Årsberetning og Grønt regnskab

Lynettefællesskabet I/S 26 Årsberetning og Grønt regnskab

Lynettefællesskabet I/S Medlemskommuner Frederiksberg Hvidovre Gentofte København Gladsaxe Lyngby-Taarbæk Herlev Rødovre BESTYRELSE Formand Hamid El Mousti København Næstformand Margit Ørsted Frederiksberg Medlemmer Marie-Louise Andreassen Gentofte Mette Marie Schmidt Gladsaxe Lis Lykke Petersen Herlev Lars Andersen Hvidovre Sven Milthers København Johannes Nymark København Bo Normander København Niels Knudsen København Peter Schlüter København Rikke Fog-Møller København Niels Nørbæk Lyngby-Taarbæk Dora Arvidsen Rødovre Medarbejderrepræsentant Levi Madsen Lynettefællesskabet EMBEDSMANDSUDVALG Formand Torben Knudsen Lynettefællesskabet Medlemmer Mikael Koopmann Frederiksberg Carsten Nystrup Gentofte John Jensby Gladsaxe Helle Søeberg Herlev Anders Thanning Hvidovre Jens Balslev København Lene Mårtensson København Per Jacobsen København N. J. Drisdal Hansen Lyngby-Taarbæk Hans Christian Olsen Rødovre Revisorer Direktør Adresse Kommunernes Revision Torben Knudsen Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 25 DK-1432 København K Telefon: 32 57 32 32 Telefax: 32 54 31 22 www.lyn-is.dk info@lyn-is.dk 2 Lynettefællesskabet I/S

Indhold Basisoplysninger 4 3 Indledning 5 Tilsynsmyndighedens udtalelse 7 Væsentlige miljøoplysninger 8 Lynettefællesskabets miljøpåvirkninger 8 Ledelsens redegørelse 11 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 11 Leverandører og miljø 11 Medarbejdere og miljø 11 Mål og resultater for miljø 12 Arbejdsmiljø og sikkerhed 13 Vilkårsoverholdelse og klager 13 Årsberetning 15 Administration og personale 15 Uddannelse og organisation 15 Økonomi 17 Drift og vedligehold 18 Udvikling 19 Laboratorium 2 IT 21 Besøg og information 21 Anlægsprojekter 21 Tema: Badevandskvalitet 24 Miljø- og arbejdsmiljødata 26 Kommentarer til miljødata 26 Miljødata for perioden 22-26 27 Arbejdsmiljødata for perioden 22-26 36 Kravoverholdelse 36

Basisoplysninger ADRESSE Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 25, DK-1432 København K Tlf.: 3257 3232, fax.: 3254 3122 www.lyn-is.dk, info@lyn-is.dk CVR-NUMMER: P-NUMMER (Lynetten): P-NUMMER (Damhusåen): 16-65-62-4 1.3.254.957 1.1.548.93 TILSYNSMYNDIGHED Miljøkontrollen, Københavns Kommune (indtil 31. december 26). Miljøcenter Roskilde (fra 1. januar 27). BRANCHEBETEGNELSE 9 1 : Opsamling og behandling af spildevand. LISTEPUNKTER K 17: Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald (a). K 15: Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 1 ton affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25. ton, med undtagelse af deponering for inert affald (i) (a). HOVEDAKTIVITET Rensning af spildevand. Torben Knudsen Direktør VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske MILJØGODKENDELSER OG SPILDEVANDSTILLADELSER Miljøgodkendelse af renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, 23. december 25. Miljøgodkendelse af slamaskedepot ved renseanlæg Lynetten, 26. april 1993. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg Lynetten, 23. april 1996. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra renseanlæg Damhusåen, 23. april 1996. Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på renseanlæg Damhusåen, 12. august 1992. Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på renseanlæg Damhusåen, 24. november 25. Herlev RECIPIENT FOR UDLEDNING AF SPILDEVAND Renseanlæggene Damhusåen og Lynetten leder begge det rensede spildevand til Øresund. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD Lynettefællesskabets udleder næringssalte og tungmetaller til Øresund med det rensede spildevand. Fra forbrændingen af slam emitteres CO 2, SO2, NOx samt partikler og tungmetaller til atmosfæren. Asken fra forbrændingen deponeres på eget depot. Renseanlæggene bruger ressourcer i form af vand, energi og kemikalier. Der dannes en mindre mængde farligt affald i Lynettefællesskabets laboratorium og ved rensningen af røggas fra forbrændingen. Dette affald afhændes til specialhåndtering. Lynettefællesskabet I/S ejer og driver renseanlæggene Damhusåen og Lynetten. På oplandskortet er angivet de kommuner, som ejer virksomheden. 4 Lynettefællesskabet I/S

Indledning 5 Lynettefællesskabet I/S har i 26 lagt store kræfter i det daglige arbejde med at rense spildevandet fra borgere og erhvervsvirksomheder i Lynettefællesskabet I/S otte ejerkommuner. Samtidig har vi i 26 igangsat en række nye initiativer med henblik på at videreudvikle Lynettefællesskabet I/S, således at vi vil kunne leve op til fremtidens skærpede krav både til kvaliteten af det rensede spildevand, vi udleder, og til den effektivitet, som vi driver virksomheden med. Røggasrenseanlægget og selve ovnanlægget undergik i 25 en større udbygning for at leve op til de nye EU-grænseværdier for udledning af røggas og hermed skærpede krav til rensning for specielt partikler og kviksølv. Driften i 26 har vist, at det udbyggede anlæg overholder alle de nye krav ved præstationsmålingerne. På den automatiske målestation er der registeret få overskridelser. Disse udgør tilsammen kun få promiller af den samlede driftstid. Det giver mulighed for en stabil drift, mens der i de kommende år arbejdes med en langsigtet plan for den fremtidige slamdisponering. Lyngby-Taarbæk Skovshoved Netop de fremtidige investeringer, især i forbindelse med slamdisponering, har i 26 sat fokus på alternative finansieringsmodeller for ejerkommunerne. Bestyrelsen har besluttet, at den enkelte kommune fremover selv kan vælge, om den ønsker at fortsætte med at indbetale investeringsbeløbene kontant som hidtil, eller om den hellere vil lade Lynettefællesskabet I/S optage lån til finansiering af kommunens del af investeringerne. Rødorve Gladsaxe Gentofte København Frederiksberg Strandvænget Sjællandsbroen Renseanlæg Lynetten Kongedybet Kløvermarksvej Også på organisationssiden vil fremtiden byde på skærpede krav til Lynettefællesskabet I/S. Det er baggrunden for, at vi i slutningen af 26 påbegyndte et større organisationsudviklingsprojekt. Projektets ambition er at sikre, at vi som virksomhed om fem år kan leve op til de krav, en offentlig vandrensningsvirksomhed som Lynettefællesskabet I/S kan tænkes at blive stillet overfor fra såvel borgere, politikere, myndigheder som fra medarbejdere. Som led i det fortsatte arbejde med at opgradere medarbejdernes generelle IT-viden og fremme anvendelsen af ny teknologi har Lynettefællesskabet I/S gennemført grundlæggende pc-kurser og tilbudt alle ansatte private pc er og en bredbåndsforbindelse på favorable anskaffelsesvilkår. Hvidovre Renseanlæg Damhusåen Det grønne regnskab for 25 blev godkendt af Erhvervsog Selskabsstyrelsen uden bemærkninger. Pumpestation Hovedkloakledning Torben Knudsen Direktør

6 Lynettefællesskabet I/S Miljøkontrollens udtalelse

Tilsynsmyndighedens udtalelse 7 15. maj 27 Miljøcenter Roskildes udtalelse om grønt regnskab 26 for Lynettefællesskabet l/s Miljøcenter Roskilde har, jf. bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 26 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab på grundlag af sit kendskab til virksomhedens miljøforhold og miljøgodkendelsernes vilkår forholdt sig til de dertil svarende dele af det grønne regnskab for 26: Basis oplysninger ( 5) Ledelsens redegørelse ( 6) Oplysninger om miljøforhold ( 7-8) Resumé af egenkontrol ( 9) Oplysningernes form ( 1-11) Oplysningernes form Lynettefællesskabets grønne regnskab er efter Miljøcenter Roskildes opfattelse overskueligt og let tilgængeligt også for læsere uden særlig indsigt i virksomhedens forhold. Med venlig hilsen Hanne Holst Linulf Basisoplysninger Miljøcenter Roskilde vurderer, at virksomhedens basisoplysninger lever op til kravene i bekendtgørelsen. Virksomhedens hovedaktivitet er rensning af spildevand og herunder forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Deponering af slamaske er et K 15. Deponeringsanlæg K 15 er optaget på listen over virksomheder, der skal udarbejde grønt regnskab. Lynettefællesskabet l/s er derfor forpligtiget til at udarbejde grønt regnskab for deponeringsanlægget. Lynettefællesskabet l/s har valgt at sende grønt regnskab for alle deres aktiviteter. Ledelsens redegørelse Miljøcenter Roskilde vurderer, at ledelsens redegørelse lever op til kravene i bekendtgørelsen. Miljøcenter Roskilde finder det positivt, at Lynettefællesskabet vil udvikle sin viden om slam bortskaffelse gennem samarbejde med universiteter og videncentre i ind- og udland. Oplysninger om miljøforhold Københavns Kommune, Center for Miljø, var tilsynsmyndighed i 26. Oplysningerne i det grønne regnskab er i overensstemmelse med kommunens oplysninger om virksomheden. Der er ikke oplysninger om andre væsentlige miljøforhold, som efter kommunens opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Københavns Kommune, Center for Miljø, har ikke modtaget væsentlige klager over Lynettefællesskabet i det pågældende regnskabsår ud over den klage over lugt, som er beskrevet i regnskabet. Resumé af egenkontrol Miljøcenter Roskilde finder, at resuméet giver et udmærket overblik over Lynettefællesskabets egenkontrol.

