1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:
|
|
- Ingvar Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 0
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet Viden til at handle Formål med vejledningen Vejledningens opbygning Redskabet Baggrund for udvikling af redskabet Begreber og definitioner Indsamling af data vedrørende borgernes sår Skema til registrering af sår Resultater af målingen Støttemateriale Refleksionsskema til opfølgning på målingerne
3 1. Indledning 1.1. Formål med redskabet Formålet med redskabet er at opnå viden om omfanget af sår hos borgere i plejeboliger. Denne viden indsamles ved løbende at registrere, hvor mange sår borgerne har. Målingerne baserer sig på udfyldelse af et enkelt skema for de borgere, der har sår, og resulterer i faglige kvalitetsoplysninger, der giver et billede af, hvor mange sår disse borgere har, og hvilke sårtyper borgerne har. På baggrund af de løbende målinger skabes således en indsigt, der kan bidrage til at sikre et kontinuerligt fokus på at forebygge og behandle sår så effektivt som muligt. På den måde kan redskabet bidrage til udvikling af faglig kvalitet på plejeboligområdet. Behandling af sår er en sygeplejefaglig kerneydelse, og sår kan i vidt omfang forebygges. Med viden om omfanget af sår inden for bestemte sårtyper får plejecentrene et godt overblik over, hvilke indsatser der bør igangsættes med henblik på at mindske antallet af sår. Sår i forbindelse med fald kan eksempelvis forebygges ved at undersøge, om der ligger løse tæpper, om gulvet er for glat, eller om borgeren bør have hjælpemidler. Ligeledes kan eksempelvis tryksår forebygges ved at sørge for, at immobile borgere vendes i sengen, at de har trykaflastende madrasser eller lignende. Redskabet gør det desuden muligt at foretage sammenligninger på tværs af plejecentre og på tværs af kommuner. Disse sammenligninger kan bidrage til at højne kvaliteten lokalt, idet de kan give fælles læring på tværs af plejecentre og kommuner Baggrund for projektet Redskabet til måling af sår er udviklet som led i projekt Faglige kvalitetsoplysninger, der har til formål at understøtte det kommunale arbejde med faglig kvalitet i plejeboliger. Resultatet af målingerne kan anvendes, når kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i plejeboligerne. Det er således hensigten, at redskabet skal understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere faglig kvalitet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel Viden om ældres trivsel Viden om hverdagstræning 2
4 Viden om ældres ernæringstilstand Reduktion af forebyggelige indlæggelser. Tyve pilotkommuner har bidraget til udviklingen af ovenstående redskaber. Der har desuden været løbende faglig sparring med eksperter på social- og sundhedsområdet. I forbindelse med udviklingen af redskaberne er der så vidt muligt taget udgangspunkt i allerede udviklede målemetoder med dokumenteret høj validitet Viden til at handle De fem redskaber skal bruges til at måle den faglige kvalitet i indsatsen på landets plejecentre. Det er dog vigtigt, at målingerne ikke bliver et mål i sig selv, men giver grundlag for at handle og dermed forbedre kvaliteten. Handling og udvikling af den faglige kvalitet Registrering af sår Nærværende redskab måler konkret, hvor mange sår borgerne har, og hvilke sårtyper der er tale om. Resultaterne heraf kan med fordel anvendes til faglig refleksion på det enkelte plejecenter og igangsættelse af indsatser med henblik på at forebygge sår. Denne refleksion er fint i tråd med læringscirklen til højre, der lægger op til en systematisk løbende refleksion og forbedring af egen praksis. Refleksion over den faglige kvalitet Resultat ny viden 1.4. Formål med vejledningen Denne vejledning har til formål at støtte plejepersonalet i forbindelse med anvendelse af redskabet Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel og sikre ensartet anvendelse af redskabet. Vejledningen indeholder dels en beskrivelse af baggrunden for projektet, dels en konkret vejledning i, hvordan redskabet bruges. Vejledningen kan bruges som opslagsværk, og indholdsfortegnelsen giver mulighed for hurtigt at finde frem til det afsnit, der indeholder de ønskede oplysninger. 3
