03/ april 2014 + faget / HVAD VED VI OM FODSÅR? side 12 Værktøjet / Mål på midten side 20 Profilen / LOGIK LÆGER IKKE DIABETISKE SÅR SIDE 6
WinPLC fodterapi Elektronisk journal fra kun 4.999,- Gratis oprettelse af hjemmeside og 50% rabat på hjemmesideabb. første år Oplys kode: FT04 Brugervenlig journal Afregning til sygesikring med kun 2 klik Klienthistorik Piktogrammer Fleksibel kalender med farvekodning efter fx behandling Nem håndtering af regninger Opdateres løbende, så det altid lever op til de seneste krav I mere end 25 år har A-Data udviklet software og udbudt hardware til den primære sundhedssektor i Danmark. WinPLC Fodterapi indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at drive en klinik for fodterapi. Programmet er naturligvis godkendt af MedCom og Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter (LASF). Bemærk at WinPLC også fungerer hos fodterapeuter uden ydernummer. Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig. www.a-data.dk software til sundheden + 45 38 77 00 40
/indhold fodterapeuten /april 2014 06 /profilen Signe Lindgård Andersen og Vibeke Steffen / diabetiske fodsår 04 /leder 05 /opdateringer 06 /profilen 10 /specialer 12 /fagligt 18 /foreningen 20 /værktøj 24 brevkassen 26 kollegamøder 27 kalenderen 28 efteruddannelse 30 stillinger 31 kontakt foreningen /værktøj side 20 /Millimetermåler R12 Fagligt/tryksår på hælen fodterapeuten Medlemsblad for stats - autoriserede fodterapeuter Udkommer 8 gange årligt i 2100 eksemplarer. Udgiver Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter Telefon 43205120 lasf@lasf.dk www.lasf.dk Redaktion Afsluttet: 20. marts 2014 Ansvarshavende redaktør: Tina Rønhøj tr@lasf.dk tlf. 43205123 Redaktion Mikael Horup mh@lasf.dk Pia Bondorph pibn@lasf.dk Tina Christensen tc@lasf.dk Kristian Lysholt Mathiasen klm@lasf.dk Forsidefoto Jørgen True Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls 541 TRYKSAG 457 Rosendahls
/opdatering af tina rønhøj /tr@lasf.dk KLIP fra medierne Forarbejderne til reglerne siger, at afgørelserne om kritik skal offentliggøres umiddelbart efter, at de er truffet. Derfor er den forsinkede offentliggørelse særdeles beklagelig, siger ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen om en sag, hvor Disciplinærnævnet har været halvandet år forsinkede med at offentliggøre kritik, som efterfølgende skal ligge tilgængeligt i to år. + Altinget.dk/5. februar 2014. Nyuddannet personale fra de sundhedsfaglige uddannelser ser typisk hjælpen til borgeren som centrum for fagligheden. Hovedfokus for os er derimod tanken om at gøre borgeren til centrum i sit eget liv. Og så består fagligheden i at støtte vedkommende mest muligt i den proces, siger Gitte Østergaard, sammenhængschef i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. + Altinget.dk/20. februar 2014 Jeg ser ikke EU i en stærk regulator-rolle, men i virkeligheden mest en facilitator for drøftelserne af, hvordan vi håndterer kroniske sygdomme som diabetes, siger Nick Hækkerup, Sundhedsminister, der har været til møde i Bruxelles om de 32 millioner EU-borgere, der har diabetes. + Altinget.dk/6. marts 2014. NØRDET APP OM TÅNEGLE + lasf.dk under Nyheder Uanset om dine børn har en fodterapeut i maven eller ej, vil de sikkert elske app en Nail Doctor. Her kan de blandt andet få lov til at prøve kræfter med det, du laver til hverdag. Nemlig at hele sår på tæerne, fjerne gevækster og rense neglefalse. Bare på en mere fantasifuld måde. App en er gratis og fås til Apple og Android. 4 fodterapeuten /april 2014 Ivan Mejlgaard, Formand for Ladywalk Det er tydeligt, at mange piger hvert år bruger Ladywalk som anledning til at mødes med andre. om Ladywalk i Gå Godt 02/14.
