Beretning for 2017 Fremlagt til generalforsamling den 9.februar 2017 hos Westrup, Sorøvej 21, 4200 Slagelse Årets avlsbemærkninger Hvis vi skal sætte et ord på året 2016 tror jeg ordet atypisk kan bruges, og faktorerne er kålmøl og tørke. Hvis vi starter med at kommentere de små arter først og også de først høstede, nemlig purløg og timian, så har høsten 2016, med de sædvanlige meget lokale op- eller nedture der altid er, og som kan skyldes held eller uheld, ligget omkring det normale. Det må siges, at bestøvningsvejret var fint, og dog mener jeg, at der ikke var helt så mange bier, som der plejer, måske det skyldes, at honningbifamilierne ikke var helt i top efter en kuldeperiode, eller at det har været for tørt i for lang en periode, så blomsterne måske ikke var helt attraktive nok - gætværk. Og normal høst er OK. Vedr. blomsterarterne svinger det også omkring normalen, særligt nævnes skal måske morgenfrue, der i sæson 2016 havde optimale forhold og en fin avl. I den anden grøft kan nævnes krysantemum, der havde et dårligt år omkring de 70 %. Skorzonerrødder lå lidt over middel. Kålmøl stor del af 2016 Som jeg indledte med, var korsblomstret havefrø genstand for ualmindelig meget opmærksomhed i år. Opmærksomheden startede med, at der pludselig flaksede nogle underlige insekter rundt derude, og det var ikke bare lidt, det var i milliarder, både i korsblomstrede frømarker men også i purløg, spinat og rundt i kornmarkerne. Disse insekter blev identificeret som kålmøl, der lægger rigtig mange æg. På Langeland blev de observeret fra de sidste dage i maj og afhængig af temperaturen var æggene klækket og et begyndende larveangreb i gang på en uges tid. Det var det ene af årets store ualmindeligheder. Skal vi forsøge at finde positive takter her, må det være, at det trods alt kun var forårssået korsblomstret, det gik ud over, i modsat fald havde det været at sammenligne med Egyptens 10 plager i det gamle testamente, 2.mosebog kap. 7-11 her er det selvfølgelig den ottende plage, jeg tænker på - græshopper. Der blev sprøjtet meget og intenst, den danske lovgivning er ikke gearet til sådanne hændelser, for nogle marker ultimativt katastrofalt med absolut intet, der kunne høstes, og for de fleste andre blev det bare en dårlig høst, og få havde en nogenlunde normal høst, totalt set for hele landet lander korsblomstret havefrø nok omkring 60-65 % avl. Radisser, kål og vårraps som de nok værst ramte og med karse måske en tak bedre. Der blev prøvet lidt kemiforsøg i nogle markhjørner, overordnet set må det vel siges, at der var effekt af kemiindsatserne, men dog langt fra på højde med det, vi normalt ser. Der blev kigget meget litteratur om det lille kræ, og der findes en del herom både nyt og gammelt. Jeg vil gengive lidt af tidligere tiders bemærkninger om insektet, de er fra min farfars gamle bog om haveplanternes skadedyr og deres bekæmpelse fra daværende August Bangs forlag i København, og året er 1945. Her skriver man, at kålmøllet findes over hele verden fra Grønland til New Zealand, og at det ses hvert år i større eller mindre antal i kål og roemarker. Med års mellemrum optræder de i store sværme, og larverne kan fuldstændig ødelægge de korsblomstrede afgrøder - det kan vi skrive under på i 2016. Allerede i 1837 skriver hr. Curtis, at der på det europæiske fastland kan Side 1 af 7
regnes med to generationer; den første i juni og den anden mod slutningen af sommeren. Han mener, at der i England i gunstige år kommer den ene generation efter den anden fra midsommer til begyndelsen af vinteren. Det samme fremgår af Sofie Rostrups iagttagelser i sommeren 1905 med tilfælde her i Danmark og ligeledes samme år af Quanjer i Holland. Ifølge omtalte bog har vi haft omfattende kålmøl år i 1905, 1910 og 1914. Som bekæmpelsesforslag foreslås forebyggende midler såsom fremskyndelse af planternes vækst, ved passende jordbehandling, kraftig gødskning, hyppig radrensning eller ved at trække tov hen over roerne lige foran radrenseren, så man kan ryste larverne til jorden, hvor de dækkes til af