5 1.5. Vejledningens opbygning Vejledningen indeholder følgende kapitler: Kapitel 2. Redskabet beskriver baggrunden for redskabets udformning og brugen af redskabet. Kapitel 3. Støttemateriale beskriver det støttemateriale, der kan bruges i det videre arbejde med at forebygge sår. 4
6 2. Redskabet 2.1. Baggrund for udvikling af redskabet Redskabet til måling af sår tager udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), der er et nationalt kvalitetsudviklingssystem på sundhedsområdet. DDKM opstiller blandt andet standarder inden for sårpleje. For hver standard i DDKM lægges der op til, at der lokalt på blandt andet plejecentre skal udarbejdes retningsgivende dokumenter, der angiver, hvordan eksempelvis sårpleje skal håndteres. Herudover skal det sikres, at medarbejderne er bekendt med og anvender retningslinjerne. Endelig lægger DDKM op til, at kvaliteten af arbejdet med for eksempel sårpleje skal overvåges, og at der på den baggrund skal iværksættes tiltag med henblik på kvalitetsforbedring. Nærværende redskab fokuserer på kvalitetsovervågningen i DDKM med vægt på, at målingen skal give viden om den faglige kvalitet og dermed give grundlag for udvikling af kvaliteten. Redskabet vil således kunne anvendes som et understøttende redskab i forbindelse med kommunernes arbejde med at leve op til kravene i DDKM Begreber og definitioner For at sikre en ensartet forståelse af, hvornår et sår er akut, og hvornår det er kronisk, følger i dette afsnit en oversigt over anvendte begreber og definitioner. Begreber og definitioner I forbindelse med udfyldelse af skemaet til registrering af sår skelnes der mellem akutte/nyopdagede sår og kroniske sår. Herudover skal det i skemaet angives, om der er tale om tryksår, diabetiske fodsår eller venøse sår. De anvendte definitioner og begreber fremgår af skemaet nedenfor. 5
7 Begreber og definitioner vedrørende sårpleje Akutte sår/nyopdagede sår Kroniske sår Tryksår Diabetiske fodsår Venøse sår Sår, der heler af sig selv inden for en periode af tre måneder uden komplikationer. Eksempler på akutte sår: traumesår såsom sår i forbindelse med fald, bristede operationssår, hudafskrabninger, brandsår, forfrysninger m.v. Eksempler på nyopdagede sår: sår, der kan have været under udvikling i nogle dage, herunder tryksår, venøse sår og diabetiske fodsår. Et sår betragtes som kronisk, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt 1 : Såret heler ikke af sig selv inden for en periode af tre måneder. Såret viser ikke tegn på heling. Borgeren har tidligere haft sår samme sted. Hvis en borger eksempelvis får et sår i forbindelse med et fald, og såret ikke er helet inden for tre måneder, er der tale om et kronisk sår. Tryksår kaldes også liggesår. Langvarigt tryk mod et udsat hudområde. Fodsår som følge af diabetisk sygdom. Bensår opstået på grund af venøs insufficiens (nedsat funktion) Indsamling af data vedrørende borgernes sår Til indsamling af data vedrørende borgernes sår er der udarbejdet et registreringsskema, der fremgår af næste afsnit. Dette skema skal anvendes af medarbejderne til at registrere borgernes sår. Der bør som udgangspunkt involveres en (sår)sygeplejerske. Der skal udelukkende udfyldes et skema for de borgere, der har sår. Med henblik på at kunne følge udviklingen i antal sår og dermed have mulighed for at iværksætte de rette initiativer rettidigt anbefales det, at der gennemføres en løbende måling af borgernes sår. Ved løbende målinger skal der udfyldes et registreringsskema når: Der observeres et sår. 1 Region Syddanmark (2008). Sårbehandling, Sår i Syd. 6
