Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Relaterede dokumenter
! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Nørholm Kollegiet, Allingevej 6, 7400 Herning Afdeling A2

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Lis Grønning Ja

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

SKEMA TIL ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN. Pr : 1 husassistent. X Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej Skive Børnehaven: Vuggestuen: lsko@skivekommune.

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Praktikstedsbeskrivelse

Den pædagogiske profession

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Handicap Basis - Bjerringbro

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Praktikstedsbeskrivelse

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen)

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse

Lindegården Lindelyvej Fredensborg mkni@fredensborg.dk Huslæge Psykiater Fysioterapeuter Sagsbehandler

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Praktikstedsbeskrivelse

A. BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Region Hovedstaden.

Praktikstedsbeskrivelse

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Privat

Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN. 80 børn 4 stuer

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Beskrivelse af praktikstedet

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikbeskrivelse for Troldehøjen Silkeborg

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Poul Jensen

Praktikstedsbeskrivelse

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN

Praktikstedsbeskrivelse

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

Praktikstedsbeskrivelse

Børnehuset Biersted Sundbyvej 30 Biersted 9440 Åbybro. Tlf

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen)

Praktikstedsbeskrivelse

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Region Midtjylland

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Transkript:

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionens navn: Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Mosetoft Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Mosetoft har afdelinger placeret på flere forskellige matrikler. Den største afdeling er beliggende i udkanten af Viborg i nye bygninger og gode/store udenomsarealer. Bygningerne er fra henholdsvis 2000 og 2007. På øvrige matrikler er der pladser til beboere med et ekstra støttebehov og der er her mulighed for at tilbyde enkeltmandsforanstaltninger, som tilrettelægges særskilt og efter en aftalebaseret takst. Aktuelt råder Mosetoft over 24 døgnpladser, der er fordelt med: 18 pladser på Møgelkjærvej i Viborg 6 pladser på Solbjerg (Nykøbing Mors) Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Aktuelt rummer medarbejdergruppen pædagoger, pædagoger med særlige kompetencer (neuropædagoger, Marte Meo terapeut, medarbejdere med årskurser indenfor KRAP m.m.), SOSU assistenter, omsorgsmedhjælpere med tillærte pædagogiske kompetencer, HK-personale, psykolog m.fl. Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: 2 Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau 1 Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) 1 Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Marte Meo terapeut X Vejledernes navn(e) Navne: Thomas Schyth Nielsen Lene Vestergaard Thomasen Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Nina Sørensen 2

Formål: jf. lovgrundlag. Mosetoft er et dag- og døgntilbud under Psykiatri og Social i Region Midtjylland og en del af Specialområde Udviklingshæmning og ADHD. Mosetoft tilbyder ydelser i henhold til lov om social service: Døgntilbuddet ydes efter 107 og 108, samt 83-87 og straffeloven 68 omkring dom til institutionsanbringelse. Dagtilbuddet er oprettet og drives efter 104. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Målgruppen ved Mosetoft er borgere med behov for et særligt tilrettelagt socialpædagogsik tilbud, hvor miljø og indsats er designet i forhold til at afhjælpe den enkeltes nedsatte psykiske funktionsevne, evt. andre diagnoser og /-eller i kombination med adfærdsproblemer, psykiatriske diagnoser, misbrugs-problematikker o.l. Der tilbydes desuden ophold til personer med dom enten til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykisk handicap eller som tilsyn ved den kommune, der administrativt har truffet beslutning om anbringelsen i botilbuddet. Specielt for målgruppen på Mosetoft vil der udover den nedsatte psykiske funktionsevne, ofte være tale om særlig problemskabende adfærd på baggrund af eksempelvis autismespektrumsforstyrrelser, manglende impulsstyring med impulsgennembrud, psykiatrisk tillægsdiagnose og/eller specielle behov grundet tidligt omsorgssvigt. Nogle af disse borgere kan i deres fremtræden være præget af en udadreagerende og/eller selvskadende adfærd. Det betyder, at de i nogle tilfælde kan være verbalt og/eller fysisk udadreagerende, rettet mod såvel omgivelser som sig selv. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Mosetoft har det, som et mål, at producere og levere ydelser på et vidensbaseret grundlag. I den socialpædagogiske praksis bliver der benyttet anerkendte metoder og redskaber. På baggrund af et solidt kendskab til normal udviklingspsykologi bliver der lavet funktionsevne-analyser. I dette arbejde benyttes den internationalt anerkendte klassifikation ICF (International Klassifikation af Funktionsevne) Sammen med en neuropsykologisk indsigt tilrettelægges den individuelle indsats. Herudover benyttes en anerkendende og kognitiv tilgang, ligesom Marte Meo principper benyttes i evaluering af indsatsen. Alle tilbud bliver individuelt tilrettelagt og der arbejdes konstant med at designe miljøer målrettet den enkelte beboer og dennes behov. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Der er tilknyttet eksterne personer til Mosetoft med en særlig viden om målgruppen, herunder psykolog og supervisor. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Som udgangspunkt er der altid flere på arbejde sammen på Mosetoft, dog ikke altid i den samme afdeling. Derfor kan det forekomme, at den studerende må arbejde alene enkelte vagter, dog altid med mulighed for at kalde på kolleger fra naboafdeling. Der er også situationer, hvor den studrende skal udføre en aktivitet sammen med en beboer alene. Yderligere er alle ansatte i vagten udstyret med en alarm, hvor der er mulighed for at tilkalde hjælp. Øvrige oplysninger: Udarbejdet d. 04-03-2013. 3

