Indholdsfortegnelse 1 IDLEDIG... 1 2 LOVGRUDLAG... 2 2.1 KORTLÆGIG AF FORUREEDE AREALER... 2 2.2 AMELDEPLIGT... 2 2.3 GEAVEDELSE AF LETTERE FORUREET JORD... 3 2.4 KOSTATERIG AF FORUREIG... 3 2.5 VURDERIG AF VIRKIG PÅ MILJØET VVM... 3 2.6 ATURBESKYTTELSE... 3 2.7 RÅSTOFGRAVE... 3 3 FØR ET PROJEKT MED JORDHÅDTERIG SÆTTES I GAG... 5 4 RE JORD... 6 4.1 OVERORDEDE MÅL FOR AVEDELSE AF RE JORD... 6 5 FORUREET JORD... 8 5.1 OVERORDEDE MÅL FOR AVEDELSE OG BORTSKAFFELSE AF FORUREET JORD... 8 6 HÅDTERIG AF JORDE I PRAKSIS... 9 6.1 SORTERIG... 9 6.2 OPLAGRIG OG MELLEMDEPOERIG AF JORD... 9 6.3 PRØVETAGIG... 9 6.4 SCREEIG AF RE JORD... 10 6.5 AALYSEPARAMETRE OG AALYSEMETODER... 10 6.6 KLASSIFICERIG... 11 7 AFFALDSAFGIFTSREGLER... 13 8 FYS AMTS PRAKSIS VED BEHADLIGE AF UDVALGTE SAGSTYPER... 14 8.1 OFFETLIG VEJ... 14 8.2 JORDFLYTIG PÅ FORUREIGSKORTLAGTE AREALER... 16 8.3 AREALER MED BYFYLDJORD... 17 8.4 GEAVEDELSESBEKEDTGØRELSE... 17 8.5 GEAVEDELSE AF LETTERE FORUREET JORD... 17 BILAG BILAG 1 - TYPEOPDELIG MED AGIVELSE AF HØJESTE GEEMSITSKOCETRATIO... 19 BILAG 2 - AALYSEPARAMETRE... 21 BILAG 3 - PRØVETAGIG... 22 BILAG 4 - DETEKTIOSGRÆSER... 23 BILAG 5 - KORT OVER OMRÅDER MED SÆRLIGE DRIKKEVADSITERESSER... 24 BILAG 6 - AMELDESKEMA... 25 BILAG 7 - MODTAGEALÆG... 29 RE JORD OVERSIGT OVER RÅSTOFGRAVE DER MODTAGER JORD... 29 RE JORD OVERSIGT OVER KOMMUALE JORDDEPOTER... 30 RE OG FORUREET JORD OVERSIGT OVER FYSKE DEPOERIGSALÆG... 31 FORUREET JORD OVERSIGT OVER JORDRESEALÆG PÅ FY... 32 FORUREET JORD- OVERSIGT OVER STØRRE JORDRESEALÆG UDEFOR FY... 33
1 Indledning Fyns Amt udsendte i april 1997 et notat om kvalitetskriterier for bortskaffelse og anvendelse af forurenet og renset jord i Fyns Amt. Denne vejledning er en udbygning og en revision af notatet, da der kun i begrænset udstrækning er udsendt landsdækkende retningslinjer. Det overordnede formål med vejledningen er at sikre, at jord indenfor Fyns Amt håndteres og bortskaffes på en måde, så der hverken på kort eller langt sigt opstår risiko for menneskers sundhed, jord og grundvand eller miljøet i øvrigt. Vejledningen præsenterer nogle principper for anvendelsen af henholdsvis ren og forurenet jord. Herudover beskrives, for nogle specifikke sagsområder, den praksis amtet som udgangspunkt anvender i forbindelse med behandling af ansøgninger og henvendelser. Den praksis, der er anført for vejjord, anvendes også af amtets eget Vejvæsen. Vejledningens målgruppe er alle, der håndterer og administrerer jord, f.eks. kommuner, ejere af deponeringsanlæg, entreprenører, bygherrer, rådgivere m.fl. Ved bortskaffelse af forurenet jord tages der udgangspunkt i de centrale, politisk udmeldte prioriteringer ved bortskaffelse af forurenet jord. Genanvendelse af forurenet jord har højeste prioritet. Deponering af forurenet jord har laveste prioritet. Forurenet jord kan i nogle tilfælde renses helt eller til et niveau hvor jorden kan genanvendes. I Fyns Amt betragtes rensning af forurenet jord derfor som et vigtigt supplement til genanvendelse af jorden. Der gøres opmærksom på, at der findes særlige regler for: Tilførsel af ren jord til råstofgrave Genanvendelse af tungmetalforurenet jord efter Genanvendelsesbekendtgørelsen Vejledningen er godkendt på møde i amtets Trafik- og Miljøudvalg den 23. januar 2003. Vejledningen vil løbende blive revideret i det omfang det skønnes nødvendigt. Hvis der på et tidspunkt udarbejdes landsdækkende retningslinier, vil de erstatte den her beskrevne praksis. 1
2 Lovgrundlag Helt overordnet gælder, at Enhver, der flytter jord udenfor den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt., jf. Jordforureningslovens 1 50. Forurenet jord betragtes som affald og er derfor omfattet af reglerne i Affaldsbekendtgørelsen 2. Kommunalbestyrelserne er myndighed på affaldsområdet og det er derfor kommunerne der vurderer, om jord er forurenet og anviser den til bortskaffelse. Den der er ansvarlig for jordhåndteringen har pligt til at rette sig efter anvisningen. 2.1 Kortlægning af forurenede arealer For at få et overblik over mulige kilder til jordforurening i Danmark, kortlægges de grunde, hvor der har været aktiviteter eller virksomheder, som kan have medført forurening af jord eller grundvand på vidensniveau 1. Arealer som er konstateret forurenede kortlægges på vidensniveau 2. Kortlægningen sker efter Jordforureningslovens 3-5 og det er amterne, der i samarbejde med kommunerne, udfører kortlægningen. Formålet med kortlægningen er at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvandet, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. Kortlægningsarbejdet er startet, men der vil gå en årrække før der er udført en dækkende kortlægning og hermed skabt overblik over jordforureningen på Fyn. I første omgang er det primært punktkildeforurening, der kortlægges. Først senere vil der ske en systematisk kortlægning af den diffuse forurening. Indtil der findes en dækkende kortlægning, er det også nødvendigt at lave en konkret vurdering af arealer, som ikke er forureningskortlagte. 2.2 Anmeldepligt Jordforureningslovens 1 50 indeholder en anmeldepligt, som medfører at alt forurenet jord der flyttes, og alt jord der flyttes væk fra forureningskortlagte arealer og offentlige vejarealer skal anmeldes til kommunen. Anmeldelsen foretages af ejer, bygherre, rådgiver, entreprenør eller den, der er ansvarlig for flytningen af jorden. Anmeldelsen skal sendes til kommunen inden jorden flyttes. De nærmere regler fremgår af Anmeldebekendtgørelsen 3. De fleste kommuner har udarbejdet skemaer til anmeldelser af jordflytning som bl.a. findes på kommunens hjemmeside. Alternativt kan skemaet i bilag 6 anvendes. En forudsætning for at kommunerne kan bruge Anmeldebekendtgørelsen 3 fuldt ud er, at amtet er helt færdig med kortlægningen af de forurenede og muligt forurenede grunde. Indtil dette er tilfældet har amtet overfor de fynske kommuner oplyst, at amtet, for at undgå at et miljø- og sundhedsmæssigt uforsvarligt projekt igangsættes, gerne fremrykker vurderingen af konkrete grunde, når kommunen søges om bygge- eller gravetilladelse. Det drejer sig kun om grunde, der alligevel på et senere tidspunkt skulle vurderes efter Jordforureningsloven pga. en tidligere eller nuværende punktkilde. Hvis det er relevant forureningskortlægges grunden. 1 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord. 2 Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald. 3 Bekendtgørelsen nr. 675 af 26. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal. 2