Væsentlige miljøoplysninger Lynettefællesskabet I/S har for 26 valgt at medtage følgende oplysninger i det grønne regnskab: Mængden af renset og aflastet spildevand til Øresund og spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor. Mængden af flydende affald renseanlæg Lynetten modtager fra sugevogne, og mængden af modtaget propylenglykol (letnedbrydeligt kulstof) til forbedring af næringssaltfjernelsen på renseanlæg Damhusåen. Mængden af afvandet spildevandsslam som forbrændes, og mængden af rejektvand som ledes retur til vandbehandlingen fra slambehandlingen. Mængden af røggas udledt via skorsten og nødskorsten fra slamforbrændingen og mængden af diverse indholdsstoffer i røggassen. Energiforbrug i form af el, varme og fyringsolie. Energiproduktion i form af el fra biogas og solceller samt produktion af varme til eget brug og til fjernvarmenettet. Biogasproduktion og mængden af afbrændt biogas på faklen. Forbrug af fældningskemikalier, polymerer, drikkevand og diverse hjælpestoffer til behandlingen af spildevand, slam og røggas. Forbrug af diesel, benzin og flaskegas til transport. Mængden af restprodukter fra vand- og slambehandlingen, mængden af røggasaffald kørt til specialdepot, og mængden af ristestof afhændes til forbrænding på Amagerforbrænding I/S. Mængden af øvrigt affald produceret på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, dog ikke opgjort som 5-års-oversigter, da dette set i forhold til vores øvrige miljøpåvirkninger er vurderet som værende af mindre betydning. Mængden af udvalgte tungmetaller i det urensede og rensede spildevand og i det afvandede slam, røggas, aske og rejektvand fra slambehandlingen. Lynettefællesskabets miljøpåvirkninger Spildevandet fra Lynettefællesskabets opland består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder og regnvand opsamlet fra veje og tagflader. Spildevandet indeholder især organisk stof og næringssalte i form af kvælstof og fosfor. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne. Ved at reducere udledningen af organisk stof og næringssalte til Øresund begrænses algevæksten og risikoen for iltsvind, der i alvorlige tilfælde kan give anledning til fiskedød. Udledningen af tungmetaller til Øresund reduceres også væsentligt ved renseprocessen, da en del af tungmetallerne fjernes fra spildevandet med slammet. Ved renseprocessen dannes slam, som efter afvanding på renseanlæggene tørres og forbrændes på renseanlæg Lynetten. Ved forbrændingsprocessen dannes røggas, som efter rensning i et el-filter, to kemiske skrubbere samt et posefilter udledes fra en 9 m høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. De kemiske skrubbere producerer spildevand, der renses for tungmetaller, inden vandet returneres til vandbehandlingen. Tungmetallerne afhændes til specialbehandling sammen med laboratorieaffald fra Lynettefællesskabets laboratorium. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som efterfølgende de- Renseanlæg Damhusåen Til forbrænding Tilsætning af jernsalt og organinsk stof Tilsætning af jernsalt 8 Lynettefællesskabet I/S Miljøoplysninger

9 På renseanlæg Lynetten forbruges el og varme. Slambehandlingen bruger desuden hedtvand til tørring. Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges biogas og fyringsolie. Hedtvandet produceres ved forbrænding af biogas på renseanlæg Lynettens gas-/oliekedler. På renseanlæg Damhusåen forbruges el og varme. En del af denne energi produceres på anlæggets gasmotor. Der bruges fældningskemikalier til at rense vandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvandingen af slammet. Til intern transport benyttes miljødiesel, benzin og flaskegas. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset spildevand. poneres på eksternt depot. De gamle røggasvaskere står som reserve til røggasrenseanlægget. Hovedparten af asken fra forbrændingsprocessen er genbrugt, og resten er deponeret i et miljøgodkendt depot på renseanlæg Lynettens område. Miljøpåvirkningen fra depotet i form af udsivning af tungmetaller er af miljømyndigheden vurderet til at være af mindre betydning. Forbruget af fossile brændsler i forbindelse med driften af depotet er ikke opgjort separat, men indgår i opgørelsen af det totale forbrug. Ved rensningen af spildevandet fjernes sand, som genbruges. Ristestof køres til ekstern forbrænding. Fedt udrådnes med slammet i rådnetankene. Lynettefællesskabet har ingen udledninger til jord. Renseanlæggene har en lugtudsendelse, som påvirker nærmiljøet. På renseanlæg Lynetten forbrændes en del af ventilationsluften i forbrændingsovnen. På renseanlæg Damhusåen renses ventilationsluften fra riste og sandfang i en bioskrubber og i et aktivt kul-filter, inden den ledes ud i omgivelserne. Der er ingen væsentlige støjgener for omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. Renseanlæg Lynetten Posefilter Eksternt depot Eksternt depot

1 Lynettefællesskabet I/S Ledelsens redegørelse

Ledelsens redegørelse Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Lynettefællesskabet vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. For at arbejde mod det mål har Lynettefællesskabet formuleret sin miljøpolitik: 11 Lynettefællesskabet er til enhver tid forpligtet til at rense spildevandet og bortskaffe slammet i henhold til gældende krav. Rensning af spildevandet og behandling af slammet ud over de gældende krav skal ske ud fra en samlet vurdering af, hvad der er bedst for miljøet. Lynettefællesskabet vil åbent samarbejde med myndighederne og vores interessenter om miljøspørgsmål og vil til enhver tid som minimum overholde de krav, som myndighederne har pålagt os. Lynettefællesskabet vil løbende revurdere sin miljøpolitik for derigennem at sikre en fortsat forbedring af miljøindsatsen. Lynettefællesskabet vil gennem samarbejde med interessentkommunerne medvirke til, at kommunernes borgere og virksomheder erkender deres ansvar for at nedsætte mængden af miljøbelastende stoffer i spildevandet. Lynettefællesskabet vil systematisk arbejde for at forbedre de arbejdsmiljømæssige forhold for vore medarbejdere. Lynettefællesskabet vil ved information og uddannelse motivere medarbejderne til at udvise miljømæssig ansvarlighed. Lynettefællesskabet vil systematisk arbejde på at forhindre lugtemissioner, således at vore naboer ikke generes. Lynettefællesskabet vil arbejde på, at indkøb foretages hos leverandører, der har indført miljøledelse. Lynettefællesskabet vil udvikle sin viden om spildevandsrensning og slambortskaffelse gennem samarbejde med universiteter og videncentre i ind- og udland. Lynettefællesskabet vil markere sig med deltagelse i udviklingsorienterede samarbejdsprojekter sammen med private og offentlige deltagere. Lynettefællesskabet vil medvirke til at informere omverdenen om vandkredsløbet og vandets betydning som ressource. Leverandører og miljø Lynettefællesskabet stiller i sin indkøbspolitik følgende krav til miljøhensyn: Lynettefællesskabet vil gennem miljørigtige indkøb gøre en aktiv indsats for at mindske virksomhedens miljøbelastning. Ved valg af leverandører skal der lægges vægt på, at leverandørerne har en intern miljøpolitik for virksomheden. De må gerne være certificeret efter EMAS eller ISO 141. Endvidere bør der vælges produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger. Der sker en løbende udskiftning af stoffer og materialer, der anvendes i driften af renseanlæggene, således at miljø- og arbejdsmiljøbelastningen nedsættes. Dette sker ved brug af positivlister og miljømærkede produkter, især inden for rengøringsmidler og brændstoffer. Medarbejdere og miljø Som miljøvirksomhed med ansvar for at rense spildevand er mange medarbejdere i Lynettefællesskabet naturligt inddraget i at forbedre miljøet gennem deres daglige arbejde. Miljøpræstationen måles løbende ved onlinemålinger og laboratorieanalyser, som bl.a. er grundlaget for de interne nøgletal, grønt regnskab og de benchmarkinger, vi har deltaget i. Dette arbejde involverer en række medarbejdere på flere forskellige niveauer i organisationen. Lynettefællesskabets laboratorium fik i 26 auditeret sin kvalitets- og miljøledelse med et godt resultat.

Mål og resultater for miljø og arbejdsmiljø Mål Resultater i 26 Reducering af el-forbrug til kvælstoffjernelsen med 1 % og reducering af kvælstof- og fosforudledningen med 5 ton hhv. 1 ton i 26 i forhold til 23. I forhold til 23 er de udledte mængder på renseanlæg Damhusåen faldet, men på grund af anlæggets regnstyring er der kun opnået en reduktion af udledningerne på 5 % af det forventede. På renseanlæg Lynetten gennemføres onlineprocesstyring først i 27, hvorfor målet ikke er nået. Udrådning af biologisk slam på rådnetanke: 8 % af biologisk slam tilført på renseanlæg Lynetten i 26 udrådnes. På renseanlæg Lynetten er mængden af udrådnet biologisk slam kun blevet 4 % på grund af flere ombygninger af anlægget. Det forventes, at andelen øges i 27. Udrådning af biologisk slam på rådnetanke: 9 % af biologisk slam tilført på renseanlæg Damhusåen i 26 udrådnes. På renseanlæg Damhusåen er 1 % af det biologiske slam udrådnet i 26. Nedbringelse af forbruget af fyringsolie med 4 % i 26 i forhold til 25. Forbruget af fyringsolie blev kun reduceret med 33 % i forhold til 25. Dette skyldes indkøring af den nye røggasrensning. Der forventes en yderligere reduktion i 27 på 7 %. Forbruget af drikkevand skal fortsat nedbringes. Reduceres med 1. m 3 i 26. Forbruget af vand udviste desværre en stigning i 26 på grund af øget forbrug på røggasrensningen. Der arbejdes fortsat på at opnå en reduktion. Reduktion af lugt fra renseanlæg Lynetten til 8 LE (lugtenheder) i anlæggets skel i 27. Overdækning af afløbskanalerne og afløbsfingre på primærtankene blev afsluttet i 25. Lugtmålinger i 26 viser, at immisionen fra slambehandlingen er 1-2 LE, mens den fra anlægget som helhed er 2-27 LE (7m). Udarbejdelse og implementering af beredskabsplan (risiko og miljø) for hele Lynettefællesskabet i 26. Udkast til beredskabsplan blev afleveret til Lynettefællesskabet i efteråret 26 af Københavns Brandvæsen. Planen implementeres i organisationen i 27. Tungmetalfældningsanlægget skal overholde kravværdierne i sidste halvår af 27. Nyt mål. Målet er nået. Målet er ikke nået endnu, men arbejdet fortsætter. Målet er ikke nået og opgivet. 12 Lynettefællesskabet I/S Mål og resultater