Nyt navn til Patientforsikringen Patientforsikringen skrifter navn til Patienterstatningen for at undgå at blive forvekslet med et forsikringsselskab. Patienterstatningen håber, at det nye navn klart signalerer, at der ikke er tale om en forsikringsordning, da alle patienter pr. automatik er dækket af ordningen. Patienterstatningen har samtidig fået nyt logo og fremhæver, at de både behandler lægemiddelskader og behandlingsskader. 181.280 utilsigtede hændelser blev rapporteret i 2013. Kilde: www.dpsd.dk Nemmere med utilsigtede hændelser Det er blevet nemmere at rapportere utilsigtede hændelser, fordi formularen er blevet gjort mere brugervenlig. Ændringer sker på baggrund af en brugerundersøgelse, der peger på nogle af knaster, der spænder ben for processen. Systemet kunne 1. januar 2014 fejre, at de første ti år er gået siden, de første utilsigtede hændelser tikkede ind. Omfanget af rapporteringer steg markant i 2010, hvor hele sundhedsvæsenet blev omfattet af ordningen, herunder privatpraktiserende fodterapeuter. En opgørelse viser, at medicinering, kliniske processer, kommunikation og dokumentation volder den største skade for patientsikkerheden. Kilde: www.dpsd.dk/februar 2014 HVAD SKAL VI HEDDE? Tina Christensen, formand LEDER I bestyrelsen mener vi, at tiden er moden til et navneskifte. Som I ved, arbejder vi på mange fronter med øget synlighed af vores fag, og her må vi erkende, at vores nuværende navn er en hæmsko. Problemerne ved navnet er mange. For det første er det for langt. Folk finder først ud af, hvad det handler om, når de hører eller ser det sidste ord i navnet, som jo er fodterapeut. Vi lever i en tid, hvor vi bliver bombarderet med information, og derfor er navnet ikke længere tidssvarende. I dag er det mere nødvendigt end nogensinde for at kunne kommunikere klart, hurtigt og effektivt. For det andet bruges ordet landsforening oftest af foreninger, der beskæftiger sig med lidelser såsom autisme, stofskiftesygdomme eller funktionsnedsættelser. Altså foreninger, der repræsenterer en patientgruppe og ikke en faggruppe. For det tredje kan vi ikke gøre brug af forkortelsen LasF, da andre ikke kender den. Det er ganske enkelt urealistisk for så lille en organisation som vores at blive kendt med en forkortelse. For det fjerde er der ingen andre sundhedsorganisationer, der bruger statsautorisation i selve foreningsnavnet, selvom de besidder en autorisation. At sløjfe statsautorisation i navnet betyder på ingen måde, at vores titel bliver en anden. Den vil vi fortsat have eneretten til. Og logoet skal vi selvfølgelig fortsat bruge præcis som i dag, da det udgør et stærkt visuelt brand. Bestyrelsen ønsker, at vi sammen bruger resten af året på at drøfte, hvad et godt og kortere - navn kunne være. Det er vigtigt, at processen hen imod et nyt navn har ejerskab blandt alle medlemmer, og derfor kommer bestyrelsen heller ikke med konkrete forslag til nye navne. I første omgang håber vi blot, at rigtig mange af jer vil deltage i debatten i alle de fora, hvor I taler med andre fodterapeuter. Tiden er inde til at tænke nyt og tidssvarende. Spørgsmålet er bare, hvad det skal være? april 2014/ fodterapeuten 5
Fotos: Jørgen True BLÅ BOG Signe Lindgård Andersen og Vibeke Steffen Begge uddannede antropologer og har stået for forskningen til patientdelen i MTV-rapport om diabetiske fodsår, som udkom i 2011. Vibeke Steffen er lektor på Institut for antropologi og underviser blandt andet i sundhedsantropologi. Signe Lindgård Andersen arbejder som antropolog på Hvidovre Hospital, hvor hun arbejder i den sygeplejefaglige forskningsenhed, hvor hun på sigt vil arbejde sammen med en ortopædkirurg omkring behandlingsforløbet for patienter med diabetiske fodsår. De er begge forfattere til en ny artikel Sygdom, normalitet og egenomsorg: Diabetiske fodsår og valgfrihedens logik, som udkom i et antropologisk tidsskrift Sygdom og Samfund i november 2013 og er blevet genoptrykt i bladet Sår i slutningen af 2013. + Du kan hente artiklen på www.statsbiblioteket.dk 6 fodterapeuten /april 2014
