Andengradsligninger i to og tre variable
|
|
- Valdemar Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 enote 0 enote 0 Andengradsligninger i to og tre variable I denne enote vil vi igen beskæftige os med andengradspolynomierne i to og tre variable som også er behandlet og undersøgt med forskellige teknikker i henholdsvis enote 8 og enote 9 Ved den indledende behandling af funktioner af to variable definerede vi niveau-mængderne K c ( f ) for funktioner f (x, y) af to variable, se enote 5 Vi skal se i denne enote, at for andengradspolynomier i to variable er niveaumængderne typisk velkendte kurver i (x, y)-planen som for eksempel ellipser og hyperbler og det er formålet med denne enote at vise hvilke typer niveaukurver der optræder for givne ligninger Vi vil dertil i udstrakt grad benytte den reduktionsmetode, der er udviklet i enote 8 Den virker for andengradspolynomier af både to og tre (og flere) variable, og som vi skal se, kan de tilhørende niveau-kurver og -flader identificeres ud fra en kort navneliste Niveaukurverne for andengradspolymier i to variable og niveaufladerne for andengradspolynomier i tre variable kendes klassisk under navnene henholdsvis keglesnit og keglesnitsflader 0 Andengradsligninger i to variable Fra enote 8 ved vi fra inspektion af de viste niveaukurver, at der typisk optræder ellipser og hyperbler eller ellipse-lignende og hyperbel-lignende kurver som niveaukurver for funktioner af to variable især omkring stationære punkter Det er ikke nogen tilfældighed; andengradspolynomier har netop sådanne niveaukurver Og passende valgte andengradspolynomier er jo samtidig gode approksimationer til givne glatte funktioner af to variable I det følgende vil vi med nogle eksempler gennemgå standardmetoden til reduktion af de ligninger, der fremkommer når vi vil finde de punkter i R for hvilke et givet andengradspolynomium er 0, altså netop de punkter, der udgør niveaumængden K 0 ( f ) for f (x, y)
2 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TO VARIABLE Eksempel 0 Ellipse For et andengradspolynomium f (x, y) bestemmer vi følgende ingredienser til reduktion af polynomiet på præcis den måde som er gennemgået i enote 8 Vi har specielt igen brug for den positive ortogonale substitutionsmatrix Q som diagonaliserer matricen H f (x, y) for derved at opnå et udtryk for f (x, y) som ikke indeholder produktled nu i de nye koordianter x og ỹ Resultatet af reduktionen er f ( x, ỹ) som vist nedenfor: f (x, y) = x + y + x y 8 x 0 y + f (x, y) = (4 x + y 8, x + 4 y 0) [ H f (x, y) = Λ = [ 0 0 (0-) Q = [ [ / / cos(π/4) sin(π/4) = / / sin(π/4) cos(π/4) f ( x, ỹ) = x + ỹ 9 x ỹ + ( = x ) ( + ỹ ) Den sidste ligning i ovenstående beregning af det reducerede andengradspolynomium f ( x, ỹ) fremkommer ved kvadratkomplettering Den kan foretages for x-leddene først og dernæst for ỹ-leddene For de førstnævnte foregår det sådan: x 9 x = ( x x) ( ) = ( x ) 9 (0-) Den andengradsligning som giver niveaukurven K 0 ( f ) er nu bestemt ved hver af følgende ækvivalente ligninger: f (x, y) = 0 = f ( x, ỹ) ( x ) + ( ỹ ) = (0-) Denne sidste ligning fremstiller en ellipse med centrum i e C = (x 0, y 0 ) = (, ) (med hensyn
3 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TO VARIABLE til de gamle koordinater) svarende til v C = ( x 0, ỹ 0 ) = (, ) (med hensyn til de nye koordinater) og halvakserne og, se figurerne 0 og 0 Det nye koordinatsystem fremkommer ved drejning af det gamle koordinatsystem med drejningsvinklen φ = π/4 Funktionen f (x, y) har et stationært punkt i centrum for ellipsen, hvor funktionsværdien er Hesse-matricen er positiv definit og derfor er det stationære punkt et egentligt lokalt minimumpunkt Der er tydeligvis tale om et globalt minimumpunkt Figur 0: Grafen for funktionen f (x, y) = x + y + x y 8 x 0 y + samt niveaukurver og gradientvektorfelt for funktionen Bemærk specielt niveaukurven svarende til niveau 0, som er den ellipse vi analyserer i eksempel 0 Eksempel 0 Ellipse f (x, y) = 9 x + 6 y + 4 x y 5 x 6 y + 60 f (x, y) = (58 x + 4 y 5, 7 y + 4 x 6) [ 9 H f (x, y) = 6 Λ = [ (0-4) Q = [ /5 4/5 4/5 /5 f ( x, ỹ) = 45 x + 0 ỹ 60 x 80 ỹ + 60 = 45 ( x 4) + 0 (ỹ ) 80
4 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TO VARIABLE 4 Figur 0: Grafen for funktionen med den elliptiske niveaukurve i niveau 0 for funktionen i eksempel 0 Den andengradsligning som giver niveaukurven K 0 ( f ) er derfor givet ved hver enkelt af følgende ækvivalente ligninger: f (x, y) = 0 = f ( x, ỹ) ( ) x 4 ( ) ỹ + = (0-5) Dette er ligningen for en ellipse med centrum i e C = (x 0, y 0 ) = (4/5, /5) (med hensyn til de gamle koordinater) svarende til v C = ( x 0, ỹ 0 ) = (4, ) (med hensyn til de nye koordinater) og halvakserne og, se figur 04 Det nye koordinatsystem fremkommer ved drejning af det gamle koordinatsystem med drejningsvinklen φ = arccos(/5) Andengradspolynomiet f (x, y) har et stationært punkt i centrum med værdien 80 Hessematricen er positiv definit og derfor er det stationære punkt et egentligt lokalt minimumpunkt med minimumværdi 80 Der er igen tydeligvis tale om et globalt minimumpunkt
