KAJAKPOSTEN OKTOBER OKTOBER 03 HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK - At der er fælles træning for de, som gerne vil ro struktureret, hver søndag klokken 10.00, hvor vi mødes ved klubben. - At der er gratis svømning for klubbens medlemmer hver søndag fra 18.00-20.00 i Idrættens Hus. Få din svømmebillet i klubben 40 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB Vinterroning Flot og godt hvis man er fornuftig og tænker sig om Karate-Lotte Hvem er nu det, og er hun farligere end de fleste? Læs mere på side 25 og 34 Læs mere på side 28 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 1
Bestyrelse, udvalg og grupper Kajak-krydsen krydsen - det ta r kun 5 minutter Formand Michael Brask Overager 55 7100 Vejle Telefon: 75727009/40645187 dkmcb@ncc.dk Kontaktperson til Byggeudvalg Vandret 2. Å i DK, hvor der hvert å roes et af verdens største kajakstævner 5. Krav for at måtte ro om vinteren 9. Efternavn på personen, der har roet flest kilometre i år 11. Man skal huske at udfylde dette, inden man drøner afsted på tur 12. Klubbens eget blad Kasserer Lars Albinus Elsdyrsvej 16, 2. sal 7100 Vejle Telefon: 75840376 binus@post.tele.dk Menige Jesper Kyed Chr. Winthersvej 34 7100 Vejle Telefon: 75833348 jesper.kyed@europe.lego.com Kontaktperson til Stævneudvalg John Broe Rasmussen Kornager 13 7120 Vejle Øst Telefon: 75815878 johnbr@mail1.stofanet.dk Niels Uhre Christensen Ringdams Kobbel 50 7100 Vejle Telefon: 75722441 2 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB Lodret 1. Destination på sydsiden af fjorden, som retur giver 10km 3. Måned, hvor klubben afholdte JM i år 4. Årets sommertur gik til dette sted i Sverige 6. Kajakmodel, som de fleste betegner som badekar, færge o.lign. 7. Efternavn på webmasteren 8. Et drilsk vandfænomen 10. Elektronisk legetøj, til at måle afstande på fjorden (og andre steder) 13. En god ting, hvis ikke man vil have vand ind KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 39
Formanden har ordet En lille feature på hjemmesiden, som mange nok finder overflødig, men som nogle få er uhyre glade for, er, at det faktisk er muligt at hente udvalgte informationer fra hjemmesiden ind på sin mobiltelefon. År 2003 blev et år hvor Vejle Kajakklub rigtig fik gang i medaljehøsten. Stort set gennem hele sæsonen har den stået på flotte placeringer ved næsten hvert ene- ste stævne til roere fra Vejle Kajakklub. Det betyder, at hvis man en dag er på arbejde og kan huske, at der f.eks. er generalforsamling samme aften, men ikke har adgang til Internettet, så kan en mobiltelefon hjælpe en til at hente informationer fra kalenderen på hjemmesiden. Funktionen hedder WAP og de fleste nyere mobiltelefoner kan klare dette. Benyt adressen www.vejlekajakklub.dk/wap for at hente informationer til mobilosen. Jeg vil ikke her nævne dem alle, men en Danmarksmester i Maraton, sølvmedaljer ved Tour De Gudenå, guldmedalje ved vort eget JM er blot nogle af de flotte præstationer, der er udøvet i sommerens løb. Tillykke til jer alle, I får virkelig Vejle Kajakklub gjort kendt på Danmarkskortet. Desuden har vi i år slået vores kilometer rekord med flere tusind kilometer. Det blev i år til i alt 52.014 km - over 6.000 km mere end sidste år. Hvor vil du hen med alt det her? Jo, det er fedt, at der allerede nu er mere end 25 forskellige personer, som vedligeholder hjemmesiden med nyheder, kalenderaktiviteter, putter nye billeder på mm., men jeg kunne godt tænke mig, at der kom endnu flere! Det er slet ikke svært at vedligeholde hjemmesiden, og jeg plejer at sige, at kan man finde ud af at sende en email, så kan man også vedligeholde hjemmesiden - så enkelt er det! Start med at ringe (7572 1670) eller skrive en mail (bo@bodudek.dk), så du kan få et login og et password til hjemmesiden. Og hvad vil jeg så med dette, jo kort og godt kan det siges at det går ufattelig godt. Selvfølgelig er der endnu mange ting at arbejde med, men Vejle Kajakklub er på det rigtige spor. Vi har i Vejle Kajakklub: - dygtige roere i stort set alle aldre - en god bredde i klubben. Plads til alle, selvom man er på forskellig niveau - som sportsklub med en meget sund økonomi - en stadig stigende medlemstilgang - en fornuftig bådpark. Når du har dette, kan du logge ind nederst i venstre hjørne under menuen. Altså, indtast dine oplysninger og tryk på login! Når du er logget ind, vil der på den første side være en introduktion til systemet, og nej, det er ikke skrevet på et eller andet volapyk-computersprog. Jeg har selv skrevet det hele, og det er enkelt og lige til at gå til. Et eksempel på, hvor ligetil det er kunne være, at skulle du tilføje en nyhed, så klikker du på Nyheder i menuen og derefter på Tilføj en nyhed. Lyder det svært? Så enkelt er det faktisk Til generalforsamlingen kommer bestyrelsen med forslag til ændringer af bestyrelsens arbejde og ikke mindst arbejdsopgaver. Desuden vil budgetforslaget for næste sæson åbne for spændende tiltag i klubben. Det skal her nævnes, det ikke er en udvidelse af forskellige former for kajaksporten, men derimod en konsolidering af det eksisterende. Vi skal blive endnu bedre til det vi i dag allerede er rigtig gode til. Så mød op på generalforsamlingen onsdag d. 19. november, det skal nok blive spændende. Hvis nogle at jer har lyst til at gøre en ekstra indsats for Vejle Kajakklub, har vi masser af poster ledige i diverse udvalg. Så er lysten der, så kom bare og sig til, eller send en af os i bestyrelsen en mail. 38 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 3
Anmeldelse af GPS Hjemmesiden - overdådig eller overflødig? Dette er en anmeldelse af det perfekte stykke kajaklegetøj, nemlig den såkaldte E trex Venture. Venture er en lille håndholdt GPS (Global Positioning System) på størrelse med en lille mobiltelefon. En GPS er jo egentlig et navigationsredskab, der benyttes af skibe og fly mm. Normalt vil dens vigtigste funktion være at bestemme en aktuel position eller at få meldinger om hvilken vej man skal. Til brug i kajakken på Vejle Fjord, udmærker apparatet sig ved at det meget præcist kan oplyse om hastighed med 1 decimal og den tilbagelagte distance med 2 decimaler. Derudover kan disse grunddata sammen med tiden, bruges til at udregne alverdens data om maxhastighed, gennemsnitsfart mm. Garmin som producenten hedder har en model der er billigere, men denne kan kun vise et datafelt ad gangen, hvilket er betyder at man skal trykke på en knap hver gang man vil skifte visning. For ganske få år tilbage havde klubben ingen hjemmeside, men så tog pokker ved nogle af klubbens medlemmer, og i dag - adskillige versioner af hjemmesi- den længere henne - er der dagligt imellem 80 og 120 besøgende. For nogle er en computer blot et stykke legetøj, mens den for andre er uundværlig i dagligdagen. Fælles er det dog, at hvis man kan se, at der er en potentiel mulighed for give klubben en ny dimension, så står ingen tilbage mere. Jeg husker stadig, at formanden for 2 år siden ved et medlemsmøde proklamerede, at vi ikke skulle gøre klubben så elektronisk afhængig, at klublivet forsvandt helt. Den dag i dag kører bl.a. hele ungdomsafdelingens informationstog udelukkende på hjemmesiden! At skulle trykke på en knap kan synes overkommeligt, men på trods af at Garmin fastholder at deres produkt er vandtæt, så er det lykkedes mig at tage livet af 6 stykker, inden erkendelsen om at apparaterne måske havde bedst af at blive lukket inde i en vandtæt pose. Min vandtætte pose fra Aquapack besværliggør betjeningen af knapperne en del, hvorfor det geniale ved Venture er at man på det sammen skærmbillede kan have op til 8 forskellige datafelter på en gang, og dermed