Formandens beretning for året 2011.

Relaterede dokumenter
Formandens beretning for året 2014.

Formandens beretning for året 2010.

Formandens beretning for året 2015.

Formandens beretning for året 2012.

Referat fra klubmesterskabet 2014.

Oktober Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF

Formandens beretning for året 2008.

Nummer 1. Bornholmerklubben K L U B B L A D. Nyt i bladet: Pastorens brevkasse. Forårets indberetninger

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Formandens beretning for året 2018.

Formandens beretning for året 2009.

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

Victor, Sofia og alle de andre

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Weekendtur til Ny Næstved og Skjoldenæsholm

side 9 manden StiladsInformation nr marts 2015 Langt ude på landet Alder: 34

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

BMW X6 Tyveriskade. Indsendt af kenn Mar :51

Hejnsvig Jagtforening. Forår 2010

Kompasset december 2015

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Mörrum september 2014

Regler/retningslinjer for logen

Variabel- sammenhænge

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

NYHEDSBREV NR. 1/2015

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Mødereferat. Generalforsamling

Bilag F - Caroline 00.00

Klubtur til Lyø den maj 2013

Velkommen til generalforsamling 2013 i Opel GT Klub Danmark.

Pinsedag Joh. 14,15-21; Jer. 31,31-34; Apg. 2,1-11 Salmer: 290, 300, ,292 (alterg.), 298

Nu siger man at levetid på t8 rør er 1 år og på t5 rør ca 5 år. hvorfra kommer de tal, er det phillips der har opgivet de tal eller hvor er de fra.

Gørlev Antenneforening Beretning for året 2015

Hou Lokalhistoriske Arkiv fylder 5 år, den 8.september 2016

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 - MARTS 2016

KDAK Sport Fyn. Generalforsamling. Tirsdag d. 30. November 2010

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

og holder foredrag om emnet Far og datter i vildmarken dage i kano Erik har tidligere boet i Langeskov og hans datter bor her stadig, hvis det h

Resultatliste fra: Nytårsskydningen i Skibby på 200 meter Året 2011

[Om bortfald af tilsyn eller vilkår om samfundstjeneste] 1. Jeg vil tillade mig at besvare samrådsspørgsmål E som det første.

Referat fra generalforsamling i Midt- og Vestjylland Politis Sprogforening 2016.

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

Prædiken til pinsedag 2014 kl

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

6. På hvilket telefonnummer kan man bestille et dagarrangement?

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

side 9 manden StilladsInformation nr marts 2001 Svend Erik Vase Pedersen Alder: 54 Start i branchen: 1983

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

DET TALTE ORD GÆLDER. LO s næstformand Lizette Risgaard 1. maj 2013, København

Kaninfører i Brøndby Golfklub 2016

18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober


Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 74 Offentligt

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

APV og trivsel APV og trivsel

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. H og I stillet af stillet af Folketingets Retsudvalg

Tur til Hallandsåsen 31. maj

Formandsberetning i HBH 2015.

Begrænsning i antallet af deltagere til PBP februar 2010

Cup Indefodboldstævne i. Sport & Kulturcenter Brovst (Brovst hallen) & ØAH hallen

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

5. afdeling af klubmesterskabet

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Til eleverne på Formatskolen

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Nyhedsbrev fra unionen.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

Det talte ord på samrådet gælder

måske vil det hele vende på et tidspunkt lippmann & knudsen digte

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august kontor Sag nr Opgave nr. lml

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Fællesrepræsentationen for Specialklubber For stående Jagthunde i Danmark.

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Hvis vi er heldige, kan der til august køres fra fantasianlægget og op på modulerne.

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Agility udvalget i kreds 6

September Årgang Nr. 3

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Hvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?