13 Arbejdsmiljø og sikkerhed Organisation Lynettefællesskabets sikkerheds- og sundhedsarbejde varetages af en sikkerhedsorganisation (SIO), der består af et sikkerhedsudvalg (SIU) på seks personer og herunder syv sikkerhedsgrupper med i alt 12 personer. Sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget afholder hver fire møder om året. Sikkerhedsudvalgets primære opgave er at planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Sikkerhedsgruppernes opgave er at varetage de ansattes sikkerhed og deltage i forebyggelse af sikkerhedsmæssige risici. Alt arbejde, der udføres af eget personale eller af eksterne firmaer, tilrettelægges i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. Hvis der registreres arbejdsmiljøproblemer, som ikke umiddelbart kan løses, udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV), og der udfyldes et skema, som bruges i forbindelse med sikkerhedsorganisationens arbejde. Der foretages løbende vedligeholdelse og opdatering af arbejdspladsvurderingerne. Særlige risici Særlige arbejdsmiljømæssige risici i Lynettefællesskabet: Kontakt med spildevand og slam Aerosoler fra rensningen af spildevand Støv ved håndtering og transport af slamaske Håndtering af fældningskemikalier, lud (NaOH) og syre (HCl) Støj ved maskinanlæg i forbindelse med slambehandlingen Sikkerhedsorganisationens indsatsområder i 26 Arbejdspladsvurderinger Arbejdspladsbrugsanvisninger Helbredsundersøgelse af skifteholdspersonale Inddragelse af sygefravær i sikkerhedsarbejdet Opfølgning på lovpligtige vaccinationer Udarbejdelse af beredskabsplan for renseanlæggene Indsatsområder i 27 Revision af arbejdspladsvurdering (APV) herunder indarbejdelse af sygefravær Indarbejde rutiner for sikkerhedsrundering på renseanlæg Lynetten og Damhusåen Indarbejde hygiejneprojekt i organisationen Udarbejdelse af arbejds- og sikkerhedsbeskrivelser Færdiggørelse og implementering af beredskabsplan/atex Rutiner for elektronisk anmeldelse af arbejdsulykker (EASY) Forebyggelse af arbejdsulykker og undersøgelser af samme Udarbejdelse af brugsanvisninger på tekniske hjælpemidler (fra før 1. april 1995) Revision af intern og ekstern sikkerhedsfolder Kampagner for særligt belastede områder Gennemførelse af helbredsundersøgelse for alle ansatte Udarbejde principper for oplæring og instruktion af bl.a. nyansatte Forberede renseanlæg Lynettens og Damhusåens arbejdsmiljø til Arbejdstilsynets screeningsbesøg i 28 Samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten (Arbejdsmiljø København) i 27 Vedligeholdelsesprogram for lovpligtige vaccinationer Helbredsundersøgelse Deltagelse ved indsats omkring hygiejne Deltagelse i SIU- og SIO-møder Ad hoc-opgaver Arbejdsmiljø og spildevand I februar 26 er der udarbejdet en rapport om status for arbejdsmiljø og spildevand. Formålet med rapporten er at give et overblik over, hvilke undersøgelser der er gennemført i kloaknettet og på renseanlæg for parametre, som potentielt kan udgøre en sundhedsrisiko for kloakarbejdere. En kortlægning viser, at litteratur og undersøgelser omhandlende sammenhæng mellem sundhedsskadelige stoffer på renseanlæg og i afløbssystemer og arbejdsmiljø er meget begrænset. Det statistiske materiale om sammenhæng mellem mikroorganismer i renseanlæg og i afløbssystemer, som medfører arbejdsbetingede lidelser, er ligeledes begrænset. Lynettefællesskabet vil fortsat bestræbe sig på at fokusere på området ved at minimere de risici, som ansatte udsættes for, ved forebyggelse i arbejdets planlægning samt ved at sikre gode instruktioner om arbejdets udførelse. Vilkårsoverholdelse og klager Vilkårsoverholdelse Alle krav til det rensede spildevand og til præstationsprøverne fra røggasrensningen er overholdt i 26. Den automatiske målestation har registreret en række kortvarige overskridelser for partikler, NOx og CO. Indkøring af tungmetalfældningsanlægget i forbindelse med slamforbrændingens nye krav til rejektvand fra røgasrensningen i miljøgodkendelse har givet problemer. Kravene er ikke overholdt i 26 på grund af problemer med at opnå en stabil drift. Et løsningsforslag er udarbejdet og forventes implementeret i 27. Der er gennemført lugtmålinger på renseanlæg Lynetten, som viste, at det er nødvendigt at reducere lugtemissionen fra de overdækkede primærtanke og sidekanaler. I forbindelse med den varme sommer har der været lugtgener i området ved renseanlæg Damhusåen, og en borger i pågældende område har rettet henvendelse til Hvidovre Kommune og renseanlægget. En gennemgang af renseanlægget viste, at der ikke var særlige lugtgener på anlæggets område.

14 Lynettefællesskabet I/S Årsberetning

Årsberetning Administration og personale Ny direktør Den 1. oktober 26 tiltrådte Torben Knudsen som ny direktør for Lynettefællesskabet I/S. Torben Knudsen afløste Kaare Halse, der gik på pension den 1. april 26. Tid på opgaver Lynettefællesskabet har valgt, at tidsforbrug på arbejdsopgaver skal registreres med virkning fra 1. april 27. Vedligeholdelsessystemet LOGIHOLD anvendes til registrering af tidsforbrug, og i 26 har en arbejdsgruppe nedsat af samarbejdsudvalget afklaret og fastlagt rammerne for registreringen. Tilpasning af vedligeholdelsessystemet er implementeret. Uddannelse I 26 har medarbejdere været på en række kurser inden for teknik og personlig udvikling. Det har bl.a. meget andet drejet sig om: Ledelse Maskinteknik og betjening Arbejdsmiljø ATEX Truck-certifikat Biologisk forsforfjernelse Drift af forbrændingsanlæg El-arbejde under spænding Diverse tekniske kurser 15 Medarbejder-pc og -bredbånd Lynettefællesskabet har som et led i et generelt kompetenceløft tilbudt alle ansatte medarbejderbredbånd og medarbejder-pc. Der har været en pæn tilslutning til de to ordninger. Udstyr og bredbåndsforbindelser er leveret i 1. kvartal 27. Frugtordning I 26 blev det besluttet at tilbyde gratis frugt til medarbejderne. Ordningen har været en stor succes. Kolleganetværk Lynettefællesskabet har et kolleganetværk, der består af 16 personer, som repræsenterer alle dele af virksomheden. Netværkspersonerne uddannes løbende i samtale med kolleger og i at håndtere svære situationer. Herudover har Lynettefællesskabet tilknyttet en professionel rådgiver, som kan yde hjælp mod ethvert problem, der er krisedannende. Der er desuden afholdt internt medarbejderkursus med følgende indhold: Lynettefællesskabets visioner og holdninger Renseanlæggenes processer Driftsorganisationen Samarbejdsorganisationen Sikkerhedsorganisationen I VUC-regi (Voksenuddannelse) er der blevet undervist i grundlæggende brug af pc. Lærlinge og praktikanter Værkstedet på renseanlæg Lynetten har fortsat haft to smedelærlinge under uddannelse, og en maskinmesterelev har afsluttet sin værkstedspraktik. I driftslaboratoriet har to laborantelever afsluttet deres praktik. Herudover har en studerende fra Frankrig gennemført et projekt om biologisk fosforfjernelse, og en ledig har været i jobtræning. Administrationsafdelingen er i 26 godkendt til at uddanne kontorelever. Lønsystem I november måned 25 overtog Kommunedata opgaven med lønanvisning fra Accenture. Overgangen til en ny lønanviser er forløbet problemfrit. Benchmarking Samarbejdet med DANVA og samarbejdet mellem store renseanlæg i Danmark (SMS) er fortsat. I SMS deltager Aalborg, Århus, Randers, Odense, Esbjerg, Spildevandscenter Avedøre og Lynettefællesskabet.

Organisation Direktion Direktør Torben Knudsen Vicedirektør Jens Winther Teknisk sekretariat Projektchef Alice Saabye Sikkerhedskoordinator Albert Dam Administration Adm. chef Søren Jensen Drift Driftschef Jens Winther Miljø- og udvikling Miljøchef Kim Rindel Renseanlæg Lynetten Driftsleder Hans Jørgen Olsen Driftservice Forvalter Thommy Ploug Renseanlæg Damhusåen Driftsleder Karsten Eliasson Bemandingsoversigt Ansatte i gennemsnit Budget 25 26 26 Ledelse og administration 11 11 12 Miljø- og udviklingsafdeling 1 8 1 Drift- og vedligeholdelse 118 118 117 Renseanlæg Lynetten 13 14 12 Vandbehandling 9 9 9 Slambehandling 27 26 25 Vedligeholdelse 28 29 28 Driftservice 39 4 4 Renseanlæg Damhusåen 15 14 15 I alt 139 137 139 Fraværsstatistik Fraværsdage i alt* 2.869 2.277 2.781 2.678 2.599 Fraværsdage pr. ansat 2,6 16,2 2,1 19,3 18,9 Sygedage i alt 2.84 2.527 2.467 2.41 Sygdom af kortere varighed pr. ansat 1,4 1,7 9,6 8,8 Sygdom af længere varighed pr. ansat 4,5 7,6 8,1 8,7 Fraværsdage pga. tilskadekomst pr. ansat,3,9,6,5 Øvrige fraværsdage pr. ansat 1,1 1,,9,8 * Opgørelsen er ikke korrigeret for sygefravær registreret på lør-, søn- og helligdage. Fra 23 er opgørelsesmetoden ændret. Ligeledes er definitionen på sygefravær af længere varighed ændret fra 29 dage til 15 dage. 16 Lynettefællesskabet I/S Årsberetning