Logik læger ikke diabetiske sår Fodsårspatienter handler ofte på måder, som forringer deres chancer for at slippe af med sårene, siger antropologerne Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen. De har forsket i fodsårspatienters handlemønstre. af Tina Rønhøj / tr@lasf.dk En DIABETISKE FODSÅR helt ny verden åbnede sig for antropologerne Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen, da de begyndte at forske i diabetiske fodsår. Det skete, da de bidrog med forskningsdelen om patienter til MTV-rapporten om diabetiske fodsår i 2011. Dels blev de klogere på, hvad diabetiske fodsår i det hele taget er, og hvordan de adskiller sig fra almindelige hverdagssår. Dels blev de også meget mere klar over, hvad der hindrer patienterne i at gøre det, som de anbefales at gøre, når de får et fodsår. 16 interviews er det blevet til i alt. Heraf har de udvalgt tre forskellige personer, som de beskriver i den artikel, de for nylig har fået udgivet i et antropologisk tidsskrift. Heri drager de flere konklusioner, om de tanker, der kredser omkring patienternes syn på fodsår. Ikke rigtigt syg -Vi fik hurtigt øje på, at diabetes er speciel, fordi patienterne ikke rigtig gør sig så mange overvejelser om, hvad det er for en sygdom. De opfatter diabetes som noget, man bare kan få medicin for, og så er man faktisk ikke rigtig syg. Og de er tilbøjelige til at undervurdere alvoren af den. På den måde adskiller diabetes sig fra fx kræftsygdomme, hvor man gør sig voldsomt mange overvejelser om, hvad man fejler, og hvad man kan gøre ved det, fortæller Vibeke Steffen og fortsætter: april 2014/ fodterapeuten 7
profil / Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen -Jeg tror, at man har haft berøringsangst på et tidligere tidspunkt for at sige, at det er en alvorlig sygdom. Folk har simpelthen ikke forstået, at de er syge, fordi man har været så obs på, at de skal kunne leve normalt. Rask til alvorlig syg Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen bemærkede under interviewene, at diabetikerne var meget tilbøjelige til at tale om alt muligt andet end sygdommen og hopper rundt i fortællingen. -Det gik senere op for mig, hvor vigtigt det er for dem at leve et så normalt liv som muligt. Stadig at være i stand til at tage på ferie og være sammen med børnebørnene. Desuden er det meget tankevækkende, at de ser fodsår som noget midlertidigt. Til gengæld oplever de et skift fra at være normal til pludselig at være alvorlig syg, når de får et fodsår og måske får amputeret en tå. Og de oplever yderligere et skift, når de forlader hospitalet for at opholde sig derhjemme, hvor de får besked på at forholde sig i ro. Her får de svært ved at få det til at hænge sammen med det liv, de skal leve i øvrigt, siger Signe Lindgård Andersen. Mærkelige modsætninger -Vi synes også, at det er interessant, at der i sundhedssystemet generelt er et billede af den aktive patient, som selv tager hånd om sin sundhed og sygdom. Det kommer til at stå i modsætning til sårpatienterne, som jo skal forholde sig i ro hele tiden. Det er et paradoks, som også rammer folk, der lever op til idealet om at være den gode og aktive patient, der tager vare på sig selv. Men som kommer frygteligt galt af sted, fordi de fx bliver ved med at gå ture, da de jo har fået at vide, at det er godt med motion. Det er de samme patienter, som undlader at gå til lægen, når de får et sår, fordi de ikke vil være til besvær og mener, at de selv kan klare det, siger Vibeke Steffen. Paradokserne -Som regel fejler diabetespatienter jo meget andet end diabetes. Og dét de får at vi- SÅDAN KAN diabetiske sårpatienter hjælpes 1. Forklar patienterne, at et diabetisk fodsår har en helt anden, mere alvorlig karakter end et almindeligt sår. Brug nogle andre billeder på det. 2. Sæt dig ind i patientens hverdag, sociale og arbejdsrelaterede forpligtelser, da de kan spænde ben for sårhelingen. 3. Sikr dig, at patienten er klar over, at årsagen til, at fodsåret ikke gør ondt, skyldes nedsat følesans. 4. Gør patienten opmærksom på, at vedkommende nu står i en helt ny situation, der kræver total passivitet. At det er nødvendigt, selvom det er i modstrid med mange andre anbefalinger om fx motion. 5. Sørg for, at undlade at være bebrejdende i din kommunikation, da disse patienter kæmper med skyldfølelse over ikke at have kunnet leve op til forventningerne. 6. Hvis muligt bør patientens pårørende informeres om alvoren af diabetiske fodsår og de risici, der er forbundet med dem. 7. Overvej, om du kan informere hjemmehjælpere eller andet personale om pleje af diabetiske fodsår. 8. Tag hånd om de patienter, der ikke kan selv. Man er nødt til at anerkende, at det ikke er alle, der kan selv. 9. Erfaringsudveksling mellem patienter kunne være rigtig godt. Når man har fået amputeret et ben, er man langt ude. Det er tit noget andet at høre det fra andre, end at høre det fra læger og sygeplejersker. Vibeke Steffen I sundhedssystemet er der generelt et billede af den aktive patient, som selv tager hånd om sin sundhed og sygdom. Det kommer til at stå i modsætning til sårpatienterne, som jo skal forholde sig i ro hele tiden. de på den ene afdeling, stemmer ikke nødvendigvis overens med det, de får at vide på en anden afdeling. Det gør det svært for dem at navigere rundt i, hvad der er det rigtige at gøre, siger Signe Lindgård Andersen. -Sådan en oplevelse rykker ved hele illusionen om, hvad man selv kan gøre. Det medfører en masse skyldfølelse og uformåen. Det er lige præcis det, vi vil sige med titlen på vores artikel, der indeholder ordene valgfrihedens logik. Der er så meget i vores sundhedssystem, der taler for, at vi fx bare selv kan vælge, hvor meget vi vil motionere, og hvad vi vil spise. Men de her mennesker med fodsår bliver faktisk sat i en situation, hvor de regler ikke gælder. De kan ikke bare selv vælge. De er ik- 8 fodterapeuten /april 2014