Møde: LUU møde for Tekniske Designer Dato: Sted: Afd. i Haderslev Referent: Michael Hecky. Dagsorden; Referat; Side 1 af 5

REFERAT. Vikingeklubben Morgenbaderne v/ballehage Søbad Højbjerg d. 13/6 2015

Damgårdshave Lystfiskerklub

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

BESTYRELSENS BERETNING HAVNEFORENINGEN NIBE LYSTBÅDEHAVN 2016

Generalforsamling i VBK

Vild med film? Film efteråret september 2016 kl Youth USA 2015, Drama (spilletid 2 timer og 4 min)

Referat af ordinær generalforsamling Samlingssalen på Holtbjergskolen tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19:00

side 9 manden StiladsInformation nr juni 2015 Øgenavn/Kælenavn Ravn

Referat af Pårørenderådsmøde på Bostedet Vinklen i CSB den 12/

Transkript:

Formandens beretning for året 2011. Velkommen til årets generalforsamling. Det er med stor sorg at bestyrelsen i Politiets fiskeklub Viktor tidligere på året modtog meddelelsen om at vores fiskekammerat Arne Kristensen var afgået ved døden under tragiske omstændigheder. Vi sender vores tanker til Arnes efterladte. Æret være Arnes minde. Ved udgangen af 2011 var der 411 medlemmer i Viktor, heraf 295 politiansatte, 96 civile medlemmer og 19 juniormedlemmer. Bestyrelsen har afholdt 5 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling. I 2011 har der igen været ydet en stor indsats fra bestyrelsens side, ikke mindst har vores bådinspektør Lars Mogensen lagt et meget stort stykke arbejde i vores gode skib Viktor. Vores juniorleder gennem en flere år, Egon Poulsen, har valgt at overlade denne post til Allan Scheller, der selv er far til en af klubbens juniorer og der igennem får legaliseret, at han kan komme ud og fiske sammen med sønnen. Der skal fra bestyrelsens side lyde en tak til Egon for indsatsen som juniorleder. Egon har heldigvis indvilliget i at blive i bestyrelsen, hvor han overtager pokaler og rekordlister. For at skabe plads til Allan Scheller i bestyrelsen som juniorleder, træder Per Stig Andersen i forbindelse med valget her på generalforsamlingen, ud af bestyrelsen, men har lovet fra sidelinien at bistå vores kystfiskerarrangør Kent Astrup med div. turarrangementer. Vores kasserer har som sædvanligt styret klubbens økonomi til UG, hvilket vil fremgå af regnskabet. Desværre har Jan meddelt, at han stopper som kasserer i klubben ved næste års generalforsamling. Det er bestyrelsen kede af, men bestyrelsen har allerede været i gang med at headhunte en ny kasserer, så det ser lovende ud m.h.t. styring af klubbens økonomi også i årene fremover. Sidst med ikke mindst skal der igen i år rettes en stor tak til Preben Hytholm, der har stået for afholdelse af flere af mesterskaberne og ikke mindst for hyggen ved bl.a. forårsmesterskabet, hvor han har gjort det til lidt af en tradition, at servere grillpølser til frokost. Denne succes vil Preben fortsætte med i 2012 og denne gang skulle det være ganske vist, at der i modsætning til de sidste par års ringe fangster, på det nærmeste vil være fangstgaranti ved Forårsmesterskabet.

