INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Faaborg-Midtfyn Kommune Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhed & Handicap Støttecenter Ringe Anmeldt tilsyn April 2015 WWW.BDO.DK 0
Indholdsfortegnelse 1 samlede og score... 3 1.1 Overordnet... 3 1.2 Vurdering i forhold til temaer... 3 1.3 Samlet overblik over tilbuddets score fordelt på temaer... 4 1.4 bemærkninger og anbefalinger... 4 2 grundlag... 5 2.1 Oplysninger om Støttecenter Ringe... 5 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn... 6 2.3 Opfølgning fra andre tilsyn... 6 2.4 Målgruppe, metode og resultater.... 6 2.4.1 Målgruppen af borgere... 6 2.4.2 Faglige tilgange og metoder.... 6 2.4.3 Dokumentation og resultater.... 8 2.5 Selvstændighed og relationer... 9 2.5.1 Sociale relationer og selvstændighed... 9 2.6 Hverdagens praksis... 9 2.6.1 Beskæftigelse og/el. Aktivitets- og samværstilbud... 9 2.6.2 Medinddragelse og indflydelse... 10 2.6.3 Sundhed og trivsel... 11 2.6.4 Omgangsform og omgangstone... 11 2.7 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb... 12 2.7.1 Magtanvendelse... 12 2.7.2 Forebyggelse af overgreb... 12 2.8 Organisation og ledelse... 13 2.8.1 Ledelsens faglige kompetencer... 13 2.8.2 Den daglige drift samarbejde og kommunikation... 13 2.8.3 Kvalitetsudvikling... 14 2.9 Kompetencer... 14 2.9.1 Medarbejdernes kompetencer... 14 2.10 Fysiske rammer... 15 3 Formål og metode... 16 3.1 Formål med tilsynet... 16 3.2 Metode... 16 3.3 varsling og tilrettelæggelse... 17 3.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 17 3.1 BDO s definition af den anvendte score... 17 4 Kontaktoplysninger... 19 4.1 Præsentation af BDO... 19 1
Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede overordnede samt tematiske. Derefter følger tilsynets eventuelle bemærkninger, anbefalinger og anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2
1 samlede og score 1.1 Overordnet BDO har på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune foretaget et anmeldt tilsyn i Støttecenter Ringe. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Støttecenteret i Ringe har haft nogle store personalemæssige udfordringer, som er behandlet og gennemarbejdet gennem længere tid. Dette har medført en organisatorisk justering og personalemæssige forandringer. På nuværende tidspunkt er Støttecenteret ved at finde sin plads igen, med en ledelse som går forrest og udstikker pædagogiske retningslinjer. Tilsynet vurderer, at personalet er ved at finde sig tilrette med den nye struktur og pædagogiske retning, men at trivsel og stabilitet må vægtes højt. Videre vurderer tilsynet, at Støttecenteret har brug for en fælles forståelse af de givne metoder, hvorfor tilsynet anerkender tiltaget med KRAP uddannelsen. 1.2 Vurdering i forhold til temaer Tema Vurdering Score Målgruppe, metoder og resultater Selvstændighed og relationer Hverdagens praksis Magtanvendelse og forebyggelsen af overgreb Organisation og ledelse Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til det rette niveau for mål, metoder og resultater. Denne sker på baggrund af, at der er opsat en målgruppebeskrivelse, metodeanvisning og dokumentationssystem. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad sørger for at arbejde med borgernes selvstændighed og relationer. Tilsynet vurderer dette i kraft af, at der opsættes mål for alle borgerne i forhold til selvstændighed og relationer, og at der ydermere ydes hjælp til borgerne, hvis de ønsker kontakt til familie eller tidligere bekendte. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad sørger for at borgerne modtager ydelser i hverdagens praksis, som understøtter dem til øget selvstændighed. Tilbuddet arbejder med dette via tilgangen borgeren først, hvor tilgangen er respektfuld og anerkendende. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad redegør for en praksis, som minimerer magtanvendelser, idet der både er udarbejdet en politik for området samt procedurebeskrivelser. Dertil drøftes området fast kvartalsvist på personalemøderne. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til at der er en ansvarlig og kompetent ledelse, idet de har udstukket en pædagogisk retning for Støttecenteret. Denne retning er modsatrettet en tidligere kultur, hvorfor dette har medført organisatoriske justeringer og personalemæssige forandringer. Tilsynet har noteret sig, at leder af tilbuddet ikke har nogen formel leder uddannelse endnu, men det er planlagt, at hun skal 4 4 4 5 4 3
