Kongevej 57, 6270 Tønder Telefon 74 92 92 92 www.toender.dk. åben projektkonkurrence udvidelse af tønder rådhus. dommerbetænkning



Relaterede dokumenter
Domicil på Skanderborgvej

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det klassiske i det moderne

BILAG 8 NOTAT 22/ BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. Tlf

N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: Arkitekter m.a.a. Tlf

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

P L E J E C E N T E R B A N E B O

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Udbygning af kirkecenter og nyt provstikontor. Idéforslag

LAANSHØJ FÆLLESHUS 1

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

UDSIGTSPOSTER I SVANNINGE BJERGE

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

AUNING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Menighedshus ved Ansgar kirke. Bilag til forenklet startredegørelse.

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

IDEFORSLAG TIL NYKØBING MORS KIRKECENTER OG PROVSTIKONTOR

Udgivet med støtte fra EU s Regionalfond FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SUKKERHUSET

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

thurøvej

RØRBÆK OG MØLLER ARKITEKTER APS

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. tlf

SKOVPARCELLER I DREJENS

med andre, er man på 1. sal, kan man være privat.

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

FORUNDERSØGELSE_VOLUMENSTUDIE

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

K L O S T E R V E J I R Y

STARTBO NÆSTVED SNEPPEVEJ REV STARTBO

MIDTFYNS FRITIDSCENTER

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal

UNGDOMSBOLIGER I TUUJUK KUJALLEQ IDEOPLÆG

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Skovlunden

N Y T K O N T O R H U S

CERESVEJ 19. enfamiliehus

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

DOMMERBETÆNKNING: GPP DOMICIL, INTERN KONKURRENCE

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

DTA CAMPUS I HOLSTEBRO

Løgstrup Skole Tilbygning med ny klasseklynge til mellemtrinnet

FOLKETEATRET FACADE OG FOYER

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

Med i konkurrencen om at blive præmieret og få anerkendelse var alle nye bygninger, der er taget i brug efter 1. november 2011.

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

STARTBO HOLBÆK SLOTSHAVEN STARTBO STARTBO STARTBO

Dommerbetænkning Bygningsintegreret kunst på Skanderborg Fælled

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

STARTBO STARTBO NÆSTVED

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

SYRENBAKKEN SAG SYRENBAKKEN AALBORG ØST S. 1

66 KOLLEGIE / STUDIO LEJLIGHEDER K U J A L L E R PA AT N U U K

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

Cederfeldsgade, Aarup

4.675 m² visuel og futuristisk ejendom v/ballerup Byvej

EN BEVÆGELSE I LANDSKABET - NYT MARITIMT VIDENCENTER I TUNGEVÅGEN

N Y T K O N T O R H U S

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: Int.:

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på m² i naturskønt område i Holbæk.

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

= citybeliggenhed og. attraktive faciliteter. Adelgade København K

Hunosøgård - Forhaven til Møns Klint

ALBÆK STADION FORSLAG TIL NYT KLUBHUS MED OMKLÆDNINGSFACALITETER. Dato_

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

FAKTA. Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Transkript:

Kongevej 57, 6270 Tønder Telefon 74 92 92 92 www.toender.dk åben projektkonkurrence udvidelse af tønder rådhus dommerbetænkning juni 2013

indhold kolofon 3 5 12 18 24 30 forord generelle bemærkninger 1. præmie 150.000 kr forslag 84 / 13001 2. præmie 125.000 kr forslag 2 / 11212 3. præmie 100.000 kr forslag 60 / 10413 4. præmie 75.000 kr forslag 40 / 98745 Dommerbetænkningen er redigeret af Arkitektforeningen Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Tryk: Production Facilities Oplag: 250 Webudgave: www.arkitektforeningen.dk/konkurrencer Udgivelsesdato: 20. juni 2013 36 38 40 42 44 indkøb 30.000 kr forslag 10 / 23598 indkøb 30.000 kr forslag 11 / 13579 indkøb 30.000 kr forslag 28 / 12358 indkøb 30.000 kr forslag 38 / 08099 indkøb 30.000 kr forslag 78 / 26118 46 48 konkurrencefakta underskrifter

