KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND

KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND

Foto: sekretariatet Foto: Samsø Energiakademi Kort om r på land er udgivet af Energistyrelsen, januar 2010. Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf: 33 92 67 00, E-post: ens@ens.dk Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk Redaktion: Pia C. Jensen fra Energistyrelsen og Steen Hartvig Jacobsen (DJ) fra Kommunikationsbureauet Rubrik. Layout: MONTAGEbureauet ApS Forside-tegning: Craig Stephens ISBN: www 97-7-744-35-4 I Danmark skal der udbygges med vedvarende energikilder, så de i 2020 udgør mindst 30 % af energiforbruget. De klimamæssige forhold i Danmark gør det oplagt, at vindenergi indgår som en af de væsentlige vedvarende energikilder frem mod 2020. Der er indgået en bred energipolitisk aftale i februar 200, som bl.a. lægger rammerne for en fortsat udbygning med vindenergi i Danmark. Selv om elproduktion fra r har miljø- og energimæssige fordele, medfører den fortsatte udbygning med r også udfordringer. Det er fortsat dyrere at el på en moderne end på et kraftværk, hvor der fyres med kul eller naturgas. For at kompesere disse merudgifter modtager opslere et prislæg markedsprisen. I denne pjece får du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, der opstår ved opsling af nye r på land. 2 KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND 3

GENERELT Foto: sekretariatet HVOR SKAL NYE MØLLER OPSTILLES? Der skelnes planlægningsmæssigt mellem helt små møller på op 25 meter, møller mellem 25 og 150 meter og møller over 150 meter. 4 KO R T O M V I N D M Ø L L E R PÅ L A N D møllens styresystem, både når når vindhastighemøllens styresystem, både vindhastighedenden er strækkelig, at betale sig sig er strækkelig,det at det betale færre r. færre r. at starte produktionen (4 meter/sekund), og og at starte produktionen (4 meter/sekund), når når vinden bliver for for kraftig. NårNår vinden aftavinden bliver kraftig. vinden afta- Effekten af elproduktion i, mens ger,ger, så det igenigen er sikkert at, får får Effekten af elproduktion i, mens så det er sikkert at, produktionsomfanget i h. En mølles besked, så møllen atter gå gå produktionsomfanget i h. En mølles styresystemet styresystemet besked, så møllen atter mærke ellereller populært udtrykt vindmølaf sikkerhedsmæssige hensyn mærke populært udtrykt vindmøl- i produktion. i produktion. Af sikkerhedsmæssige hensyn lenslens størrelse er den største, somsom en en er en udstyret to uafhængige størrelse er den største, er en udstyret to uafhængige. En på 2på 2 bremsesystemer, hvoraf mindst et skal være. En bremsesystemer, hvoraf mindst et skal være HVAD ER EN VINDMØLLE? En er en maskine, der omsætter energien i vinden elektricitet. VINDMØLLER I ENERGIAFTALEN Reglerne for r på land findes i VE-loven, der trådte i kraft 1. januar 2009, var en udmøntning af den energipolitiske aftale fra 21. februar 200. Denne aftale betyder bl.a. forhøjet prislæg markedsprisen, en forlængelse af den såkaldte skrotningsordning og krav kommunerne om at vejebringe planlægning for 75 r i hvert af årene 2010 og 2011. Desuden indgår fire nye ordninger, der skal fremme lokal accept af nye r på land: En værditabsordning for naboer, en køberetsordning for lokalbefolkningen, en garantifond finansiering af lokale forprojekter og en grøn ordning for kommunale projekter styrkelse af landskabsværdier. r er langt mere ive fremr er langt mere ive fremtidens elproduktion dækkes af væsentlig tidens elproduktion dækkes af væsentlig På land må der som udgangspunkt kun opsles r i områder, der er reserveret ved udpegning og retningslinjer i kommuneplanen. Undtaget herfor er husstandsmøller med en højde op 25 meter i knytning eksisterende bebyggelse. HVEM GIVER TILLADELSE TIL AT OPSTILLE VINDMØLLER PÅ LAND? Det er kommunerne, der er ansvarlige for planlægningen af landr med en totalhøjde på under 150 meter. FIGUR 2.2 VINDKAPACITET FIGUR 2.2 VINDKAPACITET 35003500 30003000 25002500 20002000 20 20 1 1 16 16 14 14 12 12 10 10 15001500 10001000 6 6 således en aerodynamisk virkende. således en aerodynamisk virkende. 