Kompetencer Fysiske rammer gennemføre FMK s interne lederuddannelse. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til det rette kompetenceniveau for medarbejderne, hvilket ses ved personalets bevidsthed om den pædagogiske tilgang. Personalet giver udtryk for, at der er områder de ønsker at få opkvalificeret, hvilket lederen anerkender og det fremhæves i den forbindelse, at KRAP netop vil imødegå dette behov. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad har fysiske rammer der understøtter borgernes behov, idet huset er meget småt og ikke renoveret. Til gengæld udtrykker det varme og er smukt beliggende i nærheden af sø og grønt. 4 3 1.3 Samlet overblik over tilbuddets score fordelt på temaer Fysiske rammer Kompetencer Målgruppe, metoder og resultater 5 4 3 2 1 0 Selstændighed og relationer Hverdagens praksis Score ift Tema Organisation og ledelse Magtanvendelse 1.4 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at det er planlagt at leder skal gennemføre FMK s interne lederuddannelse. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Støttecenteret får afklaret, hvordan forsikringen dækker i eventuelle ulykkesforhold jf. at tilbuddet ikke er oprettet som 104 tilbud. Anbefaling om påbud Ingen anbefalinger om påbud. 4
2 grundlag 2.1 Oplysninger om Støttecenter Ringe Adresse Søvej 21a, 5750 Ringe Leder Overordnet leder og aftaleholder Michael Lundgaard Leder af tilbuddet Pia Mathiesen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 85 Antal pladser Antallet af borgere ændres fortløbende alt efter visitation, aktuelt modtager 42 borgere en ydelse. Takst pr. døgn Leder oplyser, at den aktuelle takst for en ATA-time er kr. 471. Målgruppebeskrivelse Støttecentret er et tilbud til personer med udviklingshæmning og/eller sociale- og psykiatriske problematikker, som bor i egen bolig jf. hjemmeside. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af pædagogisk uddannet personale. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 13.04.15 kl. 16.00 20.00 Deltagere i interviews Ledelse: Personale: Leder Pia Mathiasen, uddannet pædagog og social- og sundhedsassistent, PD i psykologi, ansat som afdelingsleder siden november 2013 for støttecentre i Faaborg, Ringe og Hillerslev og for dagtilbuddet for personer med hjerneskader i Hillerslev. Overordnet leder og aftaleholder for Job og Aktiv Michael Lundsgaard, uddannet pædagog, har ledelsesuddannelse fra FMK, HD i virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi og statistik. Sidefag i virksomhedskommunikation, Merkonom uddannelse med fokus på organisation og ledelse, ansat siden 2003. Medarbejder, uddannet pædagog, ansat i Støttecenter Ringe siden september 2014 Medarbejder, uddannet pædagog, fungeret i flere vikariater samt som tilkaldevikar i huset siden maj 2013, fastansat i januar 2015. Borgere: Borger, tilknyttet Støttecenter Ringe i seks år, bor i egen lejlighed. Borger, tilknyttet Støttecenter Ringe i flere år, bor i egen lejlighed. 5
BDO blev vist rundt på stedet af: To borgere Tilsynsførende Rikke Due (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Dorthe Vinggård Jespersen (Konsulent, stud.cand.pæd. og lærer) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Der har ikke tidligere været foretaget tilsyn på stedet. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen yderligere bemærkninger 2.3 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser lederen, at arbejdstilsynet har udført tilsyn to gange. Aktuelt pågår der en faktuel høringsproces for disse tilsyn. Derudover har der været udført brandtilsyn. Tilsynet har noteret sig, at Arbejdstilsynet har været på besøg to gange og der aktuelt pågår en faktuel høringsproces vedr. disse tilsyn. 2.4 Målgruppe, metode og resultater. 2.4.1 Målgruppen af borgere Lederen beskriver målgruppen som borgere med udviklingshæmning, ofte med en overbygning af psykiatriske lidelser, misbrug eller autisme lignende symptomer. En del borgere har et relativt højt funktionsniveau. Det er tilsynets, at Støttecenteret tager afsæt i en klar målgruppebeskrivelse, og at del borgere har et relativt velfungerende funktionsniveau. 2.4.2 Faglige tilgange og metoder. Støttecenteret har i beskrivelsen af stedet opsat adskillige punkter som fremstiller, hvilke områder borgerne kan tilbydes hjælp indenfor. Videre er der opsat formål, mål og metoder og Støttecenterets menneskesyn er beskrevet som humanistisk med udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk diskurs med en anerkendende og inkluderende tilgang til borgeren. Lederen forklarer, at der med socialkonstruktionistisk diskurs menes, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed, men at vi lever i et multivers. Virkeligheden skabes i relationer og italesættelse, hvorfor det er af stor betydning, hvilke ord og narrativer der anvendes om borgerne. Lederen mener, 6