åben projektkonkurrence udvidelse af tønder rådhus dommerbetænkning juni 2013 I slutningen af december 2012 udskrev Tønder Kommune en åben projektkonkurrence om en tilbygning til det nuværende rådhus i Tønder. Konkurrencen var en følge af en byrådsbeslutning fra april 2012 om at samle en større dele af kommunens administration i Tønder, som igen var en følge af kommunesammenlægningen tilbage i 2007. Dommerkomitéen har nu gennemgået de mange indsendte forslag, 102 i alt. Det har været en stor faglig udfordring for konkurrencedeltagerne at indpasse et nyt, moderne rådhusbyggeri her i udkanten af byen, tæt ved marsken og som nabo til en række ældre, markante museumsbygninger, et slotsbankeareal. Og sidst, men ikke mindst, et markant rådhusbyggeri fra begyndelsen af 1980 erne af arkitekten Halldor Gunnløgsson. Vi har set projekter af vidt forskellig beskaffenhed, fra arbejdspladsen i naturen-forslag til forslag, der er kopier af det eksisterende rådhus, og igen til projekter, der helt sprænger skalaen i byen eller placerer sig uden for byggefeltet. Og ind imellem disse en lang række andre idérige og spændende projekter. Vi ønsker at rette en tak til alle de mange forslagsstillere, som har bidraget med gode, forskelligartede og uventede forslag. Dommerkomiteen har også været på et stort og ikke helt let arbejde. Dels med at sætte sig ind i de mange forslag, og dels at prioritere blandt dem. Vi har haft rigtigt mange diskussioner om funktion, arkitektur, tilpasning af nyt til gammelt, og i det hele taget om alt det, vi ifølge programmet har skullet diskutere, inden vi har kunnet træffe et valg. Desværre er det ikke lykkedes at finde frem til ét forslag, som alle dommerkomitéens medlemmer har kunnet støtte op om. Ni ud af 11 dommere peger på forslag 84/13001 som det bedste forslag, mens to dommere foretrækker forslag 2/11212. I det følgende gennemgås dommerkomitéens generelle bemærkninger til konkurrencen og dens resultat, efterfulgt af en gennemgang af de i alt ni projekter, der har opnået en placering i bedømmelsen. Alt støttet af forslagsstillernes egne illustrationer. Dommerkomitéen, maj 2013 1

skibbroen hotel tønderhus Kongevej museum sønderjylland vandtårn bachmanns vandmølle slotsbanken vidåen byen museerne tønder rådhus marsken udvidelsen 2

Generelle bemærkninger Det ligger dér mellem by og marsk. Gunnløgssons rådhus fra 1980 med dets arkitektur af lange horisontale linjer, matchende den vandrette og uendelige marsk mod syd. Ankomsten sker fra nord, hvor bygningen med inviterende gestus og flankerende rådhussal byder velkommen. På vestflanken findes Wegner-museet i form af det gamle vandtårn, og yderligere mod vest den historiske slotsbanke. Mod øst Vidåens løb og Bachman Vandmølle. Vi er et sted med mange aktører og med kulturarven hviskende os i øret. Vi (de tre udefrakommende arkitektfagdommerne) ankommer her første gang til dette sted i det skarpe forårslys med en rislende lyd fra Vidåen og en undren over dette steds stilfærdige skønhed. Rådhuset er nok ikke Gunnløgssons bedste hus, men det passer meget godt, her hvor landskabet er fladt, og vandtårnet kan ses på 10 kilometers afstand. Vandtårnet er som en toskansk kampanile i det flade landskab. Fra rådhusets sydlige facade fås et suverænt kig ud over marsken. Skalaen er afgørende her, hvor rådhuset danner overgangen fra bystrukturen til det åbne landskab. Feltet De 102 indleverede konkurrenceforslag har givet et fantastisk overblik over de mulige løsninger til rådhusudvidelsen. Forslagene viser også, hvor svært det er at docere de arkitektoniske dråber helt tilpas, så den aldrende patient ikke får for meget medicin. Balancen mellem det eksisterende rådhus, skalaen i området, relationerne til Tønders smukke gader, købstadshusene og den presente natur mod syd er afgørende parametre. For at skabe et systematisk overblik over feltet inddelte dommerkomitéen ret hurtigt de mange projekter i kategorier og udvalgte de bedste inden for hver kategori til et nærmere studie: cirkler, vifter, kompakte, stænger, annekser, gårdhaver, tårne/kuber samt en særlig kategori. Skæres disse otte kategorier yderligere til, kan man groft sige, at der findes fire måder at bygge til på: Enten ved anneksløsninger, gårdrumsløsninger, landskabsløsninger eller ved kompaktløsninger. Hvis man bygger foran dette, hvad sker der så? Hvordan sikrer man, at kvaliteterne bevares og forstærkes? Dette spørgsmål er vi sammen med den øvrige dommerkomité spændte på at finde svaret på, når vi har været alle forslagene igennem. generelle bemærkninger 3

11/13579 / Indkøb 40/98745 / 4. præmie 83/81517 / Frederik Granfors og Frederik Ludvigsson, arkitekter SAR/MSA 38/08099 / Indkøb 35/27213 / In_situ arkitekter MAA 99/35358 / Vecciarchitetti 4 84/13001 / 1. præmie 60/10413 / 3. præmie

