ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF

ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF 2006

Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Kontoret: 49 13 42 22 Telefax: 49 13 57 23 Lærerværelset: 49 13 57 68 Hjemmeside: www.eg-gym.dk E-mail: eg-gym@egadm.dk Kontortid Mandag-fredag 9.30-14.00 Rektor Jens Per Nielsen 49 17 60 12 Vicerektor Henrik Arbo-Bähr 49 17 60 11 Inspektorer Hardy Andersen 49 17 60 20 Ulla Badsberg 49 17 60 21 Lis Bjerre 49 17 60 19 Jan Sørensen 49 17 60 18 Kontor Tina Klintenberg 49 17 60 16 Trine Pedersen 49 17 60 17 Karin Reynheim 49 17 60 14 Studievejledning Gymnasiet 49 17 60 30 Lene Klejs Engelberg Suzanne Gudbjerg-Hansen Kirsten Hede Torsten Jøhncke HF 49 17 60 25 Inge Jensen Ulrik Wiwe Studiecenter Merethe B. Stein 49 17 60 22 Bogdepot Mona T. Brandt 49 17 60 24 Pedel Ole Jensen 49 17 60 27 Kantine Bjarne Hansen 49 13 43 35 Redaktion Hardy Andersen, ansv. Per Juul Larsen Helge Scholz Elevrepræsentant Filip Lauritzen Fotos Hardy Andersen samt lærere og elever, der var på stedet på det rette tidspunkt Layout Kirstine Vejbæk Hindhede Hardy Andersen Tryk Nofoprint Oplag: 3000

Indhold Rektor 4 Bestyrelsen 6 SKOLENS HVERDAG 7 Elevernes talerør 8 En hverdag på skolen 10 Almen studieforberedelse 13 Almen sprogforståelse 14 Naturvidenskabeligt grundforløb 16 Danmarksmestre 17 Særlige dage på skolen 18 SKOLEN OG VERDEN UDENFOR 23 Billeder af globaliseringens paradoks 24 EG-MUN 28 Aerospace 30 Galathea 3 31 Til Spanien 35 Operation Dagsværk 37 Kaffe og vindmøller 38 ABC 42 Lærere 52 Øvrige ansatte 56 Afgangsklasser 57 Legater 59 Plan over skolen 60 Kalender 62

4 AF REKTOR JENS PER NIELSEN Skolen i en global virkelighed Regeringen har lige udsendt sin globaliseringsstrategi med overskriften Fremgang, fornyelse og tryghed. Om uddannelser lister man 14 fokusområder bl.a. Verdens bedste folkeskole Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning Uddannelse med globalt perspektiv. Udfordringen er reel nok: unge med asiatisk baggrund tager de fleste pladser på top-universiteterne i USA og i England, alene delstaten Karnataka i Indien uddanner 44.000 ingeniører om året, outsourcing af vidensjob er en reel udfordring for danske unge og for Danmark. Regeringen fremmaner også skræmmebilleder af det danske uddannelsessystem, hvor de unge ikke i tilstrækkelig grad er målrettede, hvor det faglige ikke i tilstrækkelig grad er i fokus og skræmmebillederne er reelle: Mere end 1000 tillidsrepræsentanter fra den danske folkeskole er samlet i Odense. Stemningen er ophidset undervisningsministeren har foreslået, at faglighed i folkeskolen skal stå først i formålsparagraffen En mor henter sin 9-årige søn i SFO. Det første, hun siger, er: Hvordan havde du det i skolen i dag?. Hvorfor spørger hun ikke Hvad lærte du i skolen i dag? En hf-elev kommer ind på rektors kontor, han har forsømt 21%, mangler et utal af opgaver. Nu skal han smides ud. Han er helt uforstående, Jamen, nu tager jeg mig sammen Rektor er et af de mennesker i Danmark, der kan flest synonymer for at tage sig sammen. Derfor er det vigtigt, at Espergærde Gymnasium og HF tager udfordringen op og er med til at skabe de rigtige rammer for fremtidens uddannelser er med til at forme den rigtige indstilling til uddannelse. Næsten 400 unge afslutter hvert år en uddannelse fra EG. De skal have den faglige og sociale ballast, der sætter dem i front i globaliseringens kapløb om en bedre fremtid.