at når man er pædagogisk uddannet, må det forventes, at tilgangen er anerkendende. Der har været temadage blandt personalet, for at danne fælles forståelser for disse metoder, og det er lederens opfattelse, at Støttecenteret er godt på vej i den rigtige retning. I samarbejde med de øvrige dagtilbud under Job og Aktiv, igangsættes et uddannelsesforløb i KRAP. Dette vil, efter lederens overbevisning, højne fagligheden og den fælles forståelse blandt Job og Aktivs personale. Lederen beskriver kort ATA tid. Det er den tid personalet er hos den enkelte borger. Det foregår ofte i borgerens hjem én til én, men kan også bevilliges til anvendelse i Støttecenteret, såfremt den bestilte opgave eksempelvis har noget med sociale kompetencer eller lign. at gøre, hvorfor der her kan være flere borgere involveret i ATA-tiden. Begge personaler beskriver, at Støttecenteret er i en brydningstid, hvor der gøres op med tidligere historier og nye fælles forståelser er under opbygning. Personalet er stort set udskiftet gennem det seneste år, og det nye hold arbejder inkluderende, anerkendende og gennem relationer. Der har været afholdt nogle pædagogiske dage, hvor multivers-tilgangen til borgerne er blevet diskuteret. Noget som begge personaler finder særdeles anvendeligt. En af personalet uddyber, hvordan den anerkendende tilgang kan udføres: En borger følte sig ekskluderet fra Støttecenteret. Baggrunden for dette var, efter personalets opfattelse, at der var dannet nogle narrative fortællinger, som var til skade for den pågældende borger. Dette udløste, at borgeren følte sig latterliggjort og blev destruktiv som en konsekvens heraf. Tilgangen til denne borger er nu en anden. Der er nu fokus på, at møde borgeren der hvor han er, med udgangspunkt i vedkommendes interesser og behov. Efter et langt relationsforløb er det nu lykkedes at få borgeren ind i Støttecenteret igen. Der tages små, sikre og trygge skridt. Borgeren spiser i Støttecenteret ca. en gang ugentligt med tilkoblet ATA bevilling. To andre borgere er tidligere beskrevet som usoignerede, hvorfor en negativ fortælling opstod. Denne historie er nu vendt, personalet anerkender den enkelte borgers eget ønske ift. soignerings standard, hvilket har bevirket, at begge borgere nu kommer kontinuerligt i Støttecenteret. Personalet redegør for, hvordan de arbejder inkluderende: Hvis man skal lærer noget, skal man være i fællesskaber. En indsats er, at personalet finder fælles interesser hos borgerene, hvorefter der etableres kontakt. Støttecenteret har husmøder en gang om måneden. Personalet opfordrer borgerne til, ved hjemmebesøgene, at deltage på disse. Derudover tænkes inklusion også i forhold til det omkringliggende samfund og borgernes nærmiljø. Et eksempel på dette er, at en borger blev opsagt i sin bolig, hvorefter sagsbehandlerne foreslog et lejemål i en nærliggende by. Personalet opfordrede kraftigt til, at borgeren skulle blive i den hidtidige by, da han der var en del af et lille samfund og fuldt ud accepteret. Personalet beskriver, at de arbejder ud fra tanken om multivers. Dette ud fra måden hvorpå borgerne respekteres og anerkendes i forhold til deres individuelle valg for deres liv. Personalet indgår i en fordomsfri og åben dialog med borgerne omkring livsopfattelser, for at skabe en forståelse af de enkelte borgeres liv, valg og fravalg. Det kræver god tid, først at skulle opbygge den nødvendige tillid, for efterfølgende at indgå i åben dialog. Ind i mellem anvendes der specialpædagogisk materiale som eksempelvis piktogrammer o.lign. Alle borgerne har brug for struktur, det kan være i forhold til at lave ugeplaner, rengøringsplaner eller få struktur på tiden. Det er tilsynets, at der er en klar overordnet ramme for, hvilke 7
tilgange og metoder der er og skal anvendes i forhold til arbejdet i Støttecenteret, alt for at imødegå en respektfuld og anerkendende tilgang overfor borgerne. Denne tilgang er fastsat af ledelsen, som efterfølgende har ansat personale, som ønsker at efterfølge denne. Ydermere er det tilsynets, at de udvalgte metoder er relevante for arbejdet med målgruppen da synlige resultater ses. 2.4.3 Dokumentation og resultater. Lederen beskriver, at tre måneder efter en bestilling afholdes der opfølgningsmøde. I disse bestillinger er udarbejdet direkte mål, som personalet arbejder med i ATA tiden. Beskrivelsen anses for dynamisk, hvorfor mål kan ændres eller omformes til mindre delmål. Der findes en gruppe af borgere, hvor målene udelukkende er vedligeholdelse af kompetencer. Planerne gennemgås detaljeret hvert andet år, hvor nye længere varige mål opsættes. Der er dog jævnlig opfølgning gennem EKJ. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at EKJ er nyt system, som både sagsbehandlere og medarbejderne under Job og Aktiv arbejder med. Der arbejdes aktuelt på, at få etableret gode arbejdsgange og finde muligheder i forhold til, hvordan EKJ kan anvendes som et fælles værktøj. VUM er indarbejdet i EKJ og udarbejdes af sagsbehandlerne. Personalet bekræfter ovenstående. De supplerer begge med, at opfattelsen er, at der skrives mere end hidtil. Dette anser personalet for positivt, også for at blive husket på, at videregive vigtige informationer. En borger har altid to personaler tilknyttet, hvilket kan give fleksibilitet, forskellige oplevelser og syn på målene og god mulighed for kollegial sparing. De borgere der har mulighed og interesse for det, deltager i opstilling og evaluering af mål. Personalet har løbende kontakt med sagsbehandlerne, og viser det sig, at et opsat mål skal ændres, gøres dette også løbende. Personalet opfatter bestillingerne som hvad borgerne skal arbejde med, hvorefter det er deres opgave at udarbejde hvordan. En bestilling kan ofte være, at hjælpe borgeren med at styre økonomi, rengøring eller sociale konstellationer. En borger fortæller, at han ikke har nogen venner. Et af hans mål er derfor, at få skabt nogle fællesskaber. Tilsynet fik udleveret tre forskellige udgaver af pædagogiske handleplaner. Lederen beskriver at begrundelsen for, at der er tre forskellige udgaver, har sine naturlige årsager: Den nyeste handleplan giver et eksempel på en ny-visiteret borger. Denne er en handleplan, som er udarbejdet ud fra Bosteds skabelonen. Nogle sagsbehandlere anvender EKJ, mens andre stadig udarbejder bestillinger og opfølgninger udenom EKJ. Den anden handleplan er fra 2013 og er udarbejdet i et tidligere system. Ud fra FMK s handleplanskoncept skal der udarbejdes pædagogisk handleplan efter et handleplansmøde, som afholdes cirka hvert 2. År. Det betyder i praksis at nogle handleplaner kan være 2 år gamle, men hvis der sker ændringer, skrives disse ned i de pædagogiske handleplaner før næste handleplansmøde. Udover selve handleplanerne, findes også en opfølgningsblanket. Den beskriver hvordan en status kan se ud. Status afholdes det modsatte år end handleplansmøderne. Ovenstående indikerer således, at de tre pædagogiske handleplaners forskellige udformninger, som tilsynet modtog, alle stemmer overens 8
med FMK s handleplanskoncept. Lederen er opmærksom på, at handleplansudformningen skal optimeres, og kræver en skarpere fokusering end den hidtidige. EKJ kan muligvis afhjælpe nogle af de udfordringer. Tilsynet vurderer, at Støttecenteret opfylder FMK s krav til udarbejdelse af handleplaner, ligesom en kommende mere ensrettet og målrettet fokusering på dette arbejde, vil gavne arbejdet. Tilsynet anerkender, at både lederen og FMK er i gang med dette arbejde og opfordre til, at faglige metoder gøres tydeligere i det skriftlige arbejde. 2.5 Selvstændighed og relationer 2.5.1 Sociale relationer og selvstændighed Lederen oplyser, at selvstændigheds- og relationsmål opstilles ud fra de 141 bestillinger der kommer. Dog arbejdes der altid efter, at borgerne skal have mest mulig selvstændighed og indflydelse på eget liv. Videre finder lederen det vigtigt, at borgerne indgår i sociale sammenhænge, hvorfor der opfordres til deltagelse i ture og fællesspisning. Som noget nyt holder Støttecenteret jul og nytår for de borgere, som skulle ønske det. Det har vist sig at være en stor succes. Personalet bekræfter ovenstående. Derudover anser de netværk i lokalsamfundene som yderst vigtige. Det kan ind imellem være en udfordring for borgerne, at blive accepteret i de små samfund, hvorfor personalet finder det for vigtigt at understøtte disse relationer. Visionen er, at borgerne skal benytte deres eget netværk til dette arbejde, men det har ofte svære vilkår. Et eksempel på, at personalet understøtter borgernes netværksdannelse er, en borger som skulle holder fødselsdag, hvorfor personalet i samarbejde med borgeren kontaktede et familiemedlem til vedkommende. Familiemedlemmet sagde i første omgang nej til at hjælpe, men efter en god dialog endte det med, at borgeren og familiemedlemmet i fællesskab arrangerede fødselsdagen med stor succes. Tilsynet vurderer, at der opstilles relevante mål i samarbejde med borgerne ift. sociale kompetencer og selvstændighed. Disse mål evalueres løbende og der er mulighed for justeringer. Videre vurderes det, at personalet er meget opmærksomt på, at borgeren skal indgå i de omkringliggende samfund og have relationer til familie, i den udstrækning det er muligt. 2.6 Hverdagens praksis 2.6.1 Beskæftigelse og/el. Aktivitets- og samværstilbud Lederen beskriver, at der er samarbejde med STU, dagtilbud og bosteder der hvor det giver mening. Hvis en borger ønsker, at personalet fra Støttecenteret skal deltage i møder med eks. beskæftigelsestilbuddene, arrangeres dette. Støttecenteret er ikke oprettet efter serviceloven, hvorfor tilsynet spurgte til de 9
