Informationssamarbejde til fremme af ressourceeffektiv håndtering af bioaffald DAKOFAs netværk vedr. biologisk affaldsbehandling har i samarbejde med DAKOFAs Vugge til Vugge netværk og i forlængelse af DAKOFAs seminar om partnerskabsdannelse indenfor affaldsbehandling besluttet at indgå i et tværsektoriel samarbejde som beskrives nærmere i dette papir. Samarbejde på tværs af sektorer Det overordnede formål med samarbejdet er at tilvejebringe et faktuelt grundlag for udvikling af ressourceeffektiv håndtering af det biologiske affald, hvorpå beslutningstagere hurtigt kan skaffe sig overblik over de miljø og klimamæssige perspektiver/konsekvenser der knytter sig til behandling af bioaffald. Herunder at arbejde for at fremme en ressourceeffektiv og markedstilpasset behandling af bioaffaldet, hvor ressourcerne udnyttes optimalt og oparbejdes bl.a. til at imødekomme landbrugets og energisektorens efterspørgsel, dog under hensyntagen til EU s og Danmarks overordnede mål på affaldsområdet. Dette skal ske gennem udveksling af erfaringer og videreformidling af fakta og målrettet information om håndteringsmuligheder og anvendelse af bioaffaldet bl.a. gennem en række faktuelle oplysninger omkring håndtering af bio affald udformet som fact sheets. Det ønskes endvidere gennem samarbejdet at synliggøre overfor beslutningstagere, at en optimal håndtering kan bidrage væsentligt til bl.a. en forholdsvis omkostningslav indsats til opnåelse af målene på klimaområdet samt til løsning af den nærtstående globale mangel på fosfor. Ifølge affaldshierarkiet skal dannelsen af affald så vidt muligt forebygges, hvorfor det er også for bioaffald er vigtigt at indtænke forebyggelse, men når det alligevel opstår, da skal affaldet i nævnte prioritet forberedes for genbrug, genanvendes, nyttiggøres på anden vis (ved f.eks. forbrænding) og først som sidste udvej deponeres. Hvad angår bioaffald, eksisterer der dog et europæisk krav om udfasning af deponeringsandelen. Deltagerne i samarbejdet arbejder indenfor hvert deres felt med at fremme disse områder, og tilvejebringe faktuel viden om de miljø og klimamæssige effekter af de forskellige håndteringsformer. De indsamlede erfaringer og data gøres løbende tilgængelige på DAKOFAs hjemmeside, hvor der oprettes en portal med fakta om bioaffald og hvor fact sheets ne kan findes. Vores argumentation skal være faktuel og målrettet beslutningstagere og tage udgangspunkt i at ressourcerne i bioaffaldet skal udnyttes optimalt i forhold til de vigtigste miljø og klimamæssige målsætninger.
