MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn

MÅNEDENS ARTIKEL Marts 2014 MERE END MURSTEN - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn Af: Camilla Adler Jensen, etnolog, tidligere projektansat på Museum Lolland-Falster Bygninger er meget mere end mursten. De har også været ramme om beboernes liv med alt, hvad det inkluderer af hverdag og fest. Her er det bryllup i 1960 i den netop færdigbyggede murermestervilla, der lå på Færgevej 23. Foto leveret af Nora Anny Eriksen. Arkæologer er i fuld gang med at grave og undersøge området øst for Rødbyhavn forud for anlæggelsen af den faste forbindelse til Tyskland. Dem har de fleste, der har været i området enten set eller i hvert fald hørt om. Mindre tydeligt har det været, at museets historikere og etnologer også laver undersøgelser i området. Undersøgelserne foregår nemlig meget af tiden indendørs med kamera, målestok og diktafon som de vigtigste redskaber. Siden begyndelsen af 2012 har Museum Lolland- Falster dokumenteret ejendomme øst for Rødbyhavn, som skal rives ned for at gøre plads til den faste forbindelse. Undersøgelsen er en samtids-historisk undersøgelse, som undersøger de store forandringer i både det fysiske og mentale landskab. Undersøgelsen sætter områdets nyeste historie i sammenhæng med den generelle kultur- og udviklingshistorie. Historiske, etnologiske og bygningshistoriske metoder Undersøgelsen bygger på en blanding af bygningshistoriske, historiske og etnologiske metoder. Bygningshistoriske metoder tages i brug, når ejendommens bygninger opmåles til at lave plantegninger, når bygningerne fotodokumenteres både ude og indefra, og der foretages undersøgelser med hammer, mejsel og paletskraber for at undersøge byggematerialer og husenes ofte mange lag tapeter og maling. Historiske metoder bruges, når ejendommens historie skal blotlægges så langt tilbage som muligt. Arkivalier som folketællinger, kirkebøger og tinglysningsbøger er guldgruber, når det gælder om ikke bare at sætte et årstal på ejendommen, men også at give det bedst mulige billede af ejendommens beboere gennem tiden. Kort, såsom matrikelkort, der går flere hundrede år til

Strandholmsvej 3 Hele ejendommen bliver fotograferet, opmålt og beskrevet ved dokumentationen. Her er det en del af staldbygningen på Strandholmsvej 3 i sommeren 2013, med den typiske lollandske trempelkonstruktion i træ oven på murværket. bage er også uvurderlige kilder til viden om, fx hvor meget jord der har været til en ejendom. Samtidig fortæller kortene om forandringerne i områdets kulturlandskab gennem historien. Etnologiske metoder anvendes, når der laves interviews med ejendommens beboere eller andre, der har viden om ejendommen. Målet har været at interviewe ejendommens sidste ejer, men det har ikke altid været muligt. Derfor har museet interviewet et bredt persongalleri af rødbyhavnere, der er opvokset på ejendommene, eller andre som fx har været nabo til pågældende ejendom. De oftest lange interviews giver værdifulde oplysninger og sætter liv i de forladte ejendomme, som museet kommer ud til. Kontakterne har museet fået bl.a. via Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv, der kender lokalområdet ud og ind. Omkring 200 private fotos er blevet indsamlet som en vigtig kilde til ejendommenes og områdets historie. Fotos kan sende beskueren på en tidsrejse og vise det levede liv, der har været i bygningerne. Som fotoet herunder, der er taget i 1920erne på ejendommen, der lå på Gl. Badevej 1, hvor den lokale fiskehandler Christian Jørgensen boede med sin familie. Den ældste datter Grethe Hasemann, til højre for midten, har fortalt museet om ejendommen og sin barndom i området. Beboerne på den nu nedrevne ejendom på Gl. Badevej 1 omkring midten af 1920erne. Christian Jørgensen (bagerst) gav den lille gård kaldenavnet Flynderborg efter sit bierhverv som lokal fiskehandler. Foto leveret af Grethe Hasemann. Husmænd, gårdmænd, karle og piger Indtil omkring midten af 1800-tallet var bebyggelsen på Rødby Mark og Rødby Fæland, hvor ejendommene, som museet har dokumenteret, lå, meget sparsom. Østersøen som nabo gjorde, at området tættest ved havet lå hen som overdrev. Området blev kaldt for fæland, og her græssede Rødbys køer. Oven i faren for oversvømmelse af det salte havvand fra Østersøen gjorde et forgrenet net af åer og vådområder opdyrkning af området endnu mere vanskeligt. Omkring midten af 1800-tallet blev området møjsommeligt inddæmmet, drænet og efterhånden bebygget. Samtidig blev gårde fra Rødby flyttet ud på byens tidligere fællesmarker, der blev kaldet Rødby Mark. Efterhånden kom området til at danne rammen om livet for gårdmænd og husmænd med deres familier, karle og piger, sæsonarbejdere på den store gård Strandholms polakkasserne og mange flere. Alle disse menne-sker byggede selv gårde eller huse eller satte på forskellig vis deres præg på de mange ejendomme i området. De ni ejendomme, som Museum Lolland-Falster har dokumenteret indtil nu, er en bred vifte af ejendomme - fra mellemstore gårde til husmandssteder samt en tidstypisk murermestervilla fra efterkrigstiden. En af ejendommene er gården Kragø, som er en mellemstor gård i området. I 1837 blev gården udflyttet fra Rødby til Rødby Mark, hvor den kom til at ligge som en ø omkranset af opdyrkede marker. Kragø fortæller mange historier, blandet andet om slægtsgården der var i familien Wollesens eje i over 100 år. Gården blev drevet som et alsidigt landbrug og blev senere rammen om et stort hønseri.

