1-43 Tingbjerg I-22 Tingbjerg I
Antal beboere Om det grønne regnskab: fsb s grønne regnskaber opgør boligafdelingernes el-, vand- og varmeforbrug, afkøling af fjernvarmevand, samt affaldsmængder og CO 2 -belastning over de sidste 5 år. Det grønne regnskab er et vigtigt beslutningsværktøj for afdelingsbestyrelsen og driften, når det i en boligafdeling skal vurderes om forbruget udvikler sig hensigtsmæssigt, eller om der er behov for indsatser for at imødegå en uheldig udvikling. FAKTA OM AFDELINGEN Fakta om afdelingen Boligtype Familiebolig Ibrugtagningsår 1958 Opvarmet areal 31.8 m 2 Antal boliger 8 stk. Årets forbrug i afdelingen Varme 3.717 MWh Fælles el 9.973 kwh Vand 47.864 m 3 heraf varmt vand 19.392 m 3 CO 2 (varme og el) 315 ton Dagrenovation 6.21.91 liter 14 12 1 8 6 4 2 Her ses udviklingen i afdelingens beboerantal. 1.5 1.5 1.91 1.153 1.153 216 217 218 219 22 Afdelingens nøgletal Nøgletal familieboliger Varme 1 128 kwh/m 2 Fælles el 12,6 7, kwh/m 2 Vand 114 129 l/pers./døgn heraf varmt vand l/pers./døgn CO 2,3,4 ton/pers./år Dagrenovation 5.386 3.593 liter/pers./år Beboer pr. bolig 2,57 1,3 Beboere pr. bolig ENERGIMÆRKET Et energimærke er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand og indeholder en oversigt over forslag til energiforbedringer i afdelingen, udarbejdet af et rådgivende ingeniørfirma. Energimærket er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have inspiration til tiltag, der kan nedsætte energiforbruget. Hvis en afdeling ligger på flere matrikler, kan der være mere end et energimærke. Det seneste energimærke ligger på afdelingens hjemmeside.
Afkøling o C 15 45 15 148 13 139 98 141 99 1 99 kwh/m 2 /år VARMEFORBRUG Graddagekorrigeret varmeforbrug i kwh/m 2 175 15 125 1 75 Al varme Opvarmning af varmt vand Rumvarme 5 25 216 217 218 219 22 Varmeforbruget er justeret, så der er taget højde for, om året har været koldere eller varmere end normalt. Sådan kan man sammenligne tallene fra år til år. I forbruget indgår opvarmning af varmt vand, sat til 3%. Stabilt højt niveau, der dog falder markant i 218 og 219 efter renoveringen. Forbruget vurderes dog stadig som værende højt, med masser af plads til forbedring. AFKØLING Afkøling af fjernvarme o C 5 4 3 2 Årsafkøling Afkøling strafgrænse Afkøling bonusgrænse 1 24 24 3 28 28 216 217 218 219 22 Her ser du, hvor godt afdelingen afkøler sit fjernvarmevand. Jo bedre afkøling desto bedre udnytter varmeanlægget varmen i fjernvarmevandet. Det har miljø- og samfundsøkonomiske betydning, at fjernvarmen afkøles. Derfor har HOFOR (forsyningen) fastsat en straf- og bonusgrænse, for at motivere til en optimal drift. Den gennemsnitlige afkøling i varmecentralerne er markant forbedret i 218. Afkølingen falder igen i 219 og nærmer sig nu atter strafgrænsen. Der skal iværsættes tiltag med henblik på yderlig forbedring.
kwh/m 2 /år 96 5 88 84 45 39 19 63 114 68 liter pr.person per dag VAND Vandforbrug i liter per person per døgn 14 12 1 8 6 Alt vand Varmt vand Koldt vand Københavns gennemsnit 4 2 216 217 218 219 22 Diagrammet viser både det samlede vandforbrug, og forbruget af koldt og varmt vand. Forbruget i 218 er skønnet på grund af nedtaget hovedmåler i forbindelse med byggesag. Forbruget er steget ganske markant i 219 og 22. Udskiftning af brusere kunne måske medvirke til nedsættelse af forbruget. ELFORBRUG Fælles elforbrug per m 2 per år 2 18 16 14 12 1 8 6 4 Fælles elforbrug pr. m2 2 15 18 18 13 13 216 217 218 219 22 Det fælles elforbrug er forbruget på fællesarealer, f.eks. i vaskerier, på trappeopgange, til belysning på udearealer, pumperne i varmecentralen og ventilationsanlægget. Belysning på fællesarealer skiftet til LED og ny lysstyring i 216. Helhedsplan gik igang i 216, hvilket kan ses i det stigende elforbrug, hvoraf en del vurderes at kunne henføres til drift af ventilation.
5.483 5.27 5.828 5.155 5.386 liter per person per år,66,,24,69,39,3,45,3,15,32,23,9,27,22,5 ton per person per år CO 2 -UDSLIP CO 2 udslip i tons per person per år,8,6 Totalt per person,4 Ved varmeforbrug Ved elforbrug,2, 216 217 218 219 22 Diagrammet viser, hvor meget CO 2 hver person i afdelingen udleder om året pga. varme- og elforbrug. CO 2 udledningen er dog større, hvis transport og elforbruget i boligen regnes med. HOFOR oplyser hvert år, hvilken mængde CO 2, deres forsyning udleder. Det afhænger af hvilke brændsler, der anvendes. Afdelingen har derfor, ud over at nedsætte forbruget, kun ringe indflydelse på hvor meget CO2 der udledes. HOFOR oplyser først CO 2 - tal fra det forgangne år midt i det efterfølgende år. Derfor anvender vi tallene for året før. AFFALD Dagrenovation (usorteret husholdningsaffald) liter per person per år 7 6 5 4 3 Restaffald pr. beboer 2 1 216 217 218 219 22 Diagrammet viser den beregnede mængde restaffald for afdelingen over et år. Forbruget er opgjort i liter pr. person. Affaldsgebyret afhænger af antallet af boliger, og af den beholdervolumen, der ugentligt tømmes. Der er altså indført et økonomisk incitament til at sortere sit affald, så mængden af usorteret husholdningsaffald reduceres. Stigning i dagrenovationsvolumen fra 215 til 22. Renoveringen af karréerne formodes at være baggrunden for en del af stigningen i dagrenovationsvolumen, men Tingbjerg I. ligger alt for højt i restaffaldsmængder og der sorteres utilstrækkeligt. Et pilotprojekt har vist at massiv beboerinformation kan forbedre forholdene. Der er igangsat et forprojekt for affald, finansieret af effektiviseringspuljen. Brug fx gratis informationsmateriale til beboere fra www.kk.dk/artikel/lav-jeres-egen-affaldsguide.