Signe Lindgård Andersen (tv) og Vibeke Steffen synes, at ordet sår ikke bliver opfattet alvorligt nok set i forhold til, hvor alvorlige diabetiske fodsår kan blive. ke blevet amputeret, fordi de har gjort noget bevidst forkert, men de har bare ikke haft mulighed for at vide, hvad de skulle gøre, fastslår Vibeke Steffen Bryd barrierene ned I artiklen beskriver de to antropologer tre patienter, som de synes er karakteristiske for nogle af de problematikker, der er involveret i sårpatienters forløb. De hedder Jytte, Preben og Mathias. Alle tre har haft svært ved at leve op til anbefalingerne om, hvad man som diabetiker skal gøre, hvis man får et sår. - Når man har fået fodsår, tror jeg, at det er vigtigt at komme væk fra skyld og selvbebrejdelse. Være lidt forstående for, at der er andre ting i folks liv. Og se på, hvad man kan gøre for at lette deres hverdag. Der er en barriere mellem det, der foregår i klinikken og folks privatliv, fordi man helst ikke vil blande sig på tværs. Men jeg kunne godt forestille mig, at hvis der var lidt mere omsorg, som foregik i hjemmet, så ville man have en lidt bedre forståelse for, hvilken hverdag patienten har. Her er en eller anden kommunikationsbarriere, siger Vibeke Steffen. Uskyldigt ord -Måske er der noget ved ordet sår, der ikke sætter alarmklokkerne i gang. Vi tænker automatisk, at et sår er en skramme; noget, man selv kan klare med et plaster. Det er en hverdagsbetegnelse, der slet ikke rammer den alvor, der er i diabetiske fodsår. Målet må være at undgå at dem, der udvikler sår, ikke får et til. Mange patienter får flere sår, når de først har haft et. Og når man bliver amputeret, stiger dødeligheden, slår Signe Lindgård Andersen fast. -Det er som om vi har fået lagt alt for meget værdi i, at vi kan vælge selv. Nogle gange sker det nemlig ud fra nogle forudsætninger, som vi ikke har. Det er alt for store krav at stille til os alle sammen. Vi er også nødt til at kunne have tillid til, at der er nogle eksperter, der faktisk ved bedre. Og anerkende at de ved bedre. Selvom jeg næsten ikke tør sige det højt i dag, slutter Vibeke Steffen. april 2014/ fodterapeuten 9
/diabetes af tina rønhøj /tr@lasf.dk Indlæg har mindst et års holdbarhed Indlæg til diabetespatienter med neuropati er effektive i mindst 12 måneder, uanset hvor meget de bliver brugt. Det konkluderer et forskerhold, efter at have kigget nærmere på indlæg, der er beregnet til at aflaste og forebygge sår hos diabetikere med neuropati. 60 diabetespatienter med neuropati deltog i studiet og blev udstyret med indlæg og fodtøj. Herefter målte forskerne løbende indlæggenes holdbarhed over en periode på 12 måneder. Til at måle trykket på foden, brugte de et indlæg med sensorer, som kan lægges ned i skoen. Derudover målte de gentagne gange tykkelsen på materialet på det første metatarsalhoved og hælen. Der viste sig ikke at være nogen bemærkelsesværdig forskel på, hvor meget indlægget aflastede i løbet af de 12 måneder. De kunne også notere sig, at reduktionen i tykkelsen af indlægget kun finder sted i de første seks måneder. Derfor konkluderer forskerne, at et indlægs tykkelse ikke er en pålidelig måde at vurdere effekten på, og man i stedet skal måle effekten via trykmålinger i skoen. + Kilde: Journal of American Podiatry Medical Association/januar-februar 2014 PLAKAT OM LAVT BLODSUKKER Ny plakat fortæller om symptomerne på lavt blodsukker, og hvad man kan gøre ved det. Vil du have sådan en plakat hængende på din klinik, kan du gratis bestille den hos Novo Nordisk kundeservice på tlf. 8020 0240 eller kundeservicedanmark@novonordisk.com + Kilde: www.novonordisk.com Bliver ældre med diabetes Overdødeligheden blandt diabetikere er næsten halveret fra 1997 til 2012. Det viser tal fra Det Nationale Diabetesregister. Dog ligger overdødeligheden stadig på 1,49, hvilket betyder, at der er 49 procent flere dødsfald blandt diabetikere, end i befolkningen generelt. I dag er der registreret 320.000 diabetikere i Danmark, og det tal er som bekendt stigende. En del af forklaringen skyldes imidlertid, at diabetikere i dag lever længere med sygdommen i modsætning til for 100 år siden, hvor man hurtigt døde af den. Overdødeligheden blandt mandlige diabetikere ligger på 57 procent, hvorimod den kun er 40 procent blandt kvinder med sygdommen. + Kilde: diabetes.dk/17. februar 2014 10 fodterapeuten /april 2014
