Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet

Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet IT- & Telestyrelsen 13. december 2010

Indhold > 1 INDLEDNING...4 1.1 BAGGRUNDEN FOR OG FORMÅLET MED ANALYSEN... 4 1.2 GENSTANDEN FOR ANALYSEN... 4 1.3 METODE... 4 1.4 INDHOLD OG OPBYGNING... 5 2 TILGÆNGELIGHED OG UDBREDELSE AF BREDBÅND...6 2.1 BREDBÅNDSTILGÆNGELIGHED... 6 2.1.1 Bredbåndstilgængelighed fordelt på teknologier... 6 2.1.2 Bredbåndstilgængelighed fordelt på hastigheder... 7 2.2 BREDBÅNDSUDBREDELSE... 7 2.2.1 Bredbåndsudbredelse fordelt på teknologier... 7 2.2.2 Bredbåndsudbredelse fordelt på hastigheder... 9 3 KONKURRENCESITUATIONEN PÅ BREDBÅNDSMARKEDET... 10 3.1 UDVIKLING I MARKEDSANDELE FOR BREDBÅNDSABONNEMENTER 2006-2010... 10 4 TJENESTEBASERET OG INFRASTRUKTURBASERET KONKURRENCE... 14 4.1 INVESTERINGSSTIGEN... 14 4.2 UDVIKLINGEN PÅ INVESTERINGSSTIGEN... 15 5 UDVIKLINGEN I BREDBÅNDSINFRASTRUKTUREN... 18 5.1 KOBBERNETTET...18 5.1.1 Udviklingstendenser... 19 5.2 FIBERNETTET... 20 5.2.1 Udviklingstendenser... 21 5.3 KABEL-TV-NETTET... 22 5.3.1 Udviklingstendenser... 23 5.4 MOBILT BREDBÅND... 23 5.4.1 Udviklingstendenser... 24 5.5 FWA/WIMAX... 25 5.5.1 Udviklingstendenser... 25 6 TRIPLE PLAY... 26 6.1 UDVIKLINGEN I MARKEDSANDELE FOR TRIPLE PLAY-ABONNEMENTER... 26 6.2 MULTICAST... 27 6.3 INDHOLDSRETTIGHEDER... 29 7 IDENTIFIKATION AF UDFORDRINGER... 30 8 ANALYSE AF UDFORDRINGER UD FRA ET REGULATORISK SYNSPUNKT... 32 8.1 MOBILT BREDBÅND... 32 8.1.1 Den gældende regulering... 32 8.1.2 Basis for at inkludere mobilt bredbånd på bredbåndsmarkederne... 33 8.2 UNDERSTØTTELSE AF DEN TJENESTEBASEREDE KONKURRENCE... 35 8.2.1 Den gældende regulering på marked 4 og marked 5... 35 8.2.2 Effekten af den gældende regulering... 37 2

8.2.3 Alternative/nye værktøjer... 38 8.2.4 Deregulering... 39 8.3 NETUDBYGNING...40 8.3.1 Den gældende regulering... 40 8.3.2 Effekten af den gældende regulering... 41 8.3.3 Alternative/nye værktøjer... 42 8.3.4 Deregulering... 46 8.4 ADGANG TIL FIBER... 47 8.4.1 Den gældende regulering... 47 8.4.2 Alternative/nye værktøjer... 49 8.5 TRIPLE PLAY... 52 8.5.1 Den gældende regulering... 52 8.5.2 Alternative/nye værktøjer... 52 8.6 ANDRE FORHOLD... 53 3

1 Indledning 1.1 Baggrunden for og formålet med analysen IT- og Telestyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum undersøgelser af en række delmarkeder på teleområdet med henblik på at undersøge konkurrencesituationen på de pågældende markeder. Hvis IT- og Telestyrelsens undersøgelse viser, at der er og inden for en kortere årrække vil være et eller flere konkurrenceproblemer, udpeger styrelsen en eller flere udbydere med stærk markedsposition og pålægger disse nogle forpligtelser med det formål at løse de konstaterede konkurrenceproblemer. På engrosmarkederne for bredbånd, som er genstanden for denne analyse, jf. nedenfor, har IT- og Telestyrelsen gennemført to runder af markedsundersøgelser. Første runde resulterede i to markedsafgørelser, der blev truffet henholdsvis 5. januar 2006 og 2. november 2005, og anden runde blev afsluttet med to afgørelser fra henholdsvis 1. maj og 22. december 2009. Den 3. november 2010 traf IT- og Telestyrelsen en delafgørelse over for TDC vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5). IT- og Telestyrelsen forventer at påbegynde den tredje runde af markedsundersøgelser på engrosmarkederne for bredbånd primo 2011. Denne analyse skal betragtes som en forberedelse til de kommende markedsundersøgelser på engrosmarkederne for bredbånd. Formålet med analysen er således at foretage en horisontal vurdering af bredbåndsmarkedet for derigennem at: identificere særlige udfordringer ved engrosreguleringen, undersøge, hvordan engrosreguleringen kan understøtte en balanceret markedsudvikling, evaluere den gældende regulering og fremkomme med forslag til initiativer til håndtering af de identificerede udfordringer. 1.2 Genstanden for analysen Analysen omhandler som nævnt engrosmarkederne for bredbånd, der omfatter engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (rå kobber marked 4 1 ) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (BSA marked 5 2 ). Analysen omfatter ikke bredbåndsforbindelser leveret til virksomheder via faste kredsløb på marked 6 3. 1.3 Metode IT- og Telestyrelsen har som udgangspunkt for analysen vurderet status for markedsudviklingen m.v. på bredbåndsmarkedet. Til brug herfor har IT- og Telestyrelsen bl.a. taget udgangspunkt i styrelsens telestatistikker og bredbåndskortlægninger samt en række faktuelle beskrivelser i rapporten Danmark som højhastighedssamfund (januar 2010), som er udarbejdet af Højhastighedskomiteen. 1 Tidligere benævnt marked 11 (engrosmarkedet for ubundtet adgang). 2 Tidligere benævnt marked 12. 3 Engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb. 4

I marts-april 2010 afholdt IT- og Telestyrelsen bilaterale møder med en række repræsentanter for telebranchen med henblik på at drøfte, hvilke udfordringer branchen ser i forhold til en velfungerende konkurrence på bredbåndsmarkedet. Der blev afholdt møder med TDC, Telenor, Telia, Dansk Bredbånd og EnergiMidt. Dansk Energi deltog på mødet med EnergiMidt. Ved offentliggørelsen af analysen indbydes telebranchen til at kommentere denne. Branchens kommentarer vil sammen med analysen indgå i det videre arbejde med markedsundersøgelserne på marked 4 og 5. 1.4 Indhold og opbygning I afsnit 2-6 vurderes status på bredbåndsmarkedet. Indledningsvis beskrives udbredelsen og tilgængeligheden af bredbånd samt udviklingen med hensyn til bredbåndshastigheder med udgangspunkt i detailmarkedet. Derefter belyses i afsnit 3-6 en række konkurrencemæssige aspekter og udviklingstendenser, som vurderes at være af væsentlig betydning for engrosreguleringen af bredbåndsmarkedet. På baggrund heraf identificeres i afsnit 7 de særlige udfordringer, som IT- og Telestyrelsen vurderer, er relevante for engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet. I afsnit 8 analyseres den gældende engrosregulering af bredbåndsmarkedet. Det sker med udgangspunkt i de udfordringer, som er identificeret i afsnit 7. Udfordringerne holdes op mod den gældende regulering med henblik på at vurdere, i hvilket omfang den kan håndtere udfordringerne. Endvidere ses der på mulighederne for at indføre alternative eller nye værktøjer til håndtering af udfordringerne samt eventuelle muligheder for at lempe eller fjerne gældende regulering. 5