Rekordmæssigt har 2011 budt på 4 nye klubrekorder, hvoraf 3 af disse er sat af 2 af klubbens mest ihærdige fiskere. Brosme, 060611, Per B. Larsen, 4,2 kg. = 53%. Gråsej, 030611, Per B. Larsen, 10,8 kg. = 90%., i øvrigt første gang en gråsej anmeldes. Skælkarpe, 111011, Claus Søndergaard, 9,150 kg.= 76%. Gedde, 090811, Sebastian Gregersen, 12 år gammel, 5,4 kg. = 45%, Der ud over er der sat 10 nye klubrekorder for fisk fanget uden for Skandinavien. Heraf er der i 5 tilfælde tale om ferskvandsfisk alle fanget af Claus Søndergaard i Thailand. De sidste 5 er alle saltvandsrekorder sat af henholdsvis Flemming Weidemann (3) og formanden (2) i forbindelse med turen til Christmas Island. I løbet af 2010 er der afholdt 5 mesterskaber. Trollingmesterskabet 2011. Viktors trollingmesterskab blev afholdt mandag d. 28. marts 2011. Formanden, der var mesterskabsarrangør lurede noget på vejrudsigten, idet man lovede op til 8 sekundmeter fra Nordvest, der er en kedelig vindretning i Øresund kun overgået af østenvind, hvor vinden står direkte ind i mod Sjælland og som kan give nogle høje bølger. Imidlertid lovede man fra metrologerne, at vinden ville løje af, hvorfor vi besluttede at gennemføre mesterskabet som planlagt ikke mindst efter de fangstrapporter, der var indløbet fra andre småbådsfiskere, der havde været ude weekenden før. Der var fanget rigtigt mange og store havørreder op til 7,8 kg., så optimismen var stor. Desværre var der kun 5 tilmeldte både med i alt 10 deltagere, hvilket selvfølgelig er skuffende, når man ved, at der er flere af klubbens medlemmer, der har småbåde. Desuden var Viktor og dermed Finn Janniche sat ud af spillet, idet Viktor skulle på bedding for at få skiftet skrue og for at få motoren sat tilbage i sine beslag og ophæng. 4 af de deltagende både satte i vandet i Skovshoved havn og en enkelt i Hellerup havn. På land så vejret nogenlunde ud, når man så ud over sundet, men da bådene satte kursen mod midtfarvandsbøjen begyndte vinden at vise sig fra sin kedelige side med skumtoppe og lidt rigeligt gyngeri. Dette vanskeliggjorde fiskeriet for deltagerne, da grejet er svært at styre, når det gynger kraftigt. Radioen var tavs det meste af dagen og der indløb kun meldinger om fangst af torsk, så det var med nogen spænding, at vi mødtes på Skovshoved havn kl. 1700 til indvejningen, idet vi håbede på, at der ville komme nogle ørreder til syne fra kølekasserne.

Det viste sig, at der ikke var fanget nogen ørreder overhovedet på trods af, at bådene havde været spredt ud over det meste af Øresund, så det var bestemt ikke indsatsen, det havde skortet på, men blankfiskene var tilsyneladende trukket væk fra sundet eller også var de bare ikke i bidehumør. For første gang nogensinde blev året trollingmester kåret ved fangst af den største torsk. Formanden besluttede, at overføre præmierne fra ørredkonkurrencen til præmielisten for torskekonkurrencen således, at der var 7 præmier på præmielisten. I alt blev der indvejet 12 torsk fra 1,6 kg. til 5,8 kg. Trollingmester 2011 blev Jens Palle med en torsk på 5,8 kg. Allan Scheller med en torsk på 3,4 kg Preben Hytholm med en torsk på 3,1 kg. Selv om der ikke blev fanget nogle blankfisk tog deltagerne det med godt humør, men deltagerantallet er skuffende og formanden vil gerne opfordre klubbens medlemmer, der er i besiddelse af en båd, om at deltage til næste års trollingmesterskab. Kystmesterskabet I midten af april, kørte 8 mand fra Viktor samt 2 gæster over broen til det forjættede land, hvor de store havørreder findes. Kystmesterskabet skulle afgøres, og som sædvanlig var den faste stamme af Viktors kystfiskere samlet. En broget skare med mange fisk på samvittigheden. Vi fiskede på de sydlige kyster, men fiskeriet gav ikke det ønskede resultat. Kun få fisk og en vinderfisk på sølle 1,9 kg, var ikke imponerende. Kystmester blev Kent Astrup. Nr. 2 blev Steffen Howart og nr. 3 blev Klaus, som nu er flyttet til Jylland. John havde kun et hug, men mistede en rigtig fin fisk. Forårsmesterskabet Traditionen tro mødte en skare på 21 forventningsfulde medlemmer op til forårsmesterskabet 2011, men drømmene blev igen i år større end fangsten. Den rigtig store og eftertragtede mesterskabsfisk udeblev. Flot vejr har vi altid, når vi afholder forårsmesterskab, men det er altså rigtigt dårligt fiskevejr i Farum Drive Inn P&T, specielt når det sker på en mandag og fiskene er sat ud om fredagen. Heldigvis lod Viktor s medlemmer sig ikke påvirke af det dårlige fiskeri, og kl. 12.00 blev fiskefeberen vendt til pølsefeber. Hytten s Frankfurter blev indtaget, samtidigt med der blev udvekslet gode råd og fangstmetoder. Fiskefeberen var nu vendt tilbage, alt blev prøvet, hvilket også i år, gav flere fisk på land. Der blev i år fanget 22 regnbueørreder, fordelt på 8 mand, medens de resterende 13 mand desværre fik en 0 dag.