2.3 Genanvendelse af lettere forurenet jord Jord der udelukkende er forurenet med tungmetaller, kan genanvendes efter reglerne i Genanvendelsesbekendtgørelsen 1. Hvis et parti jord ønskes genanvendt efter disse reglerne, skal det anmeldes direkte til amtet. Genanvendelsen kan ske uden tilladelse, såfremt amtet ikke har gjort indsigelser inden 4 uger efter anmeldelsen. Amtet sender kopi af anmeldelsen til kommunen. Det er kommunen der fører tilsyn med projektet. Hvis jorden, der ønskes genanvendt, indeholder andet end tungmetaller reguleres genanvendelsen efter Miljøbeskyttelsesloven 2, se også afsnit 8.5. 2.4 Konstatering af forurening Efter Miljøbeskyttelseslovens 2 21 skal ejere og brugere af fast ejendom straks underrette miljømyndighederne, hvis de forårsager eller konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund. Konstateres forureningen i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde, har ejendommens ejer og den, der udfører eller lader udføre bygge- og anlægsarbejdet pligt til at standse arbejdet, jf. Jordforureningslovens 71 3. Bygge- og anlægsarbejdet kan genoptages efter 4 uger, eller når amtet har stillet vilkår herfor. 2.5 Vurdering af virkning på miljøet VVM Inden et projekt med jordhåndtering sættes i gang, skal det vurderes om projektet er omfattet af samlebekendtgørelsens 4 regler om Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Det er amtet der afgør, om et projekt er omfattet af kravet om en VVM-vurdering. 2.6 aturbeskyttelse Anvendelsen af jord må ikke være i strid med landskabelige interesser, naturbeskyttelsesinteresser og rekreative interesser. Anvendelsen kan være direkte i strid med aturbeskyttelseslovens 5 bestemmelser, f.eks. ved udlægning af jord i moser og søer. Amtet kan oplyse om et konkret areal er omfattet af de nævnte bestemmelser efter aturbeskyttelsesloven. 2.7 Råstofgrave Der findes særlige regler for råstofgrave i Jordforureningsloven 3. Der må kun tilføres ren jord, og kun hvis der er givet dispensation. Der må ikke deponeres jord i råstofgrave uden at råstofgravene på forhånd har accepteret at modtage jorden. Hvis analyser af jorden er nødvendige, skal de foreligge inden jorden accepteres. 1 Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder. 2 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08 2001 om miljøbeskyttelse. 3 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord. 4 Bekendtgørelse nr. 428 af 02/06/1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning. 5 Lovbekendtgørelse nr. 85 af 04/04 2002 om naturbeskyttelse. 3
Flowdiagram sagsgang Temahenvisning - side Plan for jordhåndtering Før et projekt om jordhåndtering sættes i gang side 5 Håndtering af jorden i praksis side 9 Er der tilstrækkelig viden om forureningsniveau? ej Valg af undersøgelsesmetode og analyseparametre Ja Vurdering: Hvor søges oplysning om side 5 forureningskortlagte arealer? Undersøgelse: - Hvilke virksomheder kan have medført forurening? side 22 - Hvordan undersøges for evt. forurening? side 9-10 - Prøvetagning/valg af analyseparametre? side 22-23 - Detektionsgrænser ved analyser side 24 Klassificering Klassificering: Klassificering side 10-11 Typeopdeling jord side 20-21 Anvendelse / anmeldepligt Anvendelse: Praksis ved udvalgte sagstyper side14-18 Ren jord Forurenet jord Anmeldepligt: Hvilken jord skal anmeldes side 2 til kommunen? Eksempel på Anmeldeskema side 26-27 - Fri anvendelse - Råstofgrave m. dispensation - Deponering - Jordrensning - Genanvendelse - Deponering Liste over modtageanlæg side 30-34 (råstofgrave, kommunale jorddepoter og deponeringsanlæg) Kort over områder med særlige drikkevandsinteresser på Fyn side 25 Figur 1 Flowdiagram og teksthenvisning vedr. sagsgangen for håndtering af overskudsjord. 4
3 Før et projekt med jordhåndtering sættes i gang Inden et bygge- og anlægsarbejde sættes i gang anbefales det at lave en plan for jordhåndteringen i projektet. Planen kan følge de faser der er oplistet i flowdiagrammet i figur 1. Figuren rummer også en temahenvisning til hvor der kan søges svar på relevante spørgsmål. Generelt bør jord betragtes som en ressource og der bør tilstræbes jordbalance i projektet. Jordens anvendelsesmuligheder afhænger imidlertid blandt andet af jordens forureningsgrad. I vejledningens bilag 1 er opstillet grænseværdier for ren, lettere forurenet og forurenet jord ved en inddeling af jorden 6 typer (type 0 til 5). Resultatet af klassificeringen viser ofte, at projektet rummer flytning af både ren, lettere forurenet og forurenet jord. Jordens forureningsgrad afgør hvordan og hvor jorden kan genanvendes og/eller deponeres. Det er ikke altid, at jordens forureningsgrad er kendt, og det kan være forbundet med store udgifter at støde på en forurening midt i et bygge- og anlægsarbejde. Arbejdet skal stoppes og forureningen skal anmeldes til kommunen. Jordens forureningsgrad afhænger af arealets tidligere anvendelse og beliggenheden i forhold til aktiviteter, der kan medføre spredning af diffus forurening. I vejledningens bilag 2 ses en oversigt over de virksomhedstyper/brancher, der typisk har medført forurening og en opgørelse over hvilke stoffer de typisk har forurenet med. Skemaet angiver hvilke parametre jorden som minimum bør analyseres for. Der er også oplistet et analyseprogram for vejjord og byfyldjord. Er jordens forureningsgrad ikke kendt skal man vurdere om jorden kan være forurenet. Jo mere præcise oplysninger om ejendommens tidligere anvendelse, jo lettere er det at foretage denne vurdering. Jord fra f.eks. landbrugsarealer og villaområder udenfor bymidten, hvor der ikke tidligere har været erhverv, kan som udgangspunkt betragtes som ren. Der er endnu ikke overblik over udbredelsen af jordforurening i Fyns Amt. Indtil der er skabt overblik over hvilke arealer der er forurenede, er det nødvendigt at tage visse forholdsregler, især i situationer, hvor overskudsjorden anvendes på boliggrunde, børnehaver m.v. eller hvor overskudsjorden flyttes ind i et område, hvor der indvindes drikkevand. Oplysninger om, hvorvidt en ejendom eller et areal er kortlagt som forurenet eller muligt forurenet, kan fås via amtets hjemmeside www.jordforurening.fyn.dk, hvor der er søgeadgang i amtets database eller ved henvendelse til amtets Jordforureningskontor på tlf. 6556 1000. Her kan du også få en status for hvor langt amtet er kommet med at få kortlagt hvilke områder der er forurenede. I vejledningens bilag 3 er der er oversigt over hvor mange prøver det er nødvendigt at udtage og analysere afhængig af hvorledes overskudsjorden planlægges anvendt. Bilag 2 viser en oversigt over analyseparametre i jord, der som minimum bør analyseres for udvalgte brancher. Kommunen eller amtet kan hjælpe med at udpege hvilke stoffer der skal analyseres for. Bilag 4 indeholder en oversigt over de krævede detektionsgrænser for de mest udbredte stoffer i forhold til at kunne dokumentere om jorden er ren. 5