2 Tilgængelighed og udbredelse af bredbånd Både tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd er vigtige parametre i analysen af bredbåndsmarkedet. Tilgængelighed angiver, hvor mange der kan få bredbånd, mens udbredelse angiver, hvor mange der har bredbånd. Regeringen har i 2010 udmeldt en ny bredbåndsmålsætning om, at alle borgere skal kunne få 100 Mbit/s i 2020. Medio 2010 kunne stort set alle husstande og virksomheder få en bredbåndsforbindelse, og 25 procent af alle husstande og virksomheder har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. Der estimeres på landsplan at være under 1.000 husstande og virksomheder, der ikke har mulighed for at få bredbånd, hvilket svarer til under en halv promille af alle husstande og virksomheder. Samtidig er bredbåndshastighederne stigende i Danmark, hvilket er et skridt på vej mod at kunne opfylde regeringens bredbåndsmålsætning. I dette kapitel ses der nærmere på tilgængelighed og udbredelse af bredbånd fordelt på teknologier og hastigheder i Danmark. 2.1 Bredbåndstilgængelighed 2.1.1 Bredbåndstilgængelighed fordelt på teknologier Figur 1: Tilgængelighed fordelt på teknologier 100 98 99 99 99 99 97 97 97 97 99 90 80 Procent 70 60 50 40 30 56 57 56 61 28 31 20 10 9 11 18 0 xdsl Kabel-tv-net Fibernet Mobilt (og trådløst) bredbånd 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Bredbåndskortlægning 2006-2010 Bredbånd via kobbernettet (xdsl) er den mest tilgængelige bredbåndsteknologi i Danmark. Ifølge IT- og Telestyrelsens Bredbåndskortlægning 2010 vurderes det, at over 99 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2009 kunne få en xdsl-forbindelse. Det svarer til, at ca. 16.000 husstande og virksomheder ikke har mulighed for at få en xdsl-forbindelse. Samtidig kunne 61 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2010 få bredbånd via kabel-tv-net, og ca. 31 pct. af alle husstande og virksomheder havde medio 2010 mulighed for at få adgang til bredbånd via en fiberforbindelse ( homes passed ). 6

Opgøres tilgængeligheden af mobilt (og trådløst) bredbånd i forhold til geografisk dækning, er omtrent 99 pct. af Danmarks areal dækket. Tilgængeligheden af mobilt (og trådløst) bredbånd er dog svær at sammenligne med de øvrige teknologier, idet kapaciteten reduceres i takt med antallet af brugere. På baggrund af den kapacitetskorrigerede opgørelsesmetode vurderes det, at ca. 16 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2010 kunne anvende mobilt bredbånd med en minimumshastighed på 512 kbit/s på samme tid. Dette er mere end en fordobling i forhold til 2009, hvor tallet var 7 pct. 2.1.2 Bredbåndstilgængelighed fordelt på hastigheder IT- og Telestyrelsens Bredbåndskortlægning 2010 viser, at stort set alle husstande og virksomheder kunne få en bredbåndsforbindelse på mindst 512 kbit/s. Medregnes alle tilgængelige accessteknologier er tilgængeligheden af bredbånd med en kapacitet på mindst 2 Mbit/s steget fra 40 pct. i 2006 til næsten 99 pct. i 2010. I alt er bredbåndsforbindelser med en kapacitet på minimum 10 Mbit/s baseret på rå kobber, kabel-tvnet eller fiber tilgængeligt for omkring 92 pct. af alle husstande og virksomheder på landsplan. 25 procent af alle husstande og virksomheder havde medio 2010 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. 2.2 Bredbåndsudbredelse 2.2.1 Bredbåndsudbredelse fordelt på teknologier Ved udgangen af 2009 var der ifølge en OEDC-opgørelse 37,5 bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere i Danmark på fastnettet. 4 Det gør Danmark til det førende land i verden, hvad angår bredbåndsudbredelse. Til sammenligning var der 29 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere i 2006. Nedenstående tabel viser den generelle udbredelse af bredbåndsabonnementer for perioden ultimo første halvår 2006 til ultimo første halvår 2010 fordelt på teknologier. 4 Kilde: IT- og Telestyrelsens Bredbåndskortlægning 2010. 7

Figur 2: Udbredelse fordelt på teknologier 3.500.000 3.000.000 Antal abonnementer 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 Kabel-modem Øvrige Mobilt bredbånd FTTH 500.000 xdsl 0 1. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker xdsl Kabel-modem FTTH Mobilt bredbånd Øvrige Som det ses ovenfor, har der i perioden fra 2006 til 2010 været tæt ved en fordobling i antallet af bredbåndsabonnementer, hvilket svarer til en stigning på godt 1.280.000 abonnementer. Forøgelsen skyldes først og fremmest stigningen i bredbåndsabonnementer via xdsl og introduktionen af mobilt bredbånd. Af IT- og Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2010 fremgår det, at udbredelsen af mobilt bredbånd for 1. halvår 2010 var 744.000 rene dataabonnementer, hvilket svarer til lidt under en fordobling i forhold til 1. halvår 2009. De teknologier, der er inkluderet i markedsafgrænsningen for de to regulerede engrosmarkeder for bredbånd, er kobber (xdsl), kabel-modem og fiber. 5 For disse teknologier er der i perioden 1. halvår 2006 til 1. halvår 2010 sket en samlet stigning i antallet af bredbåndsabonnementer på ca. 477.000 ud af den samlede stigning på 1,28 mio. Antallet af bredbåndsabonnementer via xdsl og kabel-modem er steget med henholdsvis 31 pct. og 13 pct. i den undersøgte periode, mens udbredelsen af bredbåndsabonnementer via fiber (FTTH) er næsten tidoblet. Det skal dog bemærkes, at der for fiber er tale om en stigning fra et meget lavt niveau, og at den absolutte stigning alene er på ca. 120.000 abonnementer. Teknologierne xdsl, kabel-modem og fiber udgjorde i 1. halvår 2010 67 pct. af det samlede antal bredbåndsabonnementer. 5 I afgrænsningen af engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) er det alene kobber, der er inkluderet, mens engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) tillige omfatter kabel-modem og fiber. 8