5 Espergærde Gymnasium og HF er derfor en skole, hvor vi aldrig vil hvile på succesen. Vi skal hele tiden være i front fagligt og pædagogisk. Vi skal lave forsøg, vi skal lave projekter, vi skal udvikle. Det er ikke uden grund at Undervisningsministeriet bruger EG som rollemodel for gennemførelsen af gymnasie- og HF-reformerne. Derfor ser vi også hvert år en stadig stigende tilgang til skolen, og med overgangen til selveje får vi nu også muligheden for at skabe endnu bedre fysiske rammer, som også kan rumme en øget tilgang. Og midt i alle skræmmebillederne og udfordringerne vil vi aldrig glemme, at en skole også skal være et rart sted at være, et sted, hvor man glæder sig til at møde sine kammerater om morgenen, et sted med respekt for forskelligheden, et sted, hvor man hele tiden lærer.

6 En selvejende skole Den 1. januar 2007 overgår Espergærde Gymnasium og HF til selveje. Allerede nu er vi i bestyrelsen ved at forberede skolen på de nye udfordringer og sikre, at afviklingen i forhold til Frederiksborg Amt foregår på en god måde, og at skolen får de nødvendige ressourcer og kompetencer tilført. Selvejet vil give Espergærde Gymnasium og HF helt nye muligheder for at handle i takt med udviklingen. Beslutningsprocesserne bliver hurtigere, samspillet mellem skole og en bestyrelse med en reel kompetence styrker muligheden for lokal indflydelse. AF THOMAS LYKKE PEDERSEN, BESTYRELSESFORMAND Som et af landets største gymnasier står EG rigtig godt udrustet til at blive selvejende. De mange elever sikrer en god økonomi, de bygningsmæssige rammer er rigtig gode, og skolen har allerede nu en stor og velfungerende administration. På en række områder er EG allerede i dag langt foran mange andre gymnasier, og især på IT-siden står skolen rigtig stærkt. De mange projekter, som skolens elever deltager i både i Danmark og i udlandet ikke mindst deltagelse i Galathea 3 - viser også det drive i lærergruppen, der er nødvendigt, for at sikre de unge det bedste udgangspunkt for videregående uddannelse. Bestyrelsen ser det derfor som sin vigtigste opgave at være den perfekte sparringspartner for rektor og skolen i bestræbelserne på at skabe den bedst mulige skole. Derfor glæder vi os også over, at EG igen i år har haft elevfremgang. Mere end 20% flere elever har søgt EG, og det sætter fokus på skolens kapacitet. Nogle ansøgere har desværre ikke kunnet optages på grund af manglende plads. Derfor er der sendt 1 klasse til Helsingør Gymnasium og ½ klasse til Rungsted Gymnasium. Det bekymrer bestyrelsen, at ikke alle unge, der søger EG, kan få plads. Derfor vil vi meget aktivt i det kommende skoleår arbejde for, at der sker en begrænset udbygning af EG, så vi både fremtidssikrer skolen kapacitetsmæssigt og optimerer de fysiske rammer, så de endnu bedre passer til gymnasie- og hf-reformen. På den måde kan vi sikre, at de unge i skolens optageområde også kan få plads på den skole, de søger som 1. prioritet. Thomas Lykke Pedersen Bestyrelsesformand