4 Ren jord Ved ren jord forstås i denne vejledning jord (evt. renset jord) der ikke udgør nogen miljøog sundhedsmæssig risiko, og som ved syn og lugt ikke adskiller sig fra den øvrige jord. Jord fra f.eks. landbrugsarealer og villaområder udenfor bymidten, hvor der ikke tidligere har været erhverv, kan som udgangspunkt betragtes som ren. Ren jord fra disse arealer kan anvendes efter principperne beskrevet i dette afsnit, uden amtet stiller krav om analyser af jorden. Der kan være tilfælde, hvor man ønsker dokumentation for renhedsgraden af den rene jord. I disse tilfælde anbefales jorden screenet som nævnt i afsnit 6.4. Jord fra gamle bykerner (se afsnit 8.3) og jord nær stærkt trafikerede veje, nuværende og tidligere erhvervsarealer, hvorpå der er foregået potentielt forurenende aktiviteter samt vejjord, kan som udgangspunkt normalt ikke betragtes som ren. Jord af denne type kan derfor kun anvendes som ren, hvis det ved analyser er dokumenteret, at jorden er ren. 4.1 Overordnede mål for anvendelsen af ren jord Ren jord kan betragtes som et råstof, og der bør i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter altid laves et jordregnskab. For at undgå miljøbelastende transport, bør ren jord anvendes så tæt på udgravningsstedet som muligt. Jordbalance i bygge- og anlægsprojekter bør derfor tilstræbes. For at beskytte grundvandet imod forurening, må der indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser 1, indvindingsoplande til vandværker og 300 m beskyttelseszonen omkring vandværksboringer, kun anvendes ren jord (type 0, se afsnit 6.6) til bygge- og anlægsarbejder. Dog er der nærmere beskrevne undtagelser for vejarealer, forureningskortlagte arealer samt projekter omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen, se kap. 8. Der kan opstilles følgende prioriteringsliste for anvendelsen af ren jord. Boks 1 Prioriteringsliste for anvendelse af ren jord 1. Anvendelse i tilknytning til det anlægsarbejde der producerer jorden (jordbalance). 2. Anvendelse i bygge- og anlægsarbejder i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 m beskyttelseszonen omkring disse. 3. Terrænreguleringer i råstofgrave udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser i det omfang det sker for at afbøde de landskabelige konsekvenser af gravningen, og for at sikre at arealerne efterfølgende kan bruges til rekreative formål. 4. Terrænreguleringer på landbrugsjord som medfører forbedret mulighed for at udnytte jorden som sådan. 5. Deponering i råstofgrave og kommunale jorddepoter i øvrigt uden for områder med særlige drikkevandsinteresser. 1 Bilag 5 viser områder med særlige drikkevandsinteresser. For mere detaljeret kortmateriale henvises til lodsejerinformation på http://gis.fyns-amt.dk. 6
Efter Jordforureningsloven 1 er det forbudt at tilføre jord, herunder også ren jord, til nuværende og tidligere råstofgrave. Amtet kan i visse tilfælde dispensere fra forbuddet. Der gives kun dispensation udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udenfor indvindingsoplande til vandværker og 300 meters beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. Der må ikke deponeres jord i råstofgravene uden disse på forhånd har accepteret at modtage den. Hvis analyser af jorden er nødvendige, skal de foreligge inden jorden accepteres. Udlægning af ren jord kan være i strid med aturbeskyttelseslovens 2 bestemmelser, f.eks. ved udlægning i søer og moser. Amtet kan oplyse, om et konkret areal er omfattet af bestemmelserne i aturbeskyttelsesloven. I andre tilfælde kan udlægning af jord medføre forringelse af et landskab eller dække et bevaringsværdigt geologisk profil i en råstofgrav. Følgende udlægninger skal undgås udlægninger i det åbne land der påvirker oplevelsen af landskabet udlægninger der tilsidesætter naturbeskyttelsesinteresser, herunder geologiske interesser udlægninger i beskyttede naturtyper, tæt på strande og søer og fortidsminder Hvis der ikke kan findes en egnet anvendelse til ren jord kan denne bortskaffes til råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord og til kommunale jorddepoter. Bilag 7 indeholder en liste over de modtageanlæg på Fyn, som tager imod ren jord. 1 Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord 2 Lovbekendtgørelse nr. 85 af 4.februar 2002 om naturbeskyttelse. 7
5 Forurenet jord Ved forurenet jord forstås i denne vejledning jord (evt. renset jord), med et indhold af forurenende stoffer og/eller naturligt forekommende stoffer, som kan være til skade for mennesker og miljø. Forurenet jord og jord, man mistænker for at være forurenet, bør undersøges og klassificeres efter principperne beskrevet i afsnittene 3 og 6 inden projektet sættes i gang. I afsnit 8 er Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper beskrevet, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi der er behov for en uddybning. Helt overordnet gælder det princip, at forurenet jord bør holdes væk fra områder med særlige drikkevandsinteresser, fra indvindingsoplande til vandværker og fra en 300 meter beskyttelseszone rundt om vandværksboringer. 5.1 Overordnede mål for anvendelse og bortskaffelse af forurenet jord Fyns Amts overordnede mål for arbejdet med forurenet jord udspringer af prioriteringen i Regionplan 2001-2013, der tager udgangspunkt i de centralt udmeldte mål for affaldshåndtering. Boks 2 Fyns Amts mål for arbejdet med forurenet jord er At jordens forureningsniveau bestemmes inden jorden håndteres eller bortskaffes. Dette gælder også jord som mistænkes for at være forurenet. At jorden håndteres og bortskaffes på en sådan måde, at der hverken på kort eller langt sigt opstår risiko for menneskers sundhed, jord, grundvand, recipienter eller miljøet i øvrigt. At så meget jord som muligt renses og genanvendes, så forbruget af råstoffer og deponeringskapacitet mindskes. Den miljømæssige gevinst ved rensningen bør dog stå i et rimeligt forhold til de økonomiske og miljømæssige omkostninger, der er ved behandlingen. At genanvendelse af let forurenet jord kun sker på steder, som både på kort og langt sigt er robuste overfor forurening af jord, grundvand, recipienter og miljøet i øvrigt. At genanvendelse af jorden sker gennem store reelle projekter, der ikke har karakter af en skjult deponering. At forurenet jord, som hverken kan sorteres yderligere, renses eller genanvendes på kort eller langt sigt, deponeres på et deponeringsanlæg eller i et specialdepot. 8