2.2.2 Bredbåndsudbredelse fordelt på hastigheder Danskerne får stadig hurtigere bredbåndsforbindelser, jf. nedenstående figur. Figur 3: Abonnementer fordelt på downstreamkapacitet 2006-2010 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 - Under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s, under 4 Mbit/s Mindst 4 Mbit/s, under 10 Mbit/s Mindst 10 Mbit/s Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 1. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 Antallet af fastnetabonnementer med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s er steget fra 548.000 i 1. halvår 2009 til 857.000 i 1. halvår 2010. I den seneste periode er det alene hastigheder på mindst 10 Mbit/s, der er i vækst (tallene inkluderer ikke mobilt bredbånd). Udviklingen tyder på, at bredbåndsabonnementer i vid udstrækning konverteres til højere hastigheder. 9

3 Konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet Udviklingen af selskabernes markedsandele kan være en indikation på, hvordan konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet har udviklet sig, siden IT- og Telestyrelsen gennemførte første runde af markedsundersøgelser på engrosmarkederne for bredbånd i 2005-2006. I nærværende kapitel kigges der først på udviklingen i selskabernes samlede markedsandele for så vidt angår bredbåndsabonnementer baseret på fastnet. Dernæst kigges der på udviklingen af selskabernes markedsandele opdelt på fastnetteknologier (rå kobber, kabel-tv-net og fiber). Endelig ses der på markedsandelene for mobilt bredbånd. 3.1 Udvikling i markedsandele for bredbåndsabonnementer 2006-2010 Bredbånd via fastnet Markedet for fastnetbredbånd omfatter bredbånd via rå kobber, kabel-tv-net og fiber. Nedenstående figur viser, at TDC har en betydelig markedsandel for udbud af bredbånd via fastnet. Selskabets markedsandel var 60 pct. ved udgangen af 1. halvår 2006 og 62 pct. ved udgangen af 1. halvår 2010. TDC har konsolideret sig på fastnet- bredbåndsmarkedet gennem opkøb af Fullrate og A+ 6. Også Telenor har gennem opkøb af Tele2 i 2007 konsolideret sig på fastnet-bredbåndsmarkedet. Selskabets markedsandel steg således fra 10 pct. i 2006 til 15 pct. i 2008. Ved udgangen af 1. halvår 2010 var selskabets markedsandel faldet til 13 pct. Telias markedsandel for fastnetbredbånd har i perioden ligget stabilt på 10 pct. Telia opkøbte i 2007 Debitel og dermed 50 pct. af DLG Tele. 6 Opkøbene skete i 2009. I 2009 købte TDC også DONG Energy s fibernet. De slutkunder, som var/er tilsluttet dette net, er p.t. kunder hos andre bredbåndsudbydere end TDC. 10

Figur 4: Markedsandele for fastnet-bredbåndsabonnementer 2006-2010 70% 60% 60% 60% 59% 64% 62% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 15% 14 % 15% 14 % 14 % 13 % 13 % 15% 10 % 10 % 9% 10 % 10 % 10 % 4% 3% 0% 1% 1% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker TDC Fullrate/A+ Telenor Tele 2 Telia DLG Øvrige Betragtes markedsandelene opdelt på fastnetteknologier har TDC en betydelig markedsandel, både for så vidt angår kobberbaseret bredbånd og bredbånd via kabel-tv-net. Selskabets markedsandel er for begge teknologier steget i perioden først og fremmest via opkøb af andre selskaber. Udviklingen i markedsandelene for bredbånd via kobber og kabel-tv-net er illustreret i de to nedenstående figurer. 11

Figur 5: Markedsandele for bredbåndsabonnementer via rå kobber 2006-2010 80% 70% 71% 70% 68% 73% 73% 60% 50% 40% 30% 20% 16 % 23% 22% 21% 20% 10% 0% 7% 4% 3% 4% 5% 2% 0% 0% 0% 1% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker TDC Fullrate/A+ Telenor Tele 2 Telia DLG Øvrige Telenors markedsandel for kobberbaserede bredbåndsabonnementer er i perioden steget til et højere niveau. De senere år har Telenors markedsandel dog været svagt faldende. Telias markedsandel er også steget en smule. Figur 6: Markedsandele for bredbåndsabonnementer via kabel-tv-net 2006-2010 70% 64% 66% 60% 50% 54% 55% 56% 40% 30% 31% 30% 28% 27% 26% 20% 10% 0% 7% 7% 8% 8% 7% 5% 5% 3% 4% 3% 4% 0% 0% 0% 0% 1. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker TDC Fullrate/A+ Telenor Telia Øvrige 12

For så vidt angår kabel-tv-nettet, er TDC s markedsandel i perioden 2006 til 2010 steget fra 54 pct. til 66 pct. Telia, som via ejerskabet af Stofa 7 hidtil har været den næststørste aktør på markedet for bredbånd via kabel-tv-net, har i perioden oplevet et fald i selskabets markedsandel fra 31 pct. til 26 pct. For så vidt angår bredbånd via fiber, tegner der sig et anderledes billede. I 2010 var TDC s markedsandel for bredbåndsabonnementer via fiber kun på 4 pct. TDC opkøbte i 2009 A+/FastTV og overtog dermed 4.000 fiberkunder. Endvidere havde Dansk Kabel TV, som ejes af TDC, ca. 600 fiberabonnenter ved udgangen af 1. halvår 2010. Mobilt bredbånd IT- og Telestyrelsens statistikker har siden 2008 indeholdt tal for mobilt bredbånd. På markedet for mobilt bredbånd er billedet anderledes, i forhold til hvad der gælder for rå kobber og kabel-tv-net. Udviklingen i markedsandele for mobilt bredbånd fremgår af nedenstående figur. Figur 7: Markedsandele for bredbåndsabonnementer via mobilt bredbånd 2008-2010 50% 45% 43% 43% 40% 35% 30% 29% 28% 33% 30% 25% 20% 15% 10% 14% 14% 14% 22% 15% 15% 5% 0% 1% 1% 1% 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 TDC Telenor Hi3G Telia Øvrige Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatikstikker 3 (Hi3G) har tidligere været den største udbyder med en markedsandel på 43 pct. ved udgangen af 1. halvår 2008. Mens 3 har oplevet et fald i markedsandelen på 13 procentpoint fra udgangen af 1. halvår 2008, har TDC og Telenors markedsandele været stigende fra 2008 til 2010. TDC s markedsandel steg fra 29 pct. til 33 pct., og TDC er nu den største udbyder, mens Telenor s markedsandel steg fra 14 pct. til 22 pct. Telias markedsandel har gennem hele perioden ligget på omkring 15 pct. 7 Telia har i juli 2010 solgt Stofa til kapitalfonden Ratos. 13