ComplimentaWork Adgang til dit kliniksystem uanset hvor du er! ComplimentaWork er kliniksystemet, som gør det muligt at bruge tiden på dét du gerne vil...nemlig dine patienter! ComplimentaWork giver dig overblik over din kalender, patienter, journaler og ikke mindst omsætning. Enkelt og brugervenligt Du skal blot have en internetforbindelse - vi passer på dine data og sørger naturligvis for backup og opdatering. Vi er altid klar til at hjælpe dig... Har du spørgsmål? Bare rolig vi hjælper dig med et smil. Vores support hjælper dig hurtigt, så du kan komme videre med dit arbejde - OG det koster ikke ekstra! Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud og en demo, så du kan se, hvor hurtigt og billigt du kommer online: Mail: hc@complimenta.com Telefon: 8830 7600 Online, nemt og fleksibelt Se mere på www.complimenta.com - og husk at følge os på Facebook! Kom igang for under 500 kr om måneden! Alt dette får du: Kalender, journal, fakturering, rapporter Aut. afregning til regionen & Sygeforsikring danmark Elektronisk korrespondance til læger Dankortbetaling Online booking Fremmøderegistrering Individuelle undersøgelsesskemaer Avanceret indlejerafregning Support, lige når du har brug for det! Du kan også få: SMS / E-mail E-faktura Finansmodul & håndtering af indlejers regnskab april 2014/ fodterapeuten 11
fotos: Privat FAGLIGT Hælsår + Sundhed.dk I Lægehåndbogen kan du finde en beskrivelse af tryksår. Om definition, forekomst, ætiologi og disponerende faktorer. *Lasf.dk I artiklen kan du se små henvisninger til litteraturhenvisninger i artiklen. Disse kilder kan du finde en liste over på lasf.dk. Resultaterne var hovedsagligt rapporter om tryksår på hælen og casestudier, hvoraf ingen af delene anses som stærk klinisk evidens. Oplysningerne, der samles og fremlægges i denne artikel, er ikke en gennemgang af evidens om hælsår, men jeg håber, at den vil føre til eftertanke og diskussion iblandt de kliniske behandlere. For fodterapeuter er det vigtigt at bemærke, at antallet af tryksår, der forekommer over den bageste del af hælen er stigende, og vi kan spille en vigtig rolle i forhold til deres forebyggelse og behandling. Tryk og risikofaktorer Normalt kapillærtryk er i området fra 25-32 mm Hg. Tryk over dette niveau kan medføre lokal vaskulær okklusion, hvilket med tiden medfører iskæmi og efterfølgende nekrose i det angrebne område. Rapporter viser, at et lavt tryk over længere tid kan medføre det samme omfang af vævsskade som et højt tryk over kortere tid. 4 * Måske er det således ikke nogen overraskelse, at immobilitet er en primær risikofaktor, og at det rapporteres at være en medvirkende årsag i op til 87 % af sagerne om tryksår. 12 fodterapeuten /april 2014
Tryksår på hælen En oversigt over hælsår - hvad ved vi? TRYKSÅR PÅ HÆLEN ER ET FINANSIELT OMKOSTNINGSFULDT OMRÅDE, OG DET PÅVIRKER EN PATIENTS PLEJE, BEDRING OG LIVSKVALITET. DENNE OVERSIGTSARTIKEL FRA STORBRITANNIEN INDEHOLDER OPLYSNINGER FRA ARTIKLER, HVOR SØGEORDENE HÆL, TRYK OG SÅR ER ANVENDT I DATABASER INDENFOR DE SIDSTE 12 ÅR. Af Lesley Weaving/ Lesley.Weaving@leicspart.nhs.uk Oversat af Diction Aps. Redigeret af Tina Rønhøj En standard ikke-specialiseret hospitalsseng genererer et hæl-til-seng-tryk på 5092 mm Hg, når en patient er rygliggende, hvilket langt overstiger de 32 mm, der kan medføre vævsskade. 6 Inkontinens er en risikofaktor, da det er blevet vist, at effekten af friktion er femdoblet under tilstedeværelsen af fugt. Ernæring spiller også en rolle, ligesom vægttab og en dårlig kost reducerer vævsintegriteten, hvilket nedsætter mængden af subkutant væv, hvilket igen resulterer i et større pres på de underliggende strukturer og dermed øger risikoen for nedbrydning. 4 Graden af underernæring har også vist sig at have en effekt på et tryksårs sværhedsgrad - jo større fejlernæring, des mere alvorligt er tryksåret. 5 Diabetes Aldring reducerer elasticiteten 9 i huden og efterfølgende hudens evne til at klare belastninger såsom friktion eller vridning, hvilket er væsentlige faktorer, der medfører tryksårdannelse. Forekomsten af neuropati spiller en rolle, enten fra følelsestabet (og derfor tryk), motorisk neuropati (tab af intrinsisk muskelmasse) eller autonom neuropati, hvilket resulterer i fravær af sved- og olieproduktion. Dette efterlader huden tør og uelastisk, hvilket bidrager til en øget risiko for at udvikle tryksår. 6 Det er vist, at diabetes medfører forøget vævsstivhed i fødderne 10, og at der forekommer en reduktion i hudens iltindhold, i tilfælde af neuropati. 