YTRINGSFRIHED OG TAVSHEDSPLIGT Vibeke Borberg, forskningschef, ph.d. i medieret Danmarks Medie og Journalisthøjskole
OPLÆG FOR REGION MIDTJYLLAND AFDELINGSLEDERE I PSYKIATRIEN DEN 29. FEBRUAR 2016
VIBEKE BORBERG FORSKNINGSCHEF DOCENT, PH.D. I MEDIERET VB@DMJX.DK @VIBEKEBORBERG
YTRINGSFRIHED Grundlovens 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED Offentligt ansatte har som udgangspunkt samme ret til ytringsfrihed som alle andre Det er grundlovsstridigt at indføre censurordninger på offentlige arbejdspladser Fx Adam Holm-sagen
OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED Offentligt ansattes ytringsfrihed er undergivet samme begrænsninger, som gælder for alle andre: Beskyttelse af privatliv og ære Beskyttelse af minoriteter, religion m.v. Ytringer med trusler om vold eller andre alvorlige reaktioner Ytringer, som skaber fare for offentlig orden eller national sikkerhed (Ikke udtømmende)
OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED Offentligt ansattes ytringsfrihed er derudover undergivet særlige begrænsninger: Tavshedsbelagte oplysninger Åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde Hensyn til myndighedens interne beslutningsprocesser og funktionsevne Ytringer på myndighedens vegne: Her gælder ledelsens almindelige instruktionsbeføjelse
Ingen regulering OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS KOMMUNIKATION God forvaltningsskik (ombudsmandspraksis) Hvis en myndighed vælger at informere offentligheden om sin praksis eller konkrete begivenheder, herunder som svar på omtale eller kritik, skal informationen være Let tilgængelig Korrekt Tilstrækkeligt detaljeret til at give mening eller vejledning
TAVSHEDSPLIGT Både for offentligt ansatte og for offentlige myndigheder gælder det, at tavshedspligten sætter grænser for, hvad man offentligt kan udtale sig om
TAVSHEDSPLIGT Straffelovens 152 Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. [ ] Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
TAVSHEDSPLIGT Forvaltningslovens 27 Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens 152 [ ], med hensyn til oplysninger om 1)enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og 2)tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives. [ ]
TAVSHEDSPLIGT Sundhedslovens kap. 9 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel. [ ]
TAVSHEDSPLIGT Persondataloven Gælder for videregivelse af personoplysninger ad elektronisk og digital vej Personoplysninger (personhenførbar information) Almindelige (navn, adresse, telefonnr., cpr.nr., billede m.v.) Følsomme (race, etnicitet, helbred, seksualitet, filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige forhold) Semifølsomme (strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold)
TAVSHEDSBELAGTE OPLYSNINGER Enkeltpersoners private forhold, herunder økonomiske forhold, helbredsforhold og andre fortrolige forhold Erhvervshemmeligheder Statens sikkerhed, rigets forsvar, udenrigspolitiske hensyn Oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage almene hensyn væsentlige eller bestemte offentlige eller private interesser (Ikke udtømmende) Hvad med personalesager?
TAVSHEDSBELAGTE OPLYSNINGER Personalesager vejledning i offentlighedslovens 21 Retten til aktindsigt omfatter ikke sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste eller andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Der skal dog meddeles indsigt i oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt angår ansatte i chefstillinger, gælder lovens almindelige regler endvidere for oplysninger om disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et tidsrum af 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet.
TAVSHEDSBELAGTE OPLYSNINGER Hvornår overtræder man som udgangspunkt tavshedspligten? Når man videregiver fortrolige oplysninger til almenheden eller til uvedkommende privatpersoner Videregivelse kan ske på enhver måde Tale, skrift, lyd, billede m.v. Ikke brud på tavshedspligt at omtale konkret person i anonyme vendinger i begrænset offentligt forum
TAVSHEDSPLIGTENS GRÆNSER Straffelovens 152 Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
TAVSHEDSPLIGTENS GRÆNSER Straffelovens 152 e Bestemmelserne i 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende: 1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.
TAVSHEDSBELAGTE OPLYSNINGER Hvornår er det berettiget at videregive tavshedsbelagte oplysninger? Hvis der er givet samtykke Hvis man er forpligtet eller varetager åbenbar almeninteresse Hvis hensynet til modstående interesser overstiger hensynet til beskyttelsen af fortrolige oplysninger Berigtigelse af faktiske oplysninger, efterlysninger og advarsler, varetagelse af myndighedens interesser og omdømme, almene hensyn, offentlighedens interesse, whistleblowing m.v. U 2006.65 Ø, U 2012.1788 H
AFVEJNING AF MODSTÅENDE HENSYN
VIBEKE BORBERG VB@DMJX.DK @VIBEKEBORBERG
CASES En patient voldtager en anden patient. Overgrebet meldes til politiet. Hvor meget må vi fortælle medarbejderne ved den efterfølgende orientering? Hvor meget må vi fortælle de pårørende? Hvor meget må vi fortælle til offentligheden? Hvis enten ofret eller gerningsmanden er en medarbejder, hvordan vil svaret på de tre spørgsmål så tage sig ud?
CASES En domsanbragt patient stikker af fra den afdeling, hvor han er anbragt. Sagen meldes til politiet. Et medie ringer til afdelingsledelsen og spørger, om patienten er farlig. Hvordan afvejer vi hensynet mellem patientens krav på fortrolighed omkring hans sygdom og så det forhold, at offentligheden har en berettiget interesse i at blive informeret, om noget der kan påvirke deres liv og færden?