4 Tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence Formålet med engrosreguleringen på teleområdet er at fremme et velfungerende konkurrencebaseret telemarked. Telelovgivningen er endvidere baseret på et princip om, at konkurrencen på teleområdet gradvist skal overgå fra at være tjenestebaseret (det vil sige baseret på, at en række udbydere lejer eller køber adgang til nettet hos et selskab med stærk markedsposition) til at være infrastrukturbaseret (det vil sige baseret på, at forskellige udbydere med hver deres telenet konkurrerer med hinanden). I nærværende afsnit gennemgås indledningsvis teorien om investeringsstigen. Herefter kigges der på, om konkurrencen i perioden 2005 til 2009 har udviklet sig fra at være tjenestebaseret til i højere grad at være infrastrukturbaseret. 4.1 Investeringsstigen Telelovgivningen er som nævnt ovenfor baseret på et princip om, at konkurrencen på teleområdet gradvist skal overgå fra at være tjenestebaseret til at være infrastrukturbaseret. På kort sigt skal adgangen til flaskehalsressourcer sikres, og det skal hvor det er muligt sikres, at nye selskaber uden en stærk markedsposition har en reel mulighed for at konkurrere, ligesom der skal sikres en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer det langsigtede mål om infrastrukturinvesteringer. I takt med at reelle alternative infrastrukturer bliver opbygget, kan den telespecifikke konkurrenceregulering gradvist afvikles. Den tjenestebaserede konkurrence skal understøttes, indtil den infrastrukturbaserede konkurrence tager over. Det såkaldte Ladder of Investment -koncept illustrerer, hvordan infrastrukturkonkurrence regulatorisk kan fremmes gennem regulerede adgangsforpligtelser i forhold til den eksisterende infrastruktur. Ideen i konceptet er, at der i første trin etableres et forretningsgrundlag for nye selskaber til at etablere sig på markedet. Det sker ved at give disse selskaber adgang til i større eller mindre grad at gensælge tjenester produceret i det eksisterende net. Dermed kan nye selskaber opnå en vis kritisk masse og et kundegrundlag med forholdsvis beskedne investeringer. Derigennem gives nye selskaber mulighed for gradvist samtidig med at de opbygger en tilstrækkelig kundebase at indtjene tilstrækkeligt til, at de fremadrettet kan foretage investeringer. De følgende trin for selskaberne er at etablere egen infrastruktur og dermed efterhånden reducere behovet for at anvende andet net. Dette sker ved gradvist at overgå fra gensolgte tjenester hos den eksisterende udbyder med en stærk markedsposition til i højere grad at udbyde egne tjenester baseret på adgangen til infrastrukturelementer. Efterhånden som nye markedsaktører i større grad etablerer egne net (eller gør brug af 3. parts infrastruktur) og i større grad begrænser brugen af det eksisterende net, vil disse opnå større kontrol med deres net og dermed deres produktudbud. Det sidste trin for selskaberne er, at de går fra kun at anvende adgangen til rå, ubundtede infrastrukturelementer til at basere produktionen af tjenester udelukkende på egen (eller 3. parts) infrastruktur. Ladder of Investment -konceptet kan på bredbåndsområdet illustreres ved nedenstående figur. 14

Figur 8: Ladder of Investment-konceptet Kilde: Europa-Kommissionen 8 4.2 Udviklingen på investeringsstigen Nedenstående figur viser udviklingen i anvendelsen af de engrosprodukter, der er baseret på TDC s kobberinfrastruktur. Adgangen til disse engrosprodukter (bortset fra gensalg) er i dag reguleret af ITog Telestyrelsens markedsafgørelser på marked 4 og marked 5. Figuren viser TDC s eksterne afsætning af selskabets engrosprodukter. Selskabets interne afsætning, herunder til TDC-ejede selskaber (Telmore og Fullrate), er således trukket fra. 8 Commission Staff Working Document Accompanying document to the Commission Recommendation on regulated access to Next Generation Access Networks (NGA) (SEC(2010) 1037 final. 15

Figur 9: Fordeling på anvendte kobberbaserede engrosprodukter 9 100% 90% 80% 70% 29% 44% 51% 50% 49% 60% 50% 40% 33% 19% 15% 18% 15% 30% 20% 31% 28% 25% 23% 26% 10% 0% 8% 9% 8% 10% 11% 1. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 Gensalg BSA DRK RK Kilde: IT- og Telestyrelsens tal. Det fremgår af figuren, at størstedelen af de alternative udbyderes bredbåndsudbud i dag er baseret på leje af TDC s rå kobber. De alternative operatørers brug af BSA faldt i perioden fra 31 pct. til 26 pct. Brugen af rå kobber og delt rå kobber er i samme periode steget fra 61 pct. til 64 pct. Dette indikerer umiddelbart, at de alternative udbydere rykker op ad investeringsstigen, og at konkurrencen bevæger sig fra at være tjenestebaseret mod i højere grad at være infrastrukturbaseret. Dog kan det konstateres, at mens udviklingen fra 2006 til 2008 gik støt i retning af øget brug af rå kobber, er niveauet forholdsvist stabilt over de seneste år. Andelen af eksternt afsatte BSAforbindelser steg fra 23 pct. til 26 pct. fra udgangen af første halvår 2009 til udgangen af første halvår 2010, mens andelen af eksternt afsatte rå kobber/delt rå kobber forbindelser i samme periode faldt fra 67 pct. til 64 pct. Valget mellem BSA og rå kobber afgøres på baggrund af en vurdering af økonomi/kundegrundlag. Firkantet sagt anvendes rå kobber typisk i tætbefolkede områder, mens BSA anvendes i mere tyndtbefolkede områder for opnå landsdækning. Telenor har påpeget, at nye tiltag, som TDC overvejer i relation til selskabets Cable Managment Plan i tilknytning til selskabets udbygningsplaner på kobberinfrastrukturen, kan medføre øget anvendelse af BSA også i byområder. Rå kobber vil dog ifølge Telenor fortsat være interessant i relation til at kunne tilbyde høje hastigheder og triple play. 9 Data for simpelt gensalg er kun tilgængeligt for 2005 og 2006. 16

Det kan konstateres, at som markedsudviklingen ser ud p.t., hvor TDC ejer såvel kobber-, kabel-tv-, samt fiberinfrastruktur, kan det blive vanskeligt for alternative operatører at bevæge sig op på de øverste trin på investeringsstigen, herunder ved at gøre brug af alternativ infrastruktur og dermed udnytte infrastrukturbaseret konkurrence. Dog skal det fremhæves, at der er etableret alternative infrastrukturer, jf. investeringsstigens øverste trin. Således har ELRO etableret et landsdækkende net baseret på WiMAX/FWA, ligesom elselskaberne har etableret fiberinfrastruktur i en række geografiske områder. I relation til sidstnævnte bemærkes dog, at Waoo, som står bag elselskabernes samlede fibersatsning i store dele af landet, har meddelt, at elselskabernes fiberinfrastruktur kun vil være åben for selskabets eget tjenesteudbud. Andre operatører vil således ikke kunne udbyde bredbåndstjenester via elselskabernes fibernet. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at der er dele af teleinfrastukturen, der er konkurrenceudsat i større grad end andre. De alternative operatører har således flere udbydere at vælge imellem med hensyn til backhaul-nettet, som heller ikke er reguleret længere efter den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Det er formentlig også grunden til, at branchen efter det oplyste i dag primært aftager BSA på POI2-niveau, jf. nedenfor i afsnit 8.2.4. 17

