Fodstatus forebygger fodsår
|
|
- Magnus Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011 kun 3 ud af 4 ikke årlig fodstatus, en meget mega monumental vigtig del af diabeteskontrollen. Vi kan gøre det meget bedre i 2016! Af Tina Rønhøj Fodstatus forebygger fodsår Under 1 % af de knap diabetikere, der sidste år fik en fodstatus hos en fodterapeut, havde fuldstændig problemfrie fødder. Formålet med fodstatus er blandt andet at mindske risikoen for fodsår og øge chancerne for at sætte hurtigt ind, hvis et fodsår opstår. 15 % af diabetikere får fodsår, og jo hurtigere såret behandles, desto større er chancen for at undgå amputationer. Faktisk er det sådan, at regelmæssig fodterapi i sig selv kan forebygge 50 % af amputationer, viser en svensk undersøgelse. Fodstatus er hele tre ting i en: 1. Det er en grundig, standardiseret neurologisk, kredsløbs-, mobilitets, hud- og negleundersøgelse, hvor også patientens gang, fodtøj og hjælpemidler analyseres. Resultaterne giver en indikation af, om mennesket med diabetes er i risiko for at få et fodsår. 2. Fodstatus fungerer som et screeningsredskab til at vurdere diabetikerens behandlingsbehov. 3. Det er et pædagogisk redskab til at sætte be- handling og forebyggelse af fodsår i system og rådgive om fodtøj, fodterapi og daglige tjek af fødderne. Kort om undersøgelserne Kredsløbsundersøgelserne indebærer palpering af pulse på fødderne, test af kapillærrespons og undersøgelse af, om der er ødemer. Mobiliteten undersøges ved at teste ledbevægeligheden, og muskelkraften testes sammen med gangafviklingen. Foden gennemgås minutiøst for fejlstillinger, negleforandringer, nedgroede negle, defekt hud, tryk, fedtvævsatrofi og kallositeter (hård hud). Derudover bliver patienten spurgt om tidligere diabetiske fodsår, da 70 % er i risiko for at få et nyt inden for fem år. Diabetikere med fodsår behandles straks, hvis det er et overfladisk sår uden infektion (Wagner grad 1). Ved mere alvorlige sår henviser fodterapeuten til et sårambulatorium eller egen læge. Fodterapeuten vil dog i den mellemliggende tid ofte varetage beskæringen af randkallositeter (hård hud omkring såret) og aflaste det. Biografi Tina Rønhøj er kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter Cand.ling.merc i kommunikation og formidling. Kontakt tr@fodterapeut.dk 16
2 Udspringer af international konsensus Fodstatus blev obligatorisk i 2011, samtidig med at undersøgelsen blev et middel til at risikostratificere diabetikere. Men fodstatus har eksisteret siden 1990 erne med den grundtanke at skabe overskuelighed og sammenlignelighed. Siden da er skemaet blevet videreudviklet med udgangspunkt i International Concensus on the Diabetic Foot fra 1999, som blandt andet fastslår, at identifikation af diabetikere med risiko for ulcerationer er det vigtigste led i forebyggelse af amputation. Alle forhold om diabetikerens fodtøj noteres i fodstatus, så man kan se, hvilken type fodtøj patienten har, om det er fabriksfremstillet, semiortopædisk eller ortopædisk, og hvor hensigtsmæssigt det er. FOTO: COLOURBOX Risikogrupper og tilskud Risikogruppe 1 kendetegnes ved ikke at have neuropati, ingen behandlingskrævende fejlstillinger og ingen blodforsyningsnedsættelse. Gruppe 1 får tilskud til fodstatus, men ikke tilskud til behandlinger eller bøjlebehandlinger eller indlæg. Risikogruppe 2 kendetegnes ved at have neuropati eller en af disse fire risikofaktorer; hårdhud pga. fejlstillinger, fedtvævsatrofi, negleforandringer og nogle væsentligt nedsat syn pga. diabetes. Gruppe 2 får op til fire fodbehandlinger og tilskud til bøjlebehandlinger og indlæg efter behov. Risikogruppe 3 er de diabetikere, der har neuropati, blodforsyningsnedsættelse eller en af risikofaktorerne; tidligere diabetisk fodsår, udbrændt charcot (sammenbrud af foden) og nefropati. Gruppe 3 får tilskud til op til ni behandlinger og tilskud til bøjlebehandlinger og indlæg efter behov. Risikogruppe 4 er enten en aktiv charcot, diabetisk fodsår, amputationer eller iskæmi. Gruppe 4 kategoriseres som højrisikogruppe og får derfor et ubegrænset antal behandlinger med tilskud efter behov. Diabetikere kan godt rykke mellem