ikke behøver nogen form for betjening under en almindelig rotur. I hvert datafelt er der 26 muligheder for visninger. Da jeg for et par år siden fortalte i klubben, at det kunne laves således, at klubbens medlemmer selv ville kunne vedligeholde hjemmesiden, var der mange der grinte, og flere der trak på smilebåndet. Almindelige mennesker kunne jo ikke pille ved noget så teknisk som en hjemmeside. Den dag i dag opdaterer jeg slet ikke selv hjemmesiden med indhold - jeg videreudvikler den kun. En af forhandlerne skriver desuden: Og, jo de skriver nok så frejdigt at den er vandtæt, på trods af at mine drab på 6 stykker. Flere og flere har fundet ud af, at hjemmesiden ikke er et alternativ til at dukke op i klubben - at den ikke er et alternativ til selve klublivet, men at den derimod er en ekstratilbud, som er svært at sige nej til. 12-kanalers modtager Indbygget antenne Vandtæt Højopløslig skærm med 3048 pixles pr cm. Triptæller Backtrack-funktion 500 waypoints Lagring af 20 ruter WAAS-korrektion Op til 20 timer på samme batteri Incl. datakabel til PC For 8 uger siden i skrivende stund lagde jeg en ny funktion på klubbens hjemmeside, som hedder et forum. I et forum kan man stille spørgsmål og svare på andres spørgsmål, starte en debat om et emne eller bare lufte tanker. Den dag i dag er der mere en 250 indlæg i forummet! Det skal i samme åndedrag nævnes, at vist er der da intetsigende indlæg i forummet, men der er også seriøse debatter, hvor en af de nyere omhandler vinterroning. Check den ud! Især om vinteren Især her i vinterperioden kommer hjemmesiden rigtigt til sin ret. Det er blevet mere besvær- 4 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 37
På det tidspunkt var de fleste af mine muskler også gået i krampe. Jeg ved dårligt hvordan jeg kom op på bolværket, for jeg kunne ikke kontrollere mine ben rigtigt, men fik mig balanceret hen til havneudløbet. Her ved jeg så ikke om det er fordi man tænker rationelt, eller man slet ikke tænker, men jeg kunne ikke se nogen biler på kajen og det ville tage lang tid, i det hele taget at kravle der hen, og hvis jeg så oven i købet skulle gå/kravle hjem til klubben eller bare ned for enden af kajen. Jamen, jeg kunne slet ikke overskue det. Min krop skreg bare på varme og gik hele tiden i kramper, så tro det eller lad være, jeg kravlede ned i kajakken for at ro over til den anden side. Hvis jeg bare kunne komme til sejlklubben, ville jeg være lykkelig, men jeg var også fuldstændig klar over, at faldt jeg i så var det slut!! Ja, jeg sidder her og skriver i dag, så det gik jo godt takket være min stædighed, for der var masser af gange hvor jeg havde en indre snak med mig selv, hvor den ene del mente at jeg lige så godt kunne give op, men den anden del ville hjem, jeg havde jo lige fået af vide at jeg skulle være far. Det her er ikke skrevet for at skræmme folk væk fra vinterroning, jeg ror selv stadig om vinteren, men med meget større omtanke end tidligere. Den situation jeg satte mig i den gang, kunne havde været undgået, hvis jeg havde fulgt mine egne simple regler; bliv tæt på boltværket, tag aldrig en kajak du ikke kender 100%, og sørg for at materialet er i orden. Og den sidste ting; er du det mindste i tvivl om vejr og vind, så bliv inde eller kør over til åen. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er tilhænger af restriktioner, men håber at vi gennem debat kan skabe nogle retningslinier for, hvordan vinterroningen kan foregå så vi ikke ser ulykker i fremtiden. Jeg har en del andre holdninger til vinterroning som jeg mener bør diskuteres. Men jeg kan se at det bliver for omfattende at skrive det hele her, så jeg vil skrive i klubbens forum, når bladet her er udkommet. Sagen var da også at det var den meget langvarige fugtpåvirkning, der langsomt gjorde at fugt ophobede sig i den, og dermed til sidst tog livet af den fine elektronik. Med det medfølgende datakabel kan man koble sig sammen med sin PC og dels downloade opdaterede udgaver af Ventures software, og dels kan man lægge ruter ind i sin GPS til brug ved ture. Vel at mærke hvis man investerer i en kort-cdrom, med kort over DK. Det giver sig selv at et sådan stykke elektronik er en mesterligt redskab til at træne med, specielt hastighedsfunktionen. Triptælleren er specielt uovertruffen i ukendt rofarvand og til distancetræning. Tingestens herlighedsværdi vil for nogen overskygges af en anelse speget pris. Prisen på en Venture ligger ofte på 2400-2800 kr. (set til 1899,- ved http://gpsbutik.dk. Dertil kommer den vandtætte Aquapack til omkring 200 kr.(www.aquaman.co.uk) og endeligt sluger Venture en stor mængde strøm, hvorfor man ligeså godt kan investere i en batterioplader og batterier med det samme. Af: Anders Krintel Af: Michael J. Fjeldvig Læs mere om vinterroning på klubbens hjemmeside, www.vejlekajakklub.dk under Forum, hvor emnet er taget op til diskussion. Klubbens medlemstal Medlemstallene for klubben er netop frigivet. Tallene i parentes angiver antallet for 2002. 36 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 5
Den gamle kvinde og havet Nogle ville måske gemme nedenstående historie lagt væk i gemmerne og aldrig fortælle den til nogen, mens andre er mere frisindede og gladelig deler eventy- ret. Her er historien i hvert fald (red.) Der var engang, ja det var såmænd den 24/8 præcis kl. 19.32. Det var den søndag, hvor sommeren viste sin sidste skønhed med varme i luften og heldigvis for kvinden også i vandet. Hun var taget på en lille tur til Daugård og var på vej hjem. Det havde været en dejlig tur. Havet var roligt og bølgerne ligeledes. På vej ind i bugten, ved det kendte sted Skyttehuset, i midten af hele pølen, skete det som gjorde eventyret værdig til en fortælling for alle. Pludselig kæntrede kajakken til venstre. I med den gamle kvinde. Nu skulle der tænkes og handles. Entre en lånt kajak som var så fin og scotchternet, eller bruge unødige kræfter på at komme op og så måske, måske falde ud igen? Nej! Kvinden havde i mellemtiden mærket vandtemperaturen på sin krop, og kom samtidig i tanke om at hun ikke havde badet denne dag. Så enden blev, at hun vendte kajakken og gav sig til at svømme og skubbe kajakken ind mod klubhuset. Hun tog sigte i vandoverfladen og opdagede, at der var liv omkring klubhuset. Var der en der skulle ud og ro? Det så anderledes ud, altså hele sceneriet og bevægelsernes hastighed fra de 2 mænd som løb hurtigt hen til en toer-kajak. Set i bakspejlet må jeg jo nok sige at det er os erfarne roere, der ikke har været gode nok til at pointere over for de nye, hvor vigtigt det er at sikre sig. Jeg vil lige sige at jeg absolut ikke selv har været en af klubbens gode børn når det gælder sikkerhed, men jeg har altid vurderet vejret og faren ved det jeg har gjort og dermed bevidst kalkuleret med en risiko. Men at risikoen kan være større end man egentlig ønsker at ofre, for nogle få km. en vinterdag, erfarede jeg selv i vinteren 2000-2001. Her brød jeg mange af mine egne principper og det var ved at få fatale konsekvenser (set med mine øjne). Isen var lige brudt op, og jeg havde fået ny kajak så det hele var jo bare herligt. Der var en frisk vind fra syd så det passede fint, der ville ikke være nogen problemer ved bolværket, endelig behøvede jeg ikke at køre over og sætte i åen. Efter et par timers træning på åen, var det tid til at komme hjem igen, men i mellemtiden var vinden taget til og den var drejet næsten om i øst! I dag tror jeg det var pga. af træthed, at jeg valgte som jeg gjorde. Jeg har altid haft det princip, at uanset hvad, ror man langs med bolværket. Af to grunde; hvis man skulle vælte, kan man bunde og dernæst har jeg