5 Udviklingen i bredbåndsinfrastrukturen EU-Kommissionen har defineret overførselskapaciteter på over 128 kbit/s som bredbånd. Traditionelt set blev bredbåndsforbindelsen kun brugt til internetadgang (browsing og emails), og forbrugerne kunne derfor nemt klare sig med downstream hastigheder på under 1 Mbit/s. I takt med at der er blevet udviklet nye og mere avancerede internettjenester, er efterspørgslen på højere hastigheder steget. Adgang til videokonference, streaming af video og nyheder, underholdning, offentlige digitale tjenester mv. sætter højere krav til båndbredden. Ikke kun til downstreamhastighederne, men også upstream-hastighederne. Samtidig hermed er det i dag muligt at levere flere tjenester over den samme bredbåndsforbindelse, f.eks. internet, IP-tv og telefoni, hvilket også stiller større krav til båndbredden. For at kunne imødekomme behovet for højere båndbredder er det vigtigt, at den underliggende infrastruktur kan understøtte efterspørgslen. Traditionelt set er bredbånd blevet leveret over kobberforbindelsen. Dette har imidlertid ændret sig, og det er i dag muligt at levere bredbånd til forbrugerne over flere forskellige infrastrukturplatforme. Kobbernettet er stadig den mest anvendte infrastruktur til bredbåndsudbud, men også kabel-tv-nettet er en udbredt platform. Hertil kommer, at udbredelsen af mobilt bredbånd og bredbånd via fibernet er i stor vækst. Ud fra et forbrugersynspunkt vil en række af teknologierne kunne erstatte hinanden. Forbrugeren tænker således ikke over, om bredbåndsforbindelsen leveres over kobber, kabel-tv eller fiber. Afgørende for forbrugeren er, at forbindelsen virker med den efterspurgte hastighed. For bredbåndsudbyderne kan der derimod være stor forskel på, hvilken infrastruktur der anvendes til bredbåndsudbud, idet de forskellige teknologier både har deres styrker (f.eks. høje hastigheder) og begrænsninger (f.eks. geografisk dækning) i forhold til hinanden og det detailudbud, som udbyderen ønsker at tilbyde. Selv om udbyderne kan anvende forskellige fastnetinfrastrukturer til deres bredbåndsudbud, er konkurrencen på bredbåndsmarkedet præget af, at TDC ejer både det landsdækkende kobbernet, størstedelen af kabel-tv-nettet og nu også det fibernet, der tidligere var ejet af elselskabet DONG Energy. Flere af infrastrukturerne er således samlet hos ét selskab. Elselskaberne har dog gennem en årrække foretaget massive investeringer i udrulning af et konkurrerende fibernet. Endvidere har ELRO etableret et landsdækkende WiMAX-/FWA-net. Nedenfor gennemgås de forskellige infrastrukturer, som i dag anvendes til bredbåndsudbud. Der kigges endvidere på infrastrukturudviklingen. I den forbindelse kigges der på, hvilke konkurrencemæssige udforinger der kan opstå, når infrastrukturen udbygges og opgraderes med henblik på at kunne imødekomme behovet for højere hastigheder. 5.1 Kobbernettet På kobbernettet benyttes DSL-teknologien til levering af bredbånd. Den mest udbredte type af DSLforbindelse er forskellige varianter af ADSL 10. Den hurtigste variant af ADSL kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 20 Mbit/s over 1 km og omtrent 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold. 10 Asymmetric Digital Subscriber Line: ADSL, ADSL2 og ADSL2+. 18

Det er teoretisk muligt at opnå downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s over kobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL 11 -teknologien. Visse steder i landet markedsføres forbindelser baseret på VDSL med downstreamhastigheder på op til 50 Mbit/s. Disse hastigheder har imidlertid meget kort rækkevidde fra telefoncentralerne. 5.1.1 Udviklingstendenser Længden af kobberforbindelsen har således stor betydning for, hvor høje transmissionshastigheder, der kan tilbydes på den pågældende linje. Det er derfor vanskeligt ved brug af kobbernettet at levere tjenester med høje hastigheder i områder, hvor der er stor afstand mellem den enkelte husstand og lokalcentralen. TDC har derfor igangsat en opgradering af selskabets accessnet, hvor selskabet flytter bredbåndsudstyr (DSLAM) tættere på slutbrugerne. Når kobberforbindelsen på den måde bliver kortere, og der etableres fiber fra det fremskudte punkt og bagud i nettet, bliver det muligt at levere højere hastigheder til slutbrugerne via kobberet. Ved at optimere selskabets net vil TDC potentielt kunne levere hastigheder på 50-70 Mbit/s via xdsl og visse steder højere. TDC har tilkendegivet, at en mulig strategi for selskabet i perioden 2010-2015 er at udbygge kobbernettet, således at 30 pct. af alle husstande vil kunne nås med båndbredder på mellem 50-70 Mbit/s via VDSL. Dette vil kræve opsætning af ca. 3000 fremskudte DSLAM er primært i byområder. TDC s netudbygning har ikke hidtil haft det omfang, som selskabet forventede. I 2006 udmeldte TDC, at selskabet forventede, at 90 pct. af samtlige danske husstande i 2009-2010 vil kunne få 20 Mbit/s ved hjælp af kobberet. Medio 2010 kunne 92 pct. af alle husstande og virksomheder få 10 Mbit/s. 12 Netudbygning medfører en række udfordringer, da TDC flytter bredbåndsudstyr længere ud i nettet i retning mod slutbrugerne. Det medfører, at det udstyr, som andre selskaber har placeret i TDC s lokalcentraler, bliver mindre anvendeligt i takt med TDC s netudbygning. Erfaringen har desuden vist, at ingen af de andre udbydere har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med længere ud i nettet. Dette skal ses i lyset af, at det vil kræve store investeringer for operatørerne i infrastruktur og udstyr at flytte med ud, og at der kun kan være tilsluttet mellem 150-200 slutbrugere til en DSLAM fra det fremskudte indkoblingspunkt, samtidig med at der fortsat vil være konkurrence om slutbrugerne i området. Nedenstående figur viser sammenhænget mellem kundegrundlagets størrelse og tilbagebetalingstider. 11 Very High-speed Digital Subscriber Line. 12 IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning 2010. 19