Anneksløsninger Annekset er det fritliggende volumen, som med egen orden skaber en ny mening i landskabet syd for rådhuset. Annekset findes i mange varianter: stænger, kvadrater, trekanter og runde former. Anneksløsningen medfører en relativ stor frihedsgrad i formgivningen, men princippet er samtidig kritisk i forhold til sammenbygning med det eksisterende hus. Den overdækkede og klimaregulerede gangforbindelse, som programmet kræver, bliver let til en tynd navlestreng mellem to forskellige arkitektoniske udtryk. Sammenkoblingen er derfor akilleshælen ved de mange anneksforslag. Det har i bedømmelsen været afgørende at sikre sammenhæng og funktionelt flow, ligesom der har været lagt vægt på, at alle medarbejdere får en fornemmelse af at sidde i samme hus, hvad enten der er tale om nyt eller gammelt. Et eksempel på et vellykket anneksprojekt er forslag 11/13579 Mødet med marsken (indkøbt). Forslagsstillerne lader sig her inspirere af den lokale byggetradition med store tagkonstruktioner fortolket over i en moderne version i tegl. Projektet etablerer et nyt socialt atriumrum i den nye bygning, forbundet til det eksisterende rådhus med en toetagers, kileformet gangforbindelse. En anden version af annekskonceptet er forslag 40/98745 (4. præmie), som kobler den nye bygning på en mere direkte og effektiv måde. Tagprofilet på det eksisterende rådhus omsættes til foldede flader, som skaber en sammenhængende bygning uden glasgang eller hængsel. Forslag 83/81517 Pythagoras skaber en klar kontrast mellem nyt og gammelt. Forslagsstillerne udlægger en ligebenet trekantet bygningsgeometri, som skaber tre fine uderum. Ét mod museet, ét mod marsken og ét mod Vidåen. Dommerkomitéen stiller imidlertid spørgsmål til bygningens tre etager, som virker voldsomme i forhold til det eksisterende hus. Forslag 38/08099 (indkøbt) er en særlig hybrid version, som kombinerer sammenbygning med moderne lineære foldninger og en velformet poetisk cylinder, som svæver vægtløst over landskabet. Dommerkomitéen er begejstret for poesien og elegancen i dette forslag, men skønner det til at overskride den økonomiske ramme i betydelig grad, ligesom funktionaliteten kan diskuteres på de små og mange kontordæk. Forslag 35/27213 Grænseland rummer to begreber: tradition og fornyelse som hovedtemaer. Projektet forankres i tegltraditionen og består af en komposition af tre bygningsvolumener af forskellig størrelse, refererende til tre formulerede rumligheder: museumsrummet mod vest, lunden mod syd og marsken mod øst. Projektet er sympatisk og velartikuleret med sine tre kontorområder, som deler et fælles trapperum. Opsplitningen i de mange kontorområder skaber dog ikke opfattelsen af at være i sammen hus, selvom disse rumligheder isoleret set er interessante. Økonomisk skønnes projektet til at være i den dyre ende. Gårdrumsløsninger Et vigtigt punkt i bedømmelsen har været at se på sammenhængskraften mellem nyt og gammelt. Her kommer gårdrumskonceptet stærkt ind i billedet, idet man her har mulighed for at sammenbinde nyt og gammelt i to punkter. Gårdrumskonceptet udmærker sig også ved, at den sydligste del af Gunnløggssons rådhus kommer til at stå uberørt. Forslag 99/35358 udmærker sig i kategorien med en spændende komponeret indramning af de landskabelige kig. Projektet danner en præcis gårdrumsfigur, som udnytter grundens udstrækning. Det toetagers volumen er underskåret, hvilet skaber nogle meget flotte kig ud på marsklandskabet. Som resultat af bortskæringen skabes højere volumen mod øst, hvilket dommerkomitéen har fundet lidt stor i skalaen. Interessant er det, at gårdrummet kan have en rå karakter som marsken og derved trække naturen helt ind til det gamle rådhus sydvendte facade. Forslag 84/13001 (1. præmie) ligner på mange måder forslag 99/35358 i udgangspunktet, blot er dette forslag mere enkelt og har ikke de landskabelige gennemskæringer. Ved at udelade disse fås et enkelt og effektivt hus i en skala, som tilpasser sig det eksisterende rådhus. Forslaget er et af de få forslag, som efterlader det eksisterende hus med mere arkitektonisk kraft end før udvidelsen. Forslag 60/10413 Stærehaven (3. præmie) tilhører også gruppen af gårdrumsløsninger. Udlagt i to etager med indre organisk forløb og facade inspireret af Wegners kendte cirkelstol. Et spændende forslag, men dyrt. generelle bemærkninger 5