7 Skolens hverdag

8 AF ELEVRÅDSFORMAND FILIP LAURITZEN, 3.Y Ideer og debat Skoleåret 05/06 Elevernes talerør Elevrådet på Espergærde Gymnasium og HF består af elever, som har lyst til at være et led i processen med at skabe et godt miljø og hverdagsliv på skolen. Dette opnås bedst ved den åbne dialog, som man frit kan deltage i, hvad enten man er elevråds-repræsentant eller ej. Elevrådet er nemlig ikke en lukket organisation, men et talerør for alle ca. 850 elever. Vi holder møde hver torsdag i det store frikvarter, og døren er altid åben, da elevrådet er skabt for at varetage alle elevers interesser og ideer! Espergærde Gymnasium og HF består af virkelig mange kreative elever, som igennem hele skoleåret har bidraget med alt, hvad de har på hjerte. Til møderne opstiller elevrådsformanden dagsordenen og de punkter, der skal diskuteres og desuden deltager næstformanden og formænd fra de forskellige udvalg som f.eks. festudvalget, caféudvalget, udvalget for Operation Dagsværk osv. Og til sidst de allerallervigtigste, som elevrådet ikke ville kunne eksistere foruden: ELEVERNE. Dagsordenens punkter bliver diskuteret, og til sidst kommer punktet eventuelt, som ofte er det mest interessante punkt, da det er her, eleverne bidrager med alle deres ideer og forslag. Efter lidt reklame og et par foredrag blev elevrådet hurtigt en succes for såvel de nye som de gamle elever. Ved hvert møde var der omkring 60-80 deltagere. Dette medførte en meget positiv energi, og elevrådsdeltagerne formåede at arbejde som et team over for de udfordringer, som skulle løses. Den 3. oktober rejste hele elevrådet på godt 70 deltagere til Holte i to dage for at holde møde om dagen og feste om aftenen. Elevrådsturen bød på mange gode oplevelser og et 6 timers vellykket møde. Her blev DGS valgt som elevernes fagforening, budgettet blev gennemgået og forslag til skolens investeringer og fremtid blev diskuteret. Det blev også bestemt, at skolen skulle støtte AIDS fonden i kraft af nogle plastikarmbånd, hvor der skulle stå www.eg-gym.dk med sloganet EG STØTTER SEX. Derudover blev der vedtaget emner til debat med udenrigsminister Per Stig Møller, som senere på året skulle aflægge skolen et besøg i forbindelse med kommunalvalget. Ja, skoleåret bød på mange gode beslutninger, og eleverne har både været kritiske og loyale, hvilket er vejen til succes.

9 Det har været et absolut fantastisk år for mig i formandens stol. Jeg har lært, at det kræver overblik og kontrol at styre et møde, og at man både lærer af de gode og de dårlige beslutninger. Året har samtidig været en gave fra start til slut, da jeg som formand har fået mulighed for at blande mig politisk. Først ved at debattere krigen i Irak med mit store idol Per Stig Møller, hvor min mission var at få ham til at indrømme, at Danmark deltagelse i krigen var en fejl (hvilket selvfølgelig ikke lykkedes, selvom jeg havde brugt lang tid på SF s hjemmeside). Senere som ordstyrer under kommunalvalget, hvor vi havde besøg af spidskandidaterne fra hvert parti. Dette møde bød også på mange sjove og alvorlige diskussioner, som politik nu engang skal. Igennem mit år som elevrådsformand har jeg ligeledes prøvet at holde fast i, at det skal være sjovt at være i elevrådet. Først ved elevrådsturen i oktober og senere ved at slutte året af i DGI-byen med klatring, svømning og til slut et møde angående skoleåret 06/07, da jeg har personlig interesse i, at elevrådet klarer sig mindst lige så godt i fremtiden. Jeg ønsker elevrådet held og lykke og takker for min værdifulde tid på Espergærde Gymnasium og HF. Formanden har ordet Nyt billede

10 En hverdag Fotograferet af Gustav 3u

11

12 Fotograferet af Gustav 3u

Almen studieforberedelse Alle 1.g ere har ved den nye gymnasiereform stiftet bekendtskab med Almen Studieforberedelse, i daglig tale AT. Overordnet er idéen med Almen Studieforberedelse at bygge bro mellem forskellige fag. Koncentreret i en uge ad gangen, arbejder man emner igennem med forskellige deltagende fag og synsvinkler. AF FREDERIKKE PRESKOU OG ANNE SOFIE ANKER, 1.F 13 Det første AT-forløb gjorde meget ud af at give os en forståelse for forskellige fags metoder og indgangsvinkler til samme emne. Alle 1.g ere blev bombarderet med argumenter og påstande for og imod månelandingens faktiske eksistens. Faget fysik repræsenterede den naturvidenskabelige indgang til emnet, mens dansk og historie udgjorde den humanistiske og samfundsvidenskabelige del. Dette var en god forberedelse til de efterfølgende AT-forløb, da det gav et godt grundlag og den rette tankegang. Alene evnen til at skelne mellem gode og dårlige argumenter og kilder er en kunnen, som alle har haft gavn af. De næste AT-forløb behandlede emnerne Verdensbilleder og Krop og identitet, dog med variationer fra klasse til klasse. Også produktformerne varierede, og vi stiftede bl.a. bekendtskab med synopser og fremlæggelser. Igennem disse projektuger har vi både oplevet undervisning, oplæg og gruppearbejde, som til slut resulterede i et afsluttende produkt. Især fjerde AT-forløb behandlede emner, der tog udgangspunkt i de enkelte studieretninger, og elevernes stigende engagement viste sig tydeligt. Vi kunne hurtigt mærke de forrige AT-forløbs positive virkning på områder som kildekritik, argumentation, gruppearbejde, bevidsthed om forskellige produktformer, fagenes metoder og i det hele taget evnen til at kunne arbejde på egen hånd. Netop produktformen, en featureartikel, som vi arbejdede med i femte AT-forløb, stillede meget store krav til overblikket og evnen til at flette fag sammen til en større sammenhæng. En ting, der også har hjulpet AT godt på vej, er lærernes engagement. Det har været helt klart, at lærerne har gjort meget for at få det til at fungere, trods meget ekstra arbejde. Hvem har ret? På tværs af fagene Det store overblik Godt rustet