5 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TO VARIABLE 5 Figur 0: Grafen for den funktion, der blot er løftet / i forhold til værdierne for funktionen i eksempel 0 Niveaukurven K 0 ( f ) i niveau 0 er tilsvarende mindre med tilsvarende mindre halvakser, men den er orienteret efter de samme akseretninger Eksempel 0 Hyperbel Vi ser igen på eksempel 950 fra enote 9 som handler om andengradspolynomiet f (x, y) med følgende data: f (x, y) = x + 4 y 4 x y 0 x + 40 y 60 f (x, y) = ( x 4 y 0, 4 x + 8 y + 40) [ H f (x, y) = 4 Λ = [ Q = [ 4/5 /5 /5 4/5 [ cos(ϕ) sin(ϕ) = sin(ϕ) cos(ϕ), hvor ϕ = arcsin(/5) f ( x, ỹ) = 0 x 5 ỹ 40 x + 0 ỹ 60 = 0 ( x ) 5 (ỹ ) 60 (0-6) Den andengradsligning som giver niveaukurven K 0 ( f ) er derfor givet ved hver af følgende
6 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TO VARIABLE 6 Figur 04: Niveaukurven K 0 ( f ) for andengradspolynomiet f (x, y) = 9 x + 6 y + 4 x y 5 x 6 y + 60 fra eksempel 0 ligninger: f (x, y) = 0 = f ( x, ỹ) ( ) x ( ) ỹ = (0-7) Ligningerne fremstiller en hyperbel med centrum i e C = (x 0, y 0 ) = (, ) (med hensyn til de gamle koordinater) svarende til v C = ( x 0, ỹ 0 ) = (, ) (med hensyn til de nye koordinater) og halvakserne og Det nye koordinatsystem fremkommer ved drejning af det gamle koordinatsystem med drejningsvinklen φ = arcsin(/5) Funktionen har et stationært punkt i centrum med værdien 60 Hesse-matricen er indefinit og derfor er det stationære punkt hverken et lokalt minimumpunkt eller maksimumpunkt
7 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TO VARIABLE 7 Eksempel 04 Hyperbel En anden hyperbel er givet ved K 0 ( f ) for følgende andengradspolynomium: f (x, y) = 5 4 x + 4 y + x y + 5 x y 4 f (x, y) = ( 5 x + y + 5, x + y ) [ H f (x, y) = 5/ /4 /4 /4 Λ = [ 0 0 (0-8) Q = [ / [ / cos(π/) sin(π/) = / / sin(π/) cos(π/) f ( x, ỹ) = x ỹ x 4 ỹ 4 = ( x ) (ỹ + ) 4 Den andengradsligning som giver niveaukurven K 0 ( f ) er derfor givet ved hver af følgende ækvivalente ligninger, hvor den sidste fås ved kvadratkomplettering: ( f (x, y) = 0 = f ( x, ỹ) = 0 ) ( x ỹ + ) = (0-9) Det er en hyperbel med centrum i e C = (x 0, y 0 ) = (, 0) (med hensyn til de gamle koordinater) svarende til v C = ( x 0, ỹ 0 ) = (, ) (med hensyn til de nye koordinater) og halvakserne / og /( ), se figur 05 Det nye koordinatsystem fremkommer ved drejning af det gamle koordinatsystem med drejningsvinklen φ = π Funktionen har et stationært punkt i centrum med værdien /4 Hesse-matricen er indefinit og derfor er det stationære punkt hverken et lokalt minimumpunkt eller maksimumpunkt, som det også tydeligt fremgår af figur 05
8 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TRE VARIABLE 8 Figur 05: Grafen for funktionen fra eksempel 04 med snit i niveau 0, gradientfelt, niveaukurver og specielt niveaukurven K 0 ( f ) 0 Andengradsligninger i tre variable For andengradspolynomier f (x, y, z) i tre variable kan vi gennemføre samme analyse som ovenfpor men nu af de niveaumængder i rummet, dvs de niveau-flader der fremkommer ved at sætte f (x, y, z) = 0 Vi viser metoden via nogle eksempler: Eksempel 05 Ellipsoide
9 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TRE VARIABLE 9 Et andengradspolynomium i tre variable undersøges: f (x, y, z) = 7 x + 6 y + 5 z 4 x y 4 y z x + 0 y 0 z + 5 f (x, y, z) = (4 x 4 y, 4 x + y 4 z + 0, 4 y + 0 z 0) H f (x, y, z) = Λ = Q = / / / / / / / / / f ( x, ỹ, z) = 9 x + 6 ỹ + z 8 x ỹ 6 z + 5 = 9 ( x ) + 6 (ỹ ) + ( z ) (0-0) Den andengradsligning som giver niveaufladen K 0 ( f ) er derfor givet ved hver af følgende ækvivalente ligninger: f (x, y, z) = 0 = f ( x, ỹ, z) ( ) ( ) x ỹ + + ( z ) = (0-) Det er ligningen for en ellipsoide med centrum i e C = (x 0, y 0, z 0 ) = ( /, 5/, 7) (med hensyn til de gamle koordinater) svarende til v C = ( x 0, ỹ 0, z 0 ) = (,, ) (med hensyn til de nye koordinater) og halvakserne og, og, se figur 06 og navnetabellen i afsnit 0 Det nye koordinatsystem fremkommer ved rotation af det gamle koordinatsystem med den positive ortogonale substitution Q Funktionen f (x, y, z), som er undersøgt i eksempel 05, har et stationært punkt i det fundne centrum med værdien Hesse-matricen er positiv definit og derfor er det stationære punkt for f (x, y, z) i rummet et egentligt lokalt minimumpunkt, et globalt minimumpunkt