17 Interessentkommunerne indbetaler driftsog anlægsbidrag til Lynettefællesskabet efter fordelingsnøgler fastsat af bestyrelsen. Alle nyanlæg er finansieret uden låntagning, idet udgifterne dækkes af intressenternes kvartalsvise indbetalinger. Drift 25 København 68, % Lyngby-Taarbæk,3 % Frederiksberg 11,7 % Gentofte 8,5 % Gladsaxe 4,2 % Rødovre 2,4 % Hvidovre 4, % Herlev,9 % Drift 26 København 68,6 % Lyngby-Taarbæk,3 % Frederiksberg 11,7 % Økonomi Driftsvirksomhed Endeligt 25 Foreløbigt 26 Indtægter Bidrag fra interessenter 174.3. 179.6. Renter 8. 1.3. Øvrige indtægter 6.7. 6.7. Indtægter i alt 181.8. 187.6. Udgifter Lønninger 6.2. 56.9. Driftsmidler 34.7. 3.5. Afgifter 44.1. 4.2. Engangsudgifter 1.8. Drift og vedligehold 47.3. 51.9. Udgifter i alt 186.3. 181.3. Driftsvirksomhed netto -4.5. 6.3. Anlægsinvesteringer Indtægter 7.5. 25.1. Udgifter 67.6. 25.3. Gladsaxe 4,4 % Rødovre 2,5 % Hvidovre 4,1 % Herlev,9 % København 67,5 % Driftsudgifterne med fradrag af indtægter fra driftssærbidrag fordeles efter kommunernes vandforbrug. Kommunernes andele er omregnet til procentandele. Forskellen i de to opgørelser afspejler ændringer i vandforbrug og særbidrag. Driftssærbidrag er et bidrag, der betales for rensningen af særligt forurenet spildevand. Dvs. spildevand der er mere forurenet end almindeligt spildevand. Øvrige investeringer Gentofte 8,5 % Lyngby-Taarbæk,3 % Frederiksberg 11,9 % Anlægsinvesteringer netto 2.9. - 2. Samlet resultat drift og anlæg -1.6. 6.1. Gentofte 8,7 % Fordeling af de totale driftsudgifter 25 - % andel 26 - % andel Løn 32,3 31,4 Driftsmidler 18,6 16,8 Statsafgifter 23,7 22,2 Øvrig drift 25,4 29,6 Gladsaxe 4,2 % Rødovre 2,5 % Hvidovre 4, % Herlev,9 % Gennemsnit af de sidste 5 års driftsfordeling.

Drift og vedligehold Drift af forbrændingsanlæg Røggasrenseanlægget er i 25 blevet udbygget med genopvarmningsveksler og posefilter for primært at kunne rense for kviksølv og partikler (støv). Dette kombineret med de meget skrappe krav til indetid har krævet en stor indsats i hele indkøringsfasen i 26. Herudover er selve ovnanlægget blevet forsynet med nye styringer, og efterforbrændingskammeret er blevet udbygget og forsynet med efterbrændere for at sikre røggasserne en opholdstid på minimum to sekunder ved 85. De nye krav har også medført øget brug af efterbrændere under op- og nedkørsel af ovnen i forbindelse med driftsstop. Dette har betydet et øget energiforbrug i form af biogas og olie. En yderligere optimering af forbrændingsanlægget på energisiden har høj prioritet. Firmaet RGS 9, der har aftaget slam fra mange renseanlæg i Danmark, lukkede med kort varsel for modtagelse i oktober 26, hvilket medførte en lang række forespørgsler fra renseanlæg om forbrænding af slam på renseanlæg Lynetten. Da forbrændingsanlæggets kapacitet ikke var 1 % udnyttet, blev der truffet aftale om forbrænding af slam fra Tårnby Renseanlæg. Faciliteterne for modtagelse af slam ude fra er udbygget, idet der er etableret et nyt siloanlæg for aflæsning af slam. Genbrug af aske og sand Afsætning af aske fra forbrændingsanlægget til RGS 9 stoppede imidlertid også, og asken blev derfor deponeret i renseanlæg Lynettens eget depot. Andre alternativer for genbrug af aske undersøges løbende. Sand fra sandfangene, der tidligere er deponeret på renseanlæg Lynettens depot, er i 26 genbrugt i samarbejde med genbrugsvirksomheden NKI. Udrådning af biologisk slam Udrådningen af biologisk slam udbygges fortsat. På renseanlæg Lynetten er der gennemført flere ombygninger på rådnetankanlægget for at forbedre processen. En del problemer med tilstopninger af ristestof har betydet, at udrådningen af biologisk slam ikke er nået op på de forventede mængder. Der blev udrådnet ca. 4 %. Der vil fortsat blive arbejdet med denne problemstilling. På renseanlæg Damhusåen udrådnes biologisk slam nu 1 %, og ud over en reduktion i de afvandede slamtørstofmængder giver det en større biogasproduktion. 18 Lynettefællesskabet I/S Årsberetning

19 Kraft- og varmeproduktion For at udnytte den forøgede gasmængde optimalt blev det eksisterende gasmotoranlæg på renseanlæg Damhusåen opgraderet til større el- og varmeydelse i forbindelse med et stort eftersyn. El-ydelsen er øget med ca. 1 %, og der produceres nu ca. 4.3. kwh/år svarende til ca. 45 % af renseanlæggets el-forbrug. For at sikre motoren de bedste driftsbetingelser er der etableret gasrensning i form af et kulfilter. Varmen fra gasmotoren udnyttes til opvarmning af renseanlægget og til salg af fjernvarme. Onlinestyring På renseanlæg Damhusåen er onlinestyringen på vandbehandlingen udbygget yderligere med flere faciliteter, der sikrer driften. På renseanlæg Lynetten er der arbejdet videre med at optimere den eksisterende styring af vandbehandlingen. Specielt er der fokuseret på forbruget af fældningskemikalier, som er reduceret med ca. 8-1 %. Begge renseanlæg har opnået gode renseresultater i 26. Vedligeholdelsessystem Renseanlæg Lynettens vedligeholdelsessystem LOGIHOLD udbygges stadig. Ud over øget brug til forebyggende vedligehold er softwaren opdateret til brug for tidsregistrering på alle opgaver på renseanlæggene. Arbejdet med sammenlægning af lagre til en fælles lagerfunktion er fortsat i 26. ATEX Som følge af en ny bekendtgørelse vedrørende eksplosionsrisiko (ATEX-gennemgang) er renseanlæggene gennemanalyseret for at afdække eksplosionsfare i forbindelse med benzin/olie, gas og støv. Der udarbejdes et såkaldt eksplosionsdokument, og eventuelle tiltag, der skal forhindre eksplosion, udføres. Dette arbejde afsluttes i 27. Bekæmpelse af bjørneklo På renseanlæg Damhusåen foregår bekæmpelse af bjørneklo ved hjælp af udsætning af får. Dette har vist sig effektivt og overflødiggør manuelt arbejde. Affalds-/hjælpestoffer Modtagelse af affalds-/hjælpestoffer på renseanlæg Damhusåen til næringssaltfjernelse. Af-isningsvæske fra Kastrup Lufthavn, alkohol fra medicinalindustri og glykol fra kølesystemer har i 26 været anvendt til forbedring af kvælstoffjernelsen. Udvikling Væk med miljøskadelige stoffer Der er bevilliget INTERREG-midler (EU-pulje) til et samarbejdsprojekt i Øresundsregionen om reduktion af kilder til udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Lynettefællesskabet bidrager med pilotforsøg i samarbejde med DTU (ph.d.-projekt), målinger på renseanlæggene samt en opgradering af det eksisterende videncenter Miljøforvaltning af spildevand. Samarbejdspartnerne er Malmö Stad, Gladsaxe, Hvidovre og Helsingborg kommuner, Länstyrelsen i Skåne Län, Miljøstyrelsen og SYSAV. Undersøgelsen af omsætning af miljøfremmede stoffer på pilotanlægget er ved at være afsluttet. De foreløbige resultater viser, at den primære nedbrydning af de miljøskadelige stoffer sker i de beluftede faser på pilotanlægget. I foråret 27 udføres forsøg for at afprøve, om omsætningen kan optimeres. Der er gennemført en række målinger på renseanlæg Lynetten for at karakterisere spildevandet med hensyn til miljøog sundhedsproblematiske stoffer. Videncentret og den tilhørende hjemmeside (http://viden. lyn-is.dk) har stadig mange besøgende. Videncentret er nu ved, som led i INTERREG-projektet, at blive opgraderet, således at hjemmesiden vil være tilgængelig i en dansk og en svensk udgave. Samtidigt vil svenske brugere kunne oploade dokumenter til hjemmesiden. Hjemmesiden formidler således viden til svenske og danske kommunale miljømedarbejdere og andre med interesse i miljøforvaltning af spildevand. Anvendt kemi i slamprocesser Der er i Lynettefællesskabets del af projektet gennemført pilotforsøg med Kemiras Kemicond-proces. Testene er blevet gennemført, så det har været muligt at køre fuldskala