forsikringsmæssige forhold. Lederen fandt spørgsmålet relevant, og har videregivet det til øverste ledelse. Støttecenteret har faste åbningstider: mandag torsdag kl. 16 20 og fredag fra 14 16. Derudover er der åbent seks timer hver lørdag og søndag. Der tilbydes aftensmad til de borgere, som er visiteret til dette. En borger beskriver Støttecenteret som et dejligt sted at være. Han føler sig omgivet af søde mennesker, som er gode at snakke med. Derudover finder han aktiviteterne attraktive. Det er både de aktiviteter som foregår uden for huset, og de aktiviteter som er i huset. Han henviser til bræt- og wii spil. Derudover mener borgeren, at han har fået flere venskaber, efter han er blevet tilknyttet Støttecenteret. Borgeren fremstiller sin kontaktperson som sød og hjælpsom, og som kan hjælpe med det økonomiske. Borgeren formår selv at varetage rengøring og madlavning. Adspurgt til borgerens handleplan, oplyser borgeren at den evalueres hvert andet år han mener det er den 30. april. Borgeren beskriver, at han selv kan bestemme, hvad han vil have stående i sin handleplan. Derudover er personalet gode til at lytte til borgernes forslag til udflugter. Borgeren arbejder på Ringe Værkestedet, hvor han har været i 30 år. Her pakker han brænde i 7 og 10 kg. Poser. Et arbejde han er særdeles tilfreds med. Den anden borger fortæller, at han kommer ca. en gang om ugen for at spise. Han ønsker ikke at deltage i andre arrangementer på nuværende tidspunkt, og han anser det for vigtigt, at hans kontaktperson er til stede, når borgeren er i Støttecenteret. Tilsynet vurderer, at Støttecenteret udarbejder konkrete mål med borgerne og at den enkelte borger har indflydelse på disse. Videre vurderes det, at der arbejdes individuelt med hver enkelt borger, ud fra en af borgernes ønsker, behov og forudsætninger. Tilsynet anbefaler, at Støttecenteret får en afklaring på, hvordan forsikringen dækker i eventuelle ulykkesforhold jf. at tilbuddet ikke er oprettet efter SEL 104. 2.6.2 Medinddragelse og indflydelse Personalet oplyser, at der er månedlige husmøder med tilhørende dagsorden. Borgerne har mulighed for, at skrive ønsker om diskussionspunkter og udflugter på denne. Der er dog et dilemma, da ikke alle borgere kan skrive og nogle ikke ønsker at de andre borger skal vide dette. En løsning har været, at borgerne altid kan henvende sig til personalet, så vil de hjælpe med at få det skrevet på. Personalet beretter om julearrangementerne, hvor der var stor deltagelse fra de borgere, som ikke havde familie, som de normalt var sammen med ved denne højtid. Ydermere ser et af personalerne et dilemma i, at Støttecenteret ikke når ud til alle de relevante borger, eksempelvis når der skal afholdes husmøder, hvorfor de arbejder specifikt med deres tilgang herfor. Eksempelvis drøfter de både før og efter et husmøde, hvad de skal være opmærksomme på, ligesom det altid italesættes før et husmøde, at den enkelte hjemmevejleder skal informere egne borgere om, at der snart er husmøde. Herunder hører også, at tilbyde støtte til den enkelte, sådan at vedkommende kan blive hørt til mødet eller få sat et punkt på dagsordenen. 10
Endeligt er der ophængt en årsplan på tilbuddets opslagstavle, hvor møderne fremgår. Leder oplyser i den faktuelle høringsproces, at en eftertanke her er, at man også kunne tage denne årsplan med ud til borgerne. Begge borgere giver udtryk for, at de har mulighed for medinddragelse og indflydelse på hverdagen i Støttecenteret. Endelig giver en borger tilkende, at han er meget tilfreds. Det er tilsynets, at borgerne føler sig hørt og respekteret. Videre vurderes det, at personalet fortløbende reflektere over, hvordan dette kan gøres bedre og bredes mere ud til flere borgere. 2.6.3 Sundhed og trivsel Personalet oplyser, at der er fokus på sundhed og trivsel. Der er arrangeret motionshold hver tirsdag, temadage om sundhed og borgerne kan melde sig til jævnlige sundhedstjek, hvor de bliver vejet og vejledt. På nuværende tidspunkt får Støttecenteret aftensmaden bragt udefra, men der er overvejelser om, hvorvidt det er den bedste løsning. Den ene borger efterlyser flere grøntsager, og finder at maden generelt er fed. Et af personalerne ytre, at det kunne være en god aktivitet at lave mad i Støttecenteret, og dermed var der mulighed for selv at bestemme indholdet. I 141 bestillingerne indgår ofte et sundhedsmål. Dette inddrages i Støttecenterets aktiviteter. Indimellem oplever personalet, at borgerne ikke ønsker at efterleve disse, hvortil personalet kan opfordre, men ikke bestemme. En borger fortæller, at han tit går ture med Støttecenteret, da det er godt for hans helbred. Han supplerer med, at han ikke har været syg de seneste syv år. Borgeren spiser i Støttecenteret hver onsdag og søndag, hvilket han er godt tilfreds med. Det er tilsynets, at borgerne trives godt i Støttecenteret, hvor individuelle forløb er udformet. Videre vurderes det, at personalet indtænker og opfordre til sund livsføring, men med respekt for borgernes egne holdninger og livsforløb. 