renseskæret. Ligeledes kan sprøjtning med Nikotin i 0,1 % opløsning eller Blyarsenat i 0,4 % opløsning have god effekt. Blyarsenat anbefales dog med forsigtighed, især hvis planterne skal fortæres inden for et par måneder. Datidens forslag til forsøg med moderne fremtidig bekæmpelse var pudring med Derris, hvad det så end var. Eller sprøjtning eller pudring med Gesarol, hvor man henviser til udenlandske forsøg. Afslutningsvis kan siges, at i 2016 blev nuværende aktører også en oplevelse rigere angående udfordringer i korsblomstret havefrø. Spinat Spinat var årets andet store samtaleemne i havefrøavlen. Overordnet set er det den ringeste spinathøst i mands minde. Samlet set ender vi på landsplan omkring en 70 % avl - måske endda lidt under. På Lolland-Falster, Fyn og Vestsjællands-området vil man nok mene, at der ikke findes retfærdighed, her var spinaten ikke nogen god forretning i 2016. Ser man derimod på Stevns, Nordvestsjælland og også Sverige-området var der ok høst, det samme gælder Jyllands-området, hvor der var en normal høst, måske med tendens til lidt mere spirehvile og lidt lavere spireevne, hvilket måske kan skyldes svampeangreb hen omkring høst nogle steder. Generelt må det siges, at spireevnen var god, men med et lidt større rensesvind og lidt mindre frø end normalt. Høj risiko ved havefrø Det var i hvert fald et år, der vil blive husket som året, hvor havefrødyrkningens usikkerhed blev udstillet i mere end ønskelig målestok. Udover tørken i spinat hen i vækstsæsonen, var udfordringen i arten også særdeles gode forhold for jordmiddelvirkningen af command og goltix for andet år i træk. Det kan være rimelig svært at ramme den rigtige dosering af den første bladsprøjtning herefter, og nogle marker blev sat i stå med kraftig udtynding af plantebestanden efter denne sprøjtning. Stor kontra små frø til udsæd i spinat Jeg har sagt det her før og nu kommer det igen, vi har alle i lang tid vidst, at der er forskelle i kemitålsomhed alt efter, om det er spinat med lyse eller mørke blade. Vi ved også, at små frø skal ligge meget præcist for at opnå optimal fremspiring. Herudover bemærkes det også mange steder, at kemipåvirkningen i marken er meget synlig i forhold til frøstørrelsen. Eksempelvis store hanner og små hunner, altså større usikkerhed for et godt resultat. Det her har som sagt været nævnt før, og tilbagemeldingen fra havefrøfirmaerne er, at det vist ikke er så galt, når bare avleren er dygtig og heldig nok. Endvidere anføres det, at udsæd til hunfrø er en meget dyr proces, og derfor skal alle størrelser anvendes i produktionen. På nær i år vil jeg mene, at generelt afleverer opformeringsfirmaerne i havefrø fine regnskaber, og det er heller ikke mit indtryk, at de ansattes lønninger svinger i takt med størrelsen af årets avl. Side 2 af 7
Derfor ville det være ønskeligt, at det ikke alene var avlerne, der bærer risikoen for den store udnyttelse af de småfrøede hunfrø-produktioner. Vi ønsker derfor at der i småfrøede produktioner blev tillagt en risiko præmie i kroner og ører pr. ha. Besværlige avlsindsatser som flere gange såning af hanner ser vi honoreret i markedet, og princippet kunne udbygges. Kommende sæsons prissætning Vedr. prisforhold til kommende sæson, har foregående sæson gjort det meget tydeligt, at havefrø er en specialproduktion med meget store usikkerheder og meget store krav til rettidighed og endnu engang understreget behovet for højt prismæssigt niveau til avlerne. Når havefrøfirmaer er rundt i verden må det ske i bevidstheden om, at det ikke bare er firmaets økonomi, men også avlernes løn der forhandles om, og i den forhandling har I alle avlere som bagland og støtte i forhandlingen. Der må også i den proces lægges pres på bestillingsgiverne om, at prisstigninger er noget, hvor slutbrugeren af frøet må bære en stor del af byrden og være indstillet på udvikling heri. Med andre ord, året taget i betragtning forventer vi ikke lavere priser på havefrø til kommende sæson hverken for spinat eller andet havefrø, der prismæssigt har ligget i dvale