Måleprogram for antibiotika og antibiotikaresistens sker i Miljøgruppens regi og vil vise, om opgørelser af forbrug af antibiotika på sygehuse og i husholdningerne kan bruges til at vurdere risikoen for dannelse antibiotikaresistente bakterier bestemte steder i kloaksystemet f.eks. på renseanlæg. Samtidigt vil målinger vise den aktuelle resistensproblematiks proportion. Opgørelsen af forbruget af antibiotika blev tidligere visualiseret ved hjælp af en GIS-database. Rotteprojekt (Målinger for udvalgt spildevandparametre samt undersøgelse af antibiotikaresistens i spildevand og kloakrotter). Dette projekt er der ikke resultater fra p.t., men det går ud på at finde ud af, om man kan bekæmpe rotter mere effektivt, end man gør nu. Lynettefællesbetts miljøgruppe deltager, ved at man vil undersøge, om rotterne bærer på antibiotikaresistente bakterier, som kan overføres til dyr og mennesker. Undersøgelsen foregår ved Rigshospitalet. afvanding på centrifugerne. Ved testene kunne tørstof i det afvandede slam øges til 27-28 %, hvor det normalt har ligget på 19-2 %. Indledende test tyder på, at slammet også bliver mindre klistret og derved nemmere at pumpe. Videre forsøg vil vise, om slammets transportegenskaber kan forbedres ved processen, således at slammet er nemmere at transportere både i afvandet og tørret tilstand. Optimering af drift og kapacitet I samarbejde med Spildevandscenter Avedøre og VA-verket i Malmö Stad er igangsat et projekt finansieret af INTER- REG-midler og af den fælles udviklingspulje med Spildevandscenter Avedøre om udvidelse af behandlingskapacitet og optimering af drift af afløbssystemer og renseanlæg i Øresundsregionen. Lynettefællesskabets andel af projektet består i, at en del af renseanlæg Damhusåen vil blive drevet med hydrolyse af sekundærslammet. For egne midler gennemføres et sideløbende forsøg med styring af tilløbsmængderne. Det praktiske arbejde er først startet ultimo 26, så der endnu ingen resultater. Der vil blive opstillet matematiske modeller til generalisering af processerne, så de kan anvendes på andre anlæg. Lunds Tekniske Højskole deltager som konsulent i projektet. Medicinrester og antibiotikaresistens Arbejdet med kortlægning og vurdering af sygehusspildevand blev i sommeren 26 igangsat som følge af Lynettefællesskabets Miljøgruppes tidligere arbejde på området. Det er en uddybning af Miljøstyrelsens projekt Begrænsning af humane lægemiddelrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden, hvor Lynettefællesskabet også bidrager igennem vores fælles udviklingspulje med Spildevandscenter Avedøre. Resultaterne vil blive rapporteret i 27. Andre aktiviteter BioCrete EU-Lifeprojekt. Genbrug af slamaske i betonproduktion. Projektet forventes afsluttet i 27. Vurdering af renseteknologier DANVA-/Udviklingspuljeprojekt. Rapport er publiceret. Deltagelse i opbygning af national database over sammenhæng imellem drift og slamkarakteristika. Deltagelse forsætter i 27. Rapport Status og udviklingstendenser for styring, regulering og instrumentering af afløbssystemer og disses samspil med renseanlæg. Udviklingspuljen har finansieret. Rapport er publiceret. Notat Bakteriemodellering ved Amager Strandpark. Badevandssæson 25. Se tema. Rapport Status for arbejdsmiljø og spildevand. Se afsnittet om arbejdsmiljø og sikkerhed. Laboratorium Laboratoriet er miljø- og kvalitetscertificeret efter standarderne ISO 14.1:24 (ny standard) og ISO 91. Der er i 26 afholdt intern audit af laboratoriet, og i 27 skal certificeringen fornys. Der er for nylig taget et nyt dokumentstyringsprogram til kvalitets- og miljøstyringen i brug. Laboratoriet har deltaget i alle relevante præstationsprøvninger med godt resultat. Der er i 26 blevet udtaget og analyseret ca. 3.5 prøver på Lynettefællesskabets laboratorium. Laboratoriet vedligeholder og kalibrerer renseanlæggenes ni online næringssaltmålere, som også er omfattet af miljø- og kvalitetscertificeringen. Laboratoriet har deltaget i planlægningen og afholdelsen af Slamflokkens temadag i 26 og deltager i erfaringsgruppen for laboranter på renseanlæg Labkits. 2 Lynettefællesskabet I/S Årsberetning

21 IT Ny IT-infrastruktur I sommeren 26 blev vores gamle lokalnet sat på pension og erstattet af et moderne Ethernet-baseret lokalnet. Samtidigt blev servernes backupsystem opgraderet til at kunne udnytte mulighederne i det nye lokalnet. Dialog Samarbejdet om udviklingen af Dialog har taget fart efter, at udviklingen af Miljøinformationssystemer er overgået til Carl Bro as. Der er i 26 arbejdet med integration mellem Dialog og Office-programmerne, samtidig er der etableret muligheder for automatisk at få udført opgaver/beregninger i systemet. Spammails i stærk stigning Et stærkt stigende problem er spam (uønsket elektronisk post) og virusinficeret elektronisk post. I 26 var 9 % af de modtagne mails spam og 1 % af de modtagne mails var inficeret med virus, og kun 9 % var normale ind- og udgående mails. Besøg og information Lynettefællesskabet modtager besøgende hele året. Besøgene tilrettelægges efter de behov og ønsker, gæsterne måtte have. Vi har i 26 modtaget omkring 1.5 besøgende fra alle typer af undervisningsinstitutioner eksempelvis folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler og VUC. Informationsvirksomhedens opgave består i at give de besøgende indsigt i: Vandets kredsløb Den historiske udvikling og forbedring af miljøforholdene i det storkøbenhavnske område Processerne i et moderne renseanlæg De besøgendes egen rolle i problemer med spildevand Miljørigtig adfærd Ud over de besøgende fra uddannelsesinstitutioner har delegationer fra Rusland, Litauen, New Zealand, Serbien, Spanien, Japan, Sverige, Norge og Sydkorea besøgt renseanlæggene. Københavns Miljøfestival Lynettefællesskabet var medsponsor for festivalen, der indtil nu har været den største årlige miljøbegivenhed i hovedstadsområdet med teltpladser og aktiviteter spredt rundt i bydelene. Lynettefællesskabet deltog på Rådhuspladsen i de fire dage, festivalen varede, med informationsmateriale om miljørigtig adfærd og virksomhedens arbejde med rensning af spildevand. Vandetsvej.dk nu på nettet Hjemmesiden http://vandetsvej.dk blev færdig i slutningen af året og er dermed tilgængelig på internettet. Projektet med at skabe en undervisningshjemmeside om vandets kredsløb er gennemført af Lynettefællesskabet sammen med nogle af de største offentlige aktører inden for vandog spildevandssektoren. Hensigten er at placere hjemmesiden i DANVA-regi med initiativtagerne som styregruppe for den fremtidige drift med vedligehold og videreudvikling som væsentligste opgaver. Anlægsprojekter Optimering af ovnanlæg på renseanlæg Lynetten Arbejdet med optimering af ovndriften er fortsat i 26. Det drejer sig bl.a. om ændret styring af luftmængder og temperaturer. Dette har medført et behov for nye el-installationer, PLC-programmering samt opsætning af termofølere.

Nye siloanlæg på renseanlæg Lynetten Der er etableret to nye siloanlæg for at optimere tilførslen af slam til ovnene og sikre en mere stabil drift. Den ene silo er placeret på toppen af ovnene og skal fungere som buffersilo, der kan forsyne ovnen med slam i indtil fire timer i tilfælde af svigt af fødepumperne. Den anden er placeret under centrifugerne og erstatter en eksisterende silo, der var for lille. Den nye og større silo skal sikre en mere jævn tilførsel af afvandet slam til tørringsanlægget og hermed forbedre kvaliteten (brændværdien) af det fortørrede slam, der tilføres ovnen. Udskiftning af SRO-anlæg på renseanlæg Lynetten Arbejdet med udskiftning af de gamle understationer og renovering af de tilhørende el-tavler er fortsat i 26. Der er arbejdet med færdiggørelse af varmecentralen og med efterpumpestationen. Arbejdes afsluttes i 27. Reduktion af lugtemissioner på renseanlæg Lynetten I 26 er der etableret udsugning af luften fra overdækningen af primærtankenes afløbsfingre og fra afløbskanalerne. Luften under overdækningerne ledes til den eksisterende ventilationsskorsten. Ventilationsprojektet vil blive afsluttet i 27 med en måling af lugtemissionen fra skorstenen. Hvis lugtemissionen ikke er acceptabel, vil et projekt til rensning af ventilationsluften blive iværksat. Der er i 26 udført et vellykket forsøg med biologisk lugtrensning af luften under overdækningerne. Udskiftning af risteanlæg på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen (forprojekt) Der er påbegyndt en undersøgelse af mulighederne for at installere riste med finere spalter på begge renseanlæg. Dette gøres, dels fordi de nuværende riste står over for udskiftning og dels for at opsamle en større del af det ristegods, som giver tilstopningsproblemer på renseanlæggene. Undersøgelsen forventes afsluttet i foråret 27. 3/1 kv-transformerstation på renseanlæg Lynetten (forprojekt) Der er i 26 påbegyndt en undersøgelse af muligheder for at modernisere 3/1 kv-transformerstationen, som er renseanlæg Lynettens hovedstrømforsyning. Stationen er opbygget med to transformatorer, men der er kun én 1 kvhovedfordelingsskinne. For at sikre driftssikkerheden er der behov for at udbygge med en ekstra 1 kv-skinne og modernisere det eksisterende anlæg. Hovedfordelingsskinne og 1 kv-afgange er 35 år gamle, og det kniber med at skaffe reservedele. En renovering af transformerstationen er planlagt i 27. 22 Lynettefællesskabet I/S Årsberetning