6 Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er vigtigt at holde jord med forskellige geotekniske egenskaber, forureningstyper og/eller forureningsgrad adskilt. Genstande, herunder sten, brokker eller andet affald bør også fjernes så rensning og genanvendelse af jorden ikke forhindres af den grund. 6.2 Oplagring og mellemdeponering af jord Selvom jord i princippet bør være undersøgt, før den graves op, kan der være situationer, hvor det ikke er muligt. Tilsvarende kan der være situationer, hvor man midlertidigt er nødt til at oplagre jord, der skal genanvendes eller genindbygges. For at sikre at sådan jord bortskaffes på den mest hensigtsmæssige måde, kan det være nødvendigt, at den oplagres midlertidigt (arbejdsdepoter), eller at der indrettes egentlige pladser, hvor jorden midlertidigt kan opbevares. Arbejdsdepoter for lettere forurenet jord kræver som udgangspunkt ikke tilladelse eller godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven 1. En forudsætning er, at der kun er tale om lettere forurenet jord, og at oplagringen ikke giver anledning til, at yderligere jord forurenes som følge af oplagringen. Det kan f.eks. ske, ved at der lægges en geotekstil eller en gruspude mellem den forurenede jord og arealet under arbejdsdepotet. Alternativt kan det ske, ved at udtage jordprøver til kontrol fra arealet, efter den forurenede jord er fjernet igen. I Genanvendelsesbekendtgørelsen er beskrevet, hvor lang tid et arbejdsdepot med lettere forurenet jord kan opretholdes, uden det kræver tilladelse eller godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Her er angivet, at oplagringen kan finde sted i op til 4 uger uden overdækning og op til 6 måneder med tæt overdækning regnet fra datoen for modtagelse af første læs. Egentlige oplagspladser til oplagring af forurenet jord kaldes også jordhoteller eller karteringspladser. Fordelen ved disse er, at de er indrettet miljømæssigt sikkert, og at der er fastsat vilkår for, hvordan jorden kontrolleres og håndteres. Herved opnår man mere vide rammer for, hvordan og hvad der kan oplagres, og man undgår akut-situationer. Jordhoteller skal altid miljøgodkendes efter Miljøbeskyttelseslovens 33 (listepunkt K5), hvis pladsen har en kapacitet for tilførsel på 30 tons pr. dag eller derover eller er med mere end 4 containere (hver container > 8 m 3 ). Er pladsen kommunal skal amtet godkende den, men er den privat, er det kommunen. Mindre pladser/omlastningsstationer (listepunkt K52) med en kapacitet under 30 tons skal anmeldes til kommunen før pladsen etableres. 6.3 Prøvetagning Det krævede antal prøver til dokumentation af jordens forureningsniveau fremgår af bilag 3. I tvivlstilfælde rettes henvendelse til amtet eller kommunen. Myndighederne kan i visse tilfælde acceptere, at der analyseres færre prøver end nævnt i bilagene, f.eks. hvis der er tale om meget store jordpartier eller hvis historik, forundersøgelser eller lignende berettiger dette. F.eks. kan forundersøgelser dokumentere, at et område er ensartet forurenet. Hvis der på et sådant område ikke er mistanke om områder med hotspot-forurening kan prøveantallet i visse tilfælde nedsættes, efter aftale med myndighederne. Med mindre andet er kendt, anvendes en omregningsfaktor på 1,8 tons/m 3 ved omregning fra m 3 til tons. 1 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08 2001 om miljøbeskyttelse 9
For at få den mest repræsentative dækning af en jordmængde og samtidig opnå en sådan grad af sortering af jorden, at den mindst mulige jordmængde skal bortskaffes, er det ofte en fordel at udføre en forureningsundersøgelse af et areal inden jordarbejdet igangsættes. I forbindelse med forureningsundersøgelsen skal jordprøver udtages så de bedst muligt repræsenterer den berørte jordmængde. Med henblik på sortering er det som hovedregel en god idé at udtage særskilte jordprøver fra forskellige jordlag (f.eks. fyld, muld og intakt jord). I forbindelse med prøvetagningen skal nedenstående punkter være opfyldt, med mindre andet er aftalt med myndigheden: Jordprøver skal udtages af en af miljømyndigheden anerkendt prøvetager. Jordprøver skal udtages som blandeprøver af 5 enkeltprøver, med mindre der er tale om punktkildeforurening, akut giftige stoffer 1 eller forekomst af flygtige stoffer. I disse tilfælde skal der udtages enkeltprøver. Prøverne skal udtages, så de repræsenterer den aktuelle jordmængde. I forbindelse med en forureningsundersøgelse kan boreprøver i visse tilfælde erstatte blandeprøver. Prøver skal så udtages af en repræsentativ del af jordkeglen, uden at man fortynder sig ud af forureningen ved at blande uforurenet med forurenet jord. Jordprøver der skal udtages fra et allerede opgravet parti jord bør som minimum udtages i 50 cms dybde, idet prøver udtaget fra overfladen ikke er repræsentative, hvis jorden indeholder flygtige komponenter. 6.4 Screening af ren jord Der kan være tilfælde hvor jord der ikke mistænkes for at være forurenet, alligevel ønskes dokumenteret ren ved analyser. Dette er ofte tilfældet når den rene jord skal bruges som afskærmning for at sikre en følsom eller meget følsom arealanvendelse (se boks 5). Den jord, der omtales i skemaet i bilag 3, er jord som er renset for forurening, jord som man ved er forurenet, eller jord man formoder er forurenet (bl.a. jord fra kortlagte ejendomme og vejjord). Jord, som man ikke vil forvente er forurenet, men som man alligevel ønsker dokumenteret ren ved analyser, foreslås analyseret med 1 jordprøve pr. 200 tons jord for indhold af tjærestoffer (PAH er) og tungmetaller. 6.5 Analyseparametre og analysemetoder Jordprøver skal analyseres af et laboratorium, som er akkrediteret til at foretage analysen. Afhængig af hvilket areal eller virksomhedstype jordprøverne er udtaget på, analyseres prøverne som udgangspunkt for de stoffer, som er nævnt i bilag 2. Analyserne skal foretages efter de analysemetoder som udmeldes af Miljøstyrelsen, pt. i Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 13 1998 2 og udføres med de detektionsgrænser, der er angivet i bilag 4, eller svarende til 1/10 af grænseværdien for den ønskede jordtype/anvendelse. 1 Eksempler på akut giftige stoffer: Arsen, kobber, nikkel og syreflygtig cyanid. 2 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 13 1998. Prøvetagning og analyse af jord. 10
