Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber stiller nye krav til revisorers og revisionsfirmaers uafhængighed. Direktivet og dermed den fremtidige Revisorlov vil stille krav om, at revisorer for virksomheder, der ikke er af offentlig interesse, ikke kan søge ansættelse hos en revisionsklient, som har været revideret m.v. af den pågældende revisor inden for en periode på mindst ét år, jf. direktivets artikel 22a. Hertil indeholder de nye regler en række uklarheder. Nugældende krav til reviderede virksomheders ansættelse af tidligere revisorer kun virksomheder af offentlig interesse Revisorloven har i dag en cooling off bestemmelse i 24, stk. 4, hvoraf det fremgår, at den eller de revisorer, som har underskrevet revisionspåtegningen for en virksomhed af interesse for offentligheden, ikke kan påtage sig en ledende stilling hos denne virksomhed før to år efter, at vedkommende er fratrådt som revisor. Den nuværende bestemmelse i revisorloven gælder alene for revisorer, som har udført revision for en virksomhed af interesse for offentligheden. Direktivets artikel 22a vil i høj grad udvide denne bestemmelse, da reglen om cooling off perioder fremover vil omfatte alle revisorer, som har udført lovpligtig revision i forbindelse med revisionen for en hvilken som helst virksomhed. Hertil omfattes ikke blot revisionen af karensbestemmelsen, men også andre ydelser, der har forbindelse med revisionsopgaven. Hvordan bliver revisorerne påvirket af den nye bestemmelse? Helt konkret vil revisor fremover ikke kunne tiltræde en ledende stilling i en virksomhed, som har været revideret af revisor inden for som minimum det seneste år, eller hvor den pågældende revisor har udført andre ydelser i forbindelse med revisionen for den pågældende virksomhed. Der skal altså gå minimum ét år efter fratrædelsen som revisor i forbindelse med revisionsopgaven, før en sådan revisor kan tiltræde en omfattet stilling hos den reviderede virksomhed. Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at: Påtage sig en ledende stilling i den reviderede virksomhed, Blive medlem af et eventuelt revisionsudvalg i den reviderede virksomhed, eller hvis der ikke findes et sådant udvalg, det organ, der varetager de samme funktioner som et revisionsudvalg, Blive bestyrelsesmedlem, der ikke indgår i direktionen, eller blive medlem af tilsynsorganet i den reviderede virksomhed. Er der tale om en virksomhed af interesse for offentligheden, kan revisoren ikke tiltræde en af ovenstående stillinger før udløbet af en periode på mindst to år efter fratrædelsen som revisor i forbindelse med revisionsopgaven. 1
Bestemmelsen gælder ligeledes, hvis revisor deponerer sin godkendelse som revisor. En konsekvens af reglen vil således være, at en revisor, som går på pension, ikke kan gøre sig forhåbning om at få en plads i bestyrelsen eller tiltræde i en ledende stilling i en sådan tidligere revideret virksomhed, før der er gået mindst ét år. Revisorer, der har planer om at søge ansættelse i en tidligere revideret virksomhed i enten direktionen eller bestyrelsen, skal fremover tage højde for, hvornår de for sidste gang udfører lovpligtig revision eller opgaver i forbindelse hermed for den pågældende virksomhed. Hvis en revisor eksempelvis ønsker at blive bestyrelsesmedlem i en virksomhed umiddelbart efter sin pensionering, skal revisoren sikre, at denne ikke udfører revisionsarbejde eller hertil direkte knyttede ydelser for virksomheden året inden planlagt pension. Hvad er begrundelsen for en generel cooling off-periode? Bestemmelsen må ses som et udslag af, at man fra EU s side ønsker at stille højere krav til revisors uafhængighed. Efter finanskrisen blev det diskuteret, hvordan revisionsfunktionen kunne styrkes for at skabe øget finansiel stabilitet. Der blev stillet spørgsmålstegn ved revisorernes blanke revisionspåtegninger, hvorfor EU i dag har valgt at sætte øget fokus på revisionen og revisors uafhængighed. Dette fremgår klart af EU-Kommissionens høring i grønbogen om revisionspolitik læren af krisen som Kommissionen udsendte i oktober 2010 som forløber for den nye forordning og det ændrede direktiv. En konsekvens af denne holdning til revisionsbranchen har medført øgede krav til selve revisionen, revisors uafhængighed og især til revisionen af