9 Sammen med en øget risiko for perifere kredsløbsforstyrrelser (prævalens på mellem 9 og 23% 11) betyder dette, at det måske ikke er overraskende, at 50% af de patienter, der indlægges med tryksår, også har diabetes. I vejledningerne udgivet af NICE i 2011 angående hånderingen af patienter indlagt med diabetiske fodproblemer, 12 blev det anbefalet, at der skulle foretages en indledende undersøgelse/vurdering af den diabetiske patients fødder, hvilket omfatter at teste følelsen og risikoen for dannelsen af tryksår. 12 Ipswich-berøringstesten blev udviklet for at fremme fod-screeningen hos indlagte patienter; denne kræver intet udstyr og kan - når den følges korrekt - måle sig med det traditionelle monofilament. 13 april 2014/ fodterapeuten 13
fagligt /Hælsår Kan tryksår forebygges? Der findes vurderingsværktøjer, der anvendes til at vurdere en persons risiko for at udvikle et tryksår, men der er debat omkring deres anvendelighed. Norton s vurderingsværktøj blev først udgivet i 1960 erne, og blev efterfulgt af de mere almindeligt anvendte Waterlow- og Braden-værktøjer i 1980 erne. De er allesammen karakterbaserede systemer med en numerisk værdi vedhæftet de forskellige risici, der medvirker til at identificere de patienter, der kan have brug for en højere grad af støtte for at forekomme vævsnedbrydning. En gennemgang af studierne fandt imidlertid ingen beviser, der kunne underbygge, at anvendelsen af et vurderingsværktøj udgjorde en forskel i forhold til forekomsten af tryksår. 18 I 2009, udgav The European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPAUP) et sæt retningslinjer, der undersøgte evidensen for forebyggelse og behandling af tryksår. 19,20 De konkluderede, at der ikke var tilstrækkeligt evidens til at anbefale et specifikt vurderingsværktøj, og at en klinisk vurdering spiller en væsentlig rolle i bedømmelsen af en patients risiko for tryksårdannelse. En gennemgang af litteratur, der sammenligner risikovurderingskarakterer og kliniske bedømmelser i forhold til forebyggelsen af tryksår, konkluderer, at vurderingsværktøjer medvirker til at identificere patienter, som kan have brug for en højere grad af støtte, og at en erfaren sygeplejerske kan identificere en risikopatient uden at anvende et vurderingsværktøj. 21 Det står derimod ikke klart, hvad der er bedst i forhold til sundhedsresultatet, dvs. hvad der forebygger tryksårdannelse. Behandling af tryksår på hælen Efter såret er dannet, afhænger sårbehandlingen af en evaluering af såret, og hvad der anses for passende, som følge af evalueringen af såret. EPUAPs klassifikationssystem (se tabel side 16) anvendes meget og anbefales af NICE. EPUAPs retningslinjer anbefaler en trykudlignende anordning for tryksår af grad 3 og 4, selvom der er meget lidt evidens for, hvordan dette bedst opnås for hælen. I Manchester har de opstartet et hælbeskyttelsesteam, hvor fodterapeuter og sygeplejersker kommer med rettidige indgreb, og de har opnået gode resultater indenfor helingen af hælsår, på baggrund af deres kvalifikationer og en ny støbeteknik. Konklusion At forebyggelse er bedre end behandling, er bestemt noget der passer, når vi snakker om trykssår, da det er et område, der pålægger sundhedsvæsenet en stigende finansiel byrde. Sårdannelse kan undgås, hvis vi får identificeret de udsatte patienter, men hvordan det opnås på bedste vis, er usikkert. Der findes risikovurderingsværktøjer, men ingen af dem er alment accepteret, og en klinisk vurdering er et vigtigt element i forebyggelsen af tryksår. Det er nødvendigt med en øget bevidsthed om risikofaktorerne samt øget forskning, hvis vi skal dæmme op for dette tidevand og forbedre kvaliteten af patientplejen, ikke kun med forebyggelsen, men også med behandlingen af hælsår. Genoptrykt med tilladelse af forfatteren og the Society of Chiropodists and Podiatrists. Udkom første gang i Podiatry Now: November 2013; side 10-13. 1 Fåreskindsstøvle Denne betragtes ikke som en trykudlignende anordning og skal anvendes med forsigtighed. Den anses derimod som anvendelig som en komfortabel støtte. 22 Vidste du... at mellem 3-11 procent af alle indlagte patienter får tryksår. Kilde: sundhed.dk 14 fodterapeuten /april 2014