Landskabsløsninger Forslagene i denne kategori inddrager i helt særlig grad landskabet som en del af den samlede løsning. Særligt to forslag i denne kategori har vakt interesse: Forslag 10/23598 (indkøbt) tager udgangspunkt i seks skulpturelle landskabskiler, som placeres skrånende fladt ned mod det eksisterende rådhus. Kilerne er med andre ord højest mod syd, hvor de skaber en toetagers bastionsagtig kant. Oven på kilerne foreslås et stiforløb kulminerende i en offentlig udsigtspost. Forslag 78/26118 Et lille stykke Sønderjylland (indkøbt) er endnu mere vidtgående i sin konsekvens. Forslagsstillerne anvender hele sitet og skaber en enetages bygning, perforeret med mindre gårdrum. Oven på taget skabes en offentlig have med udsigt over marsken. Kompaktløsninger Forslag 28/12358 På grænsen mellem land og by (indkøbt) bevæger sig ligeledes ind i den skulpturelle og særlige kategori. Med en fræk og frisk gestus tages der i bogstaveligste forstand afsæt i byrådssalens skrå taglinjer. Resultatet bliver et præcist og stærkt prisme beklædt med lyst strækmetal, som bestemt kommer i dialog med Wegners vandtårn. Forslaget er højtråbende og sprænger skalaen i byen. Projektet fordeler sig over seks etager, hvilket ikke er optimalt i forhold til fleksibilitet og sammenhæng. Forslag 2/11212 (2. præmie) er et eksempel fra viftekategorien. En trearmet viftekonfiguration kobles til det eksisterende rådhus via en bredere glasgang. Herudover fraskæres et stykke af dækket på 1. salen for at skabe større sammenhængskraft. Viften er beklædt med tegl på mur og tag af sammen beskaffenhed. Udearealer og parkering Udearealerne er behandlet med stor variation. Med udgangspunkt i de fire kategorier anneksløsninger, gårdrumsløsninger, landskabsløsninger og kompaktløsninger findes den største kontrast naturligvis mellem gårdrumsløsningerne og de andre kategorier. Gårdrummenes landsskabsbehandling spænder lige fra forslag 60/10413 Stærehavens (3. præmie) hybride grønne organiske rum til vinderforslagets belagte teglflade, som udspænder en præsenterbakke fra det eksisterende hus ud under den nye hvide, lette bygningsstruktur og endelig som 6 forslag 99/35358, der trækker den vilde natur fra marsken ind i gårdrummet via udskæringer i bygningsvolumenet. Anneksløsningerne er modsat karakteriseret ved i højere grad at placere sig på det eksisterende p-areal i direkte kontakt til den omkringliggende natur. Mange projekter opererer med en tredeling af rummene mod syd: en plads eller et landskabsrum mod museet, et landskabsrum mod marsken mod syd og endelig et landskabsrum mod Vidåen mod sydøst. Sidst kan nævnes den direkte og konsekvente løsning at skabe en bygning, som integrerer sig direkte som en del af landskabet eksempelvis forslag 10/23598 (indkøb) og forslag 78/26118 (indkøb). I begge tilfælde skabes en offentlig tilgængelig henholdsvis udsigtsplatform og have oven på rådhusudvidelsen. Forslag 78/26118 bør fremhæves på grund af dets ambitiøse inddragelse af den omkringliggende natur. Projektet skaber en naturlig formidling af overgangen mellem kulturlandskab og marsk. Generelt inddrager de fleste projekter den eksisterende parkering mod syd, som erstattes af den vestlige p-plads ved Slotsbanken. Kantine og Forhal De større rumligheder, kantine og forhal, bliver behandlet på mange forskellige måder. Indlysende har det været at flytte kantinen mod syd i forbindelse med udvidelsen for at få udsigten og nærheden til marsken. Umiddelbart synes det som en god idé, men i forhold til den samlede økonomi er det en fordyrelse af projektet. Herudover flyttes også synergi, puls og betydning ud af det eksisterende rådhus. Hvad angår forhallen, har det være afgørende at sætte den i spil på en ny og vital måde, eksempelvis som det sker i diverse gårdrumskoncepter, hvor naturlig transit skabes i begge ender af forhallen. Forslag 68/02955 kan nævnes som særligt i forhold til indgang og forhal. Projektet foreslår en omfattende funktionsændring, som transformerer forhallen fra hovedindgang til et natur- og egnseksperimentarium. Hovedindgangen foreslås flyttet til det nordvestlige hjørne relaterende sig til museumsbygningerne mod vest. Et interessant tiltag, som dog i forhold til det nordligt beliggende byrum hænger mindre sammen end den nuværende løsning. Det er i bedømmelsen vægtet, at forhallen ikke undergår for store konstruktive ændringer af hensyn til dels den bestående arkitektur og dels den økonomiske ramme.