10 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TRE VARIABLE 0 Figur 06: Niveaufladen K 0 ( f ) for den funktion som er analyseret i eksempel 05 Det nye roterede koordinatsystem hvori ellipsoiden har reduceret form er antydet med den røde x-akse, blå ỹ-akse, og grønne z-akse Hvis vi kunne tegne grafen for funktionen f (x, y, z) i det 4-dimensionale (x, y, z, w)-rum, dvs hvis vi betragtede mængden af de punkter i R 4 der kan skrives på formen (x, y, z, f (x, y, z)) når (x, y, z) gennemløber (x, y, z)-rummet i R 4, så vil niveaufladen for f (x, y, z) være den mængde vi får i (x, y, z)-rummet ved at sætte w = 0, altså netop f (x, y, z) = 0 Eksempel 06 Hyperboloide med ét net f (x, y, z) = x + y + z + x 4 y + z 4 x z f (x, y, z) = ( x 4 z +, 4 y 4, 4 x + z + ) H f (x, y, z) = Λ = (0-) Q = / 0 / 0 0 / 0 /
11 enote 0 0 ANDENGRADSLIGNINGER I TRE VARIABLE f ( x, ỹ, z) = x + ỹ z 4 ỹ z ( = x + (ỹ ) z + ) (0-) Den andengradsligning som giver niveaufladen K 0 ( f ) er derfor givet ved hver af følgende ækvivalente ligninger: f (x, y, z) = 0 = f ( x, ỹ, z) ( ) ( ) x ỹ ( + z + ) (0-4) = Ligningerne repræsenterer en hyperboloide med ét net der har centrum i e C = (x 0, y 0, z 0 ) = (,, ) (med hensyn til de gamle koordinater) svarende til v C = ( x 0, ỹ 0 ) = (0,, ) (med hensyn til de nye koordinater) og halvakserne og, og, se figur 07 og navnetabellen i afsnit 0 Det nye koordinatsystem fremkommer ved rotation af det gamle koordinatsystem med den positive ortogonale substitution Q Funktionen f (x, y, z), som er undersøgt i eksempel 06, har et stationært punkt i det fundne centrum med værdien Hesse-matricen er indefinit og derfor er det stationære punkt for f (x, y, z) i rummet hverken minimumpunkt eller maksimumpunkt Eksempel 07 Hyperboloide med to net Et andengradspolynomium f (x, y, z) er givet ved følgende data: f (x, y, z) = x + y + z + x + 4 y + 4 z 5 y z 6 f (x, y, z) = ( x +, y 5 z + 4, 5 y + z + 4) H f (x, y, z) = / 5/ 0 5/ / Λ = (0-5) Q = 0 0 / 0 / / 0 / f ( x, ỹ, z) = x ỹ z + ỹ + 4 z 6 ( = x (ỹ ) z )
12 enote 0 0 NAVNETABEL FOR ANDENGRADSPOLYNOMIERS NIVEAUFLADER Figur 07: Niveaufladen K 0 ( f ) for funktionen som analyseres i eksempel 06 Den andengradsligning som giver niveaufladen K 0 ( f ) er derfor givet ved: f (x, y, z) = 0 = f ( x, ỹ, z) ( ) ( (ỹ ) x z ) = (0-6) Det er ligningen for en hyperboloide med to net der har centrum i e C = (x 0, y 0, z 0 ) = (,, ) (med hensyn til de gamle koordinater) svarende til v C = ( x 0, ỹ 0 ) = (0,, ) (med hensyn til de nye koordinater) og halvakserne, og se figur 08 0 Navnetabel for andengradspolynomiers niveauflader De maksimalt reducerede udtryk for andengradspolynomiers niveauflader præsenteres her under antagelse af at eventuelt centrum (eller såkaldt toppunkt) optræder i vc = (0, 0, 0) For en given konkret niveauflade kan navnet aflæses fra tabellen; beliggenheden angives med koordinaterne for det fundne centrum C for niveaufladen; orienteringen angives ved den fundne substitutionsmatrix Q og størrelsen af niveaufladen angives ved de enkelte halvakser a, b, og c, eller p og k i de enkelte tilfælde for så vidt de optræder i den reducerede ligning for niveaufladen
13 enote 0 0 NAVNETABEL FOR ANDENGRADSPOLYNOMIERS NIVEAUFLADER Figur 08: En hyperboloide med to net er niveaufladen K 0 ( f ) for den funktion, der analyseres i eksempel 07 Ligning Navn Punktet (0, 0, 0) Eksempel x + ỹ + z a b x + ỹ z a b x ỹ z a b x + ỹ z a b x + ỹ a x ỹ a c = ellipsoide centrum 05 c = hyperboloide med ét net centrum 06 c = hyperboloide med to net centrum 07 c = 0 keglesnitskegleflade centrum fig 09 b = z elliptisk paraboloide toppunkt fig 09 = z b hyperbolsk paraboloide toppunkt fig 09 x = p z a parabolsk cylinderflade toppunkt fig 09 x + ỹ a x ỹ a x + ỹ + z a b x + ỹ a x ỹ a b = elliptisk cylinderflade centrum b = hyperbolsk cylinderflade centrum c = 0 punktet (0, 0, 0) centrum b = 0 z-aksen = 0 to planer gennem z-aksen b x = k > 0 to planer parallelle med (ỹ, z)-planen x = 0 (ỹ, z)-planen
14 enote PARAMETRISERING AF EN ELLIPSOIDE Figur 09: En keglesnitskegleflade, en elliptisk paraboloide, en hyperbolsk paraboloide, og en parabolsk cylinderflade Opgave 08 Vis, at listen i navnetabellen over niveauflader for andengradspolynomier i tre variable er komplet; dvs enhver totalt reduceret andengradsligning i tre variable (som indeholder mindst e n af de variable xe, ye, eller e z med grad ) er at finde p a listen Opgave 09 Vis, at enhver totalt reduceret andengradsligning i to variable fremkommer af tabellen over totalt reducerede andengradsligninger i tre variable ved at sætte e z = 0 04 Parametrisering af en ellipsoide Vi vil her kort skitsere hvordan man kan parametrisere en niveauflade for et andengradspolynomium i tre variable med henblik p a at kunne plotte og undersøge dens øvrige geometriske egenskaber Som eksempel vil vi benytte en ellipsoide med givet (eller fundet) centrum C, givne halvakser (aflæst fra diaognalmatricen Λ), og givne orienteringsvektorer e v, e v, og e v (fra den positive ortogonale substitutionsmatrix Q) alts a netop ud fra de data der bestemmes via reduktionsanalysen eksemplificeret ovenfor Vi antager for eksemplets skyld, at der her er tale om en ellipsoide, s aledes at A = H f ( x, y, z ) er positiv definit, dvs alle tre egenværdier λ, λ, og λ er positive for A = H f ( x, y, z) Tilsvarende konstruktion kan gennemføres for enhver af de andre niveauflader Vi antager, at ellipsoidens ligning i reduceret form er givet ved λ ( xe xe0 ) + λ (ye ye0 ) + λ (e z ze0 ) = d, (0-7)
