakten i det offentlige forbrug i de kommende år forventes at blive lavere end i 2014, hvilket sikrer, at det offentlige underskud i 2015 med de forventede ekstraordinære indtægter fra fremrykkede skatter ikke kommer i karambolage med den maksimalt tilladte underskudsgrænse på 3 pct., mens bortfaldet af de ekstraordinære indtægter fra omlagte kapitalpensioner og nedgang i andre indtægter, f.eks. fra Nordsøolien, vil nødvendiggøre, at finanspolitikken i 2016 bliver tæt på neutral for økonomien for, at den offentlige sektor kan holde sig indenfor 3-pcts.-underskudsgrænsen. Fortsat ekspansiv finanspolitik i 2015 vil bidrage til den økonomiske vækst, mens det offentliges vækstbidrag i 2016 forventes at blive mindre Den lave økonomiske vækst i Danmark siden starten af finanskrisen i 2008 skyldes især, at det private forbrug og de private investeringer har ligget lavt. Siden slutningen af 2012 har forbrugerne imidlertid genfundet optimismen, og er blevet betydeligt mere positive i deres vurdering af den økonomiske situation. Den øgede forbrugertillid har dog ikke resulteret markant øget privat forbrug. Flere ting peger dog i den rigtige retning. Renterne ligger, selvom de er begyndt at stige, fortsat på et lavt niveau, der er ved at være en rimeligt bredt funderet bedring på boligmarkedet, beskæftigelsen fortsætter med at stige, og godt hjulpet på vej af meget lave prisstigninger oplever de fleste fortsat reallønsfremgang, hvilket samlet må forventes at føre til, at der endelig kommer noget mere gang i det private forbrug efter snart syv års nærmest stilstand. Vi forventer ikke et kraftigt opsving i forbruget i år, dertil er forbrugstallene endnu for svage, men en fornuftig vækst på omkring 1,6 pct. i 2015 stigende til 2,0 pct. året efter. Svært at se en klar sammenhæng mellem forbrugerforventninger og væksten i det private forbrug de senere år Realvækst i det private forbrug og forbrugertillid, , 2. kvartal 2,0 15,0 1,0 10,0 0,0 5,0-1,0 0,0-2,0-5,0-3,0-10,0-4,0-5,0 Husholdningernes forbrugsudgifter, kvartalsvis realvækst (SA) Forbrugertillidsindikatoren på kvartalsbasis -15,0-20,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (FORV1 og NKN1). Forbrugertilliden målt på højre skala. Side 6/9

7 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 Virksomhederne er på det seneste også begyndt at se lidt mere optimistisk på den økonomiske fremtid, om end den geopolitiske usikkerhed fortsat giver anledning til nogen afdæmpning af forventningerne, specielt hos eksportvirksomhederne i industrien. Virksomhedernes fortsatte forsigtighed i forhold til at igangsætte nye investeringer har allerede resulteret i en ret skidt start på 2015, hvilket dæmper vores forventninger til væksten i investeringerne i år. En forholdsvis behersket vækst i de faste bruttoinvesteringer på 2,2 pct. i 2015 forventes efterfulgt af en vækst på 3,5 i 2016 begrundet i udsigterne til fortsat relativt lave renter og øget aktivitet i de kommende år. Investeringerne har siden krisens start taget et ordentligt dyk, og ved indgangen til 2015 lå investeringsniveauet omkring 16 pct. under niveauet i Hvis investeringerne skal tilbage på niveauet fra før 2008, så skal væksten i bruttoinvesteringer op i et helt andet niveau end det, som vi har oplevet de seneste 4 år. Virksomhederne er langsomt ved at blive mere positive i deres vurdering af økonomien, men det går fortsat trægt med at få gang i investeringerne Kvartalsvis og årlig realvækst i de faste bruttoinvesteringer, , 1. kvartal 15% 10% Realvækst i forhold til kvartalet før Årlig realvækst i forhold til kvartalet året før 5% 0% -5% -10% -15% -20% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (NKN1). På trods af en behersket vækst på mange af nærmarkederne, så forventes eksporten også i de kommende år at bidrage positivt til den økonomiske vækst herhjemme. Den konkurrenceevneforbedring, der følger af svækkelsen af euroen og dermed af den danske krone, vil gavne danske eksportvirksomheder på markederne uden for eurozonen. Selv om væksten i USA og på de nye markeder ser ud til at blive noget mere afdæmpet end tidligere forventet, så vil væksten på disse markeder i kombination med den styrkede dollar give danske virksomheder gode muligheder for at sælge danske varer i udlandet. Forventningen om en øget indenlandsk privat efterspørgsel vil i de kommende år nødvendiggøre en tiltagende vækst i importen, hvilket vil lægge et pres på handelsbalanceoverskuddet, der dog forventes opretholdt, selvom det bliver i mindre skala. Eksporten bidrager fortsat til væksten, der dog dæmpes af en stigende import grundet øget indenlandsk efterspørgsel Side 7/9