siden 1980 erne. Hvis vi ser på græsfrøproduktionen klares dette på glimrende vis, og på havefrøområdet er vi på mange områder lige så store verdensaktører - og pris- og produktionsplanlæggerne på havefrøområdet er vel ligeså dygtige som dem på græsfrøområdet er de ikke? Arrangementer Årets arrangementer i foreningen er forsøgt tilrettelagt i samarbejde med markfrøforeningerne. Dette med baggrund i at alle firmaer og lokalforeninger ikke skal lave hver deres lille markmøde med risiko for sammenfald af dato, og at de konsulenter vi gerne vil have med skal afsted til møder flere gange den samme uge. Vi har forsøgt at dele vækstsæsonen op, så der er dækning hele vejen igennem. På Fyn har det fungeret fint med markfrø, her har vi delt ugerne imellem os. Men der er mulighed for at udbygge korrespondancen med markfrøforeningerne i den øvrige del af landet. Der har været sammenfald af datoer på tværs af regionerne. Hensigten fra vores forening er, at der ikke skal være datosammenfald hverken i mark eller havefrø. Dette vil forsøges koordineret igen i år i samarbejde med lokalforeninger og firmaer. Datoerne vil blive lagt på frøsektionens hjemmeside, så snart der er overblik. Formentlig omkring første maj med start umiddelbart herefter. Første arrangement i havefrø var den 4.maj på Langeland hos Knud Rabølle, Morten Wistoft, Jesper Møller Hansen og undertegnede. Her var vi igennem afgrøderne rødsvingel, hundegræs, engrapgræs, spinat, kørvel, purløg, karse, morgenfrue, staude chrysanthemum og roe frø. 10 afgrøder på en aften er nok grænsen for, hvad der kan kaperes, det var i hvert fald mørkt, før vi var færdige og kom til forplejningen. Middelfartområdet den 25.maj i samarbejde med Jensen Seeds og mødested i Erik Ramsgårds rucola mark og herfra til Torben Justesen med hybrid pak choy, Thomas Davidsen med kørvel, Per Sten Pedersen med spinat og Bjarne Larsen med udlæg af purløg og purløg til høst samt lupin. På Forskningscenter Flakkebjerg var der den 9.juni indbudt til besigtigelse af årets havefrøforsøg. Det er altid en spændende dag, når vi i marken kan se resultater af de forsøg, der bliver planlagt i løbet af vinterens møder - det er dem, der sætter retningen for næste års indsatser - samt ganske enkelt følge med i, hvordan de forholdsvis mange penge vi avlere poster i forsøgsvæsnet bliver anvendt. Vi så 2 forsøg med jordmidler i spinat, 2 forsøg med direkte såning af spinat, 1 matrixforsøg med bladherbicider i spinat og 1 forsøg med ukrudtsstrategier i pak choy samt et forsøg med ukrudtsmidlet proman i 8 forskellige afgrøder. Herudover var der anlagt et glimmerbøsseforsøg i pak choy, som blev lidt sløret af årets invasion af kålmøl. Jeg vil ikke sige Side 3 af 7
meget mere hertil, da emnet bliver gennemgået af Peter Hartvig og Lise Deuleran i eftermiddag - men blot lige nævne, at den uofficielle økonomiske prioritering af midler til ukrudtsforsøgene i en årrække har været fordelt forholdsmæssigt omkring ca. 60 % til spinat 25 % til pak choy og resten til mindre arter. Spinat er langt den vigtigste havefrøart, men der skal også ses på de mindre arter og potentielle nye, således at mangfoldigheden i havefrødyrkningen her i Danmark ikke fuldstændig forsvinder. Der er jo en over 100-årig tradition for dyrkning af disse nicheafgrøder i landet - det er faktisk en del af vores kulturarv! Årets afsluttende møde i marken blev torsdag den 16. juni i samarbejde med Vikima på Vestlolland med start i Ulrik Pettersens mark med spinat og efterfølgende videre til arterne karse, timian, krysantemum og kinakål. Herfra kørte vi til Egon Carlsen og så purløg, hvorefter vi sluttede hos Karl Hansen med hvidkål og spinat samt forplejningen i maskinhuset. Denne efterhånden traditionelle forplejning består som regel af øl/vand og sandwicher som gennemgående afslutningstema på alle vores aftenmøder, og den økonomiske og fysiske byrde hertil er igennem sæsonen i fællesskab båret af markfrøforeningerne, havefrøavlerforeningen og de deltagende frøfirmaer. Det er en fin måde at slutte af på og med tid til networking, som det hedder på nudansk. Det må siges, at møderne er velbesøgte, og kan konceptet holde, tror jeg på retningen. Fantastisk tur til Bornholm Sidst men ikke mindst - under arrangementer - er blot tilbage at nævne lidt om årets arrangementsmæssige kraftanstrengelse, nemlig havefrøturen til Bornholm. Turen løb af stablen den 27.