15 enote 0 04 PARAMETRISERING AF EN ELLIPSOIDE 5 hvor d er en positiv konstant og hvor v C = ( x 0, ỹ 0, z 0 ) er koordinaterne for ellipsoidens centrum med hensyn til det nye koordinatsystem, således at centerkoordinaterne med hensyn til det gamle system er givet ved: e C = Q vc Vi har altså følgende ingredienser til rådighed til konstruktionen af ellipsoiden: ec = (C, C, C ) a = d λ b = d λ (0-8) c = d λ Q = [ ev e v e v Vi vil udelukkende betragte koordinater, der refererer til den sædvanlige basis e i (R n, ) En kugleflade S med radius og centrum i (0, 0, 0) kan beskrives som mængden af de punkter (x, y, z), der har afstanden til (0, 0, 0): ρ (0,0,0) (x, y, z) =, som er ækvivalent med x + y + z =, eller x + y + z = (0-9) Kuglefladen kan også præsenteres ved hjælp af geografiske koordinater u og v, hvor u [0, π og v [ π, π: S : (x, y, z) = r(u, v) = (sin(u) cos(v), sin(u) sin(v), cos(u)) (0-0) Når u og v gennemløber deres respektive intervaller u [0, π og v [ π, π så får vi punkter (x, y, z) = r(u, v) på kuglefladen og alle punkterne rammes Lad os se på den første af de to påstande, altså at alle punkterne r(u, v) ligger på kuglefladen Indsæt x = sin(u) cos(v), y = sin(u) sin(v), og z = cos(u) i kuglens ligning 0-9: x + y + z = sin (u) cos (v) + sin (u) sin (v) + cos (u) ( ) = sin (u) sin (u) + cos (u) + cos (u) = sin (u) + cos (u) =, (0-) så alle punkterne der fremstilles på formen r(u, v) ligger på kuglefladen
16 enote 0 04 PARAMETRISERING AF EN ELLIPSOIDE 6 Opgave 00 Vis, at den anden påstand om r(u, v) også er rigtig, altså at alle punkter på kuglefladen rammes af r(u, v) når u og v gennemløber intervallerne u [0, π og v [ π, π Findes der punkter på kuglefladen som rammes mere end én gang? Beskriv i så fald den punktmængde og hvor mange gange de punkter rammes Vi skalerer kuglefladen med de tre egenværdier i hver koordinatakseretning og får dermed en fremstilling af en ellipsoide med de korrekte, ønskede, halvakser: d r (u, v) = ( sin(u) cos(v), λ d λ sin(u) sin(v), d λ cos(u)), (0-) hvor u [0, π, v [ π, π således at ethvert punkt x, y, z som rammes af afbildningen r (u, v) nu tilfredsstiller: λ x + λ y + λ z = d x d λ + y d λ + z d λ = (0-) eller, hvis vi benytter halvaksebetegnelserne a, b, og c: ( x ) ( y ) ( z ) + + = a b c, (0-4) som netop er ligningen for en standard ellipsoide med de ønskede halvakser men konstrueret i (x, y, z)-systemet De punkter der fremstilles ved r (u, v) ligger alle på denne elipsoide Til sidst roterer vi ellipsoiden med rotationsmatricen Q og parallelforskyder til det korrekte ønskede centrum: r (u, v) = Q r (u, v) + C (0-5) Alle de punkter, der har stedvektorer givet ved r (u, v) ligger nu på den ønskede ellipsoide og alle punkterne på ellipsoiden rammes når u [0, π, v [ π, π
17 enote 0 04 PARAMETRISERING AF EN ELLIPSOIDE 7 Eksempel 0 Ellipsoide parametrisering En konkret ellipsoide er givet ved følgende data, som stammer fra en undersøgelse af andengradspolynomiet f (x, y, z) = x + y + z x 4 y z x z + : (0-6) ec = (,, ) a = b = c = Q = / 0 / 0 0 / 0 / (0-7) Vi vil konstruere en parameterfremstilling på formen r (u, v) som i (0-5) for den givne ellipsoide Den skalerede kugleflade er givet ved: ( ) r (u, v) = sin(u) cos(v), sin(u) sin(v), cos(u) (0-8) og den Q-roterede skalerede kugleflade parallelforskudt til punktet (,, ) får derefter parameterfremstillingen: r (u, v) = = ( 6 sin(u) cos(v) cos(u) +, sin(u) sin(v) +, (0-9) 6 sin(u) cos(v) cos(u) + ) Konstruktionen er antydet i figur 00
18 enote PARAMETRISERING AF EN ELLIPSOIDE Figur 00: Konstruktion af ellipsoiden fra eksempel 0 ud fra data om beliggenhed, akser, og rotationsmatrix Eksempel 0 Ellipsoidedata Den konstruerede ellipsoide i eksempel 0 er 0-niveaufladen for andengradspolynomiet med følgende data: f ( x, y, z) = x + y + z x 4 y z x z + f ( x, y, z) = (4 x z, 4 y 4, x + 4 z ) 0 H f ( x, y, z) = Λ= (0-0) / 0 / Q = 0 0 / 0 / fe( xe, ye, e z) = xe + ye + e z 4 ye + e z+ = xe + (ye ) + e z+ Den andengradsligning som giver niveaufladen K0 ( f ) er derfor givet ved ligningen:!! ye xe e + + z + =, (0-)
19 enote 0 04 PARAMETRISERING AF EN ELLIPSOIDE 9 hvorfra vi aflæser de ovenfor givne halvakser a =, b =, og c = samt centerkoordinaterne v (C) = (0,, ) som via substitutionsmatricen Q svarer til koordinaterne e(c) = (,, ) med hensyn til standard-basis e