den teori, at hvis man holder sig tæt ved, vil refleksbølgerne godt nok være tætte og høje, men kajakken bliver nærmest fasthold af bølgerne modsat af, hvis man ror længere ude. Men jeg valgte som de fleste, at ro langt ud for at kunne surfe ind. Da jeg vendte gik det galt, jeg væltede! Vandet var nok mellem 0 og 1 grad, så jeg viste at det gjaldt om at få så meget af kroppen ud af vandet for at mindske afkølingen. Der var bare det problem at jeg havde siddet fast i overtrækket og båden havde taget meget vand ind, men jeg kravlede op på agter dækket for at surfe ind på den måde. Men pga. refleksbølgerne blev jeg slået af. Anden gang jeg prøvede var kræfterne så godt som brugt op. Det var en modbydelig oplevelse. Din hjerne siger hvad du skal, men din krop reagerer absolut ikke efter hensigten. Gode råd var dyre for jeg havde stadig omkring 100-150 meter ind. Var det en redningsaktion? Sørme ja. Kvinden håbede på, at de i det mindste havde set hovedet af hende, så de ikke kun troede, der kom en kajak drivende. Sømand bliv ved din båd er der vist et ordsprog der hedder. Jeg kunne bare ikke se nogen hjælp nogen steder og vidste ikke, om der var nogen der havde set det overhovedet. Jeg valgte at lade kajak være kajak og prøve at koncentrere mig om at svømme ind, men måtte hur- 6 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 35
havde bestilt en pizza, som vi altså skulle vente på! Klokken 18.45 var vi igen i Vejle mere end 10 timer efter afgang. Man kan sagtens argumentere for, at det er lang tid at bruge på at ro skallede 40km, men tager man det sociale med i det, så er turen alle pengene værd. Fjeldvig foreslog at hun kunne skrå over til bådebroen og så kravle op der og gå hjem. Man er vel kajakroer og har lidt armkræfter. Hun kiggede derover. Det så lidt højt ud men ville forsøge. Kom til broen, greb fat med hænderne, stemte imod med fødderne og kom op, men ikke helt. Gled ned med benene skrabende mod fastgroede skaller på træværket. Nå, forsøges igen skulle der. Tak for en glimrende dag, men et godt - omend til tider psykotisk - humør. Vinterroning Vol II Jeg kan på klubbens forum se at Anders opfordrer til debat omkring vinterroning. Det mener jeg helt klart er relevant, for det første har vi lige haft den første natte frost, hvilket jo gør debatten højaktuel, dernæst og ikke mindst mener jeg, at det måske er tiden hvor klubben bør få sig en officiel holdning til vinterroning! Af: Bo Dudek Hun hev, men hængte med røven bogstaveligt talt i vandkanten. Kaldte til dem om de ikke kunne komme og give hende en klap i røven så hun blev puffet op på broen. De sagde jo, men ændrede plan. Lagde til ved modsatte side af broen hvor Skytte kom og hev i kvindens højre hånd og arm, og så lykkedes det. Om hun ville ro resten af vejen? Nej.hun gik. Rettede ryggen, gik lidt frisk ned langs de mange tøjrede yougurtbægre og lod som ingenting, imens det blødte fra højre skinneben. Men hjem kom hun. Hvorfor hun væltede ja det er en hemmelighed som kun den gamle kvinde har svaret på! Men hun glæder sig over, at hun nu også som andre, har sit eget sted derude på havet. Af: Yvonn Asare Nyako Der har jo i princippet altid været nogle der har roet mere eller mindre om vinteren, men går vi bare tilbage til 1996 var der kun mig! Senere stødte Lars Skytte til, og i dag er der vel en 10-15 stykker der ror jævnligt. Det er selvfølgelig positivt, men vi må også se i øjnene at risikoen for en ulykke dermed er øget. Grunden til dette er helt klart, en udbredt manglende respekt for det kolde vand. For mig at se, virker det som om, at det forhold mange har til vinterroning er, at man skal havde et par ekstra underbukser på, samt at kasketten bliver skiftet ud med en Oprydning i klubhuset Det er med skuffelse bestyrelsen skal skrive dette indlæg. Det har gennem den seneste tid knebet gevaldig med oprydningen i klublokalet efter vores 34 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 7
Silverlake - sommerferieturen 2003 Solskin, skøn natur og fantastisk rovand vil være det, vi, der var med på årets sommerferietur, vil forbinde med den uforglemmelige uge i juli. Men for dem for hvem disse tre nøgleord ikke er nok til at danne sig et meningsfuldt indtryk af hvordan det egentlig var, følger her en beretning om et besøg til det måske mest succesfulde klubferiested i Vejle Kajakklubs historie. Ca. 150 km nord for Göteborg, midt i den svenske ødemark, og ikke langt fra grænsen til Norge, ligger Kråkviken, hvor campingpladsen og kanoudlejningsfimaet Silverlake Canoeing er at finde. Det bestyres af en håndfuld gemytlige, gæstfrie og hjælpsomme svenskere, der altid er behjælpelige, hvad enten man ønsker at leje en bulet aluminiumskano, et mere eller mindre mangelfuldt Trangia-set eller blot et par kvadratmeter at slå sit iglotelt op på. Det er ikke så stort et sted og selve teltpladsen udgøres af et græsareal med høje, slanke birketræer. Græsarealet (der formentlig er det eneste af sin art udenfor gårdhaverne i dette naturområde) ligger helt ned til søen som allerede 100 meter fra brinken er mere end 70 meter dyb. Græsarealet ligger i et hul helt nede i søhøjde og mod vest rejser sig en mægtig høj, bagved hvilken solen hver aften går ned, efter at den i et par timer har sendt sine smukke aftenstråler ned på søen, hvor aftendisen hænger som naturens sidste udånding den dag. Der er en lille udgravet havn, hvor man nemt og bekvemt kan sætte kajakken i og efter endt roning stige ud af båden og spadsere de 20 skridt hen til sit telt, mens man får fødderne masseret af den fugtbløde plæne. Temmelig optimalt, må man sige. Dette var altså stedet, hvor deltagerne på årets sommerferietur slog deres telte op en søndag aften i juli 2003. Som nævnt indledningsvis, kunne vejret ikke have været bedre. Lige bortset fra at solen stod op så tidligt, at det allerede kl. 7 om morgenen blev for hedt til at sove i de små telte. 2 overbæring senere sad vi igen i åen. Ellers er der måske ikke så meget at berette om mht. roningen på de lange stræk; ikke andet end, at der måske ikke er så proppet med i-kano-med-en-kasse-øl-og-så-har-vi-det-skøntgrupper på denne tid af året, men det er jo også cool nok. Overbæring nummer 2 var nok den mest underholdende, og den var samtidig punktet, hvor vi havde valgt at holde vores medbragte frokost. Overbæringen bød på hele to muligheder for at komme på land: 1) Kast dig ind på nogle delvist flydende stykker træ, som er bundet løst sammen af halvråddent reb og gå på dette ind til bredden 2) Kravl op i højre side, hvor du bliver mødt af en god gang suppe-mudder-blanding eller alternativt en 1,2meter høj bjælkekant. Underholdende var det i hvert fald, og ingen er vel i tvivl om, at den altid smilende Yvonn var i konstante latterkramper over alt fra Benjamins mystiske kommentarer, til Vagn's måde at klare ting på. 30 minutter senere var vi igen på vej med fulde maver og godt humør. Efter ialt 25-28km valgte Michael H. at stå af velvidende om, at der sagtens kunne gå mere end en time, førend vi kunne hente ham. Det betød, at jeg sad med Christian N., da de andre var roet lidt i forvejen. I 1½ time sad jeg med denne lettere psykotiske ungdomstosse, og det endte da også med, at jeg var godt påvirket af hans væremåde - men egentlig ubetydeligt, for vi havde det sgu sjovt.. ja, og ondt i røven! Jeg husker stadig hans konstante "Bo, mand.. hvor langt er der til sidste overbæring?", og mit evige svar "Det er liiiiiiige omkring hjørnet". Det stod på i ca. 1½ time! 8 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 33