2.6.4 Omgangsform og omgangstone Personalet finder det vigtigt, at italesætte hvis der opstår problemer. Alle er opmærksom på, hvor stor betydning narrative fortællinger har. Personalet anser det for vigtigt, at være gode eksempler for borgerne. Det ene personale forklarer, at hvis to borgere bliver uenige om noget, forsøger han som personale at forstå begge parter. Ofte kan en uenighed ende med, at begge borger har ret på forskellige punkter, hvilket beskrives for begge borgere. Den åbne dialog er metoden og opklarende pædagogik. Et andet personale forklarer, at indimellem er det nødvendigt at bryde ind og bryde af. Dette kan gøres ved at bede om kammertonen. Den ene borger mener aldrig man kommer op at skændes i Støttecenteret. Hvis en borger er sur, tager det ikke særlig lang tid, før de er venner igen. Den anden borger oplyser, at han ikke rigtig snakker med de andre borgere. Tilsynet vurderer, at åben dialog og opklarende pædagogik er gode og anvendelige metoder, hvis uoverensstemmelser skulle opstå. Ydermere vurderer tilsynet, at Støttecenteret er i en proces med at finde nogle fælles pædagogiske strategier, hvilket også gælder for dette tema. Tilsynet vurderer 11
videre, at den ene borger udviser stor tryghed i forhold til Støttecenteret, og den anden borger er i et forløb, hvor han indsluses i Støttecenteret. 2.7 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb 2.7.1 Magtanvendelse Lederen oplyser, at der er udarbejdet en voldspolitik med forebyggelse af vold og magtanvendelser, som det nuværende personale er informeret om. Videre er temaet indsat i årshjulet, hvorfor det kontinuerligt drøftes en gang i kvartalet. Ved disse kvartalsvise drøftelser ses der også på om der er noget som grænser op til området såkaldte gråzoner. Derudover foreligger der også en procedurebeskrivelse for, hvordan en eventuel magtanvendelse skal håndteres samt en procedurebeskrivelse for, hvordan man håndtere vold mellem borgere. Alle ny-ansatte får udleveret voldspolitikken og procedurebeskrivelserne. Der har ikke været foretaget magtanvendelser i Støttecenteret i mange år. I den faktuelle høringsproces oplyser leder dertil, at der har været afholdt et kursus for at forebygge magtanvendelser og vold. Seneste kursus er afholdt oktober 2014. Ydermere afholdes der kvartalsvise nødværgeøvelser på tilbuddets personalemøder. I forhold til gråzonetilfælde, såsom kraftig opfordring til at tage bad eller gøre rent i eget hjem, diskuteres det ofte blandt personalet som etiske retningslinjer, sådan at de på den vis forholder sig refleksive til gråzonerne på magtanvendelsesområdet. Personalet kender til magtanvendelsesprocedurerne. I forhold til gråzonetilfælde formulerer personalet, at de går anerkendende til disse. Tilsynet vurderer, at Støttecenteret har udarbejdet faste procedurer i forhold til magtanvendelse, og at personalet er opmærksomt på disse. Ydermere vurderes det, at der er udarbejdet en voldspolitik og at tilbuddet i fællesskab med leder drøfter hele området kvartalsvist. Endeligt forholder personalet sig konstant refleksive til gråzonerne på området via deres etiske drøftelser. 2.7.2 Forebyggelse af overgreb Personalet beskriver, at man på Støttecenteret forebygger eventuelle overgreb ved at tage tingene i opløbet. Ydermere er det vigtigt, at man hele tiden bevarer den gode tone, så der ikke konfliktoptrappes. Se endvidere rubrikken ovenfor. Tilsynet vurderer at metoden med at tage tingene i opløbet fungere på Støttecenteret. Videre opfordre tilsynet til, at dette drøftes jævnligt i personalegruppen, så man er opmærksom på vigtigheden af den gode omgangsform. 12