8 En borger får et nyt sår. Det akutte/nyopdagede sår har udviklet sig til et kronisk sår, jf. definitionen heraf i forrige afsnit. Såret er helet. Som supplement til de løbende målinger kan der gennemføres systematiske målinger hver anden eller tredje måned. En sådan systematik kan være med til at sikre, at alle sår bliver registreret på bestemte tidspunkter, hvilket kan lette mulighederne for at følge en udvikling over tid og foretage sammenligninger med andre plejecentre eller kommuner. Figuren nedenfor viser, for hvilke borgere der skal udfyldes et skema, og hvornår der for de enkelte borgere skal udfyldes et skema til måling af sår, når der anvendes en løbende registrering. Borgere uden sår Udfyld ikke skema 2. måling Borgeren får et nyt sår 1. måling Borgere med sår Borgerens akutte sår bliver kronisk Borgerens sår heles 2.4. Skema til registrering af sår I dette afsnit beskrives, hvordan skemaet til registrering af borgernes sår skal forstås og anvendes. Skemaet består af seks spørgsmål, jf. nedenfor. 7
9 I skemaet spørges der både til, om en borger har akutte/nyopdagede sår, og om vedkommende har kroniske sår. Denne skelnen sikrer, at der indsamles viden om sårenes alvor, hvilket gør det lettere at iværksætte eventuelle forebyggende tiltag. Herudover gør den præcise og løbende registrering det muligt at observere, om en borgers sår enten heler eller udvikler sig til et kronisk sår. Hvis skemaet udfyldes i papirform, er der øverst mulighed for at påføre borgerens navn og navnet på den afdeling, borgeren tilhører. 8
10 Spørgsmålene og uddybende forklaringer til brug for udfyldelse fremgår af skemaet nedenfor. Spørgsmål 1. Har borgeren et eller flere akutte/nyopdagede sår? 2. I hvilken forbindelse har borgeren fået det/de akutte/nyopdagede sår? Uddybning Angiv ved at svare enten Ja eller Nej, om borgeren har et eller flere akutte/nyopdagede sår. Se skemaet i afsnit 2.2 for en definition af akutte/nyopdagede sår, Hvis borgeren kun har kroniske sår, skal der svares Nej til spørgsmålet. Anfør, hvor borgeren har fået sit/sine sår fra. Der kan vælges mellem tre svarmuligheder: I forbindelse med sygehusindlæggelse Borgeren havde såret/sårene ved indflytning på plejecentret Borgeren har fået såret/sårene på plejecentret. 3. Angiv antal akutte sår Angiv, hvor mange akutte/nyopdagede sår borgeren har. Alle borgerens akutte/nyopdagede sår registreres i det samme skema. Hvis der er svaret Nej til spørgsmål 1, skal dette spørgsmål ikke besvares. Hvis sårtypen kendes, skal antal sår påføres ud for enten: Tryksår Venøse sår Diabetiske fodsår Traumesår. Hvis sårtypen ikke kendes, anføres antal sår ud for andre sår. 4. Har borgeren et eller flere kroniske sår? 5. I hvilken forbindelse har borgeren fået det/de kroniske sår? Angiv ved at svare enten Ja eller Nej, om borgeren har et eller flere kroniske sår. Hvis borgeren ikke har et eller flere kroniske sår, skal der svares Nej til spørgsmålet, og udfyldelsen af skemaet er færdig. Anfør, hvor borgeren har fået sit/sine sår fra. Der kan vælges mellem tre svarmuligheder: I forbindelse med sygehusindlæggelse Borgeren havde såret/sårene ved indflytning på plejecentret Borgeren har fået såret/sårene på plejecentret. 9
11 6. Angiv antal kroniske sår Angiv, hvor mange kroniske sår borgeren har. Alle borgerens kroniske sår registreres i samme skema. Hvis der er svaret Nej til spørgsmål 4, skal dette spørgsmål ikke besvares. Antallet skal påføres ud for den sårtype, borgeren har. Hvis der hverken er tale om tryksår, diabetiske fodsår eller venøse sår, skal antallet påføres ud for svarmuligheden andre sår. Skemaet giver desuden mulighed for at uddybe svarene i åbne tekstfelter. Det kan eksempelvis være relevant at angive, at såret er under opheling, at borgeren fik et tryksår, fordi madrassen var tømt for luft eller lignende. Herved sikres, at den efterfølgende indsats i endnu højere grad kan målrettes det konkrete behov. I afsnittene i det følgende gennemgås konkrete eksempler på, hvorledes registreringsskemaet anvendes. Der tages udgangspunkt i en løbende registrering af sår. Eksempel på udfyldt skema (første måling) Borgere uden sår Borgere med sår Udfyld ikke skema 1. måling Borgeren får et nyt sår Borgerens akutte sår bliver kronisk 2. måling Hvis der observeres et eller flere sår for en given borger, skal der udfyldes et skema for denne borger. I figuren til venstre er procestrinnet markeret med en grøn ramme. Borgerens sår heles på udfyldt skema nedenfor. Hvis borgeren har flere sår, skal alle sår registreres i samme skema, jf. eksempel Skemaet viser, at borgeren Inge Hansen har ét akut/nyopdaget sår og ét kronisk venøst sår. 10
