Bilag Vejledning om regres for sygedagpenge Socialministeriets vejledning nr. 83 af 7. maj 1996 Kommunernes mulighed for at gøre regres gældende efter dagpengelovens 39, stk. 2, jf. lov nr. 1110 af 20. december 1995 Fra 1. januar 1996 er der sket en ændring af dagpengeloven, således at en kommune kan gøre regres gældende i de tilfælde, hvor den udbetaler sygedagpenge til den sygemeldte som følge af en lidelse, forvoldt af en ansvarlig skadevolder, jf. 39, stk. 2. Det samme er tilfældet, når kommunen i en sådan situation udbetaler refusion til sygemeldtes arbejdsgiver, der har udbetalt løn under sygdom. Erstatningsansvarsloven, der henhører under Justitsministeriets fagområde, er ligeledes ændret. Den tidligere bestemmelse, hvorefter der ikke kunne gøres regres gældende for sygedagpengeydelser, er således ophævet. At kommunen kan gøre regres gældende, betyder, at kommunen kan rette et krav mod skadevolderen som følge af, at den har lagt tabt arbejdsfortjeneste i form af dagpenge til skadelidte ud for skadevolderen. Bestemmelsen i 39, stk. 2, finder anvendelse på dagpenge, der er udbetalt fra og med den 1. januar 1996. Det underliggende retsforhold - den skadevoldende handling - kan således godt ligge forud herfor. Muligheden for at gøre regres gælder også sager, hvor 1. sygedag ligger før 1. januar 1996. Der kan dog kun gøres regres gældende for de dagpenge, der er udbetalt efter 31. december 1995. Fakultativ bestemmelse -»kan-bestemmelse«bestemmelsen er fakultativ - d.v.s. at kommunen kan, men ikke skal gøre regres gældende. På grundlag af forvaltningsrettens lighedsgrundsætning - ens sager behandles ens - forudsættes det, at kommunen gør regres gældende i de tilfælde, hvor det er muligt. Lovens formulering giver imidlertid kommunen plads til i denne forbindelse at foretage en afvejning af sagens konkrete økonomiske og administrative omstændigheder. Der kan således tages hensyn til, om kravet står i rimeligt forhold til de udgifter, der er forbundet med at gøre kravet gældende. Beslutningen om, i hvilket omfang der skal gøres regres gældende, skal således afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. Kommunens krav Kommunens krav er et afledet krav. D.v.s. at den kommune, der har udbetalt sygedagpenge og derved har lidt et tab, indtræder i skadelidtes, d.v.s. sygemeldtes, krav mod skadevolder for tabt arbejdsfortjeneste. Det samme gælder, når kommunen har ydet dagpenge som refusion til en arbejdsgiver, der har udbetalt løn under sygdom. Kommunens krav mod skadevolderen vil ofte udgøre det beløb, der er udbetalt den skadelidte i sygedagpenge. Kommunens krav kan dog, som ethvert andet afledet krav, ikke gå ud over det beløb, som skadelidte kunne have krævet af den erstatningsansvarlige for tabt arbejdsfortjeneste. Således vil en kommunes regreskrav være begrænset til de sygedagpenge, der udbetales indtil»skadelidte kan begynde at arbejde igen eller skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær«, jf. erstatningsansvarslovens 2. 3
Regresadgangen gælder for de sygedagpenge, som kommunerne udbetaler som forvaltning. I de tilfælde, hvor en kommune udbetaler sygedagpenge som offentlig arbejdsgiver, har kommunen, ligesom tidligere, mulighed for at gøre regres gældende overfor en ansvarlig skadevolder, forudsat at der kan dokumenteres et tab - f.eks. ved ansættelse af vikar - jf. erstatningsansvarslovens 17, stk. 2. Ansvarsgrundlaget Efter de i retspraksis fastlagte almindelige regler for erstatningsansvar er hovedbetingelsen for at pålægge en skadevolder ansvar for en indtruffet skade, at der foreligger et såkaldt ansvarsgrundlag. Ansvarsgrundlaget er ikke fastlagt i erstatningsansvarsloven, men afhænger af, under hvilke forhold lidelsen er opstået. Efter dansk rets almindelige hovedregel om ansvarsgrundlaget - culpareglen - ifalder