Geodætiske referencenet og referencesystemer i Grønland

Geodætiske referencenet og referencesystemer i Grønland Version 0 April 2007

Indledning Dette informationsmateriale beskriver de gamle og nye geodætiske referencenet og referencesystemer i Grønland, og emner der har relation til disse. I materialet beskrives: - GPS-referencenettet REFGR og referencesystemet GR96 - Gamle referencenet og referencesystemer (Qoornoq, Scoresbysund og Ammassalik datum) - Gamle lokale vandstandsmålinger (lokale højdesystemer) - Projektioner (UTM og kegle) - Transformationer mellem gamle og nye referencesystemer med KMSTrans - Geoidemodel - Valdemar (fikspunktsregister) - Permanente GPS-referencestationer Udvikling af transformationer og geoidemodel for Grønland er egentlig ikke Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) ansvarsområder, men hører til under Danmarks Rumcenter (DRC) www.rumcenter.dk. Emnerne nævnes alligevel, da KMS og DRC har indgået en samarbejdsaftale, som bl.a. omhandler disse. KMS og den geodætiske forskning i DRC I 2003 blev det politisk besluttet, at sektorforskningen i geodæsi skulle udskilles fra KMS. Dette resulterede i, at den geodætiske forskningsafdeling i KMS blev fusioneret med Dansk Rumforskningsinstitut til Danmarks Rumcenter, som blev dannet 1. januar 2005. I dag er DRC ikke længere en selvstændig institution, men er fra 1. januar 2007 blevet en del af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). For fortsat at sikre et tæt samarbejde og vidensudveksling mellem KMS og forskningen i geodæsi blev der ved udskillelsen i 2005 indgået aftaler, hvor ansvarsområderne blev fordelt og samarbejdet blev aftalt. Efter overførslen af DRC til DTU vil KMS og DRC fremover stadig indgå samarbejdsaftaler, så samarbejdet og vidensudvekslingen fortsat sikres. Ved udskillelsen i 2005 blev det bl.a. bestemt, at ansvaret for de geodætiske referencenet i Danmark, Grønland og Færøerne skulle forblive i KMS, mens ansvaret for udvikling af transformationer mellem referencesystemer og bestemmelsen af geoidemodeller for Danmark, Grønland og Færøerne skulle overføres til DRC. Desuden blev det bestemt, at det overordnede ansvar for de permanente GPS-stationer i Grønland og Danmark skulle forblive i KMS, mens driften af de grønlandske GPS-stationer skulle overføres til DRC. GPS-referencenettet REFGR og referencesystemet GR96 Behovet for et nøjagtigt nationalt referencesystem i Grønland opstod i 1990 erne, da brugen af GPS blev mere og mere udbredt. Derfor etablerede KMS referencenettet REFGR. Nettet er opmålt med GPS, og det danner baggrund for definitionen af det grønlandske referencesystem GR96, som er det officielle geodætiske referencesystem i Grønland. Fra 1996 til 2001 etablerede og opmålte KMS REFGR. Nettet består af 258 GPS-opmålte punkter hovedsageligt fordelt langs vestkysten, da de fleste byer og bygder ligger her. Men også på østkysten i områderne omkring Illoqqortoormiut (Scoresbysund) og Tasiilaq (Ammassalik) er der etableret punkter (se figur 1). Figur 1: Punkter i referencenettet REFGR 2