-28. juni, det var en lige-før-høst-tur, og vi mødtes i Københavns Lufthavn med fælles check in til flyet. Efter en kort flyvetur var vi på Bornholm og blev modtaget af en meget kompetent og særdeles lokalkendt turguide, Thor Gunnar Kofoed, som på den indledende bustur mod Nordbornholms røgeri fortalte meget indlevende om Bornholms historie, natur og øens landbrug - fin appetitvækker til forplejningens indtagelse på røgeriet. Efterfølgende besøgte vi Jens Oluf Maegaard på Strandgård ved Gudhjem og Torben Ibsen på Kuregård ved Svaneke til besigtigelse af havefrømarker. Dagens faglige program sluttede med rundvisning på Svaneke Bryghus, herunder smagsprøver og efterfølgende spisning i Svaneke på restaurant Bryghuset og velfortjent overnatning på Svaneke Vandrehjem. Andendagens faglige havefrøindslag skete hos Thor Gunnar Kofoed på Knarregård ved Nexø og Finn Harild på Frennegård ved Svaneke, Finn var skribent i Frøavleren i 2014-2015. Vi besøgte mange forskellige havefrøarter bl.a. gulerod både som hybrid og OP, purløg til høst og udlæg, persille, lupin, iberis, bladbeder, chrysanthemum og ikke mindst korsblomstret havefrø. Sidstnævnte arter var meget medtaget af årets samtaleemne - kålmøllets larve. Man må vel sige katastrofale angreb. Efter ovenfor beskrevne markbesøg hos særdeles velvillige værter og med samtaler og spørgsmål på meget højt interesseret og fagligt niveau sluttede turen efter kort tiltrængt væskeindtag og lidt turistleg ved Snogebæk. Der skal herfra lyde en meget stor tak til besøgsværter og tilrettelæggerne af turen på Bornholm. Ligeledes tak til turens deltagere for opbakningen til gennemførelse af arrangementet. Det er en væsentlig større fornøjelse at igangsætte aktiviteter, når der er positiv opbakning til gennemførelse, og med - inklusive turens værter - over 30 navne på deltager listen betragter bestyrelsen tiltaget som en succes. Det ligger i mappen med overvejelser at lave et lignende tiltag et andet spændende sted i landet, men det bliver ikke her i 2017, måske i 2018. Af mulige steder kunne et være en tur til for eksempel Samsø, og er der forslag fra foreningens medlemmer modtages disse gerne. Side 4 af 7
Frøafgiftsfonden Frøafgiftsfonden bevilliger hvert år penge til forsøg og udvikling af viden i frøbranchen. I år på havefrøområdet er imødekommet forsøgstitlerne Udfordringer i korsblomstret havefrø, Øget udbud af herbicider til spinat og andre havefrøafgrøder og Svampebekæmpelse i spinat til afprøvning af nye strategier til udførelse på Flakkebjerg. På Seges vil der også blive anlagt forsøg til bekæmpelse af ukrudt i spinat samt strategier til bekæmpelse af svampesygdomme i spinat. Svampeforsøgene har også kørt i 2016, og er startet op på baggrund af et særdeles velfungerende og prisværdigt initiativ frøfirmaer og kemifirmaer imellem, gående ud på en fælles finansiering, så opstart kunne rykkes et år frem. Vi har i mange år i spinat kørt efter, at 2 gange signum har givet det højeste udbytte. Derfor er behovet for afprøvning af andre svampebekæmpelsesstrategier i spinat blevet påtrængende, og opgaven er prisværdigt løftet i sæson 2016. Forsøgene fortsættes i 2017 i frøafgiftsfondens regi og under GUDP. Der er netop bevilliget en ny GUDP-runde, som er dåbsgivet navnet Vinderfrø2025 og løbende i årene 2017-2020 (så er der også mulighed for nogle års evaluering!) Pengestrømmen hertil ruller fra Natur-Erhvervstyrelsen - som nu fra 1.februar hedder Landbrugs- og Fiskeristyrelsen - og fra Frøafgiftsfonden, mark- og havefrøfirmaer samt Aarhus Universitet. Der har været arbejdet med direkte såning af spinat i efterafgrøder for at reducere fremspiring af ukrudt, og der har været arbejdet med jord og frøbårne sædskifte