23

TEMA: Badevandskvalitet I lighed med beregningsmodellen for badevandskvalitet i Københavns Havn har Lynettefællesskabet fået opstillet en model for renseanlæggenes udledning og deres indflydelse på badevandskvaliteten ved Amager Strandpark. Amager Strandpark åbnede for badning i forsommeren år 25, og i den forbindelse påbegyndtes den planlagte overvågning af badevandskvaliteten. Modelresultaterne viser, at den normale drift ikke giver anledning til en forringet badevandskvalitet. I forbindelse med kraftigt nedbør vil renseanlæggene lede mekanisk renset spildevand ud i Øresund, som indeholder flere bakterier end normalt renset spildevand. Disse regnaflastninger, som heldigvis er relativt sjældne og udgør 3-4 % af den samlede spildevandsmængde, påvirker badevandskvaliteten i negativ retning afhængigt af vind- og strømforhold, dog ikke i en sådan grad, at det vejledende krav er overskredet. Miljøkontrollens ugentlige målinger afslørede enkelte hændelser med forhøjede koncentrationer af indikatorbakterierne E. coli og Enterokokker, der dog ikke alle havde sammenfald med modellens beregnede værdier. De faktiske målinger lå endnu lavere, og derved vil der ikke opstå problemer med EU s eksisterende eller kommende badevandsdirektiv eller Blå Flag. E. coli-koncentrationerne overskrider til tider de (nuværende) vejledende krav til Blå Flag, men ikke i så høje koncentrationer, at Blå Flag er i fare. Escherichia coli (E. coli) forekommer vidt udbredt i tarmen hos dyr og mennesker, hvorfra de udskilles i store mængder med fæces (afføring). Smitter oftest via fækal-oralt, hvilket kan give anledning til urinvejsinfektioner, blodforgiftning, meningitis og tarminfektioner med diarré. E. coli er ikke ret stabil uden for værtsorganismen, og bakterien anvendes derfor hyppigt som indikator for frisk fækalforurening. Enterokokker udgør en del af gruppen af fækale streptokokker og forekommer som en del af normalfloraen hos mennesker og dyr. Enterokokker udviser generelt stor resistens over for udtørring, varme og andre ydre påvirkninger. Enterokokker kan forårsage infektioner i urin- og galdeveje samt sår og betændelse i hjerteklapperne (endocarditis). Bakterierne udvikler let resistens over for penicilliner. Blå Flag krav Omfatter ud over den hygiejniske kvalitet af badevandet krav til miljøindsats, information, drift, service, faciliteter og sikkerhed. Det vejledende krav på under1 E. coli/1 ml (i 95 % af målingerne) er skærpet til 1 E. coli/1 ml (kun én måling i intervallet 1-2. E. coli/1 ml i sæsonen). Ved mere end 2. E. coli/1 ml tages Blå Flag ned. Der stilles også krav til totale colibakterier og fækale streptokokker. Med baggrund i modelberegningerne blev det besluttet, at Lynettefællesskabet online sender udløbsdata og evt. aflastningsdata til DHI (Dansk Hydraulisk Institut), som kører modelberegningerne simultant, og derved gør det muligt at vurdere, om badevandskvaliteten ikke er tilfredsstillende og varsle badeforbud. I denne varslingsmodel indgår også data fra kloaksystemet, som har en række overløb til den indre havn. I øvrigt viste Miljøkontrollens målinger for badesæsonen ved Amager Strandpark i 26 ingen overskridelser af vejledende krav for E. coli til Blå Flag. I 27 vil varslingsmodellen blive udbygget med flere data og i øvrigt kontrolleret op imod de aktuelle badevandsmålinger. EU-badevandsdirektiv Badevandsdirektivet skal være implementeret i dansk lovgivning senest 24. marts 28 og indebærer, at der skal udarbejdes badevandsprofiler senest tre år efter. Badevandskvaliteten bliver vurderet på baggrund af fire badevandsæsoner. Hvis badevandet ikke opfylder tilfredsstillende kvalitet karakteriseres det ringe kvalitet og forbedres denne ikke efter fem år nedlægges permanent badeforbud. I direktivet stilles krav om inddragelse af offentligheden og information (f.eks. advarsel når forurening kan forudsiges). De nye kvalitetskrav anvender Enterokokker (185/1 ml i 95 % af målingerne) i stedet for fækale colibakterier. Kontrolgrænserne er blevet noget strengere i forhold til det vejledende krav for E. coli (5/1 ml i 95 % af målingerne). Begge gælder opfyldelse af tilfredsstillende kvalitet. 24 Lynettefællesskabet I/S Tema

25

Miljø- og arbejdsmiljødata 26 Kommentarer til miljødata Rensningen af spildevand på renseanlæg Lynetten og renseanlæg Damhusåen har i 26 været tilfredsstillende. Alle krav til de udledte koncentrationer og mængder er overholdt. Mængden af behandlet spildevand var 94 mio. m3, hvilket afspejler et år med mere nedbør end normalt. Mængden af aflastet spildevand er derfor også højere end for 25. De udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor er derfor steget i forhold til 25. Mængden af tungmetaller i det indkommende spildevand er steget i forhold til 25, dette gælder specielt for kviksølv, kobber og zink. Stigningen for kviksølv skyldes en enkelt forhøjet tilløbsmåling på renseanlæg Lynetten. I det rensede spildevand er de udledte mængder af tungemetaller steget for bly, kobber, kviksølv og zink. Der kan dog konstateres et fald i de udledte mængder af cadmium, krom og nikkel. Mængden af tungmetaller i slammet er faldet for alle målte tungmetaller. Ifølge den nye miljøgodkendelse af slambehandlingen på renseanlæg Lynetten kan tilsynsmyndigheden forlange, at der udføres målinger af støj og lugt hvert andet år. Der er ikke udført målinger af støj siden 22. I 26 er der foretaget lugtmålinger. Målingerne viser, at kravene til lugtimmissionen fra slamforbrændingen er overholdt. Lynettefællesskabet måler imidlertid ikke blot på lugtbelastningen fra forbrændingen, men også fra renseanlægget som helhed. Dette medfører en væsentlig større lugtbelastning af omgivelserne. Denne belastning er ikke acceptabel for Lynettefællesskabet, og der er derfor startet et større projekt for at reducere lugtgenerne. Forbrændingen og røggasrensningen har i 26 fungeret tilfredsstillende, idet der i forhold til 25 er udsendt mindre mængder af forurenende stoffer. Den udledte mængde af dioxin, svovldioxid, partikler, saltsyre og flussyre er faldet markant og skyldes posefilteranlægget, der blev sat i drift i slutningen af 25. Indholdet af tungmetaller i den rensede røggas er også faldet i forhold til 25. Dette gælder specielt for kviksølv, idet der er tilført en mindre mængde kviksølv til forbrændingen og dels en bedre rensning af røggassen. I forhold til 25 er mængden af slam til forbrænding steget. Dette skyldes, at der på renseanlæg Lynetten er blevet udrådnet mindre sekundærslam i forhold til 25. Alle krav ved præstationsmålingerne på røggassen er overholdt i 26. Det er relativt få overskridelser, som registreres af den automatiske målestation i skorstenen. Tilsammen udgør den værste overskridelse kun få promiller af den samlede driftstid. En del af overskridelser kan tilskrives problemer med selve målestationen, som blev taget i brug i slutningen af 25. Desuden har styringen af selve forbrændingen også givet anledning til problemer. Afløbet fra tungmetalfældningsanlægget overskrider kravværdierne til en række tungmetaller. For suspenderet stof skyldes overskridelsen udfældning af vandopløselige salte i selve analysen (vakuum ved filtrering). Kravoverskridelserne for tungmetallerne giver ikke anledning til mærkbar ekstra forurening, idet tungmetal-massestrømmene er små i forhold til udledningen fra renseanlægget. Det antages, at de opløste salte fra tungmetalfældningsanlægget ikke giver anledning til miljøproblemer. 26 Lynettefællesskabet I/S Miljø- og arbejdsmiljødata 26

27 VANDBEHANDLING Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65, 28,8 93,8 M Organisk stof i spildevand COD t/år 38.586 11.225 49.811 B BOD t/år 22.95 6.211 29.116 B Næringssalte i spildevand Fosfor t/år 59 173 682 B Kvælstof t/år 2.639 92 3.559 B Andet Flydende affald t/år 8.571 8.571 M Propylenglycol t COD/år 371 371 M Udgående strømme Organisk stof i renset spildevand COD t/år 2.343 928 3.271 B BOD t/år 66 77 143 B Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år 37 17 54 B Kvælstof t/år 342 139 481 B Aflastet primært renset spildevand Mængde * mio. m 3 /år 1,1 1,7 2,8 M Organisk stof i aflastet spildevand COD t/år 451 454 95 B BOD t/år 221 198 419 B Næringssalte i aflastet spildevand Fosfor t/år 7 7 14 B Kvælstof t/år 36 37 73 B Onlineflowmålinger Flowproportionale døgnprøver Flowproportionale døgnprøver Afvejning Årlig mængde leveret Flowproportionale døgnprøver Flowproportionale døgnprøver Onlineflowmålinger Flowproportionale prøver Flowproportionale prøver SLAMBEHANDLING Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevandsslam Slam til forbrænding t TS/år 13.97 4.315 17.412 B - heraf slam modtaget fra andre anlæg t TS/år 128-128 B Interne strømme Rejektvand retur til vandbehandling Vandmængde mio. m 3 /år 1,3 1,6 2,9 M Udgående strømme Røggas fra forbrændingsovn Røggasmængde mio. Nm 3 /år 192-192 B Kuldioxid t/år 31.483-31.483 B Svovldioxid 1.152-1.152 B Partikler 866-866 B Saltsyre 413-413 B Flussyre 38-38 B Dioxin mg/år,38 -,38 B Nødskorsten Nødudslip timer/år 4-4 M * : Nedbørsnormaliserede værdier : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M : målt B: beregnet A: anslået Onlineflowmåling og tørstofbestemmelser Afvejning og tørstofbestemmelser Onlineflowmålinger Registrering af driftstid og gennemsnitsflow 6 emissionsmålinger á 2x1 time 2 emissionsmålinger á 2x6 timer Registrering af driftstid

ENERGI Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved El MWh/år 34.58 9.2 43.78 M - heraf fra vindmøller MWh/år 4.234-4.234 M Varme MWh/år - 791 791 M Fyringsolie m 3 /år 877-877 M Indgående strømme - egen produktion Varme Biogas El fra solceller MWh/år Nm 3 /år MWh/år 37.76 5.98.4 6 6.33 2.381.2-44.9 8.361.6 6 M M M Aflæsning af målere Flowmåler Aflæsning af målere Udgående strømme Salg af fjernvarme MWh/år 26.178 1.665 27.843 M Salg af el MWh/år - 4.359 4.359 M Biogas til fakkel Nm 3 /år 26.3 57.6 317.9 B Aflæsning af målere Årlig mængde leveret Aflæsning af målere Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aflæsning af målere Registrering af driftstid og gennemsnitsflow RESSOURCER Ætsende stoffer RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Jern(III)klorid (JKL) t produkt/år 2.91 95 3.86 M NaOH (28 %) t produkt/år 589 1 59 M HCl (3 %) t produkt/år 1-1 M Ca(OH) 2, hydratkalk t produkt/år 49-49 M Lokalirriterende stoffer Aluminiumsklorid (PAX 14) t produkt/år - 913 913 M Polymerer t aktiv/år 118 74 192 M TMT 15 t produkt/år 3-3 M HOK aktivt koks t produkt/år 25-25 M Vand Drikkevand m3/år 41.775 1.63 43.45 M Transport Diesel l/år 45.117 4.22 49.139 M Benzin l/år 2.711 1.66 3.777 M Flaskegas 1.39-1.39 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aflæsning af målere Årlig mængde leveret Årlig indkøbt mængde Årlig mængde leveret AFFALD & RESTPRODUKTER Genanvendelse RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Batterier* - - - Elektronikaffald 2.9-2.9 M Grene, blade, græs, m.m. - 1.76 1.76 M Jern & metal 8.59-8.59 A Lyskilder 6 2 8 M Beton & ovnsten 131.76 46.62 178.38 M Papir 4.32-4.32 M Kabelskrot* - - - Olieaffald 1. 1. 2. M Genanvendt plast 51-51 M Aske 5.5. - 5.5. M Sand 592.72 987.4 1.58.12 M I alt til genanvendelse: 5.791.86 1.36.8 6.828.66 Forbrænding Husholdningsaffald* - - - Laboratorieaffald* - - - Maling m/u org. opløsningsmidler* - - - Olieaffald* - - - Småt brændbart 57.3 3.74 88.4 M Ristestof 29.21 286.279 495.3 M I alt til forbrænding: 266.321 317.19 583.34 Deponering Eget depot Aske (bund- og flyveaske) kg TS/år 1.597. - 1.597. M Jord (klasse 1) 5.789. - 5.789. M Eksternt depot Røggasaffald kg TS/år 113.19-113.19 M Isoleringsmateriale 1.5-1.5 M I alt til deponering: 7.5.69-7.5.69 Total affaldsproduktion 13.558.871 1.353.819 14.912.69 * : Oplysninger mangler : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M : målt B: beregnet A: anslået Afvejning Vægt anslået ud fra volumen Afvejning Afvejning Afvejning Afvejning 28 Lynettefællesskabet I/S Miljø- og arbejdsmiljødata 26