Der er mindst to REFGR-punkter i hver af de ca. 85 byer og bygder, men der er også etableret punkter på udvalgte steder udenfor byområderne. I sommeren 2000 blev 164 af REFGR-punkterne målt under et samarbejde mellem Asiaq og KMS. Asiaq er den nationale opmålingsafdeling under Grønlands Hjemmestyre www.asiaq.gl. Denne 2½ måned lange kampagne gjorde det muligt at føre GR96 ud i de mindre bygder. Punktmarkering REFGR-punkterne er hovedsageligt etableret som en messingbolt med gevind monteret i klippe eller som en messingplade med bolt monteret i klippe (se figur 2). På førstnævnte kan GPS-antennen skrues direkte på bolten, hvilket gør GPS-opmålingen både nem og sikker, mens der ved messingpladen skal anvendes et stativ. Fire af punkterne er etableret på en særlig måde; de er etableret som en messingplade med bolt i klippe, og ovenover er der etableret et permanent stålstativ på 1,2 m, hvorpå GPS-antennen kan monteres. Stativet er boltet i klippen (se figur 2). Disse punkter er etableret i Narsarssuaq, Nuuk, Ilulissat og Upernavik. Observationstider Under den første opmålingskampagne i 1996 blev de fire ovennævnte punkter med stålstativ målt i ca. 13 døgn, så de betragtes som primære punkter, som danner basis for opmålingen af resten af REFGR-punkterne. Ved opmåling af nye punkter de efterfølgende år, har man så vidt muligt igen taget udgangspunkt i et eller flere af de primære punkter og ellers taget udgangspunkt i andre opmålte punkter. På denne måde er nettet af punkter gradvist blevet udvidet. Figur 2: Punktmarkeringer Alle punkter er ikke målt i lige lang tid. I hver by eller bygd er der valgt et hovedpunkt, som er observeret 3-6 døgn, da de punkter det skal knyttes til kan ligge op til flere hundrede km væk. Til hovedpunktet måles nogle korte tilknytninger (max 5 km) på 4-10 timers varighed. For at nå ud til alle bygderne under den intensive opmålingskampagne i 2000 var det nødvendigt at afkorte observationstiden, dvs. basislinier med længder på 20-200 km er målt mellem 5 og 12 timer. Definition af GR96 Det grønlandske referencesystem GR96 er bestemt ud fra en global referenceramme ITRF (International Terrestrial Refernce Frame), som anvendes i forbindelse med beregning af GPS-data. Rent teknisk er GR96 således bestemt ved, at punkterne i referencenettet REFGR er beregnet ud fra internationale permanente GPS-referencestationer i Grønland, Canada og Europa. Disse stationer er IGS-stationer (International GNSS Service). Koordinaterne for stationerne er givet i den globale referenceramme ITRF94 til tidspunktet 15/8 1996. Denne referenceramme og dette tidspunkt er valgt, fordi de første punkter, bl.a. de fire primære punkter, blev opmålt i august 1996, og den aktuelle referenceramme på det tidspunkt var ITRF94. Koordinaterne for REFGR-punkterne er altså fastlåst til tidspunktet 15/8 1996 i ITRF94, hvilket definerer referencesystemet GR96, som er det grundlæggende 3D-referencesystem i Grønland. Alle målinger i forhold til dette system vil referere til nævnte tidspunkt og referenceramme. 3

Nøjagtighed Nøjagtigheden for REFGR-punkter, der er målt i længst tid og som dermed kan bestemmes bedst, forventes at være 1 2 cm. De resterende punkter kan forventes at have en nøjagtighed på 3-4 cm. Nøjagtigheden skal forstås således, at måles der igen i REFGR-punkterne, kan man forvente at ramme de officielle koordinater inden for nævnte nøjagtigheder. Gamle opmålinger og referencesystemer Længe før man begyndte at anvende GPS foretog man hovedsageligt terrestrisk triangulation. Gennem tiderne er der opmålt ca. 6000 punkter med denne metode (se figur 3). I nogle få primære punkter i triangulationsnettet blev der foretaget astronomiske observationer. Formålet med disse var at fastlægge referencesystemets placering og orientering i forhold til Jordens centrum. Senere, men stadig før GPS en blev introduceret, supplerede man triangulationsmålingerne med Doppler-målinger med det satellit-baserede navigationssystem Navy Navigation Satellite System (NNSS), også kendt som NAVSAT eller TRANSIT. Følgende tabel giver et overblik over hvor og hvornår de gamle målinger