Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge

Transkript

1 Arbejdsdirektoratet YU-Sekretariatet Att.: Majbritt Rothmar Stormgade Kbh. K Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet har ved mail af 4. januar 2008 anmodet om bemærkninger til Arbejdsdirektoratets udkast til vejledning om sygedagpenge. Direktoratet har angivet svarfristen til d. 1. februar januar 2008 SAF høringssvar vejledning sygedagpenge.doc Konkrete bemærkninger Pkt Undtagelsen ikke krav om beskatning i Danmark Den sidste del af sætningen i nr. 3) efter der står... i Grønland, bør rykkes ned på en ny linje, da den gælder for alle 3 grupper af personer. Pkt Generelt DA finder det uhensigtsmæssigt, at der kun nævnes to undtagelser fra at arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge til sine ansatte i 15 kalenderdage (arbejdsgiverperioden), når der findes flere. Dette bør fremgå, f.eks. ved at nævne dem alle ( 56-aftale, selvforskyldt sygdom og fortielse af helbredsoplysninger). I det mindste bør der oplyses om, at der findes flere undtagelser. Pkt Bredere vurdering Eksempel 1: Det er for upræcist at skrive fra sygemeldt i oktober til - standses udbetalingen af sygedagpenge i december, da dette kan dække over en periode fra 1 til 3 måneder. Det bør præciseres, hvor lang en periode man taler om, da det er afgørende i disse sager. Pkt Specielt om sygefravær p.g.a. dårligt arbejdsmiljø/arbejdspladsproblemer Det bør af dette afsnit fremgå, at Højesteret i U har udtalt, at der inden kommunen stopper udbetalingen af dagpengene pga. dårligt arbejdsmiljø, arbejdspladsproblemer og lign. skal gives arbejdsgiver en mulighed for at rette op f.eks. muligheden for at omplacere den pågældende. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk

2 Pkt To arbejdsforhold Det fremgår af 1. afsnit, at det forudsætter, at de to arbejdsforhold er af forskellig karakter. Dette er misvisende, da der er situationer f.eks. ved arbejdspladsproblemer og deltidssygdom, hvor de to arbejdsforhold godt kan have samme karakter. Side 2 Punkt Sygdom under ferie Der savnes en beskrivelse af proceduren for delvist sygemeldtes ferieafholdelse. Proceduren er beskrevet under punkt Der bør i det mindste henvises fra punkt 7.7 til punkt Da man ikke kan holde ferie som delvis sygemeldt, kræver det en raskmelding for at holde ferie, og derefter en fornyet sygemelding med den konsekvens, at der kan starte en ny arbejdsgiver periode. Kommunerne praktiserer imidlertid dette lempeligt, således at de tillader en raskmelding ifm ferieafholdelse uden, at der starter en ny arbejdsgiverperiode efterfølgende. Når dette er praksis synes vi, at det bør skrives ind i vejledningen. Principafgørelse D omtales i afsnit 3. Vi mener afgørelsen er forældet da den sondring, der beskrives, ikke længere findes. Punkt Delvis uarbejdsdygtighed nedsatte sygedagpenge. Lønmodtagere. Generelt set kunne afsnittet udvides, da det er et område, hvor virksomhederne ofte støder på problemer. I andet sidste afsnit er beskrevet to situationer, hvor der som udgangspunkt ikke er ret til nedsatte dagpenge hvis man går syg hjem før arbejdstids ophør eller pga. sygdom møder senere. Hvad ligger der i at have foretaget en forudgående skøn, og hvem udøver det skøn? Der er behov for konkretisering. Punkt Information til arbejdsgiveren Der er behov for konkretisering af, hvad der ligger i, at den sygemeldte skal underrette arbejdsgiver om forandringer, omstændigheder og lignende. Vejledningsteksten citerer blot 71 s ordlyd. Det bør derfor uddybes, hvad der ligger i forandringer, omstændigheder og lignende. Punkt 10.1 Løbende vurdering Arbejdsgiver bør selvom de ikke er part i sagen - orienteres om resultatet af kommunens løbende vurdering, så de også har mulighed for at reagere. Vi oplever alt for mange tilfælde, hvor virksomhederne har udbetalt løn under sygdom til medarbejdere, der ikke længere opfylder betingelserne for sygedagpenge. Punkt 11.3 Kommunens udsendelse af oplysningsskema I fjerde sidste afsnit anføres det, at arbejdsgiver ikke skal partshøres. Selvom arbejdsgiver ikke er part bør arbejdsgiver absolut orienteres, så der er mulighed for at reagere.

