Plejebolig Kvalitetsstandard
Kvalitetsstandard for plejebolig Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om plejebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Kvalitetsstandard for plejebolig... 3 Hvem kan få en plejebolig?... 4 Hvordan får du en plejebolig?... 5 Hvad er en plejebolig?... 7 Hvornår kan du ikke få tilbudt en plejebolig?... 8 Hvis plejebolig ønskes i en anden kommune... 9 Hvad koster en plejebolig?... 10 Hvor ligger plejeboligerne?... 11 Hvis du afslår en tilbudt plejebolig... 12 Hvis du har ægtefælle eller samlever... 12 Klageadgang... 13 Lovgrundlag... 13 Information... 14 Godkendelse... 14 3
Hvem kan få en plejebolig? Du kan blive optaget på venteliste til en plejebolig, hvis du har svært nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du dermed har et omfattende, varigt behov for pleje, støtte, samvær og tæt kontakt til personalet: Det er ikke muligt at give den nødvendige hjælp i dit eget hjem. Du har behov for massiv støtte døgnet rundt (dag, aften og nat). Det et ikke forsvarligt, at du er alene i eget hjem, og du kan ikke tilkalde hjælp ved akut opståede behov. Du har behov for at være sammen med andre mennesker, og det er ikke tilstrækkeligt med et dagtilbud. Det er en samlet vurdering af dine behov, der er afgørende for, om du kan godkendes til en plejebolig. 4
Hvordan får du en plejebolig? Når der opstår et behov for plejebolig, kan du eller dine pårørende kontakte visitationsafdelingen i Social og Sundhed for at få tilsendt et ansøgningsskema. Du kan desuden finde ansøgningsskemaet på www.sonderborgkommune.dk. eller få ansøgningsskemaet udleveret af hjemmesygeplejerskerne, Borgerservice eller på plejecentrene. Ansøgningsskemaet sendes til Social og Sundhed. Du vil få besøg af en boligvisitator, som i samarbejde med dig afdækker dit funktionsniveau, så vi kan vurdere din samlede situation og dine behov. Du er velkommen til at invitere familie eller andre med til samtalen.
Du modtager et afgørelsesbrev senest 2 uger efter visitators besøg, hvis visitator skønner, at du ikke opfylder betingelserne for plejebolig. Du modtager også et afgørelsesbrev, hvis boligvisitator skønner, at du opfylder betingelserne for plejebolig. Afgørelsen træffes på baggrund af lovgivningen, funktionsvurderingen, øvrige oplysninger til sagen samt kommunens betingelser for tildeling af plejebolig. Du bliver optaget på kommunens venteliste, hvis du godkendes til plejebolig. Når en plejebolig bliver ledig, tilbydes boligen til den person, som har det største behov for den pågældende bolig. Er behovet ens hos to personer, tilbydes plejeboligen til den person, som i længst tid har stået på ventelisten. Det er derfor vigtigt, at du kontakter visitationsafdelingen, hvis der sker væsentlige ændringer i din situation. Disse ændringer kan eventuelt få betydning for din placering på ventelisten. 6
Hvad er en plejebolig? En plejebolig er en bolig, hvortil der er knyttet omsorgs og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Formålet med en plejebolig er: At sikre egnede boligtilbud til ældre og personer med handicap i Sønderborg kommune for at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv bedst muligt. Sønderborg Kommunes omsorgspolitik vedr. plejeboliger er: Boligen er central i tilværelsen og borgere, der ønsker at blive i deres hidtidige bolig trods nedsat funktionsevne, skal understøttes så meget som muligt. Plejeboliger tilstræbes etableret som leve-/bomiljøer, hvor den enkelte kan vælge mellem det private liv og deltagelse i det fælles liv efter behov og ønske. I overensstemmelse med kommunens byudviklingspolitik tilstræbes, at boligudvalget i det enkelte lokalområde bliver så varieret som muligt såvel i pris, størrelse som typer. 7
Hvornår kan du ikke få tilbudt en plejebolig? Du kan ikke få tilbudt plejebolig, hvis Alder alene er begrundelsen for ansøgningen om en plejebolig. Ansøgningen alene er begrundet i, at familien ikke bor i nærheden, og du og din familie derfor vil være mere trygge ved, at du bor i en plejebolig. 8