12 11
13 Eksempel på udfyldt skema (anden måling) Borgere uden sår Borgere med sår Udfyld ikke skema 1. måling Borgeren får et nyt sår Borgerens akutte sår bliver kronisk Borgerens sår heles 2. måling Der skal altid udfyldes mindst to skemaer for de borgere, der har sår. Første måling registrerer de sår, borgeren havde på daværende tidspunkt, og anden måling registrerer borgerens nuværende sår. Hvis borgeren ikke længere har et sår, skal denne oplysning også registreres. I figuren ovenfor er procestrinnet markeret med en grøn ramme. I perioden efter første måling observeres, hvorledes sårene udvikler sig, og om borgeren får flere sår. Opstår der flere sår, skal sårene registreres, umiddelbart efter sårene er observeret. For de resterende sår skal der først udfyldes et nyt skema, hvis sårene enten heler eller udvikler sig til kroniske sår, jf. afsnit 2.3. Skemaet nedenfor viser, at borgeren Inge Hansen ikke længere har et akut/nyopdaget sår. I stedet har hun nu to kroniske sår. Det tidligere registrerede akutte/nyopdagede sår har altså udviklet sig til et kronisk sår. 12
14 2.5. Resultater af målingen Redskabet gør det muligt at observere og følge op på følgende indikatorer: Antal akutte/nyopdagede sår pr. borger. Antal kroniske sår pr. borger. Indikatorerne kan blandt andet anvendes til formidling på kommunens hjemmeside, når kommuner fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om faglig kvalitet. For så vidt angår udviklingen i antal sår og forebyggelsen heraf, er det hensigten, at denne viden vil give anledning til faglig refleksion på plejecentrene, således at antallet af sår nedbringes, og helingsprocesser forkortes. Det handler derfor om både at forebygge, at borgerne får sår, og sikre, at sårene bliver behandlet på den korrekte måde. Korrekt behandling kan være med til at nedbringe antallet af sår, der med tiden kunne blive kroniske. I støttematerialet, der gennemgås i kapitel 3, er der inspiration til handlingsindsatser, der kan være med til at nedbringe antal sår. 13
15 3. Støttemateriale For at støtte op om en helhedsorienteret indsats er der udarbejdet støttemateriale til henholdsvis arbejdet med sår og medicinhåndtering. Støttematerialet skal understøtte målingen og muligheden for at reflektere over og handle på målingens resultater. Resultaterne af målingerne skal kunne bruges til at tilrettelægge en faglig indsats i forhold til borgere med sår eller borgere, der er i risiko for at udvikle sår, og i forhold til medicinhåndtering, og støttematerialet giver nogle forslag til overvejelser i den forbindelse. Anvendelse af redskabet forudsætter ikke, at der gøres brug af støttematerialet Refleksionsskema til opfølgning på målingerne Støttematerialet Refleksionsskema vedr. sår indeholder en række forslag til refleksion, der vil være relevante at overveje i forhold til borgere med sår. Refleksionspunkterne kan også med fordel anvendes som tjekliste i forhold til at vurdere, om andre borgere er i risiko for at udvikle sår. Forslagene i støttematerialet indeholder anbefalinger om at reflektere over resultatet af målingen og giver gode råd til overvejelser omkring handlinger for at nedbringe helingsprocessen og forekomsten af sår. Skemaet har plads til noter og kan på den måde også fungere som et konkret arbejdsredskab. 14
Nyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereEn særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel?