På trods af den lidt dårlige samlet fangst, skal det nævnes at Forårsmesterskabet, som altid, blev afviklet i højt humør, med de sædvanlige dårlige vitser og den venlige mobning, blandt gode kollegaer og fiske venner. Forårsmester blev Morten Søndergaard med en regnbueørred på 2,2 kg. Andenpladsen tog Flemming Weidemann sig af med en regnbue på 2,1 kg. Storfanger blev Per Stig Andersen næsten som sædvanligt med en samlet vægt på 7,7 kg. Der blev i forbindelse med præmieoverrækkelsen trukket lod om et par ekstrapræmier blandt de tilbageværende deltagere. Lodtrækningen blev vundet af Jimmy Haug Andersen, som med et stort smil udtalte Det er lige det hjul, jeg har forsøgt at købe på nettet. Endvidere vandt Klaus ved lodtrækningen, en fiskefilm om fluefiskeri ved Put And Take. Juniormesterskabet 2011. Fredag den 26. august 2011, var der mødt 10 forventningsfulde juniormedlemmer fra VIKTOR, og naturligvis de 15 ledsagere. DER BLÆST EN VÆLDI VIND DEN DAU UDE FRA SYDØST. Vind var der bestemt nok af, men vores skipper Karsten Kure mente dog, at hvis vi gik ned mod Hven, skulle vi nok finde lidt sild, torsk plus det løse. Der havde ifølge Karsten ikke været ret mange makreller i sundet i år, men vi håbede på det bedste, da han fortalte om rimelig store fangster (torsk og sild) dagen før og tidligere på dagen. Vi sejlede ud og vi sejlede og vi sejlede, det tog næsten en hel time at komme ned til den 1. plads Nord for Hven, hvor der var lidt sild, men ellers ikke noget. Det ødelagde dog ikke optimismen, men efterhånden som vi blev ved med at sejle rundt og forsøgte at fiske i den stride vind (Karsten mente den var oppe på 12-14 m/s) og ikke mindst meget stærke strøm, så faldt forhåbningerne lidt efter lidt. Ledsagerne forsøgte at holde humøret højt hos juniorerne, men det blev sværere og sværere at klare den opgave. Da det så oveni blev meget tidligt mørkt, så forsvandt det sidste håb. Den store positive detalje: DET REGNEDE IKKE (men flere fik lidt skumsprøjt fra bølgerne). Da vi stoppede fiskeriet kl. 2100, var fanget en del sild, men dermed var det næsten også sagt. Børnenes fangst blev talt op til at være: 202 sild 2 torsk 1 makrel Fangsten blev målt op på en måske lidt alternativ måde, der blev bestemt af båddommeren i samråd med formanden. Dette resulterede i følgende resultat: 1. Juniormester 2011 Christian Søndergaard med 30 point 2. Clara Struve med 26 point