20 enote 0 05 OPSUMMERING 0 05 Opsummering Hovedresultatet i denne enote er en identifikation via en række konkrete eksempler af de mulige niveaukurver og -flader for andengradspolynomier i to og tre variable Metoden er reduktionsmetoden for kvadratiske former og andengradspolynomier, som er indført i enote 8 Baseret på samme metode angives en strategi til parametrisering og præsentation af de enkelte niveauflader for funktioner af tre variable
Gradienter og tangentplaner
enote 16 1 enote 16 Gradienter og tangentplaner I denne enote vil vi fokusere lidt nærmere på den geometriske analyse og inspektion af funktioner af to variable. Vi vil især studere sammenhængen mellem
Læs mereD = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning
Projekt 55 Andengradspolynomier af to variable Kvadratiske funktioner i to variable - de tre typer paraboloider f() = A + B + C, hvor A 0 Et andengradspolynomium i en variabel har en forskrift på formen
Læs mereVektorfelter langs kurver
enote 25 1 enote 25 Vektorfelter langs kurver I enote 24 dyrkes de indledende overvejelser om vektorfelter. I denne enote vil vi se på vektorfelternes værdier langs kurver og benytte metoder fra enote
Læs mereKurve- og plan-integraler
enote 22 1 enote 22 Kurve- og plan-integraler Vi vil her med udgangspunkt i de metoder og resultater der er opstillet i enote 21 vise, hvordan Riemann-integralerne derfra kan benyttes til blandt andet
Læs mereSymmetriske matricer. enote Skalarprodukt
enote 19 1 enote 19 Symmetriske matricer I denne enote vil vi beskæftige os med et af de mest benyttede resultater fra lineær algebra den såkaldte spektralsætning for symmetriske matricer. Den siger kort
Læs mereVektorfelter. enote Vektorfelter
enote 24 1 enote 24 Vektorfelter I enote 6 indføres og studeres vektorer i plan og rum. I enote 16 ser vi på gradienterne for funktioner f (x, y) af to variable. Et gradientvektorfelt for en funktion af
Læs mereOPGAVE 1 Det nedenstående klip er fra et Maple-ark hvor en reel funktion f (x, y) med definitionsmængden (x,y) x 2 + y 2 < 1 } bliver undersøgt:
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlig prøve den 7. maj 00. Kursus Navn: Matematik (-timers prøve for forårssemesteret). Kursus nr. 0005 Tilladte hjælpemidler: Alle af DTU tilladte hjælpemidler må medbringes
Læs mereTaylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel
enote 4 1 enote 4 Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel I enote 19 og enote 21 er det vist hvordan funktioner af én og to variable kan approksimeres med førstegradspolynomier i
Læs mereTaylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel
enote 17 1 enote 17 Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel I enote 14 og enote 16 er det vist hvordan funktioner af én og to variable kan approksimeres med førstegradspolynomier
Læs mereUge 11 Lille Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Det ortogonale komplement
OPGAVER 1 Opgaver til Uge 11 Lille Dag Opgave 1 Det ortogonale komplement a) I R 2 er der givet vektoren (3, 7). Angiv en basis for det ortogonale komplement. b) Find i R 3 en basis for det ortogonale
Læs mereFunktioner af to variable
enote 15 1 enote 15 Funktioner af to variable I denne og i de efterfølgende enoter vil vi udvide funktionsbegrebet til at omfatte reelle funktioner af flere variable; vi starter udvidelsen med 2 variable,
Læs mereEksamen maj 2018, Matematik 1, DTU
Eksamen maj 2018, Matematik 1, DTU NB: Nedenstående udregninger viser flere steder mere end én metode. Det er der IKKE tid til eksamen! Ligeledes er der ikke krav om eller tid til at illustrere med plots!
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)
Integralregning 3 Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) x i [,] drejes 36 om x-aksen. Vis,
Læs mereMaj 2015 (alle opgaver og alle spørgsmål)
Maj 2015 (alle opgaver og alle spørgsmål) Alternativ besvarelse (med brug af Maple til beregninger, incl. pakker til VektorAnalyse2 og Integrator8). Ved eksamen er der ikke tid til f.eks. at lave illustrationer,
Læs mereAndengradspolynomier - Gymnasienoter
- Gymnasienoter http://findinge.com/ Tag forbehold for eventuelle fejl/typos. Indhold Forord 3 Toppunktsformlen - Bevismetode 1 4 Toppunktsformlen - Bevismetode 6 Andengradspolynomiets symmetri 7 Rodfaktorisering
Læs mereMat 1. 2-timersprøve den 13. maj 2017.
Mat. -timersprøve den. maj 7. JE.5.7 Opgave restart:with(plots): En funktion f af to reelle variable er for x, y s, givet ved f:=(x,y)-y/(x^+y^); f d x, y / y x Cy f(x,y); y x Cy Spørgsmål I x, y Kplanen
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)
Integralregning 3 Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Opgave 1 1 Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x) x 1 i [ 1,] drejes 360 om x-aksen.
Læs mereMaj 2013 (alle opgaver og alle spørgsmål)
Maj 2013 (alle opgaver og alle spørgsmål) Alternativ besvarelse (med brug af Maple til beregninger, incl. pakker til VektorAnalyse2 og Integrator8). Jeg gider ikke håndregne i de simple spørgsmål! Her
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).