grupperne, men bliver i samme gruppe indtil næste fodstatus, hvis der er tale om en forbedring af fodens tilstand. Ved forværring rykker patienten op i en højere gruppe. Fodtøj og hjælpemidler Fodtøj er en yderst vigtig faktor i behandlingen af diabetikere. Derfor undersøger fodterapeuten pasform, slid, generende sømme, rummelighed og lukkeanordning. Forkerte sko kan medvirke til fodsår set i lyset af eventuel konkurrerende neuropati. Ud fra fundene i fodstatus kan fodterapeuten anbefale specialfodtøj og indlæg, der er målrettet diabetikeres fødder. Alle forhold om diabetikerens fodtøj noteres i fodstatus, så man kan se, hvilken type fodtøj patienten har, om det er fabriksfremstillet, semiortopædisk eller ortopædisk, og hvor hensigtsmæssigt det er. Desuden noteres, om diabetikeren har indlæg, aflastninger eller kompressionsstrømper, og om det er hensigtsmæssigt. Egenpleje og selvkontrol Fodterapeuten vejleder desuden diabetikeren i, hvordan man bedst passer på sine fødder, og fraråder blandt andet fodbad, fordi huden kommer i risiko for lædering, hvilket udgør en risiko for am- 17
3 Kliniksystemet videresender skemaet til et fodstatushotel, som alle fodterapeuter med ydernummer sender til og kan hente statusser fra. Fodstatushotellet er nyt, så det er ikke alle fodstatusser, der er at finde endnu. Resuméer af fodstatus På Lægedage talte Danske Fodterapeuter med mange læger og sygeplejersker om resuméet af fodstatus, som sendes til lægens laboratoriebakke. Nogle var begejstrede, mens andre syntes, at det er for langt og uoverskueligt. Danske Fodterapeuter har i samarbejde med PLO aftalt, hvilke oplysninger de praktiserende læger skal modtage, så det kan der ikke laves om på. Men det er kliniksystemet, der bestemmer, hvordan informationen formidles. Derfor kan man kontakte leverandøren af systemet og tale om en mere overskuelig grafisk opsætning. Patientens kulde-varmesans undersøges med en Tip Term, der er kølig i den ene ende og lidt varmere i den anden. Patienten skal med lukkede øjne fortælle, hvad vedkommende kan mærke, så testen kan indikere, om sansen virker. putationer. Endvidere rådes diabetikere til at smøre fødderne dagligt med creme, vælge strømper i naturmaterialer og uden sømme. Alle anbefales at tjekke skoene dagligt for fremmedlegemer og at se fødderne efter for forandringer regelmæssigt. Du kan se, hvordan en fodstatus udføres i en video på fodterapeut.dk ved at søge på fodstatus. Videoen er udarbejdet til fodterapeuter, men den giver også andre sundhedsprofessionelle et indblik i, hvad undersøgelsen går ud på. Fire risikogrupper Alle data fra fodstatus tastes ind i kliniksystemet i et standardskema, hvorefter patienten bliver placeret i en risikogruppe fra 1 til 4. Her har det stor betydning, at lægepraksissen har oplyst, om patienten har iskæmi, nedsat syn eller nyrefunktion, fordi det sammen med resten af undersøgelsen afgør, hvilken risikogruppe patienten lander i, og hvor mange behandlinger, der gives tilskud til. Fodstatushotel Kliniksystemet videresender derefter skemaet til et fodstatushotel, som alle fodterapeuter med ydernummer sender til og kan hente statusser fra. Fodstatushotellet er nyt, så det er ikke alle fodstatusser, der er at finde endnu. Derudover sendes et resumé til lægepraksissen, som du formentlig har set mange af. Resuméerne tager sig forskelligt ud i kliniksystemerne, men de gør opmærksom på, hvilken risikogruppe patienten er landet i, om fodstatus har ændret sig, om der er neuropati, fodsår, ødemer, fejlstillinger eller charcot (se boks). Fodterapeuter ser fodstatus som et godt fundament til et tværfagligt samarbejde med blandt andre sygeplejersker og læger. Diabetikeren får også tilbudt at få en kopi af fodstatus med i hånden. Et årligt fodtjek Diabetikere skal have tjekket deres fødder af en statsautoriseret fodterapeut mindst en gang om 18