I entréen på gården Kragø dukkede denne fine dekoration frem under høje paneler i såkaldt cigarkasse-træ. Dekorationen er håndmalet med skabelon, formodentlig i begyndelsen af 1900-tallet. Spor efter stormfloden I midten af 1800-tallet blev der bygget flere ejendomme tættere på Østersøen. En af dem var et husmandssted på Gl. Badevej 5, der blev dokumenteret af museet i sensommeren 2013. Husmandsstederne var små brug, og der var oftest ikke jord nok til at brødføde en familie. Husfaderen havde som regel flere jobs som fx landarbejder eller fisker. Husmændene sad tit hårdt i det, hvilket sandsynligvis også har været tilfældet for beboerne på Gl. Badevej 5. Samtidig har det sikkert ikke været let at komme oven på, efter at den største naturkatastrofe i Danmarks nyere tid ramte området natten til d. 13. november 1872. En kraftig stormflod fik vandstanden i Østersøen til at stige til 3 meter over daglig vande. Østersøen skyllede ind over området, og vandmasserne fik bindingsværkshuse til at bryde sammen og efterlod et ufrugtbart lag sand. 28 mennesker døde på Lolland og 58 på det sydlige Falster. I dag, mere end 140 år efter, lever erindringen om stormfloden videre i befolkningens hukommelse, og tidligere naboer til ejendommen på Gl. Badevej 5 kunne i interviews fortælle om flere steder i bygningerne, hvor der var mærker, der skulle være spor efter vandstanden under stormfloden. Det tidligere husmandssted var gennem årene blevet meget ombygget, ligesom flere af ejendommene i undersøgelsen. Men ombygninger og moderniseringer fortæller også historier. Historier om hvordan beboerne gennem tiden har stræbt efter at modernisere ejendommene efter skiftende tiders Ejendommen på Gl. Badevej 5 under dokumentationen i august 2013. behov og æstetik. I ejendommene er det så at sige muligt at skrælle sig igennem ofte over hundrede års historie, også rent fysisk i de mange lag tapeter inde i husene. Statshusmandsstedet Flynderborg Husmændenes historie afspejles på flere måder i områdets bebyggelse. Tæt ved husmandsstedet på Gl. Badevej 5, blev der i 1915 bygget et statshusmandssted. For at forbedre husmændenes levevilkår i slutningen af 1800-tallet blev der fra politisk hånd foretaget forskellige tiltag. Fra 1899 blev det muligt at få et statshusmandslån, der var et billigt lån, hvormed man kunne bygge et såkaldt statshusmandssted. Sådan et lån fik den 27-årige Christian Jørgensen, da han skulle bygge hus med sin kone Benedikte. Christian Jørgensen var kommet fra Langeland til Rødbyhavn, som byen senere kom til at hedde. Rødbyhavn tiltrak mange, som et lille dansk Klondyke i starten af 1900-tallet. I Rødbyhavn var der bl.a. muligheder for at få arbejde ved anlæggelsen af fiskeri- og færgehavnen. På Gl. Badevej 1 byggede parret det lille husmandssted, der ved museets dokumentation i sommeren 2013 stod meget lig den bygning, der var blevet opført næsten 100 år tidligere. Igennem to generationer var den lille gård rammen om livet for den lokale fiskehandler, der var en kendt figur i området, og hans familie. Efter Fugleflugtslinjen Allerede 40 år efter indvielsen af fiskeri- og færgehavnen påvirkede et nyt stort anlægsprojekt området, hvilket medførte nye store forandringer i både det fysiske og mentale landskab. I forbindelse