Turen på Kongeåen - efterårsudgaven En tur på Skjern Å blev i sidste øjeblik lavet om til en tur på Kongeåen. Den blev dog ikke ringere af det, men vejret blev nu heller ikke varmere af samme grund. Egentlig var der ikke lavet noget grundigt research forud for årets tur på Skjern Å (lige et ponk i hovedet på turudvalget for dette!), og det betød, af undertegnede et par dage før fandt ud af, at vi faktisk slet ikke MÅ ro på Skjern Å på denne tid af året. Eller, jo, på en strækning på ca. 15km, men det er lige voldsomt nok at tage til Skjern Å for at ro 15km. Løsningen blev, at vi drønede en tur på den efterhånden så velkendte Kongeå. Som altid på denne årstid skal man hive lidt fat i folket, for at få tilmeldinger, men det endte da med, at vi tog 7 personer afsted fra klubben. Deltagerne var Yvonn N., Vagn M., Michael H., Christian N, Benjamin R., Rasmus F. og Bo D. Vi ankom til stedet, hvor vi skulle sætte i, og brugte ca. 15 minutter på at finde ud af, hvor mange biler, der skulle blive stående, og hvor mange, der skulle køre hvorhen, og hvorfor og hvad med traileren, og skulle nogle blive stående.. ja, det blev faktisk til en længere historie, som de fleste var ved at dø af grin over. Summa summarum blev, at Christian og jeg selv blev stående i absolut alt for få varmegrader (det er godt, at jeg HAR fået et barn, for med den temperatur er jeg ikke sikker på, at jeg er funktionsdygtig mere), alt i mens resten drønede afsted i 2 biler til destinationen. De proppede sig så sammen 5 mand i 1 bil og kørte tilbage til os. 1time og 20 minutter senere var vi endelig klar til det, som vi var kommet for: Roturen! For de, som aldrig har været på Kongeåen før, kan jeg melde om voldsomt snoede strækninger med en del strøm mange af stederne. De første 2-3km brugte de fleste af os nok på væn- Mens morgenmaden blev sat til livs, gik man i gang med planlægning af dagens udflugt. Der blev kigget på kort, udmålt afstande og udstedt gensidige løfter om at denne dag blot skulle være en hyggetur for at komme sig over gårsdagens strabadser. Ja, ja, den er god med jer. Så snart man var kommet på vandet, grebedes man af en fantastisk roiver og de fleste fik tilbagelagt mellem 25 og 40 kilometer de fleste dage. Det gav simpelthen ikke mening at befinde sig andre steder end på vandet, når vejret var så godt! Som regel beklagede man sig helt ned til vandkanten over sine ømme skuldre og håndled, men efter de første 10-20 tag på vandet, var dagens første massespurt som regel allerede under afvikling. Det er utroligt, at fremmed rovand og eksotiske omgivelser kan gøre så meget ved motivationen når man befinder sig i kajakken. Som beskrevet med detaljeret indføling i beskrivelsen af turen til Kråkviken i 2001, giver man pludselig pokker i afstande og mælkesyre, men glemmer i stedet fuldstændig disse i den nærmest meditative symbiose der efter nogen tid opstår mellem kajakroeren og det klare vand, de skovklædte bakker og solen, der skinner fra en skyfri himmel. Mere tabte man dog ikke hovedet, end at man altid havde rigeligt af forsyninger med på de daglange udflugter. Bananer, slik, chokolade, knuste nudler, Digestive-kiks fra Campingkiosken samt bundter af svenska kronor blev omhyggeligt pakket ned i vadesække og skraldeposer og taget frem når man havde roet så langt, at de ville bringe nydelse til den trætte roer selvom de havde lidt vandskade. De valgte ruter var mange. Nogle havde mod på at udforske ukendte egne af kortet, mens andre holdt sig til de samme ruter dag efter dag. Især var den lille sluseby Gustavsfors en yndet destination for især Rasmus Find og de andre Ungdomsroere, der kunne få adskillige timer til at gå med at se på de både og andet godt (f.eks. Schweizerchokolade), der passerede igen- 32 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 9
Blot måtte vi så finde os i at slæbe kajakkerne ad en nedlagt jernbane den sidste kilometer hjem til lejren. Det blev til en hård omgang for den af hestebremserne i forvejen forpinte Rasmus Find, der korsfæstet til sin kajak måtte se sig selv vandre barfodet over de skarpe skærver mellem svellerne hjem til Silverlake Camp. Nogle steder grænser marker, siv og løvskov ned til de dybe søer mens man andre steder er omgivet af stejle klippevægge, hvor fyrretræerne klamrer sig til de få sprækker i den rå granit og man ikke sanser meget andet end pagajens plaskende ekko fra klippevæggen. Muligheder for variation i turene var der i hvert fald nok af. Systemet af forbundne søer er enormt og indenfor en afstand af få kilometer kan man finde vidt forskelligt rovand. pakkede vi teltene sammen, hvorefter det begyndte at regne, men det gjorde ikke noget for Egon var på pletten, og vi kunne tage tilbage til Vejle efter en rigtig super tur. Jo, der sker en masse på vores klubture, Denne tur er vand ved siden af de andre, så tag og bak op omkring vores fællesture, det er skide hyggeligt, og der er plads til alle. Medvirkende: - Otto: Lars og Toms toer kajak - Karate Lotte, som er vild med bål: Lotte - Rasmus Betterrøv : Betterøv - Johnny: Johnny - Ellen: Mor til Betterøv - Egon: Far til Betterøv - Anders K: Supermand - Rasmus F: Rasmus Af: Rasmus Find Når dagens rotur omsider var omme, var det som regel tid til enten en svalende dukkert i den svenske sø eller et treminutters bad med varmt vand for den nette sum af fem svenska kronor. Men for to inkarnerede selvpinere var en hel dags strabadser i kajakken imidlertid ikke tilstrækkeligt. Bentøjet skulle naturligvis også røres. Så Rasmus Find og undertegnede besluttede os for løbetur i den svenska skogen. Ruten var hård og kuperet. Ud ad grusvejen, der ledte ind til campingpladsen og op ad den store bakke vest for Silverlake. Der blev stønnet og svedt, mens pulsen herligt bankede. Når man så var nået op, var det til gengæld nogenlunde fladt det første stykke af vejen rundt om Gälnäs, som området hed. Grusvejen snoede sig gennem et par landsbyer med små røde træhuse, som dem man ser på postkort og på store marker lå gårde og puttede sig fast til det 10 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 31
Lotte, som er vild med bål, pustede sig op, bøjede det ene ben og begyndte med al kraft at sparke mod stammen, de fleste ville nok have rystet på hovedet, men Lottes gevaldige karate spark, fik stammen til at falde mod jorden med et brag. Karate Lotte var henrykt, sikke en masse brænde, og sikke et bål..., hun lyste som en sol. De omkring stående med tydelig tilknytning til stedet, så måbende til..., en ældre dame dristede sig til at sige hvad er det dog de laver, men de havde respekt for Karate Lottes styrke..., og inden de havde fattet sig, var vi stukket af med al vores brænde. Senere fandt vi en brændestak bag toilet bygningen, og Karate Lotte, som er vild med bål, kunne slappe af..., bålet var reddet, hvis regnen vel at mærke ikke ville øse ned. Karate Lotte, som er vild med bål, lagde med stor snilde og behændighed brændet op, og bålet blev tændt. Det brændte fint, og Karate Lotte, som er vild med bål, passede det som en mor passer sit barn..., ingen andre turde rode i ilden, det kunne man mærke ikke var på sin plads... Vi indpakkede laks, kylling og kartofler i sølvpapir og lagde det på bålet, og spiste senere et godt måltid mad. forløsende vandmængder. Man er færdig, men man er på toppen. Man er renset. Det bliver ikke bedre. Denne helt specielle stemning som både giver sig til udtryk fysisk og åndeligt er værd at dvæle lidt ved. Den er efter min bedste overbevisning et eksempel på noget af det bedste vores sportslige udfoldelser kan give os. Nemlig håndgribelige resultater af vores personlige anstrengelser; et egentligt bevis på den ønskede selvrealiserings gennemførte succes. Når man har brugt sin krop på en