4 4 2.2 VINDKAPACITET FIGUR 2.2 FIGUR VINDKAPACITET HVAD ER PROCEDUREN FOR HVOR ELEKTRICITET FÅR HVOR STORE 500 500 på 2på, typisk på MEGET 2 OP, typisk på 2 2 STILLING AF VINDMØLLER? MAN FRA VINDMØLLER? ER 15-25 meter/sekund. VedVed produktien ny land påvindmøller? en 15-25 meter/sekund. produktien stor ny stor land på vindmæssig en vindmæssig 20 3500 020 0 0 0 3500 190 05 Kommunen modtager En ny stor land på 2 Størrelsen på nye med r, der 190 05 1 on en ion enansøgr n godgod placering 3000 i time en time r n placering med 1 16 3000 ning om opsling af r omkring opsles i dag, spænder vidt. Hoved2500 16 2 h, ellereller en produktion der der svarer i ca.i ca. 2.500 om om året.året. I I 2 h, en produktion svarer 2.500 14 Kommunen udarbejder evt. -5.500 h om året. Det svarer parten af de nyeste møller har en 2500 12 14 2000 halvdelen af en gennemsnitsfamilies et gennemsnitligt vindår vil en vindhalvdelen af dansk en dansk gennemsnitsfamilies et gennemsnitligt vindår vil sådan en sådan vind10 VVM-redegørelse, det elforbrug i ca. 1.250 totalhøjde på mellem ca. 0 meter Kilde:Kilde: Energistyrelsen Energistyrelsen 12 1500 2000 elforbrug. Udtrykt på anden måde mølle omkring h, elforbrug. Udtrykt på anden måde mølle omkring h, Forslag kommuneplanlæg og enfamiliehuse med et elforbrug på og 125 meter. Der opsles dog også 10 6 1000 en 2 elektricitet op svarende det elforbrug i 1.250 enfaen 2 elektricitet op svarende det elforbrug i 1.250 enfa1500 lokalplan med VVM-redegørelse 4.000 kwh. husstandsmøller på op 25Udbygningen meter. 4af med r stegsteg kraftigt i sidste halvdel Udbygningen med r kraftigt i sidste halvdel af 500 1.000 elkedler en på 2påkW, miliehuse et elforbrug på 4.000 kwh. En En mod 1.000 elkedler en 2 kw, miliehuse et elforbrug på 4.000 kwh. 26 sendes ud i offentligmod høring 1000 1990 erne. Vindkraften nåede op på 1990 erne. Vindkraften nåede op ca. på 15 ca. % 15af%elforsyninaf elforsynin0 0 derplanforslag er tændt samtidig. der er tændt samtidig. hav 4 190 05 Endelig vedtagelse af Der er godt hav møller i Danmark. 500 gen gen i 2000. Siden da er andel steget yderligere i 2000. Siden davindkraftens er vindkraftens andel steget yderligere 2 sin sin i 3.000-4.000 om om i 3.000-4.000 i kommunalbe-styrelsen Produktionen fra møllerne dækker 0 ca. end end 3.000 vindkraft er for 19 ca. %. %. mere De mere 3.000 vindkraft er for019 De De ansøgeren fleste r er indrettet, så produk mest placeringer i Nordsøen, minde fleste r er indrettet, så20 produkåret mest placeringer i Nordsøen, min Kommunen meddeler knap procent afåret elforsyningen. 