10/23598 / Indkøb 78/26118 / Indkøb 28/12358 / Indkøb 2/11212 / 2. præmie 60/10413 / 3. præmie 99/35358 / Vecciarchitetti 68/02955 / LOOP architects m.fl. generelle bemærkninger 7

Bæredygtighed Udgangspunktet for konkurrenceprogrammet er at skabe et bæredygtigt lavenergibyggeri. Forslagene varierer fra projekter med aktive energitiltag, solceller m.m., som f. eks. forslag 11/13579 (indkøbt), til forslag med mere passive formuleringer omkring geometri, kompakthed, facadekontrol, gode materialer og sund fornuft. En del forslag med glasfacader redegør ikke fuldstændigt for, hvordan varme og indstrålingsproblematikken løses med de mange facademeter mod syd (eksempelvis vinderforslaget). Det er dog dommerkomitéens overbevisning, at dette kan løses i en videre bearbejdning. Konklusion Dommerkomitéen har fundet det afgørende, at den kommende udvidelse ikke virker anmassende og ufølsom i den delikate kontekst. Herudover er der blevet lagt stor vægt på funktionalitet og fleksibilitet i forhold til at skabe et moderne kontorhus, hvor man ikke kender det endelige byggeprogram endnu, og hvor det samtidig er vigtigt at sikre god synergi og identitet for alle husets brugere. Sidst men ikke mindst, har det været afgørende at pege på et forslag, som økonomisk kan holde. Ud af de 102 forslag har dommerkomitéens flertal på ni personer valgt at pege på forslag 84/13001, som dét forslag, der bedst af alle indfrier disse krav og ønsker. Forslaget er ikke færdigt, men rummer et stort potentiale til at kunne udvikles og forfines i samarbejde med kommunen. To medlemmer, Laurids Rudebeck og Peter Christensen, foretrækker i stedet forslag 2/11212 på grund af forslagets inspiration fra den lokale byggeskik i form af gavlhusmotivet og for brugen af tegl. 8 generelle bemærkninger

Forslag 84 / 13001 1. præmie Forslag 2 / 11212 2. præmie Forslag 60 / 10413 3. præmie Byrådsal Tribunen Tribunen Depot 48 m2 Rengøring Legehørne Vindfang Elevator Handicap toilet Eksp. LUFTRUM Eksp. Maskinstue 48 m2 Info væg Print/kopi/papir/depot 48 m2 Buffe Buffet Forråd 7 m2 Køkken 30 m2 Buffet Trappe Te køkken Opvask 5 m2 Elevator Møde Trappe Print Kopi Garderobe Møde Garderobe Kølerum 3 m2 Storrums kontor 82 m2 Toilet kerne Te køkken Trappe Møde Storrums kontor 80 m2 Forslag 40 / 98745 4. præmie TØNDER RÅDHUS NY 9 SYDF KONKURRENCE OM UDVIDELSE AF TØNDER

10

tønder rådhus eksisterende forhold 11

FORSLAG 84/13001 1. PRÆMIE DKK 150.000 Sleth ved Søren Leth, arkitekt MAA, partner Rasmus Therkildsen, arkitekt MAA, partner Underrådgiver Norconsult Danmark Projektteam, Sleth Søren Leth, arkitekt MAA, partner; Rasmus Therkildsen, arkitekt MAA, partner; Allan Edmond Hansen, arkitekt MAA; Jeppe Bonne Olsen, arkitekt MAA; Clara San Millan, Ma in Architecture; Andreas Kristensen, Ba.Arch. Forslaget udnytter ved sin udstrækning hele det foreslåede byggefelt, der dannes mellem å, stier og museerne. På det udlagte areal placeres en let toetagers bygning, der følger grundens linjer med respektafstand til omgivelserne. Det foreslåede volumen er disponeret som en randbebyggelse med en intern, sammenbindende gårdhave mod rådhuset. Tilbygningen åbner sig op mod henholdsvis byen og landskabet og markerer en overgang til naturen, til den omkringliggende marsk i en let, lys og nærmest immateriel bebyggelse. Projektet danner sammenhæng med de eksisterende bygninger med en slags som forslagsstillerne beskriver det neutral arkitektur uden mursten og detaljer. Tilføjelsen respekterer det eksisterende rådhus identitet og skaber på samme tid tydeligt sit eget lette, poetiske udtryk. Funktion Projektet er i sin grundstruktur meget enkelt og rationelt disponeret. Der etableres koblingspunkter mellem eksisterende og nyt i henholdsvis den østlige og vestlige ende af den eksisterende forhal. Den nye bebyggelsesstruktur samt den primære ganglinje folder sig omkring det indre gårdrum og giver dermed mulighed for en på samme tid smuk og logisk bevægelse rundt i huset samt for en god funktionalitet i den daglige brug af rådhuset. Mod vest placeres tilbygningens primære kobling til forhallen, og der skabes en fin overgang mellem nyt og gammelt. Nuværende kantine forbindes på dette sted til det nye flyverområde dannet af et dobbelt højt koblingspunkt med direkte kontakt til rådhusets indre gård. Den eksisterende forhal og den nuværende indgangssituation tænkes fortsat som husets information og som området, hvor borgere møder kommunen. Bygningen tager udgangspunkt i det enkle og rationelle princip fra det traditionelle kontorhus. Det rationelle princip opblødes af bygningens bløde linjeføring og tilpasser sig funktionaliteten, grunden og eksisterende bygning ved den varierende bygningsdybde. Der opnås på denne måde et funktionelt, fremtidssikret og varieret kontorlandskab med et strejf af poesi. Æstetik og indpasningsmæssige kvaliteter Projektet tager afsæt i det eksisterende Rådhus, stemningen i byen samt det omkringliggende landskab. Den nye bygning er tænkt som en tydelig markering af et åbent og transparent hus op mod det eksisterende rådhus tyngde og soliditet. Der skabes mellem de to bygninger et både fysisk og mentalt samlende rum for de mange medarbejdere i en uformel og åben struktur. Bygningens to etager er med en logisk og fleksibel struktur næsten identisk indrettede. Inden for bygningens rammer placeres et dæk båret af søjler. Dækket fremstår fritskåret fra hovedparten af facaderne som et møbel særligt mod nord, øst og vest samt langs den indre facade holder dækket afstand. På denne måde skabes der en vertikal og rummelig forbindelse mellem de to niveauer og dermed en større kontakt mellem husets brugere og besøgende. 12