14 Med dette tilbageblik må vi sige at målene, for første og andet semester, er nået. Flere AT-forløb venter os i 2. og 3.g, men med en bagage fyldt med erfaringer på området er vi godt rustet. AF CAROLINE BRÜEL, 1.J Almen sprogforståelse Et helt nyt fag, og hvorfor nu det? Var det ikke fint, som det var? Nej, og det blev endnu bedre! Tilpasset os, en moderne og fyrig ungdom: ingen tid at spilde, relevant stof - ja tak. Drop de tunge gamle grammatikbøger og erstat dem med nye, sammensat af den grammatik, der er nødvendig. Grammatik er noget, som er nødvendigt at kunne. Det er grundlaget for at kunne lære sig et nyt sprog. Samtidig med at det er så vigtigt, er det også det, som skræmmer de fleste og det, vi alle kører død i. Men i dette halvår med Almen sprogforståelse har vi opnået en generel forståelse af de grammatiske grundbegreber. Det er netop det, der er det smarte. I stedet for i hvert sprogfag at skulle gennemgå basisgrammatikken, har vi her et halvt år, som giver en god almen forståelse (aha, deraf navnet!). Det er

15 et kursus, der giver dig nogle redskaber og fordele til at gå i krig med sprog! Det er de latinske betegnelser for grammatikken, som du lærer, dette er dog blot et spørgsmål om tilvænning, hvis du ikke har været vant til det. Ak ve, mange sarte sjæle blev afskrækket af dette frygtindgydende, sagnomspundne fag latin, som alle nu skulle have! Skulle dette være enden? Ville dette ødelægge en ellers lykkelig gymnasietid? Nej, bare rolig! Kære venner, det viste sig, at vi overlevede! Vi kom ud på den anden side med et nyt syn på verden vi hører alle sammen sammen, stammer fra den samme sproggren! Ord, som du aldrig har drømt om, stammer fra latin, du forstår pludselig meningen og sammenhænge, du aldrig havde troet du ville fatte. Okay, kort sagt, det er ikke noget tungt fag, det er en let gennemgang, som skal give et indtryk af fælles begreber, ord og sproglig afstamning. Mange grammatiske funktioner går også op for en, når man har fanget de elementære regler på latin, endnu et redskab, som gør det lettere at fordøje de nye sprog. Summa summarum (læg nu fx mærke til, hvordan vi mestrer begreber som dette) Almen sprogforståelse er en hjælp til dig, og en ny begyndelse for alle. Latin? Ingen grund til panik

16 Naturvidenskabeligt grundforløb AF ANNE CECILIE FENNEBERG- HANSEN, 1J NVG - Naturvidenskabeligt grundforløb - er et forløb på et halvt år, hvor man bliver introduceret til de forskellige naturvidenskabelige fag, fysik, kemi m.fl. som man skal beskæftige sig med i løbet af gymnasietiden. Dette grundforløb er lavet som en overgang fra folkeskolen til gymnasiet, så man kan få en dybere forståelse af de forskellige fag. NVG-fagene vil også indgå i AT-forløb, derved vil man lære hvordan de kan samarbejde med andre fag. Det afhænger af ens linje, hvilke naturvidenskabelige fag man har, da det kan variere fra linje til linje. Man vil få et overordnet emne, som man vil arbejde med i løbet af det halve år. Vi havde f.eks. et energi-forløb. Lærerne fra de forskellige fag vil arbejde sammen om at give eleverne en bred viden om dette emne. Man vil få rapporter fra de forskellige fag som øvelse til en endelig rapport, som man laver i december måned, hvor alle fag vil indgå. Formålet med dette er først og fremmest at få en bedre forståelse af hvilke fag man synes er interessante, da man senere på året skal vælge, hvilke fag man vil have fremover i gymnasiet. Jeg syntes, at dette forløb var rigtig interessant fordi det vakte en nysgerrighed efter de forskellige fag, så man netop vidste, hvilket fag man ville opgradere til et højere niveau. Det var også rigtig godt, fordi man i timerne lærte om nogle ting, man ikke havde hørt om i folkeskolen, og man lavede nogle spændende forsøg.