2 3 4 Hælløfte-støvle Denne anvendes til patienter, som er sengeliggende - hælen er løftet op i et hulrum, så trykket lettes. Den anses som anvendelig til forebyggelse og behandling af tryksår på hælen. 23 Hvilestøvle Denne anvendes mere som en forebyggende anordning, men der er begrænset evidens omkring dens effektivitet. En revisionskomite reducerede forekomsten af tryksår på en ortopædisk afdeling fra 6% til 0%, ved at anvende hvilestøvlen på de patienter, der vurderedes at have høj risiko. 17 Trykaflastende ankelfodortose Anordninger såsom en trykaflastende ankelfodortose, hælløfte-støvle (for trykudligning om natten, hvis patienten er sengeliggende) eller en komfortsko omkring støvlen samt hælbeskyttere anvendes allesammen, selvom der er mangel på evidens, der kan underbygge anvendelsen af disse modaliteter. FAKTA om tryksår Tryksår (eller decubitus) er et voksende problem, da omkring 412.000 personer udvikler tryksår hvert år, hvilket koster NHS (Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien) mellem 1,4-2,1 milliarder pund årligt. Dette svarer henholdsvist til én ud af 150 i befolkningen og 4% af NHS udgifter 1. Tryksår opstår over knoglefremspring, hvor der er mangel på subkutant væv, og hvor tryk, forskydning og friktion medfører, at det underliggende væv nedbrydes. Tryksår resulterer i længere hospitalsophold og er forbundet med højere dødelighed; 2 de udgør også ét af de fire områder, der er udpeget som et led i den nationale plan for at levere skadefri pleje, NHS Safety Termometer CQUIN. Det kræves nu af personalet i den primære og sekundære sundhedssektor, at de skal indberette et tryksår (grad 2-4), således at regionshospitalerne kan indsamle data og fremvise forbedringer eller straffes med økonomiske sanktioner. 3 Om Lesley Weaving. Har arbejdet som fodterapeut for sygehusvæsenet i Leicestershire i England i 25 år. Her har hun arbejdet i lokale sundhedscentre, operationsstuer hos praktiserende læger og kommunehospitaler. I de sidste 15 år har hun været ledende diabetesfodterapeut i regionshospitalet Leicestershire Partnership Trust, hvor hun leder akut og sårklinikker for mennesker med fodsår. april 2014/ fodterapeuten 15
fagligt /Hælsår EPUAP sårklassifikationssystem GRAD KORT BESKRIVELSE DEFINITION GRAD 1 Ikke-blegende Ikke-blegende erythem på intakt hud. Misfarvning af huden, varme, ødem, fortykkelse eller hårdhed, kan også anvendes som indikatorer, særligt hos personer med mørkere hud. GRAD 2 Vabler Delvist tab af hudtykkelse, hvilket involverer epidermis, dermis eller begge dele. Såret er overfladisk og fremstår klinisk som en afskrabning eller en vabel. GRAD 3 Overfladisk sår Fuldhudstab, der medfører skade på eller nekrose af subkutant væv, der kan sprede sig ned til, men ikke igennem, det underliggende fascia. GRAD 4 Dybt sår Omfattende ødelæggelse, vævsnekrose eller beskadigelse af muskel, knogle eller bærende strukturer med eller uden fuldhudstab. RISIKOFAKTORER for dannelsen af tryksår HÆLBESKYTTELSESUDSTYR epuap s anbefalinger Intrinsisk: Føleforstyrrelser Akut sygdom Bevidsthedsniveau Ekstrem alder Karsygdom Svær kronisk/terminal sygdom Fortid med trykskader Fejlernæring/dehydrering Reduceret mobilitet/immobilitet Ekstrinsisk: Tryk Friktion Vridning Andre faktorer: Medicin Fugt Hælbeskyttelsesudstyr skal løfte hælene helt (aflaste dem) på en sådan måde, at benets vægt distribueres langs læggen uden at belaste akillessenen. Knæet skal være let bøjet. Lesley Wearing - At forebyggelse er bedre end behandling, er bestemt noget der passer, når vi snakker om trykssår. 16 fodterapeuten /april 2014
HVORFOR STIGER TALLENE? Det er muligt at behandle flere patienter med komorbide lidelser, som følge af forandringer i befolkningen samt fremskridt indenfor kirurgien. Særligt udsatte er de patienter, der har haft en blokade i centralnervesystemet eller det perifere nervesystem. Det antages også, at den stigende brug af smertestillende medicin perioperativt (før, under og efter en operation), der reducerer følelsen i hælen, er en medvirkende faktor til dannelsen af tryksår. 14 En undersøgelse fandt en reduktion i iltindholdet i hælhuden i de første tre dage efter en hofteoperation hos patienter uden iskæmi eller diabetes, 15 hvilket kan forklare, hvorfor en rapport fra et regionshospital viste, at det kun var hælen, der blev påvirket af tryksårdannelse på en udvalgt ortopædisk afdeling. 16 En rapport fra den britiske Nationale Statistik (National Office for Statistics) udgivet i 2008, indberettede at den største stigning i befolkningstallet var i gruppen over 85 år, mens der i gruppen over 75 år var to ud af tre, der blev rapporteret at have en langvarig sygdom eller et handicap, og en fjerdedel blev rapporteret som overvægtige. 