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Mosetoft har, grundet den komplekse brugergruppe på institutionen, frabedt sig studerende der er på 1. semester. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 4

2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. A) Den studerende skal vise initiativ og yde et aktivt bidrag i tilrettelæggelsen af det praktiske pædagogiske arbejde i hverdagen, og ved overlap. Derudover deltager den studerende aktivt i udførelse af det daglige pædagogiske arbejde. B) Den studerende skal tilegne sig indsigt i de gældende handleplaner for den enkelte beboer, samt indgå aktivt i forandringsprocesser, pædagogiske tiltag, gennemførelse og fastholdelse af disse. Den studerende deltager desuden i pædagogiske temadage og personalemøder. C) Den studerende skal tage ansvar for, at planlægge, dokumentere, og gennemføre pædagogiske forløb og processer, samt evaluere disse med sin vejleder. D) Den studerende skal dokumentere og videreformidle pædagogisk praksis gennem dagbogsnotater i bostedssystemet, til personalemøder og i vejledningstimerne. E) Den studerende skal forholde sig etisk og kritisk reflekterende til institutionens og afdelingens pædagogik og praksis. Den studerende skal desuden selvstændigt kunne begrunde og forholde sig til egen samt kollegaers etiske og pædagogiske holdninger. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. A) Den studerende skal tilegne sig indsigt i, og begyndende forståelse for, Mosetofts placering og betydning i samfundet set i forhold til vores beboeres livssituation, systemisk tænkning, samt serviceloven og straffeloven. B) Den studerende skal tilegne sig viden om, at yde pædagogisk professionel omsorg, samt indsigt i dilemmaet mellem omsorg, etik og magt. C) Den studerende skal tilegne sig viden og forståelse for institutionens betydning for beboere og den pædagogiske profession set i forhold til samfundet og den kulturelle udvikling generelt. 5

b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. D) Den studerende skal tilegne sig indsigt i Mosetofts overordnede vision og målsætning, samt ledelsesstruktur. Ind i dette tænkes Mosetofts placering i SUA, og historikken omkring fusion mm. E) Den studerende skal deltage, og skabe sig indsigt i, det interne samarbejde mellem afdelingerne på institutionen. Den studerende skal desuden deltage, og skabe sig indsigt i, det eksterne samarbejde med pårørende, læger, distriktspsykiatri og socialrådgivere. F) Den studerende skal reflektere og forholde sig til dilemma i den pædagogiske professionsudøvelse i forhold til omsorg, etik og magt. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger) - Grænsesættende - Anerkendende og respektfuldt menneskesyn - Autentisk og loyal - Evaluere og dokumentere mundtlig og skriftligt. - Velfunderet i sin egen rolle som professionel, personlig og privat. - Udvise selvstændighed og ansvarlighed i konflikthåndtering. - Tager ansvar for egen læring - Engagement - Bevidst om attitude og rolle, samt betydning af fornuftig påklædning. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Den studerende skal deltage i introdage, personalemøder og temadage. Skiftende dag og aftenvagter, samt hver anden weekend. KRAP Lene Metner og Peter Storgård. 6

Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende for fra praktikkens start tildelt en vejleder, og ved vejleders evt. sygefravær, kurser mm. Overtages vejledningen af den anden praktikvejleder på stedet, eller en faglig kompetent kollega. Selve vejledningstimerne er fastlagt med 2 timer hver anden uge, hvor der tildeles afskærmet lokale, og elektroniske hjælpemidler til formålet. Vejleder på stedet står for at lave dagsorden til den første vejledningssession, mens den studerende har ansvaret for at lave dagsorden til de resterende vejledningssessioner for praktikperioden. Dagsordenen udarbejdes ud fra studierelevante emner, der i praktikperioden kan give den studerende den størst mulige progression i læringsudbyttet. Den studerende står desuden for at skrive referater fra hver vejledning, som både den studerende og vejleder skriver under på, eller sammen lægger op på bostedet som PDF-fil. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af bekymring eller problemer i praktikforløbet vil den studerende blive informeret af vejleder samt afdelingsleder. Herefter vil den studerendes praktiklærer på seminariet blive underrettet med henblik på et opklarende møde snarest muligt. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 7

3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer X X Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: 1 1 1 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i A) Den studerende skal tage ansvar, vise initiativ og aktiv deltagelse i tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske arbejde. Vise selvstændighed, engagement og overblik i den pædagogiske hverdag, samt komme med fagligt vebegrundede forslag til udvikling af praksis. B) Sætte sig ind i den enkelte beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger samt dagbogsnotater. Fagligt begrunde og reflektere over den 8

forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. enkelte beboers behov for støtte, samt komme med forslag til udviklingsmuligheder i forhold til den enkelte. C) Inddrage og begrunde teoretisk og erfaringsbaseret viden, der kan kvalificere den pædagogiske praksis. D) Deltage aktivt ved personalemøder og vejledning med refleksioner og analyser over praksisfeltets teoretiske og metodiske forudsætninger med det formål at skabe et større vidensforum. E) Anvende relevante faglige termer i begrundelserne for egne pædagogiske holdninger og værdier set i forhold til professionen, praksisfeltet samt det omkringliggende samfund. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. A) Den studeredne skal sætte sig grundigt ind i beboergruppens livssituation, vilkår og psykiske tilstand, for derigennem at kunne anvende den viden konstruktivt i arbejdet med beboerne. B) Komme med fagligt velbegrundede forslag til udvikling eller opretholdelse af pædagogiske mål, set i forhold til den enkelte beboers handleplan og delmål. C) Give udtryk for konstruktiv, kritisk refleksion over det pædagogiske grundsyn samt praksis set ud fra teori og forståelse af valgte specialiseringsområde med udgangspunkt i beboergruppen. D) Anvende sin viden om professionen indenfor det valgte specialiseringsområde, samt give udtryk for etiske overvejelser ud fra den pædagogiske praksis. 9

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. A) Forholde sig kritisk reflekterende til dilemmaer mellem serviceloven, straffeloven og pædagogikken set ud fra den enkelte beboers problematikker samt behov for støtte. B) Opnå viden om afdelingens pædagogik og metodik, samt forholde sig konstruktiv kritisk og refleksivt til afdelingens handlemåder. C) Opnå viden om den systemiske tankegang og relevante pædagogiske fagtermer, teori samt metoder set ud fra et videnskabsteoretisk grundlag. D) Tilegne sig viden om Mosetofts samfundsmæssige opgave, set ud fra historisk og kulturel udvikling. E) Give udtryk for egen professionsidentitet og forståelse gennem faglige dialoger i vejledningen, på personalemøder samt i det kollegiale samarbejde. F) Ud fra en velfunderet professionsforståelse, at give udtryk for viden om pædagogens rolle og opgave i det tværfaglige samarbejde med sagsbehandler, psykiater, læger samt andre professionelle samarbejdspartnere. e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? - Grænsesættende - Anerkendende og respektfuldt menneskesyn - Autentisk og loyal - Evaluere og dokumentere mundligt og skriftligt. 10