3. Casper Hytholm Mondrup med 20 point Klubmesterskabet Mandag d.5. september var vi igen mødt op med store forventninger til årets højdepunkt Klubmesterskabet. Metrologernes forudsigelser om vedvarende regn, holdt desværre stik, hvilket gjorde at kvaliteten af medbragt regntøj virkelig blev afprøvet. Nogle lignede vesterhavsfiskere og andre lignede, som dagen skred frem, meget våde mus. Lavtryk, regn, svag til let vind, friske børsteorm, altså de ideelle forhold burde være til stede for et godt fiskeri. Vi startede tæt på Disken med at gå efter de flade, og dem var rigtig mange bidelystne af, problemet var bare størrelsen. Skipper Dyt flyttede skuden til en anden position, men stadig var der for få af de flade der kunne holde målet. Efterhånden som børsteormene var ved at slippe op, besluttede vi os for at tiden var inde til, at fiske efter andre arter i form af torsk, sild, hvilling og makrel. Høstsild og hvillinger blev hevet om bord, men stadig blev det kun til nogle få torsk, og en enkelt makrel, hvorfor skipper valgte at sejle rundt mellem tidligere gode pladser med torsk og andet godt fra havet, men stadig uden det store held. Sidste års klubmester Hans Kalledsø, havde tage mesterskabspokalen med for som han udtrykte det at de øvrige deltagere, også kunne se, hvordan en sådan pokal så ud. På trods af hans optimisme stod det hurtigt klart, at han ikke kunne gentage det tidligere års succes. Flemming Weidemann og formand Bent, der stod midtskibs i bagbordsside, havde igen en indbyrdes duel, som senere skulle vise sig at give pote, da de henholdsvis blev placeret som nummer 1 og 2 ved dette års klubmesterskab. Som det fremgår af resultat listen var de 6 til 10 første placeringer et tæt opløb, hvor en enkelt god pointgivende fisk kunne have forandret resultatet. Resultatet liste for klubmesterskab: 1. Flemming Weidemann med 102 points 2. Bent Hytholm Jensen med 100 points 3. Hans Chr. Tonnesen med 85 points. Viktor. Se bådinspektørens særskilte beretning. Kystfiskeri 2011 På en klimakonference i København for nogle år siden diskuterede man de store problemer, som global opvarmning skabte, og lige siden har Danmark været ramt af den ene isvinter efter den anden, hvilket er gået ud over Viktors kystture. En af forårets ture

foregik på Als, hvor vi var lovet et fantastisk kystfiskeri af John fra den lokale klub. Til trods for at alger havde invaderet kysterne på øen i slutningen af marts, besluttede vi at køre, idet John sagde, at vi sagtens kunne finde nogle gode pladser. Øen blev kørt tyndt til alle kendte som ukendte pladser, men vi fandt ingen steder, hvor vi kunne fiske, overalt var vandet tykt af brune alger og sigtbarheden på under 5 cm. Alger, når vandet er under 5 grader?? Joh, den var god nok, algesuppe flere hundrede meter ud for kysten. Hen ad eftermiddagen landede vi ved Næsset, hvor vandet kunne fiskes. Dette havde flere tyskere også fundet ud af, og her blev turens første fisk landet. Fiskene var lige på målet, hvis vi hev lidt i dem. Dagen efter foregik på nogenlunde samme måde, igen uden fisk med størrelse. Heldigvis udrettede Hans mirakler i køkkenet, og da jeg havde husket ørepropper, så Mains ikke holdt mig vågen, var jeg klar til sidste dags fiskeri. Vi kørte ud til Feddet på østsiden af Als, hvor vandet var klaret betydeligt op. Desværre hverken så eller mærkede vi fisk. Om eftermiddagen afsluttede vi fiskeriet i Åbenrå Fjord, hvor endnu nogle få undermålere blev landet og så fik Hans endelig en fin fisk på ca. 1,5 kg. På vej hjem havde en mejetærsker tabt sit ene hjul på vej over Lillebæltsbroen, hvilket resulterede i 3 timers kø. John, jeg tror ikke, du får mig lokket til Als igen. Jeg havde ikke mere end lige tændt computeren på tjenestestedet, da en sms fra Hans tikkede ind. På feddet, hvor vi brugte en god del af tiden dagen før, var der netop fanget en 6 kgs. havørred. Rette tid på rette sted, som man siger. Men jeg var allerede på vej til Sverige. Da John jo var så flink at invitere Viktors kystfiskere til Als, synes jeg, han skulle med en tur til Sverige og opleve et ordentligt kystfiskeri. Det blæste godt fra sydvest den første uge af april, da jeg lige skulle inspicere den svenske østkyst ugen før klubbens tur til det østlige Sverige. Store bølger skyllede ind over klipperne ved Gisløvshammer. Første kast var egentlig bare for lige at mærke vind og vejr, men da jeg løftede blinket fri af vandet, forsøgte en havørred at tage blinket i en vending. God start og sådan fortsatte dagen. 7 fisk med den største, en nedgænger på + 5 kg, som blev genudsat. Kun en blank overspringer på ca. 1,8 kg måtte lade livet. Østkysten hermed afprøvet og godkendt, klar til Viktors kysttur ugen efter. Som bekendt lukker de svenske kyster den 15. september for al fiskeri på kysten. Vejret havde været ustadigt i flere dage, og sammen med Jacob Staal og hans kontormakker, Søren, besluttede vi at prøve kystfiskeriet her tidligt på efteråret. Og hvilken tur. Masser af vind skabte gode bølger, og som vi alle ved, er store bølger rigtig godt for fiskeriet. Havørrederne kommer tæt ind under kysten for at jage smådyr og muligheden for en rigtig god fisk er til stede. Sørens største fisk til dato var på målet, hvilket faktisk ikke er så ringe i Danmark, men jeg lovede ham større fisk, og det fik han. Han fik dagens største på 4 kg. rent og jeg selv tog en tyk fisk på 3,5 kg og mistede en af samme størrelse. Staal fik også fisk, den var bare under målet, som er 50 cm. i Sverige. Søren var godt tilfreds med turen, og meldte sig til forårets tur til Sverige. En fin start på efterårets fiskeri.