Plangeometri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over Opgave 1 To linjer er givet ved ligningerne: x y 0 og x b y 4 0, hvor b er en konstant a) Beregn konstanten b således,
Læs mere8 Regulære flader i R 3
8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således
Læs mereDen todimensionale normalfordeling
Den todimensionale normalfordeling Definition En todimensional stokastisk variabel X Y siges at være todimensional normalfordelt med parametrene µ µ og når den simultane tæthedsfunktion for X Y kan skrives
Læs merei x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
Læs mereGEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))
GEOMETRI-TØ, UGE 12 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1, [P] 632 Vis at Ennepers flade σ(u, v) = ( u u 3 /3
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. 1, og et punkt er givet ved: (2, 1)
Plangeometri Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. Opgave 1 To linjer er givet ved ligningerne: x y 0 og x b y 4 0, hvor b er en konstant. a) Beregn konstanten b således,
Læs mereEksamen maj 2019, Matematik 1, DTU
Eksamen maj 2019, Matematik 1, DTU NB: Nedenstående udregninger viser flere steder mere end én metode. Det er der IKKE tid til eksamen! Ligeledes er der ikke krav om eller tid til at illustrere med plots.
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mereCirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev)
Cirkulær hyperboloide (snoet trætårn i Camp Adventure ved Gisselfeld Kloster v/ Haslev) https://en.wikipedia.org/wiki/quadric#euclidean_space Ligning og parametrisering https://en.wikipedia.org/wiki/hyperboloid
Læs mereMatematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder.
2. Matematiske hjælpemidler. Koordinater. 2.1 De mange bredder. 2.1 I Figur 1.1 i kapitel 1 er der vist et ideelt Kartesiske eller Euklidiske koordinatsystem, med koordinater ( X, Y, Z) = ( X 1, X 2, X
Læs mereMat 1. 2-timersprøve den 17. maj 2016.
Mat -timersprøve den 7 maj 6 JE 6 Opgave restart; Givet funktionen f:=x-sqrt(*x-); Spørgsmål f := x/ x K Funktionen er defineret for x K R x R Dvs Dm f er intervallet [ ;N[ Spørgsmål Med udviklingspunktet
Læs mereSTEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2017
STEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2017 2 Indhold 1 Regulære flader i rummet 5 1.1 Det sædvanlige koordinatsystem i rummet..................... 5 1.2 Graf-flader for funktioner af to variable......................
Læs mereFlade- og rum-integraler
enote 25 1 enote 25 Flade- og rum-integraler Flade og rumintegraler opstilles her på stort set samme måde som kurve- og planintegralerne i enote 22, som derved sammen med den grundlæggende generelle indførelse
Læs mereLineær og kvadratisk programmering med TI NSpire CAS version 3.2
Lineær og kvadratisk programmering med TI NSpire CAS version 3.2 Indhold 1. Lineær programmering i 2 variable: x og y... 1 Eksempel 1: Elementær grafisk løsning i 2d... 1 Eksempel 1: Grafisk løsning i
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.
Opsamling Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.. Brøkregning, parentesregneregler, kvadratsætningerne, potensregneregler og reduktion Udregn nedenstående
Læs mereAffine transformationer/afbildninger
Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning
Læs mereSupplement til Matematik 1GB. Jan Philip Solovej
Supplement til Matematik 1GB Jan Philip Solovej ii c 2001 Jan Philip Solovej, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet. Alle har tilladelse til at reproducere hele eller dele af dette materiale
Læs mereAnalytisk geometri. Et simpelt eksempel på dette er en ret linje. Som bekendt kan en ret linje skrives på formen
Analtisk geometri Mike Auerbach Odense 2015 Den klassiske geometri beskæftiger sig med alle mulige former for figurer: Linjer, trekanter, cirkler, parabler, ellipser osv. I den analtiske geometri lægger
Læs mereAalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A
Aalborg Universitet - Adgangskursus Eksamensopgaver Matematik B til A Undervisningsministeriet Universitetsafdelingen ADGANGSEKSAMEN Til ingeniøruddannelserne Matematik A xxdag den y.juni 00z kl. 9.00
Læs mereVærktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereVærktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Nasser 0. april 0 c 008-0. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereDTU. License to Thrill
XM @ DTU License to Thrill Den bedste rette linje S. Markvorsen & P. G. Hjorth Institut for Matematik, Bgning 303S, DTU DK-800 Kgs. Lngb 1 Den bedste rette linje Hvordan findes den "bedste"rette linje
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet
Matematik A Studentereksamen Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet st131-matn/a-6513 Mandag den 6 maj 13 Forberedelsesmateriale til st A Net MATEMATIK Der skal
Læs mereBesvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016
Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 16 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har
Læs mere(Prøve)Eksamen i Calculus
(Prøve)Eksamen i Calculus Sæt 1, april 2011 Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nærværende (prøve)eksamenssæt består af 7 nummererede sider
Læs mereChapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning
Chapter 3 Modulpakke 3: Egenværdier 3.1 Indledning En vektor v har som bekendt både størrelse og retning. Hvis man ganger vektoren fra højre på en kvadratisk matrix A bliver resultatet en ny vektor. Hvis
Læs mereMatematik A 5 timers skriftlig prøve
Højere Teknisk Eksamen august 2009 HTX092-MAA Matematik A 5 timers skriftlig prøve Undervisningsministeriet Fredag den 28. august 2009 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Matematik A 2009 Prøvens varighed
Læs mereTo find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus
To find the English version of the exam, please read from the other end! Se venligst bort fra den engelske version på bagsiden hvis du følger denne danske version af prøven. Eksamen i Calculus Første Studieår
Læs mereTo find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus
To find the English version of the exam, please read from the other end! Se venligst bort fra den engelske version på bagsiden hvis du følger denne danske version af prøven. Eksamen i Calculus Første Studieår
Læs mereDet teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave B
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Opgaven består af fire dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene
Læs mereLineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering
Lineær algebra: Egenværdier, egenvektorer, diagonalisering Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2011 Egenvektorer og egenværdier Mål: Forståelse af afbildningen x Ax fra R n R n for en n n-matrix
Læs mereADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET. Formelsamling. Brush-up Flex
ADGANGSKURSUS AALBORG UNIVERSITET Formelsamling Brush-up Flex 2016 Indholdsfortegnelse 1. Brøkregning... 2 2. Parenteser... 3 3. Kvadratsætningerne:... 3 4. Potensregneregler... 4 5. Andengradsligninger...