Hvis plejebolig ønskes i en anden kommune Når du er visiteret til en plejebolig, kan du frit vælge, om du ønsker at bo i en af Sønderborg Kommunes plejeboliger eller i en anden kommune Det er dog en forudsætning, at også tilflytningskommunen vurderer, at du opfylder deres betingelser for en plejebolig (dobbeltvisitation). Du skal kontakte Social og Sundhed i Sønderborg Kommune, hvis du ønsker at søge om en plejebolig i en anden kommune. 9
Hvad koster en plejebolig? Du skal betale husleje for plejeboligen. Huslejen afhænger af boligens størrelse, byggeår, og beliggenhed. Du skal ud over huslejen betale for el, vand, varme og lignende. Kost og serviceydelser afregnes efter kommunalbestyrelsens fastsatte takster Du skal som hovedregel betale indskud eller depositum ved indflytning i boligen. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen ved henvendelse til Borgerservice. I forbindelse med opsigelse gælder de almindelige regler i lov om leje af almene boliger. Der vil normalt være et opsigelsesvarsel på tre måneder. 10
Hvor ligger plejeboligerne? Sønderborg Kommunes plejecentre er spredt ud over hele kommunen. Oplysninger om plejeboligens adresse, beliggenhed, størrelse, ak tuelle venteliste mv. kan findes på www.sonderborgkommune.dk eller oplyses ved henvendelse til Social og Sundhed. Hvilken garanti er der for at få en plejebolig? Hvis du søger plejebolig ved samtlige Sønderborg Kommunes plejecentre (den generelle venteliste), skal kommunen tilbyde dig en plejebolig senest 2 måneder efter, at du er godkendt til en plejebolig. Et tilbud om plejebolig indebærer, at boligen er klar til indflytning senest 2 uger efter udløbet af 2-månedersfristen. Hvis du kun søger plejebolig ved et eller flere plejecentre (den specifikke venteliste), kan der opstå længere ventetid, hvis der er mange ansøgere til de plejecentre, du ønsker at bo på. 11
Hvis du afslår en tilbudt plejebolig Den generelle venteliste: Hvis du afslår en tilbudt plejebolig, vil beregningen af 2-månedersfristen forlænges med 2 måneder fra den dato, hvor kommunen modtager dit afslag. Du bliver slettet af ventelisten, hvis du også afviser det næste tilbud om plejebolig. Du kan få genoptaget din ansøgning, når du ønsker det, og ansøgningen vil blive vurderet på ny. Den specifikke venteliste: Du bliver slettet af ventelisten, når du har afslået to tilbud om plejebolig. Du kan få genoptaget din ansøgning, når du ønsker det, og ansøgningen vil blive vurderet på ny. Hvis du har ægtefælle eller samlever Hvis du ønsker at blive boende sammen med din ægtefælle, samlever eller registreret partner, skal den tilbudte plejebolig være egnet til to personer. Hvis plejeboligen ikke egner sig til 2 personer, tilbydes din ægtefælle anden plejebolig på samme plejecenter. Hvis du afgår ved døden, har din efterlevende ret til at blive boende i plejeboligen. 12
Klageadgang Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen om plejebolig. Lovgrundlag Love om almene boliger mv., 54, 57, 58 a + b. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. kapitel 4. 13
Information Denne kvalitetsstandard og Sønderborg Kommunes øvrige kvalitetsstandarder kan ses på kommunens hjemmeside www.sonderborgkommune.dk. Du kan få udleveret kvalitetsstandarderne ved at kontakte Social og Sundhed. Godkendelse Kvalitetsstandarden er godkendt i Byrådet januar 2011. Kvalitetsstandarden er administrativt revideret juni 2012. 14
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at få hjælp og støtte, er du velkommen til at kontakte: Social og Sundhed Visitationsafdelingen Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg Tlf. 8872 4523 E-mail: socialogsundhed@sonderborg.dk 15
06.2012 Kommunikation, Sønderborg Kommune Social og Sundhed www.sonderborgkommune.dk Sønderborg Kommune Social og Sundhed Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg T 8872 4523 socialogsundhed@sonderborg.dk