29 TUNGMETALLER Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Tungmetaller i spildevand Bly 869 33 1.199 B Cadmium 19 7 26 B Kobber 3.418 1.19 4.527 B Krom 399 193 592 B Kviksølv 66 7 73 B Nikkel 454 372 826 B Zink 18.165 6.534 24.699 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Interne strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Tungmetaller i slam Bly 737 269 1.6 B Cadmium 13 4 17 B Kobber 2.881 897 3.778 B Krom Kviksølv 23 2 89 7 319 27 B B Ugeblandeprøver af stikprøver Nikkel 174 95 269 B Zink 9.841 3.759 13.6 B Tungmetaller i rejektvand Bly 25-25 B Cadmium 1-1 B Kobber 12-12 B Krom 11-11 B Ugeblandeprøver af stikprøver Kviksølv 1-1 B Nikkel 38-38 B Zink 976-976 B Udgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Tungmetaller i spildevand 1) 2) Bly 72 25 97 B Cadmium 2 1 3 B Kobber 312 112 424 B Krom 43 18 61 B Kviksølv 6 12 18 B Nikkel 262 143 45 B Zink 4.4 1.398 5.438 B Tungmetaller i røggas Arsen,7 -,7 B Bly,5 -,5 B Cadmium,3 -,3 B Kobber,5 -,5 B Krom,4 -,4 B Kviksølv 2,7-2,7 B Mangan 1,9-1,9 B Nikkel,7 -,7 B Tungmetaller i aske Bly 1.244-1.244 B Cadmium 56-56 B Kobber 3.646-3.646 B Krom 238-238 B Kviksølv 2-2 B Nikkel 273-273 B Zink 14.718-14.718 B Tungmetalfældningsanlæg, slam Bly,6 -,6 B Cadmium,1 -,1 B Kobber,1 -,1 B Krom,98 -,98 B Kviksølv,12 -,12 B Nikkel 3,86-3,86 B Zink,64 -,64 B 1) : Inkl. bidrag fra aflastet spildevand 2) : Ekskl. bidrag fra aflastet spildevand : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M : målt B: beregnet A: anslået 14-dages flowproportionale døgnprøver 6 emissionsmålinger á 2x1 time 5-dages blandeprøver hver 8. uge Blandeprøver af stikprøver fra hver afhændet enhed

VANDBEHANDLING mio.m 3 /år Tilløb og aflastning af spildevand 1 8 14 86 91 8 94 6 4 2 4,1 2,2 2,8 1,6 3,1 mm/år 792 Nedbør 7 73 684 6 588 5 514 4 3 2 1 t /år Organisk stof COD t COD/år Kulstofdosering 5. 4. 4.1 45.4 44.28 51.28 49.811 35 3 371 3. 25 2 237 2. 15 1. 3.47 2.84 2.995 3.45 4.176 1 5 92 78 9 t/år 3.5 3.3 3. 3.54 3.44 3.61 3.559 Kvælstof 3. 25. t /år 26.4 26.73 32.92 Organisk stof BOD 29.116 2.5 2. 2. 1.5 1. 5 56 455 575 447 554 15. 1. 5. 15.97 385 51 595 435 562 t/år 1. 8. 6. 1.82 8.4 8.891 Flydende affald fra sugevogne 7.441 8.571 t /år 7 6 5 4 66 71 7 71 682 Fosfor 4. 3 2. 2 1 94 72 67 5 68 På figurerne for organisk stof, kvælstof og fosfor er vist mængderne i tilløb og afløb 3 Lynettefællesskabet I/S Miljø- og arbejdsmiljødata 26

31 SLAMBEHANDLING t TS / år 2. 19.678 18.25 18.463 16.441 Slam til forbrænding 17.412 15. 1. 5. mio. m 3 /år Rejektvand fra slambehandling 4, 3,5 3, 3,1 3, 2,7 3 2,5 2, 1,5 1,4 1,,5 mio. m 3 /år Røggasmængde mg/år Røggassens indhold af dioxin 4 35 3 25 2 15 1 5 38 31 253 245 192 5 4 3 2 1 4,2 2,5 1,3 1,1,38 timer/år 1 Nødudslip af urenset røggas 9 3. 296. Røggassens indhold af SO 2 Partikler 8 6 4 6 7 7 4 25. 2. 15. 1. 16. 8. 2 5. 46. 35. 21.8 7.8 6.6 1,152 866 t /år 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. Røggassens indhold af CO 2 3.4 31.483 28.9 28.2 26.5 Røggassens indhold af HCI HF 2.5 2.36 2. 1.5 1.47 1.21 1.1 1. 5 413 19 15 13 12 38

ENERGI MWh/år 5. 4.944 4. 4.818 41.621 El-forbrug 43.37 og -produktion 43.78 MWh/år 5. 4. Varmeforbrug Varmeproduktion 48.13 44.214 45.8 45.35 44.9 3. 3. 2. 2. 15.319 17.184 16.295 17.73 16,247 1. 3.986 4. 3.976 4.313 4.359 1. Nm 3 /år Biogasproduktion og Afbrænding i fakkel 8.. 8.361.6 7.43.996 6.997.8 6.838. 6.. 6.63.5 m 3 /år 1.5 1.2 9 1.439 972 1.338 Olieforbrug 877 4.. 2.. 6 3 54 RESSOURCER 5. 4. 3. 2. t /år 4.184 137.7 23.2 59.7 395.8 317.9 4.499 4.45 Forbrug af fældningskemikalier JKL PAX 14 Total aktivstof i kemikalier 4.86 3.86 m3 /år 5. 4. 3. 2. Drikkevand (vandforbrug) 44.431 43.45 37.963 38.211 35.644 1. 639 536 557 566 614 56 423 593 913 517 1. t aktiv /år 2 15 14 155 169 154 Polymerforbrug 192 25. 2. Forbrug af NaOH (t/år) HCI () TMT15 () 22.55 1 15. 5 RESTPRODUKTER Aske t TS/år Røggasaffald 12. 113.19 1. 5. 2. t/år 599 7.245 4.4 1.3 7.245 3.3 986 2.2 681 1.6 4.7 3. 591. Sand Ristestof 1. 8. 6. 1.5 1. 1.596 1.16 1.199 1.69 1.58 4. 2. 15.88 5.624 3.487 5.117 3.8 5.855 6.238 2.416 6.647 5. 454 516 355 392 495 32 Lynettefællesskabet I/S Miljø- og arbejdsmiljødata 26

33 TUNGMETALLER, VANDBEHANDLING Bly 2. 1.76 1.5 1.31 1.28 1.15 1.199 1. 5 25 1 85 97 11 Krom 8 7 6 66 592 52 52 52 5 4 33 3 2 25 135 16 1 61 Cadmium Kobber 35 3 25 2 15 1 5 34 33 1 13 21 21 7 5 26 3 6. 5. 4. 3. 2. 1. 5.15 43 4.3 4.1 4.1 21 255 19 4.527 424 Kviksølv 8 7 6 63 55 73 5 4 42 45 3 2 1 13 9 12 12 18 1.5 Nikkel 1.2 9. 6. 1.21 69 96 1.16 6 57 65 826 43 45 3. 25. 23.4 23.7 24.699 Zink 2. 19.3 2.3 15. 1. 5. 7.6 4.9 5.2 3.76 5.438 På figurerne er vist mængderne i tilløb og afløb

TUNGMETALLER, SLAMBEHANDLING 5. 4. 4.4 Bly 3. 2. 1. 2.15 1.83 1.69 2.2 1.79 1.341.3 1.244 1.6 15 12 14 Cadmium 9 6 3 33 65 27 27 45 18 35 17 56 49 5 43 47 44 Krom 4 3 2 19 21 34 25 319 238 1 6. 5.2 5.2 5. 4. 3.1 3.2 3. 2. 1. 6. 3.6 4.9 3. Kobber 3.778 3.646 8 7 6 5 4 3 2 1 51 49 25 31 62 44 48 Nikkel 29 269 273 Kviksølv 6 56 5 48 42 39 4 3 27 2 1 1 2 3 2 25. 2. 15. 1. 5. 16.8 1.1 18.7 17.5 2.3 11.6 16.1 1.5 14.718 13.6 Zink 34 På figurerne er vist mængderne i afvandet slam og aske Lynettefællesskabet I/S Miljø- og arbejdsmiljødata 26

35 TUNGMETALLER, RØGGASBEHANDLING 25 25 Bly 4 4 Kviksølv 2 15 1 5 8 4 2 2 1 1 1 35 3 25 2 15 1 5 3 26 25 11 4 3 2 3 2, 2 Cadmium 12 11 Nikkel 1,5 1,,5 1 1 1 1 1 8 6 4 2 7 4 4 3 3 3 2 1 1 15 12 13 Kobber 12 1 1 12 Arsen og mangan i røggassen 9 6 3 4 4 2 2 1 8 6 4 2 5 4 3 3 3 2 2 1 4 39 Zink 35 3 25 2 15 1 5 7 5 2 6 5 5 6 Krom 4 3 3 2 2 2 1 1 1 1 1 På figurerne er vist mængderne i røggas og tungmetalfældningsanlæg, slam