Figur 10: Økonomi for en alternativ udbyder ved at etablere sig i fremskudte punkter 100 90 80 Tilbagebetalingstid i år 70 60 50 40 30 20 10 0 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 Antal kunder Kilde: Telenor Ovennævnte kan betyde, at konkurrenterne bliver nødsaget til at skifte engrosprodukt og i højre grad aftage TDC s BSA-produkter i stedet for rå kobber. Dette vil imidlertid kunne betyde, at udbyderne vil bevæge sig ned af investeringsstigen og længere væk fra den infrastrukturbaserede konkurrence. 5.2 Fibernettet Bredbånd via fiber er baseret på optisk fiber, hvorigennem signalerne transmitteres som lyssignaler. Selve nettet er bygget af lyslederkabler, som er lavet af ultratynde glasfibre, der kan håndtere uanede mængder data. Sammenlignet med traditionelle kobberbaserede kabler giver optiske fiberkabler derfor mulighed for langt større kapaciteter. Med en bredbåndsløsning via fiber modtager slutkunden et symmetrisk signal. Det betyder i praksis, at slutkunden har samme up- og downloadhastighed selv på meget høje båndbredder. Til sammenligning er hastigheden på ADSL asymmetrisk, og den maksimalt opnåelige hastighed ved up- og download er derfor ikke den samme. 13 I teorien er der ingen øvre grænse for, hvor høje downstream-hastigheder der kan leveres via fibernettet. Dog sætter udviklingen og opsætningen af udstyr i praksis en grænse for den mulige hastighed, der kan leveres til slutkunden. I dag leveres der op til 100 Mbit/s på fibernettet, og den udbudte hastighed forventes at stige i takt med efterspørgslen. Den tilgængelige datahastighed gør fiber velegnet til levering af datatjenester, der kræver høj kapacitet. I lighed med rå kobber kan fiberaccess således hvis forbindelsen bestykkes med det nødvendige udstyr anvendes til at udbyde internet, IP-tv og VoIP over samme bredbåndsforbindelse, såkaldt triple play. 13 Ifølge oplysninger fra TDC er det på kobber muligt at opnå 40 pct. af downstreamkapacitet i upstreamkapacitet. 20

For fibernet er der modsat kobbernettet ikke nogen (praktisk) afhængighed mellem rækkevidde og datahastighed. Den fulde hastighed er altid til rådighed. Begrænsningerne ved anvendelse af fibernet vil følge af det udstyr, der kobles til et fibernettet, herunder blandt andet pc ere, servere og den software, som benyttes. IT- og Telestyrelsen har i sin markedsafgrænsning på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger vurderet, at bredbåndstilslutning via fiber udgør et substituerbart alternativ til kobberbaseret bredbåndstilslutning (BSA). Styrelsen har i en delafgørelse på marked 5 pålagt TDC at give adgang til bredbåndstilslutninger baseret på selskabets fibernet. 5.2.1 Udviklingstendenser Fibernet er blevet kraftigt udbygget de seneste år. Anlæggelse af fibernet kræver imidlertid store investeringer. Særligt graveomkostninger gør det dyrt at anlægge fiberinfrastruktur ud til den enkelte husstand. Elselskaberne har rullet fiber ud i deres respektive forsyningsområder og har haft forskellige forretningsmodeller. Ved slutningen af 2009 havde elselskaberne lagt godt 11.000 km fiberkabler samt 22.000 km tomme rør i jorden, hvorigennem der kan blæses fiber. Med ambitionen om at skabe et landsdækkende alternativ til TDC er 15 elselskaber gået sammen i et fælles selskab, Waoo, der skal levere indhold (internet, tv mv.) til forbrugerne via de tilsluttede selskabers fibernet. Elselskaberne har meddelt, at de forventer en række stordriftsfordele, og at de med ét produkt nemmere kan markedsføre sig over for forbrugerne på tværs af landet. Elselskaberne har oplyst, at de ikke vil fusionere deres net, men beholde ejerskabet i de enkelte selskaber, og at de vil holde deres net lukkede for eksterne tjenesteudbydere. Det betyder, at andre aktører ikke kan komme til at levere indhold på elselskabernes net. I juni 2010 overtog Waoo Dansk Bredbånd, som har omkring 70.000 kunder. Dansk Bredbånd dækker primært København og Frederiksberg 14. Med denne samlede indholdssatsning vil energiselskaberne måske kunne opnå en stærk markedsposition i store dele af landet, hvis andre fastnetinfrastrukturer ikke fremadrettet kan levere de samme tjenester som fiber. Der er endvidere blevet udtrykt bekymring for, at elselskabernes lukning af fibernettet forringer konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Prissætningen af rå kobber har ifølge elselskaberne betydning for deres konkurrencemuligheder. Hvis prisen for leje af rå kobber og BSA, der også er baseret på rå kobber, sættes for lavt bliver konkurrencepresset på det fiberbaserede bredbånd større. Det samme gør sig gældende for prissætningen for lejet adgang til engros-bredbåndstilslutninger baseret på TDC s kabel-tv-net og fibernet. EnergiMidt har peget på, at medarbejderbredbånd og tilslutningspligt til antenneanlæg i visse områder vanskeliggør udrulningen af fiber. EnergiMidt finder det også vigtigt, at udrulningen af fiber stimuleres ved, at der regulatorisk og politisk bliver sat mere fokus på kvalitet og den reelle kapacitet. Det bør være konkurrenceparametre på lige fod med pris og markedsførte båndbredder, som ofte er teoretisk fastsat. TDC har i en årrække udrullet hybridkabler med både kobber og fiber, når selskabet har udskiftet eller udrullet nye kabler til husstande. TDC oplyser at have udrullet 45.000 km fiber, og at selskabet 14 I december 2010 meddelte Waoo, at selskabet havde besluttet at sælge alle sine københavnske og nordsjællandske kunder til TDC. 21