2.8 Organisation og ledelse 2.8.1 Ledelsens faglige kompetencer Leder er oprindelig uddannet pædagog og social- og sundhedsassistent, ligesom hun har en PD i psykologi. Leder har aktuelt ingen formel lederuddannelse, men det er planlagt, at leder skal gennemføre FMK s ledelsesuddannelse. Øverste leder beskriver, at der har været behov for nogle personalemæssige udviklingstiltag, som på nuværende tidspunkt er ved at være etableret. Efter lederens overbevisning, var der udviklet en destruktiv kultur på Støttecenteret, hvor hensynet til personalet kom før borgeren. Dette måtte ændres, hvorfor lederen udstak nogle retningslinjer i den forbindelse. Det var svært for det daværende personale at acceptere. Der har derfor været en længere proces, hvor der har været tilkoblet en ekstern konsulent, hvilket lederen mener, var en god beslutning. Det har været en turbulent periode, og stort set hele personalegruppen er udskiftet. Beslutninger er truffet, og der skal nu kigges fremad, med fokus på kerneydelsen. Borgerne er i centrum og der skal være en anerkendende og respektfuld tilgang til disse. Disse udfordringer har fyldt meget, hvilket har resulteret i, at der ikke er blevet fokuseret på de små værktøjer. Alt personalet har modtaget undervisning i metoder for anerkendende tilgange. Personalet giver udtryk for, at Støttecenteret er i en forandringsproces som de også selv er en del af. De oplever en leder, som vil noget nyt og som gør op med gamle historier. Deres antagelse er dertil, at store forandringer altid er svære. Det ene personale beskriver en ledelse, som tør gøre noget, selvom det har omkostninger. Begge personaler opfatter, at kursen er rigtig og mener at være en del af denne gode proces. Tilsynet vurderer, at Støttecenteret er i gang med en gennemgribende pædagogisk forandring, som har medført personalemæssige forandringer. Tilsynet anerkender, at ledelsen har sat en linje, for på den måde at målrette personalet i en fælles pædagogisk retning. Videre vurderes det, at ledelsen har brug for kontinuerlig sparring og supervision, da processen er og har været meget ressourcekrævende med en høj grad af belastning. 2.8.2 Den daglige drift samarbejde og kommunikation Lederen oplyser, at der benyttes vikarer. Støttecenteret har tilknyttet to faste og derudover benyttes der tilkaldevikarer. Personalegruppen er stabil nu, men der har været en stor gennemstrømning qua de føromtalte udfordringer. Sygefraværet fra marts 2014 til februar 2015 er 13,3%, hvor det året før lå på 1,7%. Sygefravær håndteres efter FMK s sygefraværspolitik. Det er lederens indtryk, at det interne samarbejde nu er i god udvikling. Lederen finder det vigtigt, at der informeres løbende, hvilket gøres både via mail og på personalemøder. Der er borger-sparringsmøder, driftsorienterede og administrative møder og personalemøder rullende over tre uger. Personalet angiver, at det interne samarbejde fungerer godt, dog er der stadig plads til forbedringer. Det psykiske arbejdsmiljø er upcoming. Der mangler stadig at blive ansat yderligere personale, hvilket kan rykke ved samarbejdet. 13
Personalet beskriver, at Støttecenteret er i en begrebsafklaringsproces, hvor der er plads til at lave fejl. I forhold til informationsniveauet tilkendegiver det ene personale, at det er fint, og det andet personale at informationsniveauet er højt. I forhold til den nye mødestruktur, finder personalet den er effektiv jf. emneopdelingen til møderne. Tilsynet vurderer, at Støttecenteret har brug for at få fast grund under fødderne efter de mange udfordringer, som de har været igennem. Dette er en proces der tager tid. Med ved at give Støttecenteret arbejdsro til at få indarbejdet de rette værktøjer, vurderer tilsynet, at ledelse og medarbejdere er godt på vej. Videre vurderer tilsynet, at personalet er søgende og afventende overfor hinanden, hvorfor Støttecenteret må have fokus på trivsel og arbejdsmiljø. 2.8.3 Kvalitetsudvikling Lederen oplyser, at der har været afholdt temadage, hvor trivsel var emnet. Derudover skal der være fokus på kerneopgaven, hvorfor indsatsområdet må være progression i forhold til metoder og udvikling. Dette stadig med udgangspunkt i den tidligere beskrevne anerkendende tilgang. Lederen understreger, at det er et arbejde, der aldrig slutter, men altid må være i gang. Personalet i Støttecenteret skal alle på KRAP uddannelse. En uddannelse som bliver tilrettet Job og Aktiv i FMK. Der er i første omgang mulighed for at 54 medarbejdere tilknyttes denne uddannelse. Det er et forløb over tre år, med en dag i kvartalet. I alt tilbydes der 12 undervisningsdage og hertil kommer et antal foredrag. Personalet vil mellem undervisningsdagene implementere og afprøve det tillærte. Dette er efter lederens udsagn, en god måde at få en teoretisk viden udmøntet i praksis. Det er lederens fornemmelse, at personalet ser frem til dette forløb. Personalet oplyser, at det er indarbejdet i Støttecenterets årshjul, hvornår teoretiske og faglige tilgange diskuteres og evalueres, hvilket de finder gavnligt. Videre nævner personalet den forstående KRAP-uddannelse. De glæder sig til at komme i gang, og mener en fælles teoretisk forståelse vil gavne stedet. Det er tilsynets, at Støttecenteret har brugt mange psykiske og mentale ressourcer på, at få stabilitet i personalegruppen og skabt en sund og gavnlig kultur i huset. Tilsynet anerkender Job og Aktivs tiltag om en fælles KRAP-uddannelse til det pædagogiske personale i Job og Aktiv, hvilket vil gavne en fælles forståelse, løfte det faglige niveau og skabe fokus på anerkendende, ressourcefokuseret og kognitiv pædagogik. 