Feltmetoder kan i nogle tilfælde, f.eks. i forbindelse med forureningsundersøgelser, anvendes som et supplement til laboratorieanalyserne og herved reducere antallet af disse. For at undgå uhensigtsmæssig prøvetagning og unødige omkostninger bør anvendelsen af feltmetoder altid være aftalt på forhånd med miljømyndigheden (amt eller kommune). 6.6 Klassificering For at sikre en hensigtsmæssig og ensartet håndtering af overskudsjord har Fyns Amt opstillet nogle kategorier for anvendelse og deponering af ren og forurenet jord. Grundvandet sikres mest effektivt mod forurening ved at undgå de aktiviteter, der kan medføre forurening af grundvandet. I Fyns Amt ønsker vi derfor, at det skal undgås at flytte forurenet jord ind i områder med særlige drikkevandsinteresser, vandværkernes indvindingsoplande og 300 meters beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. Dette har været udgangspunktet ved nedenstående opdeling af jorden i forskellige typer. Grænseværdierne er delt op i 6 hovedtyper 0-5 fra ren til forurenet jord, som fremgår af bilag 1. Grænseværdierne er fastsat som maksimalt tilladelige værdier for de forskellige typers anvendelse/deponering. For jord som kun må genanvendes med en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven, er kriterierne angivet som et interval, hvor den præcise maksimale grænseværdi vil være afhængig af det konkrete projekt. Jorden klassificeres efter den forureningskomponent, der tilhører den højeste type. Et jordparti der eksempelvis er undersøgt for 3 forskellige stoffer med koncentrationer i henholdsvis type 0, type 1 og type 2, vil blive karakteriseret som jord tilhørende type 2. Ligeledes gælder for f.eks. olie, at det er de mest kritiske enkeltkomponenter, der angiver typen. Jord forurenet med andre stoffer end de, der er nævnt i bilag 1, klassificeres i hvert enkelt tilfælde af miljømyndigheden, på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte stoffer. Generelt må det forventes at de nævnte grænseværdier for type 4 jord bliver ændret i løbet af et par år, når nye EU-regler for karakterisering af affald (herunder jord) til deponeringsanlæg er implementeret i dansk lovgivning. Desuden må grænseværdierne for type 2 jord også forventes ændret når der kommer nye stoffer med i Genanvendelsesbekendtgørelsen 1. 1 Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder. 11
Boks 3 Inddeling af jorden i forskellige typer Type 0 Jord til fri anvendelse Type 0 jord defineres som ren, men ikke nødvendigvis jomfruelig jord. Type 0 jord kan anvendes frit efter miljølovgivningen, herunder i råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord. Jord fra landbrugsarealer og f.eks. villaområder uden for de gamle bykerner, kan som udgangspunkt betragtes som ren. Dog forudsættes at der ikke tidligere har været industri eller lign. på arealet. En oversigt over potentielt forurenende industri-/virksomhedstyper kan ses i bilag 2. Type 1 Jord til fri anvendelse uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 m beskyttelseszonen omkring vandværksboringer Type 1 jord defineres som ren jord, der ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko ved kontakt og som samtidig har et så lavt indhold af flygtige stoffer at der normalt ikke vil være nogen risiko forbundet ved anvendelsen af jorden udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Type 1 jord kan kun anvendes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer, hvis en konkret vurdering viser at der ikke er nogen risiko forbundet med anvendelsen. Type 1 jord kan anvendes i forbindelse med retableringen af et affaldsdeponi og ved tilførsel af jord til råstofgrave med dispensation til at modtage ren jord. Type 2 Lettere forurenet jord til genanvendelse Type 2 jord defineres som lettere forurenet jord. Type 2 jord kan, i forbindelse med en tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19, anvendes til bygge- og anlægsprojekter uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. Vejjord (type 2) kan genanvendes indenfor samme vej, efter nærmere definerede retningslinjer, se afsnit 8.1. Type 3 Genanvendelse af jord, der er omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen. Type 3 jord defineres som jord omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen, og kan anvendes efter bestemmelserne i denne. Type 4 Forurenet jord til deponering eller genanvendelse på et affaldsdeponi. Type 4 jord defineres som forurenet og kraftigere forurenet jord til deponering eller genanvendelse på et deponeringsanlæg og deponering i et specialdepot med særskilt perkolatkontrol. Jord til genanvendelse på deponeringsanlæg kan anvendes til interne veje og daglig afdækning, mens jord til deponering på disse anlæg kan ske på etaper med beslægtede typer af affald. Type 5 Jord til rensning Type 5 jord defineres som kraftigere forurenet jord, der kan renses på anlæg med ekstensiv eller intensiv biologisk rensning. 12