En særlig indsats i sårbehandling gør det en forskel? 1. Indledning Denne rapport er en opfølgningsaudit på en særlig sårbehandlingsindsats i Område Hasle-Åbyhøj gennemført i perioden september 2012 til
Læs mere15. december Faglige kvalitetsoplysninger
15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til
Læs mereKvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereOm projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn
Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse Vurderingsprincipper i
Læs mereMedCom telesårsprojekt implementering indtil sept. 2015
MedCom telesårsprojekt implementering indtil sept. 2015 Formål: 1. At behandle sår bedre Telemedicin Oplæring af (sår)sygeplejersker i telemedicinsk samarbejde MedCom Dansk Telemedicin KvaliCare 2. At
Læs mereKvalitetskontrakt for Voksen- og Sundhedsservice
Kvalitetskontrakt for Voksen- og Sundhedsservice Visitationen Tættere samarbejde mellem visitatorerne i Visitationen og hjemmeplejen / sygeplejen i Pleje og Træning. Gennem et tættere samarbejde mellem
Læs mereHøringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereForbedring af sårbehandlings indsatser i hjemmesygeplejen: Audit af praksis - oktober 2014
Forbedring af sårbehandlings indsatser i hjemmesygeplejen: Audit af praksis - oktober 2014 1. Indledning En audit af sårbehandling i Område Halse-Åbyhøj i juni 2012 viste at 23 % af ATA (ansigt til ansigt)
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereKompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser
Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereTema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. 8.2 Tavlemøde inde
Procedure Tema DDKM: Medarbejder releterede procedurer Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret 8.2 Tavlemøde inde Dokumentnr. Fagligt ansvar/redaktør Ledelsesansvar Overordnede Ledelsesansvar Godkendt
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2019 for fysioterapipraksis
Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for fysioterapipraksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse Vurderingsprincipper
Læs mereForberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013
Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Forberedelsespakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Forberedelsespakken vil løbende blive
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling
Læs mereHvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.
Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor
Læs mereTil direktøren med ansvar for dagtilbud. Faglige kvalitetsoplysninger - Bliv pilotkommune. Att.: Kommunaldirektøren & Børne- og Kulturdirektøren
Att.: Kommunaldirektøren & Børne- og Kulturdirektøren 9. november 2009 Til direktøren med ansvar for dagtilbud Faglige kvalitetsoplysninger - Bliv pilotkommune Vi inviterer hermed din kommune og landets
Læs mereGodkendt: 16/
Overskrift: Kvalitetsarbejdet Akkrediteringsstandard: Kvalitetsarbejdet Formål: Godkendt: 16/12 2014 Revideres: December 2015 At alle medarbejdere skal være involverede i kvalitetsudviklingen i Sundhed
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet
Marts 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereINDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen
INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge
Læs mereKvalitetskontrakt for Haderslev Kommune
Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: SO1 Visitation af ydelser til ældre og handicappede. Tættere samarbejde mellem visitatorerne i Visitationen og hjemmeplejen / sygeplejen i Pleje og Træning.
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis
Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...
Læs mereAfrapportering af sa rtriage.
Evaluering af Sårtriage 1 som metode i sårbehandling i Aalborg Kommune Denne rapport er udarbejdet af sårsygeplejersker i hjemmesygeplejen område Nord og en udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Rapporten
Læs mereLederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere.
Spredning af Tryksårspakken, 2018 Forberedelse inden første møde: Lederne har forberedt afdelingen på I Sikre Hænder, der er lavet baseline samt nedsat forbedringsteam - ansvarlige: Lene (PL) og ledere
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereSUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn
NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Sengeløse Plejecenter 3. november 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr. 63448-15
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.1 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereHøringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)
Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereKL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004
KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 Udarbejdelse af skemaet forudsætter gennemførelse af en @lt-i-alt undersøgelse, som er til fri afbenyttelse på www.kl.dk/alt. Undersøgelsen kan igangsættes af lederen
Læs mereVenøse bensår i telemedicinsk sårvurdering
Venøse bensår i telemedicinsk sårvurdering Baggrund På landsplan er det forventede antal tværsektorielle venøse bensår per år 4.497 (Epikon 2013). Dette antal sår forventes gradvist oprettet i pleje.net
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 27. november 2018 et påbud til Lev Vel Sjælland ApS om:
Lev Vel Sjælland Energivej 7 4690 Haslev 2. april 2019 AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 27. november 2018 et påbud til Lev Vel Sjælland ApS om: Sagsnr.