er udført. Referencesystem Qoornoq datum 1927 Lokalt: Ammassalik datum Scoresbysund datum Netværksdækning Syd- og vestkyst Østkyst: Ammassalik området Scoresbysund Området Observationsår Opmålingsmetode 1926-1927 Astronomiske observationer 1926-1980 erne Sidst i 1940 erne Terrestrisk triangulation Astronomiske observationer Terrestrisk triangulation Antal stationer Ca. 7 Ca. 4500 1 i Ammassalik 1 i Scoresbysund Ca. 1400 Qoornoq Figur 3: Punkter opmålt vha. triangulation Ammassalik Scoresbysund WGS72 og WGS84 (dvs. NAD83g, der ikke er det samme som NAD83) Ca. 150 Nord og nordøst 1970-1980 erne Doppler kyst 1 (TRANSIT) Vest og sydøst observationer Ca. 200 kyst 2 1 2 Doppler-obs. erstatter de utilstrækkelige triangulationsmålinger i nord og nordøst Doppler-obs. supplerer triangulationsmålingerne i vest og sydøst Qoornoq datum 1927 anvendes således kun på syd- og vestkysten, mens Ammassalik og Scoresbysund datum kun anvendes i de respektive lokale områder på østkysten. Med Doppler-observationerne (se figur 4) introduceres først WGS72, som sidenhen afløses af WGS84. WGS84 er i denne sammenhæng egentlig NAD83g, der er tilpasningen af NAD83 (North American Datum 1983) i Grønland. NAD83g dækker hele landet og blev hovedsageligt anvendt til kartografiske formål, men blev også anvendt inden for geologien. Det anvendes nu slet ikke mere. Lokale vandstandsmålinger Koterne i Grønland er kun bestemt ud fra de lokale observationer af middelvandstanden. Dvs. hver by, bygd eller område har hver sit lokale Figur 4: Punkter med Doppler-observationer (TRANSIT) 4

højdesystem. Der eksisterer 200-300 målinger af varierende kvalitet og længde. Tidevandet er typisk blevet observeret på en sten eller klippevæg, og observationstiden strækker sig over alt lige fra et døgns tid til flere uger. De længste tidsserier er blevet observeret i havne. Vandstandmålingerne er foretaget samtidig med triangulationsmålingerne, dvs. over flere årtier siden 1920 erne, og der er udført nivellement fra middelvandstanden til det nærmeste triangulationspunkt. Hvis der skal bestemmes en nyere definition af middelvandstanden, kræver det nye målinger af vandstanden. Det bliver en stor opgave, også selvom bare en del af kysten skal dækkes med et målepunkt pr. f.eks. 100 km. Udbredelse af GR96 til punkter i de gamle netværk Punkterne i REFGR er udvalgt således, at 99 af dem er gamle triangulationspunkter, som ligger jævnt fordelt langs kysten. Når disse punkter måles med GPS og beregnes i GPS-netværket får de GR96-koordinater, som er langt mere nøjagtige end de oprindelige koordinater baseret på den terrestriske triangulation. GR96-koordinaterne for de 99 punkter blev introduceret i en genberegning af triangulations- og Doppler-punkterne i 2002, og dermed blev GR96 udbredt til stort set alle de gamle punkter samtidig med, at koordinaterne for disse punkter blev forbedret væsentligt. Kun visse yderområder og områder, der er isolerede fra det store sammenhængende netværk, blev det nødvendigt at ekskludere fra genberegningen. I genberegningen med fastholdte GR96 koordinater er først de plane koordinater regnet, dernæst er ellipsoidehøjden introduceret i genberegningen af højdeobservationerne. Der er også foretaget en genberegning af koterne for de gamle punkter. Her er de punkter, der er forbundet til de bedste lokale målinger af middelvandstanden fastholdt. Efter denne genberegning har mere end 5000 punkter i Grønland således plane koordinater og en ellipsoidehøjde i GR96 samt en opdateret kote. I starten af 2007 blev genberegningen fra 2002 taget op igen, og der blev foretaget