Danmarksmestre 17 Klokken var 06.30 en tidlig fredag morgen i oktober, da 16 fodboldgale gymnasieelever samt 2 lærere drog af sted til Fyn for at spille de afgørende kampe i DM for gymnasier. AF CHRISTOFFER KLINKBY OG CHRISTIAN PIND, 2Z I den anden kamp stod vi over for sidste års mestre fra Fyn, men heller ikke denne modstander kunne stoppe os. En drønsikker 1-0 sejr kom i hus på et fabelagtigt frisparksmål af Christian Pind. Med denne sejr var semifinalepladsen hjemme. Indtil videre var der kun lukket ét mål ind hvilket skyldtes vores stensikre keeper Martin Kaas samt et usvigeligt sikkert forsvar bestående af: Thomas og Andreas Midtgård, Christoffer Klinkby, Morten Gade, Jacob Gaxe Koch samt Mark Jeller. I semifinalen spillede vi ikke prangende, men hev alligevel en 2-1 sejr i land på et mål i sidste sekund af Mark Jeller. Dermed var vejen banet til finalen, hvor vi skulle møde en flok bomstærke jyder. I finalen styrede vi begivenhederne fra start, og med to sublime mål af Jakob Tordenfod Jensen kom sejren i hus med 2-0. Der var på intet tidspunkt tvivl om, hvem der ville vinde og vi spillede nok vores bedste kamp i turneringen. Efter denne sublime kamp var det en kendsgerning at EG havde vundet DM i gymnasiefodbold for første gang i EG s historie. Jublen ville ingen ende tage, og det var en stolt anfører, der modtog den luksuriøse pokal. Ud over pokalen og æren som Danmarks bedste gymnasium i fodbold, har vi også fået den ære at være vært for næste års turnering. Her håber vi selvfølgelig på en stor opbakning fra elever samt lærere her på gymnasiet.

18 Særlige dage på skolen Hyttetur for 1g MUN Udflugt til vadehavet Eksamensplan Idrætsdag

19 Årets Danmarksmestre i fodbold Forsøg i det fri

Drama 20 Huemål Modeopvisning Galathea 3

21 Særlige dage på skolen Dans Forårskoncert Særlige dage

22 Fødselsdagsfest Særlige dage på skolen Translokation

23 Skolen og verden udenfor

24 Billeder af globaliseringens paradokser AF JENS PER NIELSEN En kommentator udtalte i anledning af globaliseringsrådets rapport: Har I tænkt på, at jeres børnebørn efter al sandsynlighed kommer til at arbejde i en indisk eller kinesisk ejet virksomhed? 1 måned før havde jeg besøgt Trankebar og Bangalore i Indien sammen med en gruppe rektorer. Formålet med rejsen var at se globaliseringens udfordringer på nærmeste hold. Jeg havde taget initiativet til rejsen, oplevelsen fylder stadig mit mentale fotoalbum. Jeg henter billederne frem, prøver at forstå og bliver hele tiden slået af globaliseringens paradokser. 1. billede fra Indien Midtvejs mellem Bangalore og Mysore ligger en café, hvor alle stopper deres 4-hjulstrækkere med egen driver i hvid skjorte og går ind til en cappuccino eller en latte med en bagel. Møblerne kunne stå på en hvilken som helst café i verden, stål, læder der er pæne toiletter. Man sætter sig ud på terrassen med sin kaffe, kigger henover den 4-sporede vej. På den anden side af vejen ligger en lille hytte, taget er lavet af palmeblade, og der står en inder i lændeklæde med en machete og hugger toppen af kokosnødder. Han sælger til mørke mennesker, der i en evig strøm bevæger sig langs vejen nogle til fods på bare fødder, andre driver en ko eller en flok geder.