7 Affaldsafgiftsregler Prisen for at komme af med jord er i de fleste tilfælde meget afgørende for, hvilken løsning der vælges, når jord skal bortskaffes. I mange tilfælde udgør affaldsafgiften halvdelen eller mere af bortskaffelsesprisen. Om der skal betales affaldsafgift, afhænger dels af om jorden er forurenet og dels hvilken bortskaffelsesmetode, der vælges. Man kan i nogle situationer være i tvivl om en anvendelse eller bortskaffelse af jord udløser afgift, f.eks. hvis en genanvendelse indeholder større mængder forurenet jord end strengt nødvendigt for det pågældende projekt. Her er det den lokale Told- og Skatteregion, der afgør spørgsmålet. edenstående skema viser hvilke typer bortskaffelse, der udløser afgift. Skemaet er Fyns Amts tolkning af reglerne. Det kan i konkrete projekter være nødvendigt at henvende sig til den lokale Told- og Skatteregion, så man kan få en præcis vurdering. Tabellen viser hvilke forureningsniveauer og typer bortskaffelse af jord, der udløser affaldsafgift, og hvilke der ikke gør. Der er dog nye regler på vej vedr. jord til driftsmidddel på deponeringsanlæg. Modtagested Type 0 jord Type 1 jord Fri anvendelse ikke afgift ikke afgift Type 2 jord Type 3 jord Type 4 jord Type 5 jord Jordbehandling/-rensning ikke afgift ikke afgift ikke afgift ikke afgift Anvendelse efter Genanvendelsesbekendtgørelsen Genanvendelse efter 19* ikke afgift ikke afgift Genanvendelse på deponeringsanlæg eller fyldplads Deponering i råstofgrav Deponering i ren jordsdepot ikke afgift ikke afgift afgift afgift afgift ikke afgift ikke afgift ikke afgift ikke afgift Deponering på deponeringsanlæg afgift afgift afgift Deponering i specialdepot for ikke afgift ikke afgift ikke afgift forurenet jord * Som udgangspunkt betales ikke afgift ved genanvendelse efter 19, men da værdien (formålet) af mange genanvendelsesprojekter altid kan diskuteres, kan det være en god idé at kontakte den lokale Told- og skatteregion. 13
8 Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi der er behov for en uddybning. 8.1 Offentlig vej Veje indenfor den enkelte vejbestyrelse (stat, amt eller kommune) regnes som ét areal. Vejjord kan derfor flyttes indenfor samme vejareal uden anmeldelse til kommunen. Det skal fortsat vurderes om flytningen kan give anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed eller miljøet i øvrigt, som uddybet nedenfor. Som udgangspunkt gælder, at vejjord bør genanvendes til vejbygning indenfor eksisterende vej. Bemærk at al gravearbejde i vejarealer kræver en gravetilladelse fra vejmyndigheden. Vær opmærksom på at kommunen, som miljømyndighed, kan stille andre krav til f.eks. analyseomfang. For yderligere oplysninger om håndtering af vejjord henvises til Vejdirektoratets vejledning om håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer 1. Vejjord kan genbruges på opgravningsstedet uden at der foretages analyse af jorden. Dog skal konstaterede hot-spots, der typisk kan erkendes ved syn og lugt fjernes. Vejjord kan flyttes fra opgravningsstedet til et andet vejareal under samme vejbestyrelse, med nedenstående begrænsninger, hvis grænseværdierne for vejjord (bilag 1 og 2) overholdes: Boks 4 Flytning og genanvendelse af vejjord indenfor samme vejbestyrelse Vejjorden må ikke flyttes fra områder uden for Områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker og ind i disse områder. Vejjorden må ikke flyttes fra områder uden for 300 meter zoner for vandværksboringer og ind i disse. Vejjord må ikke flyttes til strækninger, hvor jorden kommer direkte i berøring med vandløb, søer og vådområder i øvrigt, eller hvor overfladevand fra vejjorden vil strømme direkte til disse vådområder. Hvis der samles mere end 500 tons, skal projektet forelægges Fyns Amt. Amtet vurderer, om der kan opstå forureningsproblemer, og om projektet eventuelt kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Specifikt for vejjord der flyttes fra bykernen til en anden vejstrækning gælder desuden at: Projektet skal forelægges Fyns Amt med henblik på at vurdere om antallet af analyseparametre skal udvides. 1 Vejledning håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. Vejregelforberedende rapport nr. 1, 2002. Vejdirektoratet. 14
Omfang af analyseparametre og prøver fremgår af bilagene 2 og 3. Jordprøverne skal udtages, så de repræsenterer den aktuelle jordmængde. For strategi vedr. prøvetagning henvises til Vejdirektoratets vejledning om håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. 1 Hvis grænseværdierne ikke kan overholdes, skal sagerne altid forelægges Fyns Amt. I alle andre tilfælde end de nævnte vil genanvendelsen kræve tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Alternativt skal jorden renses eller deponeres andet steds. Genbrug af forurenet jord til nye veje Hvis der er tale om genanvendelse af forurenet vejjord til anlæg af nye veje, skal sagerne altid forelægges Fyns Amt. Sagen vil enten blive behandlet efter Miljøbeskyttelseslovens 2 19 eller 33. Flytning af vejjord bort fra vejarealet Flytning af vejjord bort fra vejarealet skal anmeldes til kommunen efter reglerne i Anmeldebekendtgørelsen 3. Vejjord kan, som anden lettere forurenet jord, genanvendes efter principperne beskrevet i afsnit 8.5. Antallet af jordprøver skal afpasses efter kravene i bilag 3. 1 Vejledning håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. Vejregelforberedende rapport nr. 1, 2002. Vejdirektoratet. 2 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08/2001 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. 3 Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskort lagte arealer og offentligt vejareal. 15
8.2 Jordflytning på forureningskortlagte arealer Som nævnt i afsnit 2.1 kortlægger amterne de grunde, hvor der har været aktiviteter eller virksomheder, som kan have eller har medført forurening af jord eller grundvand. Arealer, som er kortlagt ud fra en viden om aktiviteter, som kan have medført forurening, er kortlagt på vidensniveau 1, mens arealer, som er konstateret forurenede, er kortlagt på vidensniveau 2. De forureningskortlagte arealer opdeles bl.a. efter anvendelsen på arealet. Boks 5: Anvendte termer i forbindelse med arealanvendelsen Man taler om meget følsom og følsom arealanvendelse, når en grund bruges til: Bolig Børneinstitution Offentlig legeplads Rekreativt område Alment tilgængeligt område Kolonihave Sommerhus Institution Man taler om ikke følsom arealanvendelse, når en grund anvendes til: Industri Erhverv Ubenyttet, ikke tilgængeligt areal. Arealer med følsom anvendelse og/eller betydningsfuldt grundvand Bygge- og anlægsarbejder (herunder bl.a. større jordarbejder og terrænreguleringer) kræver i visse tilfælde en tilladelse efter Jordforureningslovens 8. Dette gælder, hvis det forureningskortlagte areal (vidensniveau 1 eller 2) ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker (betydningsfuldt grundvand), og/eller hvis arealanvendelsen er følsom eller meget følsom. Arealer kortlagt på vidensniveau 2 uden følsom anvendelse og uden betydningsfuldt grundvand Forurenet jord vil normalt kunne flyttes indenfor et areal kortlagt på vidensniveau 2 uden tilladelse, hvis der ikke er følsom arealanvendelse på arealet og arealet ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Dog må flytningen af den forurenede jord ikke medføre en øget risiko for miljøet eller sundheden i forhold til situationen før jordflytningen. Jordpartier, som er kraftigt forurenede i forhold til den omgivende jord, såkaldte hotspots, bør som udgangspunkt altid fjernes. 16