sådan måde, er man ikke i tvivl: Man har lyst til at gøre det igen. Og igen. Den tilfredshed der er forbundet med den ultimative fysiske udfoldelse er selve indbegrebet af den rus der fylder kroppen umiddelbart efter. Den rus, som vi i andre sammenhænge benævner lykke og som er den egentlige drivkraft i det, vi foretager os med kajaksporten. Noget der er værd at huske på hver gang man sætter sig i kajakken. Nå, dybsindigheden fortog sig snart, da maverne begyndte at rumle. Vi havde fordelt ansvaret for madlavningen imellem os, således at vi hver især kun skulle lave mad en enkelt aften på hele turen. Det blev til adskillige gode retter i løbet af ugen og alle blev de nydt omkring det knitrende bål eller inde i klubbens store villatelt, hvor Vagn sædvanligvis efterfølgende kvitterede med godnathistorie. Da vi havde spist begyndte Johnny at jamre sig..., hans gode hue var væk, og havde ikke set den siden overbæringen inden Mossø..., vi blev enige om at køre dertil for at se efter den..., Karate Lotte som er vild med bål ville ikke med, hvad så med bålet...??? Huen fandt vi ikke. Sent om aftenen kravlede vi ind i i vores små igloer, og blot 8 timer senere vandrede vi på ny ned til endnu en morgendukkert i den blanke sø. En ny dag på Silverlake tog sin begyndelse. Vi sad om bålet og hyggede os, og ved 20-tiden roede vi ud til Juelsø, en dejlig tur, selv om vi var lidt træge i starten. Tilbage ved bålet sad vi med vores våde rotøj over bålet og snakkede, indhyllet i en dejlig sur lugt af rotøj. Ved 23-tiden var en dejlig dag afsluttet og vi gik til ro, i håb om at næste dag til Silkeborg og tilbage ville forløbe uden større problemer. Dagen efter stod vi tidligt op, spiste morgenmad og smurte madpakker... Ved 10-tiden satte vi kajakkerne i og roede mod Silkeborg. Vi fik et kort glimt af Anders K, som altid har travlt, men indhentede ham senere i Silkeborg, hvor han sandsynligvis havde holdt pause i en time. Lidt fra Ellen Af: Benjamin W. Rømer 30 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 11
Kajak og kost Nedenstående er enkelte retningslinier og gode råd i forbindelse med kajaktræning og konkurrence. Der findes ikke nogen facitliste til det optimale energiindtag i forbindelse med kajakroning eller idræt i øvrigt. Dog kan nedenstående for- håbentlig både tjene motionisten og konkurrenceroeren (`s mødre) til inspiration. Prøv at indtage din mad som nedenfor foreslået og oplev om der er en forskel. Kan nedenstående indarbejdes som rutiner er det fint. Ønsker man blot at ro en tur og drikke en øl bagefter kan dette selvfølgelig også lade sig gøre det er mig bekendt vist tidligere. Vær opmærksom på, at der i nedenstående er tale om ideel eller `sund` mad netop i relation kajakroning som fysisk præstation. Der er således ikke tale om, at man generelt kan leve efter nedenstående råd. Kroppen har groft sagt 3 typer af brændstof som kan nedbrydes og danne energi: Fedt, sukker/glukose (som omtales kulhydrat eller glykogen når mange stykker sukker er sat sammen) og protein. Protein bruger vi kun som brændstof i ekstreme situationer hvor der er tale om sult (ekspeditioner til Polerne eller lignende). Altså er protein ikke aktuelt som brændstof for kajakroeren i Vejle Fjord. Fedt bliver brugt af kroppen i rigelige mængder, men da kroppen i forvejen har store fedtdepoter behøver vi ikke indtage fedt som energikilde i direkte forbindelse med kajakroning. Derfor er den eneste energikilde vi skal fokusere på sukker! Der findes sukker 3 steder i kroppen. I muskler, lever og blod. Musklernes glykogenlager er det største og mest energigivende af kroppens sukker-brændstoffer. Men er vores lille lager af sukker i blodet ikke tilstrækkeligt højt vil vi føle os uoplagte specielt da blodsukkeret er hjernens eneste brændstof og fordi blodsukkeret sikrer at de muskler der laver mest kan få tilført ekstra sukker. Længere nede ad åen mødte jeg Betterrøv og Otto, som ikke kunne forstå, hvor pokker jeg blev af, og vi forsatte mod Ry. Langt om længe nåede vi Ry, og jeg tror godt jeg på alles vegne kan sige, at vi var glade for at se byen. Vi skulle slå telt op på pladsen i nærheden af Roklubben, og skulle derfor sætte i på den anden side af vejen for derefter at ro det sidste korte stykke. Betterøv den stakkel var så træt, at han undervejs tabte kajakken..., turen var for meget for ham. Godt Egon ikke så det, men der skete tilsyneladende ikke noget med kajakken. Endelig fremme, klokken lidt i to, og straks afsted mod Superbrugsen for at købe hindbærsnitter og aftensmad. Betterøv og jeg var rigtig kommet på primitivtur og endte med at bruge mere end 350 kr..., synd for Betterøv, at Ellen ikke havde sørget for kop, bestik, tallerken og hvad man nu ellers kunne have behov for, ikke engang pumpen til hans enorme luftmadras havde hun sørget for... Da vi kom tilbage til pladsen satte vi vores telte op..det gik rimelig smertefrit, og Johnny som var velforberedt sørgede for en tørresnor til vores rotøj. Fra Betterøvs telt lød stønnen og jamren, alt imens han prøvede at puste luftmadrassen op. Efter 5 minutter opgav han sit foretagende uden, at der tilsyneladende var kommet mere luft i madrassen. Lotte er vild med bål!!!!..., ja faktisk kunne man næsten dristes til at sige, at hun nærmest er besat af bål...!!! Det fandt vi senere ud af, og hun var ikke sen til at gå igang med at søge efter brænde, for når man skal have bål, skal det ikke være et lille bål, men et rigtig stort bål... Vi ledte mellem buske og krat og fandt da også en smule, men langtfra nok til, at vi ville kunne lave mad med den smule brænde. Lotte og jeg besluttede at finde bedre jagtmarker, og gik i retning mod roklubben og lystbådehavnen. Her var der masser af mennesker, som alle så ud til at have tilknytning til stedet. Og her så vi det...eller rettere sagt var det nok Lotte, som så det først...et stort træ med en væl- 12 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 29
Primitivtur 2003 Vi var fire fra klubben som deltog i årets primitivtur, Johnny, Rasmus Betterøv, Rasmus F og Karate Lotte - navnet kommer vi til. Præcis kl. 8 lørdag morgen mødtes vi ved kajakklubben, det øsregnede. Egon havde naturligvis atter fragtet Betterøv, hvilket nok også er klogt, for når Betterøv for engang skyld selv sørger for transporten vælter han jo på sin knallert og slår ryggen..., nå tilbage til primitivturen. Kajakkerne, inklusive Otto, blev spændt på taget af Egons bil, og vi var klar til afgang, dog var der lige en pagaj som skulle lynskives, for rigtig at kunne give den gas. Vi kørte mod Skanderborg i 2 biler, friske og veloplagte, fuld af energi og med sukker i blodet. I Skanderborg kastede vi kajakkerne på asfalten ved bådehavnen og kørte herefter bil nr. 2 til Ry, hvortil første etape af turen var planlagt. Søren A..? Ca. kl. 10.30 satte vi kajakkerne i fra bådebroen...den smukke hvide Razor fløj afsted som en raket, smukt har det utvivlsomt set ud, men dog kun ca. 4 m, og jeg fik mig en dukkert i det algegrønne vand...