25 En time på en parodi af en vej 30 km. fra Bangalore hullerne er større end asfaltstykker, baghjulsakslen knager, kun oksekærrerne kommer ubesværet frem. Ved vejsiden et skilt et billede af en bebyggelse Build your own Paradise! et af de utallige luksusbyggerier. Så er vi fremme ved et stort gitter, 3 vagter tager imod indenfor skimter man en række hvide bygninger bygget i græsk-romersk stil. Bangalores fineste internationale skole med egne rideheste, swimmingpool etc. In omnia paratus står der over hovedindgangen. Formanden for bestyrelsen tager imod, brigadegeneral, tidligere øverstbefalende for de indiske styrker i Kashmir. Hans stålgrå øjne kan få enhver muhammedtegner til at gribe viskelæderet og enhver selvmordsbomber til at stivne i bevægelsen In omnia paratus, we focuse on shaping children into leaders of tomorrow! Chamundi Hills ligger højt over Mysore. Fra et udsigtspunkt ser man Mysore Palace, maharajaens palads, røde løgkupler designet af en engelsk arkitekt som et forvokset Nimb. Pludselig overdøver glade børnestemmer klokkerne og bedetrommen fra templet. Det er rural Indias stemme, 70% af befolkningen, 700 mill. mennesker det er en landsbyskole. Forsigtigt går vi ind gennem døren. Mørket falder om os, men blødes hurtigt op af lysindfald fra et vindue der er ikke elektrisk lys, ingen borde, ingen stole, ingen tavle. 40 vidunderlige børn sidder på gulvet, 6-årige, 1-klasse. Børnene jubler hver 2. billede fra Indien 3. billede fra Indien

26 gang blitzlysene tænder rummet. Læreren taler næsten ikke engelsk, men vil gerne kommunikere med os 2 små piger synger en sang på det lokale sprog, mens de laver en lille dans. Deres øjne stråler, de andre børn lytter, synger med glæden er uimodståelig. 7 danske rektorer kvitterer med at synge Lille Peter Edderkop, børnene jubler. 4. billede fra Indien Sidste billede Dansborg lyser gult i ruinbyen Trankebar. En ko har lagt sig foran mindestenen for Bartholomaeus Ziegenbalg, den dansktyske missionær, som brugte 4 år af sit liv på at lære tamil og fik oversat og trykt de første tamilske bibler. Den bengalske bugt sender tunge dønninger ind over stranden, et hindutempel er næsten opslugt af bølgerne. Et tårn ligger i sandet ved siden af templet. Jeg husker slutscenen i Abernes Planet. Charlton Heston på en hest, en strand, i sandet ligger Frihedsgudindens fakkel. Dansk kolonihistorie er historien om fejlslagne projekter. Om et lille land med stormagtsdrømme, drømme, som forvandlede sig til mareridt, sygdom, underskud, katastrofe. Og katastrofen ramte Trankebar 2. juledag 2005. Fiskerne var på havet. Da de sejlede hjem, ventede de som altid at se kvinder og børn på stranden, spændte på dagens fangst. De så ingen, de så intet. Tsunamien havde taget sit, après nous le déluge 400, mest kvinder og børn, mistede livet. Jeg gik en tur i fiskerbyen, i døråbningerne sad glade børn, nogle var på vej hjem fra skole i pæne rene skoleuniformer, de omringede mig, tog min hånd, ville fotograferes, en lille pige rakte hånden frem mod mig: School pen, school pen. Jeg havde ikke nogen på mig, men jeg tog et billede af hende. En midaldrende mand klædt i orange munkedragt går på

27 talerstolen. Swami Sukhabodhananda, en af Indiens mest læste forfattere. Han fortæller en historie: Det er om en viftesælger. Min vifte vil holde i 100 år og den koster 200 rupees, råber viftesælgeren på markedet. Maharajahen hører dette og køber en vifte, men siger samtidig: Hvis en så dyr vifte ikke holder, som du lover, bliver du halshugget. Viften går selvfølgelig i stykker efter kort tid, viftesælgeren bliver fanget, og lige inden han skal halshugges, spørger han kongen: Hvordan brugte du egentlig viften, siden den gik i stykker? Kongen svarer: Som man nu bruger en vifte! Jamen, der er hele problemet, hvis du havde bevæget hovedet i stedet for viften, ville den have holdt i hundrede år. Måske skulle vi også se på vores uddannelsessystem i et helt andet perspektiv, hvis det skal holde i de kommende 100 globaliserede år det er udfordringen for gymnasiet, det er den udfordring, jeg tager op sammen med de kommende elever.