I det følgende er der indledningsvist beskrevet en række faktuelle oplysninger om bioaffald og de eksisterende nuværende og fremtidige behandlingsmetoder. Det er tanken, at disse beskrivelser skal udbygges til egentlige fact sheets som placeres på DAKOFA s nye portal for bioaffald. Fakta om art og mængde mængder m.v. Bioaffald er bionedbrydeligt have og parkaffald, mad og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder. Den samlede årlige produktion af bioaffald i EU anslås til 76,5 102 mio. t mad og haveaffald, som indgår i blandet fast husholdningsaffald, og op til 37 mio. t fra føde og drikkevareindustrien. Eller sammenlagt 100 140 mio. t affald, som behøver optimerede behandlingsløsninger. I Danmark genereres der anslået over 10 mio. tons bioaffald om året fra både husholdninger og erhverv. Aktuelle håndteringsmuligheder Håndteringsmulighederne for bioaffald omfatter ud over forebyggelse ved kilden indsamling (separat eller med blandet affald), anaerob nedbrydning (biogas) med efterfølgende jordbrugsmæssig anvendelse af fermentatet (subsidiært forbrænding med energiudnyttelse), kompostering, forbrænding og deponering. De miljømæssige og økonomiske fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmetoder afhænger i vid udstrækning af de lokale forhold, f.eks. befolkningstæthed, infrastruktur og klima samt afsætningsmulighederne for de afledte produkter (energi, kompost og afgasset materiale). I Danmark bliver størstedelen af bioaffaldet fra husholdningerne p.t. brændt sammen med det øvrige husholdningsaffald med henblik på at producere energi, primært fjernvarme. Det betyder imidlertid, at næringsstofferne i bioaffaldet især fosfor tabes. Der er dog i dag forsøg på at udvinde fosforen af forbrændingsaske, men det kræver, at asken er ren. Det vil sige, at bioaffaldet udelukkende brændes på anlæg, der kun brænder organisk materiale som f.eks. halm og flisfyrede anlæg. Årsagen til, at især fosforen er vigtig at genanvende er, at fosfor er en knap ressource i verden. Det anslås, at fosforreserverne er udtømt om ca. 50 100 år. Uden fosfor vil det være umuligt at brødføde verdens befolkning. Fremtiden vil derfor byde på øget efterspørgsel på bioaffald som kilde til både CO 2 neutral energi og gødning. Dette på baggrund af det intensive landbrugs behov for næringsstoffer i kombination med de mere og mere ekstreme vejrforhold, som er et resultat af klimaforandringerne. Og bioaffaldet kan i dag udnyttes meget mere fleksibelt, end det hidtil er blevet. Ved f.eks. at behandle affaldet i et biogasanlæg produceres både vedvarende energi (biogas) og gødning indeholdende organisk materiale (det afgassede affald) til jordbruget. Hertil kommer, at biogassen er mere effektiv, fleksibel og kan lagres.
For at tage højde for den øgede efterspørgsel, er det vigtigt allerede nu at kigge på veje til at optimere anvendelsen af bioaffaldet, så ressourcerne i affaldet udnyttes optimalt, og at de ikke tabes. Med andre ord er der behov for udvikling af håndteringsformer, der bidrager til at lukke kredsløbet. At lukke kredsløbet kræver et øget og nyt samarbejde på tværs af sektorerne med bl.a. udveksling af erfaringer og information. Fakta om de forskellige behandlingsformer (udbygges ved opbygning af fact sheet): Forbrænding Bioaffaldet energiudnyttes, hvilket giver CO 2 neutral energi Det biogene Kulstof i bioaffaldet frigives umiddelbart som CO 2 ved forbrænding, men dette tælles ikke som en emission i de officielle regnskaber, men bidrager dog ligeledes til globalopvarmning Næringsstofferne, herunder fosfor tabes med mindre bioaffaldet brændes på dedikerede biomasseanlæg, hvor fosfor teoretisk kan udvindes fra asken Bioaffaldets nedre brændværdi er i udgangspunktet lav, hvilket uden fuld kondensering af røggassen giver en ringe og i værste fald negativ energiproduktion Kredsløbet er åbent, da næringsstoffer og organisk materiale tabes Investeringer i forbrændingskapacitet er dyr Kompostering Bioaffaldets næringsstoffer udnyttes og erstatter kunstgødning Bioaffaldet energiudnyttes ikke, og kan ved uhensigtsmæssig håndtering give anledning til metan emission (som er faktor 21 gange mere drivhus skabende end CO2) En stor andel af kulstofindholdet i komposten lagres i jorden og bidrager derved til øget kulstofbinding i jorden Kredsløbet er lukket Billig håndteringsmetode og investering (?) Hvad med indsamling??? Biogas Bioaffaldet energiudnyttes ved produktion af biogas