3 Pkt Eksempler og principafgørelser Den sygemeldte skal udfylde og returnere skemaet senest 8 dage efter afsendelsen fra kommunen. De to eksempler opererer med henholdsvis 9 og 8 dage (pkt. 11.3, afs.4). Side 3 I eksempel 1 afsender kommunen den 10. og den sygemeldte tilbagesender den 18. (modtagelse i kommunen den 19.). Dette er 9 dage i alt fra kommunen fremsender skemaet til kommunen skal have det retur). I eksempel 2 afsender kommunen den 19. og da kommunen ikke har modtaget skemaet den 27. stilles dagpengene i bero. Dette er i alt 8 dage fra kommunen fremsender skemaet til kommunen skal have det retur. Hvilket af eksemplerne er rigtigt? Pkt Opfølgning efter visitation Det bør indarbejdes, at der allerede i forbindelse med kategoriseringen bør tages stilling til mulighederne for delvis genoptagelse af arbejdet. Pkt Beslutning om gradvis tilbagetrækning træffes i enighed Overskriften på dette punkt bør hedde Beslutning om gradvis tilbagetrækning træffes som udgangspunkt i enighed. I fjerde afsnit beskrives, at kommunen kan træffe afgørelse om nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selvom der ikke er enighed. Kommunen bør i en sådan situation orientere arbejdsgiver om beslutningen, da det har betydning for udbetalingen af løn under sygdom. Pkt Undladelse af medvirken ved opfølgningen I tredjesidste afsnit bør kommunens orientering til den sygemeldte, af samme grunde som anført lige ovenfor, tilgå arbejdsgiver. Pkt Ansættelsesforholdet ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden Det er DA bekendt ikke afgjort i praksis, at arbejdsgiver er forpligtet til at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden trods bortvisning. En bortvisning må medføre, at ansættelsesforholdet er endegyldigt ophørt i alle relationer - også i forhold til pligten til at betale dagpenge. Det vil være stødende for arbejdsgiveren, hvis han fortsat skal betale dagpenge i tilfælde af en lovlig bortvisning, f.eks. på grund af manglende lægeerklæring. En bortvisning indebærer at ansættelsesforholdet er ophørt i alle relationer, hvilket også burde gælde for sygedagpenge. Pkt Ferie Her fremgår det, at ferie ikke vil afbryde tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis den pågældende er i ansættelse under ferien. Det vil heller ikke afbryde tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvis medarbejderen mellem to ansættelsesforhold holder ferie med feriegodtgørelse, jf. 32, stk. 2, nr. 5. Pkt Anmeldelsesfristen I andet afsnit anføres, at det i særlige tilfælde kan være nødvendigt at fastsætte en kortere tidsfrist end 2 timer efter sædvanlig mødetid. Der er ingen belæg for ordene "i særlige tilfælde". Det er snarere reglen end undtagelsen,

4 at arbejdsgiver fastsætter en kortere tidsfrist, f.eks. ved arbejdstidens begyndelse, hvilket der klart er hjemmel til i 35, stk. 1, jf. ordene "medmindre der i personalecirkulære eller lignende er fastsat en anden frist". Se også f.eks. Lars Svenninng Andersen: Funktionærret, side 332. Pkt lægeerklæring Der bør være et afsnit om, hvad arbejdsgiverne skal stille op med de lægeerklæringer, der ikke er fyldestgørende udfyldt. Der opleves mange problemer på virksomheder, der modtager lægeerklæringer, der er mangelfulde fx at der er tale om en sygemelding med varighed indtil videre, og det er mere reglen end undtagelsen, at feltet om funktionsoplysninger ikke er udfyldt. Side 4 Vejledningen bør tage stilling til, om arbejdsgiver i en sådan situation selv skal betale for en ny lægeerklæring eller om arbejdsgiver i stedet kan sende erklæringen tilbage til lægen. Pkt Overskridelse af anmeldelsesfristen I fjerde afsnit står anført, at indsigelsen skal foreligge senest samme dag som den anmeldelse, der kommer forkert. I 35, stk. 2 står der "hurtigst muligt" Overskridelse af fristen for dokumentation I tredje afsnit, sidste pkt. står anført, at lørdage og søndage dog tæller med, hvis disse normalt er arbejdsdage. Her er det vigtigt at præcisere, at lørdage og søndage tæller med, hvis arbejdsgiverens administrationspersonale arbejder disse dage. Det har ingen betydning om, medarbejderen selv arbejder i weekenden. Det fremgår ikke tydeligt. Pkt. 47 Beregning Eksemplet på side 131 bør være mere pædagogisk beskrevet. F.eks. er mellemregningen i afsnittet Timelønnen fastsættes herefter til (9152,5 ( ):100)91 kr. meget svært at forstå. På side 140 er der et underafsnit med overskriften Voksenuddannelsesstøtte (VUS). VUS findes ikke længere og har ikke gjort det længe. Sidste udbetaling af VUS skete i Det hedder i stedet SVU. Pkt Beregning selvstændig erhvervsdrivende (flekstilskud) Det ser ud som om overskriften ikke dækker indholdet i afsnittet, der omhandler lønmodtagere i fleksjob. Pkt Nedsatte sygedagpenge til lønmodtagere I eksempel 1 er der brugt en urealistisk timeløn på 85 kr., som må være et levn fra et gammelt eksempel. Eksemplet bør være mere tidssvarende. I eksempel 2 anvendes en konkret sats til beregning. Enten må det beskrives, hvilket års sats, der er brugt i beregningen, eller også må de konkrete beregninger tages ud, så der f.eks. blot står, at der er ret til sygedagpenge med 45 x timemaksimum.