190 05 Esbjergværket deltdelt på godt r. på godt r. ladelse projektet, Bygningshøjde tionen starter en vindhastighed på 4på 4 dre dre i Østersø-området og de danske tionen starter en vindhastighed i Østersø-området og indre de indre danske 106 m Kilde: Energistyrelsen Skorsten 250 m en såkaldt VVM ladelse. HVOR BLÆSER MEST? meter/sekund og når det det produkfarvande. meter/sekund og når produk- DET farvande. De vindforhold findes ved tionsomfang på bedste 12-15 tionsomfang på 12-15 Udbygningen med r steg VVM er en Vurdering afmeter/sekund. virkning på kysterne og åbne 2.c. landskaber, men Af sikkerhedsmæssige grunde udviklingen AF AF meter/sekund. Af sikkerhedsmæssige grunde 2.c. udviklingen kraftigt i sidste halvdel af 1990 erne. miljøet. der er generelt gode vindforhold i stoppes rne, hvishvis vindhastigheden DANskE VINDmøllEr stoppes rne, vindhastigheden DANskE VINDmøllEr Vindkraften nåede op på ca. 15 % store dele af Danmark. Se kort over 2,3 3,6 når når op over 25 meter/sekund. Vindmåleren De første seriede danske vindmølop over 25 meter/sekund. Vindmåleren De første seriede vindmøl- af elforsyningen i 2000. 0 danske m 90 m vindforholdene i Danmark på side 11. 126 m 143,5 m Siden da er vindkraftens andel steget på den enkelte giver besked ler fra af 1970 erne havde en en på den enkelte giver besked ler slutningen fra slutningen af 1970 erne havde Birk Nielsens illustration fra rapporbirk Nielsens skitse viser placeyderligere ca. 19 %. De mere end ten Store r i det åbne land ring af -r ved 3.000 vindkraft er fordelt en vurdering af de landskabelige Esbjergværket. på godt r. konsekvenser viser udviklingen nye rs totalhøjde Med kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer kommunalbestyrelsen de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen, herunder retningslinjer for opsling af r. Ansøgning om opsling af r skal sendes kommunen, der tager sling muligheden for at imødekomme ansøgningen om det konkrete projekt. For møller over 150 meter sender kommunen ansøgningen videre et af de 5 statslige miljøcentre. 19951995 660 660 KW KW 40 m40 m 63 m63 m 20002000 17501750 KW KW 60 m60 m 93 m93 m 20042004 2,3 KW 2,3 KW 0 m0 m 126 126 m m Illustration: Birk Birk Nielsen Illustration: Nielsen 20072007 3,6 KW 3,6 KW 90 m 90 m 143,5 m m 143,5 a rmka r7k 7 nø ei rd ai ndm an KO R T O M V IvNi n DvdMim ØdLlm LlEøeRrl lpå LAN D 5

NABOER Foto: Visualisering af Birk Nielsen HVORDAN AFGØRES DET, OM JEG ER BERETTIGET TIL AT FÅ DÆKKET MIT VÆRDITAB PÅ FAST EJENDOM? Du skal anmelde dit evt. krav på værditab Energinet.dk (www. energinet.dk). Du kan indgå en aftale med opsleren om betaling af værditab, eller du kan lade en taksationsmyndighed afgøre, hvor meget dit værditab vurderes at ville udgøre. Foto: sekretariatet HVAD KOSTER DET AT ANMELDE ET KRAV PÅ VÆRDITAB? Bor du længere væk fra n end seks gange ns højde, skal du betale et gebyr på 4.000 kr. Gebyret bagebetales, hvis du får dækket dit værditab. Bor du tættere på, er det gratis at anmelde et krav. Gisselbæk, standpunkt 1. Afstand nærmeste mølle omkring 1,6 km Øverst: Oprindeligt VVM-forslag (3 stk 1,75 møller med en totalhøjde på 93 m) Nederst: 3 stk 3,6 møller med en totalhøjde på 150 m Gisselbæk, standpunkt 1. Afstand nærmeste mølle omkring 1,6 km Øverst: Oprindeligt VVM-forslag (3 stk 1,75 møller med en totalhøjde på 93 m) Nederst: 3 stk 3,6 møller med en totalhøjde på 150 m For at give naboer mulighed for at vurdere konsekvenserne af opsling af r på land skal opsleren udarbejde et orienteringsmateriale, hvori der ofte indgår visualisering. Billederne viser forskellen på opsling af tre stk. 1,75 r med en totalhøjde på 93 meter(øverst) og tre stk. 3,6 r med en totalhøjde på 150 meter (nederst). Visualiseringen er fra et projekt i Gisselbæk. KAN JEG KØBE ANDELE I EN VINDMØLLE? Du kan købe en andel i en ny, hvis du er over 1 år og har folkeregisteradresse i en afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor n skal opsles, sekundært er beboer i den kommune n opsles i. Naboer r har fortrinsret at købe andele. HVORDAN KØBER JEG ANDELE I EN VINDMØLLE? Hvis der opsles r i dit nabolag, bliver du indkaldt et orienteringsmøde gennem en annonce i din lokalavis. KAN JEG FÅ DÆKKET MIT VÆRDI- TAB PÅ FAST EJENDOM, HVIS JEG BLIVER NABO TIL EN MØLLE? Hvis det vurderes, at opsling af en på over 25 meter vil medføre et tab på din ejendom på mindst 1 procent af ejendomsværdien, er opsleren forpligtet at betale dig værditabet. 