virksomheder af interesse for offentligheden. Reglen om cooling off-periode er således én regel ud af mange, som stiller yderligere krav til revisors uafhængighed. Den er dog enestående ved at blive udstrakt generelt til lovpligtig revision og ikke kun virksomheder af offentlig interesse. Cooling off-bestemmelsen er en minimumsbestemmelse Artikel 22a i direktiv 2014/56/EU er en minimumsbestemmelse. Dette fremgår både af det faktum, at der er tale om et minimumsdirektiv generelt, og at det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte en cooling off periode på mindst ét år. Medlemsstaterne er således frit stillet i forhold til at udvide cooling-off perioden. Det er dog svært at finde argumenter for, at perioden skulle udvides fra de henholdsvis et år generelt og to år for virksomheder af offentlig interesse. I medfør af EU-reguleringen og dermed også i Danmark er der allerede en cooling off-periode i forhold til revisors ansættelse hos en tidligere revideret virksomhed af interesse for offentligheden, jf. Revisorlovens 24, stk. 4. I denne bestemmelse har man oprindeligt bestemt, at en periode på to år er tilstrækkelig til at sikre revisors uafhængighed, hvilket taler for, at man heller ikke vil forlænge cooling off-perioden i direktivet. Hvis man fastholder den toårige periode for virksomheder af interesse for offentligheden, ville der ikke være logik i at udvide perioden for normale selskaber. Generelt stilles der strengere krav ved virksomheder af 2
interesse for offentligheden, hvilket taler for, at man også ved artikel 22a vil have lempeligere krav i forhold til de øvrige virksomheder. Bestemmelsen om cooling off-periode er uklar på flere områder Der har været en del fortolknings- og forståelsesproblemer med hensyn til det nye direktiv samt den nye forordning. Flere af bestemmelserne er uklare, ligesom den danske oversættelse i flere tilfælde er upræcis, ufuldstændig og nogle steder direkte forkert. Dette gælder også for artikel 22a om cooling off-periode. Der er følgende fortolkningsproblemer og oversættelsesproblemer, som hver især har en stor indflydelse på, hvordan den danske bestemmelse bliver udformet, og dermed også på, hvordan revisor bliver påvirket: Hvad omfatter en ledende stilling? Direktivet udspecificerer ikke, hvad en ledende stilling omfatter. Således er det i den danske tekst uklart, om revisor alene er begrænset fra at påtage sig en stilling i direktionen inden for cooling-off perioden, eller om revisor ligeledes er begrænset fra at kunne påtage sig en stilling som eksempelvis økonomichef. Af den engelske tekst fremgår det, at der er tænkt på en management position, hvilket på dansk vil svare til den selskabsretligt anmeldte direktion. Ser man videre på litra c i artikel 22, stk. 1, ser vi, at begrænsningen gælder bestyrelsesposter, der ikke indgår i direktionen, hvilket også taler for at fortolke ledende stilling som direktionen. Ud fra denne fortolkning vil det eksempelvis være muligt for revisor at søge en post som økonomichef hos den tidligere klient umiddelbart efter sin fratrædelse som revisor. Hvilke klienter gælder cooling off-perioden for? Af artikel 22, stk. 2 fremgår det upræcist, at hvis revisoren udfører lovpligtig revision eller direkte tilknyttede ydelser, vil denne person ikke kunne påtage sig en stilling som nævnt i stk. 1, litra a-c, før der er gået mindst ét år. Det fremgår derimod specifikt af den engelske tekst, at det alene gælder for den specifikke klient, hvor der er blevet udført lovpligtig revision eller direkte tilknyttede ydelser. Der er tale om en væsentlig forskel, som den danske lovgiver skal have for øje ved implementering. Stk. 2 kan efter ordlyden fortolkes langt bredere end stk. 1 efter den danske tekst, hvilket ikke er hensigten med bestemmelsen, jf. den engelske tekst. Lovgiver bør derfor være opmærksom på, at der alene gælder en cooling off-periode på et år i forhold til de revisionsklienter, revisoren har været involveret med, hvorimod cooling off perioden ikke gælder generelt, således at revisoren skal vente mindst et år efter fratrædelse som revisor for at kunne påtage sig en stilling som nævnt i litra a-c i hvilken som helst virksomhed. Kan lovgiver udvide cooling-off perioden for PIE-virksomheder? Det fremgår klart af den danske bestemmelse, at cooling off-perioden på et år for almindelige virksomheder er en minimumsbestemmelse. Dette fremgår direkte af, at medlemsstaten skal sikre, at der er en cooling off periode på mindst et år. 3