forslag 84 1. præmie 13

Den nye bygning er placeret på et gennemgående gulv, der strækker sig fra Rådhusets facade og helt ud til afgrænsningen af den nye bygning. Dette gulv er belagt med den samme røde sten som på det eksisterende rådhus facader og har stor betydning for den samlede komposition. Gulvet formidler historien om, hvor byen stopper og landskabet starter. Det eksisterende rådhus har så at sige lagt et tæppe ud for at tage imod og favne den nye tilbygning, der placerer sig på tæppet som et møbel. En meget original løsning, der visuelt fletter bygninger, byrum og landskab sammen til én samlet komposition. Det ved første øjekast lidt underspillede, stilfærdige forslag har en unik klarhed samt udtryksmæssig styrke, og huset åbner sig langsomt op for nye oplevelser. Projektet besidder en harmoni og følsomhed, der overrasker beskueren. Det møder og favner med de svagt buede facader det omkringliggende landskab og indfanger dermed dets særlige karakter. Bygning og landskab indgår på denne måde i fin dialog med hinanden. Det er lykkedes forslagsstillerne at skabe helhed mellem nyt og gammelt samt at formidle overgangen mellem land og by på en overbevisende, oplevelsesrig og skulpturel måde. Teknik, bæredygtighed og energi Bygningens konstruktion er enkel med en høj grad af repetition. Det overordnede bæringsprincip er et klassisk søjle-bjælkesystem, hvor bygningens tag og etagedæk er søjlebåren. Facaden mod øst, syd og vest er opbygget som en dobbelt glasfacade med integreret solafskærmning samt solceller. Der arbejdes i projektet med anvendelse af termisk masse i form af det tunge teglgulv samt de fire cirkulære opmurede trappetårne af genbrugstegl. Økonomi Projektet vurderes at kunne holdes inden for den samlede budgetramme. Konklusion Forslaget forener den nye tilbygning med det eksisterende hus, og der indgås på smukkeste vis dialog med det omkringliggende landskab. Fortid og nutid forenes i et enkelt greb båret af indføling, poesi, styrke og menneskelighed. Projektet er ikke effektsøgende, men har identitet og besidder en fin skulpturel styrke. Dommerkomitéens flertal finder, at forslaget fuldt ud lever op til intentionen om et unikt og stedstilpasset hus med et nutidigt udtryk. Hvad skal der arbejdes videre med? Dommerkomitéen ønsker at pege på især tre punkter, som forslagsstillerne skal viderebearbejde: 1. Glasfacaden skal bearbejdes, så de indeklimatiske forhold sikres samtidig med, at det høje æstetiske udtryk fastholdes. 2. Den fysiske kobling mellem tilbygning og eksisterende rådhus mod øst virker noget uafklaret, og sammenstødet mellem de to bygninger kan med fordel forenkles og viderebearbejdes. 3. Det karakteristiske røde teglgulv i gårdhaven kan med fordel udvikles og bearbejdes med henblik på at styrke intentionen om det bymæssige gulv i kontrast til landskabet. Det foreslåede landskabelige motiv i gårdhaven bør genovervejes og videreudvikles, så det i stedet for havekarakter opnår et mere skulpturel, kunstnerisk udtryk. Dette vil efter dommerkomitéens overbevisning styrke den stærke idé om det røde, sammenbindende teglgulv yderligere. Det er dommerkomitéens overbevisning, at ovenstående bemærkninger kan indarbejdes uden at svække forslagets hovedide. Snit 14

Plan 1. sal 1:800 Plan stueetage 1:800 forslag 84 1. præmie 15

Det grønne tag Det åbne hus Konceptdiagram Det transparente hus Eksisterende rådhus og nyt fundament Rød tegl Tekniksnit 16