Biogas er en fleksibel energikilde, der kan lagres/gemmes og elvirkningsgraden ved fremstilling af el fra biogas er større end ved forbrænding (elvirkningsgraden er?) Næringsstofferne udnyttes og erstatter kunstgødning 2/3 (?) af kulstofindholdet i bioaffaldet lagres i jorden Oprenset biogas kan anvendes i den eksisterende infrastruktur Kredsløbet er lukket Billig håndteringsmetode og investering (?) Pipeline teknologier REnesience projekt: den organiske del af husholdningsaffaldet forflydiges vha. enzymer og den organiske suppe føres til biogasproduktion, mens den uorganiske del genanvendes/forbrændes. Fermenteringsprocesser: Fremstilling af biobrændstoffer: der findes flere forskellige metoder til fremstilling af biobrændstoffer afhængigt af om der fremstilles biodiesel eller bioethanol og hvilket biomateriale, der anvendes til fremstillingen. Bio oliefremstilling: ved højt tryk og temperatur omdannes bioaffald til bioolie. Humusfremstilling: ved højt tryk og temperatur omdannes bioaffald til et humuslignende materiale. Særlige problemstillinger (til yderligere udvikling?) 1. Specielt fosfor er en livsvigtig knap ressource. Selvom der arbejdes på at udvinde fosfor af aske, er rene affaldsfraktioner en forudsætning, og disse skal til og med forbrændes separat for at dette lykkes. Ved at behandle disse rene affaldsfraktioner biologisk fås både energi og recirkulering med en allerede velafprøvet teknologi. De rene fosforforekomster forventes på verdensplan, at være udtømt om 50 år. 2. Danmark har i forhold til Kyoto protokollen tiltrådt, at man ønsker at medregne kulstofbinding i jorden ved beregning af reduktionen af CO 2 udslippet. Det betyder, at biologisk behandling kan forbedre regnskabet betydeligt. Man kan ved biogasproduktionen opnå samme vedvarende energiproduktion, som ved forbrænding og restkulstoffet bindes i jorden med komposten. Dette betyder til gengæld, at såfremt man ændrer praksis og brænder større andele af det biogene kulstof, som i dag lagres, påvirkes det nationale regnskab negativt.
3. Livscyklustankegangen er endnu ikke udviklet til at beregne fordelene ved recirkulering korrekt. Det er grunden til at forbrænding ofte sidestilles med biologisk behandling i en del analyser. Dette er imidlertid et metodisk problem, som kunne korrigeres ved eksempelvis at indregne konsekvensen af mangel på fosfor. 4. Bæredygtig ressourcehåndtering inddrager tre hovedhensyn: klima, ikke fornyelige ressourcer og arealanvendelse. Ifølge Bringezu & Bleischwits er bæredygtig ressourcehåndtering indkredset til at ligge inden for en trekant, spændt ud af tre hovedhensyn, der så vidt muligt skal forfølges samtidig, nemlig hhv. klimahensyn, hensynet til bevarelse af ikke fornyelige ressourcer og endelig hensynet til den globale arealanvendelse (sidstnævnte selvfølgelig møntet især på tilvejebringelsen af fornyelige ressourcer). Bæredygtighed opnås først, når alle tre hensyn afvejes. Den aktuelle politiske situation lægger i højere grad op til en isoleret løsning af de enkeltstående problemer, der er forbundet med de tre hovedhensyn. Dette afspejles i f.eks. den danske plan for udbygning af vedvarende energi frem mod 2020. Planen inddrager klimahensyn og indarbejder herunder til dels hensynene til arealanvendelse (qua de allerede vedtagne bæredygtighedskriterier for VE i VE direktivet og direktivet vedr. ændring af standarder for benzin m.v., som medtager arealanvendelseskriterier), men inddrager slet ikke hensynet til ikke fornyelige ressourcer som eksempelvis fosfor. Herved lægges op til en kamp om bioaffaldet som enten energieller materiale ressource. En kamp som skygger for udvikling af en bæredygtig håndtering af bio affaldet, der indtænker alle tre hensyn.