Læser man videre i bestemmelsen i den danske version, fremgår det, at der ligeledes gælder en cooling off-periode i forbindelse med PIE-virksomheder på to år. Ud fra den danske oversættelse, er dette ikke en minimumsbestemmelse, hvorfor medlemsstaten ikke kan udvide den toårige periode. Af den engelske tekst fremgår det derimod, at den toårige periode for PIE-virksomheder ligeledes er en minimumsbestemmelse a period of at least two years. Følger vi den engelske bestemmelse, har medlemsstaten således også mulighed for at udvide cooling off perioden ved PIE-virksomheder, men det har medlemsstaten ikke efter den danske oversættelse. Hvad gælder cooling-off perioden for? I Danmark har vi tidligere valgt, at det oprindelige direktiv, som Revisorloven bygger på, ikke alene skal omfatte lovpligtig revision, men derimod også review og andre erklæringsopgaver med sikkerhed. Holder man fast i dette, vil bestemmelsen om cooling-off-periode ligeledes gælde, når revisor har udført review eller andre erklæringsopgaver med sikkerhed for en virksomhed. Ved disse opgaver opstår der den problematik, at revisor som sådan ikke nødvendigvis fratræder formelt for den pågældende virksomhed. På grund af denne usikkerhed bør reglens anvendelse indskrænkes til lovpligtig revision, og herunder udvidet gennemgang, der lovteknisk er sidestillet hermed. Hvis dette ikke ønskes, skal det i hvert fald fremgå, hvornår cooling-off-perioden skal gælde fra ved andre opgaver, hvilket i praksis kun kan være fra dateringen af den senest afgivne erklæring med sikkerhed. En anden uklarhed er, hvorledes direkte tilknyttede ydelser skal afgrænses. I den danske tekst rammes godkendte revisorer, hvis tjenester stilles til rådighed for eller under kontrol af revisoren eller revisionsfirmaet. Hertil kræves det, at den pågældende var direkte involveret i de lovpligtige revisionsopgaver. Bemærkningerne til loven bør præcisere, at denne udvidelse kun vedrører andet end det direkte medlemskab af erklæringsteamet i det omfang, der foreligger en direkte sammenhæng med revisionen, herunder eksempelvis væsentlig faglig konsultation. Får bestemmelsen tilbagevirkende kraft? Artikel 22a er umiddelbart rimelig klar i forhold til, hvornår cooling off-perioden skal starte. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at det er efter fratrædelsen som revisor eller ledende revisionspartner og hertil knyttede direkte opgaver forud for denne dato. Efter bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at det er mindst ét år efter, at vedkommende var direkte involveret i de lovpligtige revisionsopgaver (stk. 2 er bredere end stk. 1, da stk. 1 gælder for revisorer og ledende revisionspartnere, mens stk. 2 gælder for andre ansatte og andre partnere end ledende revisionspartnere hos et revisionsfirma. Der er dog kun tale om godkendte revisorer). Har bestemmelsen imidlertid tilbagevirkende kraft, skal revisions- eller det hertil knyttede andet arbejde før ikrafttrædelsen af den nye lov (d. 17. juni 2016) tælles med. Har en revisor derfor eksempelvis varetaget en omfattet opgave for A A/S i oktober 2015, kan denne revisor ikke tiltræde i en omfattet stilling (som nævnt i litra a-c) hos A A/S før november 2016. Har bestemmelsen tilbagevirkende kraft, vil omfattede opgaver udført efter den 17. juni 2015 (ca. 4
tre måneder fra dags dato) få en indflydelse på, hvor revisor kan søge ansættelse efter den nye lovs ikrafttræden. Har bestemmelsen derimod ikke tilbagevirkende kraft, vil arbejde udført før 17. juni 2016 ikke blive talt med i opgørelsen af, hvornår revisor kan påtage sig en ledende stilling i virksomheden i direktionen, revisionsudvalget eller som bestyrelsesmedlem. Det er således alene det arbejde, som bliver udført efter 17. juni 2016, der har betydning for, hvor revisor kan tiltræde en sådan stilling efter fratrædelse. Udgangspunktet må være, at bestemmelsen først har egentlig effekt fra den 17. juni 2016, således at bestemmelsen ikke har tilbagevirkende kraft. Dette fremgår dog ikke af direktivet. FSR-danske revisorer Fagligt center April 2015 5