17 Disse tal viser, at en stigende befolkning af ældre med kroniske sygdomme i sig selv er en risikofaktor for dannelsen af tryksår. FAGLIG KOMMENTAR Kommentar fra Birgitte Skov Statsaut. fodterapeut Mangel på evidens er brandærgerlig Regionerne i Danmark er i fuld sving med at øge fokus på forebyggelse af tryksår, fordi de har søsat Patientsikkert sygehus. Det indebærer en tryksårspakke, der ser ud til at bære frugt. Artiklen om hælsår affødte imidlertid nogle tanker hos mig om, hvilken rolle vi som faggruppe har i forebyggelsen hvis vi ser bort fra tryk fra fodtøj. Og et spørgsmål om, hvad vi byder ind med? Det fremgår i artiklen, at der ikke er videre evidens for de hælaflasteres effekt, som bliver omtalt. De fleste er præfabrikerede. En individuelt fremstillet hælaflastning, der har vist gode resultater for heling af tryksår på hælene, laves af blandt andet af fodterapeuter på sygehuset i Manchester. Manchester Heel Protection team havde en workshop på verdenskongressen i Rom. Er der nogen der har afprøvet den herhjemme? Vi har ikke afprøvet den hos os. Vi ser patienterne, når skaden er sket, og de aflastende tiltag, vi gør, fungerer fint for os. Men vi har ikke lavet nogen opgørelser, så der er selvsagt meget lav evidens på det. Vi er i det hele taget ikke gode til at lave opgørelser for vores arbejde, og det er da brandærgerligt. Evidens vil øge kvaliteten af vores produkter og ydelser, styrke vores position i sundhedsgruppen og ikke mindst vil det give et boost til faglig selvudvikling. Er der nogen der har grebet aktualiteten i tryksårsforebyggelsen og ansøgt om midler til at lave et projekt omkring effekten af fx en bestemt aflastning? Hvad gør vi rundt omkring i landet? Til næste års ERFA-møde for fodterapeuter i hospitalsregi er der hælsår på programmet, men menings- og erfaringsudvekslingen kan jo godt tage sin begyndelse allerede nu. april 2014/ fodterapeuten 17
/landsforeningen af tina rønhøj /tr@lasf.dk NYT FRA LASF Formanden fylder rundt Søndag den 13. april fylder formand Tina Christensen 50 år. Siden november 2009 har hun stået i spidsen for LASF, men har forud for det været fagligt aktiv, siden hun blev uddannet fodterapeut som 28-årig. Tina Christensen har ikke ønsket nogen officiel fejring af sin runde fødselsdag. Kontingentet stiger med 1 procent 1. april 2014 stiger kontingentet med 1 procent, fordi nettoprisindekset er steget ligeså. Det betyder, at kontingentet pr. kvartal ligger på 1578 kr. for aktive medlemmer, 249 kr. for passive og 1182 kr. for ydere uden medlemsfordele. Du kan se alle kontingentsatserne på lasf.dk. Bedrifter i bestyrelsen Husk at du altid kan følge med i, hvad der sker på bestyrelsesmøderne ved at læse referater på lasf.dk. De ligger under Medlemsservice og referater. Næste møde i Bestyrelsen: 22. maj 2014 er datoen for næste bestyrelsesmøde. Har du et forslag til bestyrelsen, skal du sende det senest 14 dage inden mødet. Studiekalenderen Forbered dig til livet som selvstændig Modul 2 i København 3. april 2013 kl. 9-14.30 FIND OS PÅ FACEBOOK LasF er netop kommet på Facebook. Dels med en facebookgruppe statsautoriserede fodterapeuter kun for medlemmer af LasF. Dels med en facebookside Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter, som henvender sig til dem, der er interesseret i viden om fødder, fodsundhed og fodterapeuter. Målet med facebookgruppen er at tilbyde medlemmer et forum på Facebook, hvor de kan dele viden, debattere og stille spørgsmål. Målet med facebooksiden er at øge kendskabet til fødder. Du kan læse mere om foreningens facebooktiltag på lasf.dk Velkommen til dit nye fag Modul 1 i København 5. maj 2014 kl. 12-14 18 fodterapeuten /april 2014
Ortoser kan ikke laves hurtigere og nemmere end med Formthotics Mange fodterapeuter bruger i dag Formthotics System Alle kan have gavn af FORMTHOTICS FORMTHOTICS - det naturlige underlag for dine fødder Kontakt os for demonstration. Vi kommer gerne ud i din klinik. www.sportspharma.dk Niels Bohrs Vej 7 DK-7100 Vejle Tlf. 75 84 05 33 Telefax 75 72 20 53 Ta en test Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. Ring og få en aftale, som passer til dig. SAFE Sterilization ApS Strandagervej 27 Dk-4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 www.safeint.com info@safeint.com april 2014/ fodterapeuten 19
Fotos: Produktfotos INFO om millimetermåleren og krumpasseren Bende Rambøl har købt sin millimetermåler i Sverige hos et firma, der hedder ÖSSUR. På svensk kaldes redskabet for tjockleksmätere og prisen er ifølge Össur Nordic 696 kroner ekskl. moms. På youtube.com kan du se en video til optikerelever, der viser, hvordan man indstiller måleren ved at klemme den sammen og tjekke at den står på 0. Søg på tjockleksmätere. www.ossur.se Der findes også et alternativ hos SØNDERBORG LÆDERHANDEL, der tilbyder en krumpasser, som er en mere enkel konstruktion. Den er fremstillet i værktøjsstål med en ætset/graveret skala på enten 0-120 mm i 0,5 millimeter intervaller eller med en skala fra 0-200 mm. Priserne er henholdsvis 1172 og 1718 kroner ekskl. moms. www.sl-online.dk + www.ossur.se/ + www.sl-online.dk/ 20 fodterapeuten /april 2014