24 24 HVAD GÅR DEN GRØNNE ORDNING UD PÅ? Når der opsles nye r i en kommune, kan kommunen søge om midler efter den grønne ordning finansiering af initiativer, der fremmer den lokale accept af vedvarende energikilder. Det kan være anlægsarbejder, der styrker landskabelige og rekreative værdier i kommunen, eller kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. ENERGINET.DK S FRONT OFFICE Administrationen af de fire nye ordninger for naboer og kommuner varetages af Energinet.dk, der har oprettet et Front Office for at betjene brugerne smidigt og ivt. Medarbejderne i Front Office varetager den direkte kontakt med brugerne, mens den juridiske og økonomiske sagsbehandling varetages af Energinet.dk s faglige eksperter. På Energinet.dk s hjemmeside www.energinet.dk findes alle relevante informationer, ansøgningsskemaer og øvrige dokumenter. Medarbejderne på Front Office kan kontaktes telefonisk på 70 20 13 53 kl. 9-15 mandag-fredag og via e-post: fo@energinet.dk. 6 KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND 7

VINDMØLLE-GENER INVESTORER Grænseværdier Jernbanestøj, vejledede Vejstøj, vejledende r, krav db(a) 150 100 50 0 Foto: sekretariatet Eksempler på støj Jetfly på 25 meters afstand Jetfly på 100 meters afstand Smertegrænse Rock-koncert Højtspillende radio Industristøj Trafikstøj Legende børn Almindelig tale Sagte tale Hjemmefred Hvisken Sle soveværelse Raslende blade Høretærskel ER DER GENER VED VINDMØLLER OG HVILKE REGLER ER DER FOR DET? Der er fastsat krav i plan- og miljølovgivningen, der skal sikre, at r ikke giver væsentlige gener for omgivelserne: Afstand naboer Nye r skal som minimum placeres i en afstand fra nærmeste naboer på mindst 4 gange møllens totalhøjde. Skygge Det anbefales, at antallet af skygge for naboerne ikke overstiger 10 årligt. Hvis det ikke kan overholdes, kan mølleejeren blive pålagt at standse møllen i perioder med skyggekast. Reflekser Refleksblink fra r kan i dag minimeres ved overfladebehandling af møllevingerne. Lysafmærkning For at opretholde sikkerhed for luftfarten lysafmærkes rne. Det er Statens Luftfartsvæsen, der fastsætter og godkender afmærkningen af de konkrete møller. Støj r udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj. Møller skal opfylde Miljøministeriets regler om støj for at blive godkendt. Støjgrænsen for en mølle svarer lyden af sagte tale. Lavfrekvent støj er dybe toner med lav frekvens. Forskningen viser, at r, der overholder de almindelige grænser for støj, ikke overskrider støjgrænsen for lavfrekvent støj. Nedrivning af gamle møller En mølle, der ikke længere er i brug, vil kræves nedtaget senest et år efter ophør af driften, hvis dette krav er sikret i landzoneladelsen eller lokalplanen. ER DER KONTROL MED VINDMØLLER? Ja, der er en kontrolordning, der omfatter konstruktion, fremsling, opsling og drift af både eksisterende og nye r. Ordningen administreres af Godkendelsessekretariatet, der ligger på Risø DTU. Hjemmeside: www.vindmoellegodkendelse.dk. KAN DU OPSTILLE EN VINDMØLLE? Det afhænger af, hvor du bor, og hvor stor en mølle, du vil opsle. Der er forskellige regler, der skal opfyldes omkring planlægning, støj, skygge, afstand naboer, afmærkning mm. Et godt udgangspunkt vil være at kontakte din kommune, der står for