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.47 Artikler 26 artikler. persontilstand Generel definition: tilstand hos en person, der vurderes i forbindelse med en indsats Persontilstanden vurderes og beskrives ud fra den eller
Læs mereBilag: Dokumentation fra Dybenskærhave - Tilsynskonceptets mål, indikatorer og målemetode
Bilag: Dokumentation fra Dybenskærhave - Tilsynskonceptets mål, indikatorer og målemetode Antal interviewet borgere: 6 Der gives 1 pr. svar, hvis indikator er, ½ pr. svar hvis indikator er delvist og 0,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereKrudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13
Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereNyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud
Læs mereUdbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen
Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereVidencenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W
Sårkursus Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Kursets relevans Udviklingen
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereOpfølgning på kvalitetskontrakter Pleje og Træning
Opfølgning på kvalitetskontrakter Pleje og Træning Opgaveområde Sundhed og Omsorg Kode: SO3 Pleje og Træning Antallet af social- og sundhedshjælperelever og social- og Sundhedsassistentelever, der gennemfører
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet Auditforløb 16.3 Marts - april 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2019 for apoteker
Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for apoteker Vejledning til surveyors og akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Principper
Læs mereVejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilag
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning... 4
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereÅrsredegørelse Tilsyn på ældreområdets plejecentre 2011
Årsredegørelse Tilsyn på ældreområdets plejecentre 2011 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 Hovedkonklusion s. 2 Uanmeldte kommunale tilsyn s. 3 Overordnet konklusion s. 3 Overordnede anbefalinger og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser
Februar 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Læs mereFORMÅL Formålet med denne lokale instruks er at beskrive, hvordan der på Østerskoven arbejdes med utilsigtede hændelser (UTH).
Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.6 Utilsigtede hændelser - Institutionen rapporterer, analyserer og følger op på utilsigtede hændelser FORMÅL Formålet med denne lokale instruks
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereEn cocktail af følgende gør at sårbeh fungerer rigtig godt hos os.
Aabenraa Kommune Birgit Møller, hjemmesygepl. og sårsygepl Aabenraa Kommune. Sår-efterudd år 2000 og løbende årlige kurser. Har 12 timer pr. uge til sårspecialet (geografisk stort landområde med to sygeplejegrupper
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.
NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev
Læs mereHurtigere sårheling Kvantemekanisk bio-teknologi
Hurtigere sårheling Kvantemekanisk bio-teknologi Hurtigere heling, Lavere omkostninger Kroniske sår udgør en voksende udfordring verden over på grund af aldrende demografi og en eksplosiv udvikling i antallet
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2018 for fodterapeuter Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn
Vurderingsprincipper i DDKM af 2018 for fodterapeuter Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Indholdsfortegnelse Vurderingsprincipper i
Læs mereKommunal Praktik, del 1A
Farmakologiopgave i praktik Farmakologi og medicinhåndtering for social- og sundhedsassistentelever i praktikuddannelsen Hensigten med opgaverne i farmakologi og medicinhåndtering Hensigten med opgaverne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser
6. marts 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereDen gode dokumentation
Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér
Læs mereANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Mere information på www.oim.dk Ansøgningen udfyldes af initiativtager til udfordringen og/eller den relevante kommune, region eller statslige
Læs mereSelvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede
Læs mereFanø Kommune Sundhed og Ældre
Fanø Kommune Sundhed og Ældre Sagsnr.: 563-2008-45894 Doknr.: 563-2014-34723 Tilsyn på Fanø Plejecenter med virkning fra 1.6.2014 Lovgrundlag I følge Servicelovens 151 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereNETVÆRK. Kort kommandovej Tilfredshed. Kvalitet Samarbejde. Kontinuitet. Overblik. Tillid. Randers klyngen
NETVÆRK Tillid Kort kommandovej Tilfredshed Kontinuitet Kvalitet Samarbejde Overblik Randers klyngen 1 Samarbejdet i Randers klyngen Erfa møde 2 gange årligt med sårsygeplejersker / sårnøglepersoner Nyt
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mere