yderligere justeringer af beregningen. Efterfølgende blev der foretaget en genberegning af de eksisterende landsdækkende flyfotos fra 1977-1980 i GR96 med udnyttelse af koordinaterne fra GPS og de netop genberegnede terrestriske målinger. Genberegningen af de gamle fotos danner grundlaget for en opdatering af søkort i WGS84 og landkort i GR96. Nøjagtighed Før introduktionen af GPS-baserede koordinater kunne de oprindelige koordinater fra beregningerne af den terrestriske triangulation have middelfejl på adskillige metre. Nøjagtigheden for koordinaterne bestemt ud fra Doppler-målingerne var ca. 1 m. Efter genberegningen af triangulations- og Dopplermålingerne med GPSbaserede koordinater som udgangspunkt er middelfejlen blevet meget mindre. Middelfejlen for de plane koordinater er mindre end 25 cm nær byer og bygder, mens den i yderområder og i Nordgrønland kan være op til 1 m. 5

Middelfejlen for ellipsoidenhøjden introduceret i genberegningen er ca. 5 cm i de fleste områder, men kan være op til 1 m visse steder. De genberegnede koter har en middelfejl på ca. 0,5 m. Projektioner Afhængigt af om man anvender de nye eller gamle referencesystemer anvendes forskellige typer projektioner. I forbindelse med GR96 anvendes UTM-projektion og i forbindelse med Qoornoq, Ammassalik og Scoresbysund datum anvendes kegle-projektion. UTM-projektion UTM står for Universal Transverse Mercator og kan anvendes overalt på Jorden undtagen ved polerne. UTM er en cylinderprojektion, hvilket vil sige, at Jorden afbildes på overfladen af en cylinder, der foldes ud (se figur 5). Cylinderen skærer Jordens overflade i to skæringslinier og midt i mellem disse ligger midtermeridianen. For optimal afbildning af Jorden anvendes 60 cylindre, som definerer 60 zoner. Hver zone dækker 6 længdegrader med 3 på hver side af midtermeridianen: Zone 1: 180-174 V Midtermeridian: 177 V Zone 2: 174-168 V 171 V Zone 19: 72-66 V Midtermeridian: 69 V Zone 20: 66-60 V 63 V Zone 21: 60-54 V 57 V Zone 22: 54-48 V 51 V Zone 23: 48-42 V 45 V Zone 24: 42-36 V 39 V Zone 25: 36-30 V 33 V Zone 26: 30-24 V 27 V Zone 27: 24-18 V 21 V Zone 28: 18-12 V 15 V Grønland dækker fra ca. 72 V til 12 V, hvilket svarer til zonerne 19 til 28. I praksis anvendes ikke alle zonerne 19 til 28, i stedet anvendes ofte kun f.eks. zone 24, da der matematisk set ikke er noget i vejen for at gå uden for en zones definitionsområde, således at et punkt i f.eks. zone 20 angives med koordinater, der refererer til zone 24. Figur 5: UTM-projektion: Et lille stykke på 6 længdegrader af Jordens overflade bliver afbildet på hver cylinder, som skæres op og foldes ud. I forbindelse med bestemmelse af koordinater for punkter kan man altså frit vælge, hvilken zone de skal angives i. Blot skal man huske at anvende samme zone, hvis man f.eks. vil sammenligne to sæt koordinater for samme punkt. Derfor er det vigtigt altid at angive zone-nummer sammen med koordinatsættet. UTM-koordinatsystemets øst-akse falder sammen med ækvator og nordaksen er placeret 500 km vest for midtermeridianen i en given zone. Koordinaterne er således altid positive inden for zonens definitionsområde. I UTM-projektionen afbildes vinkler korrekt (projektionen er konform, dvs. lokalt vinkeltro) men den er ikke afstands- og arealtro. Man skal derfor være opmærksom på, at der skal anvendes en afstandskorrektion, hvis den korrekte 6