sygdomme, samt herunder fokus på efterafgrødernes evt. sanerende effekt. Der har været arbejdet med at finde potentielle nye arter til dyrkning her i Danmark. Det er arter som pak choy og bedetyper, hvor meget kan vi udvide og få en sikker avl af disse eller andre. Den nye forsøgsserie 2017-2020 omfatter således alternative etableringsmuligheder, og hvor målet må være etableringssikkerhed på linje med traditionel etablering. Ukrudts- og herbicidreducerende indsatser i havefrø samt nye svampebekæmpelsesstrategier med henblik på bedre bekæmpelse i marken og undgåelse af resistens opbygning imod et middel som eksempelvis signum. GUDP-muligheden er en rigtig god mulighed for at katalysere indsatser i frøforsøgene uden at hæve promilleopkrævningerne på vores indleverede frø. Jeg mener dog, vi skal huske at sige til os selv ind imellem, at målet er forøgelse af produktionsværdien til avleren, som det primære, og det er ikke med overvægt på miljøindsatser. Vi skal selv styre retningen, og ikke lade os dirigere af eventuelle politiske ønsker. Foreløbig er det en faglig vindersituation. Kemi Kemi er evig aktuel og diquat er en del omtalt i år. Foreløbig er reglone (diquat) skudt til hjørne, men det må forventes, at der kommer krav senere. Syngenta mener, de ikke kan tage det problematiske stof ud af formuleringen da det er et aktivstof med betydning for virkningen. Måske kan der laves en ændring, der mindsker risikoen for sprøjteføreren. Hvis stoffet forbydes, skal der forsøges en dispensation årligt. Der er mindst behov for 2 årlige dispensationer. Med hensyn til asulox forsøger vi igen med ansøgning til dispensation og denne gang med flere afgrøder på ønskelisten, nemlig arter som morgenfrue, persille, skorzoner og gulerødder. Det har været et ønske fra Havefrøavlerforeningen i flere år at kunne anvende asulox i flere havefrøafgrøder - det er kun få ha. det drejer sig om, men det kan være med til at sikre dyrkningen af de ansøgte arter uden skade på miljø osv, og nu er det så kommet på ansøgningslisten, og ifølge de lobbyspørgsmål der er stillet, er sandsynligheden for afslag herpå ikke 100 %! Bentazon (Basagran mfl.): Afstemningen er udskudt grundet EU-Parlamentets resolution imod stoffet, men MST forventer, at bentazon glider igennem med en 10 års forlængelse, fordi der er Side 5 af 7
flertal for gengodkendelse. Danmark har bidraget med bl.a. forsøgs data om udvaskning, som har anvist sikker anvendelse. Glyphosat (Roundup mv.): Aktivstoffet bliver muligvis allerede diskuteret til foråret, men selve afstemningen om forlængelse forventer MST tidligst bliver til september 2017. Inden da skal kommissionen indsamle mere dokumentation om glyphosat, bl.a. om grises tarmflora ved fodring med glyphosat-behandlet korn i forhold til hormonforstyrrende effekter. Desuden kan anvendelsen af glyphosat før høst af korn blive et varmt diskussionsemne. Mancozeb: Midlet kommer snart til behandling i systemet. MST vurderer, at mancozeb er i farezonen, fordi det tilsyneladende har effekter på reproduktion og er hormonforstyrrende. Vi bemærkede, at mancozeb er særdeles vigtigt for kartoffelsektoren, hvilket MST godt ved. Høringssvar på varslede højere gebyrer på minor use Havefrøbranchen har bemærket indførelse af højere gebyrer for minor use behandling. Det er ændret på baggrund af registreret tidsforbrug og ikke længere på baggrund af skønnet tidsforbrug. Havefrøbranchen er bekymret over denne udvikling, da branchen er meget afhængig af ordningen pga. manglende ordinære godkendelser på pesticidsiden til brug i havefrøafgrøder. Det vil være meget uheldigt, hvis offentlige gebyrer udfaser en nicheproduktion, som vi kan være meget stolte af at have i Danmark. Det er tillige et politisk ønske med diversificeret produktion i Danmark. Der er i branchen brugt mange forskningskroner på udvikling af for eksempel mekaniske ukrudtsbekæmpelsessystemer og teknikker, som ad åre forhåbentlig vil sikre branchen mere uafhængighed af kemiske indsatser. Der er også et absolut behov for fungicid- og