2.9 Kompetencer 2.9.1 Medarbejdernes kompetencer Lederen afholder MUS. Derudover har der været afholdt individuelle personalesamtaler i forbindelse med det beskrevne udfordrende forløb. Der afholdes borgersparringsmøder, hvor der anvendes en borgersparringsmodel, hvori der indgår refleksivt og observerende team. Derudover er mulighed for at afholde møder med fokus på de borgere man har 14
sammen med en kollega, sådan at man kan anvende hinanden til faglig sparring. Denne tid kan dog også anvendes til egen forberedelse. Der har været afholdt interne kurser/uddannelser. Adspurgt til, om der er sammenhæng mellem borgernes behov og personalets kompetencer svarer lederen, at målgruppen løbende udvides. Eksempelvis er der visiteret borgere med Asperger problematikker til Støttecenteret, hvilket er et nyt område for personalet. Lederen er af den opfattelse, at mennesket kommer før diagnosen, men det er gavnligt at kende grundsymptomerne for en diagnose. SIND afholder foredrag, hvilket personalet opfordres til at deltage i. Der er ansat socialrådgivere og pædagoger i Støttecenteret. Personalet giver udtryk for, at der er god faglig sparring og supervision på stedet, og der er en forventning om, at KRAP vil øge deres kompetencer. Når kommunen vælger at satse på den store KRAP uddannelse, er der ikke plads til mindre kurser. Det finder personalet acceptabelt. Dog vil de gerne klædes på, til arbejdet med Asperger problematikkerne. I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at netop KRAP er god og anvendelig i forhold til borgere med enten autisme eller en Asperger diagnose, hvorfor tiltaget passer godt til deres udfordringer. Videre uddyber personalet, at det ville være godt at modtage ekstern faglig sparring, men at det nok er fornuftigt at satse på de interne relationer et stykke tid. Det er tilsynets, at lederen er opmærksom på, at der kommer nye udfordringer til Støttecenteret, i form af borgere med overbygningsdiagnoser. Dette forsøges både imødekommet med gratis eller billige foredrag, ligesom KRAP også vil øge personalets viden omkring håndteringen af disse borgere. 2.10 Fysiske rammer Støttecentrets fysiske rammer består af stueetagen på Søvej 21A (den ældste del af bebyggelsen) og indeholder vaskerum, hvor borgerne har mulighed for at låne en vaskemaskine, et ældre køkken, hvor der hænger en seddel over, hvem af borgerne der har ansvar for eksempelvis at afkalke kaffemaskine. Derudover er der spise- og opholdsstue, hvor der er mulighed for at se tv, spille wii, se film, spille brætspil, spise og have socialt samvær ved spisebordet. På væggen hænger en opslagstavle, hvor der hænger opslag med aktiviteter, dagordner til husmøder, ønsker til aktiviteter, plan for personalets arbejdstider og billeder af borgerne. Derudover er der et kontor, hvor borgerne har mulighed for at anvende computer, samtalerum og et rum under ombygning. Støttecenteret er placeret tæt ved en sø og andet natur, hvilket benyttes til udendørs aktiviteter. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer kan give nogle udfordringer, da der er lidt plads og få rum at brede sig over. Videre vurderer tilsynet, at Støttecenteret formår, at udnytte de muligheder der er til rådighed. 15
3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgerne og således også på, hvordan hjælpen efter deres opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til borgernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 16
3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med borgere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med borgere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale kommunen at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 3.1 BDO s definition af den anvendte score BDO har aftalt med Faaborg-Midtfyn, at tilsynene konceptuelt læner sig op af socialtilsynene, hvorfor der er anvendt samme score og tematik. Hvert tema indeholder en række indikatorer, som alle bliver bedømt ud fra den nedenfor listede score. 17
5) I meget høj grad opfyldt 4) I høj grad opfyldt 3) I middel grad opfyldt 2) I lav grad opfyldt 1) I meget lav grad opfyldt 18
4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Director og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf: 33 12 65 45 www.bdo.dk 4.1 Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19