Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering BioMed konference 12. juni 2014
Agenda Hjørrings kommunes tilgang til velfærdsteknologi Casen intelligent medicinhåndtering
Hvis velfærdsteknologi er svaret, hvad er så spørgsmålet? Demografien og det økonomiske pres Den økonomiske ramme (mere værdi for færre penge) Flere ældre, handicappede og borgere med kronisk sygdomme Nye og flere opgaver til kommunerne (kortere indlæggelser, ambulant behandling) Færre erhvervsaktive Fastholdelse og rekruttering af medarbejdere Arbejdsglæde og mindre fysisk nedslidning Borgerne stiller nye krav - Borgerne ønsker at være selvhjulpne, gerne med brug af nye teknologi
Mål med indførelse af velfærdsteknologi Øget effektivisering (kommunalt perspektiv) Styrket erhvervsudvikling (virksomhedsperspektiv) Øget livskvalitet og selvhjulpenhed (borgerperspektiv) Bedre arbejdsmiljø og større arbejdsglæde (medarbejderperspektiv) Tilstræbes nytte på et eller flere områder samtidigt.
Etik og principper overvejelser og prioriteringer ved indførelse af ny teknologi? Vægter hensynet til økonomien, borgeren eller medarbejderen højest? Hvad gør vi, når regler og lovgivning skaber begrænsninger? Hvordan skal gevinsterne realiseres? Hvad nu, når borgeren siger nej tak (frit valg)? Hvordan håndteres utryghed og andre barrierer hos borgere, pårørende og personale? Hvor går grænsen for ny teknologi (f.eks. omsorgsopgaver)? Osv.
Principper og værdier 1. Borgeren i centrum 2. Livskvalitet og selvhjulpenhed 3. Værdighed respekt for individet 4. Vi skynder os langsomt tryghed for borgere og medarbejdere 5. Vi indfører velafprøvede teknologier 6. Velfærdsteknologi ifm. nybyggeri 7. Kompetenceudvikling af medarbejdere
Projektmatrix og prioritering af indsatser ( de lavthængende frugter ) Medudvikler Færdigudviklet Vis footer (indsæt f.eks. dato) Laboratorium Innovationsprojekter Udvikling af nye og innovative løsninger i lukkede miljøer Pilotprojekter Færdigudviklede løsninger, men usikkerhed ift. effekter, målgruppe, anvendelsesmuligheder Businesscase Pilotprojekter Løsninger med kendte effekter, men hvor der er behov for videreudvikling eller en særlig koordineret implementering pga. projektets kompleksitet. Implementeringsprojekter Modne teknologier, der er afprøvet med gode resultater i kommunal kontekst. og prioritering af skal fremfor kan -projekter
Fokuspunkter i implementeringen (implementeringsbarrierer) Teknologien Teknologien skal være moden Teknologierne er pladskrævende og grimme (minder om et hjælpemiddel = hjælpeløshed) IT udfordringer (Integration mellem systemer, internetdækning mm.) Borgerne skal kunne se værdien Manglende motivation og parathed Vanens magt er en udfordring ift. revisitation Medarbejdere og ledere skal kunne se værdien 20 % teknologi, 80% organisationsudvikling. Ressourcetung implementeringsproces og opfølgning Nye arbejdsgange skaber utryghed vanens magt Fra passiv hjælp til træning og hjælpemidler Frygten for besparelsesdagsorden fylder hos medarbejdere Økonomi, herunder at skabe de rette incitamentsstrukturer: Skal gevinsten kapitaliseres, gå til bedre service/kvalitet, opgaveløsning for færre ressourcer eller ) Gevinstrealisering er vanskeligt, hvis tidsbesparelsen kun udgør en lille del af arbejdsgangen. Hvem investerer og hvem høster?