4 Du kan se, hvordan en fodstatus udføres i en video på fodterapeut.dk ved at søge på fodstatus. Videoen er udarbejdet til fodterapeuter, men den giver også andre sundhedsprofessionelle et indblik i, hvad undersøgelsen går ud på. Vibrationssansen undersøges med et såkaldt biothesiometer tre gange på hver fod. året. Det siger DSAM s vejledning om type 2-diabetes og National Klinisk Retningslinje for Udredning og behandling af diabetiske fodsår. I DSAM s vejledning står også, at almen praksis bør opretholde sit pædagogiske bidrag til at sikre, at patienterne tager problemet alvorligt og sørger for fornøden fodpleje og egenomsorg. Ønsker patienten ikke at gå til en autoriseret fodterapeut, kan den årlige fodundersøgelse foregå i almen praksis, hvis praksis besidder relevante faglige kompetencer. Charcot er en diabetisk lidelse, hvor bindevævet forsvinder mellem knoglerne og gør foden deform. Symptomerne er rødme, varme og hævelse, men ikke infektion. Patienter med symptomer på charcotfod skal sendes videre til et sårcenter på et hospital, hvor behandlingen varetages af et multidisciplinært team. Jo hurtigere behandling, desto bedre resultat. Hvis patienten ikke behandles i tide, risikeres at sammenfaldet bliver større, og patienten får en deform fod og dermed igen risiko for udvikling af fodsår. Patienter med charcot i den akutte fase behandles altid med total aflastning i diabetesstøvle eller gips. Det er vigtigt, at patienten går så lidt som overhovedet muligt og ikke bruger andet end det udleverede fodtøj. Efter endt behandling får patienter med charcotfod typisk fremstillet håndsyet fodtøj. Foot and health, American college of foot and ancle diseases. 19
5 Fodens temperatur måles for at identificere tegn på inflammation. En forskel i fodtemperaturen kan indikere, at patienten har fået charcot (se boks), hvilket betyder, at foden skal aflastes øjeblikkeligt. Mobiliteten undersøges passivt for at undersøge for leddegigt og hypermobilitet, hvorefter patienten gentager en del af undersøgelsen aktivt. Muskelkraften undersøges, mens patienten sidder i stolen, og diabetikerens gang undersøges ved observation. Tilskud via fodstatus Diabetikere kan kun få foretaget fodstatus hos privatpraktiserende fodterapeuter. På hospitaler, hvor der er statsautoriserede fodterapeuter ansat, kan man få udført dele af fodstatus, men ikke hele den standardiserede undersøgelse. For at få tilskud kræver det desuden, at den praktiserende fodterapeut har et ydernummer. På sundhed.dk kan du se præcis, hvem der har ydernummer, og hvor lang ventetid de forskellige fodterapeuter har. Fodterapeuter uden ydernummer kan også tilbyde at udføre en fodstatus uden tilskud, men det er ikke sat i system, så almen praksis rutinemæssigt får en rapport, og resultaterne vil ikke blive overført til fodstatushotellet. Tilskuddet til diabetikere er 50 % af tilskudsberettigede behandlinger. Første besøg koster patienten cirka 350 kr. for journaloptagelse, fodstatus og fodbehandling. Selvom vi i almen praksis ikke har noget formelt ansvar for at foretage en fodundersøgelse, når vi en gang har sendt patienten til fodterapeuten, så bør vi som det fremgår af DSAMs vejledning, på trods af inddragelsen af fodterapeuter til den årlige fodundersøgelse, opretholde et pædagogisk bidrag til at sikre, at patienterne tager problemet alvorligt og sørge for fornøden fodpleje og egenomsorg. Og skulle patienten ikke ønske at besøge en fodterapeut, bør vi i almen praksis selvfølgelig undersøge så meget, som vi er kompetente til. Referencer Undersøgelse fra Sahlgrenska akademin af Ulla Tang m.fl., 2013 MTV om diabetiske fodsår, Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhed.dk National Klinisk Retningslinje for Udredning og Behandling af diabetiske fodsår DSAM s vejledning om type 2-diabetes Guidance on the Diabetic Foot, 2015 Danske Fodterapeuter: Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere 2011 Aftale om fodterapi mellem Regionernes Lønnings- og Takstudvalg og Danske Fodterapeuter Patienthåndbogen, Henrik Vestergaard, speciallæge 20
ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE
ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato: Diabetestype: Type 1 Type 2 Diabetes konstateret år: Navn: CPR-nummer: Fodterapeut: Felter med farve har betydning for beregning af risikogruppe Angiver at der kun
Læs mereRISIKOSTRATIFICERING. En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter.