planlægningen på land. KAN LOKALE VINDMØLLELAUG OG ANDRE INITIATIVGRUPPER FÅ SÆRLIG STØTTE TIL VINDMØLLE- PROJEKTER? Klima- og energiministeren har oprettet en garantifond på 10 mio. kr. særligt at igangsætte forundersøgelser projekter. Fonden kan sle garanti for optagelse af lån på max. 500.000 kr. HVAD KRÆVES OG HVOR SØGES DER OM GARANTISTILLELSE? Der er bestemte krav lauget eller initiativgruppen, som skal være opfyldt: 1. lauget eller initiativgruppen skal bestå af mindst 10 deltagere 2. Flertallet skal have fast bopæl i kommunen 3. projektet skal omfatte r på land med en totalhøjde på mindst 25 meter. Ansøgningen om garanti indsendes Energinet.dk, der afgør, om der kan ydes garanti for optagelse af lån. Foto: Samsø Energiakademi AFREGNING AF ELPRODUKTION FRA VINDMØLLER PÅ LAND Ejere af r modtager et prislæg markedsprisen på el for at kompensere for, at el produktionenfra r endnu ikke kan konkurrere økonomisk medelproduktionen fra konventionelle elproduktionsanlæg. Kompensationen ydes som et fast prislæg den svingende markedspris. Nyopslede r får et prislæg markedsprisen på 25 øre/kwh for de første 22.000 fuldlast, hvorefter ejeren alene får markedsprisen. Desuden ydes 2,3 øre/kwh dækning af balanceringsomkostninger i hele ns levetid. Prislæg udbetales af Energinet.dk, der opkræver udgifterne som et PSO-bidrag elprisen hos alle danske elforbrugere. KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND 9

AFGØRELSER OM VÆRDITAB Alle afgørelser om krav om dækning for værditab, der vurderes af de fem regionale taksationsmyndigheder, offentliggøres i anonymiseret form på hjemmesiden www.taksationsmyndigheden.dk. Hver taksationsmyndighed består af en jurist og en sagkyndig i vurdering af fast ejendom. HAR JEG PLIGT TIL AT UDBYDE EJERANDELE I MINE VINDMØLLER? Ja, som opsler har du pligt at udbyde mindst 20 procent af projektet lokalbefolkningen. Du skal udarbejde udbudsmateriale, og du skal afholde orienteringsmøde, som du indkalder gennem lokalaviser. Energinet.dk skal godkende udbudsmaterialet. HAR JEG SOM VINDMØLLEOPSTILLER PLIGT TIL AT BETALE VÆRDITAB AF FAST EJENDOM? Du har pligt at betale værditab på fast ejendom. Du kan som opsler indgå en frivillig aftale med ejeren af den faste ejendom om betaling af værditab. Kan der ikke opnås enighed om en frivillig aftale, vurderer en taksationsmyndighed, i hvilket omfang et krav om værditab kan imødekommes. Foto: sekretariatet 1 0 KO R T O M V I N D M Ø L L E R PÅ L A N D KO R T O M V I N D M Ø L L E R PÅ L A N D 1 1

FÅ MERE AT VIDE Energistyrelsen har udgivet en informationspjece r i Danmark, der mere detaljeret gennemgår reglerne for opsling af r både på land og på havet. Pjecen kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk under menupunktet Vedvarende energi/vindkraft. Under dette menupunkt findes desuden opdateret information om vindenergi i Danmark Lovbestemmelserne om vindenergi findes i VE-loven Lov om fremme af vedvarende energi, lov nr. 1392 vedtaget i Folketinget den 27. december 200. Lovforslaget med bemærkninger: Lovforslag nr. 55 af 5. november 200. Begge kan downloades fra www.retsinformation.dk Miljøministeriets sekretariat har hjemmesiden www.vind.mim.dk og kan kontaktes kl. 9-16 på tlf: 72 54 05 00 og e-post: vind@mim.dk Energinet.dk s Front Office kan kontaktes kl. 9-15 på tlf.: 70 20 13 53 og e-post: fo@energinet.dk. På Energinet.dk s hjemmeside www.energinet.dk findes mere detaljerede oplysninger og alle relevante ansøgningsmaterialer om værditabsordning, køberetsordning, garantiordning og Grøn ordning under menupunktet Nye r hjælp ejere, naboer, kommuner m.fl.