Sydfacade Vestfacade forslag 84 1. præmie 17

FORSLAG 2/11212 2. PRÆMIE DKK 125.000 Atelier Lorentzen Langkilde ved Kasper Lorentzen og Kristian Langkilde Forslaget søger at forbinde fortid og fremtid i et nutidigt bygningsmæssigt formsprog, der tager udgangspunkt i Tønders arkitektoniske egenart. Det ses blandt andet ved den formmæssige inspiration fra Tønders traditionelle gavlhuse og naboen til rådhuset, Bachmanns Vandmølle, med den karakteristiske høje tagrejsning. Funktion Tilbygningen etablerer en såkaldt stjerneplan, hvor tre længer skyder sig ud i landskabet mod syd fra et centralt punkt i den eksisterende bygning. Herved trækkes det omkringliggende landskab ind på grunden, og der skabes fire uderum imellem med belægninger i mindre øer til ophold. Stjerneplanen medfører en række forholdsvis smalle bygningskroppe med godt dagslys til kontorpladserne. Indvendigt er forslaget karakteriseret ved at etablere et atrium med et borgertorv, der som et centralt fordelingsrum kobler tilbygningen med den eksisterende bygning. Atriet skaber såvel horisontale som vertikale forbindelser, idet der fjernes et etagedæk i den eksisterende bygning for at skabe en rumlig forbindelse mellem etagerne. I stueplan placeres på borgertorvet en række udadvendte funktioner, som borgerne kan gøre brug af i forbindelse med borgermøder, foredrag, udstillinger, receptioner mv. Ligeledes placeres her en række af personalets udadvendte funktioner som mødecenter og borgerservice. På 1. sal placeres også medarbejdernes fællesfunktioner omkring atriet i form af et videnscenter, hvor medarbejderne formelt og uformelt kan møde hinanden. Atriet er således en central det af projektet, og det er også her i husets hjerte, at der etableres en ny elegant og veldetaljeret trappe med inspiration fra byens berømte møbelarkitekt Hans J. Wegner. Trappen, der er udformet som et elegant møbel i lyst træ, bliver det symbolske omdrejningspunkt for det nye hus. Rådhusets kantine og køkken flyttes fra den eksisterende position til den østlige af længerne i den nye bygning, og der etableres nye kontorarbejdspladser i den nuværende kantine. Den nye kantine kan adskilles fra resten af huset og bruges til særarrangementer. Stjerneplanen giver en god logistik med korte afstande, hvor længerne kan opdeles i etrumskontorer, torumskontorer eller storrum. Men de smalle bygningskroppe, hvor der i hver er placeret en flugtvejstrappe, er hver især ikke særligt fleksible i forhold til hinanden, og kontorindretningen bliver derfor mere eller mindre ensartet i alle længerne. Æstetik og indpasningsmæssige kvaliteter De karakteristiske bygningskroppe udføres i en mørk rød teglsten, som kendes fra egnen. Den samme teglsten benyttes til udformning af tagfladerne, således at bygningskroppene kommer til at fremstå ensartet i et og samme materiale. Modsat det eksisterende rådhus, hvor vinduerne danner horisontale bånd, udføres vinduerne i den nye bygning som lodrette åbninger med hvide vinduesfalse liggende dybt i facaden. Bygningerne udføres i tre etager med en stejl tagrejsning. Dermed kommer det nye byggeri til at fremstå uanset de slanke bygningskroppe med et meget stort volumen og en høj tagryg. Dette gør, sammen med den ekspressive stjerneplan, at den nye bygning kommer til at fremstå voldsom stor og i nogen grad overskygge det eksisterende rådhus. 18

tønder rådhus og marsk flettes sammen museum sønderjylland kongevejen vandtårn eksisterende rådhus bachmanns vandmølle rådhusgård udvidelse opholds-øer opholds-øer opholds-øer vidå 00-11 - kendingstal: 11212 forslag 2 2. præmie 19

Teknik, bæredygtighed og energi Tilbygningen tænkes udført i teglsten en robust og vedligeholdelsesfri facade, der ældes med ynde. Eventuelt vil man anvende genbrugsteglsten. Projektet peger på en række passive energitiltag, hvor de mange cellekontorer foreslås udført med en individuel energistyring, hvor hver medarbejder kan åbne og lukke vinduet og selv styre solgardinerne i forbindelse med kontoret. Det foreslås, at man undersøger, om man kan udføre jordvarme og køling med grundvand, uden at der dog er redegjort nærmere herfor. Økonomi Dommerkomitéen vurderer, at forslaget i sin nuværende udformning ikke kan holdes inden for den afsatte økonomiske ramme, og derfor skal bearbejdes. Det skyldes blandt andet, at der udføres en del indgreb i den eksisterende bygning særligt omkring atriet og borgertorvet, (blandt andet med fjernelse af et dæk i den eksisterende bygning), der alt andet lige fordyrer projektet. Det vurderes derfor, at omkostningerne ved at flytte kantine og køkken ikke kan stå mål med de funktionelle kvaliteter, der opnås. Endelig er anvendelsen af facadetegl på taget af den nye bygning en flot men fordyrende arkitektonisk løsning. Konklusion Projektet er, med udgangspunkt i den lokale bygningstradition, et sympatisk projekt med en bygningsprofil, som kendes fra byen og med brug af lokale bygningsmaterialer. Ligesådan giver stjerneplanen en god logistik i bygningen bygget op omkring atriet og borgertorvet som projektets styrende cirkulationsparameter. De mange gode enkelttiltag formår dog ikke at samle sig i en syntese, som formmæssigt bidrager til stedet og til den eksisterende bygning. Tilbygningen søger at fremstå som en stedbunden variation over et arkitektonisk tema, men kommer med sine tre etager og sin høje tagrejsning og et stort volumen til at overskygge det eksisterende rådhus. Dermed kommer overgangen til marsken til at virke noget uformidlet. Samtidig gør de bygningsmæssige tiltag, at det er tvivlsomt, om projektet uden en del bearbejdning kan udføres inden for den givne økonomiske ramme. 20