28 EG-MUN INTERVIEW MED EMILIE ANDREASSEN, 2X AF SYLVIANE SCHELDE Hvad er EG-MUN? Hvem kan deltage? Hvordan fik du lyst til at være med? Hvordan foregår en konference? EG-MUN er et elevstyret projekt, et politisk rollespil. MUN står for Model United Nations, og vi simulerer en FN-generalforsamling med kommissioner og råd - bl.a. Sikkerhedsrådet. Formålet er at skabe større bevidsthed omkring international politik og konflikter i verden. Det blev startet i 2003 af nogle elever, der havde deltaget i en konference i udlandet. De kom hjem og var meget ivrige efter at deltage i noget lignende herhjemme og startede den første EG-MUN-konference i Danmark. Lige siden er der blevet holdt en konference hvert år. Alle elever er velkomne. Man skal kunne tale engelsk, da det hele foregår på engelsk. Det er jo en international konference! I år deltog bl.a. Copenhagen International School, Herlufsholms internationale afdeling, en skole fra Tyskland og en fra Sverige. Vi har skabt kontakter til mange flere, som vi har tænkt os at invitere næste gang. Jeg fulgtes med en veninde, som var involveret. Jeg syntes, at det lød spændende og fik lyst til at være med. Der er en blanding af, hvad vi kalder "the MUN spirit". De politiske diskussioner, mødet med en masse nye mennesker - og festerne med dem - de gode debatter, hvor alle er seriøse, engageret. Vi tager hinanden alvorligt. Hver deltager repræsenterer et land i en kommission, og så er det bare med at forsvare sit lands holdninger og

29 forhandle resolutioner om aktuelle emner som f.eks. Irans atomprogram, forebyggelse af fugleinfluenza, ytringsfrihed, udryddelse af fattigdom. Det handler om at få de andre delegationer med på ens egne synspunkter! I år havde vi en meget vellykket konference. Vi fik nogle hede debatter i gang, og der blev udtænkt en masse løsninger på de internationale problemer. Nogle af mine venner var meget engageret i arbejdet. De sørgede for at give os nogle gode oplevelser, og jeg fik lyst til at føre det videre. Vi fordeler ansvaret for forskellige opgaver iblandt os. Nogle tager sig af indbydelserne, andre af landefordelingen, indkvarteringen, underholdningen osv. Det handler om at leve op til sit ansvar. Vi har ikke lyst til at svigte de andre i gruppen. Ja, mange. Jeg hører tit fra dem via Messenger. Vi mødes også på andre konferencer i udlandet. Ofte er det de samme mennesker, der deltager. Det er en fed måde at ses på! Jeg har været til MUNOL i Lübeck to gange og til BRIMUN i Bremen én gang. Bremen er på universitetsniveau, så det var lidt svært, men sjovt. Det er også dejligt at deltage i og nyde en konference uden at planlægge den! Jeg har 1 år tilbage med EG-MUN, så er det slut med styregruppen, men jeg vil stadig meget gerne give råd, hvis der er brug for det. Der findes også mange universitetsmun at deltage i! Og efter det, ja, der er vel kun det rigtige FN tilbage! Hvordan organiserer I EG- MUN? Har du kontakt med tidligere deltagere? Hvilke andre steder har du været? Hvordan ser fremtiden ud?

30 Aerospace INTERVIEW MED DENNIS FRIE, SIDSEL LARSEN OG ALEXANDER MICHELSEN AF HENNING BRANDT Dennis, 1d, Sidsel, 1a, og Alexander, 1b, deltager i august 2006 i en sommerskole om areospace-teknologi på Cranfield University i England. Opholdet varer en uge, og de tre elever skal bl.a. prøve selv at sidde ved roret i fly med fast vinge og i en helikopter. Der er deltagere fra ti lande, som skal konkurrere om at løse forskellige opgaver om aerospaceteknik. Eleverne blev udvalgt blandt mange andre ud fra en test i matematik og fysik. Inden opholdet på Cranfield University skal de lave en opgave på engelsk om stealth teknologi. Opgaven indgår i den indbyrdes konkurrence mellem holdene. Hvad har I størst forventning til ved opholdet på Cranfield University? Alexander: Det er at komme op at flyve, specielt i helikopter. Sidsel: Jeg regner med at få en god oplevelse - komme over og lære noget og prøve nogle ting. Hvordan tror I at jeres chancer er i konkurrencerne? Sidsel: Det er jo ikke til at vide, hvilket niveau de andre er på. Dennis: Nogen er måske meget bedre, men vi regner da med at få en placering i den bedste halvdel. Har i overvejet en fremtid inden for aerospace-teknologi? Sidsel: Jeg har ikke rigtig overvejet så meget, hvad jeg vil efter gymnasiet, og heller ikke dette her. Alexander: Det er jo klart, at man bliver interesseret, når man kommer derover. Hvor langt er I kommet med den opgave, som skal sendes til England? Sidsel: Vi er i gang med at svare på fire konkrete spørgsmål. Alexander: Det er jo et helt nyt emne, så vi bruger meget tid på at researche.