I undersøgelsen dokumenteres den skiftende brug af bygningerne gennem tiden. Her ses det tidligere das på Gl. Badevej 1 med den karakteristiske lokumsdør med jalousi. Ved dokumentationen havde det tidligere lokum fået ny funktion som opbevaringssted for bl.a. en græsslåmaskine. med beslutningen i 1940erne om anlæggelsen af Fugleflugtslinjen, der skulle skabe den hurtigst mulige forbindelse mellem Tyskland og Danmark via jernbane, færge og motorvej, blev gårde og jord i området eksproprieret for at skabe plads til et nyt stort trafikalt anlæg i Rødbyhavn med bl.a. ny færgeterminal. Gårde blev, som det også sker i området i disse år, eksproprieret og nedrevet. Men den overskydende jord fra gårdene, som blev nedrevet, gav også mulighed for ny bebyggelse for andre. I 1959 byggede Harry og Nora Anny Eriksen deres første hjem sammen. De byggede den tidstypiske murermestervilla, der lå på Færgevej 23. Jorden til landbruget, som de delvist levede af, var bl.a. jord, der havde tilhørt Jøncks gård, en af de gårde, der blev nedrevet for at gøre plads til Fugleflugtslinjen. Ejendommen, der ikke havde haft andre ejere end ægteparret, blev dokumenteret i juli 2013, et par uger inden den blev nedrevet. Ekspropriering - ud af ejendom Alle ejendommene i undersøgelsen er blevet eksproprieret af Femern A/S forud for anlæggelsen af Femern-forbindelsen. En vigtig del af målet med undersøgelsen er derfor også at belyse, hvordan eks-proprieringerne påvirker ikke kun kulturlandskabet i området, men også de beboere der bliver eksproprierede. Man kan sige, at eksproprieing er den undtagelse, der bryder med den ellers grundlovsfæstede ejendomsret. Ejendomsretten er ubrydelig, men staten kan bryde med ejendomsretten, hvis en grund eller et stykke af en grund skal bruges til et formål, der kommer almenvellet til gode. Ofte sker eksproprieringer i forbindelse med anlægsarbejder, hvor jorden skal bruges til fx en jernbane, motorvej eller, som ved Rødbyhavn, en tunnel. Ekspropriering sker med udgangspunkt i Grundlovens 73. stk. 1, der fastslår, at ( ). Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld erstatning (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=45902, 4.3.2014 ). Ordet ekspropriering kommer af nylatin expropriare, der betyder føre ud af, berøve en ejendom - af ex- og proprium ejendom (http://www.denstoredanske.dk/special:opsla g?opslag=expropriere, 4.3.2014). Oplevelsen af eksproprieringen er naturligvis forskellig fra person til person. Nogle af de tidligere ejere, som museet har haft mulighed for at interviewe, har været tilfredse med eksproprieringsprocessen og med prisen, som de har fået som erstatning for deres ejendom, mens andre fortæller, at kontakten med Femern A/S har været svær og mener, at prisen, som de har fået for ejendommen, har været for lav. Museets foreløbige undersøgelser viser, at oplevelsen af ekspropriering synes at have været afhængig af fremtidsplaner, hvor stærk tilknytningen til området er, samt om man synes, at man har fået den pris for sin ejendom, som man mener, at den er værd. For nogle af beboerne i området har eksproprieringen været en stærk følelsesmæssig belastning. De havde tænkt sig at blive boende i deres hus i mange år frem, måske resten af livet, og tankerne og utrygheden om, hvordan livet skal forme sig efter en ekspropriering, har påvirket dem. For andre, som måske gik med overvejelser om at flytte, har eksproprieringen ikke påvirket i samme grad. De økonomiske omkostninger ved eksproprieringen nævner flere som særlig svært, og ikke at have fået den pris, som man regnede med for sin ejendom,

påvirker synet på eksproprieringsprocessen hos nogle af de eksproprierede. For de beboerne, der er blevet eksproprieret, er et hus ikke bare et hus. For dem er der også minder, måske et barndomshjem, en slægtsgård, ens børns barndomshjem, eller et hus man selv har bygget, som man må flytte fra. Det er et liv med mange sociale relationer, et liv som man selv har formet måske på baggrund af drømmen om det gode liv, som på mange måder bliver revet væk. Om bare 7 år er det planen, at biler og tog dukker frem af den næsten 19 kilometer lange tunnel i området øst for Rødbyhavn. Indtil da fortsætter Museum Lolland-Falster dokumentationen af både mursten og meget mere i området. Badning ved stranden øst for Rødbyhavn i 1960erne. Museum Lolland-Falster dokumenterer ikke kun ejendommene, der skal nedrives, men også området generelt. Museet indsamler fotos og interviewer derfor rødbyhavnere, der fx er opvokset på ejendomme, der ikke skal nedrives. Foto leveret af Susanne Nielsen. Fra ejendommene er der indsamlet udvalgte genstande. Fra fiskekasser over køkkenlåger til knagerækker, dørhåndtag, husnumre og denne plakat af Elvis fra et tysk musikblad i 1980erne. Ud over at være en kilde til historien om ejendommene og deres beboere, kan de også bruges i fx udstillinger.