har rullet fiber ud til omkring 200.000 husstande. Der udrulles fiber til ca. 50.000 husstande hvert år. Ved opkøbet af DONG s fibernet i november 2009 overtog TDC omkring 15.000 kunder på det godt 7.000 km store fibernet, som ifølge TDC 15 passerer forbi ca. 102.000 husstande. Nettet dækker Nordog Østsjælland inklusive hovedstadsområdet og vil blive drevet som et åbent net med adgang for interesserede tjenesteudbydere. TDC har i øvrigt oplyst, at selskabet vil investere kraftigt i at udbygge et såkaldt fiber-feeder-net. Nettet starter i de nuværende centraler og skubber fiberforbindelserne tættere på slutbrugerne. Fiber feeder-nettet vil skulle kobles sammen med selskabets kobber-, fiber-, kabel-tv- og mobilnet. TDC har oplyst, at fiber-feeder-nettet i 2020 forventes at dække 80 pct. af befolkningen inden for en afstand af 500 m. Telia har oplyst, at det efter selskabets opfattelse er vigtigt, at der tilvejebringes en regulering af adgangen til TDC s fibernet. Det vil fremover være afgørende for Telia at kunne levere bredbånd via fiberforbindelser, og selskabet har ikke via kommercielle forhandlinger med TDC kunnet opnå vilkår, der efter Telias opfattelse giver mulighed for at konkurrere med TDC på rimelige vilkår. Telia har endvidere oplyst, at en eventuel kommende prisregulering af adgangen til TDC s fibernet bør baseres på den faktiske pris, som TDC har givet ved købet af DONG s fibernet, og ikke etableringsomkostningerne. 5.3 Kabel-tv-nettet Kabel-tv-nettet kan umiddelbart levere højere hastigheder end kobbernettet. Alle brugere tilsluttet et kabel-tv-net har mulighed for at benytte nettet til datakommunikation, hvis nettet er opgraderet til tovejs-kommunikation. Den standard, der benyttes til at anvende kabel-tv-nettet til overførsel af data, kaldes DOCSIS. Med opgraderingen til DOCSIS 3.0 kan kabel-tv-nettet teoretisk levere downstreamkapaciteter på over 100 Mbit/s. Opgradering til DOCSIS 3.0 kræver investeringer i udvidelse af kapaciteten i nettet og udskiftning af kabelmodemet. Bredbånd gennem kabel-tv-net markedsføres typisk med downstream-hastigheder på mellem 8 Mbit/s og 50 Mbit/s og upstream-hastigheder på mellem 512 kbit/s og 5 Mbit/s. De mulige upstreamhastigheder er således væsentligt lavere end downstream-hastighederne. Kapaciteten på bredbånd via kabel-tv-net har ikke samme distancefølsomhed som bredbånd via rå kobber. Til gengæld er bredbånd via kabel-tv-net en delt kapacitet. Det betyder, at båndbredden er afhængig af antallet af samtidige brugere. Dette skyldes blandt andet, at der i modsætning til kobbernettet er tale om en træstruktur i accessnettet frem for dedikerede kredsløb til slutbrugeren. Denne struktur er anvendt, fordi kabel-tv-nettet oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke til dataoverførsel. Da kabel-tv-nettet har mange af de samme karakteristika som kobbernettet, tog IT- og Telestyrelsen i sin afgræsning af marked 4 stilling til, om kabel-tv-nettet skulle være en del af markedet. Styrelsen vurderede imidlertid, at det teknisk er meget vanskeligt at ubundte kabel-tv-accessnettet og sælge 15 Jf. TDC s høringssvar af 6. september 2010 vedrørende udkast til delafgørelse vedrørende fiber på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) 22

adgang til det til tredjeparter på grund af nettets træstruktur. Kabel-tv-nettet er til gengæld omfattet af marked 5. 5.3.1 Udviklingstendenser Medio 2010 kunne ca. 61 pct. af alle danske husstande få bredbånd baseret på kabel-tv-net. Ultimo 2009 anvendte 554.000 slutbrugere kabel-tv-nettet til at få en internetforbindelse, hvilket svarer til ca. 19 pct. af alle bredbåndsabonnenter i Danmark. Efter opkøbet af DONG s fibernet er TDC begyndt at anvende fiber til udbud af bredbåndstjenester, tv, telefoni og internet, via selskabets kabel-tv-forretning, YouSee. Det betyder, at YouSees fiberkunder vil få tilbudt nøjagtig de samme produkter, som YouSee tilbyder på kabel-tv-nettet, dvs. tv-pakker med en blanding af analoge og ukrypterede digitale kanaler, som man kan se uden krav om digital boks eller kort. TDC har oplyst, at selskabet i perioden 2010-2020 vil udfylde dækningshuller i kabel-tv-nettet for derved at nå 100.000 ekstra homes passed. TDC vil i den forbindelse prioritere områder, som ikke har andre muligheder for at få højhastighedsbredbånd. TDC vil også i perioden 2015-2020 opgradere kabel-tv-nettet med nye forstærkere for derved at kunne levere endnu højere båndbredder over kabeltv-nettet. IT- og Telestyrelsen har ved afgørelse af 22. december 2009 (marked 5) pålagt TDC at give andre udbydere adgang til bredbåndstilslutning produceret på TDC s kabel-tv-net til de andre selskaber. Adgangen hertil vil dog først blive realiseret, når der er udarbejdet en LRAIC-pris-model for kabeltv-nettet. 5.4 Mobilt bredbånd Betegnelsen mobilt bredbånd dækker som regel over enten 3G (UMTS) eller Turbo 3G (HDSPA), som kan opnå hastigheder, der svarer til de mest almindelige bredbåndsforbindelser. Mobilt bredbånd kan bl.a. anvendes i de tilfælde, hvor man ikke er i nærheden af en netledning eller et område med trådløst net. Det kan enten være, når folk er på farten eller i områder, hvor der endnu ikke er adgang via kobber-, kabel-tv- eller fibernettet. Mobilt bredbånd anvendes dog langtfra mest på farten. Ifølge oplysninger fra TDC sker 50 pct. af anvendelsen hjemme, selvom hastigheden på mobilt bredbånd typisk er lavere end på fastnetbaseret bredbånd. Endvidere sker 25 pct. af anvendelsen på arbejdet, mens kun 25 pct. af anvendelsen sker på farten, heraf 10 pct. fra bilen/toget. Karakteristisk for mobilt bredbånd er blandt andet, at kapaciteten skal deles mellem alle de slutbrugere, som anvender den pågældende basisstation samtidig. Da adgangen til nettet netop er mobil, kan en udbyder som udgangspunkt ikke vide, hvor mange slutbrugere, der vil være tilsluttet den enkelte basisstation. Udbyderen vil derfor ikke kunne tilbyde en fast hastighed til den enkelte slutbruger. Samtidig spiller afstanden til den enkelte basisstation en helt central rolle for, hvilken hastighed den enkelte slutbruger kan opnå. Derudover vil en del af båndbredden ved alle radiobaserede bredbåndsløsninger blive brugt på fejlretning og retransmission, hvilket betyder, at den båndbredde, der er til rådighed for en slutbruger, aldrig vil være den fulde teoretiske båndbredde, selvom slutbrugeren er alene på masten. 23