8.3 Arealer med byfyldjord Erfaringen har vist, at der i ældre bykerner ofte er diffust forurenet jord. Det er umiddelbart amtets vurdering, at der i alle byer med en vis alder og tætte bebyggelser, i bykernen kan konstateres påvirkning i form af diffus jordforurening fra mange års emissioner af partikler fra opvarmning, industri og trafik. Fyns Amt har lavet et forslag til en afgrænsning af de ældre bykerner i Assens, Bogense, Fåborg, Kerteminde, Marstal, Middelfart, Strib, yborg, Odense, Rudkøbing, Svendborg og Æræskøbing. 1 Indenfor disse bykerner bør analyser af jord, der skal håndteres eksternt som minimum suppleres med analyser for bly og tjærestoffer (total PAH og benz(a)pyren). 8.4 Genanvendelsesbekendtgørelsen I de situationer, hvor jord udelukkende er forurenet med tungmetaller, reguleres en eventuel genanvendelse af Genanvendelsesbekendtgørelsen 2. Denne bekendtgørelse indeholder bl.a. en række krav om analyser og krav til indretningen af de enkelte genanvendelsesprojekter. Projekter efter Genanvendelsesbekendtgørelsen 1 skal indsendes til amtet, med kopi til kommunen. Amtet skal inden for 4 uger enten godkende projektet eller, hvis det findes miljømæssigt uacceptabelt, nedlægge forbud mod det. Indeholder den forurenede jord andet end tungmetaller, reguleres genanvendelsen efter Miljøbeskyttelsesloven 3 (se afsnit 8.5). 8.5 Genanvendelse af lettere forurenet jord Som tidligere nævnt skal forurenet jord så vidt muligt renses til fri anvendelse eller en lavere forureningsgrad ved brug af bedst tilgængelige teknologi. Er dette ikke teknisk- og/eller økonomisk muligt, kan det overvejes at genanvende den lettere forurenede jord. Som udgangspunkt kræver dette altid en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Undtaget er dog jord, som udelukkende er forurenet med tungmetaller og derfor kan anvendes efter Genanvendelsesbekendtgørelsen, se afsnit 8.4. Ved amtets vurdering af genanvendelsesprojektet vil bl.a. indgå projektets formål, tidshorisont og om projektet kræver f.eks. kontrolsystemer, opsamling af perkolat, udlægning af membran eller lignende. Er der tale om reel genanvendelse i et projekt, som over kortere tid tilføres jord fra et begrænset antal steder/leverandører, vil amtet normalt behandle sagen efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Er der derimod tale om et genanvendelsesprojekt eller et egentligt depot, hvor der er behov for kontrolsystemer og specialindretning af depotet, skal anvendelsen have en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33 og Deponeringsbekendtgørelsen 4. Kun hvis amtet vurderer, at der kan stilles tilstrækkelige vilkår til at nedsætte risikoen for miljøet til et acceptabelt niveau, vil der blive givet tilladelse til genanvendelsesprojektet. Det kan derfor kun forventes, at der gives tilladelse til genanvendelsesprojekter, der ikke er omfattet af 1 Udpegning af ørneinstitutioner med risiko for diffus jordforurening. COWI for Fyns Amt, 20. januar 2003. 2 Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. 3 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08/2001 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer. 4 Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. 17
Genanvendelsesbekendtgørelsen, hvis projektet gennemføres udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, udenfor indvindingsoplande til vandværker og 300 meter beskyttelseszoner for vandværksboringer. I forbindelse med en tilladelse må der bl.a. forventes vilkår vedr. afdækning med ren jord, udlægning af markeringsnet/signalnet mellem ren og lettere forurenet jord og vedvarende befæstelse/beplantning (f.eks. asfalt eller græs). Desuden vil der være krav om overholdelse af nærmere bestemte faststofkoncentrationer (bilag 1). Disse kan i visse tilfælde forventes suppleret med krav om udvaskningstests. Er der tale om meget store jordmængder, kan det være nødvendigt at tage udgangspunkt i kravene til placering og indretning, som de er beskrevet i Regionplanen 1 og Deponeringsbekendtgørelsen 2. Efter gennemførelse af et genanvendelsesprojekt vil det berørte areal blive forureningskortlagt efter Jordforureningsloven. Ansøgninger om tilladelse til genanvendelse af forurenet jord indsendes til amtet og skal som minimum indeholde oplysningerne nævnt i boks 6. Boks 6 Ansøgninger om tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord skal indeholde oplysninger om: 1. Grundejer og bygherre 2. Projektets beliggenhed, herunder berørte matrikler 3. Forventet start og sluttidspunkt for projektet 4. Oplysninger om jordmængder og jordens forureningsindhold og oprindelse 5. Tegninger af projektet med angivelse af relevante matrikler 6. Oplysninger om afstand til drikkevandsboringer, brønde, søer og vandløb 7. Risikovurdering for projektet i forhold til grundvand, arealanvendelse og det omgivende miljø, herunder søer, åer, vandløb og havet. Bemærkning: Er der tale om en egentlig miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33, vil det være nødvendigt med væsentligt flere oplysninger. 1 Regionplan 2001-2013, Fyns Amt, Juli 2001 2 Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg 18
Bilag Bilag 1: Typeopdeling med angivelse af højeste gennemsnitskoncentration Bilag 2: Analyseparametre Bilag 3: Prøvetagning Bilag 4: Detektionsgrænser Bilag 5: Kort over områder med særlige drikkevandsinteresser Bilag 6: Anmeldeskema Bilag 7: Modtageanlæg 19