Plan 1. sal 1:800 Plan stueetage 1:800 forslag 2 2. præmie 21

22 længdesnit gennem borgertorv og

en kantine og multisal i marsken åbent til kip i fællesrum åbent til kip i fællesrum ovenlys til borgertorv ny åbning i dæk forbinder rummeligt det eksisterende atrium med udvidelsen teknik team områder arbejdspladser team områder arbejdspladser kantine borgertorv teknik flex rum med foldevægge eksist. hovedindgang eksist. rådhus sal kantine, 1:400 Snit forslag 2 2. præmie 23

FORSLAG 60/10413 3. PRÆMIE DKK 100.000 MLrp ved partnere Mads H. Lund og Robert Warren Paulsen Medarbejdere: Karoline Walther Mørck, Maciej Balcerowski, Sara Giese Camre, Christoffer Riley Funktion Projektet etablerer helt overordnet en god logistik ved at opbygge tilbygningen omkring et centralt gårdrum. Det sikrer en cirkulation, hvor det meste af huset aktiveres, så der ikke opstår døde zoner. Rådhusets hovedindgang fastholdes, og den nuværende forhal bliver fortsat tilgængelig for borgerne. Forhallen omdisponeres, så den bliver mere åben mod syd, hvor der åbnes op for et direkte kig ud i det grønne gårdrum. Der etableres plads i forhallen til en ny, åben borgerservice med en ventelounge. Køkkenet flyttes til en ny placering i den eksisterende bygning, og kantinen flyttes til en placering i den østligste del af den nye bygning. Kantinen kommer dermed til at danne overgang mellem de arealer, der er tilgængelige for borgerne, og de, der er forbeholdt rådhusets medarbejdere. Tilbygningen fremstår med et varieret rumforløb af kontorarbejdspladser, vekslende mellem cellekontorer og storrum. Den centrale fordelingsgang inviterer til uformelle møder, ligesom der er etableret egentlige møderum med cirkulære glasvægge. Der er tænkt over medarbejdernes trivsel med gode bud på indretningen. Det grønne gårdrum vil blive et rum, som alle medarbejdere vil forholde sig til. Det vil sikre godt dagslys til medarbejderne og funktionelt tilbyde et attraktivt, beskyttet uderum, der også vil kunne anvendes til nogle af de mange vielser, der foretages på Tønder Rådhus. Æstetik og indpasningsmæssige kvaliteter Tilbygningen fremstår udadtil med rette facader, der i plan går helt ud til kanten af byggefeltet og indadtil kontrastfuldt åbner sig i et organisk udformet haverum med buede bølgende facader. Bygningen holdes i to etagers højde og spiller med sit horisontale layout godt sammen med den flade marsk. Samtidig underlægger den sig de omkringliggende bygninger og ikke mindst rådhuset, som derved bliver fremhævet på en respektfuld måde. Den udvendige facade beklædes med bygningshøje kobberrør, der tager sin inspiration fra kobberdetaljeringen på det eksisterende rådhus. Filigranopbygningen af kobberrørene refererer til ryggen på en stol af Hans J. Wegner byens verdensberømte møbelarkitekt. Der etableres et stort tagudhæng mod syd, øst og vest, der dels begrænser solindfaldet, dels gør, at der kan etableres etagehøje terrassedøre bag kobberrørsfacaden. Tagfodsprofilet i beton er som kobberrørene hentet fra det eksisterende rådhus postmoderne betondetaljering med en klassisk inspireret tagfodsprofil. Her dog udført i et elegant, nutidigt formsprog. Projektet lever meget i kraft af modsætningen mellem den udvendige, stringente facade og det indvendige, organisk levende, grønne gårdrum. Denne kontrast vil også kunne opleves af medarbejderne i tilbygningens fælles fordelingsrum. Her fremstår det som et varieret og spændende rumforløb, der lægger op til uformelle møder medarbejderne imellem. 24