Og herefter har der ikke været nogen officielle kystture, idet de enten er aflyst eller bare ikke afholdt. Ferskvandsture. Claus har oplyst, at der er afholdt 7-8 ferskvandsture i løbet af 2011, dog uden det store deltagerantal. M.h.t. vores søsterklub Lucius er der pt. 106 medlemmer. Klubbladet. I 2011 er der kun udkommet 1 blad. Allerede på sidste års generalforsamling nævnte jeg, at klubbladet var vores smertensbarn, dels fordi der ikke udkom det lovede antal blade og dels fordi det var dyrt at udsende bladene, når de endelig udkom. Vores redaktør har haft store problemer med at få tid til at lave klubbladet og på et bestyrelsesmøde midt i 2011 blev bladsituationen igen bragt på dagsordenen, idet situationen var utilfredsstillende. Redaktøren var forberedt på, bladet skulle drøftes endnu engang og havde selv taget initiativ til at ændre situationen til noget positivt ved at udsende et nyhedsbrev til klubmedlemmerne, der kunne nås over politi nettet. Nyhedsbrevet havde et flot lay-out og blev modtaget meget positivt af bestyrelsen. Bestyrelsen besluttede efter en længere drøftelse i samråd med redaktøren at nedlægge klubbladet af de tidligere nævnte årsager, men at redaktøren til gengæld udsender et elektronisk nyhedsbrev så vidt muligt 1 gang pr måned. En yderligere fordel ved at nedlægge klubbladet er også, at klubben sparer udgifterne ved udsendelse af bladet og derfor kan bruge disse penge på tilskud til div. tur arrangementer. Der var enighed i bestyrelsen om, at et nyhedsbrev, der udsendes elektronisk til alle klubbens medlemmer suppleret af vores hjemmeside, vil være en fornuftig løsning, idet redaktøren derved får lettere ved at disponere sin tid til at lave nyhedsbrevet. Det blev ligeledes besluttet at bestyrelsen på generalforsamlingen vil foreslå, at redaktøren i stedet for den hidtidige faste årlige honorering på 3000,- kr. fremtidigt skal honoreres pr. udsendt nyhedsbrev. Endeligt bliver der fra bestyrelsens side arbejdet på udarbejdelse af en hverveplakat til distribution på landets politistationer. Websiden Pga. de manglende bladudgivelser har websiden igen været uundværlig i året, der er gået og der skal rettes en stor tak til vores webmaster Preben Bo Nielsen, der utrætteligt vedligeholder klubbens hjemmeside. Som formand for Viktor vil jeg opfordre klubbens medlemmer til at bakke op omkring klubbens tur arrangementer. Turene bliver arrangeret for medlemmernes skyld og der lægges et stort arbejde i arrangementerne, hvorfor det er rigtigt ærgerligt, at der ikke er flere deltagere på turene.

Med disse afsluttende bemærkninger vil jeg som formand ønske alle et godt og fiskerigt 2012. M.h.t. årspokaler vil disse ud over at blive uddelt på generalforsamlingen også blive offentliggjort på Viktors hjemmeside Mvh. Bent Hytholm Jensen, Formand.