afstand mellem to punkter skal findes. Afstandskorrektionen bliver større jo længere uden for en zones definitionsområde punkterne ligger. Læs mere om UTM-projektionen i f.eks. KMS systemspecifikation nr. 4 på KMS hjemmeside http://www.kms.dk/referencenetogopmaaling/referencesystemer/ under UTM/EUREF89. Kegle-projektion for Grønland Ved en kegle-projektion forstås, at Jorden afbildes på overfladen af en kegle, som foldes ud (se figur 6). Keglens facon tilpasses det område man vil afbilde, i dette tilfælde Grønland, og keglen placeres som en tangent til Jordens overflade gennem Grønland (figuren skal i denne sammenhæng blot skitsere princippet, da tangenten ligger gennem det sydlige USA). For optimal afbildning af Grønland, der dækker fra ca. 60 N til 84 N, har man valgt ikke kun at definere én kegle men 8 kegler. Hver kegle definerer en zone på 3 breddegrader med 1,5 på hver side af tangenten: Kegle 1: 84-81 N Tangent: 82,5 N Kegle 2: 81-78 N 79,5 N Kegle 3: 78-75 N 76,5 N Kegle 4: 75-72 N 73,5 N Kegle 5: 72-69 N 70,5 N Kegle 6: 69-66 N 67,5 N Kegle 7: 66-63 N 64,5 N Kegle 8: 63-60 N 61,5 N Ved angivelsen af et punkts koordinater skelnes der desuden mellem om det er på vest- eller østkysten. Kegle-koordinatsystemets akser er placeret som vist i skemaet. Zonegrænsen er grænsen mellem to kegler, dvs 81 N er grænsen mellem kegle 1 og kegle 2. Figur 6: Kegle-projektion: For Grønland bliver et lille stykke på 3 breddegrader af Jordens overflade afbildet på hver kegle, som skæres op og foldes ud. Vest-akse (Zonegrænse) Nord-akse Vestkyst Nord-akse Østkyst Kegle 1 81 N 40 Ø 40 Ø Kegle 2 78 N 64 Ø 24 Ø Kegle 3 75 N 64 Ø 20 Ø Kegle 4 72 N 52 Ø 24 Ø Kegle 5 69 N 52 Ø 24 Ø Kegle 6 66 N 52 Ø 32 Ø Kegle 7 63 N 52 Ø 40 Ø Kegle 8 60 N 48 Ø 48 Ø Koordinaterne for et punkt i en given kegle regnes således som afstanden fra keglens zonegrænse mod nord og afstanden fra den definerede nord-akse mod vest. Bemærk, at koordinaterne i kegle-koordinatsystemet er positive mod nord og vest (derfor vest-akse ) modsat UTM-koordinaterne, der er positive mod nord og øst. Bemærk også, at kegle 1 og 8 har sammenfaldende koordinatsystemer for vest- og øst-kysten. Den præcise betegnelse for den beskrevne kegle-projektion er en Lambert konform kegle-projektion. Da den er konform har den altså samme egenskaber som UTM-projektionen; den er vinkeltro, men ikke afstands- og arealtro. 7

Transformationer med KMSTrans Danmarks Rumcenter definerer transformationsparametre mellem de forskellige referencesystemer i Grønland, Danmark og Færøerne. Disse parametre implementeres i KMS transformationsprogram KMSTrans, som kan downloades gratis fra KMS hjemmeside http://www.kms.dk/referencenetogopmaaling/koordinattransformation/. Her kan følgeprogrammerne til KMSTrans, der understøtter transformation af filer fra forskellige GIS-programmer, også hentes gratis. KMSTrans anses for at være det officielle værktøj til at transformere koordinater med både for Grønland, Danmark og Færøerne. Grunden til dette er, at transformationsparametrene er særligt udviklet til disse områder ud fra de eksisterende geodætiske opmålinger og dertil hørende referencesystemer og projektioner. Transformationsprocedurerne i de gængse GIS-programmer er ikke baseret på samme veldefinerede grundlag, og vil derfor give andre resultater. Transformationsparametrene mellem det nye system GR96 og de gamle lokale referencesystemer Qoornoq, Ammassalik og Scoresbysund samt det landsdækkende NAD83g er netop blevet forbedret her i starten af 2007 efter justering af genberegningen fra 2002 af de gamle triangulations- og Dopplermålinger. De nye transformationsparametre er ved at blive implementeret i KMSTrans og vil snarest muligt være tilgængelige i en ny version af KMSTrans på KMS hjemmeside. Skematisk foregår en transformation