Bilag 1 Typeopdeling med angivelse af højeste gennemsnitskoncentration 1, mg/kg TS dog undtaget eluat Type 0 Fri anvendelse Type 1 Fri anvendelse udenfor OSD og indvindingsoplande 2 Type 2 Type 3 Type 4 Genanvedelsesbekendtgørelsen 3 deponering Genanvendelse ikke omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen 3,5 Jord til Type 5 Jord til rensning Forureningskomponent Benzin (C 5-C 10) Terpentin (C 7-C 12) Petroleum (C 9-C 16) Ren jord Lettere forurenet jord Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Forurenet jord Bygge- og anlægsprojekter udenfor OSD og indvindingsoplande 2 Vejjord indenfor eksisterende vej 4 faststof mg/kg eluat µg/l faststof mg/kg eluat µg/l faststof mg/kg eluat µg/l Depon ering 6 Specialdepot 7 Ekstensiv biologisk rensning 9 Intensiv biologisk rensning 10 2 25 25-35 0-35 - - - - - - 100 >100 10.000 50.000 Lette olietyper (C 10-C 25) 10 50 50-125 0-75 - - - - 250 >250 10.000 50.000 Tunge olietyper (C 25-C 35) Sum af kulbrinter (C 5-C 35) 20 100 100-250 0-500 - - - - 500 >500 - - 20 100 100-250 - - - - - - - 500 >500 10.000 50.000 Benzen 0,1 0,3 0,3-1,5 - - - - - - - 2,5 >2,5 - - BTEX, sum 0,1 0,6 0,6-10 - - - - - - - 15 >15 - - Phenoler, total 0,01 0,1 0,1-10 - - - - - - - 70 >70 - - Pentachlorphenol 0,01 0,15 0-0,15 - - - - - - - 1 >1 - - Chlorphenoler, sum 0,1 1 1-10 - - - - - - - 10 >10 - - Chlorerede opløsningsmidler ikke påviselig ikke påviselig ikke påviselig - - - - - - - 5 >5 - - PAH, total 8 (tjære) 1,5 1,5 1,5-15 1,5-15 - - - - - - 15 >15 - - Benz(a)pyren 0,1 0,1 0,1-1 0,1-1 - - - - - - 2,5 >2,5 - - Dibenz(a,h)antracen 0,1 0,1 0,1-1 0,1-1 - - - - - - 2,5 >2,5 - - aphthalen 0,1 0,3 0,3-1,5 - - - - - - - 2,5 >2,5 - - Arsen (As) 10 20 0-20 - 0-20 0-8 >20 0-8 >20 8-50 50 >50 - - Bly (Pb) 40 40 40-400 200 0-40 0-10 >40 0-10 >40 10-100 400 >400 - - Cadmium (Cd) 0,5 0,5 0,5-5 - 0-0,5 0-2 >0,5 0-2 >0,5 2-40 5 >5 - - Chrom VI (Cr 6+ ) 2 20 0-20 - 0-20 - >20 - >20-50 >50 - - Chrom, Total 75 500 500-1000 - 0-500 0-10 >500 0-10 >500 10-500 1000 >1000 - - 20
Type 0 Fri anvendelse Type 1 Fri anvendelse udenfor OSD og indvindingsoplande 2 Type 2 Type 3 Type 4 Genanvedelsesbekendtgørelsen 3 deponering Genanvendelse ikke omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen 3,5 Jord til Type 5 Jord til rensning Forureningskomponent Ren jord Lettere forurenet jord Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Forurenet jord Bygge- og anlægsprojekter udenfor OSD og indvindingsoplande 2 Vejjord indenfor eksisterende vej 4 faststof mg/kg eluat µg/l faststof mg/kg eluat µg/l faststof mg/kg eluat µg/l Depon ering 6 Specialdepot 7 Ekstensiv biologisk rensning 9 Intensiv biologisk rensning 10 Kobber (Cu) 30 500 0-500 - 0-500 0-45 >500 0-45 >500 45-2000 500 >500 - - Kviksølv (Hg) 0,1 0,4 0,4-3 - 0-1 0-0,1 >1 0-0,1 >1 0-0,1 3 >3 - - ikkel (i) 30 30 0-30 - 0-30 0-10 >30 0-10 >30 10-70 75 >75 - - Zink (Zn) 300 500 500-1000 - 0-500 0-100 >500 0-100 >500 100-1500 1000 >1000 - - Cyanid, total 5 50 50-500 - - - - - - - 500 >500 - - Cyanid, syreflygtig 1 10 10-100 - - - - - - - 100 >100 - - 1 Hvis jorden indeholder forureningskomponenter som ikke fremgår af skemaet skal amtet kontaktes. 2 Fri anvendelse udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og 300 meter beskyttelseszonen omkring vandværksboringer. 3 Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. 4 Der er særlige retningslinjer for anvendelsen af vejjord, se afsnit 7.1. 5 Bekendtgørelsen, som også indeholder kriterier for mangan, sulfat, chlorid, natrium og barium, stiller særlige krav til indretningen. 6 Jorden kan genanvendes til interne veje og daglig afdækning eller deponeres på etaper med beslægtede typer affald. 7 Deponering må kun ske i specialdepot med særskilt perkolatkontrol. Ved ansøgning om etablering af specialdepot vil kriterierne blive endeligt fastlagt. 8 PAH bestemmes som summen af benz(a)pyren, benz(b+j+k)fluoranthen, dibenz(a,h)antracen, indeno(1,2,3-cd)pyren og fluoranthen. 9 Anlæg med ekstensiv biologisk rensning på Fyn: MP-Jordrens, Klintholm I/S og De Ærøske K.s Losseplads I/S, se i øvrigt bilag 7. 10 Anlæg med intensiv biologisk rensning på Fyn: Odense ord Miljøcenter, se i øvrigt bilag 7. 21
Bilag 2 - Analyseparametre Analyseparametrene ved forskellige virksomhedstyper. Efter aftale med miljømyndigheden kan der i visse tilfælde accepteres at der analyseres færre eller andre parametre end de nævnte. Branche Asfalt/tjærevirksomhed Autoværksteder Byfyldjord Elværker Farve/lakindustri Fyld- og lossepladser Garverier Gasværker Galvaniserings - og andre metalliseringsvirksomheder Industrilakering/ overfladebehandling Kemisk råstofindustri Korn- og foderstofindustri Analyseparametre i jord der som minimum bør analyseres. Andre parametre kan være relevante. Phenoler, PAH 1, benz(a)pyren, naphthalen, total kulbrinter inkl. BTEX Total kulbrinter inkl. BTEX, Cr, Pb, Cd, Zn, evt. chlorerede opløsningsmidler PAH 1, benz(a)pyren, bly Pb, total kulbrinter incl. BTEX As, Cr, Cu, Cd, Pb, Zn, Sn, chlorerede opløsningsmidler, evt. phthalater Afhænger af pladsens sammensætning As, Cr, Cu, i, Cd, Pb, Zn, total kulbrinter incl. BTEX, chlorerede opløsningsmidler PAH 1, benz(a)pyren, total kulbrinter incl. BTEX, cyanid (total og syreflygtig) As, Cr, Cu, Cd, Pb, Zn, cyanid (total og syreflygtig, især ved hårdhærdning i forbindelse med fremstilling af værktøj), chlorerede opløsningsmidler Total kulbrinter inkl. BTEX, Cr, Pb, Zn, i, vandblandbare opløsningsmidler Chlorerede opløsningsmidler, total kulbrinter inkl. BTEX, vandblandbare opløsningsmidler, metaller (afhængig af industrien) Hg, evt. total kulbrinter incl. BTEX (hvis oplag) Limfabrikker Total kulbrinter incl. BTEX, vandblandbare opløsningsmidler, evt. phenoler Medicinalvarefabrikker Chlorerede opløsningsmidler, vandblandbare opløsningsmidler, total kulbrinter Metalstøberier, jern- og stålværker Total kulbrinter inkl. BTEX, chlorerede opløsningsmidler, phenoler, Cr, Cu, Cd, Pb, Zn, i, Mo Olie- og benzinanlæg (servicestationer) Total kulbrinter incl. BTEX, evt. Pb, Olie- og benzinoplag (oliedepoter) Raffinaderier Plastindustri Total kulbrinter, vandblandbare opløsningsmidler, Pb, Cd, phthalater Renserier Skibsværfter Skrothandlere Stejlepladser/ tjærepladser Tekstilvarefabrikker Imprægneringsvirksomheder Træimprægnering Trykkerier Vulkaniseringsanstalter Chlorerede opløsningsmidler, total kulbrinter inkl. BTEX Total kulbrinter incl. BTEX, PAH 1, benz(a)pyren, Cr, Cu, Cd, Pb, i Total kulbrinter incl. BTEX, PAH 1, benz(a)pyren, Cr, Cu, Cd, Pb, i PAH 1, benz(a)pyren Total kulbrinter, phenoler (total), pentachlorphenol, Cr, Cd, i As, Cr, Cu, Sn, PAH 1, benz(a)pyren, phenoler (total), pentachlorophenol Total kulbrinter inkl. BTEX, Cr, i, Cu, Hg, Pb Total kulbrinter inkl. BTEX Vejjord, rabatjord Total kulbrinter, PAH 1, benz(a)pyren. I bykernerne analyseres desuden for bly. 1 PAH bestemmes som sum af benz(a)pyren, benz(b+j+k)fluoranthen, dibenz(a, h)antracen, indeno(1,2,3-cd) py ren og fluoranthen. 22