- Velfunderet i sin egen rolle som professionel, personlig og privat. - Udvise selvstændighed og ansvarlighed i konflikthåndtering. - Ansvar for egen læring. - Engagement - Bevidst om attitude og rolle, samt hensigtsmæssig påklædning. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan: Introdage, ferieture, temadage, supervision, p- møder. Skiftende dag og aftenvagter, samt hver anden weekend. Angivelse af relevant litteratur: KRAP Lene Metner og Peter Storgaard Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende for fra praktikkens start tildelt en vejleder, og ved vejleders evt. sygefravær, kurser mm. Overtages vejledningen af den anden praktikvejleder på stedet, eller en faglig kompetent kollega. Selve vejledningstimerne er fastlagt med 2 timer hver anden uge, hvor der tildeles afskærmet lokale, og elektroniske hjælpemidler til formålet. Vejleder på stedet står for at lave dagsorden til den første vejledningssession, mens den studerende har ansvaret for at lave dagsorden til de resterende vejledningssessioner for praktikperioden. Dagsordenen udarbejdes ud fra studierelevante emner, der i praktikperioden kan give den studerende den størst mulige progression i læringsudbyttet. Den studerende står desuden for at skrive referater fra hver vejledning, som både den studerende og vejleder skriver under på, eller sammen lægger op på bostedet som PDF-fil. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af bekymring/problemer i praktikforløbet vil den studerende bliver informeret af vejledere samt afdelingsleder. Herefter vil den studerendes vejleder på seminariet blive underrettet med henblik på et opklarende møde sanrest muligt. 11

CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Relationsarbejde Anerkendende pædagogik Systemisk tænkning og metoder b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Trivsel og udvikling betinget af pædagogiske rammer, omsorg, struktur og støtte. Forholde sig til pædagogiske dilemmaer set i forhold til Serviceloven, Straffeloven og den enkelte beboers behov for støtte. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Se udviklingsmuligheder og iværksætte støtteforanstatninger for mennesker med problemskabende adfærd, der er grundet i udviklingsforstyrrelser samt psykiatriske problematikker. d) Inklusion og eksklusion. Udarbejde handleplaner med henblik på at støtte den enkelte beboer i at indgå i ligeværdige mellemmenneskelige relationer. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Relationsarbejde er fundamentet for pædagogikken. Forholde sig til dilemmaer omsorg, omsorgssvigt og magt. Vigtig del af det daglige pædagogiske arbejde. 12

g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Motionsrum, gåture, svømning, gymnastikhal, biograf, ferieture, crossbane, bålhytte, værksted, praktiske og kreative sysler. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Selv- og medbestemmelse ifølge Serviceloven, fagligt vurderet ud fra den enkeltes funktionsevne samt behov og ønske. Serviceloven og straffeloven har væsentlig betydning for Mosetofts pædagogik og metodik, samt værdigrundlaget på stedet. Den studerende forventes derfor at sætte sig ind i, på hvilken måde love, konventioner og regler, har indvirkning på mulighederne / begrænsningerne for den enkelte beboer. j) Kompensationsmuligheder. Gennem samtale og dialog at støtte beboeren i forståelse og indsigt i egen livssituation, vilkår samt realistiske handlemuligheder. Piktogrammer til de beboere der profiterer af det. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Anerkendende og støttende samtler. Autentisk og tydelig verbal og non-verbal kommunikation. PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Relationsarbejde Anerkendende pædagogik Systemisk tænkning og metoder b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Trivsel og udvikling betinget af pædagogiske rammer, omsorg, struktur og støtte. Forholde sig til pædagogiske dilemmaer set i forhold til Serviceloven, Straffeloven og den enkelte beboers behov for støtte. 13

c) Inklusion og eksklusion. Udarbejde handleplaner med henblik på at støtte den enkelte beboer i at indgå i ligeværdige mellemmenneskelige relationer. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Relationsarbejde er fundamentet for pædagogikken. Forholde sig til dilemmaer omsorg, omsorgssvigt og magt. Den studerende skal forholde sig til det miljø beboeren færdes i, og kommer fra, samt støtte beboeren i hensigtsmæssig relationsdannelse og adfærd. Motionsrum, gåture, svømning, gymnastikhal, biograf, ferieture, crossbane, bålhytte, værksted, praktiske og kreative sysler. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Selv- og medbestemmelse ifølge Serviceloven, fagligt vurderet ud fra den enkeltes funktionsevne samt behov og ønske. Serviceloven og straffeloven har væsentlig betydning for Mosetofts pædagogik og metodik, samt værdigrundlaget på stedet. Den studerende forventes derfor at sætte sig ind i, på hvilken måde love, konventioner og regler, har indvirkning på mulighederne / begrænsningerne for den enkelte beboer. i) Misbrug og psykiske lidelser. Opnå indsigt og viden om den enkelte beboers psykiske problematik eller diagnose. Støtte beboeren i at undgå destruktiv adfærd samt misbrug af rusmidler medicin. j) Truede familier, sorg og krise. Forholde sig til pårørendes livssituation og livsvilkår. Støtte beboeren i at opretholde familiemæssige relation. Pædagoguddannelsen, den 1.03.2013 14