øv, sikke en start på en ellers dejlig tur, lynskiv aldrig pagajen inden en langtur...!!!!...vel Langt om længe kom vi så afsted, og roede i rask tempo mod Ry, vejret var herligt og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Når selskabet og sidebølger ikke behagede mig lod jeg mig falde lidt tilbage, men mine rare medroere ventede på mig, og vi hyggede os. Kroppens brændstof er ikke nødvendigvis begrænsende for præstationsevnen. Det kan der være et utal af andre årsager til. Men hvis man ikke er omhyggelig med indtagelse af kost før træning eller konkurrence kan energiindtagelsen være begrænsende. Jo længere ens træning varer des vigtigere er det at have fyldt sine depoter ordentligt op. Måltidet før træning Dette måltid skal opfattes som en finjustering af den kost som er indtaget de foregående dage. Dette måltid bør indtages 2-4 timer før aktiviteten. Formålet er, at rehydrere kroppen, opbygge lever og blodglukose samt til dels muskelglykogener. Gerne i størrelsesordenen 200-300 gram kulhydrat for person på 70 kilo + rigeligt med væske. Tjek din foretrukne fødevare for kulhydratindhold og vurder hvorvidt du får den optimale indtagelse af kulhydrat før træning. Til eksempel svarer ca 250 gram pasta (= ½ pose) eller 4 pitabrød med marmelade til 200 gram kulhydrat. Der er med andre ord tale om betydelige mængder energi. Maden skal helst indeholde begrænsede mængder protein, fedt og fibre, da et forhøjet indhold kan give maveproblemer og vil nedsætte mavetømningshastigheden. Nedsættes mavetømningshastigheden forbliver den sukker vi har indtaget i mavesækken og når således ikke til hverken blod, lever eller muskler. Måltidet som bør undgås Ca. 1½ time til 15 minutter før træning eller konkurrence skal man forsøge ikke at drikke andet end vand. Grunden til dette er lettere kompliceret, men skyldes groft sagt, at fødeindtagelse i dette tidsrum kan give hormonel ubalance som ikke er hensigtsmæssig for ens præstation. Indtager man sukker mellem 0-15 minutter før ens præstation svarer det til at drikke under præstationen dette er der ikke noget i vejen med. Indtagelsen skal helst være flydende evt. i form af juice, saftevand eller sodavand. Efter Em Bro var jeg atter bagefter, og besluttede mig for at holde en kort tissepause. Godt igang bemærkede jeg pludselig, at min kajak ikke længere lå, hvor jeg havde efterladt den. Har man kun mulighed for at spise eksempelvis en time før træning er det bedre end slet ikke at spise. Endvidere er det meget individuelt fra person til person hvor slemt man synes det er 28 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 13
Førstehjælps kursus Speciel optakt før konkurrence 3-4 dage før konkurrence som varer over 90 minutter (konkurrencer af kortere varighed behøver ikke indeholde anden kostmæssig forberedelse end den man normalt bør foretage før træning jævnfør ovenstående) indtager man sine hovedmåltider med rigelige mængder kulhydrat (pasta, ris, brød mv.). Mellem måltiderne småspiser man af sukkerholdige snacks (bananer, vingummi mv). Grunden til at man allerede begynder 3-4 dage før konkurrencen skyldes, at man ønsker at få fyldt sine muskelglykogenlagre maksimalt op. Dette lader sig ikke gøre i den normale træning og er i øvrigt også ligegyldigt, da man ikke opbruger alt muskelglykogen så længe man har spist et ordentligt måltid før træning. Det gør man derimod i en hård konkurrence som varer mere end ca. 90 minutter. Derfor er det absolut fordelagtigt at øge sit kulhydratindtag frem mod konkurrencen. Denne forberedelse kræver endvidere rigeligt med væske samt kraftig reduceret træningsmængde Hvor lang tid i forvejen man reducerer træningen og med hvor meget er en ny artikel værdig. Indtagelse under selve kajakroning Indtagelse af sukker under konkurrence eller træning bør være i den simpleste form dvs primært glukose (simpelt sukker). Frugtsukker (fruktose) har for langsom optagelseshastighed i tarmen til at have den optimale effekt. Sportsdrik, saftevand eller lignende er fint. Som optakt til forårs sæsonen arrangeres der i samarbejde med beredskabssty- relsen førstehjælps kursus. På 12 timer lærer du, hvad du skal gøre, hvis du bliver vidne til en ulykke I forbindelse med virke I kajakklubben, på arbejdspladsen, i trafikken eller hjemme. Du bliver også undervist i, hvad du skal gøre ved mindre uheld i dagligdagen og pludselig sygdom. Indhold: - Organisering af førstehjælpen - Kunstigt åndedræt - Førstehjælp ved hjertestop til både voksne og børn - Livstruende blødninger - Forbrændinger - Forfrysninger og ætsninger - El-ulykker og forgiftninger - Hjernerystelse og kraniebrud - Knoglebrud, forstuvninger og ledskred - Småskader - Pludselig sygdom Der vil blive udbudt to hold I foråret 2004. Et der forgår om tirsdagen og et om torsdagen. Der undervises fire aftener fra 19.00 til 22.00. Undervisningen foregår på brandstationen på Norgesvej. Hold 1. Undervisning tirsdage 13. Januar, 20. Januar, 27. Januar samt 3. Februar Hold 2. Undervisning torsdage 11. Marts, 18. Marts, 25. Marts samt 1. April Ved at radioaktivt mærke glucosen (bare rolig - forsøg er godkendt af etisk komite) har man fundet ud af, at man maksimalt kan optage 1 gram sukker i minuttet under aktivitet. Derfor Efter endt kursus udstedes der kursus bevis. Forudsætter dog deltagelse alle aftener. 14 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 27
Kajakergometeret en guide Da der forhåbentligt er mange, der her til vinter vil bruge ergometeret til at vedligeholde lidt grund form. Synes jeg lige jeg vil komme med et par tips (på opfor- dring). Man tænder maskinen på kontakten på væggen! Husk at slukke igen!! Bag ved sædet er der to elastikker, dem skal man stramme så linerne til pagajen ikke slasker! Er de for slappe er der risiko for at de rammer displayet og laver skade på dette. Er de for stramme kan man mærke en øget modstand, så det er lidt et temperament spørgsmål, men prøv dig frem. Husk at løsne dem efter endt træning!!!! Fodsparket justeres ved at løsne den store Møtrik neden under. Den sorte fodstrop justeres så den sidder stramt hen over din fod, dette bruges så du både kan sparke og trække med fødderne/benene når det rigtigt skal gå stærkt! værre vil store sukkerkoncentrationer i tarmen suge vand fra blodet, hvilket resulterer i dehydrering. Derfor er det vigtigt at eksperimentere med den sukkerkoncentration der passer til dig. Det er ikke nødvendigt at indtage salte hvis man er aktiv i under ca. 3 timer. Ved aktivitet af over 3 timers varighed kan man med fordel indtage sportsdrikke med standard saltopløsninger. Indtagelse efter kajakroning Det er vigtigt at indtage glukose umiddelbart efter roning, da musklernes evne til at optage sukker er størst efter endt arbejde (på grund af større blodgennemstrømning i den brugte muskulatur, øget insulinsensitivitet (hormon som sikrer glukose deponering) samt forøget antal af musklens sukkertransportører). Man kan med fordel indtage proteiner i sammenhæng med sukker, da disse skal bruges til at genopbygge selve musklen. Faktisk har et studie vist, at proteinoptaget fremmes ved at kombinere med sukker eksempelvis i form af kakaomælk. God appetit på mad og træning! På møllehjulet foran, sidder der en regulator med en skala fra 1-10, her kan man indstille modstanden i taget, det svare til at vælge en kort eller lang pagaj når du er på vandet, så det er vigtigt at prøve sig frem så man finder den modstand/pagajlængde der passer en. På displayet går man ind i user setup, her er det vigtigt at taste sin vægt ind, også selv om man måske synes det er lidt pinligt. Maskinen bruger vægten til at regne ud hvor langt du kommer pr. tag, jo tungere man er jo kraftigere skal der rykkes i pagajen, nøjagtig lige som på vandet! Når vægten er indtastet kan man vælge om man vil ro distance eller på tid. Der er en manual tilgængeligt i motionsrummet, der giver en detaljeret forklaring. Det er vigtigt at du er meget påpasselig med din teknik. Her skal du ikke holde balancen så der er god mulighed for at arbejde med tagene og specielt rotationen nede i hofterne. Der vil inden for kort tid blive opsat et stort spejl på væggen foran ergometeret, brug det!! Kilometertrøjer 2003 Af: L. Bourke, Australien 2000. I år er der hele 19 personer i klubben, der har roet 1000km eller mere. Personerne, som skal have en trøje for deres indsats er: Anders Krintel 5151 km Lars Skytte 2853 km Michael Jacobsen 2549 km Vagn Makholm 2306 km Ivan Dalsgaard 2102 km 26 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 15