mellem GR96 og de gamle lokale systemer Qoornoq, Scoresbysund og Ammassalik som vist nedenfor - NAD83g er udeladt. Koordinatsystem: geo: Geografiske koordinater crt: Kartesiske koordinater Højde: N: Normalhøjde (højde over middel-vandstand) E: Ellipsoidehøjde _: Ingen højde Projektion: utm: Universal Transverse Mercator projektion gk: Konform kegle-projektion (k) for Grønland (g) gk1w, gk2w,, gk8w: Kegle-projektioner på vestkysten (w) i Qoornoq datum gk5e, gk6e: Kegle-projektioner på østkysten (e) i Scoresbysund datum gk7e: Kegle-projektion på østkysten (e) i Ammassalik datum 8

Det første skridt i transformationen til kartesiske koordinater (i samme system) foregår efter velkendte formler. Transformationen mellem kartesiske GR96-koordinater og kartesiske koordinater i de gamle systemer foregår vha. den specielt fastlagte 7-parameter transformation. Standard-afvigelsen for transformationen mellem nyt og gammelt system er forskellig afhængigt af det gamle system: Qoornoq GR96: Ammassalik GR96: Scoresbysund GR96: 4,0 m 0,2 m 5,2 m Transformationen mellem GR96 og NAD83g foregår ikke vha. en 7- parameter transformation, men efter definerede faste værdier i et fastlagt grid. Værdier for punkter mellem grid-punkterne interpoleres. Standard-afvigelsen for transformationen NAD83g GR96 er: Nord: 4,4 m Øst: 10,7 m H: 2,7 m I forbindelse med nye observationer anbefales det at arbejde direkte i GR96, da man derved får de mest nøjagtige koordinater. Foretages der en transformation fra gammelt til nyt system, vil det altid forringe nøjagtigheden, uanset hvor godt transformationen er bestemt. Labels For at kunne anvende KMSTrans skal man kende til opbygningen af de såkaldte labels. En label er en entydig mærkat som beskriver hvilken type koordinater og hvilket system et punkts koordinater er givet i. Nedenfor vises et skærmbillede af KMSTrans, hvor der transformeres fra kartesiske GR96- koordianter (crt_gr96) til geografiske koordinater med en normal-højde i Qoornoq datum (geonqornoq). I labelen angives først type af koordinater: Geografiske (geo) Kartesiske (crt) UTM med zone (f.eks. utm24) Kegle med nummer (f.eks. gk1w) 9

Dernæst angives højden: Ellipsoidehøjde (E) Normalhøjde (N) Ingen højde (_) Til sidst angives referencesystemet: gr96 wgs84 qornoq ammlk scosd nad83g Ovennævnte muligheder kan kombineres næsten som man vil, men hvis man laver en ugyldig kombination, giver programmet besked. Det skal dog bemærkes, at vælger man kegle-projektionen, har man automatisk valgt datum, da de fastlagte kegle-projektioner hænger uløseligt sammen med de gamle datums. Har man således valgt gk1w, har man implicit valgt Qoornoq datum. I rullepanelet med labels i KMSTrans er der pre-definerede labels, men denne liste er ikke udtømmende. Det skal understreges, at det er vigtigt altid at angive ovennævnte informationer for et sæt koordinater. Derved fremstår de entydige, og misforståelser undgås. GR96 og WGS84 Ved transformation med KMSTrans er der ikke forskel på, om man vælger GR96 eller WGS84, da de to systemer her er defineret til at være stort set ens. Der er en meget lille forskel i definitionen af ellipsoiderne; GR96 er baseret på GRS80-ellipsoiden og ikke WGS84-ellipsoiden. GRS80: Halve storakse a = 6 378 137 m Halve lilleakse b = 6 356 752,3141 m Geometrisk fladtryk ning f = 1/298,2572221 WGS8 4: Halve storakse a = 6 378 137 m Halve lilleakse b = 6 356 752,3143 m Geometrisk fladtrykning f = 1/298,2572236 Geoidemodel For at kunne transformere til normalhøjden N for et punkt, der oprindeligt kun har en ellipsoidehøjde (GPS-bestemte punkter), skal man