Læs mereBesvarelse af Eksamensopgaver Juni 2005 i Matematik H1
Besvarelse af Eksamensopgaver Juni 5 i Matematik H Opgave De fire vektorer stilles op i en matrix som reduceres: 4 4 4 8 4 4 (a) Der er ledende et-taller så dim U =. Som basis kan f.eks. bruges a a jfr.
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU-Net Forberedelsesmateriale
STUDENTEREKSAMEN SOMMERTERMIN 13 MATEMATIK A-NIVEAU-Net Forberedelsesmateriale 6 timer med vejledning Forberedelsesmateriale til de skriftlige prøver sommertermin 13 st131-matn/a-6513 Forberedelsesmateriale
Læs mereMATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 1 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 01
Læs mereDet teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave A Opgaven består af tre dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene
Læs mereEkstremum for funktion af flere variable
Ekstremum for funktion af flere variable Preben Alsholm 28. april 2008 1 Ekstremum for funktion af flere variable 1.1 Hessematricen I Hessematricen I Et stationært punkt for en funktion af flere variable
Læs mereKurver og flader i geometri, arkitektur og design 23. lektion
Kurver og flader i geometri, arkitektur og design 23. lektion Department of Mathematical Sciences Aalborg University Denmark 9.5.2011 Normal- og hovedkrumninger i et fladepunkt Normalkrumningen k = k n
Læs mereMatematik F2 Opgavesæt 2
Opgaver uge 2 I denne uge kigger vi nærmere på Cauchy-Riemann betingelserne, potensrækker, konvergenskriterier og flertydige funktioner. Vi skal også se på integration langs en ve i den komplekse plan.
Læs mereTo find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus
To find the English version of the exam, please read from the other end! Se venligst bort fra den engelske version på bagsiden hvis du følger denne danske version af prøven. Eksamen i Calculus Første Studieår
Læs mereTo find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus
To find the English version of the exam, please read from the other end! Se venligst bort fra den engelske version på bagsiden hvis du følger denne danske version af prøven. Eksamen i Calculus Første Studieår
Læs mereLokalt ekstremum DiploMat 01905
Lokalt ekstremum DiploMat 0905 Preben Alsholm Institut for Matematik, DTU 6. oktober 00 De nition Et stationært punkt for en funktion af ere variable f vil i disse noter blive kaldt et egentligt saddelpunkt,
Læs mere1.1.1 Første trin. Læg mærke til at linjestykket CP ikke er en cirkelbue; det skyldes at det ligger på en diameter, idet = 210
1.1 Konstruktionen Denne side går lidt tættere på den hyperbolske geometri. Vi bruger programmet HypGeo, og forklarer nogle geometriske konstruktioner, som i virkeligheden er de samme, som man kan udføre
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Kort gennemgang af polynomier og deres egenskaber. asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd
Læs mereEn sumformel eller to - om interferens
En sumformel eller to - om interferens - fra borgeleo.dk Vi ønsker - af en eller anden grund - at beregne summen og A x = cos(0) + cos(φ) + cos(φ) + + cos ((n 1)φ) A y = sin (0) + sin(φ) + sin(φ) + + sin
Læs mereDet teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C
Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C Opgaven består af tre dele, hver med en række spørgsmål, efterfulgt af en liste af teorispørgsmål. I alle opgavespørgsmålene
Læs mereKortprojektioner L mm Længde og vinkelmåling på flader. Konforme og arealtro kort.
Kortprojektioner L4 2016 3.mm Længde og vinkelmåling på flader. Konforme og arealtro kort. Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet L4 maj 2016 Lisbeth Fajstrup (AAU) Kortprojektioner
Læs mereGEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] 6.1.1 (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader
GEOMETRI-TØ, UGE Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave, [P] 5... Find parametriseringer af de kvadratiske flader
Læs mereKortprojektioner L mm Analytisk beskrivelse af egenskaber ved kort Første fundamentalform og forvanskninger.
Kortprojektioner L4 2016 2.mm Analytisk beskrivelse af egenskaber ved kort Første fundamentalform og forvanskninger. Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet L4 April 2016 Lisbeth
Læs mereAALBORG UNIVERSITET LANDINSPEKTØR- MATEMATISK GRUNDLAG LISBETH FAJSTRUP. IVER OTTOSEN. - om formiddagen i hvert fald. Ellers er den parallelforskudt:
Generelt om kurset: Kurset består af flere elementer: Forelæsninger - to timer, Øvelser: Opgaveregning. Arbejde hjemme med Litteraturen Repetitionsopgaver - matematik fra gymnasiet eller første studieår,
Læs mereEKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET.. Beregn den retningsafledede D u f(0, 0).
EKSAMENSOPGAVELØSNINGER CALCULUS 2 (2005) JANUAR 2006 AARHUS UNIVERSITET H.A. NIELSEN & H.A. SALOMONSEN Opgave. Lad f betegne funktionen f(x, y) = x cos(y) + y sin(x). ) Angiv gradienten f. 2) Lad u betegne
Læs mereTing man gør med Vektorfunktioner
Ting man gør med Vektorfunktioner Frank Villa 3. august 13 Dette dokument er en del af MatBog.dk 8-1. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-9775--9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereBesvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016
Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 16 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
Læs mereBesvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7
Besvarelser til de to blokke opgaver på Ugeseddel 7 De anførte besvarelser er til dels mere summariske end en god eksamensbesvarelse bør være. Der kan godt være fejl i - jeg vil meget gerne informeres,
Læs mereEnergioptag i buede solfangere
1 [= *00.0 Chicago Spire 2012 Energioptag i buede solfangere karsten.schmidt@mat.dtu.dk Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2011 1. Baggrund Før 1900 var glashuse mest kendt fra botaniske haver, palmehuse
Læs mereKalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015
Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1
Læs mereLøsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Alle funktionerne f, g og h er lineære funktioner (og ingen er mere lineære end andre) og kan skrives på
Læs mereMat 1. 2-timersprøve den 14. maj 2018.