RISIKOSTRATIFICERING En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter. Risikostratificering er udgivet af Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Holsbjergvej 29 2620 Albertslund
Læs mereDiabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes
Diabetes og dine fødder Sådan passer du dine fødder, når du har diabetes Fyns Diabetesudvalg Hvorfor er det vigtigt at passe sine fødder, når man har diabetes? Diabetes øger i væsentlig grad risikoen
Læs mereÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE
1 ÅRLIG FODSTATUS FOR DIABETIKERE Dato:... Diabetestype: Diabetes konstateret år:...... Navn:... CPR-nummer:... Fodterapeut:..... De med farve og * markerede felter har betydning for beregningen af risikogruppen
Læs mereVejledning til årlig. diabetikere. Revideret udgave juni 2011.
Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Revideret udgave juni 2011. LasF 2011 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere. Indhold: Skemaet og dets oprindelse...................................
Læs mereForebyggelse af fodsår ved sukkersyge
Patientinformation "Sår i Syd" Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet Forebyggelse af fodsår ved sukkersyge Pjecens indhold Sukkersyge
Læs mereHar du Diabetes så pas på dine fødder
DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)
Læs mereFormål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder
Neuropati i benene og Fodterapi Formål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder Neuropati i benene kan være præget af smerter eller
Læs mereNeuropati i benene kan være præget af smerter eller nedsat følelse. En komplikation til neuropati kan være fodsår diabetiske fodsår
Neuropati i benene og Fodterapi Formål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder Neuropati i benene kan være præget af smerter eller
Læs mere1. Indledning. 2. Hvad er fodterapi
Praksisplan for Fodterapi 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad er fodterapi... 3 2.1 Tilskudsregler... 3 2.2 Udgifter til fodterapi fordelt på specialer... 4 2.3 Aktivitet udenfor overenskomsten...
Læs merePraksisplan. for Fodterapeuter i Region Midtjylland 2012-2014. Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning
Praksisplan for Fodterapeuter i Region Midtjylland 2012-2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Indledning... 5 1.1 Baggrund
Læs mereINFORMATION OM DIABETES & FODTØJ
INFORMATION OM DIABETES & FODTØJ 02 Når det handler om livskvalitet... Diabetes er i dag den hyppigste årsag til blindhed og amputation, og det er derfor vigtigt hele tiden at være opmærksom på de forandringer
Læs mereForslag til sundhedsudspillet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup
Læs mereOPERATION VED HULFOD
OPERATION VED HULFOD Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hulfod i en grad,
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR
DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR 2013 Faglig visitationsretningslinje for personer med diabetiske fodsår Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres
Læs mereDiabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.
DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereFølgesygdomme til diabetes
Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det
Læs mereMålet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Læs mereOPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET
OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har
Læs mere55.70.1 Side 1 LANDSFORENINGEN AF STATS- AUTORISEREDE FODTERAPEUTER REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTUDVALG. Aftale om fodterapi
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTUDVALG LANDSFORENINGEN AF STATS- AUTORISEREDE FODTERAPEUTER Aftale om fodterapi 2013 Side 2 Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 OVERENSKOMSTENS FORMÅL... 8 1 OVERENSKOMSTENS
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereS T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D
S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D PRAKSIS DAG 22. januar 2019 Diabetiske Fodsår Niels Ejskjær Diabetes Fodcenter Nordjylland Aalborg Universitetshospital 9766 3656 n.ejskjaer@rn.dk
Læs merePrincipper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 004-14 Ny aftale om fodterapi Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs merePatientinformation. Nedgroet negl. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Nedgroet negl www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Nedgroet negl Nedgroet negl skyldes et samspil af mange faktorer. Tryk fra sko og