Casen Intelligent medicinhåndtering fra medicinhåndtering til medicinmestring Baggrund Økonomi (mange personaleressourcer) Undgå fejlmedicinering og glemt medicin Øge borgerne selvhjulpenhed og livskvalitet Pilotprojekt i samarbejde med Scanbit og SOSUNord
Medicinhåndteringens 7 procestrin ud fra et kommunalt perspektiv Visitation Udfordringer ne er blevet for store eller for mange til, at borgeren kan klare medicinen selv, derfor bliver borgeren visiteret til at modtage hjælp til medicin. Almen praksis, sygehus eller smerteklinik ordinerer medicin. Hjemmesyg eplejerske kan genbestille medicin. SSA, sygeplejersk e, borger eller pårørende afhenter medicin på apotek eller plejehjem og bringer det til borgeren Dosering SSA eller sygeplejersk e doserer i borgerens hjem - til 14 dage Eller Borgeren kommer til sundhedskli nik og får doseret sin medicin Den doserede medicin og evt. overskydend e piller i glas/blister opbevares i borgerens hjem Medicinen kan også opbevares på en sundhedskli nik Fremfind else / påmindel se SSA/SSH klipper evt. dosispakker ne op eller hælder pillerne ud af medicinæsk en SSA/SSH giver medicinen eller påminder borgeren om at indtage sin medicin. Anskaffelse Opbevaring Indtagelse og kontrol SSA/SSH ser i nogle tilfælde på mens borgeren indtager sin medicin (f.eks. psykiatriske borgere) SSA/SSH pakker pilleæsken væk igen, låser evt. medicinen inde. SSA/SSH tjekker om pilleæsken er tom under oprydningen Oprydning og bortskaffelse Borgeren eller SSA/SSH stiller i nogle tilfælde pillerne frem til næste medicinindt ag. Personale kan undtagelses vis hjælpe med bortskaffelse af medicin
Kommunale udgifter (personaleressourcer) til medicinhåndtering for borgere i eget hjem Data fra 7 nordjyske kommuner (www.nopii.dk)
Hvad er en pilledispenser? Rigtig medicin til rette tid: Korrekt dosis Programmerbar påmindelse med lys og lyd (mulighed for sms/email-påmindelse, vagtcentralopkobling mm) Evt. log/statistik
Pilotprojektets formål Afprøvning af et koncept mhp.: At forebygge fejlmedicinering og glemt medicin (UTH) At understøtte borgernes selvstændighed, selvhjulpenhed og livskvalitet. Give dem ansvaret tilbage At reducere tid til medicinhåndtering i borgerens hjem (påmindelse, medicingivning) Vurdering af den konkrete dispenseres funktionalitet og brugervenlighed
Målgruppen Borgere i eget hjem med behov for hjælp til medicinering, og som med dispenseren kan blive helt eller delvis selvhjulpen. Eksempelvis: Borgere med fysisk funktionsnedsættelser (fx gigt i hænder, lammelse), og som ikke kan åbne/håndtere en almindelig pilleæske Borgere med anden form for fysisk funktionsnedsættelse (fx blinde eller svagtseende) Borgere med kognitiv funktionsnedsættelse med behov for påmindelser, eller som ikke kan overskue deres medicin (fx borgere med mild demens) Borgere, som er motiveret for egenmestring ift. egen medicin. Borgere, der er i et stabilt medicineringsforløb. Borgere, der som udgangspunkt ikke er i målgruppen: Psykisk syge og andre, der har svært ved at håndtere medicin Borgere, der udelukkende får dosispakket medicin
Forløb for pilotprojektet Juni 2013: Opstartsmøde projektgru ppe Sep. 2013: Nov. 2013: Midtvejsevaluering Slutevaluering mar. 2014: Politisk behandling Marts-april: Høring i Handicaprå d, Ældreråd og Medudvalg April 2014: Politisk behandling Juni 2014: Drift
Resultaterne af pilotprojektet Borgerne: - Tryghed - Mere frihed og fleksibilitet, men upraktisk at have med i tasken - Medicinen kan ikke tages uden for alarmtidspunktet Medarbejderne: - Let at indstille alarm - Dosering kan være problematisk (for små rum) - Egner sig kun til tabletter - Svært at screene relevante borgere (få i målgruppen) - Som udg. punkt ikke egnet på ældrecentrene (borgerne kan ikke blive selvhjulpne. Andet påmindelsessystem til personalet?)
Resultaterne af pilotprojektet Forebygge fejlmedicinering og glemt medicin (utilsigtede hændelser): Kan ikke dokumenteres med pilotprojektet Ja, for borger med parkinson (medicin på skæve tidspunkter)
Resultater af pilotprojektet (økonomi) Vis footer (indsæt f.eks. dato) Borger Borger 1 Sparet tid 4 besøg af 10 minutter pr. dag Borger 2 2 besøg af 10 minutter pr. dag Borger 3 1 besøg af 10 minutter pr. dag Borger 4 1 besøg af 10 minutter pr. dag Borger 5 0 besøg Besparelse: 170.000 kr. årligt i visiterede timer til medicin
Øvrige resultater Positiv medieomtale: Udbredelse af kendskabet hos borgerne Den gode historie fremfor negativ kommunikation (fx robotstøvsugere)
Fremtidsperspektiver Andre målgrupper og teknologier. Vi arbejder videre med: Beboere på plejehjem og botilbud (påmindelsessystem til personalet) Handicappede borgere med kognitive funktionsnedsættelser (fx. apps, mobilkalenderfunktioner mm.) Løsning til hele medicinens rejse - fra ordination til indtag (NOPII, OPI mm??).
Tak for opmærksomheden spørgsmål? Vis footer (indsæt f.eks. dato)