også bruge punktets geoidehøjde. Denne fås fra en geoidemodel. En geoidemodel beskriver den varierende geoidehøjde for et bestemt område. Geoiden er ikke en glat flade, men buler op og ned afhængigt af den varierende tyngdekraft. Tyngdekraftens størrelse og retning afhænger af, hvor man befinder sig på Jorden og sammensætningen af materialet i undergrunden. Ud fra målinger af tyngdekraften er det således muligt at beregne geoiden. Globalt set varierer geoiden i forhold til ellipsoiden fra ca. 80 m over ellipsoiden til ca. 100 m under ellipsoiden. I KMSTrans er der implementeret geoidemodeller for både Grønland, Danmark og Færøerne. De modeller det er muligt at anvende findes i en liste i programmet. Den nyeste geoidemodel for Grønland hedder gr2000g.01. 10

Valdemar Valdemar er KMS internetbaserede fikspunktsdatabase. Her kan man hente fikspunktsoplysninger for punkter i Grønland, Danmark og Færøerne. Valdemar er en betalingstjeneste og findes på KMS hjemmeside http://www.kms.dk/referencenetogopmaaling/referencenet/ under Valdemar. Her kan man læse om Valdemar, og hvordan man får adgang. For Grønland hentes koordinater i 2D og 3D i GR96 som vist nedenfor i skærmbilledet fra Valdemar. Et eksempel på en fikspunktbeskrivelse, som kan hentes, er vist nedenfor. KMS har papirbeskrivelser liggende for alle opmålte punkter i Grønland, og disse er ved at blive inddateret i Valdemar. På nuværende tidspunkt er ca. 85% af de ca. 6500 beskrivelser lagt i Valdemar. Beskrivelserne af alle GPSopmålte punkter er inddateret. I KMS arbejdes der også på at få de tekniske by-kort, som vi har fået fra Asiaq, ind i Valdemar, så de også vises i fikspunktbeskrivelserne. 11

Permanente GPS-referencestationer Der eksisterer på nuværende tidspunkt i alt 9 permanente GPS-stationer i Grønland, nedenfor vises bl.a. hvor de er placeret. I figur 7 vises et eksempel på den typiske etableringsform for KMS /DRC s permanente stationer. 1 2 3 4 5 Sted GPS-navn Etableringsår Operatør Sampling interval Pituffik THU2 / THU3 1 1998 DRC 1 sek. (begge) Qaqortoq QAQ1 2001 DRC 1 sek. Illoqqortoormiut SCOR 1997 DRC 1 sek. Kelyville (ved Kangerlussuaq) KELY 1995 JPL, USA 2 1 sek. Kulusuk KULU 1996 UNAVCO, USA 3 30 sek. St. Nord NORD 2006 DRC 15 sek. Qeqertarsuaq QEQE 2006 DRC 15 sek. Aasiaat 4 AASI 2006 Ilulissat 4 ILUL 2006 Universitetet i Luxembourg 5 Universitetet i Luxembourg 5 THU2 og THU3 deler antenne Jet Propulsion Laboratory, http://www.jpl.nasa.gov/ University NAVSTAR Consortium, http://www.unavco.org/ Semi-permanent station DRC hjælper med driften 15 sek. 15 sek. Figur 7: Antennen for THU2 og THU3. Der er koblet to modtagere til antennen, så de fungerer som back-up for hinanden. Der er tilknyttet en vandstandsmåler til stationerne THU2/THU3, QAQ1 og SCOR. Data fra THU2/THU3, QAQ1, SCOR og KELY kan hentes på http://igscb.jpl.nasa.gov/ og data fra KULU kan hentes på http://facility.unavco.org/. Data fra NORD og QEQE kan fås ved henvendelse hos DRC, mens data fra AASI og ILUL ikke umiddelbart er frit tilgængelige. Der findes GR96 koordinater for THU2/THU3, QAQ1, SCOR, KELY og KULU, men endnu ikke for de andre stationer. Andre nyttige links Globale referencesystemer og referencerammer (ITRS / ITRF): http://itrf.ensg.ign.fr/ http://www.iers.org/ WGS84: http://earth-info.nga.mil/gandg/publications/tr8350.2/tr8350_2.html ITRF og WGS84 i praksis: http://www2.imm.dtu.dk/pubdb/views/edoc_download.php/4418/pdf/imm441 8.pdf Kort-projektioner: http://erg.usgs.gov/isb/pubs/mapprojections/projections.html http://www.colorado.edu/geography/gcraft/notes/mapproj/mapproj.html 12