en skadevolder ansvar for den skade, som han forvolder ved en uforsvarlig adfærd, der kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. I visse tilfælde er ansvaret i retspraksis skærpet, bl.a. i form af et såkaldt culpaansvar med omvendt bevisbyrde. På forskellige enkeltområder er der i lovgivningen fastsat regler om objektivt ansvar for skader. Dette er bl.a. tilfældet med færdselsloven og hundeloven. Her skal det ikke bevises, at skadevolderen har handlet uforsvarligt. Typer af regressager Størstedelen af alle de skader, der vil kunne udløse et regreskrav fra kommunen, er færdselsskader, d.v.s. skader, der er omfattet af et objektivt ansvar. I disse sager vil der oftest ligge en politirapport på sagen og en skadesanmeldelse til et forsikringsselskab. Kommunen får ikke automatisk ret til at gøre regres gældende efter lovens 39, stk. 2, hvis dagpengene udbetales på grund af en lidelse, forårsaget af en arbejdsskade. Kun i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har et erstatningsansvar, og hvor der derfor er grundlag for at pålægge arbejdsgiveren at betale erstatning efter de almindelige principper, vil kommunen kunne gøre regres gældende. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der kan være tale om lidelser i form af såvel skader som følge af ulykkestilfælde som erhvervssygdomme. I disse sager vil skadelidtes faglige organisation typisk være involveret. Arbejdsskadesager, hvori der rejses krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, afsluttes med en accept af kravet hos ansvarsforsikringsselskabet, et forlig mellem arbejdsgiveren og medarbejderen (fagforeningen) eller med en domstolsafgørelse om erstatningsansvaret. Derudover er der en mindre gruppe af lidelser, der evt. vil kunne danne grundlag for regres. Herunder kan nævnes skader forårsaget af hunde, overfald og fald bl.a. på fortov. Det skal bemærkes, at de nævnte tilfælde ikke er en udtømmende opremsning af tilfælde, der kan danne grundlag for kommunens krav om regres. 4
Forældelse Der er ikke fastsat nogen tidsfrist i 39, stk. 2, for fremsættelse af regreskravet. Der gælder således de samme regler for forældelse, som gælder for de øvrige krav efter erstatningsansvarsloven. Erstatningskrav forældes normalt efter 1, stk. 1, nr. 5, i forældelsesloven af 1908. Efter denne bestemmelse vil erstatningskrav forældes på 5 år, regnet fra kravets forfaldstid. Hvis skaden er forvoldt ved en strafbar handling, forældes erstatnings- og godtgørelseskrav dog på 20 år, regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen har tilstrækkelig kendskab til at gøre sit krav gældende ved en dansk domstol. Den 5-årige forældelsesfrist kan imidlertid suspenderes. Hvis kommunen har været uvidende om sit krav uden at kunne kritiseres herfor og derfor ikke har kunnet gøre kravet gældende, afbrydes fristen. Kravets forfaldstid er det tidspunkt, hvor kommunen har lagt ud i form af betaling af dagpenge. Det skal bemærkes, at løbende udbetalinger forfalder til betaling for hver udbetaling. Forholdet til forvaltnings- og offentlighedsloven Kommunernes beslutning om, i hvilket omfang der skal gøres regres gældende for udbetalte dagpenge, er ikke en afgørelse (forvaltningsakt), i den betydning, som udtrykket anvendes i i forvaltningslovens 2, stk. 1. Det betyder, at de regler i forvaltningsloven, der tilsigter at regulere en parts retsstilling, ikke finder anvendelse i sager om regres for udbetalte sygedagpenge. Det drejer sig om reglerne i forvaltningslovens 8 om repræsentation for en part, de særlige regler om aktindsigt for parter i forvaltningslovens kap. 4, reglerne om partshøring i kap. 5, og reglerne om begrundelse og klagevejledning i kap. 6 og 7. Som led i offentlige myndigheders almindelige pligt til at oplyse en sag vil det dog ofte være nødvendigt at høre den, der ønskes gjort regres overfor, først. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor erstatningskravet ikke er fastslået ved dom. Derimod finder reglerne om konkret inhabilitet i forvaltningslovens kap. 2 også anvendelse på sager om regres for dagpenge, og det samme gælder reglerne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt og udveksling af (fortrolige) oplysninger inden for og mellem offentlige myndigheder, jf. nedenfor om fremgangsmåden ved indhentelse af oplysninger fra andre. Sager om regres for udbetalte sygedagpenge er derimod omfattet af reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. denne lovs 1, stk. 1, hvorefter loven (med de heri angivne undtagelser fra retten til aktindsigt) gælder for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning. Socialministeriet følger kommunernes behandling af regressagerne Der vil af hensyn til ministeriets mulighed for at følge regressagerne i kommunerne blive oprettet en ny gruppering i den kommunale kontoplan, hvor de dagpenge, der kommer ind ved regres, skal konteres. Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening vil senere orientere herom. Kommunens fremgangsmåde i en regressag 1. En regressags begyndelse For at kunne finde frem til sygedagpengesager, hvor det kan være aktuelt at rejse en regressag, er der i dagpengeskemaer til brug ved anmodning om dagpenge - dp 200A, dp 200B, dp 200C og dp 201 - indføjet en ny rubrik med teksten»skyldes sygdommen et ulykkestilfælde (herunder overfald)». Hvis der sættes kryds i ja-feltet, er der grund til at undersøge, om der kan gøres regres gældende i den konkrete sag. Desuden kan der være angivet sygdomsdiagnoser, som kunne 5
antages at stamme fra et ulykkestilfælde. Også i disse tilfælde bør det undersøges, om der kan gøres regres gældende. Kommunernes Landsforening har i øvrigt til brug for indhentelse af oplysninger i forbindelse med regressager udarbejdet blanketterne dp 209, dp 210 og dp 210A (om dp 210 og dp 210A, se under afsnit 2). Der vedlægges prøveeksemplarer af de 3 blanketter. Det kan være en hjælp at bruge blanket dp 209, (Supplerende oplysninger vedr. ulykkestilfælde), hvis anmodningsblanketten giver anledning til en nærmere undersøgelse af baggrunden for sygefraværet. På denne blanket anmodes den sygemeldte, dels om at beskrive ulykkestilfældet - f.s.a. arbejdsskader også erhvervssygdomme - (tid, sted og omstændigheder i øvrigt), dels om at give oplysninger om andre involverede (skadevolder, forsikringsselskaber, politi, fagforening, Arbejdstilsyn og Arbejdsskadestyrelsen). For at få sagen grundigt beskrevet kan det være en god ide, at sagsbehandleren udfylder det supplerende skema dp 209 sammen med sygemeldte, f. eks. i forbindelse med en opfølgningssamtale. 2. Indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder, forsikringsselskab, skadevolder m.v. Involverede parter - skadevolder,forsikringsselskab, politi, fagforening, Arbejdstilsyn (i praksis amtskredsene) og Arbejdsskadestyrelsen - vil kunne bidrage til sagens oplysning og således lette afklaringen af, om der kan gøres regres. Er skaden sket i forbindelse med en ulykke, hvor politiet er blevet tilkaldt - f.eks. en færdselsulykke - vil der foreligge en politirapport, som beskriver hændelsesforløbet. Herudover vil Forsikringsselskabernes skadesanmeldelser kunne give væsentlige oplysninger. Hvad angår arbejdsskader vil det være hensigtsmæssigt at kontakte den sygemeldtes fagforening, Arbejdstilsynet (amtskredsene) eller Arbejdsskadestyrelsen. Det skal dog bemærkes, at ingen af de nævnte»(private)», foreninger, selskaber, m.v. eller dagpengemodtageren (skadelidte) efter dagpengeloven eller anden lovgivning er forpligtet til at give kommunen oplysninger i forbindelse med regressager. Endvidere er politiets, Arbejsdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger i et vist omfang begrænset af forvaltningslovens regler om fortrolige oplysninger. De nævnte myndigheder er således kun berettiget til at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til en anden forvaltningsmyndighed, såfremt betingelserne i forvaltningslovens 28, stk. 2, jf. stk. 1, er opfyldt. Andre fortrolige oplysningerne kan videregives, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling. Er en myndighed efter disse regler berettiget til at videregive en oplysning til kommunen, er den efter forvaltningslovens 31 også forpligtet til det, hvis kommunen fremsætter begæring herom. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde med involverede myndigheder, foreninger, selskaber m.v. for at lette adgangen til de nødvendige informationer om det pågældende ulykkestilfælde. Kommunernes Landsforening har udarbejdet to standardbreve (blanketterne dp 210 og dp 210A ) til brug i de sager, hvor kommunen rejser et regreskrav overfor forsikringsselskabet. Dp 210 : - meddelelse om regreskravet - skal primært sendes til skadevolderens forsikringsselskab. I de sager, hvor det ikke har været muligt via dagpengemodtageren (evt. på dp 209) at få oplyst skadevolderens forsikringsselskab, kan blanketten bruges til at lokalisere dette via skadelidtes forsikringsselskab (jf. rubrik 2). 6
I dp 210 (rubrik 1) kan skadevolderens forsikringsselskab afkrydse i fire felter alt efter, hvor langt forsikringsselskabet er i behandlingen af skadesanmeldelsen, hvorvidt der er tale om en ansvarlig skadevolder, eller forsikringsselskabet ikke kender til sagen. Kopi af dp 209 vedlægges blanketten, således at forsikringsselskabet har mulighed for at finde frem til sagen. Såfremt det af dp 210 fremgår, at forsikringsselskabet har en uafsluttet skadesag, vil kommunen skulle afvente at sagen færdigbehandles af forsikringsselskabet, inden der kan ske en opgørelse af regreskravet. Hvis forsikringsselskabet ikke angiver et tidspunkt for, hvornår sagen kan forventes færdigbehandlet, må kommunen løbende holde øje med, f.eks. igennem S&A-systemet (se pkt. 3 nedenfor), om der er kommet en underretning fra forsikringsselskabet, eller kommunen skal sætte en rykkerprocedure i gang. Dp 210A : er beregnet til opgørelse af regreskrav over for forsikringsselskabet. Blanketten kan bruges i to situationer, nemlig hvor kommunen har afsluttet dagpengeudbetalingen og opgjort den samlede udgift til sygedagpenge, og hvor kommunen i en løbende dagpengesag har opgjort sin foreløbige dagpengeudgift og fremsætter yderligere krav senere. Af blanketten skal det fremgå, i hvilken periode skadelidte har modtaget dagpenge, og den samlede dagpengeudgift for denne periode. Assurandør-Societetet har været inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af blanketterne 210 og 210A. Hvis det hverken ved hjælp af det supplerende skema (dp 209) eller kontakter til andre involverede myndigheder m.v. er muligt at få sagen tilstrækkeligt oplyst til at rejse regressag, kan kommunen blive nødt til at henlægge sagen. I sådanne sager vil det supplerende skema og notater i sagen i øvrigt være tilstrækkelig dokumentation for, at kommunen har forsøgt at få sagen oplyst med de til rådighed stående midler. 3. Sagsregistrering Af hensyn til registrering og opfølgning af regreskravene kan kommunen have brug for at skabe sig et overblik over sagerne. Registrering kan f.eks. ske i Kommunedatas S&A-system, ved at oprette en sagstype, hvor regreskrav kan registreres manuelt. Systemet giver mulighed for erindringsdato, og et regreskrav vil fremgå af forespørgselsbilledet på den enkelte person. Endvidere er der mulighed for at trække statistiske oplysninger ud af S&A-systemet. 4. Opgørelse af kravet Kommunens krav opgøres som de udbetalte dagpenge før skat, men fratrukket ATP-bidrag. 7