5 Pkt Almindelige bestemmelser om arbejdsgivers ret til refusion. Ifm refusionsudbetaling tror mange kommuner fejlagtigt, at arbejdsgiver kun kan få refusion hvis beskæftigelseskravet på 8 uger og 74 timer er opfyldt. Det er ikke rigtigt. Lønmodtageren skal blot opfylde beskæftigelseskravet overfor kommunen, fx ved 13 uger, 120 timer eller dagpengeberettigelse af a-kasse. Dette fremgik direkte af den tidligere vejledning i punkt 153 ved denne formulering: Offentlige og private arbejdsgivere har ret til refusion, hvis de udbetaler løn til en ansat, der ikke opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, jf. lovens 3, men opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, jf. lovens 4. Denne præcisering bør indgå i den nye vejledning, da virksomhederne ofte oplever problemer med refusionen af den grund. Problemstillingen er beskrevet i punkt 54.2, men den omhandler kun de første 15 dage. Side 5 Pkt Ved flere arbejdsforhold Der bør konstrueres et eksempel, der omhandler fordelingen af refusion mellem 2 arbejdsgivere, der udbetaler løn til en medarbejder, og som går ud over 15 dages perioden. Fx ved 20 timers ansættelse hos arbejdsgiver A og 22 timers ansættelse hos arbejdsgiver B. Pkt Ophold uden for Danmark Det bør uddybes, hvem der er handlekommune, når der er tale om lønmodtagere, der ikke har haft opholdssted i Danmark i det seneste år. Man nøjes med at henvise til bekendtgørelsen i stedet for at beskrive reglen. Pkt Lønmodtagerens underretning af arbejdsgiveren Det fremgår af andet afsnit, at det ikke får betydning for udbetaling af sygedagpenge, hvis lønmodtageren ikke opfylder forpligtelsen i lovens 71, stk. 1, men at det dog kan få arbejdsretlige konsekvenser. Men det fremgår jo netop af 71, stk. 2, at hvis man har tilsidesat sin oplysningspligt efter 71, stk. 1 skal man tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Kapitel 28 Klageregler I kapitlet om klageregler bør man indskrive, at en arbejdsgiver, der har fået afslag på refusion, har ret til ubegrænset aktindsigt, herunder en af kommunen indhentet lægeerklæring, journalark og opfølgningsskema, der indeholder udtalelser vedrørende lønmodtagerens uarbejdsdygtighed, jf. D

6 Kapitel 29 - regreskrav overfor ansvarlig skadevolder Det foreslås at vejledningen præciserer ikrafttrædelsesbestemmelsen således at der: 1) ikke kan ske regres for sygedagpengeudbetalinger der er sket efter ikrafttrædelsesdatoen 2) Ved skader sket før ikrafttrædelsesdatoen kan der kun gøres regres gældende for sygedagpengeudbetalinger der finder sted før ikrafttrædelsesdatoen. Præcis som det var lovgivers hensigt med bemærkningerne til det fremsatte lovforslags 76 " Reglen om begrænsning af kommunens regresadgang betyder sammenholdt med lovens ikrafttræden den 3. juli 2006, at regreskrav over for arbejdsgiveren i den ovennævnte situation kun kan rejses for så vidt angår skader, der er sket indtil denne dato, og kun for sygedagpenge udbetalt før den 3. juli Side 6 Bilag 7 Arbejdsretlige regler i forbindelse med sygdom, side 201 Side 201: I andet afsnit anføres det, at det i teorien antages, at funktionæren har pligt til at genoptage arbejdet delvist, hvis vedkommende er i stand til det. Det fremgår også af retspraksis. Side 202: DA er ikke enig i, at en 56-aftale betyder, at arbejdsgiveren typisk skal acceptere en betydelig udvidelse af omfanget af sygefraværet, før arbejdstageren kan afskediges. Der er praksis, der indikerer, at 56-aftalen medfører en udvidelse af fraværet, før en afskedigelse er saglig, men der er ikke belæg i praksis for at anvende ordet "betydelig". Den foreslåede formulering vil i praksis betyde, at mange arbejdsgivere vil afholde sig fra at indgå en 56-aftale, hvorved formålet med bestemmelsen forspildes. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Sarah Fredberg