Læs mereBRUGERVEJLEDNING INDLÆG
BRUGERVEJLEDNING INDLÆG Indledning Tillykke med dit nye indlæg fra Sahva! Denne pjece er en skriftlig vejledning om dine nye fodindlæg. Pjecen skal supplere den mundtlige vejledning, du har fået af Sahvas
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs merePatientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb
Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,
Læs mereTandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje
Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes
Læs mere[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år
[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereAROS KOMMUNIKATION AROS KOMMUNIKATION A/S. Sko der hjælper
13:59 Side 1 AROS KOMMUNIKATION AROS KOMMUNIKATION A/S Sko der hjælper 14.13 13:59 Side 2 510-0 Som bruger af ortopædisk fodtøj ved man, hvad der betyder mest, når behovet for ortopædiske sko eller støvler
Læs mereBRUGERVEJLEDNING HÅNDSYET FODTØJ
BRUGERVEJLEDNING HÅNDSYET FODTØJ Håndsyet ortopædisk fodtøj Denne pjece er en skriftlig vejledning om dit nye ortopædiske fodtøj, som du har modtaget efter lægelig ordination. Pjecen skal supplere den
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereÅrsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereOPERATION FOR HAMMERTÆER
OPERATION FOR HAMMERTÆER Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 3977 7070 Telefax: 3977 7071 www.cfrhospitaler.dk De indledende undersøgelser på CFR Hospitaler har vist, at du har hammertæer i
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereHenvisningsforløb & henvisninger
5. Møde i Klinikergruppen vedr. National implementering af telemedicinsk Sårvurdering 18.06.2013 Henvisningsforløb & henvisninger Eskild W. Henneberg 1 Organisationen: Det telemedicinske netværk skal ikke
Læs mereVi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv
Vi skaber bevægelse - Proteser og ortoser til et aktivt liv Øget bevægelsesfrihed skaber livskvalitet I Bandagist-Centret arbejder vi for og med mennesker, der har nedsat funktionsevne i bevægeapparatet.
Læs mereFjernelse af knyst ved storetå
Patientinformation Fjernelse af knyst ved storetå - Hallux valgus www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Knyst ved storetåen Knystdannelse ved storetåen er
Læs merePatientinformation. Brystløft. - Ptose. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Brystløft - Ptose www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 2 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystløft. Pjecen informerer
Læs mereGenerelle oplysninger
Generelle oplysninger Reguleringsprocent: 18,4 Egne noter: Opdateret 25-03-2013 Side 1 Opdateret 25-03-2013 Side 2 af sukkersygepatienter 54 er Sikringsgruppe 1 + 2 Fuldt Sygesikringens Patient- Journaloptagelse
Læs mereBrugervejledning. Optagelse.dk Vejledning til forældre og elever i grundskolen
Brugervejledning Optagelse.dk Vejledning til forældre og elever i grundskolen 7. februar 2012 1 INDLEDNING... 4 1.1 MÅLGRUPPE... 4 1.2 BEMÆRKNINGSFELT... 4 2 UDDANNELSESPLANEN FOR ELEVER... 5 2.1 LOGIN...
Læs mereBRUGERVEJLEDNING ORTOPÆDISK FODTØJ
BRUGERVEJLEDNING ORTOPÆDISK FODTØJ Ortopædisk fodtøj Denne pjece er en skriftlig vejledning om dit nye ortopædiske fodtøj, som du har modtaget efter lægelig ordination. Pjecen skal supplere den mundtlige
Læs mereSupervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016
Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereAt skrive en god deltagerinformation (december 2011)
At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs merePatientinformation. Artroskopi af knæ. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling
Patientinformation Artroskopi af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Rev. feb. 2011 Information om Artroskopi af knæ Navn... De bedes møde i afsnit...... dag den... kl.... Vedrørende
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereDen lukkede dør. Akutte tilstande
Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange
Læs mereGældende fra den 1. februar 2014
af sukkersygepatienter 54 er Sikringsgruppe 1 + 2 snummer Patient Journaloptagelse 2100 98,32 49,16 49,16 Kontrol og/eller eftersyn 2130 81,02 40,51 40,51 Bøjlebehandling Behandling før påsætning af 1
Læs mereGenerelle oplysninger
Generelle oplysninger Stigning siden seneste regulering: 0,14 pct Egne noter: Opdateret 02-04-2014 Side 1 Opdateret 02-04-2014 Side 2 af sukkersygepatienter 54 Overenskomstens 20-23 Honorarer Sikringsgruppe
Læs mereKIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.
Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde
Læs mereRLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tillægsaftale vedr. satspuljemidler Følgende aftale er indgået mellem Regionernes
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereNøgleord i høringssvaret Høringspart Kapacitet Udvikling Øvrige Samarbejde med det øvrige Kvalitetsudvikling i
Nøgleord i høringssvaret Høringspart Kapacitet Udvikling Øvrige Samarbejde med det øvrige Kvalitetsudvikling i bemærkninger sundhedsvæsen fodterapipraksis Albertslund Tilfredshed med at Albertslund kan
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereApotekerregister (liste indeholdende apoteksindehavere, stillet til rådighed af Danmarks Apotekerforening)
Mini-vejledning for apotekere i brugen af FMK-online Indledning FMK-online kan tilgås fra sundhed.dk eller direkte på adressen FMK-online.dk Brugere af FMK-online valideres i forbindelse med login med
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereAggerhusavisen. Marts 2016. Parkvej 1 4720 Præstø Tlf. 55 36 30 90. Løssalg kr. 10.00
Aggerhusavisen Løssalg kr. 10.00 Marts 2016 Parkvej 1 4720 Præstø Tlf. 55 36 30 90 Forsiden: Påsketid er tid til æg. Æg kommer fra høns. Derfor: HØNS. Pedel Karl Speth kan i dagtimerne og på alle hverdage
Læs mereAFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø
AFSLUTTENDE OPGAVE udemiljø 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Planlægning... 2 Kravspecifikation... 2 Design... 3 Formidling... 6 Afprøvning... 7 Refleksion... 8 Side 1 af 8 Indledning I dette projekt
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereKarpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.
Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereNetværksmøde FMK i kommunerne
Netværksmøde FMK i kommunerne 10. marts 2016 Andrea Welzel Status fra sygehusene v. Andrea Welzel, Region Nordjylland Status Udfordringer samt gode råd i samarbejdet mellem kommunerne & sygehusene Status
Læs mereKapacitetsplan for fodterapi November 2015
Kapacitetsplan for fodterapi November 2015 Primær Sundhed Side 1 Indledning I henhold til 8, stk. 3 i aftalen om fodterapi foretager regionen en gang årligt en vurdering af behandlingskapaciteten inden
Læs mereKIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET
KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 39 77 70 70 Telefax: 39 77 70 71 www.cfrhospitaler.dk Du har fået tilbudt en kikkertundersøgelse af ankelleddet på CFR
Læs mereVedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland
Høringsnotat Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland 2013-2016 Udkast til Praksisplan har været i høring i perioden 21. november 2012 til 12. februar 2013. Der er indkommet 5 høringssvar.
Læs merePatientklager Side 1
Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel. Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS
Den Danske Kvalitetsmodel Årsmøde inspektorordning 13. maj 2014 Chefkonsulent Henrik Kousholt, IKAS 1 Hvad er DDKM? En kvalitetsmodel, som dækker hele det danske sundhedsvæsen med det formål at sikre og
Læs mereJeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?
Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7
Læs mereFødder og sportsskader
IDRÆT & FØDDER Fødder og sportsskader Fødderne er ofte årsagen til skader Rigtig mange skader hænger sammen med den måde, du belaster din fødder på. Forskningen og erfaringen har vist, at mange af disse
Læs mereMultisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Læs merekompressionsstrømper og -ærmer
Værd at vide om kompressionsstrømper og -ærmer D A L ANSK ymfødem Produkter, måltagning og rettigheder Y F O orening Kompressionsstrømper og -ærmer yder tryk mod lymfødemet udefra. Lymfevæsken presses
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereDækning af merudgifter
Sommerarrangement 9. juni 2012, DGI huset Iktyosisforeningen holdt i år sommerarrangement i DGI-huset med fokus på et fagligt indhold. Der var mødt 12 medlemmer op for at deltage. Programmet var Dækning
Læs mereStatusnotat Montebello forår 2016
Indledning I lighed med statusnotatet fra tidligere år, er dette notat skrevet for at skabe overblik over de ændringer af såvel patient rettet karakter som bygningsmæssige forhold der har fundet sted på
Læs mere2015/1 LSF 115 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016. Forslag. til. (Mulighed for, at ikkeautoriserede personer kan udføre priktest)
2015/1 LSF 115 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. februar 2016 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian
Læs mereKikkertoperation for:
Patientinformation Kikkertoperation for: 1. Indeklemningssmerter i skulderen (Impingement syndrom) 2. Slitage i kravebensleddet (artrose i akromioklavikulær leddet) 3. Sene beskadigelse/slitage (Rotatorcuff
Læs merePatientinformation. Lichen Planus
Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange
Læs mereE-læringskursus om dysfagi
E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale i regioner og kommuner»det er igennem jeres e-læring, at jeg har lært mest om dysfagi«nyuddannet ergoterapeut E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Brystreduktion www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystreduktion. Pjecen informerer
Læs mere