Arbejdsmiljødata for 22-26 I 26 var antallet af registrerede arbejdsskader 11, hvilket er det samme som i 25. Antallet af fraværsdage på grund af arbejdsskader er dog faldet med 12 % for samme periode. Som noget nyt har sikkerhedsudvalget besluttet at behandle tæt på uheld på lige fod med arbejdsulykker. Forskellen er kun, at tæt på uheld ikke har medført fravær, og derfor ikke pr. definition skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Dette tiltag skal være med til at sætte fokus på arbejdsulykker og herved bevirke, at antallet af arbejdsulykker i de kommende år bliver reduceret. Registrerede arbejdsskader Arbejdsskader i alt 8 11 24 11 11 Tæt på uheld 5 Dødsulykker 1* Fraværsdage pga. arbejdsskader 26 44 122 84 74 Fravær pr. ansat pga. arbejdsskader,19,3,88,6,5 * Den anførte dødsulykke er forårsaget ved, at en ansat kørte galt i en tjenestebil på vej hjem fra arbejde. Der er i 26 registreret fire nye APV er, og en APV-handlingsplan er afsluttet. De 14 uafsluttede handlingsplaner omhandler bl.a.: ventilation og indeklima forhold vedrørende kemikalieanlæg transport af slam og aske tunge løft Arbejdspladsvurderinger (APV) Nye APV er 31 1 4 Afsluttede APV er 11 27 8 1 Ikke-afsluttede APV er i alt 14 18 18 11 14 Arbejdspladsvurderingen i virksomheden skal revideres hvert 3. år. I 27 vil sikkerhedsorganisationen således gennemføre en fornyet kortlægning. Det vil i praksis sige, at alle Kravoverholdelse Udledning med spildevand Lynettefællesskabets egenkontrol af spildevandet, der udledes til Øresund, omfatter målinger af kvælstof, fosfor, BOD, COD og mængden af aflastet spildevand. Der tages flowproportionale døgnprøver, som opsamles og analyseres hver 14. dag. arbejdsområder og processer vurderes på ny for at afdække evt. nye arbejdsmiljøproblemer. Fremover vil sygefraværet ligeledes indgå i arbejdspladsvurderingen. Analyserne for næringssalte og organisk stof foretages af et akkrediteret laboratorium. Måling af aflastede mængder spildevand foretages af Lynettefællesskabet ved daglige onlineflowmålinger. Resultaterne af spildevandsmålingerne ses i tabellen herunder. Udledte koncentrationer og mængder i det biologisk rensede spildevand og aflastede mængder spildevand Parameter Enhed RL RD Kravværdi Krav overholdt? Koncentrationer Kvælstof, N mg/l 5,4 5,4 8/8 Ja/ja Fosfor, P mg/l,6,7 1,5/1,5 Ja/ja Organisk stof, BOD mg/l 1, 3, 15/15 Ja/ja Organisk stof, COD mg/l 37 36 75/75 Ja/ja Udledte mængder Kvælstof, N t/år 342 139 64/32 Ja/ja Fosfor, P t/år 37 17 12/6 Ja/ja Organisk stof, BOD t/år 66 77 1.2/6 Ja/ja Organisk stof, COD t/år 2.343 928 6./3. Ja/ja Aflastede mængder * mio. m 3 /år 1,1 1,7 2,5/3, Ja/ja *: Nedbørsnormaliserede værdier 36 Lynettefællesskabet I/S Miljø- og arbejdsmiljødata 26

37 Røggasemissioner Parametrene omfattet af egenkontrollen af røggasemissionen fra slamforbrændingen ses i tabellen herunder. Målingerne foretages af et akkrediteret laboratorium, og der foretages seks årlige emissionsmålinger á 2x1 time. Emissionen af dioxin måles to gange om året á 2x6 timer. Beregningen af røggassens indhold af tabellens parametre, med undtagelse af dioxin, er baseret på Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1993, om begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg. Kravoverholdelse for måling på automatisk målestation Røggasemissioner fra slambehandlingsanlægget på renseanlæg Lynetten Parametre Enhed RL Kravværdi Midlingstid Krav overholdt? Partikler Antal døgnværdier 2 døgn (kontinuert) Nej, over 1 mg/nm 3 kan skyldes bl.a. en periode i januar, hvor målere ikke fungerede, og en meget lille overskridelse i marts Partikler Partikler Svovldioxid, SO 2 Svovldioxid, SO 2 Svovldioxid, SO 2 NO x beregnet som NO 2 NO x beregnet som NO 2 NO x beregnet som NO 2 Total organisk Carbon - TOC Total organisk Carbon - TOC Total organisk Carbon - TOC Kulmonoxid, CO Kulmonoxid, CO Kulmonoxid, CO Antal ½-times værdier over 3 mg/nm 3 Pct. ½-times værdier under 1 mg/nm 3 Antal døgnværdier over 5 mg/nm 3 Antal ½-times værdier over 2 mg/nm 3 Pct. ½-times værdier under 5 mg/nm 3 Antal døgnværdier over 2 mg/nm 3 Antal ½-times værdier over 4 mg/nm 3 Pct. ½-times værdier under 2 mg/nm 3 Antal døgnværdier over 1 mg/nm 3 Antal ½-times værdier over 2 mg/nm 3 Pct. ½-times værdier under 1 mg/nm 3 Antal døgnværdier over 5 mg/nm 3 Antal ½-times værdier over 1 mg/nm 3 Pct. ½-times værdier under 15 mg/nm 3 7 1 1 6 37 95 1 2 97 97 97 97 95 ½-time (alle) ½-time (97 % af alle (år)) døgn (kontinuert) ½-time (alle) ½-time (97 % af alle (år)) døgn (kontinuert) ½-time (alle) ½-time (97 % af alle (år)) døgn (kontinuert) ½-time (alle) ½-time (97 % af alle (år)) døgn (kontinuert) ½-time (alle) ½-time (95 % af alle (år)) Nej, skyldes en periode i januar, hvor måleren ikke fungerede. Altså ingen reel overskridelse Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej, skyldes formentlig kortvarige opstartsproblemer Ja Kravoverholdelse præstationsmåling Røggasemissioner fra slambehandlingsanlægget på renseanlæg Lynetten Parametre Enhed RL Kravværdi Midlingstid Krav overholdt? Saltsyre Flussyre Hg Cd+Ti Sb+As+Pb+Gr+Cu+Mn+Ni+V Lattergas N 2 O mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 mg/nm 3 < 2 <,2,1 <,2,1 3 1 1,5,5,5 5 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Kravværdi fra miljøgodkendelse Kravværdi fra miljøgodkendelse Kravværdi fra miljøgodkendelse Kravværdi fra miljøgodkendelse Kravværdi fra miljøgodkendelse Dioxin ng/nm 3,2,1 Ja Kravværdi fra luftvejledning ikke i miljøgodkendelse PAH mg/nm 3 7 5. Ja Kravværdi fra luftvejledning ikke i miljøgodkendelse

Afløb fra tungmetalfældningsanlægget på renseanlæg Lynetten Afløb fra tungmetalfældningsanlægget ledes retur til renseanlægget sammen med rejektvand fra slamafvandingen. I miljøgodkendelsen er der krav om mindst fire årlige prøver. I 26 er der udtaget flere prøver på grund af indkøringsvanskeligheder af fældningsanlægget. Der er ikke målt for furaner og dioxiner på grund af ovennævnte problemer. Parameter Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Cadmium (Cd) µg/l 11 2 Ja Krom (Cr) µg/l 64 3 Nej Kobber (Cu) µg/l 19 3 Ja Kviksølv (Hg) µg/l 115 3 Nej Nikkel (Ni) µg/l 6.29 5 Nej Bly (Pb) µg/l 11 1 Ja Zink (Zn) µg/l 455 1. Ja Arsen (As) µg/l 52 5 Nej Thallium (Tl) µg/l 2 3 Ja Suspenderet stof (SS) mg/l 1.35 3 Nej Målinger af støj og lugt Miljøkontrollen kan hvert andet år forlange, at Lynettefællesskabet skal foretage målinger af støj og lugt fra renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, men frekvensen af målingerne er typisk en gang hvert andet år. Der er ikke foretaget støjmålinger siden 22. I 26 er der foretaget lugtmålinger. Tabellerne herunder viser resultaterne fra støj- og lugtmålingerne. Støjmålinger (22) Målested Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Refshalevej, 42 m fra skel Dag / aften / nat db 35 / 35 / 35 6 / 6 / 6 Ja / ja / ja Langelinie, 99 m fra skel Dag / aften / nat db 35 / 35 / 35 55 / 45 / 4 Ja / ja / ja Renseanlæg Lynettens skel Vest: Dag / aften / nat db 48 / 47 / 47 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Syd: Dag / aften / nat db 52 / 52 / 52 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Nord: Dag / aften / nat db 51 / 51 / 51 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Som det fremgår af tabellen herunder, er kravene til lugtimmissionen fra slamforbrændingen overholdt. Lynettefællesskabet måler imidlertid ikke blot på lugtbelastningen fra forbrændingen, men også fra renseanlægget som helhed. Dette medfører en væsentlig større lugtbelastning af omgivelserne, jf. tabellen. Denne belastning er ikke acceptabel for Lynettefællesskabet, og der er derfor startet et større projekt for at reducere lugtgenerne fra især primærtankanlægget, jf. afsnittet Drift og vedligehold. Lugtmålinger (26) Lugtkilde Enhed* RL** Kravværdi Krav overholdt? Slamforbrænding 1,5 m over jorden LE/m 3 1 8 Ja 1 m over jorden LE/m 3 3 8 Ja Hele renseanlægget 1,5 m over jorden LE/m 3 27 - - 1 m over jorden LE/m 3 2 - -- * Lugtenheder (LE). ** Lugtimmissionen i omgivelserne 7 m fra anlæggets midte er beregnet ud fra lugtmålinger på selve renseanlægget. 38 Lynettefællesskabet I/S Miljø- og arbejdsmiljødata 26

39 Produktion J& R Frydenberg A/S Layout Foto Suzanne Fog v/ J& R Frydenberg A/S Susanne Mertz, Allan Larsen & Alexander Fog

Lynettefællesskabet I/S