Thurø Rundt - en øjenvidne beretning Vinterroning Vol. I Vi var 9 med til dette årets Thurø Rundt, der jo er en af de faste klassikere inden for sporten. Vejret var som så ofte utroligt flot, vinden var fin - der var lidt men ikke for meget vind. Jeg var så heldig, at jeg skulle ro i K2 sammen med en erfaren kajakroer, der siger at han er meget stedkendt, med en hel masse erfaring fra netop dette område. Fint nok, tænkte jeg, med en sådan erfaren mand i førersædet kan det kun gå godt. Vi varmer lidt op før starten, og venter så. Kort før starten rykker vi frem til startlinien. Min makker siger, at det er meget vigtigt at være med helt fremme når starten går - altså rykker vi så langt frem, at vi får to gule kort. Nå, men altså ikke nogen tidsstraf, hvorefter vi forholder os lidt mere passive. Starten går, og vi er ca. en halv længde bagud. Den får hele armen, og vi rykker frem i front sammen med en K2 Kap, der deltager uden for konkurrence samt en herre K2 fra Maribo og så Martin og Mads fra Strømmen. Fint nok, Martin havde før starten fortalt, at Mads nok ville gå ned i fart ret hurtigt, så det gælder bare om at hænge på. K2 Kappen laver et par oplagte fejl - de går ud i modstrømmen, i stedet for at finde stille vand. Min chauffør, der jo er meget erfaren og lokalkendt, finder noget id vand, så vi ror faktisk lige op med K2 kappen helt ud til røgeriet ca. 6 km efter start. Men ak, pludselig får min chauffør motorproblemer - der er problemer med væske tilførslen. Væk med overtrækket, rette lidt på slangen. Det hjalp vist. Vi fortsætter der ud af mod revet, hvor et par herre-både kommer op bagfra. Vi følges ad. Farten sættes lidt op, og det går faktisk ret godt. Men ca. ud for Smørmosen knækker filmen. Vi begynder at tage vand ind. Der kommer lidt sidesø. Tænk sig - det render ind i kajakken.. nok især fordi nogen har glemt at sætte det forreste overtræk på igen. Jeg foreslår, at vi går i land for at tømme kajakken, men får at vide, at det kan altså være lige meget for nu dykker vi, og det gør vi så. Ikke særligt dybt. Nåh, vandet er jo dejligt. Jeg trængte faktisk også til et bad. Følgende må gerne (af enkelte personer) opfattes som en irettesættelse, men er ment som et oplæg til den enkelte roers tanker om hvorledes man ror og ikke ror om vinteren. Jeg er kommet til Vejle Kajakklub fra en kystklub i Århus (Skjold), hvor man traditionelt har haft endog meget skrappe regler for vinterroning. Der var afgrænsede roområder, regler for bådtyper, kun få måtte ro alene, og alle skulle skriftligt ansøge bestyrelsen om lov til overhovedet at ro. Den slags besværlige regler er der ikke i VK, hvilket er meget befriende. Faktisk så befriende at Skjold med Vejle som forbillede, sidste år fjernede alle reglerne. Imidlertid lå der en uvurderlig signalværdi i reglerne. Alle blev konstant mindet om hvor farligt det kan være at få en ufrivillig dukkert om vinteren. Det gør vi ikke i Vejle, da vinterroningen ikke er behæftet med andre regler end DKF s. Når jeg så giver mig tid til dette skriveri, er det fordi jeg flere gange sidste vinter, mødte decideret idioti. Mange gange folk der bare roede så hamrende langt ude at de med garanti ville dø hvis de væltede, men specielt oplevede jeg én der kom ned og konstaterede at stort set hele fjorden var stivfrossen. Dog kunne man godt bryde sig gennem isen over til sejlrenden hvor der var en dejlig rende ud. Vedkommende tog sin båd, pløjede ud gennem isen og fik sikkert en rigtig dejlig farlig tur derude alene i sejlrenden. Det er for stupidt. To simple uskrevne regler for vinterroning kan gøre det. Den ene er at man er at man ror meget tæt på land, og den anden er at man selvfølgelig ror med vest. Selvfølgelig er der et kort slip når man krydser havnebassinet hvis man vil ro på sydsiden, men ved slambassinet kan man nemt kravle op og på åen kan man nemt komme i land. Ellers er der ingen rimelige argumenter for at ro på dybt vand om vinteren. Hvis man ikke kan ro pga. is, må man køre båden over til åen eller tage en tur på ergometret 16 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 25
Indstilling til en idrætspris Dansprint Club Grand Prix 2003-2004 2004 Bestyrelsen har valgt at indstille Anders Krintel til Månedens Idrætspris, som Nor- dea uddeler. Her er selve indstillingen, som bestyrelsen har skrevet. Vinteren står for døren og Dansk Kano og Kajakforbund afholder igen i år, Club Grand Prix for ergometerroning. Anders s utrolig store træningsindsats i det sidste år har givet nogle flotte placeringer ved henholdsvis JM i maraton, DM i kortbane, DM i lang bane og ved det netop afholdte Tour de Gudenaa. 3 sølv og en bronze har Anders hentet hjem til sig selv og Vejle Kajakklub. De 2 af 3 sølvmedaljer er fra DM i 2 er kajak sammen med Peter Jensen fra Kolding Kajakklub. Den 3. sølvmedalje er fra JM i maraton afholdt af Vejle Kajakklub den 14. juni. Her blev Anders kun slået med 2 sekunder efter en distance på 24 km. Den flotte 3. plads ved Tour de Gudenaa er i ener kajak. På 8 timer 23 minutter og 59 sekunder tilbagelagde Anders 120 km. Kun slået af en Norsk landsholdsroer (2. plads) og af den legendariske Thor Nielsen (1. plads). Hoved ideen er, at klubben samler et hold, og at man hjemme fra klubben konkurrerer imod andre klubber i Danmark. Der er 5 afdelinger, som strækker sig fra november til marts måned. Et hold består af 8 personer fordelt som følger: - 2 piger på max. 18 år. - 2 drenge på max. 18 år. - 2 kvinder på min. 19 år. - 2 mænd på min. 19 år. Det behøver ikke at være det samme hold hver gang. Personligt synes jeg, at det vil være en god måde at holde vinteraktiviteterne i gang, samt at opretholde en klub spirit. Anders har siden den 1. oktober sidste år tilbagelagt over 5.000 km i sin kajak. De fleste km på Vejle Fjord. Da fjorden frøs til i vinters og under andre ugunstige forhold, blev kajakken mere end 60 gange bundet på bilens tag og kørt over til Vejle Å for at træne i åen, i frost, snevejr, stærk blæst m.m. De over 5.000 km på en sæson vil i gennemsnit give en tur på ca. 14 km hver dag i alle årets 365 dage. Til sidst kan nævnes at Anders ligger sammen med en lille gruppe af roere lige under landsholdsroerne, hvilket viser noget om det høje niveau han besidder. Jeg håber derfor, at vi kan samle minimum 2 hold. Der, hvor det selvfølgelig kommer til at knibe, er de 4 piger på max. 18 år. Men jeg sætter min lid til, at ungdomsafdelingen vil arbejde for dette. Detaljer omkring arrangementet hænger på opslagstavlen i klubben. Interesserede kan tilmelde sig til undertegnede på tlf. 758733737 eller fjeldvig@smaf.dk Af: Michael J. Fjeldvig 24 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 17