Kapaciteten afhænger tillige af, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger (terrænvariationer i relation til nærmeste basisstation). På engrosniveau leveres 3G mobiltelefoni altid sammen med en båndbredde og mangler dermed den ubundtede karakter, der er afgørende for produkter på marked 4. Mobilt bredbånd er heller ikke omfattet af engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger. IT- og Telestyrelsen vurderede i sin markedsafgrænsning blandt andet, at Turbo 3G (HDSPA) stadig har visse tekniske og hastighedsmæssige begrænsninger, og at hastighederne for 3G er betydelig lavere, end hvad der kan opnås via kobber, fiber og kabel-tv, der er medtaget på marked 5. Styrelsen vurderede, at slutbrugerne i højere grad vil opfatte 3G som et supplement til de faste teknologier. 5.4.1 Udviklingstendenser Tendensen går i retning af, at danskerne efterspørger mere mobilitet i adgangen til nettet. Især i takt med, at de mobile net dækker en stadig større del af landet, og terminalerne udvikles til at være mere egnet til internet og tv, bliver mobilt bredbånd mere og mere populært blandt danskerne. Den 10. maj 2010 afsluttede IT- og Telestyrelsen auktionen over frekvenser i 2,5 GHz-båndet. Resultatet var, at TDC, Telenor, Telia og Hi3G hver fik en del af de frekvenser, der skal anvendes til at levere fremtidens mobile bredbånd, LTE 16. LTE kan levere teoretiske hastigheder på over 100 Mbit/s. Den oplevede hastighed vil dog også her være begrænset af forholdene, og typisk oplevede hastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s. Det er IT- og Telestyrelsens vurdering, at de første brugere af LTE formentlig vil komme til at opleve hastigheder på helt op til 30 Mbit/s, men efterhånden som teknologien breder sig, og flere bliver koblet på nettet, vil den oplevede gennemsnitshastighed i tætbefolkede områder som København formentlig blive betydeligt lavere. Den efterfølgende udgave af LTE med navnet LTE-Advanced åbner dog op for garanterede minimumshastigheder på 60 Mbit/s i download og 30 Mbit/s i upload altså en faktor 10 forbedring i forhold til almindeligt LTE. LTE handler dog også om meget andet end hastighed. Eksempelvis bliver den forsinkelse eller latency, brugeren oplever, når datapakker skal føres gennem luften, formentlig mindre end 10 millisekunder, mens den i dag er flere 100 millisekunder for data sendt via UMTS eller HSDPA. Med LTE-teknologien vurderes det, at forskellen ud fra et forbrugersynspunkt mellem mobilt bredbånd og fastnetbredbånd vil blive endnu mindre. 16 Long Term Evolution. 24

5.5 FWA 17 /WiMAX 18 FWA er en radioteknologi, hvor slutbrugernes terminal er fast placeret. Udstyret kommunikerer med basisstationer, der er adskilt fra selve brugerterminalen. Udbydere af FWA tilbyder tjenester inden for deres respektive dækningsområder. For lave frekvenser skal der være near-line-of-sight, mens der for høje frekvenser kræves line-ofsight. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der anvendes OFDM-kanalkodning, som f.eks. anvendes i WiMAX (se nedenfor). WiMAX er en standard for radioteknologi, som er designet til point-to-multiple-point (P2MP) adgang til trådløst bredbånd over et større geografisk område. WiMAX kan opfattes som en form for FWA, men kan meningsfyldt afgrænses fra traditionelt FWA således, at FWA er en P2P-teknologi, mens WiMAX er en P2MP-teknologi. FWA og WiMAX er fra et slutbrugerperspektiv i stand til at levere ydelser, der umiddelbart minder om de ydelser, som kan leveres over kobbernettet. Fælles for disse trådløse teknologier er imidlertid, at de på engrosniveau altid leveres sammen med en båndbredde, og dermed mangler den ubundtede karakter, der er afgørende for produkter på marked 4. Bredbåndstilslutninger via trådløse teknologier er heller ikke omfattet af marked 5. Det primære argument for ikke at inkludere FWA og WiMAX var, at der indtil videre kun er en meget beskeden anvendelse af disse teknologier. 5.5.1 Udviklingstendenser Af IT- og Telestyrelsens telestatistik for 1. halvår 2010 fremgår det, at bredbånd via FWA fra 1. halvår 2009 til 1. halvår 2010 er steget fra 23.000 til 44.000 abonnementer. Af de 44.000 abonnementer tegner WiMAX teknologien sig for 37.000 abonnementer. Uanset stigningen udgør bredbånd via FWA ved 1. halvår 2010 omtrent 2 pct. af det samlede antal bredbåndsabonnementer. Heraf kan det konkluderes, at der fortsat er en beskeden anvendelse af disse teknologier. 17 Fixed Wireless Access. 18 Worldwide Interoperability for Microwave Access. 25

6 Triple play Muligheden for at kunne tilbyde triple play forventes fremadrettet at få afgørende betydning for, om de alternative udbydere kan bevare slutkundeforholdet til deres eksisterende kunder og få nye kunder. Særligt efterspørgslen efter IP-tv fra den bredbåndsudbyder, der i forvejen benyttes, forventes at stige. Det vil derfor blive et meget vigtig konkurrenceparameter på bredbåndsmarkedet at kunne levere triple play. Triple play er utvivlsomt en løsning, der på længere sigt forventes at påvirke båndbreddebehovet, idet den giver udbyderne mulighed for at udbyde tv, telefoni og internet som en samlet pakke og derved øge den gennemsnitlige indtjening pr. slutbruger. Det er derfor vigtigt for de alternative udbydere at have adgang til funktionaliteter som multicast, der gør det muligt at tilbyde triple play-løsninger. Såvel Telia som Telenor har anført, at det er vigtigt, at reguleringen understøtter, at de alternative operatører kan konkurrere med TDC om udbud af triple play-tjenester. Begge selskaber har i den forbindelse peget på prissætningen af multicast som et problem. 6.1 Udviklingen i markedsandele for triple play-abonnementer Tabel 1: Triple play antal abonnementer og markedsandele 19 Abonnementer Markedsandele 1. H. 2009 2. H. 2009 1. H. 2010 1. H. 2009 2. H. 2009 1. H. 2010 Altibox 5.601.... 6,4%.... Canal Digital 3.260.... 3,8%.... ComX Networks 8.286 9.862 7.678 9,5% 6,9% 4,7% Dansk Bredbånd 14.030 13.133 12.618 16,1% 9,2% 7,8% DLG Tele 518 1.262 0,4% 0,8% FastTV 2.356 2.575 2.605 2,7% 1,8% 1,6% Smile Content 2.652 5.240.. 3,1% 3,7%.. TDC 42.162 86.081 101.803 48,5% 60,3% 62,9% Telia 639 1.471 2.402 0,7% 1,0% 1,5% Telia Stofa 2.791 9.055 14.340 3,2% 6,3% 8,9% Verdo Tele 2.668.... 3,1%.... Øvrige 2.446 14.846 19.105 2,8% 10,4% 11,8% I alt 86.891 142.781 161.813 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: IT- og Telestyrelsens halvårsstatistik 1. halvår 2010 20 Som det ses af ovenstående tabel, har der fra 1. halvår 2009 til 1. halvår 2010 været nær ved en fordobling i antallet af triple play-abonnementer via fastnet. 19 Tabellen afspejler detailmarkedets definition af triple play. Triple play er defineret, som en underkategori til bundtede tjenester og omfatter et kommercielt udbud af tre af følgende fire tjenester: Fastnettelefoni, tilgang til tv-programmer, bredbånd og mobile services, som er markedsført som en samlet pakke til en samlet pris. Bredbånd defineres i denne sammenhæng som en fast eller mobil internetopkobling med en downstreamkapacitet på minimum 144 kbit/s. 20 FastTV er blevet opkøbt af TDC den 1. juli 2010. 26