Galathea 3 Elever fra EG på sejlads omkring jorden 31 AF ANDREAS NYMARK JAKOB NORSK ANNE METTE ANDERSEN MATIAS LETH, 1B Den 14. maj 1845 modtog Det Kongelige Videnskabernes Selskab et brev fra kong Christian VIII, der blandt andet var kendt for sin store naturhistoriske interesse. Det var begyndelsen til den første Galathea-ekspedition. I brevet stod blandt andet følgende: Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske Øer og navnlig de Nicobariske Øer, over hvilke Vi have Højhedsret, for at foretage en videnskabelig Undersøgelse over denne Øgruppes Naturproducter og anvendelse til Dyrkning og handel. I sin instruks opfordrer kongen desuden selskabet til at udpege Naturkyndige med disses medhjælpere. Adskillige år senere, i 1950, blev ekspedition nummer 2 sendt af sted. Det var oprindeligt tanken, at Galathea 2 skulle udsendes præcis 100 år efter Galathea 1, altså i 1945, men det måtte opgives på grund af Verdenskrigen. Forskerne på Galathea 2 fulgte op på arbejdet fra den første Galatheaekspedition for at måle udviklingen over den forløbne tid. Ekspeditionen besøgte således flere af de destinationer, som også Galathea 1 havde lagt ruten forbi mere end 100 år tidligere - blandt andet den tidligere men ikke særligt kendte danske koloni Nicobarerne i Den Bengalske Bugt. Nu her i år 2006, tager skibet Vædderen af sted i august, på den 3. Galathea-ekspedition, og denne gang bliver det med deltagelse af elever fra 1.b fra Espergærde Gymnasium og HF. Galathea 1 og 2

32 Et projekt bliver til Det var en ganske almindelig morgen, og hele klassen sad og ventede på Henning, vores biologi- og klasselærer, men denne morgen skulle vise sig ikke at blive helt almindelig. Henning havde nemlig et forslag om, at vi skulle deltage i den store Galathea-konkurrence. Vi skulle derfor finde på et godt projekt. Der var allerede udarbejdet mange forskellige projekter af de professionelle forskere, som skulle ombord på Galathea 3, så mulighederne for at vælge et parallel-projekt var overvældende. Når vi valgte at beskæftige os med fisks immunsystemer, var det, fordi hjørnestenen i alle immunsystemer er antistoffer, som bliver dannet ud fra forskellige proteiner. Og da proteiner var det, vi havde arbejdet mest med i 1g, var det derfor oplagt for os at vælge lige netop dette projekt. Hele klassen var enige om, at det lød meget spændende, og det ville vi gerne fortsætte med. Den afgørende runde Af 40 indsendte projektforslag fra gymnasier over hele landet blev i alt 7 projekter udtaget til den store finale, der blev afholdt den 22. april på Eksperimentariet. Vi mødtes klokken halv tolv ved den store scene for at blive briefet af Henning. Vi iførte os vores blå EG-trøjer og var klar til tage kampen op med de seks andre gymnasier, som gik efter de fire pladser. Vi var alle en smule nervøse for, om vi kunne vinde, men de, der var mest nervøse, var Matias og Annemette. Det var dem, som skulle fremlægge vores projekt for dommerkomiteen. Mens vi andre sad og diskuterede vores chancer og de andre gymnasiers projekter, stod de to uden for salen og øvede præsentationen om og om igen. Heldigvis for dem var vores klasse den sidste, der skulle fremlægge, men det betød samtidig, at der ville gå lang tid, før det blev vores tur.