Scenarier for fremtidens landbrug



Relaterede dokumenter
Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Bioøkonomiens fremtidige rammer - Nationale tiltag for at fremme bioøkonomien. Ved enhedschef Morten Blom Andersen NaturErhvervstyrelsen 8. okt.

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Muligheder for et drivhusgasneutralt

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Erhvervs- og Turistpolitik

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Er der penge i halmen?

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Matrixbrug en ny samarbejdsform for landmænd. Niels Nørskov, Markedschef, Økologi

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 266 Offentligt EN DANSK ELITE VIRKSOMHED

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Udkast til en dansk klimalov

HOLDNINGER TIL JAGT OG UDSÆTNING AF FUGLEVILDT HVEM ER FOR, OG HVEM ER IMOD?

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Velkommen til LD medlemsmøde

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Transkript:

Scenarier for fremtidens landbrug Af Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DK-8830 Tjele, Danmark. Kontakt: tommy.dalgaard@agro.au.dk Tema 76: På sporet af fremtidens landbrug. Plantekongres 15/4 2016 14:40-15:25.

Landbrugslandskabet Fra bogen om Fremtiden Aarhus Universitetsforlag 2013

Alsidighed på forskellig skala

Er det sådan en hvedemark skal se ud? 1. Ja 2. Nej 0% 0% Ja Nej

Hvorfor? Scenarier for Fremtidens Landbrug: www.fremtidenslandbrug.dk Det bæredygtige landbrug? Hvad er bæredygtighed? Brug for politiske pejlemærker for landbrugets udvikling

Hvordan? Tværfaglig / holistisk tilgang: Miljø vand, luft Klima Natur og biodiv. Jord, frugtbarhed Samfundsøkonomi, beskæftigelse Driftsøkonomi Afgrænsning: o Globale forhold ikke dækket fuldt ud o Dyrevelfærd o M.m.

GRØN VÆKST Generel lav forurening og klimabelastning Vækstmuligheder fastholdes Effektiv håndtering af næringsstoffer Reduktion i udledning af drivhusgasser Reduktion i brugen af pesticider

Det Biobaserede samfund Specialiseret produktion: Fødevarer & råvarer til energi og fornybare materialer Høj produktion af biomasse & energiafgrøder Højteknologisk udnyttelse af biomasse Maksimal recirkulation af næringsstoffer Udfasning af fossil energi Mere græs!

By og land Økologisk kredsløbslandbrug til sikring af miljø, klima og lokale, højværdi fødevarer Fokus på public goods Landdistriktsudvikling Lokal forarbejdning Lokal afsætning Transparens i fødevareproduktion Flere små brug og gårdbutikker

En rig natur Biologisk mangfoldighed Naturparker og adskilt intensivt landbrug Øge biodiversiteten Øge arealet med lysåben natur Sammenhæng i naturen

Vælg dit favoritscenario!

Vælg dit favoritscenario! 1. Scenarie 1 2. Scenarie 2 3. Scenarie 3 4. Scenarie 4 25% 25% 25% 25% 1. 2. 3. 4.

Multikriterie-analyse 0,9_High Nature Value (HNV) indeks Biodiversitet 0,1_Markstørrelse (omdriftsarealer) 0,15_Økologi 0,15_Dyretæthed (DE/ha) Vandmiljø 0,15_Retentionskapacitet 0,15_Omdriftsareal Score Jordfrugtbarhed Klima Driftsøkonomi og beskæftigelse 0,15_Tørv i omdrift 0,25_Reduktionskrav fra vandplan 0,25_Dyretæthed (DE/ha) 0,75_Dexterindeks 0,25_Drøvtyggere 0,25_Dyretæthed (DE/ha) 0,25_Omdriftsareal 0,25_Tørv i omdrift 0,75_Jordrente 0,25_Beskæftigelse

Biodiversitet Høj Lav

Risiko for vandmiljøet * * *) OBS: Baseret på de gamle kort for retentionskapacitet og reduktionskrav

Risiko for jordfrugtbarhed

Vægtning i scenarierne Biodiversitet 0,50 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 Økonomi 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Vandmiljø Reference - basisår 2011 Scenarie 1: Grøn vækst Scenarie 2: By og land Scenarie 3: Biobaseret samfund Scenarie 4: En rig natur Klima Jordfrugtbarhed

Synergi mellem scenarier

Lokale workshops www.dnmark.org

Løsningsscenarier 1. Nye produktionskæder med en mere effektiv ressourceudnyttelse og recirkulering (Biogas, bioraf., månestald osv.) 2. Geografiske målrettede tiltag baseret på lokalt tilpasset management og planlægning (geografisk differentieret arealanvendelse) 3. Nye forbrugsmønstre, der fører hen mod ændret arealanvendelse og næringsstof-kredsløb (økologi, kødforbrug, lokale varer)

Geografisk placering afgørende Eksempel: Det biobaserede samfund. Ny biomasseproduktion

Geografisk placering afgørende A. Foretrækkes centrale B. Foretrækkes decentrale 50% 50% Ny biomasseproduktion A. B.

Synergi med husdyrbrug Specialiseret kvægbrug

Synergi med husdyrbrug Specialiseret svinebrug

Synergi med husdyrbrug? Specialiseret plantebrug

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Areal (mio. ha) En bæredygtig udvikling? 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov Ledigt areal til øvrig biomasseproduktion Kilde: Env. Pollution vol. 159 (2011)

Fremtidens landbrug som central aktør Fra bogen om Fremtiden Aarhus Universitetsforlag 2013

www.dnmark.org