Mat. 2-timersprøve den 4. maj 28. JE 9.5.8 Opgave restart:with(linearalgebra):with(plots): En reel fnktion f af to reelle variable er givet ved f:(x,y)-4*y*(x^2+/3*y^2-); expand(f(x,y)); f d x, y 4 y x
Læs mereDifferential- regning
Differential- regning del f(5) () f f () f ( ) I 5 () 006 Karsten Juul Indhold 6 Kontinuert funktion 7 Monotoniforhold7 8 Lokale ekstrema44 9 Grænseværdi5 Differentialregning del udgave 006 006 Karsten
Læs mereSTEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2016
STEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2016 2 Indhold 1 Regulære flader i rummet 5 1.1 Det sædvanlige koordinatsystem i rummet..................... 5 1.2 Graf-flader for funktioner af to variable......................
Læs mereAAU Landinspektøruddannelsen
AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen
Læs mere2.9. Dette er en god simpel projektion for områder nær Ækvator. Hvad er den inverse afbildning, f -1?
2.9 2.4 Kortprojektioner og kort. Den matematiske baggrund for kortprojektioner er differentialgeometri. Det basale begreb her er mangfoldighed, dvs. om ethvert punkt ligger en omegn, der ligner en del
Læs mereVektorer og lineær regression
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden
Læs mereInterferens mellem cirkelbølger fra to kilder i fase Betingelse for konstruktiv interferens: PB PA = m λ hvor m er et helt tal og λ er bølgelængden
Interferens mellem cirkelbølger fra to kilder i fase Betingelse for konstruktiv interferens: PB PA = m λ hvor m er et helt tal og λ er bølgelængden På figuren er inegnet retninger (de røde linjer) med
Læs mereVektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.
Læs mereMATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE
MATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE Tore August Kro Matematisk Institutt Universitetet i Oslo Forår 3 På dansk ved Jacob Stevne Jørgensen, sommer Forord til den danske udgave Kros noter, som introducerer
Læs mereVejledende Matematik A
Vejledende Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Af opgaverne 10A, 10B, 10C og 10D skal kun én opgave afleveres til bedømmelse. Hvis flere end én opgave afleveres, bedømmes
Læs mereFunktioner. 3. del Karsten Juul
Funktioner 3. del 019 Karsten Juul Funktioner 3. del, 019 Karsten Juul 1/9-019 Nyeste version af dette hæfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm. Hæftet må benyttes i undervisningen hvis læreren
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Maj 2016 Institution Vejen Business College.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Maj 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik-A Ole Gentz Nørager MatematikAhh1313-VØ Oversigt over planlagte
Læs mereGeometriske grundbegreber 8. lektion
1 / 14 Geometriske grundbegreber 8. lektion Martin Raussen Institut for matematiske fag Aalborg Universitet 1.4.2008 2 / 14 (Regulære) parameterfremstillinger for en flade Eksempler Kurver på flader og
Læs mereKortprojektioner L mm Problemformulering
Kortprojektioner L4 2016 1.mm Problemformulering Lisbeth Fajstrup Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet L4 april 2016 Lisbeth Fajstrup (AAU) Kortprojektioner L4 2016 April 2016 1 / 36 Kursusholder
Læs mereReeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.
Reeksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 17. februar 2017 Dette eksamenssæt består af 11 nummererede sider med
Læs mereTemaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 2010
Temaopgave: Parameterkurver Form: 6 timer med vejledning Januar 1 Parameterkurver Vi har tidligere set på en linjes parameterfremstilling, feks af typen: 1 OP = t +, hvor t R, og hvor OP er stedvektor
Læs mereTing man gør med Vektorfunktioner
Ting man gør med Vektorfunktioner Frank Nasser. april 11 c 8-11. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereAffine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2
Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket
Læs mereEksamen i Calculus. Onsdag den 1. juni Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Eksamen i Calculus Onsdag den 1. juni 211 Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nærværende eksamenssæt består af 7 nummererede sider med ialt
Læs mereMM501 forelæsningsslides
MM501 forelæsningsslides uge 37, 2010 Produceret af Hans J. Munkholm 2009 bearbejdet af Jessica Carter 2010 1 Hvad er et komplekst tal? Hvordan regner man med komplekse tal? Man kan betragte udvidelsen
Læs mereEksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.
Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 6. juni 16 Dette eksamenssæt består af 1 nummererede sider med 14 afkrydsningsopgaver.
Læs mereElementær Matematik. Trigonometriske Funktioner
Elementær Matematik Trigonometriske Funktioner Ole Witt-Hansen Indhold. Gradtal og radiantal.... sin x, cos x og tan x... 3. Trigonometriske ligninger...3 4. Trigonometriske uligheder...5 5. Harmoniske
Læs mereVejledende besvarelse på august 2009-sættet 2. december 2009
Vejledende besvarelse på august 29-sættet 2. december 29 Det følgende er en vejledende besvarelse på eksamenssættet i kurset Calculus, som det så ud i august 29. Den tjener primært til illustration af,
Læs mereMatematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet
Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA Matematik A 5 timers skriftlig prøve Undervisningsministeriet Fredag den 29. maj 2009 kl. 9.00-14.00 Matematik A 2009 Prøvens varighed er 5 timer.
Læs mereMatematikkens mysterier - på et højt niveau. Kenneth Hansen. 5. Kurver og keglesnit
Matematikkens mysterier - på et højt niveau af Kenneth Hansen 5. Kurver og keglesnit 5. Kurver og keglesnit 5.1 Kurver: Parameterfremstilling og ligning 5. Hastighed, acceleration og tangenter 7 5.3 Kurveundersøgelser
Læs mere