Vejle Kajakklubs ungdom til DM Når man ser denne overskrift kunne man jo godt udbryde: Hvad pokker skulle de dog der. Men det er der jo en dybere mening med! To af vores tredje års ungdommere begyndte at træne seriøst i starten af dette år. (Rasmus German Pedersen & Christian Nielsen) og begyndte at kunne markere sig rundt omkring til stævner. mig den opfattelse, at de var kolde i bagen. Jeg sendte, d. 22/9, et billede i en venlig men bestemt mail, og straks fik jeg det svar, af en pokkers handlekraftig havneassistenten, at der ville blive gjort noget snarest. D. 25. september var der lagt brædder hele vejen rundt (intet mindre end 800 meter trykimprægneret bræt) og nu skal vi ikke mere være vidne til dette perverse dyrplageri. For ikke kun at tro træerne vokser ind i himlen, skulle de selvfølgelig deltage for at prøve kræfter med den danske elite, hvilket de i øvrigt gjorde godt: Jeg har afleveret 4 flasker vin på havnekontoret. En til havneassistenten og en til hver af de 3 arbejdere der knaldede 400 brædder på. Naturvejlederen kan få en død måge, det skvat. En 5 og 6 plads i 200m K1 semifinalen, en 9 plads i 200m K2 finalen. En 4 og 6 plads i 500m K1 semifinalen, en 9 plads i 500m K2 finalen. Det vil sige, at vi i lille Vejle Kajakklub har to ungdomsroere, der er blandt de 9 bedste i Danmark! (Det nytter at træne!) Vi var fire familier der tog til Brabrand, Fjeldvig, German Pedersen, Nielsen/Hansen og Dideriksen for at oprette Camp VK. Det behøves ikke at være kedeligt at være til stævne, med fælles spisning og hygge holdt vi fanen højt fra fredag til søndag. Da vi alligevel skulle af sted kunne vi ligeså godt have et par af de andre roere med, både for Redaktionen har hørt - at Rasmus Find fik ondt i fødderne af T bære sin kajak flere kilometre med bare tæer. (Benjamin havde fundet en god tur med mange lange overbæringer) Af: Anders Krintel - at Charlotte troede hun læste i en svensk avis at en elg var 212 m høj (i virkeligheden stod der at man kunne se elge på en strækning af 25 mil og det højeste punkt på vejen var 212 m højt). 18 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 23
En historie om måger Mange af os kajakroere der jævnligt har roet forbi slambassinet, har oplevet det uhyggelige fænomen at mågerne til tider har siddet fast mellem brædderne. De- res ben er simpelthen gledet ned i mellemrummet og så har fuglene hængt der i et ben til de døde af tørst. De var tændte, helt sikkert og jeg tror ikke at det er noget problem at få dem med næste år. Seks-syv gange har jeg således i det forgangne år måtte kravle op på bolværket og med det ene ben i kajakken hjælpe endnu ikke døde fugle fri. Det mest humane ville selvfølgelig have været at aflive dem, men hvem kan aflive en 3 kilos måge med én hånd? Moralen er at vi skal dyrke vores ungdom, dvs. at vi sørge for at det nødvendige materiel er til stede samt få dem pisket ud til nogle stævner. Sagen er at fuglenes ben alle gange har været rykket af led, og det er derfor næppe sandsynligt at de har overlevet alligevel. Dog har jeg hver gang håbet på det. Den seneste fugl jeg hjalp, begyndte at drikke saltvand som en besat i samme øjeblik den kom ned på vandet. Det har været pinefuldt at hænge der med et smadret ben og vente på at dø af tørst. Vi skal have forældrene med i arbejdet, de skal hjælpe med at køre, bakke op omkring ungerne og helst med i klubben. Vi skal sørge for der også er en generation til at overtage klubben efter os gamle, selvfølgelig skal der være plads til trim roere og andre der bare vil ro lige så stille. Men det gør ikke noget at dansk kajakroning kender til Vejle kajakklub. Af: Michael J. Fjeldvig Michael Fjeldvig oplevede ligeledes en gang en fastsiddende fugl, som han bad Falck om at aflive, hvilket de også modvilligt gjorde ( Det er jo bare en måge ). Fire gange er jeg selv kommet for sent, og da har fuglene været døde. Redaktionen har hørt Sidste år ved denne tid kontaktede jeg amtets naturvejleder og forelagde ham problemet. Efterfølgende lod han mig vide, at der ikke kunne gøres noget. Problemet kunne ikke løses rent praktisk. Den åd jeg så for et stykke tid. Den 10 september i år hang der så endnu en død måge. Nu havde jeg imidlertid fået den ide, at jeg ville fotografere scenariet, og derefter køre Danmarks naturfredningsforening eller endnu bedre Dyrenes beskyttelse i stilling. Jeg listede mig ned i en Spica (der skal en del til før jeg gør det) og roede ud og tog en meget - at Rasmus find holdt op med at ryge efter 1 dags intens mobning fra tre andre kajakroere, som var på samme kajakdagstur. - at allerede efter første pause i Sverige ved en benzinkiosk var Rasmus og Helle på vej ad tilkørslen til motorvejen tilbage til Gøteborg. - at Yvonn mente helt bestemt, hun havde roet 65 km ved sidste års Tour de Gudenå; Det føltes sådan ( der er adskillige der, mener, at udfra det argument (føltes sådan ) er herre distancen mindst 200 km). Det er imponerende, at Yvonn blev nr. 6, nårv hun roede 8 km længere end de andre i dameklassen. Hvis hun havde nøjes med, at ro 57 km, var hun måske 22 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 19
Om kulde Nedenstående må absolut ikke virke som en afskrækning mod at ro om vinteren, men det bør nok sætte nogle tanker i gang om, hvilken omtanke det egentlig kræver. 30 fritidsulykker med dødelig udgang til søs i 2001 Ud af de 30 fritidsulykker med dødelig udgang til søs i 2001, antager Søsportens Sikkerhedsråd at hovedparten skyldes afkølingen i stedet for drukning. Den nu afdøde har ligget i vandet og mærket kræfterne langsomt slippe op. Tiden fra du falder overbord, til kræfterne slipper op er uhyggelig kort, hvis du ikke er klædt hensigtsmæssigt på. Selv på en varm sommerdag med høj sol og ingen vind, er vandtemperaturen så lav at det hurtigt bliver meget livstruende hvis uheldet først er ude. Afkølingen i vand 25 gan- ge hurtigere af kold luft. Er du rask og velfungerende, har du en kropstemperatur som svinger lidt over 37 C.Trues kroppen af nedkøling, nedsættes blodgennemstrømningen i specielt dine hænder, arme, fødder og ben. Det går hurtig ud over din reaktionsevne, hvor opgaver som normalt er simple, bliver vanskeligere og til sidst helt umulige. Problemet er at temperaturen i kroppen falder med vandets lavere temperatur. Huden bliver følelsesløs og nerverne kan ikke længere styre musklerne. Du er hurtigt hjælpeløs og din overlevelse afhænger af din påklædning, redningsvest og andres hurtige hjælp Du tænker ikke klart Temperaturfaldet i hjernen fører til, at du mister evnen til at tænke klart alt ting sker i slow - motion. Når din legemstemperatur er faldet 4 C, mister du bevidst-heden. Ved et fald på yderligere 3 C vil 50 % dø, og når kropstemperaturen er faldet til 25 C, er det definitivt slut. Hvis Glem alt om alkohol Hold hovedet over vand, og få styr på vejrtrækningen før du søger tilbage til båden. Det gælder om at hovedet mentalt koldt og forsøge at bevare overblikket. Kommer du først om bord igen, så glem drammen eller alle andre former for alkohol. Alkohol giver ikke varme, men bedøver kun sanserne så man ikke føler kulden. Redningsvesten er af afgørende betydning for at overleve i vandet. Uden vesten skal du bruge alt for meget energi på at holde dig flydende og kroppens varmeafgivelse bliver for stor. Så husk at checke vestens evne til at bære din vægt. Rigtig eller forkert beklædning, kan være forskellen mellem overlevelse og død. Tænk altid i 3-lagsprincippet: - Undertøj i vandafvisende materiale - Alm. tøj i vandafvisende materiale - Vind- og vandtæt overtrækstøj. Bomuldsundertøj og cowboybukser er ikke godt nok. Uld er bedre, men de specielle kunstfibre er bedst fordi de ikke suger vand. Kravl op, hvis muligt På båden, på en bøje, på en vragdel ja på hvad som helst. Afkøling af kroppen sker 25 gange hurtigere i vand end i luft også selvom luften er kold. Tag tøjet af, vrid det og tag det på igen. Kunstfibertøj bliver næsten tørt og det varmer hurtigt kroppen op. Hvis ikke, så lig stille i vandet. Fold dig så meget sammen som muligt, så du mindsker kroppens varmetab. Behold tøjet på. Tøjet virker som en slags våddragt og isolerer kroppen i forhold til det omgivende kolde vand. Luk så vidt muligt tøjet ved taljen, ved ærme- og benåbninger samt ved halsen/hovedet. 20 KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB KAJAKPOSTEN, VEJLE KAJAKKLUB 21