8 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 På trods af den forholdsvise beskedne økonomiske vækst i 2014, så steg beskæftigelsen med godt personer sidste år. Beskæftigelsen ligger dog på nuværende tidspunkt knapt 6 pct. under niveauet fra før finanskrisen brød ud i De stigende beskæftigelsesforventninger, som vores egne medlemsundersøgelser og andre tilsvarende undersøgelser har vist, ser således ud til at være slået igennem på trods af afdæmpet vækst. De fortsatte positive forventninger til beskæftigelsen i de kommende 12 måneder, som ovenstående medlemsundersøgelse viser, er naturligvis en indikation af, at beskæftigelsen også i 2015 kan forventes at ville stige. Vores forventninger er, at beskæftigelsen i de kommende år vil stige i et lidt mere afdæmpet tempo, idet beskæftigelsesudviklingen ser ud til at være løbet en anelse foran den faktiske økonomiske udvikling, hvilket bl.a. kan have bund i den begyndende snak om flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, der kan have ansporet virksomhederne til at komme foran konkurrenterne i ansættelsen af nye medarbejdere, samt at man ønsker at være klar til, at den øgede efterspørgsel kommer. Beskeden BNP-vækst gav i 2014 alligevel en pæn beskæftigelsesfremgang, men beskæftigelsesniveauet ligger dog knapt 6 pct. under niveauet før finanskrisen indtraf Den positive udvikling i beskæftigelsen afspejler sig naturligvis også i ledigheden, der i 2014 har fortsat den faldende tendens fra året før om end i et lidt langsommere tempo. Denne tendens forventes fortsat i de kommende år givet den forventede stigende beskæftigelse, således at ledigheden de kommende år vil falde med omkring fuldtidsledige personer i hvert af årene. Beskæftigede og ledige ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU), , 1. kvartal, (1000 personer) Beskæftigede AKU-ledige Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (AKU100). AKU-ledige målt på højre skala. Inflationen er ret lav for øjeblikket, idet der ikke er noget stort pres på priserne fra den ret svage efterspørgsel, samtidig med at råvarepriserne, herunder især prisen på olie, endnu ikke i større omfang er begyndt at bevæge sig i opadgående retning. Inflationen fortsat lav om end den vil være for opadgående de kommende år. Selvom aktivitetsniveauet går et gear op i 2015, så er det næppe nok til for alvor at presse priserne op, hvorfor vi forventer at ende med en inflation på 0,7 pct. i Hen på efteråret vil betydningen for inflationen af de kraftige olieprisfald i 2014 forsvinde, og den højere aktivitet fremadrettet vil medføre, at prisstigningerne finder tilbage i mere vante rammer, hvorfor inflationen i 2016 forventes at blive på 1,5 pct. Side 8/9

9 Fakta om Dansk Erhvervs konjunkturanalyse Dansk Erhvervs økonomiske prognose er udarbejdet i juni måned og er baseret på data og vurderinger, ud fra vores kendskab til økonomien og den generelle udvikling på dette tidspunkt, samt konjunkturvurderingen i vores medlemskreds. Prognosen er således baseret på dels økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik, som erfaringsmæssigt navnlig fsva. BNP-estimater kan blive efterrevideret med ikke uvæsentlige ændringer til følge på et senere tidspunkt, og en survey blandt 425 medlemsvirksomheder. Surveyen er blevet til på baggrund af et tilfældigt udsnit af medlemsbasen, og afspejler derfor generelt Dansk Erhvervs medlemmer som repræsenterer servicesektoren bredt. Da servicesektoren tegner sig for over 70 pct. af den private sektors beskæftigelse giver det en solid indikation på erhvervslivets forventninger til den økonomiske udvikling det kommende år. Side 9/9