insekticidbehandlinger i afgrøderne. Det er set i dansk landbrugs generelle sammenhæng meget små arealer der er tale om, hvorfor kemifirmaerne ikke ønsker at bekoste ordinære godkendelser. Eftersom branchen er afhængig af brug af kemiske midler vil det være uheldigt hvis offentlige gebyrer udfaser produktionen, før der forhåbentlig kommer brugbare og økonomisk rentable resultater fra forsøgsindsatser til reduktion af kemiindsats. Det vil være meget ønskeligt, hvis man kunne friholde frøafgrøder fra gebyrbetalinger til minor use, da det jo er en statslig begrænsning i udvikling og fastholdelse af specielle produktioner, der brander Danmark i udlandet, samt tilfører kapital og omsætning til landet. Som minimum bør arter under 1.000 ha ikke pålægges gebyrer under minor use ordningen Regeringens strategiplan for pesticider Det er vigtigt, der indarbejdes en fleksibilitet i pesticidstartegien, så der bliver mulighed for små arters fortsatte eksistens i Danmark. Det er vigtigt, der laves løsninger for adgang til bekæmpelsesmidler for de små afgrøder, også midler der ikke er godkendt til den særlige anvendelse. Der skal sikres godt og effektivt minor use system, så de små afgrøder kan sikre sig nødvendige midler. Der er samtidig behov for, at der tænkes i sikring mod unødvendige bureaukratiske omkostninger i forbindelse med sådanne ansøgninger. Her tænkes på, at omkostninger ved ansøgning om anvendelse af midler til afgrøder der styrkes på mindre end 1.000 ha, bør betales af staten og ikke af avlere eller firmaer, der laver midlerne. Vil den omkostning fortsat ligge på erhvervet, er der stor risiko for udflagning af de små, men vigtige produktioner af mange havefrøarter, så det bør indtænkes i en ny strategi. Høringssvar til EU Herudover har der fra EU været en offentlig høring om erfaringerne fra det første år med Side 6 af 7
gennemførelsen af forgrønnelsesforpligtelserne som led i ordningen med direkte betalinger, altså de 30 % (den fælles landbrugspolitik). Det er under punkt 2 af de 3 grønne krav afgrødevariation, miljøfokusområder og permanent græs. Altså under miljøfokusområder at vi anmoder om at vores havefrøafgrøder, minus spinat, kan gælde som sådan. Vi har efterafgrøder, græsudlæg, brak, lavskov, hvis det ikke anvendes som efterafgrøde, 2 m bræmmer, frivillige randzoner, GLM-søer og GLM-fortidsminder som nugældende miljøfokusområder i DK. Det er dog nu på tale at måske også at indføre mark bræmmer som MFO. I øvrigt burde det i Danmark være muligt at bruge de fleste af de tiltag, EU har på listen over MFO muligheder. Foreningen mener ganske klart, at når emnet er miljøfokus, så bør visse havefrøarter retteligt også indgå i dette element. I princippet alle afgrødekoder, som er undtaget for vores jordbehandlingsforbud - minus spinat som jeg ikke finder så meget miljøfokus i. Det er uomtvisteligt at der er meget miljø igennem biodiversitet i disse afgrøder. Især flerårige havefrøarter som purløg, timian, skorzoner og alle andre havefrøarter, der ligger til flere års høst. Disse bør i vækst og høstår kunne indgå permanent i 5 % arealet. De nævnte afgrøder ligger med fortsat vækst igennem efteråret og efterfølger dermed sig selv som forårssået afgrøde. Der er således ingen jordbehandling og dermed heller ingen CO 2 eller N-min belastning på disse arealer. Det vil være det mest oplagte. Når vi kan bruge græs udlagt i vårbyg om foråret, kan vi også bruge omtalte havefrøafgrøder. Resterende et-årige havefrøarealer - minus spinat - bør ligeledes indgå som MFO-muligheder, hvis de ligger urørt hen efter høst og efterfølges af en vårafgrøde - det er nok lidt mindre sandsynligt imødekommet end forrige afsnit. Afslutning og taksigelse Dette var en historisk gennemgang af foreningens tanker og aktiviteter i året 2016. Tak til foreningens sædvanlige samarbejdspartnere, det være sig frøfirmaer, organisationsansatte, forsknings/forsøgspersonel samt øvrige aktører, vi har haft kontakt til i årets løb. Der er altid en god og imødekommende tone. Fuglsbølle den 6/2-2017 Per Funch Clausen Side 7 af 7